Spring til indhold

Emner

Gæld: hvad det er, hvem der hæfter, og hvad der sker, når gæld eftergives

Opdateret 5. november 2026

Gæld er en forpligtelse til at betale penge til en anden, fx en bank, en a-kasse eller det offentlige. Denne side samler, hvad kilderne siger om hæftelse, eftergivelse af gæld til det offentlige, gæld til a-kassen og skat, når gæld ændrer værdi eller bliver eftergivet. Kilderne dækker ikke alt, fx ikke renter, rykkergebyrer og inkasso, og siden er ikke rådgivning.

Kort fortalt

  • Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin egen formue for sine egne forpligtelser [1].
  • Gæld til det offentlige kan eftergives, men det er som hovedregel udelukket, hvis man fx har handlet økonomisk uforsvarligt eller stifter ny gæld under sagen [2].
  • Har man fået dagpenge eller andre ydelser, som ikke er modtaget med rette på grund af ens egne forhold, skal a-kassen kræve dem tilbage. Medlemskabet kan slettes, hvis man ikke medvirker til at afvikle gælden [3].
  • Gevinst ved, at gæld bliver nedskrevet eller eftergivet, kan være skattepligtig. Det afhænger bl.a. af, om gælden er i danske kroner eller fremmed valuta [4][5].
  • Stor gæld til det offentlige kan føre til, at man nægtes eller fratages visse erhvervstilladelser [6].

Hvem hæfter for gælden?

At hæfte betyder at være ansvarlig for at betale. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin formue for sine forpligtelser, uanset om de er opstået før eller efter ægteskabet [1]. Hver ægtefælle råder også over sin egen formue, men må ikke forringe den utilbørligt til skade for den anden [1]. Ægtefæller må gerne indgå aftaler med hinanden og pådrage sig forpligtelser over for hinanden, med visse begrænsninger [1]. For selskaber gælder egne regler. Et kommanditselskabs gæld kan fx få skattemæssige følger for de enkelte kommanditister, altså ejerne af andelene [7][4]. Kilderne siger ikke noget om, hvornår privat gæld forældes, eller om renter og gebyrer på privat gæld.

Eftergivelse af gæld til det offentlige

Eftergivelse betyder, at kreditor frafalder hele eller en del af kravet. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige. Det kræver som hovedregel, at skyldneren opfylder visse økonomiske betingelser, og at der ikke er forhold, der udelukker eftergivelse [2]. Eftergivelse er i almindelighed udelukket, hvis økonomien er uafklaret, hvis man har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, hvis man har undladt at afdrage selv om man kunne, hvis man har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller hvis man stifter ny gæld til det offentlige, efter at sagen er indledt [2]. Der skal dog altid ske en samlet og konkret vurdering [2]. Eftergivelse kan også ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det [2]. I den såkaldte ret og pligt-ordning skal gælden, der er omfattet af ordningen, ifølge Den juridiske vejledning mindst udgøre 50.000 kr., når man søger, og man skal dokumentere det [8]. Kilden angiver ikke, fra hvilket år beløbsgrænsen gælder.

Uafklaret gæld

Uafklaret gæld er gæld til det offentlige, som ikke kan inddrives eller indfries, fordi der er datafejl eller tvivl om, hvorvidt kravet er gyldigt (retskraft) [9]. Ombudsmanden har påpeget, at borgere derfor kan blive fastholdt i gæld, selv om de både har pengene og viljen til at betale [9]. Ombudsmanden fandt det væsentligt, at Gældsstyrelsen løbende vejleder om mulighederne for at afhjælpe problemet, også selv om borgeren ikke selv nævner det [9]. Ombudsmanden foretog sig ikke mere, fordi Gældsstyrelsen havde iværksat tiltag for at styrke vejledningen [9].

Gæld til a-kassen

Man skal betale dagpenge eller andre ydelser tilbage, hvis man ikke har modtaget dem med rette på grund af egne forhold. Det gælder også, hvis ens forhold ændrer sig, så allerede udbetalte beløb ikke er modtaget med rette [3]. A-kassen skal opkræve gælden efter faste regler, så opkrævningen sker ensartet, uanset hvilken a-kasse man er medlem af [3]. Vil skyldneren ikke medvirke til at afvikle gælden, skal a-kassen varsle, at medlemskabet bliver slettet, og derefter gennemføre slettelsen [3]. Ved såkaldte statskrav sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis opkrævningen ikke lykkes [3]. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 330 af 25. februar 2026, og en vejledning fra 2026 beskriver og uddyber dem [3].

Skat, når gæld nedskrives eller eftergives

Kursgevinstloven omfatter blandt andet gevinst og tab ved, at man bliver frigjort for gæld [10]. Personer og dødsboer medregner som udgangspunkt gevinst og tab på gæld i det år, hvor den realiseres, kaldet realisationsprincippet [11]. Selskaber skal som hovedregel medregne gevinst og tab på gæld [12]. Der er undtagelser. Et selskab skal fx ikke medregne gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab, når långiveren ikke kan trække tabet fra [12][13]. Gevinst ved tvangsakkord er heller ikke skattepligtig for selskabet [12]. Skatterådet har fundet en kursgevinst skattefri, når gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor [5][14]. Er gælden i fremmed valuta, har Landsskatteretten flere gange beskattet gevinsten efter en anden regel, kursgevinstlovens § 23 [15][4].

Gæld og erhvervstilladelser

En række love giver hjemmel til at nægte eller fratage en erhvervstilladelse, hvis indehaveren har betydelig gæld til det offentlige [6]. Ifølge Den juridiske vejledning er grænsen typisk 50.000 kr. for at nægte og 100.000 kr. for at fratage [6]. Kilden angiver ikke, fra hvornår disse grænser gælder. For alkoholbevilling nævner vejledningen, at bevillingen kan nægtes ved forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller mere og fratages ved mindst 100.000 kr. [6]. Vejledningen oplyser samtidig, at restaurationslovens §§ 13-14 er ændret ved lov nr. 1370 af 2014, og at der ikke er udstedt en ny lovbekendtgørelse efter ændringen. Betingelserne skal derfor læses ud fra lovbekendtgørelsen fra 2010 sammenholdt med ændringsloven fra 2014 [6]. En advokat kan miste sin bestalling ved væsentlig gæld til det offentlige, og det er landsretten, der kan fratage den [6]. De enkelte love kan afvige fra hovedreglen om beløb [6].

Det går ofte galt

  • At stifte ny gæld til det offentlige, efter at en sag om eftergivelse er indledt. Det taler imod eftergivelse og indgik i begrundelsen for afslag i en konkret sag [2][16].
  • At undlade at afdrage på gælden, selv om man har haft rimelig mulighed for det [2].
  • At søge eftergivelse efter ret og pligt-ordningen uden dokumentation for gældens størrelse. Så kan anmodningen afvises [8].
  • At gå ud fra, at eftergivelse af gæld i fremmed valuta er skattefri. I flere sager om kommanditselskaber blev gevinsten beskattet efter kursgevinstlovens § 23 [15][4][17].
  • At gå ud fra, at gæld anses for at være i danske kroner, fordi den blev konverteret til kroner kort før eftergivelsen. I én sag anså Landsskatteretten gælden for eftergivet i fremmed valuta, bl.a. fordi konverteringen først skete umiddelbart før eftergivelsen, og fordi en ændring af lånevilkårene i 2020 betød, at det oprindelige lån i britiske pund blev anset for indfriet [18].

Eksempler fra afgørelserne

Afslag på eftergivelse trods lav pension

En pensionist søgte i 2019 om eftergivelse af gæld til det offentlige, som i Gældsstyrelsens afgørelse var opgjort til ca. 779.000 kr., bl.a. bøder, medielicens og parkeringsafgifter. Gældsstyrelsen gav afslag, og Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Landsskatteretten lagde vægt på, at en væsentlig del af gælden ville bestå, så økonomien ikke blev varigt forbedret, og at der var stiftet ny gæld efter sagens start [16]. [16]

Kommanditist beskattet af eftergivet gæld i euro

Et kommanditselskab fik i 2014 eftergivet gæld i euro af sin långiver. En kommanditist blev beskattet af sin andel af gevinsten, 680.544 kr. Det hjalp ikke, at han havde indbetalt hele sin hæftelse [7]. [7]

Moderselskab eftergav datterselskabets gæld

Et moderselskab ville eftergive gæld hos et 80 procent ejet datterselskab, som ikke kunne betale. Skatterådet bekræftede, at eftergivelsen ikke var skattepligtig for datterselskabet og ikke begrænsede dets ret til at fremføre underskud [13]. [13]

Depositum og udlæg for gæld til bank

En udlejer tilbageholdt en lejers depositum, fordi banken havde gjort udlæg i det for lejerens gæld. Huslejenævnet afgjorde, at depositummet skulle udbetales til lejeren, hvis gælden var indfriet, og ellers helt eller delvist til banken [19]. [19]

Spørgsmål og svar

Hæfter jeg for min ægtefælles gæld?

Efter loven om ægtefællers økonomiske forhold hæfter hver ægtefælle under ægteskabet med sin formue for sine egne forpligtelser [1]. Kilderne beskriver ikke situationer, hvor man selv har skrevet under på den andens lån.

Kan min gæld til det offentlige blive eftergivet?

Ja, det kan ske, men det kræver som hovedregel, at visse økonomiske betingelser er opfyldt, og at der ikke er forhold, der udelukker det, fx uforsvarlig økonomisk adfærd eller ny gæld under sagen [2]. Der foretages altid en samlet vurdering [2].

Skal jeg betale skat, hvis min gæld bliver eftergivet?

Det afhænger af situationen. Skatterådet har fundet gevinsten skattefri, når gælden ikke blev nedskrevet under fordringens værdi for kreditor [5]. Ved gæld i fremmed valuta er gevinsten i flere sager blevet beskattet [4]. Selskaber har egne regler [12].

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler dagpenge tilbage til a-kassen?

A-kassen skal opkræve gælden. Medvirker man ikke til at afvikle den, skal a-kassen varsle og gennemføre slettelse af medlemskabet [3]. Ved statskrav kan sagen sendes til Restanceinddrivelsesmyndigheden [3].

Hvad er uafklaret gæld?

Det er gæld til det offentlige, som ikke kan inddrives eller indfries på grund af datafejl eller tvivl om kravets gyldighed. Ombudsmanden fandt det væsentligt, at Gældsstyrelsen vejleder om mulighederne, men foretog sig ikke yderligere, fordi styrelsen havde iværksat tiltag [9].

Kan gæld koste mig en bevilling eller autorisation?

Ja. Flere love giver mulighed for at nægte eller fratage erhvervstilladelser ved betydelig gæld til det offentlige. Den juridiske vejledning nævner typisk 50.000 kr. for nægtelse og 100.000 kr. for fratagelse, men angiver ikke, fra hvornår grænserne gælder. For alkoholbevilling bygger grænserne på lovbekendtgørelsen fra 2010, som er ændret ved lov fra 2014 uden ny lovbekendtgørelse [6].

Søg i alle dokumenter om gæld

Kilder

  1. LBK nr 774 af 07/08/2019: Bekendtgørelse af lov om ægtefællers økonomiske forhold Retsinformation: lov
  2. Den juridiske vejledning G.A.3.4.7.3.2: G.A.3.4.7.3.2 Forhold, der kan udelukke eftergivelse Den juridiske vejledning: vejledning
  3. VEJ nr 9283 af 26/02/2026: Vejledning om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld Retsinformation: vejledning
  4. Landsskatteretten, j.nr. 22-0015402: Skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1] Skatteankestyrelsen: afgørelse
  5. AFG nr 10368 af 28/11/2017: Kursgevinst ved omlægning af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tidspunktet for de skattemæssige konsekve Retsinformation: afgørelse
  6. Den juridiske vejledning A.D.9.6.4: A.D.9.6.4 Erhverv med hjemmel til at nægte og fratage erhvervs-tilladelser Den juridiske vejledning: vejledning
  7. Landsskatteretten, j.nr. 17-0990012: Skattepligtig kursgevinst på frigørelse fra gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1] Skatteankestyrelsen: afgørelse
  8. Den juridiske vejledning G.A.3.4.7.7.3.1: G.A.3.4.7.7.3.1 Gældens størrelse Den juridiske vejledning: vejledning
  9. FOU nr 2025.18: 2025-18. Gældsstyrelsens vejledning om muligheder for at afhjælpe udfordringer forbundet med uafklaret gæld Retsinformation: afgørelse
  10. LBK nr 1176 af 19/09/2025: Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven Retsinformation: lov
  11. Den juridiske vejledning C.B.1.7.2: C.B.1.7.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer og dødsboer Den juridiske vejledning: vejledning
  12. Den juridiske vejledning C.B.1.3.4.2: C.B.1.3.4.2 Beskatning af selskabers mv. gevinst og tab på gæld - KGL § 6 Den juridiske vejledning: vejledning
  13. AFG nr 10122 af 19/11/2019: Gældseftergivelse - ikke skattepligt eller underskudsbegrænsning Retsinformation: afgørelse
  14. AFG nr 9561 af 30/04/2019: Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld Retsinformation: afgørelse
  15. Landsskatteretten, j.nr. 21-0035658: Yderligere skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1] Skatteankestyrelsen: afgørelse
  16. Landsskatteretten, j.nr. 20-0088484: Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige Skatteankestyrelsen: afgørelse
  17. Landsskatteretten, j.nr. 17-0989977: Kursgevinst på gæld i fremmed valuta i Kommanditselskabet af 1. januar 2014 Skatteankestyrelsen: afgørelse
  18. Landsskatteretten, j.nr. 24-0078991: Skattepligtig kursgevinst ved indfrielse og stiftelse af nyt lån – Skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i danske kro Skatteankestyrelsen: afgørelse
  19. Huslejenævnet, sag 03.09.00-K02-17-24: Afgørelse — Rebild Kommune Huslejenævnene: afgørelse