Spring til indhold

Retsinformation

Kassekredit, provision.(* 1)

KEN nr 60448 af 16/09/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kassekredit, provision.(* 1)

Kendelse af 16. september 1992 i sag nr. 174/1992 (Kassekredit,

provision).

Den 11. februar 1991 blev en af pengeinstituttet P til klageren K ydet

kassekredit på 20.000 kr. forlænget til 31. december 1993. Af

kassekreditkontrakten fremgik, at rentesatsen var 16%. Den fortrykte rubrik

vedrørende provisionssats var udfyldt med 0,0% p.a., idet der i rubrikken var

fortrykt »p.t.:».

I februar 1992 meddelte P K, at renten på kassekreditten pr. 1. april 1993

ville blive nedsat med 2%, og at der i stedet ville blive indført en løbende

provision på 2% af kreditmaksimum.

Under sagen var fremlagt en brochure om den pågældende kontoform. I denne

var bl.a. anført:

»Fordelene ved en »kassekredit« er, at du kun betaler

renter, når der trækkes på kreditten. Du kan vente op til 3 år med at afdrage

selve »kassekreditten«, når blot du i mellemtiden betaler

renterne'.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

anerkende, at provisionen på kassekreditten var 0% p.a.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets afgørelse var således:

3 medlemmer udtalte:

»Kreditkontraktens angivelse af en provisionssats på p.t. 0,0% p.a.

er usædvanlig og kan ikke fortolkes således, at der var aftalt en

provisionssats for låneforholdet. P må imidlertid anses for berettiget til

med et passende varsel at ændre kredittens vilkår, herunder at indføre en

provisionsssats. Vi finder, at et sådant varsel passende kan fastsættes til 6

måneder. Da P ved skrivelse af 21. februar 1992 orienterede K om indførelsen

af provisionssatsen stemmer vi herefter for, at ændringen tidligst har kunnet

få virkning fra den 21. august 1992.«

Læs alt

2 medlemmer udtalte:

»Vi lægger til grund, at fornyelsen af kassekreditten i februar 1992

skete på grundlag af bl.a. oplysningerne i P's brochure. Med henvisning til

det fra denne brochure ovenfor citerede samt til det i kreditkontrakten

individuelt fastsatte vilkår, hvorefter kreditten skulle løbe indtil udgangen

af 1993, finder vi, at P har givet K en berettiget forventning om, at det

vederlag, han skulle betale for kreditfaciliteten, i kontraktens løbetid

alene ville bestå i forrentning (efter en variabel sats) af trukne beløb.

Det kan ikke føre til andet resultat, at det i P's fortrykte almindelige

bestemmelser på kontraktens bagside er fastsat, at »renter og provision,

efter de af banken til enhver tid fastsatte satser, beregnes bagud og

tilskrives kontoen hvert kvartal . .« (punkt 7). Ejheller kan det føre

til andet resultat, at P ifølge ordlyden af de almindelige bestemmelsers

punkt 2 skulle have »ret til - uanset eventuelle afdragsbestemmelser -

når som helst med 14 dages varsel at opsige kreditten og forlange gælden helt

eller delvis betalt«. Vi stemmer herefter for at give K fuldt medhold'.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets

årsberetning for 1992

Lignende dokumenter