Kassekredit, provision.(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kassekredit, provision.(* 1)
Kendelse af 16. september 1992 i sag nr. 174/1992 (Kassekredit,
provision).
Den 11. februar 1991 blev en af pengeinstituttet P til klageren K ydet
kassekredit på 20.000 kr. forlænget til 31. december 1993. Af
kassekreditkontrakten fremgik, at rentesatsen var 16%. Den fortrykte rubrik
vedrørende provisionssats var udfyldt med 0,0% p.a., idet der i rubrikken var
fortrykt »p.t.:».
I februar 1992 meddelte P K, at renten på kassekreditten pr. 1. april 1993
ville blive nedsat med 2%, og at der i stedet ville blive indført en løbende
provision på 2% af kreditmaksimum.
Under sagen var fremlagt en brochure om den pågældende kontoform. I denne
var bl.a. anført:
»Fordelene ved en »kassekredit« er, at du kun betaler
renter, når der trækkes på kreditten. Du kan vente op til 3 år med at afdrage
selve »kassekreditten«, når blot du i mellemtiden betaler
renterne'.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at
anerkende, at provisionen på kassekreditten var 0% p.a.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnets afgørelse var således:
3 medlemmer udtalte:
»Kreditkontraktens angivelse af en provisionssats på p.t. 0,0% p.a.
er usædvanlig og kan ikke fortolkes således, at der var aftalt en
provisionssats for låneforholdet. P må imidlertid anses for berettiget til
med et passende varsel at ændre kredittens vilkår, herunder at indføre en
provisionsssats. Vi finder, at et sådant varsel passende kan fastsættes til 6
måneder. Da P ved skrivelse af 21. februar 1992 orienterede K om indførelsen
af provisionssatsen stemmer vi herefter for, at ændringen tidligst har kunnet
få virkning fra den 21. august 1992.«
Læs alt
2 medlemmer udtalte:
»Vi lægger til grund, at fornyelsen af kassekreditten i februar 1992
skete på grundlag af bl.a. oplysningerne i P's brochure. Med henvisning til
det fra denne brochure ovenfor citerede samt til det i kreditkontrakten
individuelt fastsatte vilkår, hvorefter kreditten skulle løbe indtil udgangen
af 1993, finder vi, at P har givet K en berettiget forventning om, at det
vederlag, han skulle betale for kreditfaciliteten, i kontraktens løbetid
alene ville bestå i forrentning (efter en variabel sats) af trukne beløb.
Det kan ikke føre til andet resultat, at det i P's fortrykte almindelige
bestemmelser på kontraktens bagside er fastsat, at »renter og provision,
efter de af banken til enhver tid fastsatte satser, beregnes bagud og
tilskrives kontoen hvert kvartal . .« (punkt 7). Ejheller kan det føre
til andet resultat, at P ifølge ordlyden af de almindelige bestemmelsers
punkt 2 skulle have »ret til - uanset eventuelle afdragsbestemmelser -
når som helst med 14 dages varsel at opsige kreditten og forlange gælden helt
eller delvis betalt«. Vi stemmer herefter for at give K fuldt medhold'.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets
årsberetning for 1992
Lignende dokumenter
- Provision. — OF Det finansielle ankenævn · 16. september 1992
- Individuel renteændring. — OF Det finansielle ankenævn · 30. november 1994
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for renteudgifter - kautionsforpligtelse Retsinformation · 9. august 2012
- Kaution. Alskyldserklæring. Pant. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Morarente ved manglende indfrielse af kassekredit. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Indsigelse mod indførelse af provision af kreditmaksimum på Friværdikonto (kassekredit). — Lån & Spar Bank Det finansielle ankenævn · 28. august 2025