Spring til indhold

Retsinformation

Ikke anmeldelsespligt for aftale (* 1)

KEN nr 60486 af 19/12/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ikke anmeldelsespligt for aftale (* 1)

År 1991, den 19. december, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr.

91-21.692 Bang & Olufsen A/S ctr. KonkurrenceRådet sålydende

K E N D E L S E:

1. Ved skrivelse af 15. april 1991 har højesteretssagfører Bent Jacobsen

på vegne Bang & Olufsen A/S klaget over en af KonkurrenceRådet den 21.

marts 1991 truffet afgørelse, hvorved rådet i medfør af konkurrencelovens §

5, stk. 1, besluttede, at »Shareholders« Agreement' af 14.

september 1990 mellem klageren og N.V. Philips Gloeilampenfabrieken, Holland,

skulle anmeldes til KonkurrenceRådet. Klageren har påstået afgørelsen

ophævet. KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet. Sagen har været

mundtligt forhandlet.

2. Rådets skrivelse af 21. marts 1991 er sålydende: »KonkurrenceRådet

har på sit møde den 20. marts 1991 besluttet, at samarbejdet mellem Bang

& Olufsen A/S og Philips indgået ved »Shareholders« Agreement'

dateret 14. september 1990 udøver eller vil kunne udøve dominerende

indflydelse på markedet for audio/videoprodukter, og derfor skal anmeldes i

henhold til konkurrencelovens § 5, stk. 1. Rådet har herved lagt vægt på, at

aftalerne er indgået mellem de to største udbydere på det danske marked, der

ud fra Monopol- tilsynets rapport om markedet for audio/videoprodukter fra

1989 havde tilsammen knap 40% af omsætningen og væsentligt mere på

højkvalitets-/prismarkedet. Den vedrører væsentlige forhold omkring teknik,

komponenter, produktudvikling og indkøb og angiver rammer for parternes

dispositioner og dermed også for konkurrencen. Desuden indebærer aftalen

kapitalindskud i fælles virksomhed, og i forbindelse hermed er parternes

dispositions- adgang begrænset. .... Man skal henlede opmærksomheden på, at

samarbejdet må skønnes omfattet af EØF-konkurrencereglerne..... Anmeldelse i

henhold til konkurrencelovens § 5, stk. 1, indebærer, at aftalerne vil være

offentligt tilgængelige, medmindre der måtte foreligger oplysninger heri, der

vil kunne hemmeligholdes efter konkurrencelovens § 10, stk. 2. Ønsker

Læs alt

selskaberne dele af aftalekomplekset hemmeligholdt ud fra disse regler, bedes

dette meddelt rådet inden den 29. april 1991. Meddelelsen må indeholde

argumentation og konkret dokumentation i overensstemmelse med anvisningen i

loven og dens forarbejder. Sekretariatet er ind- stillet på ved en mundtlig

drøftelse at redegøre nærmere herfor. Rådet skal gøre opmærksom på, at

anmeldelsespligten også vil kunne omfatte de udfyldende aftaler, som

forudsættes indgået efter- følgende....'

3. Klagerens argumentation Klageren har i førte række anført, at pålægget

er ugyldigt, allerede fordi rådet i sin afgørelse har tilkendegivet, at det

er omfattet af EØF-konkurrencereglerne. Da aftalen ikke er anmeldt efter

disse regler, må rådet anse aftalen for ugyldig, og det er uden mening, at

rådet giver pålæg om anmeldelse af en aftale, som rådet må anse for ugyldig.

Pålægget er endvidere ugyldigt, fordi det ikke er rettet til begge aftalens

parter, men kun til klageren. Philips er dermed blevet afskåret fra at

fremkomme med sine bemærkninger. Men i øvrigt foreligger der ikke noget

gyldigt pålæg over for Philips. Rådet har ingen retlig interesse overhovedet

i at pålægge anmeldelsespligt i henhold til § 5, idet rådet i 1990 har pålagt

hele audio/videobranchen indberetningspligt i henhold til lovens § 7, og

rådet vil derved kunne indhente og anvende den om- handlede overenskomst. For

så vidt angår betingelsen efter lovens § 5 har klageren anført, at det er en

betingelse for anmeldelsespligt i medfør af denne bestemmelse, at aftalen

udøver eller vil kunne udøve dominerende indflydelse på markedsforholdene i

Danmark. Aktionær- overenskomsten har imidlertid kun den betydning på det

danske marked, at klageren overtager salget i Danmark af det under

Philips-koncernen hørende mærke Marantz, der udgør ca. 1/4 o/oo af branchens

samlede omsætning efter pris. En så lille markeds- andel kan ikke udløse

anmeldelsespligt. Selv om aftaleparterne måtte have dominerende indflydelse,

er dette ikke afgørende for, om en aftale mellem dem skal anmeldes til rådet.

Det afgørende er, om selve aftalen bevirker eller vil bevirke dominerende

indflydelse. De to aftaleparter virker konkurrencemæssigt på to forskellige

markeder. Philips ligger på det almindelige marked, medens klageren har

dominans på et del- marked, nemlig det såkaldte

»højkvalitets-prismarked«. På den baggrund må det ligge fjernt, at

aftalen skulle kunne påvirke det danske marked, endsige etablere dominans på

dette. Rådet har da heller ikke påvist nogen bestemmelser i aftalen, der vil

påvirke markedsføringen i Danmark - og for den sags skyld heller ikke nogen

bestemmelse, hvis offentliggørelse kan have nogen interesse for de to parters

videreforhandlere eller for de endelige købere. Aftalen rummer et samarbejde

på et højtteknologisk område og forudsættes at give fordele globalt. Philips

sælger formentlig i hele verden, og klageren har til en række lande en

eksport, der er tre gange så stor som salget i Danmark. Det kan ikke

udelukkes, at de af aftalen følgende tekniske fordele har en virkning også på

det danske marked bestående i, at aftaleparterne kan følge med udviklingen

hos de helt afgørende japanske konkurrenter. Tekniske forhold fører

imidlertid ikke til anmeldelsespligt. Dette ville betyde anmeldelsespligt

vedrørende enhver teknisk aftale mellem virksomheder af blot nogen betydning.

Noget sådant er ikke hjemlet i konkurrenceloven og har heller ikke været

tilsigtet. At der ikke nu er anmeldelsespligt af aktionæroverenskomsten,

udelukker ikke, at mulige senere supplerende aftaler mellem parterne vil

udløse anmeldelsespligt. Sammenhængen med overens- komsten kan i den

forbindelse føre til anmeldelsespligt også for så vidt angår

aktionæroverenskomsten - alt vel at mærke forudsat, at betingelsen i § 5

foreligger opfyldt.

4. KonkurrenceRådets argumentation. Rådet har anført, at Philips og

klageren er de to største udbydere på det danske marked med en samlet

markedsandel på knap 40% ifølge Monopoltilsynets rapport fra 1989.

Aktionæroverenskomsten vedrører væsentlige forhold omkring teknik,

komponenter, produktudvikling og indkøb, og angiver nogle rammer for

parternes dispositioner og dermed også for deres konkurrence. Desuden er der

kapitalindskud i fælles virksomhed, og i forbindelse hermed er der lagt visse

bånd på parternes dispositioner. Aftalen angiver rammer for samarbejdet, og

det forudsættes, at der efterfølgende indgås udfyldende aftaler. Bortset fra

aftalens indehold om klagerens forhandling af Marantz indeholder den endnu

ikke nogen bestemmelse om direkte markedsføringssamarbejde. Det kan dog næppe

tænkes, at parterne på de felter, der berøres af aftalen, vil tage skridt til

skade for den anden part. Endvidere er markedsføringen afhængig af teknikken.

Produkterne sælges ikke alene gennem prispolitikken, men gennem deres

egenskaber, funktioner, kombinationer, styringsmuligheder, lydgengivelse,

design etc. Herudover indeholder overenskomsten som nævnt en ramme for det

fremtidige samarbejde, der skal udfyldes gennem mere detaillerede aftaler.

Først når disse aftaler foreligger, kan virkningerne på markedsføringen eller

markedsføringsmuligheden konkret angives. Rådet har endelig anført, at man

ikke har hævdet, at aftalen er ugyldig efter EØF-reglerne. Det har rådet ikke

nogen kompetence til at afgøre. Man har blot henledt klagerens opmærksomhed

på forholdet og tilbudt at orientere nærmere. Philips er blevet og har bedt

sig orienteret om sagen. Indberetning efter lovens § 7 vil ikke give rådet de

nødvendige oplysninger, og eventuelt offentliggørelse i henhold hertil vil

være utilstrækkelig til at opfylde lovens formål. Aktionæroverenskomsten er i

øvrigt næppe omfattet af denne bestemmelse.

5. Ankenævnets bemærkninger. Som det er tilkendegivet af KonkurrenceRådet,

kan der ikke påvises elementer i den omhandlede overenskomst, der indtil nu

har påvirket markedsføringen, og det er ikke godtgjort, at overens- komsten

indeholder elementer, som vil kunne have nogen særlig betydning for

markedsføringsmuligheden. Konkurrencelovens § 5 må efter sin formulering

forstås således, at den retter sig mod markedsføringsforholdene og ikke

f.eks. mod forskningsmæssige fordele eller finansieringsmæssige forhold, i

hvert fald når der ikke er grund til at antage, at disse forhold vil have

særlig betydning for markedsføringen. På denne baggrund finder ankenævnet, at

der ikke er fornødent grundlag for at antage, at den omhandlede overenskomst,

som den indtil nu foreligger, udøver eller vil kunne udøve dominerende

indflydelse på markedsområdet for audio/videoprodukter.

Herefter bestemmes:

KonkurrenceRådets afgørelse af 21. marts 1991 ophæves. Klageafgiften

tilbagebetales klageren, Bang & Olufsen A/S.

Officielle noter

(* 1) Konkurrencerådet:

Dokumentation 1991-4, s. 302-305

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter