Spring til indhold

Retsinformation

Pensionskonto, overførsel. Berigelsesforbrydelse. (* 1)

KEN nr 60432 af 03/04/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pensionskonto, overførsel.

Berigelsesforbrydelse. (* 1)

Kendelse af 3. april 1992 i sag 401/1991 (Pensionskonto, overførsel.

Berigelsesforbrydelse).

Klageren K, der var idømt fængelsesstraf for besvigelser overfor

pengeinstituttet P, ligesom K i henhold til dom skyldte P ca. 1,8 million

kr., anmodede i april 1991 P om overførsel af K's selvpensioneringskonto,

hvis indestående ultimo 1990 var 77.554,94 kr. P afslog at overføre beløbet

bl.a. under henvisning til, at K tidligere havde meddelt P transport i

kontoen.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

overføre selvpensioneringskontoen til andet pengeinstitut.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets bemærkninger var således:

»Af § 10, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om

børneopsparings- og selvpensioneringskonti fremgår, at indestående på en

selvpensioneringskonto i bindingsperioden ikke kan overdrages til eje eller

pant. Uanset om den af K underskrevne fremlagte skrivelse fra april 1986

måtte fortolkes som anført af P må en transport vedrørende

selvpensioneringskontoens indestående anses for ugyldig og kan således ikke

påberådes af P.«

3 medlemmer udtalte:

»Under de i denne sag oplyste ganske særlige omstændigheder, hvor P's

tilgodehavende hos K er opstået som følge af en grov berigelsesforbrydelse,

som K har begået over for et pengeinstitut, som nu er fusioneret med P,

finder vi, at der er fornødent grundlag for at fravige den af Ankenævnet i

øvrigt sædvanligt fulgte praksis, hvorefter et pengeinstitut i hvert fald i

almindelighed er forpligtet til at efterkomme en begæring fra indehaveren af

en pensionskonto om overførsel af kontoen til et andet pengeinstitut uden som

betingelse herfor at kunne stille krav om, at kunden indfrier en eventuel

Læs alt

gæld til pengeinstituttet. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til

følge.«

2 medlemmer udtalte:

»K's besvigelser overfor indklagede kan ikke i sig selv begrunde en

adgang for P til at nægte overførsel af kontoen til et andet pengeinstitut. P

har da heller ikke støttet sit standpunkt herpå, men - ud over den transport,

der hævdes foretaget i 1986, og som i givet fald er ugyldig, jf. ovenfor - på

en ret til gennem tilbageholdelsen at sikre en modregningsadgang. Under de

foreliggende omstændigheder, hvor der er tale om en selvpensioneringskonto,

som ikke kan hæves før bindingsperiodens udløb, hvilket tidspunkt efter det

for Ankenævnet oplyste ligger langt ud i fremtiden, hvor indestående må

antages at være omfattet af 3 månedersreglen i retsplejelovens § 512, stk. 3,

og hvor P's mulighed for at søge sig fyldestgjort i kontoens indestående

således alene består i, at K afgår ved døden inden bindingsperiodens udløb,

findes P's interesse i at sikre en eventuel modregningsmulighed ikke at kunne

begrunde en nægtelse af at overføre kontoen til et andet pengeinstitut. Vi

stemmer derfor for, at klagen tages til følge.«

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets

årsberetning for 1992.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter