Spring til indhold

Retsinformation

Pensionsopsparing. Helkundebetragtning. Modregning. (* 1)

KEN nr 51482 af 02/12/1988Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pensionsopsparing. Helkundebetragtning.

Modregning. (* 1)

Kendelse af 2. december 1988 i sag 103/1988.

I forbindelse med skift af pengeinstitut anmodede kunden K

pengeinstituttet P om at overføre K's indekskonti hos P til K's nye

pengeinstitut. P afviste anmodningen under hensyn til, at K havde et større

forfaldent engagement med P, som ikke samtidig ville blive overført eller

indfriet, og at P på denne baggrund havde en sådan særlig interesse i

nægtelsen af at overføre indekskontoens indestående, ud over den almindelige

forretningsmæssige interesse i at bevare et indestående så længe som muligt,

at nægtelsen ikke var i strid med bestemmelsen i § 3, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 619 af 6. september 1987 om pristalsreguleret

alderdomsopsparing i pengeinstitutter. P henviste yderligere til, at dette

synspunkt var tiltrådt i såvel administrativ som landsretspraksis.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

efterkomme begæringen om overførsel af de nævnte indekskonti.

P påstod frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger:

»Indklagede har et større forfaldent tilgodehavende hos klageren, og

indklagedes afvisning af klagerens begæring om overførsel af indekskontoen

til et andet pengeinstitut må antages at være begrundet i et ønske om at

sikre sig adgang til at foretage modregning i indeståendet på indekskontoen,

såfremt en sådan modregningsadgang senere måtte opstå. Ved afgørelsen af, om

indklagedes afvisning af overførselsbegæringen herefter er berettiget, må der

lægges vægt på, at indklagede kun i specielle situationer vil få mulighed for

at foretage modregning. Indklagede har derfor ikke med føje kunnet anse

indekskontoen som et kreditgrundlag. Der må endvidere lægges vægt på, at

indklagedes tilbageholdelse af kontoen med henblik på at sikre en eventuel

fremtidig modregningsadgang vanskeligt lader sig forene med forbudet mod

kreditorforfølgning i indeståendet på kontoen.

Læs alt

Modsat findes der ikke at kunne lægges afgørende vægt på det forhold, at

klageren efter overførsel af kontoen vil have mulighed for at få midler

frigivet ved at ophæve pensionsordningen i utide, idet dette alene vil

indebære, at indklagede sidestilles med klagerens øvrige kreditorer ved som

disse at være henvist til i givet fald at foretage sædvanlig retsforfølgning

mod de frigivne midler.

Formelt har indklagede ikke nægtet overførsel, men betinget denne af, at

klagerens gæld til indklagede samtidig indfries. Dette medfører imidlertid

ingen ændring i det foran anførte, idet den stillede betingelse netop er

udtryk for, at indklagede tilbageholder kontoen med henblik på om muligt

herigennem at opnå hel eller delvis fyldestgørelse for sin fordring mod

klageren.

Efter det anførte finder Ankenævnet, at indklagede er forpligtet til at

imødekomme klagerens begæring om overførsel af indekskontoen til et andet

pengeinstitut uden som betingelse herfor at kunne stille krav om, at klageren

indfrier sin gæld til indklagede. Denne kan dog forlange, at overførselen

sker under iagttagelse af det for kontoen gældende opsigelsesvarsel.«

To medlemmer af Ankenævnet tilføjede, at der ikke af indklagede var anført

andre grunde til at nægte overførsel end den almindelige

»helkundebetragtning«, og at spørgsmålet efter deres opfattelse

ikke var endeligt afgjort i retspraksis.

Til ovenstående sag bemærkes, at tilsvarende afgørelser er truffet med

hensyn til kapitlapensions- og selvpensioneringskonti.

Lignende dokumenter