Spring til indhold

Retsinformation

Sammenslutning, der drev en idrætshal, anset for en forening, ikke en fond.

KEN nr 60418 af 24/06/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sammenslutning, der drev en idrætshal, anset for

en forening, ikke en fond.

Økonomikonsulent A har på vegne K-Hallen, K (by), L (kommune), i skrivelse

af 2. maj 1989 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse

af 5. april 1989 (j.nr. 87-46.738) anså institutionen for erhvervsdrivende i

medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2.

Sagens omstændigheder og den skriftlige behandling i

Erhvervsankenævnet:

K-Hallen er stiftet i 1983. Vedtægterne, som senest ændret i 1988,

indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

»§ 1 K-Hallen er en selvejende institution, stiftet af

sportsforeninger og beboere i området.

Dens hjemsted er K i L kommune.

§ 2 Institutionens formål er at opføre og administrere en idrætshal til

gavn for idrætsfolk, skolevæsen m.m. i området. Institutionen har ved

stiftelsen ingen kapital. Den til grunderhvervelse og byggeri nødvendige

kapital søges tilvejebragt ved medlemstegning og indsamling fra beboere,

sportsforeninger, kommune m.v. - sluttelig ved optagelse af lån.

§ 3 Som medlem kan optages sportsforeninger og personer, der vil støtte

institutionens formål.

Medlemmerne har ingen andel i institutionens formue eller i eventuelt

overskud - og hæfter ikke for institutionens gæld eller overskud.

Medlemskontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.

Stemmeret udøves ved personligt fremmøde. ....

§ 4 Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed. ....

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, ....

§ 5 På generalforsamlingen vælges bestyrelsen, som består af 17 medlemmer

og 2 medlemmer, der udpeges af L kommunalbestyrelse samt 2 medlemmer udpeget

af K gymnastik- og Idrætsforenings bestyrelse. ....

§ 6 Ordinær generalforsamling holdes hvert år i februar måned og

Læs alt

indvarsles ved annoncering i mindst een lokal avis senest 14 dage før. ....

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder

anledning dertil eller når mindst 1/10 af institutionens medlemmer skriftligt

overfor bestyrelsen fremsætter forslag herom. ...

§ 8 Institutionen ledes af et forretningsudvalg, valgt blandt

bestyrelsesmedlemmerne.

Forretningsudvalget består af 7 medlemmer ....

§ 15 Forslag til institutionens ophævelse skal vedtages af mindst 2/3 af

medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling.

Kan dette ikke opnås, indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling med

14 dages varsel, hvor opløsning kan ske ved almindeligt stemmeflertal.

Ved opløsning har bestyrelsen myndighed til at træffe enhver beslutning om

anvendelse af institutionens midler, der dog kommer almennyttigt formål i

K-området til gode.«

Regnskabet for året 1988, der danner grundlag for den påklagede afgørelse,

indeholder bl.a. følgende poster, idet der for indtægterne tillige er oplyst

bruttobeløb:

brutto: netto:

Loppemarked: 47.654 kr. 37.664 kr.

Bankospil: 669.551 kr. 199.831 kr.

Julemarked: 6.622 kr. 5.198 kr.

Kontingenter: 5.606 kr. 3.107 kr.

Egne arrangementer: 25.898 kr. 10.753 kr.

Lejeindtægt: 231.002 kr. 231.002 kr.

Reklameindtægt: 134.930 kr. 112.578 kr.

Foreningen, ordinær

drift: 600.133 kr.

Hallens drift:

(el, varme, rengøring og

diverse) - 97.612 kr.

============

502.521 kr.

Tilskud: 11.500 kr.

Kursregulering, Finanslån: - 11.608 kr.

Renteindtægter: 236.310 kr.

Renteudgifter: - 344.579 kr.

==============

Finansiering: - 108.377 kr.

==============

Overskud: 394.144 kr.

Af status pr. 31/12 1988 fremgår:

Hallen, ejendomsvurdering: 4.000.000 kr.

Øvrige aktiver: 2.504.843 kr.

==============

6.504.843 kr.

Gæld: 4.455.097 kr.

Egenkapital: 2.049.746 kr.

==============

6.504.843 kr.

Regnskaberne for årene 1989 og 1990 indeholder ikke afgørende afvigelser

herfra.

Ifølge institutionens medlemslister, hvor hvert medlem er anført med navn

og adresse, har medlemstallet været:

1986: 225

1987: 190

1988: 228

1989: 228

1990: 253

1991: 274

Den 3. juni 1987 anmeldte K-Hallen sig til Fondsregistret som en

ikke-erhvervsdrivende fond. Fondsregistret forespurgt Aktieselskabsregistret

(nu: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) om institutionen, der er efter

Fondsregistrets opfattelse er en fond, er erhvervsdrivende.

Anmeldelsen blev senere søgt tilbagekaldt under henvisning til, at hallen

retteligt er en forening, men efter brevveksling med hallen meddelte

Fondsregistret den 3. juni 1988, at K-Hallen efter Fondsregistrets opfattelse

er en selvejende institution (fond) og dermed omfattet af

registreringspligten i medfør af fondslovens § 1, stk. 1. Som begrundelse

anføres i skrivelsen:

»Fondsregistret har ved denne afgørelse lagt vægt på, at

institutionen betegnes som og har virket som en selvejende institution siden

1983. Man har endvidere lagt vægt på, at vedtægten indeholder de

karakteristika, der kendetegner fonde, herunder at fonden ledes af en

selvstændig bestyrelse, og at fondens midler er uigenkaldeligt udskilt fra

stifters øvrige formue, idet midlerne ikke kan føres tilbage til

stifter.«

Det tilføjedes, at sagens videre forløb afventede Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens afgørelse af, om fonden er erhvervsdrivende.

Efter fornyet henvendelse fra hallen fastholdt Fondsregistret i skrivelse

af 29. september 1988, at K-Hallen ikke er en forening, men en fond.

Ved skrivelse af 18. februar 1989 til Fondsregistret gjorde

økonomikonsulent A på hallens vegne gældende, at hallen er en forening, og

henviste til, at institutionen efter vedtægterne ledes af en bestyrelse, der

(bortset fra 4 medlemmer) vælges på en generalforsamling, at alle kan

indmelde sig i foreningen, at der betales et kontingent, som fastsættes af

generalforsamlingen, at den formue, som måtte være tilstede ved foreningens

eventuelle opløsning, ikke kan udloddes til medlemmerne, men skal tilfalde

almennyttige formål, og at hallen ikke driver erhvervsvirksomhed. Betegnelsen

»selvejende institution« skal blot betragtes som en tilkendegivelse

af, at foreningen er uafhængig af andre foreninger.

Fondsregistret fastholdt i skrivelse af 1. marts 1989, at hallen er en

selvejende institution (fond), idet man havde følgende bemærkninger til det

af klageren anførte:

»1. Der er efter Fondsregistrets opfattelse ikke noget til hinder

for, at bestyrelsen i en selvejende institution vælges af en

generalforsamling.

2. Kontingentbetalingen udgør ifølge regnskabet for 1986 en mindre del af

institutionens indtægter.

3. Institutionen benævner sig overalt i vedtægten som en selvejende

institution, og vedtægten adskiller sig ikke fra vedtægterne for de haller,

som efter Fondsregistrets opfattelse er selvejende institutioner, og dermed

omfattet af registreringspligten, jfr. fondslovens § 1.

4. Institutionens opløsningsbestemmelse er i overensstemmelse med den

almindelige fondsretlige grundsætning, hvorefter en selvejende institutions

midler ikke må kunne tilbageføres til stifterne/bidragyderne.

5. Det er uden betydning for afgørelsen af institutionens retslige status

som fond, om institutionen driver erhvervsvirksomhed. Såfremt K-Hallen er

erhvervsdrivende, skal institutionen tillige registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 5.«

I den påklagede skrivelse af 5. april 1989 meddelte Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, at styrelsen efter en gennemgang af hallens vedtægter og

regnskab havde fundet, at denne er erhvervsdrivende efter lov om

erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2. Som begrundelse anføres, at hallens

indtægter ved loppemarked, bankospil og julemarked samt reklameindtægter må

anses for at være erhvervsindtægter.

Klageren har i klageskrivelsen af 2. maj 1989 gjort gældende, at det ikke

kan være lovens hensigt, at et så stort frivilligt arbejde til gavn for

almenvellet skal underkastes regler, der vil udløse beskatning.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en redegørelse for sagen af 29.

august 1989 fastholdt den trufne afgørelse og anført, at også lejeindtægten

må anses for erhvervsindtægt, medmindre udlejningen sker til organisationer,

der modtager refusion af lejeindbetalingen efter lov om fritidsundervisning.

Styrelsen tilføjer, at de erhvervsmæssige indtægter ikke kan anses for at

være af begrænset omfang (jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 3).

Advokatfirmaet B, ....., der er indtrådt som advokat for klageren, har i

skrivelse af 30. oktober 1989 gjort gældende, at hallen ikke er omfattet af

lov om erhvervsdrivende fonde, principalt fordi dens indtægter ikke er at

regne som erhvervsindtægter, subsidiært at disse er af begrænset omfang.

Institutionens indtægtsskabende aktiviteter forestås dels af medlemmerne,

dels af beboere i K, der ikke er medlemmer. Ingen af deltagerne i

aktiviteterne - hverken medlemmer eller ikke-medlemmer - bliver aflønnet,

idet de deltager for at skabe et sundt idrætsmiljø i K og et socialt

midtpunkt for K's beboere. Under henvisning hertil er det advokatens

opfattelse, at indtægterne må anses for gaver og derfor ikke er

erhvervsindtægter. Hvis indtægterne betragtes som erhvervsindtægter, bør

begrebet »begrænset omfang« fortolkes vidtgående under hensyn til,

at disse alene er opnået på baggrund af en frivillig, ulønnet indsats, og at

institutionens formål ikke er kommerciel drift.

Idrættens Fællesråd, der er indtrådt som part i sagen til støtte for

klageren, har ved advokat C, advokatfirmaet ....., ....., i skrivelse af 4.

maj 1990 gjort gældende, at institutionen ikke er en fond men en forening og

dermed ikke omfattet af fondslovgivningen. Som begrundelse angives:

»Dansk rets almindelige udgangspunkt er, at selskaber for at opnå

anerkendelse har en selvstændig formue, som det pågældende selskab råder

over. Dette er ikke et særegent krav i dansk selskabsret. Kravet gælder for

alle selskaber, f.eks. aktieselskaber, foreninger og fonde.

Det er ej heller særegent for selskaber, herunder fonde, at disse har en

ledelse, der betegnes bestyrelsen. Dette er tilfældet for så vidt angår

fonde, hvadenten de er omfattet af den almindelige lov om fonde eller af

loven om erhvervsdrivende fonde, og er helt almindeligt for foreninger.

Derimod er det et karakteristikum for fonde, at disse ikke har medlemmer,

og at der ikke afholdes møder, hvor medlemmer kan drøfte fælles anliggender

(generalforsamling).

Vedtægterne for K-Hallen adskiller sig afgørende fra vedtægter for en

fond. Vedtægterne fastslår, at der kan optages medlemmer, ... Der betales et

medlemskontingent, og størrelsen heraf besluttes af den årlige

generalforsamling, der er institutionens øverste myndighed. På

generalforsamlingen aflægges beretning og forelægges regnskab, og herud over

vælges bestyrelse og revisor. Medlemmerne kan stille forslag til behandling

på generalforsamlingen, jfr. vedtægternes forskrifter herom. Der er endvidere

mulighed for indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling.

Vedtægterne for K-Hallen viser således, at dette er en sammenslutning med

en vekslende medlemskreds, og det er foreningen selv, som råder over sin

formue. I overensstemmelse med almindelige foreningsretlig praksis har intet

medlem krav på andel i formuen eller eventuelt overskud, ej heller ved

udtræden, og ved en opløsning disponeres den beholdne formue af foreningens

kompetente organ. Det er derfor klart, at K-Hallen ikke er en fond og derfor

ikke skal registreres i henhold til lovgivningen herom. Det er uden

betydning, at vedtægterne i § 1 anvender betegnelsen »selvejende

institution«, men det er formentlig denne formelle betegnelse, som har

ført til den fejlagtige anmeldelse.'

Erhvervsankenævnet forelagde dette for Fondsregistret, der i skrivelse af

20. juni 1990 fastholdt registrets tidligere afgørelser, hvorefter K-Hallen

er en selvejende institution (fond). Under henvisning hertil anmodede

ankenævnet påny Fællesrådets advokat om en udtalelse, idet man henviste til,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og dermed Erhvervsankenævnet alene er

kompetent til at afgøre, om en fond er erhvervsdrivende, mens det

præjudicielle spørgsmål, om en institution er en fond, afgøres af

Fondsregistret.

Som svar herpå meddelte Fællesrådets advokat den 18. oktober 1990, at det

ikke var muligt at afgive en udtalelse om hallens karakter af

erhvervsdrivende fond, da hallen som nævnt efter advokatens opfattelse slet

ikke er en fond. Efter en drøftelse mellem nævnet og advokaten om formålet

med høringen fremsendte advokaten den 6. februar 1991 kopi af brevveksling

med henholdsvis Industriministeriet og Justitsministeriet vedrørende ændring

i fondslovgivningen. Advokaten anførte i tilslutning hertil, at materialet

viser, »at det faktisk er et problem for idrætshallerne, at de skal

underkastes lovgivningen om fonde, herunder om erhvervsdrivende fonde, og at

der tilsyneladende fra politisk side nu er forståelse herfor.«

Den 30. januar 1991 havde justitsministeren fremsat lovforslag i

Folketinget til ændring af fondslovgivningen. I bemærkningerne til

lovforslaget siges, at forslaget bl.a. tilsigter at hjælpe en række

selvejende institutioner, herunder idrætshaller, der ikke har typisk

fonds-karakter, og som har følt det som en urimelig og stor byrde at være

underlagt fondslovens regler. Ved lovændringen vil disse institutioner i vidt

omfang blive undtaget fra fondsloven.

Den 8. marts 1991 anmodede ankenævnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en

supplerende udtalelse. Nævnet ønskede dels en nærmere belysning af

spørgsmålet om indtægter ved bankospil, loppemarkeder, julemarkeder og

lignende arrangementer kan anses for erhvervsmæssige, hvis arrangementet

udføres af frivillig, ulønnet arbejdskraft for at skaffe indtægter til en

institution af idrætslig, humanitær, social eller iøvrigt ideel karakter, og

hvis det må antages, at de personer, som betaler for varer eller

tjenesteydelser i forbindelse med arrangementet, ikke gør det ud fra normale

økonomiske eller forbrugermæssige motiver, men snarere gør det for at støtte

det pågældende formål. Dels ønskede nævnet oplyst, om det kunne antages, at

en gennemførelse af det nævnte lovforslag ville medføre, at K-Hallen kunne

undtages fra fondslovgivningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 22. april 1991:

»at man ved afgørelsen af spørgsmålet om erhvervsdrift må se på

fondens forhold og ikke på tilfældige motiver hos de, der køber fondens

ydelser. Et sådant synspunkt vil ikke være administrativt gennemførligt, jf.

også problematikken omkring kollegier og de enkelte studerendes økonomiske

forhold. Synspunktet harmonerer heller ikke med et af de grundlæggende

principper for erhvervsafgrænsningen i henhold til lov om erhvervsdrivende

fonde, nemlig fondens faktiske erhvervsvirksomhed, uanset evt. almennyttige

formålsbestemmelser og uanset om driften giver overskud.

Der kan i den forbindelse henvises til ufr. 1956 s 1024 H. Her blev et

selskab anset for omfattet af næringsloven og lukkeloven, uanset at der var

tale om forkyndelse og salg eller gratis udlevering af religiøse bøger og

blade o.l., udført af »forkyndere« og »pionerer« og

uanset at overskuddet anvendtes til virksomhedens formål (forkyndelse) iflg.

virksomhedens love.

Efter styrelsens opfattelse kan det ikke umiddelbart antages, at

loppemarked, julemarked og bankospil der afholdes regelmæssigt for

offentligheden og ikke for medlemskredsen alene, kan udholdes fra fondens

erhvervsmæssige indtægter. Alle aktiviteterne har til formål at indtjene

midler til fondens drift, jf. at alene bankospil iflg. årsregnskabet for 1988

indbragte ca. 670.000 kr.

Ankenævnet har endvidere bedt om en udtalelse om, hvorvidt det kan

antages, at K-Hallen vil kunne undtages fra fondslovgivningen, såfremt

lovforslaget til ændring af fondslovene, fremsat den 30. januar 1991, bliver

vedtaget.

Den bestemmelse, som iflg. lovforslaget skulle lette adgangen for f.eks.

idrætshaller til at blive undtaget fra fondslovens regler, er forslagets § 1,

nr. 4 og 5.

Bestemmelserne vedrører alene lov nr. 300 af 6. juni 1984 (den almindelige

fondslov). Der er ikke i lov om erhvervsdrivende fonde indsat en tilsvarende

bestemmelse til ændringsforslagets § 1, nr. 4, mens forslagets § 1, nr. 5

nærmest svarer til lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 5.

Styrelsen kan således ikke udtale sig om konsekvenser for fonden af

lovforslagets vedtagelse.'

Ankenævnet forespurgte derefter den 6. maj 1991 Fondsregistret, om det kan

antages, at K-Hallen vil kunne undtages fra fondslovgivningen, såfremt

lovforslaget vedtages.

Det omtalte lovforslag blev vedtaget som lov nr. 350 af 6. juni 1991.

Den 23. september 1991 svarede Fondsregistret, at hallen ved Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens afgørelse af 5. april 1989 er fundet at være

erhvervsdrivende. Institutionen er herefter omfattet af lov om

erhvervsdrivende fonde og derfor i medfør af fondslovens § 1, stk. 2, nr. 4,

ikke af reglerne i fondsloven. De nu vedtagne ændringer i fondsloven vil

derfor ikke få betydning for K-Hallen.

Af skrivelser af henholdsvis 7. november og 2. december 1991 fra klagers

advokat og Fællesrådets advokat fremgår, at disse ikke har yderligere

bemærkninger i sagen.

Regelgrundlaget:

Efter fondslovene, lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse

foreninger og lov nr. 286 af s.d. om erhvervsdrivende fonde, jf.

lovbekendtgørelse nr. 862 af 14. december 1990, skulle ikke- erhvervsdrivende

fonde registreres i Fondsregistret, der hørte under Justitsministeriet, jf.

fondslovens § 4 og § 35. Erhvervsdrivende fonde skulle registreres både i

Fondsregistret og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for

erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 5 og § 53.

Optagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register kunne ikke ske, før

fonden var optaget i Fondsregistret, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 5,

stk. 1, 3. pkt. Disse regler har efter det oplyste været praktiseret således,

at afgørelsen af, om en institution var en registreringspligtig fond eller

f.eks. en forening, blev truffet af Fondsregistret med bindende virkning for

begge myndigheder. Afgørelsen af, om en institution, som Fondsregistret havde

anset for en fond, var erhvervsdrivende, blev herefter truffet af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.

Ved den ovenfor omtalte lov nr. 350 af 6. juni 1991, der trådte i kraft

den 1. januar 1992, blev denne kompetencefordeling afgørende ændret.

Registreringen af fonde i Fondsregistret blev afskaffet og Fondsregistret

blev ophævet. Erhvervsdrivende fonde skal nu kun registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens register for erhvervsdrivende fonde, jf. ændringslovens §

2, nr. 5. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at det fremtidig er

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der i forbindelse med registreringen afgør,

om en institution er en fond, om denne er erhvervsdrivende og om den iøvrigt

er omfattet af loven (Folketingsåret 1990-91, 2. samling, lovforslag nr. L

113, s. 17). Ikke-erhvervsdrivende fonde skal alene registreres i

skattemyndighedernes registre, og det er således skattemyndighederne, der

afgør, om en ikke-erhvervsdrivende institution er en fond (anførte sted s. 11

og s. 18).

De lempelser for bl.a. idrætshaller, der som ovenfor nævnt omtales i

lovforslaget, består navnlig i, at der i fondsloven indføres en hjemmel til

at undtage fonde, som på anden måde er undergivet et vist offentligt tilsyn,

fra lovens regler, jf. ændringslovens § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil i

lovforslaget (anførte sted s. 12 f.). Ændringsloven indeholder ikke nogen

tilsvarende bestemmelse for så vidt angår lov om erhvervsdrivende fonde.

Efter den uændrede og fortsat gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende

fonde § 1, stk. 5, er det muligt at undtage fonde, som på anden måde er

undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol. Efter det oplyste er

K-Hallen imidlertid ikke undergivet noget offentligt tilsyn.

Fondslovene indeholder ikke nogen definition af, hvad der forstås ved

begrebet »selvejende institution/fond«. Efter fondslovens § 1, stk.

1, gælder loven for »fonde, legater, stiftelser og andre selvejende

institutioner.« Lov om erhvervsdrivende fonde anvendes efter lovens § 1,

stk. 1, på »fonde, legater, stiftelser og andre selvejende

institutioner, der efter stk. 2 anses for at være erhvervsdrivende.« I

Betænkning om Fonde, der danner grundlag for fondslovgivningen (betænkning

nr. 970/1982, s. 43), udtaler udvalget, at man ikke har fundet tilstrækkeligt

grundlag for at optage en definition af begrebet fond i loven, idet begrebet

er så indarbejdet, at der ikke er behov for en lovmæssig normering af alle de

elementer, der indgår i definitionen. Spørgsmålet vil derfor også i fremtiden

være reguleret af almindelige retsgrundsætninger. Samme sted siges om

begrebet fond, at

»...en fond navnlig har følgende karakteristika:

1. En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Dette

betyder, at fonde, som har til hensigt at etablere en selvbåndlæggelse, ikke

gyldigt kan stiftes...

2. Et eller flere bestemte formål.

3. Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.

4. Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs.

at den er et selvstændigt retssubjekt.

5. Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten

til fondens formue, d.v.s. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer

fonden som sådan. Aktiverne falder ikke i arv og kan ikke ved opløsning af

fonden udbetales til en ejerkreds, men skal normalt udbetales eller overføres

til fondens formål eller til en anden fond med samme eller lignende

formål.«

I et notat, der er optaget som bilag til betænkningen, hedder det (s. 214)

om forskellen mellem på den ene side sammenslutninger i form af selskaber og

foreninger og på den anden side fonde, at forskellen er, at

»...sammenslutningerne har medlemmer eller deltagere, der

tilvejebringer det økonomiske grundlag for selskabets eller foreningens

virksomhed ved at foretage indskud eller ved at påtage sig at betale indskud

eller kontingent. Den øverste ledelse af sammenslutningen er som følge heraf

hos medlemmerne eller deltagerne. Ved fonde er der derimod som foran nævnt

tale om en kapital, som ikke er tilvejebragt af »medlemmer« eller

»deltagere«, og der er derfor ikke nogen »ejere«, som i

kraft af ejerskabet har ledelsesfunktionen i fonde. Fonde er selvejende.'

De karakteristiske træk for en forening beskrives i samme notat (s. 216)

således:

»Foreninger er sammenslutninger med en typisk vekslende medlemskreds,

der er stiftet med henblik på varetagelse af et fælles formål. Foreninger kan

opdeles i erhvervsdrivende (økonomiske) og ikke-erhvervsdrivende foreninger.

Som udgangspunkt har deltagerne i fællesskab alle ejerbeføjelser til

foreningsformuen. Foreninger antages at have selvstændig retsevne fra

stiftelsen...

Ikke-erhvervsdrivende foreninger forekommer oftest som

kontingentforeninger, d.v.s. sammenslutninger, hvor samvirket finansieres

helt eller delvis ved beløb, der regelmæssigt indbetales af deltagerne, som

normalt ikke hæfter for foreningens gæld. Hvis sådanne foreninger har et

almentvelgørende formål, beskæres deltagernes ejerbeføjelser herved.«

I forbindelse med at opgaven med at bedømme, om en institution kan

betegnes som en fond i fondslovgivningens forstand, ved den ovennævnte

lovændring pr. 1. januar 1992 blev overført fra det nu nedlagte Fondsregister

til skattemyndighederne, henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, udgav

Civilretsdirektoratet i februar 1992 »Vejledning om fondsbegrebet«,

hvori man sammenfattede Fondsregistrets hidtidige erfaringer og praksis

vedrørende dette spørgsmål. Om afgrænsningen af fonde i forhold til

foreninger siges det (s. 7 f.o.):

»1. Det karakteristiske ved en forening er, at den har en

medlemskreds, der er gået sammen om et fælles formål. Medlemmerne har som

udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen.

Undertiden har det givet anledning til en betydelig tvivl, om en

institution måtte betegnes som en fond eller en forening. Navnlig i tilfælde

hvor det i vedtægterne er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af

foreningsformuen, kan en afgrænsning volde vanskeligheder.

Generelt har det været Fondsregistrets opfattelse, at en endelig

administrativ afgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af

institutionens stiftelsesområde og vedtægternes bestemmelser om ledelsesform,

opløsning o.s.v.

2. I særlige tvivlstilfælde har Fondsregistret ved afgrænsningen i forhold

til foreninger blandt andet lagt vægt på følgende:

a) Medlemselementets udformning. Navnlig kommer det i betragtning, i

hvilket omfang der er en egentlig medlemsaktivitet, og om denne

medlemsaktivitet er et hovedelement eller i øvrigt udfra en økonomisk

betragtning et relativt væsentligt element i institutionens virksomhed. Dette

er som regel ikke tilfældet, hvis medlemskredsen kun betaler et meget

beskedent kontingent, og der kun er ringe eller måske ingen mødeaktivitet for

medlemmer. Endelig lægges der nogen vægt på forholdet mellem medlemskredsen

og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese. Et

væsentligt personsammenfald taler imod at betragte institutionen som en fond.

b) Institutionens navn , selvom dette dog ikke kan tillægges nogen særlig

selvstændig betydning.

c) Endelig må der lægges nogen vægt på, hvem der vælger institutionens

ledelse , og i hvilket omfang medlemmerne reelt har mulighed for at få ændret

vedtægterne. ...

Det har generelt være Fondsregistrets opfattelse, at vedtægtsbestemmelser

om en »medlemskreds«, et »kontingent« eller lignende i

væsentlig grad har talt for at betragte en institution som en forening og

dermed udenfor fondsbegrebet.'

Afslutningsvis hedder det i vejledningen (s. 11):

»Det har været Fondsregistrets generelle erfaring, at den

begrebsmæssige afgrænsning af fonde undertiden kan være forbundet med

betydelig tvivl, og at det altid har været nødvendigt at foretage en konkret

og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er

nævnt ovenfor.«

En fond er efter lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, nr. 1,

erhvervsdrivende og dermed omfattet af loven, bl.a. hvis den »overdrager

varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller

lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag«. I Betænkning om

Fonde siges det (s. 90), at det afgørende for, om en fond kan karakteriseres

som erhvervsdrivende i lovens forstand

»...er således ikke alene fundatsens formålsangivelse, men den

virksomhed, der faktisk drives eller udøves indflydelse på. Selv om fundatsen

angiver formålet som almenvelgørende, kan fonden have en sådan tilknytning

til en erhvervsvirksomhed, at den betragtes som erhvervsdrivende i lovens

forstand. Skal fonden ifølge formålet alene varetage et alment

ikke-erhvervsmæssigt formål, betragtes fonden således som erhvervsdrivende,

dersom formålet skal fremmes gennem overskuddet af f.eks. en

fabrikationsvirksomhed, som fonden ejer.«

Efter lovens § 1, stk. 3, anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende,

hvis den virksomhed, som fonden udøver, er »af begrænset omfang«

eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.

Den mundtlige forhandling for ankenævnet:

Som det fremgår af det foranstående, henhørte afgørelsen af, om en

institution er en fond eller en sammenslutning af anden karakter, f.eks. en

forening, indtil den 1. januar 1992 under Fondsregistret. Fondsregistrets

afgørelser kunne ikke indbringes for Erhvervsankenævnet eller for anden

administrativ myndighed. Fondsregistret havde senest ved skrivelsen af 20.

juni 1990 fastholdt, at K-Hallen var en fond. Ankenævnet måtte lægge denne

afgørelse til grund for sagens behandling og var alene kompetent til at

afgøre spørgsmålet om, hvorvidt hallen er erhvervsdrivende. Denne

kompetencefordeling blev som foran anført ændret med virkning fra 1. januar

1992, idet kompetencen til at afgøre, om en erhvervsdrivende sammenslutning

er en fond, overgik til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen havde ikke haft lejlighed til at træffe afgørelse om dette

spørgsmål for K-Hallens vedkommende. For at undgå den yderligere udsættelse

af sagen, som en skriftlig behandling af dette spørgsmål ville medføre,

besluttede ankenævnet at indkalde parterne til en mundtlig forhandling, hvor

såvel spørgsmålet, om K-Hallen er en fond eller en forening, som spørgsmålet,

om hallen - såfremt den anses for en fond - er erhvervsdrivende, kunne

behandles.

Under den mundtlige forhandling, der fandt sted den 25. maj 1992,

repræsenterede advokat C såvel K-Hallen som Idrættens Fællesråd. Advokaten

gjorde gældende, at hallen efter hele sin opbygning og virkemåde er en

forening, ikke en fond. Den er ikke oprettet ved gavebrev eller testamente,

men ved en beslutning truffet af medlemmerne, og den havde ved sin oprettelse

ikke nogen formue. Vedtægterne indeholder alle de træk, der er typiske for en

forening, herunder bestemmelser om medlemsskab, kontingent, ordinær og

ekstraordinær generalforsamling, valg af bestyrelse etc. Medlemsskab er åbent

for enhver, og som det fremgår af medlemslisterne, har foreningen en

betydelig og vekslende medlemsskare. Medlemmerne har efter vedtægterne den

bestemmende indflydelse på foreningens forhold. Det er således medlemmerne,

der på en generalforsamling vælger bestyrelsen og kan afsætte denne,

eventuelt på en ekstraordinær generalforsamling, og det er medlemmerne, der

på en generalforsamling kan opløse foreningen. Det er ikke afgørende, om

medlemmerne rent faktisk udøver denne indflydelse, eller i hvilket omfang de

faktisk deltager i foreningens aktiviteter. Det afgørende er, at medlemmerne

efter vedtægterne retligt er bestemmende over foreningens forhold. At

kontingentet kun udgør en mindre del af foreningens indtægter, er ikke

afgørende. Foreningen er så velkonsolideret, at der ikke er behov for at

opkræve et større kontingent. Vedtægterne forhindrer, at foreningens formue

ved en eventuel opløsning af foreningen ligefrem udbetales til medlemmerne,

men vedtægterne er ikke til hinder for, at formuen anvendes til formål, der

er i medlemmernes interesse, og således reelt kommer medlemmerne til gode.

Over for det således anførte er det uden betydning, at foreningen i

vedtægterne, der ikke er udarbejdet af advokat, betegnes som en selvejende

institution.

Til spørgsmålet om hallen er erhvervsdrivende efter lov om

erhvervsdrivende fonde anførte advokaten, at spørgsmålet for så vidt er uden

mening, da hallen som en forening ikke er omfattet af fondslovgivningen. Skal

spørgsmålet besvares, må der navnlig peges på, at hallen efter regnskabet

overhovedet ingen lønudgifter har, idet alt arbejde udføres frivilligt og

ulønnet. Hallen savner således ganske de professionelle og forretningsmæssige

træk, der er typiske for en erhvervsvirksomhed.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henviste til Fondsregistrets afgørelse,

hvorefter K-Hallen er en selvejende institution (fond). Styrelsen kan

tiltræde denne afgørelse, der er i overensstemmelse med den praksis, som

Fondsregistret har fulgt. Efter denne praksis er det ikke i sig selv

afgørende for, om en sammenslutning er en forening eller en fond, at der

efter vedtægterne er en medlemskreds, eller at der afholdes

generalforsamlinger etc. Det afgørende er, i hvilket omfang medlemmerne reelt

øver indflydelse på sammenslutningens forhold, og i hvilket omfang de aktivt

deltager i sammenslutningens virke. Dette er ikke nærmere oplyst i den

foreliggende sag. Hvis man ikke lagde vægt på dette, ville der åbnes

muligheder for at omgå fondslovgivningens krav, idet institutioner, der reelt

er fonde, kunne »camoufleres« som foreninger.

Vedrørende spørgsmålet om K-Hallen som en fond er erhvervsdrivende,

anførte styrelsen, at det efter lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, er

karakteren af de ydelser, som fonden præsterer, der er afgørende for, om den

er erhvervsdrivende i lovens forstand. Leveres der varer eller

tjenesteydelser mod vederlag, er det uden betydning, om disse leveres af

lønnet eller ulønnet personale. De i regnskabet anførte indtægter ved reklame

er utvivlsomt erhvervsindtægter. Det samme gælder lejeindtægterne, medmindre

udlejningen sker til organisationer, der modtager refusion af lejebetalingen

efter lovgivningen om fritidsundervisning (jf. styrelsens skrivelse af 29.

august 1989), hvilket ikke er oplyst. Indtægterne ved loppemarked,

julemarked, bankospil og lignende må anses for vederlag for varer eller

tjenesteydelser og er derfor omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. De kan

ikke sidestilles med indtægter ved gaver, indsamlinger eller lotterier.

Ankenævnet udtaler:

Efter en samlet vurdering af K-Hallens vedtægter og de fremkomne

oplysninger om hallens virksomhed finder ankenævnet, at hallen ikke kan

betragtes som en selvejende institution (fond) efter lov om erhvervsdrivende

fonde § 1, stk. 1, men må betragtes som en forening. Ankenævnet har herved

navnlig lagt vægt på følgende forhold: Hallen havde ikke ved sin oprettelse

nogen formue, men denne skulle tilvejebringes ved medlemmernes aktivitet som

beskrevet i vedtægternes § 2. Vedtægterne er i enhver henseende formuleret

som vedtægterne i en traditionel kontingentforening, og det er efter

vedtægterne medlemmerne, der har den bestemmende indflydelse på hallens

forhold. Det er ikke nærmere oplyst, i hvilket omfang medlemmerne faktisk

øver indflydelse på foreningens forhold, f.eks. ved at deltage i

generalforsamlinger, eller i hvilket omfang medlemmerne deltager i

foreningens virksomhed, herunder i det praktiske arbejde med hallens drift og

med afviklingen af de indtægtsskabende aktiviteter. Det må imidlertid efter

foreningens karakter - en idrætshal opbygget af et lokalsamfund - antages, at

medlemmernes vedtægtsmæssige indflydelse i givet fald - f.eks. i eventuelle

krisesituationer - vil være en realitet. Der er endvidere intet i det

fremkomne, der tyder på, at foreningsformen skulle være valgt for at omgå

fondslovgivningens intentioner. Det er efter praksis ikke afgørende, at

foreningen i vedtægterne selv har betegnet sig som en selvejende institution,

eller at man i sin tid anmeldte sig som en sådan til Fondsregistret (jf.

Højesterets dom af 6. august 1991, Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 819).

Da K-Hallen efter det ovenfor antagne ikke er omfattet af lov om

erhvervsdrivende fonde, er forudsætningen for den påklagede afgørelse

bortfaldet. Der bliver herefter ikke spørgsmål om at tage stilling til, om

hallen ville være erhvervsdrivende i lovens forstand, hvis den var en af

loven omfattet fond.

Ankenævnet ændrer efter det anførte den påklagede afgørelse, således at

K-Hallen ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter