Sammenslutning, der drev en idrætshal, anset for en forening, ikke en fond.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Sammenslutning, der drev en idrætshal, anset for
en forening, ikke en fond.
Økonomikonsulent A har på vegne K-Hallen, K (by), L (kommune), i skrivelse
af 2. maj 1989 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse
af 5. april 1989 (j.nr. 87-46.738) anså institutionen for erhvervsdrivende i
medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2.
Sagens omstændigheder og den skriftlige behandling i
Erhvervsankenævnet:
K-Hallen er stiftet i 1983. Vedtægterne, som senest ændret i 1988,
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
»§ 1 K-Hallen er en selvejende institution, stiftet af
sportsforeninger og beboere i området.
Dens hjemsted er K i L kommune.
§ 2 Institutionens formål er at opføre og administrere en idrætshal til
gavn for idrætsfolk, skolevæsen m.m. i området. Institutionen har ved
stiftelsen ingen kapital. Den til grunderhvervelse og byggeri nødvendige
kapital søges tilvejebragt ved medlemstegning og indsamling fra beboere,
sportsforeninger, kommune m.v. - sluttelig ved optagelse af lån.
§ 3 Som medlem kan optages sportsforeninger og personer, der vil støtte
institutionens formål.
Medlemmerne har ingen andel i institutionens formue eller i eventuelt
overskud - og hæfter ikke for institutionens gæld eller overskud.
Medlemskontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.
Stemmeret udøves ved personligt fremmøde. ....
§ 4 Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed. ....
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, ....
§ 5 På generalforsamlingen vælges bestyrelsen, som består af 17 medlemmer
og 2 medlemmer, der udpeges af L kommunalbestyrelse samt 2 medlemmer udpeget
af K gymnastik- og Idrætsforenings bestyrelse. ....
§ 6 Ordinær generalforsamling holdes hvert år i februar måned og
Læs alt
indvarsles ved annoncering i mindst een lokal avis senest 14 dage før. ....
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder
anledning dertil eller når mindst 1/10 af institutionens medlemmer skriftligt
overfor bestyrelsen fremsætter forslag herom. ...
§ 8 Institutionen ledes af et forretningsudvalg, valgt blandt
bestyrelsesmedlemmerne.
Forretningsudvalget består af 7 medlemmer ....
§ 15 Forslag til institutionens ophævelse skal vedtages af mindst 2/3 af
medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling.
Kan dette ikke opnås, indkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling med
14 dages varsel, hvor opløsning kan ske ved almindeligt stemmeflertal.
Ved opløsning har bestyrelsen myndighed til at træffe enhver beslutning om
anvendelse af institutionens midler, der dog kommer almennyttigt formål i
K-området til gode.«
Regnskabet for året 1988, der danner grundlag for den påklagede afgørelse,
indeholder bl.a. følgende poster, idet der for indtægterne tillige er oplyst
bruttobeløb:
brutto: netto:
Loppemarked: 47.654 kr. 37.664 kr.
Bankospil: 669.551 kr. 199.831 kr.
Julemarked: 6.622 kr. 5.198 kr.
Kontingenter: 5.606 kr. 3.107 kr.
Egne arrangementer: 25.898 kr. 10.753 kr.
Lejeindtægt: 231.002 kr. 231.002 kr.
Reklameindtægt: 134.930 kr. 112.578 kr.
Foreningen, ordinær
drift: 600.133 kr.
Hallens drift:
(el, varme, rengøring og
diverse) - 97.612 kr.
============
502.521 kr.
Tilskud: 11.500 kr.
Kursregulering, Finanslån: - 11.608 kr.
Renteindtægter: 236.310 kr.
Renteudgifter: - 344.579 kr.
==============
Finansiering: - 108.377 kr.
==============
Overskud: 394.144 kr.
Af status pr. 31/12 1988 fremgår:
Hallen, ejendomsvurdering: 4.000.000 kr.
Øvrige aktiver: 2.504.843 kr.
==============
6.504.843 kr.
Gæld: 4.455.097 kr.
Egenkapital: 2.049.746 kr.
==============
6.504.843 kr.
Regnskaberne for årene 1989 og 1990 indeholder ikke afgørende afvigelser
herfra.
Ifølge institutionens medlemslister, hvor hvert medlem er anført med navn
og adresse, har medlemstallet været:
1986: 225
1987: 190
1988: 228
1989: 228
1990: 253
1991: 274
Den 3. juni 1987 anmeldte K-Hallen sig til Fondsregistret som en
ikke-erhvervsdrivende fond. Fondsregistret forespurgt Aktieselskabsregistret
(nu: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) om institutionen, der er efter
Fondsregistrets opfattelse er en fond, er erhvervsdrivende.
Anmeldelsen blev senere søgt tilbagekaldt under henvisning til, at hallen
retteligt er en forening, men efter brevveksling med hallen meddelte
Fondsregistret den 3. juni 1988, at K-Hallen efter Fondsregistrets opfattelse
er en selvejende institution (fond) og dermed omfattet af
registreringspligten i medfør af fondslovens § 1, stk. 1. Som begrundelse
anføres i skrivelsen:
»Fondsregistret har ved denne afgørelse lagt vægt på, at
institutionen betegnes som og har virket som en selvejende institution siden
1983. Man har endvidere lagt vægt på, at vedtægten indeholder de
karakteristika, der kendetegner fonde, herunder at fonden ledes af en
selvstændig bestyrelse, og at fondens midler er uigenkaldeligt udskilt fra
stifters øvrige formue, idet midlerne ikke kan føres tilbage til
stifter.«
Det tilføjedes, at sagens videre forløb afventede Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse af, om fonden er erhvervsdrivende.
Efter fornyet henvendelse fra hallen fastholdt Fondsregistret i skrivelse
af 29. september 1988, at K-Hallen ikke er en forening, men en fond.
Ved skrivelse af 18. februar 1989 til Fondsregistret gjorde
økonomikonsulent A på hallens vegne gældende, at hallen er en forening, og
henviste til, at institutionen efter vedtægterne ledes af en bestyrelse, der
(bortset fra 4 medlemmer) vælges på en generalforsamling, at alle kan
indmelde sig i foreningen, at der betales et kontingent, som fastsættes af
generalforsamlingen, at den formue, som måtte være tilstede ved foreningens
eventuelle opløsning, ikke kan udloddes til medlemmerne, men skal tilfalde
almennyttige formål, og at hallen ikke driver erhvervsvirksomhed. Betegnelsen
»selvejende institution« skal blot betragtes som en tilkendegivelse
af, at foreningen er uafhængig af andre foreninger.
Fondsregistret fastholdt i skrivelse af 1. marts 1989, at hallen er en
selvejende institution (fond), idet man havde følgende bemærkninger til det
af klageren anførte:
»1. Der er efter Fondsregistrets opfattelse ikke noget til hinder
for, at bestyrelsen i en selvejende institution vælges af en
generalforsamling.
2. Kontingentbetalingen udgør ifølge regnskabet for 1986 en mindre del af
institutionens indtægter.
3. Institutionen benævner sig overalt i vedtægten som en selvejende
institution, og vedtægten adskiller sig ikke fra vedtægterne for de haller,
som efter Fondsregistrets opfattelse er selvejende institutioner, og dermed
omfattet af registreringspligten, jfr. fondslovens § 1.
4. Institutionens opløsningsbestemmelse er i overensstemmelse med den
almindelige fondsretlige grundsætning, hvorefter en selvejende institutions
midler ikke må kunne tilbageføres til stifterne/bidragyderne.
5. Det er uden betydning for afgørelsen af institutionens retslige status
som fond, om institutionen driver erhvervsvirksomhed. Såfremt K-Hallen er
erhvervsdrivende, skal institutionen tillige registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 5.«
I den påklagede skrivelse af 5. april 1989 meddelte Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, at styrelsen efter en gennemgang af hallens vedtægter og
regnskab havde fundet, at denne er erhvervsdrivende efter lov om
erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2. Som begrundelse anføres, at hallens
indtægter ved loppemarked, bankospil og julemarked samt reklameindtægter må
anses for at være erhvervsindtægter.
Klageren har i klageskrivelsen af 2. maj 1989 gjort gældende, at det ikke
kan være lovens hensigt, at et så stort frivilligt arbejde til gavn for
almenvellet skal underkastes regler, der vil udløse beskatning.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en redegørelse for sagen af 29.
august 1989 fastholdt den trufne afgørelse og anført, at også lejeindtægten
må anses for erhvervsindtægt, medmindre udlejningen sker til organisationer,
der modtager refusion af lejeindbetalingen efter lov om fritidsundervisning.
Styrelsen tilføjer, at de erhvervsmæssige indtægter ikke kan anses for at
være af begrænset omfang (jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 3).
Advokatfirmaet B, ....., der er indtrådt som advokat for klageren, har i
skrivelse af 30. oktober 1989 gjort gældende, at hallen ikke er omfattet af
lov om erhvervsdrivende fonde, principalt fordi dens indtægter ikke er at
regne som erhvervsindtægter, subsidiært at disse er af begrænset omfang.
Institutionens indtægtsskabende aktiviteter forestås dels af medlemmerne,
dels af beboere i K, der ikke er medlemmer. Ingen af deltagerne i
aktiviteterne - hverken medlemmer eller ikke-medlemmer - bliver aflønnet,
idet de deltager for at skabe et sundt idrætsmiljø i K og et socialt
midtpunkt for K's beboere. Under henvisning hertil er det advokatens
opfattelse, at indtægterne må anses for gaver og derfor ikke er
erhvervsindtægter. Hvis indtægterne betragtes som erhvervsindtægter, bør
begrebet »begrænset omfang« fortolkes vidtgående under hensyn til,
at disse alene er opnået på baggrund af en frivillig, ulønnet indsats, og at
institutionens formål ikke er kommerciel drift.
Idrættens Fællesråd, der er indtrådt som part i sagen til støtte for
klageren, har ved advokat C, advokatfirmaet ....., ....., i skrivelse af 4.
maj 1990 gjort gældende, at institutionen ikke er en fond men en forening og
dermed ikke omfattet af fondslovgivningen. Som begrundelse angives:
»Dansk rets almindelige udgangspunkt er, at selskaber for at opnå
anerkendelse har en selvstændig formue, som det pågældende selskab råder
over. Dette er ikke et særegent krav i dansk selskabsret. Kravet gælder for
alle selskaber, f.eks. aktieselskaber, foreninger og fonde.
Det er ej heller særegent for selskaber, herunder fonde, at disse har en
ledelse, der betegnes bestyrelsen. Dette er tilfældet for så vidt angår
fonde, hvadenten de er omfattet af den almindelige lov om fonde eller af
loven om erhvervsdrivende fonde, og er helt almindeligt for foreninger.
Derimod er det et karakteristikum for fonde, at disse ikke har medlemmer,
og at der ikke afholdes møder, hvor medlemmer kan drøfte fælles anliggender
(generalforsamling).
Vedtægterne for K-Hallen adskiller sig afgørende fra vedtægter for en
fond. Vedtægterne fastslår, at der kan optages medlemmer, ... Der betales et
medlemskontingent, og størrelsen heraf besluttes af den årlige
generalforsamling, der er institutionens øverste myndighed. På
generalforsamlingen aflægges beretning og forelægges regnskab, og herud over
vælges bestyrelse og revisor. Medlemmerne kan stille forslag til behandling
på generalforsamlingen, jfr. vedtægternes forskrifter herom. Der er endvidere
mulighed for indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling.
Vedtægterne for K-Hallen viser således, at dette er en sammenslutning med
en vekslende medlemskreds, og det er foreningen selv, som råder over sin
formue. I overensstemmelse med almindelige foreningsretlig praksis har intet
medlem krav på andel i formuen eller eventuelt overskud, ej heller ved
udtræden, og ved en opløsning disponeres den beholdne formue af foreningens
kompetente organ. Det er derfor klart, at K-Hallen ikke er en fond og derfor
ikke skal registreres i henhold til lovgivningen herom. Det er uden
betydning, at vedtægterne i § 1 anvender betegnelsen »selvejende
institution«, men det er formentlig denne formelle betegnelse, som har
ført til den fejlagtige anmeldelse.'
Erhvervsankenævnet forelagde dette for Fondsregistret, der i skrivelse af
20. juni 1990 fastholdt registrets tidligere afgørelser, hvorefter K-Hallen
er en selvejende institution (fond). Under henvisning hertil anmodede
ankenævnet påny Fællesrådets advokat om en udtalelse, idet man henviste til,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og dermed Erhvervsankenævnet alene er
kompetent til at afgøre, om en fond er erhvervsdrivende, mens det
præjudicielle spørgsmål, om en institution er en fond, afgøres af
Fondsregistret.
Som svar herpå meddelte Fællesrådets advokat den 18. oktober 1990, at det
ikke var muligt at afgive en udtalelse om hallens karakter af
erhvervsdrivende fond, da hallen som nævnt efter advokatens opfattelse slet
ikke er en fond. Efter en drøftelse mellem nævnet og advokaten om formålet
med høringen fremsendte advokaten den 6. februar 1991 kopi af brevveksling
med henholdsvis Industriministeriet og Justitsministeriet vedrørende ændring
i fondslovgivningen. Advokaten anførte i tilslutning hertil, at materialet
viser, »at det faktisk er et problem for idrætshallerne, at de skal
underkastes lovgivningen om fonde, herunder om erhvervsdrivende fonde, og at
der tilsyneladende fra politisk side nu er forståelse herfor.«
Den 30. januar 1991 havde justitsministeren fremsat lovforslag i
Folketinget til ændring af fondslovgivningen. I bemærkningerne til
lovforslaget siges, at forslaget bl.a. tilsigter at hjælpe en række
selvejende institutioner, herunder idrætshaller, der ikke har typisk
fonds-karakter, og som har følt det som en urimelig og stor byrde at være
underlagt fondslovens regler. Ved lovændringen vil disse institutioner i vidt
omfang blive undtaget fra fondsloven.
Den 8. marts 1991 anmodede ankenævnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en
supplerende udtalelse. Nævnet ønskede dels en nærmere belysning af
spørgsmålet om indtægter ved bankospil, loppemarkeder, julemarkeder og
lignende arrangementer kan anses for erhvervsmæssige, hvis arrangementet
udføres af frivillig, ulønnet arbejdskraft for at skaffe indtægter til en
institution af idrætslig, humanitær, social eller iøvrigt ideel karakter, og
hvis det må antages, at de personer, som betaler for varer eller
tjenesteydelser i forbindelse med arrangementet, ikke gør det ud fra normale
økonomiske eller forbrugermæssige motiver, men snarere gør det for at støtte
det pågældende formål. Dels ønskede nævnet oplyst, om det kunne antages, at
en gennemførelse af det nævnte lovforslag ville medføre, at K-Hallen kunne
undtages fra fondslovgivningen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen svarede den 22. april 1991:
»at man ved afgørelsen af spørgsmålet om erhvervsdrift må se på
fondens forhold og ikke på tilfældige motiver hos de, der køber fondens
ydelser. Et sådant synspunkt vil ikke være administrativt gennemførligt, jf.
også problematikken omkring kollegier og de enkelte studerendes økonomiske
forhold. Synspunktet harmonerer heller ikke med et af de grundlæggende
principper for erhvervsafgrænsningen i henhold til lov om erhvervsdrivende
fonde, nemlig fondens faktiske erhvervsvirksomhed, uanset evt. almennyttige
formålsbestemmelser og uanset om driften giver overskud.
Der kan i den forbindelse henvises til ufr. 1956 s 1024 H. Her blev et
selskab anset for omfattet af næringsloven og lukkeloven, uanset at der var
tale om forkyndelse og salg eller gratis udlevering af religiøse bøger og
blade o.l., udført af »forkyndere« og »pionerer« og
uanset at overskuddet anvendtes til virksomhedens formål (forkyndelse) iflg.
virksomhedens love.
Efter styrelsens opfattelse kan det ikke umiddelbart antages, at
loppemarked, julemarked og bankospil der afholdes regelmæssigt for
offentligheden og ikke for medlemskredsen alene, kan udholdes fra fondens
erhvervsmæssige indtægter. Alle aktiviteterne har til formål at indtjene
midler til fondens drift, jf. at alene bankospil iflg. årsregnskabet for 1988
indbragte ca. 670.000 kr.
Ankenævnet har endvidere bedt om en udtalelse om, hvorvidt det kan
antages, at K-Hallen vil kunne undtages fra fondslovgivningen, såfremt
lovforslaget til ændring af fondslovene, fremsat den 30. januar 1991, bliver
vedtaget.
Den bestemmelse, som iflg. lovforslaget skulle lette adgangen for f.eks.
idrætshaller til at blive undtaget fra fondslovens regler, er forslagets § 1,
nr. 4 og 5.
Bestemmelserne vedrører alene lov nr. 300 af 6. juni 1984 (den almindelige
fondslov). Der er ikke i lov om erhvervsdrivende fonde indsat en tilsvarende
bestemmelse til ændringsforslagets § 1, nr. 4, mens forslagets § 1, nr. 5
nærmest svarer til lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 5.
Styrelsen kan således ikke udtale sig om konsekvenser for fonden af
lovforslagets vedtagelse.'
Ankenævnet forespurgte derefter den 6. maj 1991 Fondsregistret, om det kan
antages, at K-Hallen vil kunne undtages fra fondslovgivningen, såfremt
lovforslaget vedtages.
Det omtalte lovforslag blev vedtaget som lov nr. 350 af 6. juni 1991.
Den 23. september 1991 svarede Fondsregistret, at hallen ved Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse af 5. april 1989 er fundet at være
erhvervsdrivende. Institutionen er herefter omfattet af lov om
erhvervsdrivende fonde og derfor i medfør af fondslovens § 1, stk. 2, nr. 4,
ikke af reglerne i fondsloven. De nu vedtagne ændringer i fondsloven vil
derfor ikke få betydning for K-Hallen.
Af skrivelser af henholdsvis 7. november og 2. december 1991 fra klagers
advokat og Fællesrådets advokat fremgår, at disse ikke har yderligere
bemærkninger i sagen.
Regelgrundlaget:
Efter fondslovene, lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse
foreninger og lov nr. 286 af s.d. om erhvervsdrivende fonde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 862 af 14. december 1990, skulle ikke- erhvervsdrivende
fonde registreres i Fondsregistret, der hørte under Justitsministeriet, jf.
fondslovens § 4 og § 35. Erhvervsdrivende fonde skulle registreres både i
Fondsregistret og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for
erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 5 og § 53.
Optagelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register kunne ikke ske, før
fonden var optaget i Fondsregistret, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 5,
stk. 1, 3. pkt. Disse regler har efter det oplyste været praktiseret således,
at afgørelsen af, om en institution var en registreringspligtig fond eller
f.eks. en forening, blev truffet af Fondsregistret med bindende virkning for
begge myndigheder. Afgørelsen af, om en institution, som Fondsregistret havde
anset for en fond, var erhvervsdrivende, blev herefter truffet af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Ved den ovenfor omtalte lov nr. 350 af 6. juni 1991, der trådte i kraft
den 1. januar 1992, blev denne kompetencefordeling afgørende ændret.
Registreringen af fonde i Fondsregistret blev afskaffet og Fondsregistret
blev ophævet. Erhvervsdrivende fonde skal nu kun registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens register for erhvervsdrivende fonde, jf. ændringslovens §
2, nr. 5. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at det fremtidig er
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der i forbindelse med registreringen afgør,
om en institution er en fond, om denne er erhvervsdrivende og om den iøvrigt
er omfattet af loven (Folketingsåret 1990-91, 2. samling, lovforslag nr. L
113, s. 17). Ikke-erhvervsdrivende fonde skal alene registreres i
skattemyndighedernes registre, og det er således skattemyndighederne, der
afgør, om en ikke-erhvervsdrivende institution er en fond (anførte sted s. 11
og s. 18).
De lempelser for bl.a. idrætshaller, der som ovenfor nævnt omtales i
lovforslaget, består navnlig i, at der i fondsloven indføres en hjemmel til
at undtage fonde, som på anden måde er undergivet et vist offentligt tilsyn,
fra lovens regler, jf. ændringslovens § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil i
lovforslaget (anførte sted s. 12 f.). Ændringsloven indeholder ikke nogen
tilsvarende bestemmelse for så vidt angår lov om erhvervsdrivende fonde.
Efter den uændrede og fortsat gældende bestemmelse i lov om erhvervsdrivende
fonde § 1, stk. 5, er det muligt at undtage fonde, som på anden måde er
undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol. Efter det oplyste er
K-Hallen imidlertid ikke undergivet noget offentligt tilsyn.
Fondslovene indeholder ikke nogen definition af, hvad der forstås ved
begrebet »selvejende institution/fond«. Efter fondslovens § 1, stk.
1, gælder loven for »fonde, legater, stiftelser og andre selvejende
institutioner.« Lov om erhvervsdrivende fonde anvendes efter lovens § 1,
stk. 1, på »fonde, legater, stiftelser og andre selvejende
institutioner, der efter stk. 2 anses for at være erhvervsdrivende.« I
Betænkning om Fonde, der danner grundlag for fondslovgivningen (betænkning
nr. 970/1982, s. 43), udtaler udvalget, at man ikke har fundet tilstrækkeligt
grundlag for at optage en definition af begrebet fond i loven, idet begrebet
er så indarbejdet, at der ikke er behov for en lovmæssig normering af alle de
elementer, der indgår i definitionen. Spørgsmålet vil derfor også i fremtiden
være reguleret af almindelige retsgrundsætninger. Samme sted siges om
begrebet fond, at
»...en fond navnlig har følgende karakteristika:
1. En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Dette
betyder, at fonde, som har til hensigt at etablere en selvbåndlæggelse, ikke
gyldigt kan stiftes...
2. Et eller flere bestemte formål.
3. Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.
4. Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs.
at den er et selvstændigt retssubjekt.
5. Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten
til fondens formue, d.v.s. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer
fonden som sådan. Aktiverne falder ikke i arv og kan ikke ved opløsning af
fonden udbetales til en ejerkreds, men skal normalt udbetales eller overføres
til fondens formål eller til en anden fond med samme eller lignende
formål.«
I et notat, der er optaget som bilag til betænkningen, hedder det (s. 214)
om forskellen mellem på den ene side sammenslutninger i form af selskaber og
foreninger og på den anden side fonde, at forskellen er, at
»...sammenslutningerne har medlemmer eller deltagere, der
tilvejebringer det økonomiske grundlag for selskabets eller foreningens
virksomhed ved at foretage indskud eller ved at påtage sig at betale indskud
eller kontingent. Den øverste ledelse af sammenslutningen er som følge heraf
hos medlemmerne eller deltagerne. Ved fonde er der derimod som foran nævnt
tale om en kapital, som ikke er tilvejebragt af »medlemmer« eller
»deltagere«, og der er derfor ikke nogen »ejere«, som i
kraft af ejerskabet har ledelsesfunktionen i fonde. Fonde er selvejende.'
De karakteristiske træk for en forening beskrives i samme notat (s. 216)
således:
»Foreninger er sammenslutninger med en typisk vekslende medlemskreds,
der er stiftet med henblik på varetagelse af et fælles formål. Foreninger kan
opdeles i erhvervsdrivende (økonomiske) og ikke-erhvervsdrivende foreninger.
Som udgangspunkt har deltagerne i fællesskab alle ejerbeføjelser til
foreningsformuen. Foreninger antages at have selvstændig retsevne fra
stiftelsen...
Ikke-erhvervsdrivende foreninger forekommer oftest som
kontingentforeninger, d.v.s. sammenslutninger, hvor samvirket finansieres
helt eller delvis ved beløb, der regelmæssigt indbetales af deltagerne, som
normalt ikke hæfter for foreningens gæld. Hvis sådanne foreninger har et
almentvelgørende formål, beskæres deltagernes ejerbeføjelser herved.«
I forbindelse med at opgaven med at bedømme, om en institution kan
betegnes som en fond i fondslovgivningens forstand, ved den ovennævnte
lovændring pr. 1. januar 1992 blev overført fra det nu nedlagte Fondsregister
til skattemyndighederne, henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, udgav
Civilretsdirektoratet i februar 1992 »Vejledning om fondsbegrebet«,
hvori man sammenfattede Fondsregistrets hidtidige erfaringer og praksis
vedrørende dette spørgsmål. Om afgrænsningen af fonde i forhold til
foreninger siges det (s. 7 f.o.):
»1. Det karakteristiske ved en forening er, at den har en
medlemskreds, der er gået sammen om et fælles formål. Medlemmerne har som
udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen.
Undertiden har det givet anledning til en betydelig tvivl, om en
institution måtte betegnes som en fond eller en forening. Navnlig i tilfælde
hvor det i vedtægterne er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af
foreningsformuen, kan en afgrænsning volde vanskeligheder.
Generelt har det været Fondsregistrets opfattelse, at en endelig
administrativ afgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af
institutionens stiftelsesområde og vedtægternes bestemmelser om ledelsesform,
opløsning o.s.v.
2. I særlige tvivlstilfælde har Fondsregistret ved afgrænsningen i forhold
til foreninger blandt andet lagt vægt på følgende:
a) Medlemselementets udformning. Navnlig kommer det i betragtning, i
hvilket omfang der er en egentlig medlemsaktivitet, og om denne
medlemsaktivitet er et hovedelement eller i øvrigt udfra en økonomisk
betragtning et relativt væsentligt element i institutionens virksomhed. Dette
er som regel ikke tilfældet, hvis medlemskredsen kun betaler et meget
beskedent kontingent, og der kun er ringe eller måske ingen mødeaktivitet for
medlemmer. Endelig lægges der nogen vægt på forholdet mellem medlemskredsen
og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese. Et
væsentligt personsammenfald taler imod at betragte institutionen som en fond.
b) Institutionens navn , selvom dette dog ikke kan tillægges nogen særlig
selvstændig betydning.
c) Endelig må der lægges nogen vægt på, hvem der vælger institutionens
ledelse , og i hvilket omfang medlemmerne reelt har mulighed for at få ændret
vedtægterne. ...
Det har generelt være Fondsregistrets opfattelse, at vedtægtsbestemmelser
om en »medlemskreds«, et »kontingent« eller lignende i
væsentlig grad har talt for at betragte en institution som en forening og
dermed udenfor fondsbegrebet.'
Afslutningsvis hedder det i vejledningen (s. 11):
»Det har været Fondsregistrets generelle erfaring, at den
begrebsmæssige afgrænsning af fonde undertiden kan være forbundet med
betydelig tvivl, og at det altid har været nødvendigt at foretage en konkret
og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er
nævnt ovenfor.«
En fond er efter lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, nr. 1,
erhvervsdrivende og dermed omfattet af loven, bl.a. hvis den »overdrager
varer eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller
lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag«. I Betænkning om
Fonde siges det (s. 90), at det afgørende for, om en fond kan karakteriseres
som erhvervsdrivende i lovens forstand
»...er således ikke alene fundatsens formålsangivelse, men den
virksomhed, der faktisk drives eller udøves indflydelse på. Selv om fundatsen
angiver formålet som almenvelgørende, kan fonden have en sådan tilknytning
til en erhvervsvirksomhed, at den betragtes som erhvervsdrivende i lovens
forstand. Skal fonden ifølge formålet alene varetage et alment
ikke-erhvervsmæssigt formål, betragtes fonden således som erhvervsdrivende,
dersom formålet skal fremmes gennem overskuddet af f.eks. en
fabrikationsvirksomhed, som fonden ejer.«
Efter lovens § 1, stk. 3, anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende,
hvis den virksomhed, som fonden udøver, er »af begrænset omfang«
eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.
Den mundtlige forhandling for ankenævnet:
Som det fremgår af det foranstående, henhørte afgørelsen af, om en
institution er en fond eller en sammenslutning af anden karakter, f.eks. en
forening, indtil den 1. januar 1992 under Fondsregistret. Fondsregistrets
afgørelser kunne ikke indbringes for Erhvervsankenævnet eller for anden
administrativ myndighed. Fondsregistret havde senest ved skrivelsen af 20.
juni 1990 fastholdt, at K-Hallen var en fond. Ankenævnet måtte lægge denne
afgørelse til grund for sagens behandling og var alene kompetent til at
afgøre spørgsmålet om, hvorvidt hallen er erhvervsdrivende. Denne
kompetencefordeling blev som foran anført ændret med virkning fra 1. januar
1992, idet kompetencen til at afgøre, om en erhvervsdrivende sammenslutning
er en fond, overgik til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen havde ikke haft lejlighed til at træffe afgørelse om dette
spørgsmål for K-Hallens vedkommende. For at undgå den yderligere udsættelse
af sagen, som en skriftlig behandling af dette spørgsmål ville medføre,
besluttede ankenævnet at indkalde parterne til en mundtlig forhandling, hvor
såvel spørgsmålet, om K-Hallen er en fond eller en forening, som spørgsmålet,
om hallen - såfremt den anses for en fond - er erhvervsdrivende, kunne
behandles.
Under den mundtlige forhandling, der fandt sted den 25. maj 1992,
repræsenterede advokat C såvel K-Hallen som Idrættens Fællesråd. Advokaten
gjorde gældende, at hallen efter hele sin opbygning og virkemåde er en
forening, ikke en fond. Den er ikke oprettet ved gavebrev eller testamente,
men ved en beslutning truffet af medlemmerne, og den havde ved sin oprettelse
ikke nogen formue. Vedtægterne indeholder alle de træk, der er typiske for en
forening, herunder bestemmelser om medlemsskab, kontingent, ordinær og
ekstraordinær generalforsamling, valg af bestyrelse etc. Medlemsskab er åbent
for enhver, og som det fremgår af medlemslisterne, har foreningen en
betydelig og vekslende medlemsskare. Medlemmerne har efter vedtægterne den
bestemmende indflydelse på foreningens forhold. Det er således medlemmerne,
der på en generalforsamling vælger bestyrelsen og kan afsætte denne,
eventuelt på en ekstraordinær generalforsamling, og det er medlemmerne, der
på en generalforsamling kan opløse foreningen. Det er ikke afgørende, om
medlemmerne rent faktisk udøver denne indflydelse, eller i hvilket omfang de
faktisk deltager i foreningens aktiviteter. Det afgørende er, at medlemmerne
efter vedtægterne retligt er bestemmende over foreningens forhold. At
kontingentet kun udgør en mindre del af foreningens indtægter, er ikke
afgørende. Foreningen er så velkonsolideret, at der ikke er behov for at
opkræve et større kontingent. Vedtægterne forhindrer, at foreningens formue
ved en eventuel opløsning af foreningen ligefrem udbetales til medlemmerne,
men vedtægterne er ikke til hinder for, at formuen anvendes til formål, der
er i medlemmernes interesse, og således reelt kommer medlemmerne til gode.
Over for det således anførte er det uden betydning, at foreningen i
vedtægterne, der ikke er udarbejdet af advokat, betegnes som en selvejende
institution.
Til spørgsmålet om hallen er erhvervsdrivende efter lov om
erhvervsdrivende fonde anførte advokaten, at spørgsmålet for så vidt er uden
mening, da hallen som en forening ikke er omfattet af fondslovgivningen. Skal
spørgsmålet besvares, må der navnlig peges på, at hallen efter regnskabet
overhovedet ingen lønudgifter har, idet alt arbejde udføres frivilligt og
ulønnet. Hallen savner således ganske de professionelle og forretningsmæssige
træk, der er typiske for en erhvervsvirksomhed.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henviste til Fondsregistrets afgørelse,
hvorefter K-Hallen er en selvejende institution (fond). Styrelsen kan
tiltræde denne afgørelse, der er i overensstemmelse med den praksis, som
Fondsregistret har fulgt. Efter denne praksis er det ikke i sig selv
afgørende for, om en sammenslutning er en forening eller en fond, at der
efter vedtægterne er en medlemskreds, eller at der afholdes
generalforsamlinger etc. Det afgørende er, i hvilket omfang medlemmerne reelt
øver indflydelse på sammenslutningens forhold, og i hvilket omfang de aktivt
deltager i sammenslutningens virke. Dette er ikke nærmere oplyst i den
foreliggende sag. Hvis man ikke lagde vægt på dette, ville der åbnes
muligheder for at omgå fondslovgivningens krav, idet institutioner, der reelt
er fonde, kunne »camoufleres« som foreninger.
Vedrørende spørgsmålet om K-Hallen som en fond er erhvervsdrivende,
anførte styrelsen, at det efter lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, er
karakteren af de ydelser, som fonden præsterer, der er afgørende for, om den
er erhvervsdrivende i lovens forstand. Leveres der varer eller
tjenesteydelser mod vederlag, er det uden betydning, om disse leveres af
lønnet eller ulønnet personale. De i regnskabet anførte indtægter ved reklame
er utvivlsomt erhvervsindtægter. Det samme gælder lejeindtægterne, medmindre
udlejningen sker til organisationer, der modtager refusion af lejebetalingen
efter lovgivningen om fritidsundervisning (jf. styrelsens skrivelse af 29.
august 1989), hvilket ikke er oplyst. Indtægterne ved loppemarked,
julemarked, bankospil og lignende må anses for vederlag for varer eller
tjenesteydelser og er derfor omfattet af lovens § 1, stk. 2, nr. 1. De kan
ikke sidestilles med indtægter ved gaver, indsamlinger eller lotterier.
Ankenævnet udtaler:
Efter en samlet vurdering af K-Hallens vedtægter og de fremkomne
oplysninger om hallens virksomhed finder ankenævnet, at hallen ikke kan
betragtes som en selvejende institution (fond) efter lov om erhvervsdrivende
fonde § 1, stk. 1, men må betragtes som en forening. Ankenævnet har herved
navnlig lagt vægt på følgende forhold: Hallen havde ikke ved sin oprettelse
nogen formue, men denne skulle tilvejebringes ved medlemmernes aktivitet som
beskrevet i vedtægternes § 2. Vedtægterne er i enhver henseende formuleret
som vedtægterne i en traditionel kontingentforening, og det er efter
vedtægterne medlemmerne, der har den bestemmende indflydelse på hallens
forhold. Det er ikke nærmere oplyst, i hvilket omfang medlemmerne faktisk
øver indflydelse på foreningens forhold, f.eks. ved at deltage i
generalforsamlinger, eller i hvilket omfang medlemmerne deltager i
foreningens virksomhed, herunder i det praktiske arbejde med hallens drift og
med afviklingen af de indtægtsskabende aktiviteter. Det må imidlertid efter
foreningens karakter - en idrætshal opbygget af et lokalsamfund - antages, at
medlemmernes vedtægtsmæssige indflydelse i givet fald - f.eks. i eventuelle
krisesituationer - vil være en realitet. Der er endvidere intet i det
fremkomne, der tyder på, at foreningsformen skulle være valgt for at omgå
fondslovgivningens intentioner. Det er efter praksis ikke afgørende, at
foreningen i vedtægterne selv har betegnet sig som en selvejende institution,
eller at man i sin tid anmeldte sig som en sådan til Fondsregistret (jf.
Højesterets dom af 6. august 1991, Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 819).
Da K-Hallen efter det ovenfor antagne ikke er omfattet af lov om
erhvervsdrivende fonde, er forudsætningen for den påklagede afgørelse
bortfaldet. Der bliver herefter ikke spørgsmål om at tage stilling til, om
hallen ville være erhvervsdrivende i lovens forstand, hvis den var en af
loven omfattet fond.
Ankenævnet ændrer efter det anførte den påklagede afgørelse, således at
K-Hallen ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 97-12.535 - Fond anses for at være erhvervsdrivende (08. januar 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 1998
Lignende dokumenter
- Stadfæstet, at Erhvervsstyrelsen finder at klager ikke er en erhvervsdrivende fond Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. maj 2023
- Ankenævnet ophæver Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud vedrørende opgørelse og tilbagebetaling af ulovlige uddelinger samt dokumentation for tilbagebetaling, fordi ankenævnet ikke finder, at uddelingerne var ulovlige, idet fondens stifter var en anden end midlernes modtager. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. februar 2026
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SKAT har ved bindende svar af 23. august 2017 besvaret følgende spørgsmål Landsskatteretten · 9. april 2019
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008