SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SA - Subjektiv skattepligt
S.A.1 Fuldt skattepligtige selskaber mv., fonde og foreninger
I dette afsnit behandles de i SSL § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, nævnte selskaber
mv., der subjektivt er fuldt skattepligtige, jf. S.C, og foreninger mv. der
ifølge lovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4 og 5, alene er objektivt
skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, samt fonde, visse
foreninger og institutter omfattet af FBL § 1. Hvorledes der skelnes mellem
erhvervsindkomst og anden indkomst for foreninger mv. omfattet af SSL § 1,
stk. 1, nr. 6, er behandlet i S.C. Om den subjektivt begrænsede skattepligt,
se S.A.2.1.
Fælles for de i SSL § 1, stk. 1, og FBL § 1 omhandlede selskaber,
foreninger mv. er, at de skal være hjemmehørende her i landet. Fortolkningen
af ordet hjemmehørende giver ikke vanskeligheder vedrørende indregistrerede
aktieselskaber og anpartsselskaber, da det er en betingelse for
indregistreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet angiver sit
hjemsted her i Danmark. For de øvrige i bestemmelsen nævnte sammenslutninger
mv. er det derimod af interesse, hvad der skal forstås ved hjemmehørende,
bl.a. for at afgrænse dem fra de i SSL § 2 omhandlede begrænset
skattepligtige selskaber og foreninger, jf. S.A.2. Ifølge praksis er det
afgørende, at både bestyrelsen, i al fald flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne, og hovedkontoret befinder sig her i landet.
En investeringsforening, der var oprettet med hjemsted i Nuuk (Godthåb),
Grønland og postadresse sammesteds, ansås for hjemmehørende i Danmark, da
alle dispositioner af væsentlig betydning for foreningen, herunder
beslutninger om køb af værdipapirer for investerede midler samt salg af
værdipapirerne og kurspleje, blev truffet i København, RR 1984 SM 108 (SD).
Ifølge SSL § 41 og FBL § 24 omfatter lovene ikke Færøerne og Grønland,
hvorfor de dér hjemmehørende selskaber, foreninger mv. højst kan blive
begrænset skattepligtige i henhold til SSL § 2.
Afgrænsningen mellem de af loven omfattede selvstændige skattesubjekter på
Læs alt
den ene side og sammenslutninger uden selvstændig skattepligt
(interessentskaber (samejer), kommanditselskaber, partrederier og stille
selskaber) på den anden side omtales i S.A.1.8.1.
S.A.1.1 Aktieselskaber og anpartsselskaber
SSL § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter de her i landet indregistrerede aktie- og
anpartsselskaber. Et registreret anpartsselskab blev anset for skattepligtig,
uanset at det ved dom var fastslået, at selskabet ikke ved stiftelsen havde
fået indbetalt anpartskapitalen, HD af 17. jan. 1989, Skat 1989.3.202. Om
betingelser for at et indregistreret selskab kan beskattes som kooperativ
virksomhed, se nedenfor i S.A.1.4. At anpartsselskaber beskattes efter samme
regler som aktieselskaber følger af anpartsselskabslovens § 135, stk. 1.
Kommanditaktieselskaber er ikke omfattet af SSL § 1, da komplementaren
hæfter personligt. Kommanditistaktionærerne beskattes personligt af deres
ideelle andel af selskabets resultat, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.8.247 (BF).
Et gyldigt indregistreret selskab skal beskattes selvstændigt, medmindre
der i henhold til SSL § 31 er tilladt sambeskatning. (Om sambeskatning se
S.D.5). Om tidspunktet for skattepligtens indtræden og beskatning af
selskaber under stiftelse henvises til S.B.
Om beskatning af selskaber under likvidation og konkurs, se S.B.2.
En række erhverv kan ikke drives af aktie- og anpartsselskaber. Dette
skyldes, at udøvelsen af erhvervet forudsætter en bevilling, autorisation
eller lignende, som i henhold til lovbestemmelser uden for skattelovgivningen
kun gives til (fysiske) personer, se S.C.1.1.1.
Om tilfælde, hvor indtægten ved en i selskabsretlig henseende lovligt
drevet virksomhed skal beskattes ved en personlig indkomstopgørelse, se
S.C.1.1.1.
S.A.1.2 Aktieselskabslignende selskaber
Omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2, er selskaber, som uden at kunne
indregistreres som aktie- eller anpartsselskaber, har det til fælles med dem,
at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og at
overskuddet, herunder et eventuelt likvidationsprovenu, fordeles i forhold
til deltagernes indskudte kapital.
Det sidstnævnte vilkår afskærer disse selskaber fra at regnes for
kooperative foreninger, jf. S.A.1.4, uanset at de ofte fører betegnelsen
a.m.b.a. Ligeledes vil dette vilkår normalt bevirke, at disse selskaber ikke
kan regnes for foreninger, jf. S.A.1.8.1, da foreninger i reglen ikke har
indskudskapital af betydning og heller ikke regler om overskudsfordeling.
Under bestemmelsen hører eksempelvis selskaber uden indskudt kapital, men
kun med garantikapital, selskaber med vekslende kapital samt selskaber med
vedtægtsmæssig begrænsning af udbytte og likvidationsprovenu.
Spørgsmålet om der foreligger et selskab, som er omfattet af SSL § 1, stk.
1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig
betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets
virksomhed, men herudover kan nedennævnte forskelligheder være af betydning
for vurderingen, når det huskes, at ingen enkelt af disse kan være ubetinget
afgørende:
Ved vurderingen kan følgende forhold tale for, at selskabet er omfattet af
SSL § 1, stk. 1, nr. 2:
- ingen af deltagerne hæfter personligt
- fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte
kapital
- det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel
likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
- selvstændige vedtægter
- særskilt regnskab
- særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også
for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen.
- mulighed for udvidelse af medlemskredsen
- bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems
udtræden eller ved enhedens opløsning
- indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt
størrelse eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)
Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr.
2:
- fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på
grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
- en eller flere hæfter personligt
- ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
- overskuddet anvendes til almennyttige eller velgørende formål
Afgørelse fra Erhvervsankenævnet
* Til belysning af praksis kan nævnes Industriministeriets
Erhvervsankenævns kendelse af 7. januar 1993 om klage over nægtelse af at
optage selskabet "K A.m.b.a." i handelsregisteret.
Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:
"Erhvervsankenævnet har indhentet en udtalelse fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. I styrelsens svar af 31. marts 1992 hedder det bl.a.:
"Uden for selskabslovene er der i dansk ret aftalefrihed inden for
forenings- og selskabsretten. Parterne kan derfor gennem vedtægten indrette
en selskabsform, der ikke vil være omfattet af de eksisterende selskabslove,
såfremt der ikke er tale om en omgåelse af disse. Det er i teorien og i
domstolspraksis uafklaret, hvor tæt et selskabs organisation kan nærmes A/S-
og ApS-formen uden at blive omfattet heraf.
Det er styrelsens opfattelse, at et selskab for at falde uden for ApS- og
A/S-lovenes bestemmelser må være organiseret således, at det klart adskiller
sig fra et A/S eller et ApS. Dette har styrelsen også tilkendegivet som sin
klare holdning ved det stigende antal forespørgsler, som styrelsen modtager.
Antallet af forespørgsler har været markant stigende siden forhøjelsen af
minimumskapitalen i A/S og ApS.
Et selskab, der i struktur ligner et A/S/ApS kan falde udenfor A/S- og
ApS-lovene, hvis det er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i A/S-lovens § 1,
stk. 4, og ApS-lovens § 1, stk. 4. I så fald skal selskabet have til formål
at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse. Endvidere skal det af
vedtægterne fremgå, at udbyttet skal fordeles til medlemmerne i forhold til
deres andel i selskabets omsætning, og at formuen ved opløsning efter
tilbagebetaling af den indskudte kapital fordeles på samme måde.
I den konkrete sag er selskabet stiftet uden indskudskapital og nye
deltagere i ejerkredsen skal aktivt støtte formålet og idégrundlaget.
Imidlertid er der ikke tale om en kreds af deltagere og udbytte og udlodning
ved likvidation skal ikke ske i forhold til medlemmernes andel i omsætningen
ligesom formålet ikke entydigt kan siges at være til fremme af medlemmernes
interesser.
På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at selskabet ikke vil være
omfattet af undtagelsesbestemmelsen i A/S- og ApS-lovenes § 1, stk. 4.
Selskabets hele konstruktion, herunder det oplyste om ejerforhold,
hæftelsesforhold, overskudsdeling og opløsning medfører, at styrelsen ikke
finder, at der kan ske registrering i handelsregistrets afd. C. Styrelsen
finder derimod, at selskabet må anmeldes og registreres som enten et A/S
eller ApS i overensstemmelse med de for disse selskaber gældende
regler."
Ankenævnet udtaler:
Selskabet har ved anmeldelsen til handelsregisteret angivet sig som et
andelsselskab ved i sit navn at anvende betegnelsen "a.m.b.a.", der
er den hævdvundne forkortelse for "andelsselskab med begrænset
ansvar". Efter det oplyste om selskabets vedtægter og ejerforhold er
selskabet imidlertid klart ikke noget andelsselskab, således som dette begreb
er beskrevet i A/S-lovens § 1, stk. 4, og ApS-lovens § 1, stk. 4, jf.
politimesterens udtalelse af 27. november 1991. Allerede fordi selskabet
angiver sig som et andelsselskab uden at være et sådant, kan
Erhvervsankenævnet tiltræde, at politimesteren har afvist at optage selskabet
i handelsregistret.
For så vidt klageren har gjort gældende, at selskabet (eventuelt med en
ændret selskabsbetegnelse) kan optages i handelsregistret i kraft af den
selskabsretlige kontraktsfrihed som et selskab med begrænset ansvar, der
hverken er et A/S, et ApS eller et andelsselskab, skal ankenævnet bemærke:
Anerkendelse af et selskab med begrænset ansvar, der falder uden for de
lovregulerede selskabstyper, som lovligt stiftet i henhold til grundsætningen
om den selskabsretlige kontraktsfrihed må forudsætte, at de forhold, som
betinger selskabsdannelsen, og hele selskabets opbygning på væsentlig måde
adskiller selskabet fra de lovregulerede selskabstyper. Ankenævnet er enig
med politimesteren og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i, at det foreliggende
selskab efter hele sin konstruktion og det oplyste om ejerforhold,
hæftelsesforhold, overskudsdeling og opløsning ikke adskiller sig væsentligt
fra et A/S eller ApS. Det forhold, at selskabet er stiftet uden nogen
indskudskapital og således ikke opfylder kapitalkravene i A/S- og ApS-lovene,
kan ikke i sig selv medføre, at selskabet falder uden for disse love.
Ankenævnet kan derfor tiltræde, at politimesteren ved den påklagede skrivelse
har afvist at optage selskabet i handelsregistret, fordi der er tale om en
selskabskonstruktion, som ikke afviger væsentligt fra et A/S (eller ApS).
Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse." *
S.A.1.3 Sparekasser og andelskasser
De i henhold til bank- og sparekasseloven anerkendte sparekasser beskattes
efter SSL § 1, stk. 1, nr. 2 a. Sparekasserne er selvejende institutioner.
Andelskasser er derimod organiseret som foreninger, der virker inden for
lokalt afgrænsede områder. Andelskasser omfattes af SSL § 1, stk. 1, nr. 6.
S.A.1.4 Kooperative foreninger
Dette afsnit omhandler de fælles træk for de af SSL § 1, stk. 1, nr. 3, 3
a og 4, omfattede kooperative virksomheder (brugsforeninger,
indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger).
Kooperative virksomheder er normalt organiseret som foreninger, men der er
dog ikke krav om en bestemt organisationsform. Et indregistreret aktie- eller
anpartsselskab kan beskattes som kooperativ virksomhed, hvis det opfylder
betingelserne som nedenfor anført om samhandel med aktionærer og om
overskudsfordeling.
Selve angivelsen af formålet i virksomhedens vedtægter behøver ikke at
være af selvstændig betydning. Det er først og fremmest den måde, hvorpå
virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke regler
foreningen skal beskattes, RR 1967 SM 53 (SKD). Ved nystiftede selskaber må
skattepligten imidlertid bedømmes ud fra vedtægterne.
For så vidt angår overskudsfordelingen, er det dog en forudsætning for
kooperationsbeskatning, at vedtægterne indeholder krav om, at overskud og
likvidationsprovenu fordeles på grundlag af omsætningen, bortset fra normal
forrentning af indskudskapitalen, skd. 17.100. Det er uden betydning for
skattepligten som kooperativ forening, om medlemmernes hæftelse for
foreningens forpligtelser er begrænset til deres indskud i foreningen, eller
om de tillige hæfter med hele deres øvrige formue. Sædvanligvis har hvert
medlem én stemme på generalforsamlingen eller ved valg til
repræsentantskabet.
Se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988, pkt. 6.
Der er 3 nødvendige forudsætninger for at betragte foreningen som en
kooperativ virksomhed:
a. Foreningen skal have et kooperativt formål, dvs. den skal enten
indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller tjenesteydelser til
medlemmerne, eller den skal bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes
produkter. Det er den måde, hvorpå virksomheden faktisk drives, der er
afgørende for bedømmelsen af formålet.
b. Overskuddet skal, bortset fra en normal forrentning af indskudt
kapital, fordeles i forhold til medlemmernes omsætning med foreningen. Som
normal forrentning af indskudt kapital kan ikke godkendes en højere
forrentning end Nationalbankens til enhver tid fastsatte diskonto.
Beregningsgrundlaget behøver ikke at være omsætningen i det enkelte
regnskabsår, men kan være flere års omsætning. Også et eventuelt
likvidationsprovenu skal fordeles i forhold til omsætningen. Det er uden
betydning om det overskudsbeløb, på grundlag af hvilket overskudsfordelingen
foretages, fastsættes efter fradrag af normal forrentning af den indskudte
kapital, SO 1979.47 (SD). Den omsætning, der skal danne grundlag for
overskudsfordelingen, er i almindelighed betalingen for de faktiske
leverancer til eller fra medlemmerne og således ikke nødvendigvis det på
forhånd aftalte forbrug, se RR 1969 SM 59 og RR 1975 SM 137 (SD).
Et andelsselskab fordelte overskuddet efter et puljeafregningssystem.
Landsskatteretten fandt, at fordeling af overskud til medlemmerne reelt måtte
anses for at ske på grundlag af de af medlemmerne til selskabet leverede
produkter, hvorfor selskabet blev anset for omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr.
4, TOLD*SKAT Nyt 1992.18.541 (LSR).
En sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40% af
overskuddet var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60% af
overskuddet skulle fordeles blandt deltagerne i forhold til deres omsætning
med virksomheden, RR 1970 SM 70 (SKD).
En virksomhed, der også fordeler til ikke-medlemmer, kan ikke
kooperationsbeskattes, jf. RR 1968 SM 86 (SKD).
c. Foreningen skal hovedsagelig handle med medlemmer, se Skat 1990.5.344.
Det gælder i det hele for kooperationsbeskattede foreninger, at de må
bestå af medlemmer, som vel har fælles interesse i samvirket i kooperationen,
men som i øvrigt er økonomisk uafhængige af hinanden.
Hvis medlemskredsen overvejende består af koncernforbundne selskaber eller
søsterselskaber, kan foreningen ikke beskattes som indkøbsforening, men må
beskattes efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6, skd. 39.285.
I TOLD*SKAT Nyt 1992.8.250 omtales en bindende forhåndsbesked vedrørende
et andelsselskab, der skulle stiftes af 5 anpartsselskaber. De 4 af de 5
anpartsselskaber var 100% ejet af to ægtefæller, der endvidere ejede 20% af
det 5. anpartsselskab. Andelsselskabet skulle drive finansiel virksomhed og
fungere som administrationsselskab for de 5 anpartsselskaber, der også drev
finansiel virksomhed. Da SSL § 1, stk. 1, nr. 4, ikke omfatter
tjenesteydelser, kunne beskatning efter denne bestemmelse ikke ske. Endvidere
ansås det for tvivlsomt, om den aktivitet, andelsselskabet skulle udøve,
kunne anses for omfattet af det kooperative formål, som loven forudsætter. Da
andelsselskabet i øvrigt ikke opfyldte betingelsen i skd. cirk. nr. 136 af 7.
nov. 1988, pkt. 6, hvorefter de enkelte medlemmer af kooperationen skal have
sådanne modstridende interesser, at de kan anses for økonomisk uafhængige
medlemmer, kunne beskatning som en kooperativ virksomhed ikke finde sted.
En indkøbsforening optog som medlem et aktieselskab, hvis kapital næsten
udelukkende ejedes af foreningen. Ca. 60% af foreningens samlede omsætning
skete med dette selskab, som herefter videresolgte det indkøbte til
ikke-medlemmer. Foreningen blev herefter anset for omfattet af SSL § 1, stk.
1, nr. 6, skd. 28.77. En indkøbsforening kan ikke bevare skattepligten efter
§ 1, stk. 1, nr. 3 a, såfremt midler fra en sikringskonto anbringes i egne
medlemsvirksomheder, jf. Skat 1990.5.379. Skattepligten efter § 1, stk. 1,
nr. 3 a, bevares dog, såfremt midlerne, under nærmere opregnede
omstændigheder, anbringes i andre børsnoterede selskaber, jf. Skat 1990.6.483
(LSR).
S.A.1.4.1 Brugsforeninger
Skattepligtige som brugsforeninger efter SSL § 1, stk. 1, nr. 3, er
kooperative foreninger, hvis medlemmer helt eller delvis benytter
foreningernes leverancer til privat forbrug. Det samme gælder ifølge SSL § 1,
stk. 2, hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger (se
S.A.1.4.3) er medlemmer, hvis medlemsforeningernes andelshavere helt eller
delvis benytter hovedforeningernes leverancer til privat forbrug.
Se om brugsforeninger tillige skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988, pkt. 7
og 9.
S.A.1.4.2 Indkøbsforeninger
Skattepligtige som indkøbsforeninger efter SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a, er
kooperative foreninger, hvis medlemmer udelukkende benytter leverancer fra
foreningen ved udøvelsen af deres bedrift. Man vil som hovedregel lægge vægt
på, om der ud fra virksomhedens varesortiment eller arten af leverancer er
formodning for, at medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer
erhvervsmæssigt.
En forening, der ikke blot solgte varer til udelukkende brug i med
lemmernes bedrifter, men også varer, henhørende under medlemmernes private
forbrug, kunne ikke beskattes som indkøbsforening, men skulle beskattes som
brugsforening efter SSL § 1, stk. 1, nr. 3, Skat 1987.6.444 (LSR).
Det er ikke nogen hindring for beskatning som indkøbsforening, at
foreningen har leverancer til ikke-medlemmer, når bare ikke denne leverance
antager et sådant omfang, at foreningen i skattemæssig henseende mister sin
karakter af kooperativ virksomhed. Hvis leverancer til ikke-medlemmer
overstiger 25% af foreningens samlede leverancer, og det må anses for
overvejende sandsynligt, at denne tilstand vil være af længere varighed, kan
foreningen ikke længere beskattes som indkøbsforening. Skattepligten må i så
fald bedømmes efter andre bestemmelser i SSL § 1, stk. 1, og hyppigst som
omfattet af denne bestemmelses nr. 6.
Overstiger leverancerne til ikke-medlemmer ikke den nævnte grænse på 25%
af den samlede leverance, er det uden betydning for beskatningen som
indkøbsforening, om ikke-medlemmer benytter deres indkøb i foreningen helt
eller delvis til deres private forbrug.
25%-reglen finder kun anvendelse, hvis leverancerne til ikke-medlemmer
falder ind under indkøbsforeningens sædvanlige kooperative virksomhed. En
indkøbsforening, der som en del af sin løbende aktivitet havde indledt en
virksomhed, der udelukkende tog sigte på omsætning med andre end medlemmerne,
kunne således ikke længere beskattes som en kooperativ virksomhed, selv om
denne virksomhed udgjorde mindre end 25% af den samlede leverance. RR 1984 SM
91.
Foretager en indkøbsforening opkøb hos medlemmer anses dette for omsætning
med medlemmer i relation til 25%-reglen.
Se om indkøbsforeninger også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988, pkt. 8.
Når et kooperativ, der beskattes som indkøbsforening, foruden
indkøbsforeningsfunktionen også udøver salgs- og
produktionsforeningsaktiviteter, må såvel indkøbsforeningens videresalg til
ikke-medlemmer som salgs- og produktionsforeningens opkøb hos ikke-medlemmer
henregnes til ikke-medlemsomsætningen, se Skat 1990.9.704 (LSR).
S.A.1.4.3 Hovedforeninger
Skattepligtige som indkøbsforeninger er endvidere hovedforeninger, hvoraf
brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, hvis medlemsforeningernes
andelshavere udelukkende anvender leverancer fra hovedforeningen til udøvelse
af deres bedrift, jf. SSL § 1, stk. 2, se SO 1967.38 (SKD). Ligesom for
indkøbsforeningerne vil man for hovedforeningernes vedkommende i
almindelighed lægge vægt på, om virksomhedens varesortiment eller arten af
leverancer må antages at være af en for medlemsforeningernes andelshavere
rent erhvervsmæssig karakter.
Hvor hovedforeningens medlemmer udelukkende er indkøbsforeninger, er
foreningen således skattepligtig som indkøbsforening.
Er hovedforeningens medlemmer både brugsforeninger og indkøbsforeninger,
kan den dog anses for skattepligtig som indkøbsforening, hvis andelshaverne i
de medlemsforeninger, der beskattes som brugsforeninger, udelukkende benytter
hovedforeningens leverancer til udøvelse af deres bedrift. I modsat fald er
foreningen skattepligtig som brugsforening.
Såfremt hovedforeningen udover kooperative foreninger tillige har
ikke-kooperative foreninger som medlemmer, er også disse medlemsforeningers
brug af hovedforeningens leverancer af betydning for, om hovedforeningen skal
beskattes som indkøbsforening eller som brugsforening. Hvor selskaber,
personligt drevne virksomheder eller enkeltpersoner tillige er medlemmer, er
det uden betydning, til hvilket formål hovedforeningens leverancer benyttes
af selskabets, den personligt drevne virksomheds eller enkeltpersonens
kunder. Såfremt virksomhedens indehaver eller det personlige medlem benytter
hovedforeningens leverancer helt eller delvis til privat forbrug, vil
hovedforeningen dog principielt være skattepligtig som brugsforening.
Om hovedforeninger se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988, pkt. 9.
S.A.1.4.4 Produktions- og salgsforeninger
Skattepligtige efter nr. 4 er kooperative foreninger, som bearbejder,
forædler eller sælger medlemmernes produkter.
Medlemmerne må selv drive en erhvervsvirksomhed, hvis produkter kan
viderebearbejdes eller sælges gennem foreningen. Det er ikke tilstrækkeligt,
at medlemmerne leverer ubearbejdede materialer og arbejdskraft mv. til
foreningen, for hvis regning og risiko produktet så fremstilles og sælges.
Det er heller ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne indskyder arbejdskraft og
kontante midler. Se i øvrigt S.C.7.3.
Opkøb af råvarer og færdigvarer skal fortrinsvis ske hos medlemmer, men en
forening kan fortsat beskattes som produktions- og salgsforening, selv om den
i begrænset omfang foretager opkøb hos ikke-medlemmer. Som råvarer anses
samtlige indkøb af produkter til videre forarbejdning.
Hvis opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer overstiger 25% af det samlede
opkøb, og der er en overvejende sandsynlighed for, at denne tilstand er af
længere varighed, kan foreningen ikke vedblivende beskattes som produktions-
og salgsforening. Skattepligten må i så fald bedømmes efter en anden af
bestemmelserne i SSL § 1, stk. 1, hyppigst efter bestemmelsens nr. 6, se Skat
1986.8.513 (LSR).
Optager en produktions- og salgsforening en indkøbsforeningsaktivitet ved
siden af sit almindelige virke, anses leverancen til medlemmerne for
omsætning med medlemmer i relation til 25%-reglen.
I modsætning til SSL § 1, stk. 1, nr. 3 og 3 a, omfatter SSL § 1, stk. 1,
nr. 4, ikke tjenesteydelser. * En forening, som havde til formål at styrke
medlemsvirksomhedernes afsætning af serviceydelser indenfor radio- og
elektronikbranchen, blev ikke anset for en produktions- og salgsforening
omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 4, men SSL § 1, stk. 1, nr. 6, idet begrebet
"produkt" i førstnævnte bestemmelse ikke omfatter egentlige
tjenesteydelser, se TOLD*SKAT Nyt 1993.11.531 (LSR). *
Om produktions- og salgsforeninger, se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov.
1988, pkt. 10.
S.A.1.5 Gensidige forsikringsforeninger
Skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 5, er gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kap. 21 i lov om
forsikringsvirksomhed, dvs. gensidige forsikringsforeninger, der er
undergivet fuldt tilsyn. Driver den gensidige forsikringsforening udelukkende
sygeforsikringsvirksomhed, kan told- og skatteregionen tillade foreningen
overført til skattepligt efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6.
Herudover omfatter bestemmelsen de selskaber og foreninger mv., der opstår
ved ændring af en gensidig forsikringsforening efter at denne i henhold til
FUSL § 14 d har overdraget sin virksomhed til et aktieselskab, medmindre
foreningen ændres til et skattesubjekt, der er omfattet af SSL § 1, stk. 1,
nr. 1 og 2, eller FBL. Foreningen vil således ikke kunne ændres til et
skattesubjekt omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6.
S.A.1.6. Investeringsforeninger
Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i
første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for
medlemmernes indskud eller ikke.
Er der ikke udstedt certifikater er foreningen kontoførende. Disse
foreninger anses ikke for selvstændigt skattepligtige, og beskatning sker
alene hos medlemmerne. Se nærmere S.A.1.6.3.
De certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændig
skattepligtige efter SSL og beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 6, (udloddende),
eller § 1, stk. 1, nr. 5 a, (akkumulerende). Se nærmere henholdsvis S.A.1.6.1
og S.A.1.6.2.
Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt
pålydende, således at certifikatets ejer bliver lodtagen i foreningens
overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.
Om investeringsforeninger, se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988. Der
henvises endvidere til S.C.4 om den objektive skattepligt.
S.A.1.6.1. Certifikatudstedende - udloddende
Certifikatudstedende investeringsforeninger, der efter deres vedtægter har
forpligtet sig til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter
mv. (som beskrevet i S.A.1.6.2) er omfattet af bestemmelsen i SSL § 1, stk.
1, nr. 6, som udloddende. Dette gælder selv om intet medlem hæfter personligt
for foreningens forpligtelser, Skat 1987.2.146 (SKD). Skattepligten som
udloddende investeringsforening omfatter alene indtægt ved den
erhvervsmæssige virksomhed samt fortjeneste mv. af aktiver tilknyttet den
erhvervsmæssige virksomhed, se nærmere S.C.8.
Det er en betingelse for beskatning som udloddende, at ingen del af
investeringsforeningens indtægter tillægges formuen til varig værdiforøgelse
af medlemmernes certifikater. Det beløb, der således skal bruges til
udlodning til certifikatejerne, kan dog reduceres med omkostningerne ved
administration af foreningen.
Certifikatudstedende investeringsforeninger, der ikke udlodder renter,
udbytter mv. som ovenfor nævnt, er altid skattepligtige som akkumulerende
investeringsforeninger efter SSL § 1, stk. 1, nr. 5 a.
Skattepligten som udloddende investeringsforening vil dog ikke ændres for
en forening, der for at kunne foretage en udlodning med hele eller halve
procenter af certifikaternes pålydende må tilbageholde en mindre del af årets
indtjente renter og udbytter. Det må dog være sikret af foreningen, at det
således overskydende beløb ikke anvendes til varig værdiforøgelse af
certifikaterne, men overføres til næste regnskabsår og indgår i det beløb,
som dette år foreligger til udlodning.
Er det beløb, som foreligger til udlodning, under 1% kan det under samme
betingelser som ovenfor overføres til næste regnskabsår, se Skat 1985.2.56
(SD).
For investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger, hvoraf nogle er
akkumulerende og andre er udloddende, bedømmes skattepligten for hver
afdeling for sig, for så vidt der er sikkerhed for, at afdelingernes formue
mv. ikke kan sammenblandes.
* En akkumulerende investeringsforenings overgang til status som
udloddende investeringsforening blev anset for omfattet af SSL § 5 C. Der
skulle herefter ikke foretages ekstraordinær ansættelse. Se TOLD*SKAT Nyt
1993.9.400 (HD) og nedenfor S.B.3.3. *
* Ligningsrådet afviste at besvare en anmodning om bindende
forhåndsbesked, idet Rådet fandt, at de rejste spørgsmål var af en sådan
beskaffenhed, at de ikke kunne besvares med den fornødne sikkerhed. Sagen
vedrørte bl.a. spørgsmålet, om der forelå en akkumulerende eller en
udloddende investeringsforening. Ligningsrådet henså bl.a. til, at det af de
faktiske oplysninger fremgik, at det måtte anses for tvivlsomt, om
foreningens udlodningsforpligtelse havde noget reelt indhold, TOLD*SKAT Nyt
1993.10.491 (BF). *
* I TfS 1994.7 (BF) fandt Ligningsrådet, at en forening, uanset at dens
medlemskreds eventuelt ikke ville komme til at overstige 8, efter
omstændighederne kunne anses for selvstændig skattesubjekt med karakter af
investeringsforening i SSL's forstand. Foreningen ville således ved udlodning
som nævnt i SSL § 1, stk. 1, nr. 5 a, blive omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr.
6, og herefter alene være skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig
virksomhed.
Rådet fandt endvidere, at værdipapirafkastet, hvori foreningens formue
ifølge vedtægterne kunne anbringes, ikke ville udgøre indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed. *
S.A.1.6.2. Certifikatudstedende - akkumulerende
Medmindre en certifikatudstedende investeringsforening opfylder de i SSL §
1, stk. 1, nr. 5 a, nedenfor nævnte betingelser og anses for udloddende og
skattepligtig efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6, vil den blive anset for
akkumulerende og skattepligtig efter SSL § 1, stk. 1, nr. 5 a.
De certifikatudstedende investeringsforeninger er herefter skattepligtige
som akkumulerende, medmindre disse udlodder følgende * som ændret ved lov nr.
421 af 25. juni 1993 (ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning mv.):
1. indtjente renter og udbytter.
2. realiserede og urealiserede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7 og §§ 8
C - 8 F,
3. realiserede aktieavancer, som omhandlet i ABL § 2 nedsat med eventuelle
tab efter samme bestemmelse og med tillæg af realiserede fortjenester som
omhandlet i ABL § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 4
nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse.
De urealiserede gevinster og tab opgøres som forskellen mellem
fordringernes kursværdi ved indkomstårets slutning og fordringernes kursværdi
ved indkomstårets begyndelse.
For fordringer, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder
anskaffelsessummen i stedet for kursværdien ved indkomstårets begyndelse. For
fordringer, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i
stedet for kursværdien ved indkomstårets slutning.
Ved den første opgørelse af urealiserede gevinster efter ændringsloven
anvendes dog anskaffelsessummerne i stedet for kursværdierne ved
indkomstårets begyndelse. Se nærmere ændringslovens § 4, nr. 1 og nr. 2, samt
§ 19.
Efter de tidligere regler skulle fortjenester som omhandlet i ABL udloddes
til medlemmerne. Som konsekvens af ændringerne i ABL § 4 om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid skal disse beløb også
udloddes til medlemmerne.
Udgør realiserede og urealiserede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7 og
§§ 8 C - 8 F, et negativt beløb, kan dette fradrages ved opgørelsen af det
beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til
udlodning, negativt, kan dette for de fem følgende indkomstår fradrages ved
opgørelsen af de beløb, der skal udloddes, se SSL § 1, stk. 3. *
S.A.1.6.3 Kontoførende
Kontoførende investeringsforeninger anses ikke for selvstændige
skattesubjekter. Beskatning sker alene hos medlemmerne, der beskattes efter
investeringsforeningsloven, jf. lovbek. nr. 864 af 22. okt. 1992, * som
ændret ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, § 16, nr. 1-4 og § 19. * Medlemmerne
skal efter investeringsforeningslovens § 2 ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:
1. indtjente renter og udbytter
2. * realiserede og urealiserede gevinster og tab efter KGL §§ 6, 7 og 8 C
- 8 F
3. realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 2 nedsat med eventuelle
tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 2
a samt realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 4 nedsat med eventuelle
tab efter samme bestemmelse *
Endvidere skal medlemmerne efter investeringsforeningslovens § 3 medregne:
4. realiserede som urealiserede fortjenester eller tab, der tilskrives
eller fraskrives deres indestående som hidrører fra foreningens værdipapirer
i øvrigt.
De her nævnte fortjenester eller tab skal dog først medregnes for det
indkomstår, hvori medlemmet hæver sit indestående i foreningen, og kun i det
omfang, de vedrører den del af det indskud, der hæves. * Fortjeneste og tab
ved hævning af indskud 3 år eller mere fra indskuddets foretagelse er efter
ændringsloven fra og med 19. maj 1993 - i lighed med hvad der tidligere alene
har været gældende for hævning før det 3. år - skattepligtigt. Skattepligten
gælder dog ikke for selskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-5 b og
stk. 2, 1. pkt., eller FBL. De her nævnte selskaber mv. er derfor fortsat
skattefri af fortjeneste eller tab ved hævning, såfremt der er forløbet tre
år eller mere fra indskuddets foretagelse.
Fortjeneste eller tab ved hævning af indskud beskattes nu som
kapitalindkomst uanset indskuddets foretagelse, se ændringslovens § 2, nr. 3.
*
Overdragelse, herunder gaveoverdragelser af en indskudskonto eller en del
heraf sidestilles med hævning.
Om indskud for lånte midler, se investeringsforeningslovens § 3, stk. 7,
mv. Da kontoførende investeringsforeninger ikke er selvstændige
skattesubjekter, finder LL § 16 B, stk. 1, ikke anvendelse i forbindelse med
foreningens udbetalinger til medlemmerne. Der er herved henset til, at reglen
i LL § 16 B, stk. 1, er en værnsregel mod omgåelse af den toledede beskatning
af selskabsindkomst, se Skat 1990.3.217 (SKD).
I andre tilfælde, hvor en sammenslutning har til formål at anbringe
deltagernes midler i værdipapirer, vil der normalt være tale om
interessentskaber, hvor skattepligten påhviler den enkelte deltager.
S.A.1.7 Realkreditinstitutter mv.
Skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 5 b, er institutter godkendt i
henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1. Bestemmelsen
omfatter endvidere de særlige foreninger, der i forbindelse med omdannelsen
af et realkreditinstitut til aktieselskab modtager aktierne i det nye
realkreditaktieselskab, jf. realkreditlovens § 69, stk. 2.
Herudover omfatter bestemmelsen følgende særligt nævnte institutter,
uanset at de er organiseret som fonde og foreninger: Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes
Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og
Dansk Eksportfinansieringsfond.
S.A.1.8 Andre foreninger mv.
SSL § 1, stk. 1, nr. 6, * som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 428 af 25.
juni 1993 * er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der
på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side
hverken omfattes af bestemmelsens nr. 1-5 a eller er begrænset skattepligtige
i henhold til lovens § 2 og heller ikke er undtaget fra skattepligten i
henhold til lovens § 3, stk. 1.
Om de her omhandlede foreninger mv., se tillige skd. cirk. nr. 136 af 7.
nov. 1988, pkt. 13 og nedenfor S.A.1.10.3.
Skattepligten efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed * samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed. Den nye bestemmelse, der er en konsekvensændring
som følge af LL § 16 E, ændring af ABL og andre skattelove, (beskatning af
goodwill mv.), har virkning for formuegoder og lejede lokaler, der afstås mv.
den 18. juni 1993 eller senere. Se nærmere lov nr. 428 af 25. juni 1993 §§ 5,
nr. 1, og 8. *
* En fond, der bl.a. ejede en række anpartsselskaber, hvis formål var at
stå som komplementarer i kommanditselskaber, og som også ejede et
administrationsselskab, der stod for det daglige arbejde i fonden og dens
selskaber, fandtes at have udøvet erhvervsmæssig virksomhed i SSL's forstand,
jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, (lovbek. nr. 463 af 13. september
1978). Se TOLD*SKAT Nyt 1993.10.440 (HD) og nedenfor S.C.8.1.1. *
Foreninger mv., som ikke driver skattepligtig virksomhed, er ikke pligtige
til at indsende selvangivelse. Ligningsmyndigheden har dog ret til at afkræve
foreningen sådanne oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om
foreningen fortsat er skattefri.
S.A.1.8.1 Foreninger og korporationer
Betegnelsen korporation er i denne forbindelse ensbetydende med forening.
Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter overfor
sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber,
kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler
hver enkelt deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber
kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner
foreningers organisation.
Af væsentlig betydning for denne sondring er sammenslutningens vedtægter
og hensigten med dens virksomhed, alt under hensyn til dens selvstændighed i
forhold til de enkelte deltagere, men herudover kan nedennævnte
forskelligheder være af betydning for bedømmelsen, når det huskes, at ingen
enkelt af disse kan være ubetinget afgørende:
For interessentskab taler: For selvstændig skattepligt
forening taler:
Den enkelte deltager hæfter
personligt (og solidarisk) Den enkelte deltager hæfter kun
for sammenslutningens med sit indskud (kontingent).
forpligtelser.
Få deltagere. Mange deltagere.
Deltagerne er de samme Deltagerkredsen skifter, således
under hele interessent at nogle deltagere afløser andre.
skabets levetid.
Der kræves énstemmighed Sammenslutningen styres af
blandt deltagerne til alle foreningsorganer, dvs.
væsentlige beslutninger. generalforsamling/
repræsentantskab
og en valgt bestyrelse.
Optagelse af ny deltager Optagelse af nye deltagere
betragtes som stiftelse (medlemmer) sker efter objektive
af nyt interessentskab. kriterier, evt. er
medlemsadgangen helt fri.
En deltagers udtræden En deltagers udtræden er uden
betragtes som opløsning af retslig betydning for
det bestående og sammenslutningens beståen og
stiftelse af nyt interessentskab. og giver ikke den udtrædende
krav på nogen af dennes formue.
Den udtrædende har krav
på en ideel anpart af
interessentskabets aktiver, således
at opløsningen medfører
skifte (formuerealisation).
Sammenslutningen har et Sammenslutningens overordnede
rent erhvervsmæssigt formål. formål er af ideel karakter. En
eventuel erhvervsmæssig
virksomhed drives til
fremme af det ideelle formål.
Medens det således er den enkelte deltagers udpræget selvstændige stilling
overfor sammenslutningen, der er årsag til, at interessentskabet ikke kan
anses for et selvstændigt skattesubjekt (forening), er der en anden kategori
af sammenslutninger, hvis manglende skattemæssige selvstændighed skyldes, at
selve sammenslutningen mangler den fornødne fasthed, nemlig den informelle
gruppe.
At skelne mellem på den ene side den informelle gruppe, som er uden
skattemæssig betydning, og på den anden side den skattepligtige forening er
derfor et spørgsmål, om den pågældende sammenslutning er tilstrækkelig fast
organiseret.
Dette kommer til i ret høj grad at bero på et konkret skøn, da man som
mindstemål for, at der skal foreligge en forening, kun kan kræve, at en
flerhed af personer gennem en vis tid har præsteret en fælles formålsrettet
virksomhed under en fælles ledelse. Se skd. 71.675.
Der kan således ikke kræves gængse foreningsorganer (bestyrelse og
generalforsamling), skrevne vedtægter eller årsregnskab. Det er heller ikke
en forudsætning, at det til enhver tid kan dokumenteres, hvem der er
medlemmer, eller nøjagtigt hvor mange medlemmer der er. Optagelse i
Foreningsregisteret er ikke nødvendig.
At publikum eller myndighederne på forskellig måde anerkender
sammenslutningen som sådan, kan være et indicium for, at man bør betragte den
som en selvstændig skattepligtig forening.
S.A.1.8.2 Boligkollektiver
Det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en
andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et selvstændigt
skattesubjekt.
Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver, beskattes
således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne for ejendomme ejet i
sameje.
Som typiske kendetegn ved boligkollektiver kan anføres:
1. Ejendommen indeholder højst 3 beboelseslejligheder.
2. Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.
3. Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om optagelse af nye
medlemmer, kræver enstemmighed hos medlemmerne.
4. Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.
5. Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres andel eller
andelsbevis.
Det følger heraf, at det forhold, at deltagerne alene hæfter for
pantegælden, ikke udelukker, at der foreligger et boligkollektiv. Intet
enkelt kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der foreligger en
skattepligtig forening eller et sameje (interessentskab), men ejendommens
indretning og medlemstallet får kun betydning, hvis det er tvivlsomt,
hvorvidt selve foreningsvedtægterne efter deres indhold opfylder de krav, der
må stilles til en interessentskabskontrakt. Se i øvrigt Skat 1990.2.147 (SD).
Har boligkollektivet ikke disse typiske kendetegn, kan man ikke uden
videre lægge til grund, at der er tale om en forening, men spørgsmålet må
afgøres konkret.
S.A.1.9. Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger.
Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger (FL), er
omfattet af FBL, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 2 og 3. FBL er senest optrykt ved
Skatteministeriets lovbek. nr. 772 af 16. sept. 1992 * og lovbek. nr. 755 af
15. september 1993, som først i sin helhed gælder fra og med indkomståret
1994. * Til loven knytter sig Skatteministeriets cirk. nr. 147 af 19. aug.
1992, * samt Skatteministeriets bek. nr. 94 af 26. februar 1993. *
FL er senest optrykt ved Justitsministeriets lovbek. nr. 698 af 11. aug.
1992.
Skattepligten i FBL for foreninger har indtil indkomståret 1992 været
knyttet til registrering i Fondsregistret. Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 om
ændring af FL er registreringen i Fondsregistret imidlertid afskaffet.
Foreninger skal i medfør af FL § 48, stk. 2 og § 49, stk. 2 i stedet fra og
med den 1. jan. 1992 indsende vedtægter og en fortegnelse over ledelsen til
de kommunale skattemyndigheder senest 3 måneder efter foreningens oprettelse.
Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. FBL § 15. Om
de tidligere gældende regler henvises til LV 1991 S.A. 1.9. Det fremgår af FL
§ 2, stk. 1, at loven omfatter
1) arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og
2) foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de
ovennævnte faglige foreninger, såfremt foreningen har som et formål at
varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne
hører til.
Ifølge FL § 2, stk. 2, omfatter loven ikke foreninger, hvis aktiver ikke
overstiger 250.000 kr., samt foreninger af kommuner eller amtskommuner. Disse
foreninger er således ikke omfattet af skattepligten i FBL.
Institutioner, der ikke er omfattet af skattepligten i FBL, vil som
udgangspunkt være skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt de
opfylder betingelserne for at blive anset for selvstændige skattesubjekter,
og såfremt institutionen ikke er omfattet af en af SSL's generelle
skattefritagelsesbestemmelser, jf. denne lovs § 3. Se nedenfor S.A.3. Ifølge
SSL § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter skattepligten alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed, jf. S.A. 1.8 og S.C.8.1.
Det er den kommunale skattemyndighed, der i forbindelse med
skatteansættelsen afgør, om en forening er omfattet af skattepligten i FBL,
og dermed tager kommunen indirekte stilling til, om foreningen er omfattet af
FL. Afgørelsen heraf beror i et vist omfang på en konkret vurdering af
foreningens formål som udtrykt i vedtægterne og foreningens faktiske virke.
Gruppen af foreninger, der er omfattet af FL § 2, stk. 1 og dermed af FBL
§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3, svarer som hovedregel til gruppen af faglige
foreninger, hvortil kontingentudgifter er fradragsberettigede. Der vil
sædvanligvis være tale om fradragsret efter LL § 13. Fradraget kan i et vist
omfang grunde sig på SL § 6 a. Om et kontingent rent faktisk er
fradragsberettiget efter LL § 13 eller SL § 6 a er uden betydning for, om
foreningen er omfattet af FL.
Består foreningen af en hovedforening og en række afdelinger, vil også
afdelingerne være skattepligtige, hvis de selvstændigt opfylder betingelserne
for at være omfattet af FL.
FL omfatter kun foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr. Bliver
aktiverne i en faglig forening mindre end 250.000 kr., er foreningen ikke
længere omfattet af FL og dermed bliver den undtaget fra FBL. Overstiges
beløbsgrænsen på 250.000 kr. senere, omfattes foreningen af FL og dermed af
FBL. Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af foreningens udtræden og
indtræden i FBL henvises til cirk. nr. 147 af 19. aug. 1992 om FBL, pkt. 6-8.
Fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger anses i
almindelighed ikke for omfattet af FL § 2, såfremt formålet udelukkende er at
formidle uddannelse, studieophold, arrangere konferencer o.lign., og samtlige
midler og ikke blot et evt. afkast anvendes til formålet. Såfremt et sådant
fællesudvalg opfylder betingelserne for at blive anset for et selvstændigt
skattesubjekt, vil fællesudvalget kunne være skattepligtigt i henhold til SSL
§ 1, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde o.lign.
Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke
omfattet af FL. Såfremt disse foreninger opfylder betingelserne for at blive
anset for selvstændige skattesubjekter, vil de være skattepligtige efter SSL
§ 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang de har indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed.
De foreninger, der er omfattet af FL, behandles ikke ens i skattemæssig
henseende, idet der skal sondres mellem arbejdsmarkedssammenslutninger, jf.
FBL § 1, stk. 1, nr. 3 og andre foreninger (brancheforeninger mv.), jf. FBL §
1, stk. 1, nr. 2. Denne sondring foretages af skattemyndighederne. Vedrørende
indkomstopgørelsen for foreninger, der er omfattet af FL, se afsnit S.C.6.
Foreninger, der er omfattet af FL, og som ikke oppebærer rente- og
udbytteindkomst udover 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive
erklæring herom, jf. FBL § 15, stk. 2. Oppebærer foreningen indkomst fra
erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne
indkomst, uanset indkomstens størrelse. Har foreningen oppebåret væsentlige
ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer mv., skal der
uanset reglen om erklæringsordningen indgives selvangivelse.
S.A.1.9.1 Arbejdsmarkedssammenslutninger
Ifølge FBL § 1, stk. 1, nr.3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af
følgende af FL omfattede foreninger:
a. arbejdsgiverforeninger og fagforeninger
b. andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse
til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
c. foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.
S.A.1.9.2 Andre foreninger (brancheforeninger mv.)
FBL § 1, stk. 1, nr. 2, omfatter foreninger, der er omfattet af FL og som
ikke omfattes af FBL § 1, stk. 1, nr. 3. Foreninger, der alene varetager
medlemmernes faglige og økonomiske interesser af merkantil eller
servicebetonet art, er herefter omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2.
Foreningens aktiviteter kan også bestå i, at den tilbyder undervisning og
kurser, udgiver faglitteratur eller yder konsulenttjenester mv. Som eksempel
kan nævnes brancheforeninger, erhvervsorganisationer,
handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbo- og husmandsorganisationer
samt kvægavlsforeninger og lignende.
Udbetalinger fra en brancheforening til en arbejdsmarkedssammenslutning
medfører ikke i sig selv, at den udbetalende forening bliver en
arbejdsmarkedssammenslutning. Hertil kræves, enten at foreningen selv har til
formål at føre eller faktisk fører overenskomstforhandlinger og understøtter
under konflikt, eller at foreningen selv besidder kapital til
konfliktunderstøttelse.
S.A.1.9.3 Foreninger med blandede formål
En faglig forening forhandler ofte både overenskomster, yder
understøttelse under konflikt og varetager medlemmernes interesser af
merkantil eller servicebetonet art. Sådanne blandede foreninger er i deres
helhed arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. § 1, nr. 2.
En opdeling kan alene foretages, såfremt foreningens love eller vedtægter
muliggør dette. For at anse to eller flere opdelte foreninger som
selvstændige skattesubjekter, må der konkret lægges vægt på, at foreningerne
har hvert sit navn, hvert sit formål, hver sin ledelse og bestyrelse samt
selvstændig regnskabsaflæggelse mv.
S.A.1.9.4 Foreninger med hjemsted i udlandet
FBL indeholder kun regler for beskatning af fonde og foreninger med
hjemsted i Danmark. Fonde og foreninger med hjemsted i udlandet (herunder
Færøerne og Grønland) vil, såfremt de har aktiviteter i Danmark, være
begrænset skattepligtige af disse aktiviteter efter reglerne i SSL § 2. Se
herom i afsnit S.A.2.
For fonde og foreninger med hjemsted i udlandet kan der være behov for en
skattemæssig stillingtagen til, om fonds eller foreningsdannelsen - med
hensyn til formuens udskillelse og bestyrelse mv. - opfylder betingelserne
for at kunne anses for et i forhold til stifteren selvstændigt retssubjekt.
En fond oprettet i udlandet, der ikke opfylder samme krav som danske fonde
med hensyn til fondskapitalens effektive udskillelse fra stifterens formue,
kan ikke forventes godkendt. Dette bevirker, at fondskapitalen samt
renteafkastet heraf vil blive henført til fortsat beskatning hos stifteren.
S.A.1.10 Fonde
Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger (FL) eller af
lov om erhvervsdrivende fonde (EFL), er omfattet af skattepligten i
fondsbeskatningsloven (FBL), jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 1. Om foreninger, der
er omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, henvises til S.A. 1.9.
Ifølge FBL § 1, stk. 2 omfatter skattepligten efter stk. 1, nr. 1 ikke
fonde, der er omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler
mv. Om delvis realrenteafgiftspligtige fonde, se S.A. 1.10.6.
FBL er senest optrykt ved Skatteministeriets lovbek. nr. 772 af 16. sept.
1992. * og lovbek. nr. 755 af 15. september 1993, som først i sin helhed
gælder fra og med indkomståret 1994. * Til loven knytter sig
Skatteministeriets cirk. nr. 147 af 19. aug. 1992, * samt Skatteministeriets
bek. nr. 94 af 26. februar 1993. * FL er senest optrykt ved
Justitsministeriets lovbek. nr. 698 af 11. aug. 1992. EFL er senest optrykt
ved Industriministeriets lovbek. nr. 756 af 18. nov. 1991.
Skattepligten i FBL har indtil indkomståret 1992 været knyttet til
registreringen i Fondsregistret og for erhvervsdrivende fonde tillige i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 er
registreringen i Fondsregistret imidlertid afskaffet. Skattepligten for fonde
er ifølge de nye regler afgrænset efter de materielle fondslove. De fonde,
der er omfattet af FL eller af EFL, er således skattepligtige i medfør af
FBL. Skattepligten omfatter herefter ikke fonde, der generelt eller konkret
er undtaget fra de materielle fondslove i medfør af FL § 1, stk. 2-4, eller i
medfør af EFL § 1, stk. 4 og 5. Om de tidligere gældende regler henvises til
LV 1991 S.A. 1.10.
Fra og med den 1. januar 1992 skal ikke-erhvervsdrivende fonde ikke
registreres i Fondsregistret, men i stedet indsende vedtægter og en
fortegnelse over bestyrelsen til de kommunale skattemyndigheder og
fondsmyndigheden, jf. FL § 6, stk. 2 og § 11, stk. 2. Er stifteren eller
stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der indsendes særskilt oplysning
herom til Fondsmyndigheden (Justitsministeren, Civilretsdirektoratet,) og til
de kommunale skattemyndigheder. Fondsmyndigheden skal godkende
vedtægtsændringer, jf. FL § 32. Når vedtægtsændringerne er godkendt, skal de
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. FL § 6, stk. 2
og FBL § 15. Meddelelser om ændring af bestyrelsens sammensætning indsendes
til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen.
Erhvervsdrivende fonde skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
jf. EFL § 5, stk. 1. Ifølge EFL § 48 skal fondsmyndigheden
(Industriministeren) med samtykke fra Justitsministeren godkende
vedtægtsændringer.
Tidligere var det i alle tilfælde Fondsregistret, der tog stilling til,
hvorvidt en institution var en fond og ikke f.eks. en forening eller en
ulovlig selvbåndlæggelse. Afgørelse om, hvorvidt en institution er omfattet
af FBL, træffes i 1. instans enten af de kommunale skattemyndigheder eller af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Herved kommer de kommunale
skattemyndigheder/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indirekte til at tage
stilling til, om en instititution er en fond i fondslovenes forstand. Om det
er de kommunale skattemyndigheder eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der
skal træffe denne afgørelse, afhænger af, om fonden er erhvervsdrivende i
EFL's forstand eller ej, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer
afgørelsen, for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde, jf. EFL § 3, mens de
kommunale skattemyndigheder træffer afgørelsen, for så vidt angår de
ikke-erhvervsdrivende fonde.
De kommunale skattemyndigheder tager stilling til spørgsmålet, om der rent
faktisk foreligger en fond, som et led i den almindelige ligning. De
kommunale skattemyndigheders afgørelser herom kan påklages i sædvanlig
instansfølge, jf. reglerne i skattestyrelsesloven.
Såfremt fonden allerede ved stiftelsen ønsker en vurdering af, om der
foreligger en fond, må fonden anmode om en bindende forhåndsbesked.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan indbringes for
Industriministeriets Erhvervsankenævn.
Erhvervsdrivende fonde er defineret i EFL § 1, stk. 2. Om sondringen
erhvervsdrivende kontra ikke-erhvervsdrivende fonde se S.A. 1.10.5.
S.A.1.10.1 Fondslovens anvendelsesområde
Ifølge FL § 1, stk. 1, omfatter loven fonde, legater, stiftelser og andre
selvejende instititioner (fonde).
Ifølge FL § 1, stk. 2, omfatter loven ikke:
1. Fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne,
2. Fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til
opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov
om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
3. Folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål
varetager andre opgaver,
4. Fonde, der er omfattet af EFL,
5. Fonde, der i medfør af EFL § 1, stk. 4 og 5, ikke er omfattet af nævnte
lov,
6. Selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud
fra det offentlige, er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig
myndighed efter anden lovgivning, eller bestemmelser udstedt i henhold til
anden lovgivning, og
7. Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige
eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis
det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer
bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes
opløsning.
Ifølge FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden (Justitsministeren) bestemme,
at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist
statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra
loven.
En ikke-erhvervsdrivende fond skal ifølge FL § 8, stk. 1, ved oprettelsen
have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i
rimeligt forhold til formålet. Ifølge FL § 1, stk. 4, er fonde, hvis aktiver
ikke overstiger 250.000 kr., ikke omfattet af loven.
Kapitalkravet gælder ikke fonde, der stiftes i henhold til et testamente,
der er oprettet før den 1. januar 1985.
Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med
aktiver på 250.000 kr. eller der under, jf. FL § 8, stk. 2. En sådan fond er
ikke omfattet af skattepligten i FBL.
Som nævnt omfatter FL kun fonde, hvis aktiver overstiger 250.000 kr.
Bliver fondens aktivmasse mindre end 250.000 kr., er fonden ikke længere
omfattet af FL og dermed heller ikke af FBL. Kommer aktivmassen senere over
250.000 kr., omfattes fonden igen af FL og dermed af FBL. Med hensyn til de
skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og udtræden af FBL henvises
til cirk. nr. 147 af 19. aug. 1992 om FBL, pkt. 6 til 8.
De ovenfor omtalte fonde, der generelt eller konkret er undtagne fra FL,
er ikke omfattet af FBL, men de vil i almindelighed være omfattet af SSL § 1,
stk. 1, nr. 6, såfremt de opfylder betingelserne for at blive anset for
selvstændige skattesubjekter, jf. nedenfor S.A. 1.10.3.
I henhold til FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at fondens
undtagelse fra FL's regler kun skal være delvis. Spørgsmålet om, hvorvidt den
pågældende fond i disse tilfælde er omfattet af FBL, afhænger af en konkret
vurdering af de forhold, som undtagelsen omfatter. Gives der dispensation fra
regler af mindre grundlæggende karakter, vil fonden typisk være omfattet af
FBL. Der kan i den forbindelse nævnes bestemmelserne i FL § 3 om fondens navn
og § 17 om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.
S.A.1.10.2 Erhvervsfondslovens anvendelsesområde
De kommunale skattemyndigheder afgør som nævnt, om en
ikke-erhvervsdrivende institution er en fond, der er omfattet af
skattepligten i FBL, mens Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer afgørelse
for så vidt angår de erhvervsdrivende fonde. Der skal derfor foretages en
afgrænsning overfor de erhvervsdrivende fonde, da det er Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der har kompetancen til at afgøre, dels om sådanne
institutioner er fonde, dels om de i givet fald er erhvervsdrivende i EFL's
forstand, se herom S.A.1.10.5. Erhvervsdrivende fonde skal registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at have retsevne.
Industriministeren er som udgangspunkt fondsmyndighed for erhvervsdrivende
fonde. I de tilfælde, hvor fondens hovedformål hører under Justitsministeren,
udøves fondsmyndigheden dog af justitsministeren. Det samme gælder, hvis
fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister.
Ifølge EFL § 1, stk. 1, finder EFL anvendelse på fonde, legater,
stiftelser og andre selvejende institutioner, der efter stk. 2 anses for at
være erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde). Ifølge stk. 2 anses en fond
efter EFL for erhvervsdrivende, hvis den:
1. Overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger
tjenesteydelser eller lign., for hvilke den normalt modtager vederlag, eller
2. udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
3. har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte
forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed,
af den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller
4. udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold
til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden
at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden.
Ifølge stk. 3 anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den
virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte forbindelse
med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens
samlede formue. Afgørelse heraf træffes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ifølge EFL § 1, stk. 4, nr. 1, 4 og 5 omfatter loven ikke institutioner,
der svarer til de i FL § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 6 nævnte (se ovenfor).
Endvidere omfatter EFL ifølge § 1, stk. 4, nr. 2 og 3 ikke:
Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte
realkreditinstitutter, og almennyttige boligselskaber, godkendte
uddannelsesinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden
ikke udover sit hovedformål varetager andre opgaver.
Ifølge stk. 5 kan fondsmyndigheden med industriministerens samtykke
bestemme, at en fond, som på anden måde end efter EFL er undergivet
offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget
fra loven.
Erhvervsdrivende fonde oprettet før 1. januar 1985 skal have en
grundkapital på mindst 300.000 kr. Der kan dog undtages fra kapitalkravet,
jf. EFL § 67. Erhvervddrivende fonde oprettet efter 1. januar 1985 skal have
en grundkapital på mindst 300.000 kr., jf. EFL § 9, stk. 1. Er kapitalkravet
ved stiftelsen ikke opfyldt, kan der ikke ske registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Erhvervsdrivende fonde, der i henhold til EFL § 1, stk. 4 eller 5, ikke er
registreringspligtige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, omfattes ikke af EFL
og dermed heller ikke af skattepligten i FBL. De kan derimod være omfattet af
SSL § 1, stk. 1, nr. 6, se nedenfor S.A.1.10.3. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fører fortegnelse over erhvervsdrivende fonde, der er
undtaget i henhold til § 1, stk. 4 og 5. Fritaget er således en række
ungdomskollegier, ældreboliger, idrætsanlæg, elektricitetsværker mv.
Om finansierings- og kreditinstitutter se nedenfor S.A.1.10.3.
S.A.1.10.3 Skattepligt for fonde, foreninger mv. der ikke er omfattet af
FBL.
Fonde, der ikke er omfattet af FL eller EFL, er undtaget fra skattepligten
efter FBL. De fonde, der er undtaget fra skattepligten i FBL, er bl.a.:
1) Fonde, der generelt eller konkret er undtaget fra FL eller EFL, jf. FL
§ 1, stk. 2 og 3, og EFL § 1, stk. 4 og 5.
2) Fonde, der var omfattet af den tidligere registreringspligt, og hvis
aktiver ikke overstiger 250.000 kr., og som hidtil har været skattepligtige
efter FBL, men som fra og med indkomståret 1992 er overflyttet til beskatning
efter SSL som en følge lov nr. 350 af 6. juni 1991 om afbureaukratisering af
fondslovgivningen.
3) Fonde, der er omfattet af lov om realrenteafgift af visse
pensionkapitaler mv., jf. FBL § 1, stk. 2.
De nævnte fonde, der ikke er omfattet af FBL, er almindeligvis
skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk. 1, nr. 6.
Den lovmæssige overflytning, der er sket for visse af de ovenfor under 1)
og 2) nævnte fonde, er ikke omfattet af SSL §§ 5-5 C, jf. TOLD*SKAT Nyt
1992.9.279. Fremtidige overgange vil være omfattet af SSL §§ 5-5 C.
Som nævnt under afsnit S.A.1.10 skal skattemyndighederne fra og med 1.
jan. 1992 i visse tilfælde præjudicielt afgøre, om en ikke-erhvervsdrivende
institution kan betragtes som en fond. Skattemyndighederne skal foretage en
konkret vurdering af den pågældende institution, herunder af, om
institutionen er oprettet i strid med fondslovens regler. Er der ikke tale om
en fond, der er omfattet af fondslovgivningen, men f.eks. en indsamling eller
en velgørende forening, kan der være tale om en institution, der vil kunne
være omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, såfremt institutionen udgør et
selvstændigt skattesubjekt. Er der ikke stiftet et selvstændigt
skattesubjekt, vil beskatning ske hos deltagerne, f.eks. stifteren.
Skattepligtsspørgsmålet må afgøres konkret.
De institutioner, der er skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6, er
skattepligtige i det omfang, de har erhvervsmæssige indkomster, jf. SSL § 1,
stk. 4 - 5, medmindre institutionerne er omfattet af en af SSL's generelle
skattefritagelsesbestemmelser, jf. SSL § 3.
For skattepligtige efter FBL er skattefrihed efter SSL § 3 derimod uden
betydning, således vil f.eks. en havn eller et elektricitetsværk, der på
grund af sin aktivitet ville være fritaget for skattepligt efter SSL § 3,
stk. 1, nr. 4, være skattepligtig efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelserne i FL § 1, stk. 3 og EFL § 1, stk. 5, kan dog føre til, at en
sådan fond er undtaget fra fondslovene og dermed ikke omfattet af FBL.
Skattepligten kan dog også følge af andre lovbestemmelser, f.eks.
sparekasser, jf. SSL § 1, stk. 1, nr. 2a.
S.A.1.10.4 Fondsafgrænsningsopgaven
Efter nedlæggelsen af Fondsregistret kommer de lokale skattemyndigheder
indirekte til at afgøre, om en ikke-erhvervsdrivende institution er en fond i
FL's forstand. Dette skyldes, at skattepligten efter FBL er afgrænset efter
de materielle fondslove. Skattemyndighederne må i tvivlstilfælde foretage en
konkret vurdering af institutionens karakter.
I det følgende redegøres for nogle grundlæggende principper, der har
betydning ved fondsafgrænsningsopgaven. Iøvrigt henvises til Betænkning nr.
970 af 1982 og til den kommenterede fondslov, "Fonde og
foreninger," 3. reviderede udg. 1992, Bind I, der indeholder en langt
mere detaljeret og udtømmende beskrivelse af fondsområdet.
Ved afgørelsen af, om der foreligger en fond, er det ikke afgørende, hvad
institutionen kalder sig selv, (omend institutionens navn indgår i den
samlede vurdering som et moment blandt andre,) men om institutionen efter sit
retsgrundlag, dvs. stiftelsesmåde og vedtægt, kan karakteriseres som en
selvejende institution (fond).
Der findes ikke i FL eller andre love nogen definition af begrebet fond.
Hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond, er, at der er tale om en
formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens
formue til et bestemt eller flere bestemte formål og med selvstændig ledelse
i forhold til stifteren. Er en fond stiftet af en juridisk person, f.eks. et
aktieselskab, accepteres det dog, at der er sammenfald mellem fondens
bestyrelse og aktieselskabets bestyrelse, jf. dog FL § 16, stk. 2 vedrørende
familieforhold.
Det er karakteristisk for en fond, at ingen fysisk eller juridisk person
uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens formue.
Ejendomsretten tilkommer fonden som sådan, og beføjelsen til at stifte
rettigheder og forpligtelser for fonden tilkommer alene en i forhold til
stifteren selvstændig ledelse. Fondens formue falder ikke i arv.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en fond, kan eksempelvis opstå i
forbindelse med beskatning af stifteren. I disse tilfælde må det vurderes, om
der er tale om en institution, der opfylder betingelserne for at være en
fond, eller om der i stedet må antages blot at være tale om f.eks. en ulovlig
selvbåndlæggelse.
Afgrænsningsproblemer opstår endvidere overfor f.eks. foreninger,
indsamlinger og lign. sammenslutninger, der evt. kan anses for selvstændige
skattesubjekter, der beskattes i henhold til SSL, såfremt de ikke kan
betragtes som fonde. Den skattemæssige afgrænsning af, om en institution er
en forening eller en fond, har også betydning for anvendelsen af SSL § 1,
stk. 5, idet kun foreninger med en medlemskreds kan bortse fra indtægter ved
leverancer til medlemmerne som skattepligtig indtægt.
S.A.1.10.4.1 De fondsretlige karakteristika
Som nævnt har Fondsregistret til og med den 31. dec. 1991 truffet
afgørelse om, hvorvidt en institution kunne betragtes som en fond i
fondslovenes forstand. I Fondsregistrets administrative praksis har de
nedennævnte karakteristika som regel skullet foreligge opfyldt allesammen,
for at en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Såfremt
skattemyndighederne finder, at en institution ud fra de omtalte kriterier
ikke kan betragtes som en fond i lovens forstand, må myndighederne tage
stilling til, om der i det hele taget er stiftet et selvstændigt
skattesubjekt, eller om beskatning skal ske hos stifteren. Se tillige
S.A.1.10.3.
1. Fonden skal have en formue, der er uigenkaldelig udskilt fra stifterens
formue.
Det har været et gyldighedskrav, at institutionen dokumenterer at være
ejer af et formuegode, som er uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. En
"intetejende institution" er således ikke blevet betragtet som en
fond. Der har imidlertid ikke været stillet særlig strenge krav til måden,
hvorpå institutionens formue tilvejebringes, og såvel fordringer som andre
rettigheder, der kan opgøres økonomisk med den fornødne sikkerhed, har
Fondsregistret betragtet som formue, der kunne opfylde kapitalkravet. Det
samme gælder fast ejendom, løsøre og eventuelt samlinger af løsøre, hvor
enten en offentlig vurdering, en kvalificeret handelsmæssig vurdering eller
efter omstændighederne dokumentation for godets forsikrede værdi har indgået
i den samlede bedømmelse af, om en egentlig kapitaldannelse af varig karakter
måtte anses for tilsigtet.
Det har undertiden givet anledning til tvivl, om det kunne kræves, at en
fond ved stiftelsen er ejer af en formue, eller om en berettiget forventning
eller et bindende tilsagn herom kunne være tilstrækkeligt.
Fondsregistret fandt det tilstrækkeligt, at stifteren påtog sig en retlig
bindende forpligtelse, således at han ville handle retsstridigt over for
fonden, hvis forpligtelsen ikke opfyldtes, og således at der var skabt en ret
for fonden eller de, der repræsenterer den, til at kræve forpligtelsen
opfyldt. I bedømmelsen af, om der måtte antages at være sket en uigenkaldelig
udskillelse af aktiver af økonomisk værdi, indgår de almindelige
formueretlige betingelser for at påtage sig bindende forpligtelser.
Formuen skal desuden være effektivt udskilt fra stifterens og
bidragsyderens øvrige formue, således at fondens aktiver ved oprettelsen skal
være uigenkaldeligt overdraget til fonden, og således at fondens midler ikke
efterfølgende må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller
faste samlever eller stifterens hjemmeboende børn under 18 år.
Dette forbud mod tilbageførsel omfatter såvel tilbagebetaling af
kapitalen, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, som
legatportioner, lån af enhver art ,herunder lån mod sikkerhed, samt kaution
og garantistillelse for stifterens og dennes nærtståendes forpligtelser.
Kravet om en uigenkaldelig udskillelse anså Fondsregistret ikke for
opfyldt i tilfælde, hvor stifteren forbeholdt sig den fuldstændige
rentenydelse i sin levetid. Der må således foretages en vurdering af, om
fondens hovedfunktion reelt er at sikre stifteren en indtægt af kapital, som
hans kreditorer ikke kan angribe. Hvis det må antages, at dette har spillet
en ikke uvæsentlig rolle, har det været Fondsregistrets opfattelse, at der
ikke forelå en gyldig fond, jf. S.A.1.10.4.5.
2. Fonden skal have et eller flere bestemte formål.
Det er en gyldighedsbetingelse, at der i stiftelsesgrundlaget er optaget
et eller flere nærmere angivne formål, som fonden skal tilgodese.
Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at fondens formål ikke må
stride mod lov og ærbarhed. Endvidere må fondens formål ikke stride mod de
præceptive regler i fondsloven som f.eks. § 7, ligesom det må antages, at
fonde, hvis formål åbenbart er uden fornuftig mening, eller er umuligt at
opfylde, ikke gyldigt kan stiftes.
I praksis må man nok sætte en grænse for, hvor bredt formålet kan
beskrives. Det kan accepteres, at fonden skal begunstige
"almenvelgørende formål", men videre kan man næppe gå. En stifter
kunne således efter Fondsregistrets opfattelse ikke gyldigt bestemme, at
"fonden skal begunstige de formål, bestyrelsen ønsker", eller
lignende.
3. Fonden skal have en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.
Kravet har i almindelighed været opfyldt, hvis ét medlem af
bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling i forhold til
stifteren.
Kravet om selvstændighed er derimod ikke opfyldt, hvor stifteren skal give
sit samtykke til alle beslutninger eller har en generel vetoret over for
bestyrelsens beslutninger. Dog kan stifteren nok gyldigt bestemme, at hans
samtykke kræves ved visse beslutninger, f.eks. visse vedtægtsændringer eller
salg af midler, der er givet til fonden.
4. Fondens varighed.
Det har været Fondsregistrets udgangspunkt, at en fond som regel må være
bestemt til at virke uden tidsbegrænsning.
Gennem en del år forud for fondsloven havde man imidlertid accepteret, at
fonde kunne have en vis forud fastlagt virkeperiode, dog ikke under 10 år.
Fondsregistret har i sin administrative praksis fulgt samme retningslinier
og kun i meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor det i øvrigt var særlig
klart, at der tilsigtedes etableret en egentlig fond, har man accepteret en
lidt kortere virkeperiode.
S.A.1.10.4.2 Afgrænsning af fonde overfor foreninger
Foreninger er sammenslutninger med en typisk vekslende medlemskreds, der
er stiftet med henblik på varetagelse af et fælles formål.
Ikke-erhvervsdrivende foreninger forekommer ofte som kontingentforeninger,
dvs, sammenslutninger, hvor samvirket finansieres helt eller delvis ved
beløb, der regelmæssigt indbetales af deltagerne, som normalt ikke hæfter for
foreningens gæld. Hvis sådanne foreninger har et almenvelgørende formål,
beskæres deltagernes ejerbeføjelser herved.
Undertiden har det givet anledning til en betydelig tvivl, om en
institution måtte betegnes som en fond eller en forening. Navnlig i tilfælde
hvor det i vedtægterne er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af
foreningsformuen, kan en afgrænsning volde vanskeligheder. Afgørelsen af
spørgsmålet må ske ud fra en samlet konkret vurdering af institutionens
stiftelsesområde og vedtægternes bestemmelse om ledelsesform, opløsning osv.
I vurderingen vil følgende momenter ofte indgå:
Forholdet mellem medlemskredsen og den persongruppe, institutionen efter
sit formål skal tilgodese. Et væsentligt personsammenfald taler imod at
betragte institutionen som en fond.
Medlemmernes indflydelse. Navnlig kommer det i betragtning, i hvilket
omfang medlemmerne efter vedtægternes indhold har den bestemmende indflydelse
på institutionens forhold, jf. nedennævnte kendelse af 24. juni 1992 fra
Industriministeriets Erhvervsankenævn. Der lægges vægt på, hvem der vælger
institutionens ledelse, og i hvilket omfang medlemmerne reelt har mulighed
for at få ændret vedtægterne.
Institutionens navn indgår også som et moment, selvom dette dog ikke kan
tillægges nogen særlig selvstændig betydning.
Højesteret afgjorde ved dom af 6. august 1991, UfR 1991.819, en sag, hvor
Provinsbankernes Ulykkes-Risikofond, P.U.R., påstod Fondsregistret tilpligtet
at anerkende, at P.U.R. ikke var en institution, der var omfattet af FL § 1,
stk. 1, hvorfor Fondsregistret tillige blev påstået tilpligtet at slette
registreringen af P.U.R. Højesteret lagde vægt på, at ifølge vedtægterne for
P.U.R. kunne de banker, som var nævnt i § 3, optages som medlem af fonden,
hvis primære formål var af forsikringslignende karakter, og hvis subsidiære
formål ligeledes tilgodeså medlemmernes interesser. Et mindstebeløb af
fondens midler skulle være tilvejebragt gennem medlemsbetaling, og de enkelte
medlemsbanker var berettiget til støtte. Fondens bestyrelse bestod af
bestyrelsen for De Danske Provinsbankers Forening og et medlem af
Amagerbankens eller Arbejdernes Landsbanks direktioner. Når endvidere hensås
til fondens ledelsesform og til, at fondens formue i tilfælde af opløsning
ville kunne udbetales til medlemmerne, blev P.U.R.'s påstand taget til følge.
Industriministeriets Erhvervsankenævn har ved kendelse af 24. juni 1992
taget stilling til fondsafgrænsning i henhold til EFL. Ankenævnets kendelse
gik ud på, at en idrætshal, der kaldte sig "selvejende
institution", ikke var en fond, men en forening. I tiden før 1992 havde
Fondsregistret udtalt sig i sagen og fastholdt, at institutionen var en fond
i fondslovenes forstand.
Institutionens formål var at opføre og administrere en idrætshal til gavn
for idrætsfolk, skolevæsen mv. i området. Ifølge vedtægten havde hallen ingen
kapital ved stiftelsen. Til grunderhvervelse og byggeri af idrætshallen
søgtes kapitalen tilvejebragt ved medlemstegning og indsamling fra beboere og
sportsforeninger mv. Som medlem kunne optages sportsforeninger og personer,
der ville støtte institutionens formål. Medlemmerne havde ingen andel i
institutionens formue eller overskud og medlemskontingentet blev fastsat på
den årlige generalforsamling, der var institutionens øverste myndighed.
Kontingentindtægterne udgjorde kun en mindre del af institutionens indtægter.
På generalforsamlingen valgtes bestyrelsen, der skulle bestå af 17 medlemmer
foruden 4 medlemmer, der blev udpeget af kommunalbestyrelsen og
idrætsforeningens bestyrelse. Det tilkom medlemmerne at træffe beslutning om
institutionens ophævelse. Ved opløsning havde bestyrelsen myndighed til at
træffe enhver beslutning om anvendelse af institutionens midler, der dog
skulle komme almennyttige formål i området tilgode. Efter at Fondsregistret
havde fundet, at der var tale om en fond, fastslog Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, at fonden var erhvervsdrivende udfra regnskabernes
oplysning om indtægter ved bl.a. loppemarked, bankospil og reklameindtægter.
(Bruttoindtægt ca. 880.000 kr.). Sagen blev herefter indbragt for
Erhvervsankenævnet, idet institutionen gjorde gældende, at den ikke var en
fond, men en forening og dermed ikke omfattet af fondslovgivningen.
Ankenævnet fandt efter en samlet vurdering af hallens vedtægter og de
fremkomne oplysninger, at hallen måtte betragtes som en forening. Ankenævnet
lagde navnlig vægt på følgende: "Hallen havde ikke ved sin oprettelse
nogen formue, men denne skulle tilvejebringes ved medlemmernes aktivitet.
Vedtægterne er i enhver henseende formuleret som vedtægterne i en traditionel
kontingentforening, og det er efter vedtægterne medlemmerne, der har den
bestemmemde indflydelse på hallens forhold. Det er ikke nærmere oplyst, i
hvilket omfang medlemmerne faktisk øver indflydelse på foreningens forhold,
f.eks. ved at deltage i generalforsamlinger eller i hvilket omfang,
medlemmerne deltager i foreningens virksomhed, herunder i det praktiske
arbejde med hallens drift og med afvikling af de indtægtsskabende
aktiviteter. Det må imidlertid efter foreningens karakter en idrætshal
opbygget af et lokalsamfund - antages at medlemmernes vedtægtsmæssige
indflydelse i givet fald - f.eks. i evt. krisesituationer - vil være en
realitet. Der er endvidere intet i det fremkomne, der tyder på, at
foreningsformen skulle være valgt for at omgå fondslovgivningens intentioner.
Det er efter praksis ikke afgørende, at foreningen i vedtægterne selv har
betegnet sig som en selvejende institution, eller at man i sin tid anmeldte
sig som en sådan til Fondsregistret, jf. Højesterets dom af 6. aug. 1991, UfR
1991.819." På dette grundlag afgjorde Erhvervsankenævnet herefter, at
hallen ikke kunne antages at være omfattet af EFL. Ankenævnet kunne herefter
ikke tage stilling til den påklagede afgørelse om, hvorvidt hallen ville være
erhvervsdrivende i lovens forstand, hvis den havde været en af loven omfattet
fond.
Vedtægtsbestemmelser om "medlemskreds", et
"kontingent" eller lignende giver generelt en formodning for at
betragte en institution som en forening og dermed udenfor fondsbegrebet.
S.A.1.10.4.3 Afgrænsning af fonde i forhold til indsamlinger
En indsamling kan foreligge, når en kreds af personer, ofte betegnet som
en bestyrelse eller en komite, går sammen om at indsamle en formue, der skal
gå til et bestemt formål, og således at de indsamlede midler - med ganske få
undtagelser - ikke går tilbage til bidragsyderne. En indsamling er således
typisk en tidsbegrænset virksomhed. Selve de indsamlede midler - og ikke kun
afkastet af disse - tilsigtes anvendt efter formålet. Dermed er der ikke tale
om en fond.
S.A.1.10.4.4 Om familiefideikommisser
Et familiefideikommis er en formue, om hvilken det er bestemt, at den skal
nedarves i en bestemt familie, således at den efter visse arvegangsregler
tilfalder flere ved opretterens død ufødte generationer efter hinanden. Trods
mange ligheder med familiefonde og legater indeholder fideikommisserne så
mange helt specielle karakteristika, at det må anses for rigtigst
begrebsmæssigt at holde fideikommisser adskilt fra fonde. Adgangen til at
oprette familiefonde begrænses i øvrigt af fondslovens § 7, der skal ses i
sammenhæng med forbudet mod stiftelse af familiefideikommisser, jf.
grundlovens § 84.
S.A.1.10.4.5 Om båndlagte midler og rentenydelseskapitaler
Båndlagte kapitaler kan etableres ved testamente eller gave. Når arv eller
gave er båndlagt, kan arvingen eller gavemodtageren ikke råde over kapitalen
i levende live men alene hæve renten. Kreditorerne kan ikke søge
fyldestgørelse i kapitalen, sålænge den begunstigede lever. Båndlagte
kapitaler adskiller sig bl.a. fra fonde derved, at der ved båndlagte
kapitaler ikke som ved fonde er en selvstændig ledelse, der bestyrer
kapitalen. Endvidere kan en fond indenfor vedtægtens ramme råde over
kapitalen, som også kan tjene som grundlag for fondens kreditorer, og fonden
har selv ejendomsretten til kapitalen. En båndlagt kapital falder i arv efter
den person, der er begunstiget. Derimod kan der ikke ske arvefald efter en
fond, der ingen arvinger har. Ved rentenydelseskapitaler tilkommer alene
renten den begunstigede. Kapitalen tilhører aldrig den pågældende. Der er
givet regler om kapitaler, båndlagt ved arv, i arvelovens §§ 58 - 63.
Fondslovgivningen omfatter ikke båndlagte kapitaler og
rentenydelseskapitaler.
S.A.1.10.5 Sondringen erhvervsdrivende kontra ikke-erhvervsdrivende fonde
De lokale ligningsmyndigheder afgør, om en ikke-erhvervsdrivende
institution kan betragtes som en fond. Hvis institutionen er
erhvervsdrivende, er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der afgør, dels om
der er tale om en fond, dels om fonden er erhvervsdrivende. Det er EFL's
definition af begrebet "erhvervsdrivende", der anvendes ved
afgørelsen af, om en fond er erhvervsdrivende. Det bemærkes, at dette begreb
ikke er sammenfaldende med begrebet "erhvervsmæssig virksomhed" i
SSL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SSL § 1, stk. 5. Ifølge SSL § 1, stk. 5,
betragtes overskud, som en forening, der er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr.
6, indvinder ved leverancer til medlemmer, ikke som indvundet ved
erhvervsmæssig virksomhed. Ifølge EFL § 1, stk. 2, nr. 1, anses en fond for
erhvervsdrivende, bl.a. når den overdrager varer eller erlægger
tjenesteydelser eller lign. for hvilke fonden normalt modtager vederlag. Hvis
fonden således har betydelige indtægter, f.eks. ved drift af cafeteria eller
restaurationsvirksomhed, vil den som udgangspunkt være erhvervsdrivende i
EFL's forstand.
Den modsatte situation kan også forekomme, idet en fond godt kan drive
erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand uden, at der fondsretligt
er tale en erhvervsdrivende fond.
Det bemærkes endvidere, at afgrænsningen af "erhvervsdrivende"
ved EFL blev ændret i forhold til hidtidige selskabsretlige antagelser, idet
EFL § 1, stk. 2, også omfatter fonde med rent almennyttige formål, såfremt
dette fremmes gennem udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Østre Landsret har ved dom af 16. juni 1987 (UfR 1987.864) truffet
afgørelse, hvorefter en fond blev anset for erhvervsdrivende, jf. EFL § 1,
stk. 2, nr. 1. Fonden havde til formål bl.a. at udbrede kendskab til dyr
primært ved at udgive et månedsblad, der udsendtes dels til betalende
abonnenter, dels gratis til biblioteker mv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fandt, at den kontingentindbetaling, der blev foretaget til fonden, dækkede
fondens udgifter til trykning, udgivelse og distribution, hvorfor der var
tale om et indirekte vederlag for bladet. Østre Landsret fandt, at fonden var
pligtig at lade sig registrere i henhold til EFL, selv om formålet måtte
anses for at være af almenvelgørende karakter, og uanset at bladet udsendtes
som led i formålets fremme, og at driften var underskudsgivende. Retten
udtalte, at udgivelsen af månedsbladet var omfattet af udtrykket
"varer" i § 1, stk. 2, nr. 1. Retten lagde til grund, at en ikke
uvæsentlig del af bladets oplag tilgik abonnenterne, således at der måtte
antages at være tale om en vare, for hvilken fonden normalt modtog vederlag.
Fonden fandtes heller ikke at kunne påberåbe sig EFL § 1, stk. 3, da det ikke
kunne antages, at udgivelsen af bladet var af begrænset omfang i forhold til
fondens samlede virke.
Om begrebet varer kan endvidere henvises til afgørelse truffet af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende en fond, hvis formål var at anvende
midlerne til gavn for syge og svagelige børn. Fonden drev flere
julemærkehjem, og midlerne til drift af disse hjem blev dækket delvis ved
salg af julemærker. De øvrige driftsudgifter blev efter aftale dækket af
amtskommunale tilskud. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at fonden var
erhvervsdrivende, da salget af julemærker betød, at fonden overdrog varer,
for hvilke den modtog vederlag, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1.
En tilsvarende afgørelse traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en sag
vedrørende en fond, der bl.a. havde til formål at stille transport og
kommunikationsmidler til rådighed for en anden juridisk person. Det fremgik
af sagen, at leasingtageren over perioden betalte et vederlag svarende til
transportmidlernes indkøbspris, samt at leasingtageren selv afholdt diverse
udgifter ved det leasede. Da der blev overdraget tjenesteydelser mod
vederlag, var fonden erhvervsdrivende i medfør af EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Det
var i den forbindelse ikke afgørende, om der konkret blev indvundet overskud
til fonden.
EFL § 1, stk. 2, nr. 1, omfatter ydelser, for hvilke der normalt modtages
vederlag. En fond, der ikke skulle modtage betaling for sine ydelser, som
alene baseredes på offentlige midler, blev ikke anset for erhvervsdrivende af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondens formål var at fremme og udbrede viden
om teknologi til bedre drift af biogasanlæg m.m. Af budget og oplysninger
fremgik, at fonden over en treårig periode alene skulle fordele offentlige
tilskud til forskningsudgifter.
Lejeindtægter, som idrætsforeninger og andre organisationer, der er anset
for at være fonde, modtager for benyttelse af idrætshaller, betales eller
refunderes ofte af stat eller kommune i henhold til lov om støtte til
folkeoplysning. Disse lejeindtægter er af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
derfor ikke blevet betragtet som erhvervsmæssige, og institutionerne kan
herefter ikke anses for at være erhvervsdrivende, såfremt der ikke er andre
indtægter af erhvervsmæssig art.
Ifølge EFL § 1, stk. 2, nr. 2, er en fond erhvervsdrivende, hvis den
udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom.
Industriministeriets Erhvervsankenævn har stadfæstet Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var erhvervsdrivende, ligesom
fondens virksomhed ikke var omfattet af lovens § 1, stk. 3. Fonden havde til
formål at yde hele eller delvise friboliger. Fonden havde bruttoindtægter
fordelt på to ejendomme på i alt ca. 700.000 kr., hvoraf ca. 150.000 kr. blev
ydet som tilskud til delvise friboliger i den ene ejendom. Nævnet udtalte, at
der ved afgørelsen af, om en fond er erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 2,
nr. 1, ikke stilles krav om, at fonden skal have et uden for fondens
erhvervsvirksomhed liggende uddelingsformål. Formålet kan være alene at
opretholde og videreføre en virksomhed. En fond anses også for
erhvervsdrivende, hvis den har et ideelt eller almennyttigt formål, der
opfyldes ved anvendelse af overskuddet fra en virksomhed af erhvervsmæssig
karakter.
Industriministeriets Erhvervsankenævn har truffet afgørelse i en sag, hvor
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bedømmelsen af erhvervsindtægternes
størrelse havde medtaget betaling af varmebidrag. Sagen vedrørte en
legatstiftelse, hvis formål var at anvende legatets ejendom og øvrige formue
til hel eller delvis fribolig for værdige og trængende medlemmer af en faglig
organisation. Ifølge årsregnskabet, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf
afgørelse på grundlag af, var huslejeindtægten ca. 200.000 kr. Udover
huslejen betalte lejerne varmebidrag med ca. 110.000 kr. hvert år. Ankenævnet
fandt, at fonden var erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 1, nr. 2, da
lejeindtægten i hvert fald i det væsentlige dækkede udgifterne ved driften af
den pågældende ejendom. Imidlertid fandt ankenævnet, at man ved opgørelsen af
erhvervsmæssig indtægter normalt ikke bør medregne lejernes betaling af
varmebidrag. Ankenævnet fandt herefter, at fonden var omfattet af EFL § 1,
stk. 3, om virksomhed af begrænset omfang, hvor fonden ikke kunne anses for
at erhvervsdrivende.
Begrebet erhvervsdrivende fonde omfatter også holdingfonde, hvor fonden
besidder flertallet af stemmerne på grund af aktiebesiddelse, jf. EFL § 1,
stk. 2, nr. 3, samt fonde, der i øvrigt har bestemmende indflydelse og
betydelig andel i en anden virksomhed og dens driftsresultat
(aftaleholdingfond), jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 4.
Industriministeriets Erhvervsankenævn har tiltrådt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var omfattet af EFL § 1, stk.
2, nr. 3, da fonden ejede hele aktiekapitalen i selskabet. I forbindelse med
omdannelse af en personligt drevet virksomhed til aktieselskab blev hele
aktiekapitalen overdraget til en i den anledning oprettet fond. Fondens
overskud skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse. Det fremgik af vedtægten, at
fondens besiddelse af aktiekapitalen ikke skulle anvendes til at hindre
selskabets drift, således som denne blev tilrettelagt af selskabets ledelse.
Såfremt der opstod modstridende ønsker om ændringer mellem fondens og
selskabets ledelse, skulle afgørelse herom træffes ved voldgift. Endvidere
havde aktieselskabets og fondens ledelse vedtaget en hensigtserklæring,
hvorefter de hidtidige ledelsesprincipper ikke ændredes ved firmaets
omdannelse til aktieselskab og kapitalens overførsel til en fond.
En fond anses ikke for at have den i EFL § 1, stk. 2, nr. 3, omhandlede
forbindelse med et selskab, så længe overdrageren har stemmeret på de til
fonden overdragne aktier. Dette fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
afgørelse vedrørende en fond, der modtog majoriteten af den aktieklasse, der
havde afgørende stemmeindflydelse i et aktieselskab. Det fremgik af
overenskomsten mellem fonden og overdrageren af aktierne, at så længe
overdrageren levede, forbeholdt han sig stemmeretten på aktierne.
S.A.1.10.6 Realrenteafgiftspligtige fonde samt hjælpe- og
understøttelsesfonde
Det fremgår af FBL § 1, stk. 2, at skattepligten i henhold til FBL ikke
omfatter fonde, der er omfattet af lov om realrenteafgift af visse
pensionskapitaler. Disse fonde er i stedet omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr.
6, dvs. at skattepligten kun omfatter indtægter fra erhvervsmæssig
virksomhed, men som hovedregel ikke renter, kursgevinster, udbytter m.m.
Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, er hjælpe- og
understøttelsesfonde efter pensionsbeskatningslovens § 52 og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål realrenteafgiftspligtige.
Fonde, der er oprettet i henhold til LL § 14 F, er ikke omfattet af
realrenteafgiftsloven. Disse fondes skattepligt afgøres efter de almindelige
for fonde gældende regler, som er beskrevet ovenfor.
Praksisændring, delvis realrenteafgiftspligtige fonde
Hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter RfL, samt ikke
godkendte hjælpe- og understøttelsesfonde var delvis realrenteafgiftspligtige
efter forholdet mellem de pensionslignende ydelser og de samlede ydelser i
afgiftsåret, jf. skd. 68.18. Afgørelsen blev fulgt op med en afgørelse, hvori
det nævnes, at sådanne delvis realrenteafgiftspligtige fonde ikke kunne være
omfattet af FBL, (SKAT 1989.558). Ifølge Meddelelse fra Departementet
offentliggjort i TOLD*SKAT Nyt 1992.18.538 er denne praksis nu forladt. Fra
og med udløbet af realrenteafgiftsåret 1992 ophører realrenteafgiftspligten
for hjælpe- og understøttelsesfonde, der ifølge vedtægterne ikke udelukkende
har pensionslignende formål. Der foretages afsluttende ansættelse af
realrenteafgiften efter realrenteafgiftslovens § 16, stk. 2 - 4.
Bortfaldet af realrenteafgiftspligten indebærer, at hjælpe- og
understøttelsesfonde, der ikke udelukkende har pensionslignende formål, fra
og med indkomståret 1993 anses for omfattet af FBL, såfremt de er omfattet af
FL eller EFL. Ved fastsættelse af af- og nedskrivninger, anskaffelsessummer
mv. anvendes reglerne i FBL § 2, stk. 3, og §§ 16 - 21 om overgang til
beskatning efter FBL. Såfremt en fond har forskudt regnskabsår 1992,
foretages den afsluttende ansættelse af realrenteafgiften ved udløbet af
regnskabsåret 1992. Hvis fondens indkomstår 1993 er påbegyndt inden den 1.
okt. 1992, har praksisændringen - herunder ophør af realrenteafgiftspligt -
først virkning fra og med udløbet af indkomståret 1993.
S.A.1.10.7 Fonde med hjemsted i udlandet
FBL indeholder kun regler om beskatning af fonde og foreninger med
hjemsted i Danmark. Fonde og foreninger med hjemsted i udlandet (herunder
Færøerne og Grønland) vil, såfremt de har aktiviteter i Danmark, være
begrænset skattepligtige af disse aktiviteter efter reglerne i SSL § 2. Se
herom S.A.2.
For fondsdannelser med hjemsted i udlandet kan der være behov for en
skattemæssig stillingtagen til, om fondsdannelsen - med hensyn til formuens
udskillelse og bestyrelse mv. - opfylder betingelserne for at kunne anses for
et i forhold til stifteren selvstændigt skattesubjekt. En fond oprettet i
udlandet, der ikke opfylder samme krav som danske fonde med hensyn til
fondskapitalens effektive udskillelse fra stifterens formue, kan ikke
forventes godkendt. Dette bevirker, at fondskapitalen samt renteafkastet
heraf vil blive henført til fortsat beskatning hos stifteren.
S.A.2 Begrænset skattepligtige selskaber mv.
Iflg. SSL § 2 er udenlandske selskaber og foreninger mv. af tilsvarende
art, som de i SSL § 1 nævnte danske selskaber og foreninger mv.
skattepligtige til Danmark, når de har indtægter her fra landet af en nærmere
angiven art, jf. nedenfor. Skattepligtens omfang er begrænset til overskud
fra disse indtægter.
Selskaber og foreninger mv. hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne
sidestilles i denne forbindelse med udenlandske selskaber og foreninger.
S.A.2.1 Erhvervsvirksomhed
Selskaber, foreninger mv., som nævnt i SSL § 1, stk. 1 og 2, der har
hjemsted i udlandet er begrænset skattepligtige her til landet efter SSL § 2,
stk. 1, nr. 1 a. * Skattepligten omfatter:
- udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i
en erhvervsvirksomhed med fast driftsted her. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
- indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed
eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte,
afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalities.
- bortforpagtning af en sådan virksomhed. *
* Skattepligten omfatter med virkning fra og med den 18. juni 1993
endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. *
S.A.2.2 Fast driftssted
Ved fastlæggelsen af, hvornår der må antages at foreligge fast driftssted,
lægges der også vægt på den præcisering af begrebet, der har fundet sted i
tilknytning til vore dobbeltbeskatningsoverenskomster *, herunder i
kommentarerne til OECD modelkonventionen. *
Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden
drives gennem: filial, kontor, fabrik eller værksted.
* De af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler vil medføre, at Danmark
først vil kunne gøre en beskatningsret gældende overfor en byggevirksomhed
her i landet, når denne virksomhed har varet i en nærmere fastsat periode,
som oftest mindst 12 måneder. *
Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret agent, der
fra det udenlandske selskab, han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå
handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der fast
driftssted her i landet. Det afgørende er, hvor aftalen sluttes (bliver
accepteret).
Varetages virksomheden her i landet af en formidleragent (agent, der skal
have accept hos den i udlandet beliggende virksomhed på de ordrer, han
modtager), foreligger der ikke fast driftssted.
Et tysk selskab ville få et fast driftssted ved salg gennem en herboende
repræsentant. Selv om repræsentanten alene kunne indgå en salgsaftale efter
forudgående godkendelse fra det tyske selskab, ville der ifølge almindelig
fuldmagtslære alligevel blive tale om fast driftssted, hvis ikke kunden
udtrykkelig blev gjort opmærksom på, at selskabet først var bundet af aftalen
efter dettes godkendelse. TOLD*SKAT Nyt 1992.11.327.
LSR fandt, at et tysk selskab ikke ville blive begrænset skattepligtig til
Danmark ved at entrere med et herværende selskab om optagelse af ordrer,
distribution heraf og udskrivning af fakturaer mv., idet de pågældende
funktioner blev anset for at være af forberedende art, og det danske selskab
ikke kunne binde det tyske selskab til aftaler, Skat 1989.3.239.
Såfremt der via en filial med lager her i landet sker bindende salg til
aftagere, såvel her i landet som i udlandet, omfatter den begrænsede
skattepligt fortjenesten vedrørende salget både til Danmark og til udlandet.
Et amerikansk selskab, der har datterselskaber i bl.a. Danmark, blev ikke
anset for at have fast driftssted i Danmark efter SSL § 2, stk. 1, litra a,
ved at etablere et varelager her i landet hos en uafhængig tredjemand, da
ordreoptagelse og salgsaftaler skulle finde sted i udlandet. Det danske
datterselskabs opgave var således alene at ekspedere de solgte varer fra
lageret til kunderne. Told*Skat Nyt 1991.1.34.
Et schweizisk selskab blev anset for at have fast driftssted i forbindelse
med overtagelse af en portefølje af leasingkontrakter i Danmark, idet
hovedfunktionen for selskabet i forbindelse med erhvervelsen af
leasingporteføljen udførtes af et dansk administrationskontor, der ikke kunne
anses alene at udøve en virksomhed, der var forberedende eller hjælpende
karakter, Skat 1985.4.112.
Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke
tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted.
En frivillig momsregistrering af en udenlandsk virksomhed medfører ikke i
sig selv, at der dermed opstår skattepligt her til landet.
Et i Grønland indregistreret aktieselskab, hvis hele indtægtsgivende
virksomhed var samlet i selskabets københavnske afdeling, blev anset for
begrænset skattepligtigt her til landet.
Et udenlandsk moderselskab, der lejede et kontor hos det danske
datterselskab, hvor koncerndirektørens arbejdspapirer og arkiver opbevaredes,
og hvor al korrespondance fra koncerndirektøren afsendtes, ansås for at have
fast driftssted i Danmark.
Om begrebet fast driftssted i øvrigt, se Erik Møller i RR 1963, s. 8,
Skatteorientering 2. 3. juli 1985 og SO 1988.5.195.
Deltagelse i erhvervsvirksomhed
Et udenlandsk selskab, der indgår en interessentskabskontrakt med et dansk
selskab om opførelse og drift af en virksomhed her i landet, erhverver fast
driftssted ved underskrivelsen af kontrakten, uanset at der går længere tid,
inden den egentlige drift af virksomheden kommer i gang, skd. 44.29 - R.R.
1978 SM s. 36.
Et internationalt boreselskab, der deltog i efterforskning af olie ved
Grønland, blev ikke anset for skattepligtig her til landet af den virksomhed,
som udøvedes af det kontorhold, der fulgte med selskabets skib, og som var
placeret i København. Kontorholdets virksomhed bestod i at føre bøger,
udarbejde rapporter og indkøbe udrustning, R.R. 1977 SM s. 215.
Andel i overskud
Et udenlandsk selskab mv. er begrænset skattepligtigt, hvis det er
berettiget til en andel af overskuddet af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, selv om denne ikke drives af selskabet. Bestemmelsen
gælder eksempelvis de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab som gengæld for
ydede lån betinger sig en andel i overskuddet i den herværende virksomhed, se
skd.cirk. af 7. nov. 1988, pkt. 15.
Europæiske økonomiske firmagrupper
EF's rådsforordning nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om Europæiske Økonomiske
Firmagrupper (EØFG) gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Der er ved lov nr.
217 af 5. april 1989 og bek. nr. 534 og 535 af 7. aug. 1989 fastsat regler om
administrationen her i landet af forordningen.
EØFG behandles i Danmark generelt, herunder i skattemæssig henseende, som
interessentskaber.
Det må afgøres individuelt for hvert medlem, om medlemmet er begrænset
skattepligtig her i landet i medfør af reglerne i SSL § 2, stk. 1a. Det må
ligeledes afgøres individuelt for hvert medlem, om Danmark i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor medlemmet er
hjemmehørende, som kildestat har ret til at beskatte medlemmets indkomst
eller formue her i landet.
Der henvises i øvrigt til Skat 1990.2.91.
S.A.2.3 Løbende ydelser
Løbende ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her i landet
medfører begrænset skattepligt, uanset hvorledes den løbende ydelse beregnes,
dvs. om den er fast eller variabel, beregnet efter f.eks. overskuddets eller
omsætningens størrelse eller efter værdien af naturalier.
Undtaget fra den begrænsede skattepligt i § 2, stk. 1, litra a, er løbende
ydelser, der må anses som udbytte, afdrag på tilgodehavender, renter og
royalties. Royalties i denne forbindelse er ikke alene de vederlagsformer,
der er omfattet af KSL § 65 C, stk. 4, men også vederlag for anvendelsen af
eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.
S.A.2.4 Bortforpagtning
Selskaber, foreninger mv., der er beliggende i udlandet er begrænset
skattepligtige af forpagtningsafgifter, som hidrører fra bortforpagtning af
en virksomhed med fast driftssted her i landet, også når denne drives fra
lejede lokaler, eller i tilfælde, hvor den ejendom, hvorfra virksomheden
drives, ikke samtidig bortforpagtes.
Når en virksomhed med fast driftssted her i landet afhændes, bliver ejere,
som ikke er fuldt skattepligtige i medfør af SSL § 1, stk. 1 og 2, kun
beskattet af særlig indkomst, hvis denne hidrører fra afståelse af
formuegoder knyttet til en virksomhed, som medfører begrænset skattepligt,
jf. LOSI § 10.
En forpagtningsafgift er omfattet af den begrænsede skattepligt, hvad
enten den er fast eller variabel - f.eks. sat i forhold til overskuddets
eller omsætningens størrelse eller værdien af naturalier.
S.A.2.5 Fast ejendom
Ifølge SSL § 2, stk. 1b, er selskaber og foreninger mv., der har hjemsted
i udlandet, men i deres egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder
oppebærer indtægt (herunder også en fast forpagtningsafgift) af en her i
landet beliggende fast ejendom, begrænset skattepligtige. * Skattepligten
omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af EBL,
når afståelsen er sket den 19. maj 1993 eller senere. *
S.A.2.6 Udbytteindtægter
Udenlandske selskaber og foreninger mv., som oppebærer udbytteindtægter
mv. fra her i landet hjemmehørende selskaber, er omfattet af skattepligten
her i landet, jf. SSL § 2, stk. 1c. Skattepligten omfatter iflg. SSL § 3,
stk. 6, også sådanne udenlandske selskaber og foreninger, som i øvrigt måtte
være undtaget fra skattepligt efter SSL § 3, stk. 1. * Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsaftale med det land, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
kan der være fastsat bestemmelser om at udbyttet beskattes i denne anden
stat. Det forekommer også, at begge stater har delt beskatningsretten. Se
også D.D.2 artikel 10 samt D.E. *
Ved lov nr. 219 af 3. apr. 1992 er moder-/datterselskabsdirektivet
90/435/EØF gennemført. Herefter omfatter skattepligten ifølge SSL § 2, stk.
1, litra c, ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der
er medlem af EF, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her
i landet, jf. SSL § 2, stk. 5.
Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet -
har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,
eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt,
hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel
moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.
Et selskab, der er stiftet eller indregistreret i Gibraltar i henhold til
the Company Ordinance, som uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet
af selskabsskat i Gibraltar og som i øvrigt opfylder betingelserne i
moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2, vil være omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat som nævnt i SSL § 2, stk. 5, og § 17, stk. 3, samt
KSL § 65, stk. 5, TOLD*SKAT Nyt 1992.17.515 (Dep).
Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i
hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Foruden det
almindelige af generalforsamlingen fastsatte årlige udbytte gælder dette
udbetalinger ved nedsættelse af aktiekapital i selskaber, der ikke er under
likvidation, samt udlodninger foretaget forud for det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, og afståelsessummer, der er omfattet af LL § 16
B, stk. 1.
Begrænset skattepligt foreligger også, når udenlandske selskaber,
foreninger mv. i øvrigt modtager udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1.
Herved vil også udbytter, hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat, være
omfattet af den begrænsede skattepligt. Det vil navnlig være maskeret udbytte
eller udlodning. * Med virkning fra og med den 19. maj 1993 omfatter SSL § 2,
stk. 1, litra C kun udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til KSL §
65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, eller udbytter i øvrigt
omfattet af LL § 16 A, stk. 1. *
Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt afståelsessummer omfattet af
LL § 16 B, stk. 2 eller 5.
I henhold til hovedreglen for holdingstiftelse, jf. LL § 16 B, stk. 2 og
3, forudsætter den begrænsede skattepligt, at holdingselskabet er
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, dvs., at "kilden", for det
beløb som beskattes, er i Danmark.
LL § 16 B, stk. 5, 1. pkt., vedrører selskabers skattepligt i forbindelse
med afståelse af aktier til et holdingselskab. Det er en betingelse for
skattepligten, at en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en
væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme
tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet.
LL § 16 B, stk. 5, 2. pkt., vedrører det tilfælde, hvor aktierne afstås
til en person eller dennes ægtefælle, som ved afståelsen havde en væsentlig
indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Herved forstås, at
erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst
25% af aktiekapitalen. Den pågældende person skal være skattepligtig her i
landet, før den begrænsede skattepligt her til landet indtræder for
selskabet.
* Med virkning fra den 19. maj 1993 er LL § 16 B, stk. 2 - 5 ophævet, og
dispensationsreglen, som nu fremgår af LL § 16 B, stk. 2, har herefter kun
betydning for afståelser omfatter af LL § 16 B, stk. 1. *
Ved bestemmelserne i LL § 16A, stk. 2, LL § 16A, stk. 3 og LL § 16B, stk.
2, jf. stk. 1, er der tillagt de kommunale skattemyndigheder bemyndigelse til
at tillade, at de nævnte udbetalinger i skattemæssig henseende behandles i
overensstemmelse med reglerne i ABL. Dermed bortfalder den begrænsede
skattepligt, hvis tilladelsen omfatter udenlandske selskaber og foreninger
mv.
Skattepligten af udbytteindtægter omfattet af SSL § 2, stk. 1c, anses for
endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL § 65 foretagne indeholdelse af
udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til KSL § 65A, stk. 2.
De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL §
65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat
på 30 pct.
For begrænset skattepligtige er udbytteskatten - uanset om der foreligger
indeholdelse eller ej - en endelig skat, og det pågældende udbyttebeløb skal
således ikke indgå i en indkomstopgørelse vedr. andre af bestemmelsen
omfattede skattepligtige indkomster.
S.A.2.7 Indtægter ved arbejdsudleje
Udenlandske selskaber og foreninger mv., som oppebærer indkomst her fra
landet, der i medfør af KSL § 43, stk. 2 litra h, skulle henregnes til
A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SSL § 2,
stk. 1e, jf. KSL § 65 B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede
bruttoindtægt.
Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri
kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed
for at udføre arbejde her i landet.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.
S.A.2.8 Konsulenthonorar
Udenlandske selskaber, foreninger mv., som oppebærer vederlag som
rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet, er begrænset skattepligtig heraf, jf. SSL § 2, stk. 1, litra f.
Den begrænsede skattepligt omfatter således også honorarer, der ville være
omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra a, om medhjælp for bestyrelser mv., hvis
de var udbetalt til en fysisk person.
Det er dog en betingelse, at en person, der tidligere har været fuld
skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, er hovedaktionær i
det udenlandske selskab, som modtager vederlaget og samtidig er eller inden
for de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har været hovedaktionær i
det selskab, som udreder vederlaget. Er den udbetalende virksomhed personligt
ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af egenkapitalen, eller har eller har haft afgørende indflydelse i
virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende
anvendelse. Om konsulenthonorarer, se skd.cirk. af 7. nov. 1988, pkt. 20.
S.A.2.9 Royalty
Udenlandske selskaber, foreninger mv. er begrænset skattepligtige af
royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. SSL § 2, stk. 1, litra g.
Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royaltybetaleren
har hjemting her i landet.
Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af
en befuldmægtiget, der har hjemting her, jf. KSL § 65 C, stk. 1.
I KSL § 65 C, stk. 4, defineres royalty som betalinger af enhver art, der
modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert
patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Royaltybeskatningen omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder, men ikke
indtægter ved salg af de nævnte rettigheder.
Betaling for køb af patenter, varemærker mv. er således ikke omfattet af
royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning
til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af royaltybeskatningen.
* Om afståelse af formuegoder, der er knyttet til en virksomhed med fast
driftssted i Danmark, se S.A. 2.1. *
KSL's definition af royalty afviger fra artikel 12 i OECD's model til
dobbeltbeskatningsoverenskomster på to punkter.
Royaltybeskatningen omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, f.eks. forfatterroyalty og royalty for brug af
musik, spillefilm, video mv. For det andet omfatter royaltybeskatningen ikke
vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Indtægt ved udleje af industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr, som f.eks. biler, containere,
EDB-anlæg og kontorudstyr er således heller ikke omfattet af den begrænsede
skattepligt for royalty.
Royaltyindtægter, der er omfattet af bestemmelsen, beskattes med en
bruttoskat på 30 pct. Royalty-skatten opkræves ved indeholdelse, jf. KSL § 65
C og skm. bkg.nr. 795 af 1. oktober 1993.
Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988, pkt. 21.
S.A.2.10 Selvangivelsespligten
Selskaber og foreninger mv., der er begrænset skattepligtige af indtægter,
som omhandlet i SSL § 2, stk. 1a, b og f, er pligtig at selvangive disse
indtægter, og det udenlandske selskabs eller forenings herværende
befuldmægtigede er medansvarlig for skattens erlæggelse.
Dette gælder ligeledes, hvis selskabet eller foreningen har modtaget
udbytte omfattet af LL § 16A, stk. 1, i hvilket der ikke skal foretages
indeholdelse af udbytteskat efter KSL § 65, eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af LL § 16B, stk. 2 eller 5, eller har oppebåret
royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat. * Om
afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, stk. 2 eller 5, se S.A. 2.6. *
S.A.2.11 Skattepligt ifølge kulbrintebrinteskatteloven
Selskaber mv., der har indtægt ved virksomhed knyttet til forundersøgelse,
efterforskning og indvinding af kulbrinter fra dansk område, er
skattepligtige til Danmark i medfør af kulbrinteskatteloven. For disse
selskaber mv. indebærer kulbrinteskatteloven derfor en udvidelse af den
subjektive skattepligt.
I det omfang selskaber mv., der udfører virksomhed knyttet til den danske
kulbrinteaktivitet, ikke tillige er fuldt skattepligtige efter SSL § 1 eller
begrænset skattepligtige efter SSL § 2, foretages ansættelsen af
Ligningsrådet, og Told- og Skatteregion Esbjerg foretager ligning, beregning
og opkrævning af skatter, der pålignes i medfør af kulbrinteskatteloven.
For selskaber mv., der tillige er skattepligtige efter SSL §§ 1 eller 2
gælder der ingen særlige regler i kulbrinteskatteloven med hensyn til
ansættelse, beregning og opkrævning af skatter. Ansættelsen for disse
selskaber mv. skal således foretages af de kommunale ligningsmyndigheder.
S.A.3 Skatteundtagne og skattefritagne
SSL § 3, stk. 1, opregner en række selskaber, foreninger og institutioner,
som er fuldstændig undtaget fra skattepligten, eller som også er fritaget for
beskatning af indkomst fra visse angivne kilder.
SSL § 3, stk. 1, finder dog ikke anvendelse på fonde mv., omfattet af FBL.
Endvidere indeholder bestemmelsen i stk. 4 regler om skattefritagelse for
visse foreninger mv. omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, når de opfylder
nærmere angivne krav af formålsmæssig karakter.
S.A.3.1 Skatteundtagne
Bestemmelsens stk. 1 omhandler institutioner mv., der er undtaget fra
skattepligten. Den i loven foretagne opregning er udtømmende og kan ikke
udvides til institutioner, der ligner de i loven nævnte.
Nedenfor er institutionerne mv. angivet i alfabetisk orden.
ubetinget ubetinget betinget note
fuldstændig begrænset fuldstændig
3. Anerkendt trossamfund +
8. Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP) +
10. Auktionsforeninger + 1
14. Bedriftssundhedstjenester + 2
5. Biblioteker under
offentlig tilsyn + 3
6. Boligselskaber + 4
6. Boligselskabernes
Garantifond +
15. Byfornyelsesselskaber + 5
5. Børnehjem, statsanerkendte + 3
7. Danmarks Nationalbank +
4. Elektricitetsværker + 6 + 7
4. Fjernvarmeværker + 6 + 7
4. Gasværker + 6 + 7
4. Havne, åbne for offentlig
trafik + 7
5. Hospitaler + 3
17. Industrialiseringsfonden
for Udviklingslandene (IFU) +
17. Investeringsfonden for
Østlandene +
3. Kirkelige institutioner + 8
2. Kommuner +
2. Kommunale virksomheder
og institutioner +
18. Københavns Fondsbørs + 9
6. Landsbyggefonden for det
almennyttige Byggeri +
4. Lufthavne, åbne for
offentlig trafik + 7
13. Lønmodtagernes Dyrtidsfond +
5. Museer, der er åbne for
offentligheden + 3
9. Pensionskasser + + 10
5. Rekonvalescenthjem,
statsanerkendte + 3
11. Saneringsselskaber + 11
5. Skoler + 3
1. Staten og dens
institutioner + 12
5. Sygehuse + 3
16. TV 2 + 13
16. TV 2-fonden +
4. Vandværker + 7
12. Værdipapircentralen +
16. Det i § 15x i lov om radio
og fjernsynsvirksomhed
nævnte aktieselskab +
Nummerangivelsen svarer til nummereringen i lovbestemmelsen, hvortil
henvises for så vidt angår skatteundtagelsens nærmere indhold. Endvidere er
skatteundtagelsens omfang og betingelser herfor nærmere beskrevet i en note
for visse af institutionerne.
Se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988 pkt. 22-27.
1. Dvs. foreninger, der er afgiftsfri i medfør af lov om landboforeningers
og husmandsforeningers auktioner mv. Fritagelsen gælder kun indtægt ved
statutmæssig virksomhed, og ikke indtægt ved drift, udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.
2. Bedriftssundhedstjenester omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller
6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver
bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler, og
såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan
anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de
pågældende regler.
3. Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende
institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.
4. Boligselskaber, der er godkendt af boligministeren til at udøve
almennyttig boligvirksomhed. Indtægterne må, bortset fra normalforrentning af
en eventuel indskudskapital ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse kun kunne
anvendes til almennyttige boligformål.
5. De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte selskaber på
tilsvarende betingelser som saneringsselskaberne, se note 11.
6. Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance
fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen.
7. For de nævnte havne og værker er organisationsformen uden betydning for
fritagelsen, men ud over den anførte offentlige adgang og leveringspligt er
det en betingelse, at det er vedtægtsmæssigt bestemt, at virksomhedernes
indtægter både løbende og ved opløsning kun kan anvendes til havnens,
respektive værkets formål eller til formål til videreførelse af virksomheden.
Der bortses dog fra normal forrentning eller tilbagebetaling af eventuel
indskudskapital. Told- og skatteregionerne, for Københavns og Frederiksbergs
kommuners vedkommende skattedirektoraterne, kan i særlige tilfælde dispensere
fra kravet om, at begrænsningen for indtægtsanvendelsen skal fremgå af
vedtægterne, jf. SSL § 3, stk. 7, se skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988 pkt.
24, samt skm. bek. nr. 417 af 6. jun. 1991.
8. Oprettet i tilslutning til de anerkendte trossamfund eller til
folkekirken.
9. Fritagelsen gælder kun indtægt ved statutmæssig virksomhed, og ikke
indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved
anden erhvervsmæssig virksomhed.
10. Pensionskasser undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed er ubetinget og
fuldstændig skattefritaget.
Pensionskasser, der er fritaget af skatteministeren, er betinget men
fuldstændig skattefritaget.
11. De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber. Det er en betingelse
at indtægterne, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, efter
vedtægterne kun kan anvendes til saneringsformål.
12. Jf. dog SSL § 1, stk. 1, nr. 2 b. (Staten og dens institutioner er dog
pligtige at svare kommunal indkomstskat i overensstemmelse med
kommuneskattelovens § 8). Bestemmelsen omfatter ikke virksomheder, der er
etableret som aktieselskaber uanset ejerforholdet, Skat 1986.1.75 (SKD).
13. Gælder TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.
Fælles for institutioner med betinget, men fuldstændig fritagelse er, at
fritagelsen gælder alle erhvervsmæssige indtægter, altså ikke alene fra de
kilder, som har tilknytning til det formål, der begrunder fritagelsen, men
også fra alle andre kilder.
S.A.3.1.1 Iht. særlig lov
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, anses for udtømmende, og institutioner, der
ikke er omtalt, kan ikke fritages for skattepligten, medmindre hjemmelen til
skattefritagelse findes i særlig lov som f.eks. for Dansk Tipstjeneste A/S i
lov om tipning. Om internationale organisationer henvises til LVD.
S.A.3.2 Skattefrihed for almenvelgørende eller almennyttige foreninger
En række foreninger mv. omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, vil uanset
forekomsten af skattepligtige indkomster være fritaget for
selvangivelsespligt, ligesom de ikke er medtaget ved skatteansættelsen. Det
gælder foreninger mv. med udelukkende almennyttige eller almenvelgørende
formål, hvor den erhvervsmæssige virksomhed har en naturlig sammenhæng med
formålet. Sådanne foreninger mv. antages ikke at have nogen indkomst til
beskatning på grund af reglerne om fradragsret for udlodninger og
hensættelser, jf. SSL § 27, stk. 2.
De foreninger mv., der er fritaget for selvangivelsespligt, svarer til de
foreninger mv., der under det tidligere gældende fritagelsessystem var
bevilget eller kunne bevilges en "stående skattefritagelse". Disse
foreninger mv. skal ikke oplyse skattemyndighederne om de foretagne
udlodninger.
Selvangivelsespligtige foreninger mv., skal derimod på selvangivelsen
fradrage udlodningerne eller hensættelserne efter SSL § 3, stk. 2 og 3.
Fradrag efter SSL § 3, stk. 2 og 3, kan ikke medføre et skattemæssigt
underskud, der kan fremføres efter reglerne i LL § 15.
Om afgrænsningen mellem selvangivelsespligtige og
ikke-selvangivelsespligtige foreninger mv., se skd. cirk. nr. 136 af 7. nov.
1988, pkt. 80.
S.A.3.3 SSL § 3, stk. 4
Uanset foreninger mv. omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, ikke i sine
vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, kan
der efter SSL § 3, stk. 4, ske hel eller delvis skattefritagelse.
Bestemmelsen fortolkes dog meget restriktivt, se skd. 73.225.
Se også skd. cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988, pkt. 56.
S.A.3.4 SSL § 3, stk. 5
I medfør af SSL § 3, stk. 5, finder de i § 3, stk. 2-4, givne regler
tillige anvendelse på selskaber omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
når den altovervejende del af aktie- eller anpartskapitalen ejes af en
forening mv. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
Reglen indebærer, at indkomst optjent af selskabet anses for indtjent af
foreningen mv. i samme indkomstår, og praktiseres ved at selskabet indrømmes
et ligningsmæssigt fradrag for det beløb, der anses for indtjent af
foreningen mv.
Beløbet indtægtsføres tilsvarende i foreningen mv. i samme indkomstår,
uanset om det overførte beløb formelt benævnes gave, udbytte eller lignende.
Det er herefter en forudsætning for reglens anvendelse, at foreningen i samme
indkomstår anvender hele det overførte beløb til formål, der kan give
fradragsret efter reglerne i SSL § 3, stk. 2 og 3, under iagttagelse af
prioriteringsreglen i SSL § 3, stk. 2, 2. pkt.
Fradrag efter SSL § 3, stk. 5, kan ikke medføre et skattemæssigt
underskud, der kan fremføres efter reglerne i LL § 15.
Det er en betingelse for at anvende SSL § 3, stk. 5, at selskabets
selvangivelse vedlægges foreningens mv. regnskab for vedkommende indkomstår.
Anvendelsen af SSL § 3, stk. 5, er endvidere betinget af, at begæring om
fradrag vedlægges både foreningens mv. og datterselskabets selvangivelser. Er
foreningen mv. fritaget for selvangivelsespligt efter SSL § 27, stk. 2, er
det tilstrækkeligt, at begæringen følger datterselskabets selvangivelse.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008