Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde (* 3)

Ikke gældende siden 27. december 2001 LBK nr 547 af 20/06/1996LovbekendtgørelseErhvervsministeriet28. juni 1996

Gældende udgave: LBK nr 321 af 20/03/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 33 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 16, Retsinformation 14, Landsskatteretten 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde

(* 3)

Herved bekendtgøres lov om erhvervsdrivende fonde, jf.

lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, med de ændringer, der følger

af lov nr. 1072 af 20. december 1995, lov nr. 377 af 22. maj 1996 og lov nr.

386 af 22. maj 1996.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven finder anvendelse på fonde, legater,

stiftelser og andre selvejende institutioner, der efter stk. 2 anses for at

være erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. En fond anses efter denne lov for

erhvervsdrivende, hvis den:

1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger

tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag,

eller

2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller

3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte

forbindelse med et aktie eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed

af den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller

4) udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold

til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden

at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden.

Stk. 3. En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende,

hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte

forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del

af fondens samlede formue.

Stk. 4. Loven omfatter ikke:

1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

Læs alt

undergivet tilsyn af en af staterne,

2) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte

realkreditinstitutter,

3) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og

teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver,

4) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en aftale

til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til

lov om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,

5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud

fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig

myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til

anden lovgivning.

Stk. 5. Fondsmyndigheden kan med erhvervsministerens

samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er

undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal

være undtaget fra loven.

Stk. 6. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprettes en

fortegnelse over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke er omfattet af

loven. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse

på fonde, der falder uden for lovens område efter stk. 4 - 5. Afgørelse

træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.

§ 2. En fond, som omfattes af § 1, stk. 2, nr. 3,

anses som moderfond, og den eller de aktie- eller anpartsselskaber eller

andre virksomheder, med hvilke fonden har den der anførte forbindelse, anses

som dattervirksomheder.

Stk. 2. En moderfond og dens dattervirksomheder udgør i

forening en koncern.

§ 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør i

tvivlstilfælde, om en fond er omfattet af denne lov.

Kapitel 2

Navn

§ 4. Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte

ordet »fond«.

Stk. 2. Erhvervsdrivende fondes navne skal tydeligt

adskille sig fra andre fondes navne og må ikke være egnede til at vildlede. I

navnet må der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma, særegent navn på

fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn o. lign., der ikke tilkommer

fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. En erhvervsdrivende fonds navn, hjemsted

(hovedkontor) samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført i

registeret for erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre

forretningspapirer.

Stk. 4. Udøver fonden tillige virksomhed under

anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med

fondens navn. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende

fondes binavne. Ved benyttelse af binavnet skal fondens hovednavn tilføjes

binavnet i parentes.

Kapitel 3

Registrering af stiftelsen

Vedtægt

§ 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen

anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for

erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de

oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for

registrering er opfyldt.

§ 6. En erhvervsdrivende fond, der ikke er

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ikke som sådan erhverve

rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan heller ikke være part i

retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.

Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen

indgås på fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse

forpligtelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for

fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og

visse foreninger.

§ 7. For en erhvervsdrivende fond skal der oprettes

en vedtægt. Denne skal indeholde angivelse af:

1) fondens navn,

2) fondens stifter (stiftere),

3) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted

(hovedkontor),

4) fondens formål,

5) grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt (kontant

eller i andre værdier),

6) hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage

andre værdier end kontanter,

7) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere

eller andre,

8) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,

9) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret,

10) anvendelse af overskud.

Stk. 2. Dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten,

men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes denne.

Stk. 3. Fastsætter bestyrelsen almindelige

retningslinier vedrørende de i stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte forhold, skal

disse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 8. Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger

medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddeling

fra en fond, har ikke retsvirkning efter deres indhold, i det omfang

fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på

stiftelsestidspunktet, og til en i forhold til disse ufødt generation.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for

bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie

eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til

på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske

ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en

bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af

bestyrelsen.

Kapitel 4

Kapital

§ 9. En erhvervsdrivende fond skal have en

grundkapital på mindst 300.000 kr. Fonden kan ikke registreres, før den i

vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt.

Stk. 2. Skal indbetaling af en fonds grundkapital helt

eller delvis ske i andre værdier end i kontanter (apportindskud), eller skal

en fond overtage sådanne værdier i forbindelse med oprettelsen, skal der

redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af

indskuddet eller overtagelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af

de enkelte indskudte eller overtagne aktiver og skal angive navn og bopæl på

de personer, der er omfattet af aftale om indskud eller overtagelse. I

forbindelse hermed skal der afgives erklæring af en statsautoriseret eller

registreret revisor om den værdi, hvortil de indskudte eller overtagne

aktiver kan optages i balancen, herunder oplysning om den anvendte

fremgangsmåde ved vurderingen.

Stk. 3. Apportindskud skal kunne gøres til genstand for

økonomisk vurdering og kan ikke foretages ved påtagelse af forpligtelse til

at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelse.

Stk. 4. For aktier og obligationer, der er optaget til

notering på en fondsbørs, jf. kapitel 3 i lov om værdipapirhandel m.v., kan

den senest noterede køberkurs lægges til grund. For andre aktier, for andre

obligationer, for anparter i anpartsselskaber samt for kapitalandele i

dattervirksomheder kan skattekursen lægges til grund.

Stk. 5. Såfremt erklæring ikke er afgivet inden for de

sidste fire måneder før anmeldelse i henhold til § 53, stk. 2, skal der

afgives en supplerende erklæring fra den revisor, der har afgivet

erklæringen, om apportindskuddets værdi i mellemtiden er ændret væsentligt.

§ 10. En erhvervsdrivende fonds grundkapital kan

forhøjes ved bestyrelsens beslutning:

1) ved overførelse af reserver eller overskud ifølge fondens senest

reviderede årsregnskab eller

2) ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtaget til

forhøjelse af grundkapitalen.

Stk. 2. Bestyrelsen foretager de ændringer af

vedtægten, der er en nødvendig følge af en forhøjelse i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ved kapitalforhøjelse, der sker på grundlag af

arv, gave eller lignende bidrag i andre værdier end kontanter, gælder

reglerne i § 9, stk. 2-5, idet erklæring efter stk. 2, sidste pkt., dog

afgives af fondens revisor.

Stk. 4. Ved kapitalforhøjelse, der sker i form af

overførelse af reserver eller overskud, skal fondens revisor afgive erklæring

om, at fondens økonomiske stilling ikke er forringet på en sådan måde, at de

reserver eller overskud, der overføres, ikke længere er til stede.

Stk. 5. Kapitalforhøjelse efter stk. 1 skal anmeldes

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger

efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud, henholdsvis

efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.

§ 11. Nedsættelse af grundkapitalen kræver

fondsmyndighedens samtykke. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om

meddelelse af samtykke, herunder om underretning af kreditorer, og om

indgivelse af anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Vedtægten kan bestemme, at grundkapitalen

gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb eller

bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De nødvendige

vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og

skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget

senest 4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og

nedsættelse af grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer,

at fonden efter uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at

dække sine kreditorer.

Stk. 3. Grundkapitalen kan ikke nedsættes til et beløb

under det i § 9, stk. 1, 1. pkt., fastsatte mindstebeløb.

Kapitel 5

Ledelse

§ 12. En erhvervsdrivende fond ledes af en

bestyrelse, der ud over de bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk.

1, 1. pkt., består af mindst 3 medlemmer. En fortegnelse over medlemmerne af

bestyrelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved

registreringen.

Stk. 2. Bestyrelsen kan ansætte en eller flere

direktører.

Stk. 3. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke

være ansat som direktører i fonden. En direktør må ikke uden

fondsmyndighedens samtykke vælges til formand.

§ 13. 2) Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være

myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7. Direktører og mindst halvdelen af

bestyrelsesmedlemmerne skal være bosat her i landet, medmindre

fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod

internationale forpligtelser.

§ 14. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde

af bestyrelsen.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, såfremt

denne er under konkurs.

Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en

handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af

bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af

længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at

beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart

uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

§ 15. Fondsmyndigheden kan afsætte et

bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder betingelserne i § 13.

Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke

opfylder kravene i oprettelsesdokumentet for fonden eller vedtægten, eller

som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i § 14, stk. 2-4.

§ 16. Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeges det

nye medlem i overensstemmelse med vedtægten.

Stk. 2. Sker udpegning ikke i overensstemmelse med

vedtægten, foretages den af fondsmyndigheden.

§ 17. Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der

er knyttet til de nævnte personer ved slægts- eller svogerskab i ret op-

eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, kan ikke uden

fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal.

Stk. 2. Stiftes en fond af et selskab, kan en person,

der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede

kapital i selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens

flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært til den pågældende som

angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer heller ikke uden

fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

§ 18. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer

finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 19. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke

overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets

omfang.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om

størrelsen af vederlaget til bestyrelsesmedlemmer. Et vederlag, der ikke er

fastsat i overensstemmelse med disse regler, skal godkendes af

fondsmyndigheden.

Stk. 3. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag, der

findes for højt.

§ 20. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke

deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den

pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem

fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri

har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.

§ 21. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder

møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen

af medlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i vedtægten, er til

stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer bestyrelsen beslutning

ved simpelt stemmeflertal, og formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed

afgørende.

Stk. 3. Fondens bestyrelse må kun med fondsmyndighedens

samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan

medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

Stk. 4. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der

føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et

bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne

fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer finder

tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens

dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne,

deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører

erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I det omfang nye

bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de

bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegelsen,

medmindre andet er bestemt i vedtægten.

Stk. 2. Hvor de af medarbejderne valgte

bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i

behandlingen, medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til

en beslutning kræves, at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del

af bestyrelsen er til stede.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse på moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed

udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.

§ 23. I en moderfond skal de enkelte medlemmer af

fondens bestyrelse og direktion ved deres indtræden i bestyrelsen eller

direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres kapitalandele i

dattervirksomheder samt meddelelse om senere erhvervelse og afhændelse af

sådanne andele. Disse meddelelser skal indføres i en særlig protokol. Fondens

bestyrelse kan vælge at føre en fælles protokol for samtlige virksomheder i

koncernen.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører i en

moderfond må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende

kapitalandele i dattervirksomheder.

§ 24. Bestyrelsen i en moderfond skal underrette en

dattervirksomhed, så snart et koncernforhold er etableret. En

dattervirksomhed skal give moderfonden de oplysninger, som er nødvendige for

vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed.

Stk. 2. En moderfond skal løbende underrette

dattervirksomheder om forhold, der har interesse for koncernens

erhvervsvirksomhed som helhed. En dattervirksomhed skal endvidere underrettes

om påtænkte beslutninger af væsentlig betydning for dattervirksomheden.

§ 25. Bestyrelsen forestår ledelsen og organisationen

af en erhvervsdrivende fonds virksomhed. Findes der en direktion, forestås

ledelsen af bestyrelsen og direktionen.

Stk. 2. Direktionen varetager den daglige ledelse af

fonden og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen

har givet.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen kontrolleres på en efter fondens forhold

tilfredsstillende måde. Er der ansat en direktion, skal denne sørge for, at

fondens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at

formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.

§ 26. Et medlem af bestyrelsen, en direktør,

fondsmyndigheden eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at

bestyrelsen indkaldes.

§ 27. En erhvervsdrivende fond forpligtes ved

retshandler, der på fondens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af

et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer det

enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægten begrænses

således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller

af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden

begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Kapitel 6

Årsregnskab og revision

Årsregnskab m.v.

§ 28. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og

direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægtens regler herom

et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. I moderfonde

udarbejdes tillige et koncernregnskab, der består af resultatopgørelse,

balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele

udgør en helhed.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§

2 a-5a, § 8, kapitlerne 3-8 a, § 63 og kapitel 9a i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) finder tilsvarende

anvendelse på erhvervsdrivende fonde med de fravigelser og tilpasninger, der

følger af fondes særlige forhold.

Stk. 3. Udøver en fond aktiviteter, der efter deres

karakter eller formål adskiller sig væsentligt fra fondens erhvervsmæssige

virksomhed,

1) skal indtægter og udgifter samt aktiver og passiver vedrørende sådanne

aktiviteter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde årsregnskabslovens

§ 4, stk. 2, optages særskilt i årsregnskabet og koncenregnskabet under

særlige hovedposter med passende benævnelser og med forklaring i noterne af

posternes særlige karakter,

2) kan finansielle anlægsaktiver vedrørende sådanne aktiviteter

værdiansættes anderledes end foreskrevet i årsregnskabslovens §§ 26-29. Disse

posters særlige karakter skal forklares i noterne. Fravigelsen skal behørigt

begrundes i noterne, der tillige skal angive fravigelsernes indvirkning på

fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.

Stk. 4. Moderfonde, der ikke omfattes af § 1, stk. 2,

nr. 1 og 2, og som ej heller, bortset fra konvertible gældsbreve, har

tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheder, kan,

når forholdene taler derfor, udarbejde koncernregnskabet ved alene at

konsolidere dattervirksomhedernes regnskaber. I så fald skal der i

årsberetningen gives oplysning om anvendelse af denne fremgangsmåde med

angivelse af koncernens årsresultat og egenkapital opgjort efter reglerne i

kapitel 8 i årsregnskabsloven. Angivelse af koncernens årsresultat og

egenkapital kan udelades, hvis kapitalandelene værdiansættes i moderfondens

årsregnskab i medfør af årsregnskabslovens § 40.

Stk. 5. Er en fond ved en vedtægtsbestemmelse eller

aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal

der redegøres herfor i fondens årsregnskab eller i årsberetningen.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan foreskrive særlige

skemaer, som fonde skal benytte ved opstilling af årsregnskabet og

koncernregnskabet. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om,

hvorledes de af stk. 3 omfattede undtagelser skal specificeres og indgå i

årsregnskabet og koncernregnskabet.

Revision

§ 29. En erhvervsdrivende fonds årsregnskab og

koncernregnskab skal undergives revision af en eller flere revisorer udpeget

af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten.

Stk. 2. Er der ingen revisor i fonden, udpeger

fondsmyndigheden en revisor.

Stk. 3 2). Revisor skal være myndig og må ikke være

under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7. Revisor skal have bopæl her i landet, medmindre

fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod

internationale forpligtelser eller mod bestemmelser fastsat af

erhvervsministeren.

Stk. 4. Lovens bestemmelser om revisorer finder

tilsvarende anvendelse på revisorsuppleanter.

§ 30. (Ophævet)

§ 31. (Ophævet)

§ 32. En revisor kan afsættes af den, der har valgt

revisoren, eller af fondsmyndigheden.

§ 33. (Ophævet)

§ 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af

fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor

efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

eller fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele

oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.

§ 35. (Ophævet)

§ 36. (Ophævet)

§ 37. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og

fondsmyndigheden kan pålægge revisor at give oplysninger om fondens forhold.

§ 38. (Ophævet)

§ 39. For fonde, der er undergivet statslig eller

kommunal revision, finder reglerne om revision i kapitel 6 og i

årsregnskabsloven ikke anvendelse.

Kapitel 7

Uddeling og overskudsanvendelse

§ 40. Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i

overensstemmelse med § 41 til de formål, der er fastsat i vedtægten.

Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden.

§ 41. Uddeling kan kun ske af følgende midler:

1) årsresultatet, overført overskud fra tidligere år og andre reserver,

der ikke er bundne ifølge fondens vedtægt, efter fradrag af udækket underskud

og pligtige henlæggelser,

2) kapitalnedsættelsesbeløb efter § 11.

§ 42. Såfremt uddelingen til formålet står i klart

misforhold til fondens midler, kan fondsmyndigheden henstille til bestyrelsen

at overveje at søge uddelingen forøget eller nedsat.

Stk. 2. Må uddelingens størrelse anses for at indebære

fare for en krænkelse af fondens vedtægt, kan fondsmyndigheden efter

forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne

dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter

udtalelse fra fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage henlæggelser.

§ 43. Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere,

bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en

ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må

overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets

omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte

personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.

Stk. 2. Ydelse af lån og sikkerhedsstillelse for lån

til den i stk. 1. nævnte kreds er ikke tilladt.

Kapitel 8

Erstatning

§ 44. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og

granskningsmænd, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller

uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til revisorer. Er et revisionsselskab valgt til

revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er

overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes

rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne

i øvrigt.

§ 45. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod

bestyrelsesmedlemmer, direktører, granskningsmænd, revisorer eller tredjemand

kan træffes af bestyrelsen eller fondsmyndigheden.

§ 46. De i § 44, stk. 1 og 2, nævnte personer er

tillige erstatningsansvarlige for skade, de under udførelsen af deres hverv

forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kreditorer eller tredjemand.

Stk. 2. § 44, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 47. Søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører,

granskningsmænd eller revisorer kan anlægges ved retten på det sted, hvor

fonden har sit hjemsted.

Kapitel 9

Ændring af vedtægten m.v.

§ 48. Efter indstilling fra bestyrelsen og med

justitsminisamtykke kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en

vedtægt ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre

erhvervsdrivende fonde eller opløses.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse,

uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre

vedtægten.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at

visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af

bestyrelsen med fondsmyndighedens tilladelse.

§ 49. Justitsministeren kan efter forhandling med

fondsmyndigheden og bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal

ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart

uhensigtsmæssig.

Stk. 2. Justitsministeren kan beslutte, at en

vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller

oprettelsesdokumentet for fonden.

§ 50. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om

opløsning af erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,

hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder

anvendelse på:

1) fusion af erhvervsdrivende fonde,

2) fusion, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et

aktie- eller anpartsselskab.

§ 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den

anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anmeldelsen skal være modtaget senest 4 måneder efter, at fonden er blevet

erhvervsdrivende. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra

bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, og §

9 finder anvendelse ved registreringen.

§ 52. Hvis en fond ophører med at drive

erhvervsvirksomhed, skal bestyrelsen anmelde dette til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse

for virksomhedens ophør. Fonden slettes af registeret for erhvervsdrivende

fonde med virkning fra det kommende regnskabsårs begyndelse, og styrelsen

underretter fondsmyndigheden herom.

Kapitel 10

Anmeldelse og registrering

Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver

Granskning

Anmeldelse

§ 53. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen føres et

register over fonde, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder efter, at vedtægten er

underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal den senest anmeldes

umiddelbart efter boets slutning.

Stk. 3. Ændring i en fonds vedtægt eller ændring i et

forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så anmeldelsen er modtaget

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at vedtægten er

underskrevet, eller at forholdet er ændret.

Stk. 4. Det reviderede og godkendte årsregnskab med

eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter

regnskabsårets afslutning.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart

af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.

§ 53 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold

til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den

begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af

såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.

stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,

jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en

månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens lænde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.

stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,

grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den

førstkommende hverdag.

§ 54. Ved stiftelse, forhøjelse eller nedsættelse af

grundkapitalen skal anmeldelsen vedlægges oplysning om de dermed forbundne

omkostninger.

Registrering

§ 55. Registrering skal nægtes, såfremt det anmeldte

ikke er i overensstemmelse med denne lov, med bestemmelser, som er fastsat i

medfør af § 11, stk. 1, § 50 og § 60, stk. 1, eller med vedtægten.

Stk. 2. Kan en anmeldelse ikke registreres på grund af

en fejl eller mangel, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte en frist

til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes

registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om

nægtelse af registrering og grunden hertil.

§ 56. Registreringer i registeret for

erhvervsdrivende fonde efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold

til loven og modtagelse af årsregnskab m.v. efter § 53, stk. 4, skal straks

bekendtgøres i Statstidende.

Stk. 2. Indholdet af bekendtgørelser i Statstidende

anses for at være kommet til tredjemands kundskab.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at

alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig

registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og

offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med

eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i

edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet

til tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som

offentliggørelse i Statstidende.

Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver

§ 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af

erhvervsministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens

forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme

gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme

minister.

Stk. 2. Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne lov

kan fondsmyndigheden eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen give bestyrelsen,

direktør eller revisor pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med

lovens regler.

Stk. 3. Fondsmyndigheden og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelse af deres opgaver.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele

forlængelse af de frister, der er fastsat i denne lov.

§ 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i

hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter

skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.

§ 58. Til dækning af udgifterne ved administration af

denne lov skal de enkelte fonde betale et gebyr, jf. § 60, stk. 2. Gebyret

betales henholdsvis ved registreringen og ved indsendelsen af årsregnskab.

Granskning

§ 59. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at

der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende en

erhvervsdrivende fond, dens forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger

en eller flere granskningsmænd. Udgifterne til granskning udredes foreløbig

af styrelsen, men afholdes af fonden.

Stk. 2. Reglen i § 61 h i årsregnskabsloven finder

anvendelse.

Stk. 3. Granskningsmændene skal afgive en skriftlig

beretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen fastsætter deres

vederlag.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart

af beretningen til fondsmyndigheden.

Særlige bestemmelser

§ 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter

regler om anmeldelse, om indsendelse af årsregnskaber m.v., om registrering

og om udgivelse af en fortegnelse over registrerede fonde. Styrelsen kan

fastsætte regler om, at dokumenter omfattet af denne lov kan udveksles

elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet

standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med

papirbaserede dokumenter i retlig henseende.

Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om

gebyrer i henhold til § 58 og regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter

m.v., bekendtgørelse og rykkerbreve ved for sen betaling. Styrelsen har

udpantningsret for gebyrerne.

Stk. 3. Ved registrering efter regler fastsat i medfør

af stk. 1, 2. pkt., kan styrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet

stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen

er lovligt foretaget, jf. § 55, stk. 1.

§ 61. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt beretninger

efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen bestemmer det.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser

om, at oplysninger, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som ikke

angår fondens erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgængelige.

§ 61 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser

efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte

regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

§ 62. Krænker en registrering nogens ret, hører

spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolene. Sag herom skal

anlægges mod fonden senest seks måneder efter registreringens bekendtgørelse

i Statstidende. Retten tilsender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af

dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i

registeret for erhvervsdrivende fonde og ske bekendtgørelse i Statstidende.

Stk. 2. Andre afgørelser truffet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven bortset fra afgørelser som fondsmyndighed, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,

at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fastsættelse af

frist efter § 55, stk. 2, og meddelelse af fristforlængelse efter § 57, stk.

4, samt afgørelser efter § 5, stk. 2, § 37, § 57, stk. 3 og § 59 kan dog ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 11

Straffebestemmelser m.v.

§ 63. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden

lovgivning, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af

anmeldelser og årsregnskaber m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med

bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og

granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad

de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom

overtrædelse af:

1) § 23, § 25, stk.3, § 51 eller § 67, stk. 1,

2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan

straffes efter nævnte lovs § 65.

Stk. 3. Med bøde straffes grov eller gentagen

overtrædelse af § 19, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 43.

Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§ 64. Undlader en fonds bestyrelse, direktion eller

revisor i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem i forhold til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden, eller som påhviler dem

ifølge regler, der udstedes i medfør af loven, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 12

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar 1985. § 48,

jf. § 57, finder anvendelse fra dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 5, i lov nr. 370 af

13. juni 1973 om aktieselskaber, som senest ændret ved lov nr. 282 af 9. juni

1982. Endvidere udgår »og 5, » i § 1, stk. 4, i lov nr. 371 af 13.

juni 1973 om anpartsselskaber, som senest ændret ved lov nr. 283 af 9. juni

1982.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 66. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 28, stk.

2, for fonde, der var oprettet inden den 29. januar 1981, og som har til

hovedformål at udøve rederivirksomhed eller har den i § 1, stk. 2, nr. 3,

nævnte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller anden virksomhed,

der har sådant hovedformål, bestemmes af erhvervsministeren. Disse fonde skal

i stedet udarbejde årsregnskab og eventuelt koncernregnskab efter reglerne i

aktieselskabslovens kapitel 12, bortset fra § 108, med de fravigelser og

tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold. Bestemmelserne i § 28,

stk. 3 og 4, anvendes med de fornødne tilpasninger.

§ 67. Inden seks måneder efter lovens ikrafttræden

skal bestående erhvervsdrivende fonde anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Inden et år efter lovens ikrafttræden skal

bestående erhvervsdrivende fonde opfylde bestemmelserne i denne lov,

medmindre erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren helt

eller delvis undtager fra dette krav. Dette gælder dog ikke § 4, stk. 1 og 2,

§ 6, § 8 og § 17. For fonde oprettet før lovens ikrafttræden gælder § 12,

stk. 1, 2. pkt., først, når der skal udpeges et medlem af bestyrelsen. (* 1)

Stk. 3. Inden tre år efter lovens ikrafttræden skal

bestående fonde tilvejebringe en grundkapital på mindst 300.000 kr. Dette

gælder dog ikke, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på grundlag af en

erklæring derom fra bestyrelsen finder, at det under hensyn til fondens

forhold må anses for udelukket at tilvejebringe en grundkapital af den nævnte

størrelse. Bestyrelsens erklæring skal være ledsaget af en udtalelse fra

revisor.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., gælder ikke for

fonde, der omfattes af § 11, stk. 2.

§ 68. Bliver en fond, der er optaget i

foreningsregisteret, optaget i registeret for erhvervsdrivende fonde, og

bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden af foreningsregisteret.

Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Lov nr. 851 af 23. december 1987

(Overførsel af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anke)

Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder ikraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 815 af 21. december 1988

(Ændring af bestemmelser om revision)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989,

således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989

eller senere.

Stk. 2-4. (Udeladt)

§ 9

I § 9 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,

men kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser,

som landsdelenes særlige særlige forhold medfører.

Lov nr. 105 af 15. februar 1989

(Elektronisk registrering m.v.)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 308 af 16. maj 1990

(Gennemførelse af 7. direktiv om konsoliderede regnskaber)

Indeholder bl.a. følgende ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1991, og

bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt

§ 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra denne dato.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 4, nr. 3-7, finder

anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere.

Stk. 3. (Udeladt)

§ 8

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 350 af 6. juni 1991

(Afbureaukratisering af fondslovgivningen)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2 og 3. (Udeladt)

§ 6

Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler, der

er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 7

I § 7 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,

men at bl.a. § 2, som vedrører ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde, kan

sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold medfører.

Lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v.

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 126

§ 126, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren til at

sætte dele af loven i kraft ved bekendtgørelse. Ved bekendtgørelse nr. 334 af

30. april 1996 er dele af loven sat i kraft den 1. maj 1996, herunder § 118,

som vedrører ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.

Lov nr. 377 af 22. maj 1996

(Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2. fase af

lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber og elektronisk

dataudveksling m.v).

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 14

I § 14, stk. 1, fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Af § 14, stk. 2, fremgår det dog, at bl.a. lovens § 4, nr. 8, som vedrører

ændring af § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, har virkning fra

den 1. februar 1996.

§ 17

I § 17 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,

men at bl.a. § 4, som vedrører ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde, kan

sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 386 af 22. maj 1996

(Ændringer som følge af værgemålsloven)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 34

I § 34 fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. januar 1997.(* 2)

§ 35

I § 35 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,

men at bl.a. § 8, som vedrører ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde, kan

sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Erhvervsministeriet, den 20. juni 1996

Mimi Jakobsen

/ Niels Henrik Englev

Officielle noter

(* 1) Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 862

af 14. december 1990 omhandler fondsmyndighedens godkendelse af mindst et

medlem af fondens bestyrelse i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en

egenkapital på mindst 1 mill. kr. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 350 af

6. juni 1990.

(* 2) Lov nr. 386 af 22. maj 1996: Træder først i kraft den 1. januar

1997. Indtil da affattes § 13, 1. pkt., således:

»§ 13. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være

myndige.«

§ 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 3. Revisor skal være myndig.«

Lignende dokumenter