Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde (* 3)
Gældende udgave: LBK nr 321 af 20/03/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 33 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 16, Retsinformation 14, Landsskatteretten 3
- § 1 13
- § 8 4
- § 21 3
- § 61 3
- § 59 3
- § 62 3
- § 3 3
- § 51 3
- § 48 2
- § 6 2
- § 12 2
- § 17 2
- § 57 2
- § 41 2
- § 15 1
De nyeste afgørelser
- Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. (2011-0026122) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00213 Retsinformation · 11. maj 2012
- 2009-0020875 - Pengeinstitut påbudt at opgøre visse konkrete engagementer på konsolideret basis samt at nedbringe det samlede engagement til et omfang under 25 % af pengeinstituttets basiskapital. (02. august 2010) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. august 2010
- 2009-0020310 - Fond pålagt at ændre årsrapporten. (26. februar 2010) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. februar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefrihed for gaver til fond – anvendt til fondens bundne kapital og ikke til uddelinger Retsinformation · 7. januar 2010
- Beskatning af gaver til fonden (H1) Landsskatteretten · 4. september 2009
- Beskatning af gaver til fonden(H1) Landsskatteretten · 4. september 2009
- Afgiftsmyndigheden ved afgivelse af et bindende svar har ikke anset tinglysning af et boligselskabs navneændring for omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7… Landsskatteretten · 31. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Uddeling af ejendomme og provenu fra salg af ejendomme til selskaber ejet af fond bindende svar Retsinformation · 13. august 2007
- 2006-0005255 Sletning af fond i registeret for erhvervsdrivende fonde på grund af manglende erhvervsmæssig aktivitet (31. oktober 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 2006
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde
(* 3)
Herved bekendtgøres lov om erhvervsdrivende fonde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, med de ændringer, der følger
af lov nr. 1072 af 20. december 1995, lov nr. 377 af 22. maj 1996 og lov nr.
386 af 22. maj 1996.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på fonde, legater,
stiftelser og andre selvejende institutioner, der efter stk. 2 anses for at
være erhvervsdrivende (erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. En fond anses efter denne lov for
erhvervsdrivende, hvis den:
1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger
tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag,
eller
2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte
forbindelse med et aktie eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed
af den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller
4) udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold
til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden
at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden.
Stk. 3. En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende,
hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte
forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del
af fondens samlede formue.
Stk. 4. Loven omfatter ikke:
1) fonde, der er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
Læs alt
undergivet tilsyn af en af staterne,
2) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte
realkreditinstitutter,
3) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og
teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver,
4) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en aftale
til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til
lov om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
5) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud
fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig
myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til
anden lovgivning.
Stk. 5. Fondsmyndigheden kan med erhvervsministerens
samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er
undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvis skal
være undtaget fra loven.
Stk. 6. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprettes en
fortegnelse over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke er omfattet af
loven. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 7. Reglen i § 57 a finder tilsvarende anvendelse
på fonde, der falder uden for lovens område efter stk. 4 - 5. Afgørelse
træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.
§ 2. En fond, som omfattes af § 1, stk. 2, nr. 3,
anses som moderfond, og den eller de aktie- eller anpartsselskaber eller
andre virksomheder, med hvilke fonden har den der anførte forbindelse, anses
som dattervirksomheder.
Stk. 2. En moderfond og dens dattervirksomheder udgør i
forening en koncern.
§ 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør i
tvivlstilfælde, om en fond er omfattet af denne lov.
Kapitel 2
Navn
§ 4. Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte
ordet »fond«.
Stk. 2. Erhvervsdrivende fondes navne skal tydeligt
adskille sig fra andre fondes navne og må ikke være egnede til at vildlede. I
navnet må der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma, særegent navn på
fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn o. lign., der ikke tilkommer
fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. En erhvervsdrivende fonds navn, hjemsted
(hovedkontor) samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført i
registeret for erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre
forretningspapirer.
Stk. 4. Udøver fonden tillige virksomhed under
anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med
fondens navn. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende
fondes binavne. Ved benyttelse af binavnet skal fondens hovednavn tilføjes
binavnet i parentes.
Kapitel 3
Registrering af stiftelsen
Vedtægt
§ 5. En erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen
anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (registeret for
erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kræve de
oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne for
registrering er opfyldt.
§ 6. En erhvervsdrivende fond, der ikke er
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ikke som sådan erhverve
rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan heller ikke være part i
retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.
Stk. 2. For forpligtelser, der før registreringen
indgås på fondens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden disse
forpligtelser.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for
fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til lov om fonde og
visse foreninger.
§ 7. For en erhvervsdrivende fond skal der oprettes
en vedtægt. Denne skal indeholde angivelse af:
1) fondens navn,
2) fondens stifter (stiftere),
3) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted
(hovedkontor),
4) fondens formål,
5) grundkapitalens størrelse, og hvorledes den er indbetalt (kontant
eller i andre værdier),
6) hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage
andre værdier end kontanter,
7) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere
eller andre,
8) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
9) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret,
10) anvendelse af overskud.
Stk. 2. Dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten,
men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes denne.
Stk. 3. Fastsætter bestyrelsen almindelige
retningslinier vedrørende de i stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte forhold, skal
disse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 8. Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger
medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til uddeling
fra en fond, har ikke retsvirkning efter deres indhold, i det omfang
fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på
stiftelsestidspunktet, og til en i forhold til disse ufødt generation.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for
bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie
eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til
på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske
ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en
bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af
bestyrelsen.
Kapitel 4
Kapital
§ 9. En erhvervsdrivende fond skal have en
grundkapital på mindst 300.000 kr. Fonden kan ikke registreres, før den i
vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt indbetalt.
Stk. 2. Skal indbetaling af en fonds grundkapital helt
eller delvis ske i andre værdier end i kontanter (apportindskud), eller skal
en fond overtage sådanne værdier i forbindelse med oprettelsen, skal der
redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af
indskuddet eller overtagelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af
de enkelte indskudte eller overtagne aktiver og skal angive navn og bopæl på
de personer, der er omfattet af aftale om indskud eller overtagelse. I
forbindelse hermed skal der afgives erklæring af en statsautoriseret eller
registreret revisor om den værdi, hvortil de indskudte eller overtagne
aktiver kan optages i balancen, herunder oplysning om den anvendte
fremgangsmåde ved vurderingen.
Stk. 3. Apportindskud skal kunne gøres til genstand for
økonomisk vurdering og kan ikke foretages ved påtagelse af forpligtelse til
at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelse.
Stk. 4. For aktier og obligationer, der er optaget til
notering på en fondsbørs, jf. kapitel 3 i lov om værdipapirhandel m.v., kan
den senest noterede køberkurs lægges til grund. For andre aktier, for andre
obligationer, for anparter i anpartsselskaber samt for kapitalandele i
dattervirksomheder kan skattekursen lægges til grund.
Stk. 5. Såfremt erklæring ikke er afgivet inden for de
sidste fire måneder før anmeldelse i henhold til § 53, stk. 2, skal der
afgives en supplerende erklæring fra den revisor, der har afgivet
erklæringen, om apportindskuddets værdi i mellemtiden er ændret væsentligt.
§ 10. En erhvervsdrivende fonds grundkapital kan
forhøjes ved bestyrelsens beslutning:
1) ved overførelse af reserver eller overskud ifølge fondens senest
reviderede årsregnskab eller
2) ved arv, gave eller lignende bidrag, som fonden har modtaget til
forhøjelse af grundkapitalen.
Stk. 2. Bestyrelsen foretager de ændringer af
vedtægten, der er en nødvendig følge af en forhøjelse i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Ved kapitalforhøjelse, der sker på grundlag af
arv, gave eller lignende bidrag i andre værdier end kontanter, gælder
reglerne i § 9, stk. 2-5, idet erklæring efter stk. 2, sidste pkt., dog
afgives af fondens revisor.
Stk. 4. Ved kapitalforhøjelse, der sker i form af
overførelse af reserver eller overskud, skal fondens revisor afgive erklæring
om, at fondens økonomiske stilling ikke er forringet på en sådan måde, at de
reserver eller overskud, der overføres, ikke længere er til stede.
Stk. 5. Kapitalforhøjelse efter stk. 1 skal anmeldes
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget senest 4 uger
efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud, henholdsvis
efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.
§ 11. Nedsættelse af grundkapitalen kræver
fondsmyndighedens samtykke. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af samtykke, herunder om underretning af kreditorer, og om
indgivelse af anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Vedtægten kan bestemme, at grundkapitalen
gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte beløb eller
bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De nødvendige
vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og
skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget
senest 4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og
nedsættelse af grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer,
at fonden efter uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at
dække sine kreditorer.
Stk. 3. Grundkapitalen kan ikke nedsættes til et beløb
under det i § 9, stk. 1, 1. pkt., fastsatte mindstebeløb.
Kapitel 5
Ledelse
§ 12. En erhvervsdrivende fond ledes af en
bestyrelse, der ud over de bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk.
1, 1. pkt., består af mindst 3 medlemmer. En fortegnelse over medlemmerne af
bestyrelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved
registreringen.
Stk. 2. Bestyrelsen kan ansætte en eller flere
direktører.
Stk. 3. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må ikke
være ansat som direktører i fonden. En direktør må ikke uden
fondsmyndighedens samtykke vælges til formand.
§ 13. 2) Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være
myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7. Direktører og mindst halvdelen af
bestyrelsesmedlemmerne skal være bosat her i landet, medmindre
fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod
internationale forpligtelser.
§ 14. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde
af bestyrelsen.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, såfremt
denne er under konkurs.
Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en
handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af
bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.
Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af
længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at
beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart
uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.
§ 15. Fondsmyndigheden kan afsætte et
bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke opfylder betingelserne i § 13.
Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke
opfylder kravene i oprettelsesdokumentet for fonden eller vedtægten, eller
som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i § 14, stk. 2-4.
§ 16. Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeges det
nye medlem i overensstemmelse med vedtægten.
Stk. 2. Sker udpegning ikke i overensstemmelse med
vedtægten, foretages den af fondsmyndigheden.
§ 17. Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der
er knyttet til de nævnte personer ved slægts- eller svogerskab i ret op-
eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, kan ikke uden
fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal.
Stk. 2. Stiftes en fond af et selskab, kan en person,
der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede
kapital i selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens
flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært til den pågældende som
angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer heller ikke uden
fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.
§ 18. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer
finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
§ 19. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke
overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
størrelsen af vederlaget til bestyrelsesmedlemmer. Et vederlag, der ikke er
fastsat i overensstemmelse med disse regler, skal godkendes af
fondsmyndigheden.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag, der
findes for højt.
§ 20. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke
deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den
pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem
fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.
§ 21. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder
møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen
af medlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i vedtægten, er til
stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer bestyrelsen beslutning
ved simpelt stemmeflertal, og formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed
afgørende.
Stk. 3. Fondens bestyrelse må kun med fondsmyndighedens
samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan
medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.
Stk. 4. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der
føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et
bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne
fastsatte regler om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer finder
tilsvarende anvendelse på en erhvervsdrivende fond og dens
dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne,
deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som ikke vedrører
erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I det omfang nye
bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de
bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegelsen,
medmindre andet er bestemt i vedtægten.
Stk. 2. Hvor de af medarbejderne valgte
bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i
behandlingen, medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til
en beslutning kræves, at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del
af bestyrelsen er til stede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse på moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige virksomhed
udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.
§ 23. I en moderfond skal de enkelte medlemmer af
fondens bestyrelse og direktion ved deres indtræden i bestyrelsen eller
direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres kapitalandele i
dattervirksomheder samt meddelelse om senere erhvervelse og afhændelse af
sådanne andele. Disse meddelelser skal indføres i en særlig protokol. Fondens
bestyrelse kan vælge at føre en fælles protokol for samtlige virksomheder i
koncernen.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører i en
moderfond må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende
kapitalandele i dattervirksomheder.
§ 24. Bestyrelsen i en moderfond skal underrette en
dattervirksomhed, så snart et koncernforhold er etableret. En
dattervirksomhed skal give moderfonden de oplysninger, som er nødvendige for
vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed.
Stk. 2. En moderfond skal løbende underrette
dattervirksomheder om forhold, der har interesse for koncernens
erhvervsvirksomhed som helhed. En dattervirksomhed skal endvidere underrettes
om påtænkte beslutninger af væsentlig betydning for dattervirksomheden.
§ 25. Bestyrelsen forestår ledelsen og organisationen
af en erhvervsdrivende fonds virksomhed. Findes der en direktion, forestås
ledelsen af bestyrelsen og direktionen.
Stk. 2. Direktionen varetager den daglige ledelse af
fonden og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen
har givet.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen kontrolleres på en efter fondens forhold
tilfredsstillende måde. Er der ansat en direktion, skal denne sørge for, at
fondens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at
formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.
§ 26. Et medlem af bestyrelsen, en direktør,
fondsmyndigheden eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at
bestyrelsen indkaldes.
§ 27. En erhvervsdrivende fond forpligtes ved
retshandler, der på fondens vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af
et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer det
enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægten begrænses
således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller
af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden
begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
Kapitel 6
Årsregnskab og revision
Årsregnskab m.v.
§ 28. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og
direktionen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægtens regler herom
et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. I moderfonde
udarbejdes tillige et koncernregnskab, der består af resultatopgørelse,
balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele
udgør en helhed.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, stk. 2-4, § 2, stk. 3, §§
2 a-5a, § 8, kapitlerne 3-8 a, § 63 og kapitel 9a i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) finder tilsvarende
anvendelse på erhvervsdrivende fonde med de fravigelser og tilpasninger, der
følger af fondes særlige forhold.
Stk. 3. Udøver en fond aktiviteter, der efter deres
karakter eller formål adskiller sig væsentligt fra fondens erhvervsmæssige
virksomhed,
1) skal indtægter og udgifter samt aktiver og passiver vedrørende sådanne
aktiviteter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde årsregnskabslovens
§ 4, stk. 2, optages særskilt i årsregnskabet og koncenregnskabet under
særlige hovedposter med passende benævnelser og med forklaring i noterne af
posternes særlige karakter,
2) kan finansielle anlægsaktiver vedrørende sådanne aktiviteter
værdiansættes anderledes end foreskrevet i årsregnskabslovens §§ 26-29. Disse
posters særlige karakter skal forklares i noterne. Fravigelsen skal behørigt
begrundes i noterne, der tillige skal angive fravigelsernes indvirkning på
fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.
Stk. 4. Moderfonde, der ikke omfattes af § 1, stk. 2,
nr. 1 og 2, og som ej heller, bortset fra konvertible gældsbreve, har
tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheder, kan,
når forholdene taler derfor, udarbejde koncernregnskabet ved alene at
konsolidere dattervirksomhedernes regnskaber. I så fald skal der i
årsberetningen gives oplysning om anvendelse af denne fremgangsmåde med
angivelse af koncernens årsresultat og egenkapital opgjort efter reglerne i
kapitel 8 i årsregnskabsloven. Angivelse af koncernens årsresultat og
egenkapital kan udelades, hvis kapitalandelene værdiansættes i moderfondens
årsregnskab i medfør af årsregnskabslovens § 40.
Stk. 5. Er en fond ved en vedtægtsbestemmelse eller
aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal
der redegøres herfor i fondens årsregnskab eller i årsberetningen.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan foreskrive særlige
skemaer, som fonde skal benytte ved opstilling af årsregnskabet og
koncernregnskabet. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om,
hvorledes de af stk. 3 omfattede undtagelser skal specificeres og indgå i
årsregnskabet og koncernregnskabet.
Revision
§ 29. En erhvervsdrivende fonds årsregnskab og
koncernregnskab skal undergives revision af en eller flere revisorer udpeget
af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten.
Stk. 2. Er der ingen revisor i fonden, udpeger
fondsmyndigheden en revisor.
Stk. 3 2). Revisor skal være myndig og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7. Revisor skal have bopæl her i landet, medmindre
fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod
internationale forpligtelser eller mod bestemmelser fastsat af
erhvervsministeren.
Stk. 4. Lovens bestemmelser om revisorer finder
tilsvarende anvendelse på revisorsuppleanter.
§ 30. (Ophævet)
§ 31. (Ophævet)
§ 32. En revisor kan afsættes af den, der har valgt
revisoren, eller af fondsmyndigheden.
§ 33. (Ophævet)
§ 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af
fondens regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor
efterkomme de krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
eller fondsmyndigheden stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele
oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.
§ 35. (Ophævet)
§ 36. (Ophævet)
§ 37. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
fondsmyndigheden kan pålægge revisor at give oplysninger om fondens forhold.
§ 38. (Ophævet)
§ 39. For fonde, der er undergivet statslig eller
kommunal revision, finder reglerne om revision i kapitel 6 og i
årsregnskabsloven ikke anvendelse.
Kapitel 7
Uddeling og overskudsanvendelse
§ 40. Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i
overensstemmelse med § 41 til de formål, der er fastsat i vedtægten.
Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden.
§ 41. Uddeling kan kun ske af følgende midler:
1) årsresultatet, overført overskud fra tidligere år og andre reserver,
der ikke er bundne ifølge fondens vedtægt, efter fradrag af udækket underskud
og pligtige henlæggelser,
2) kapitalnedsættelsesbeløb efter § 11.
§ 42. Såfremt uddelingen til formålet står i klart
misforhold til fondens midler, kan fondsmyndigheden henstille til bestyrelsen
at overveje at søge uddelingen forøget eller nedsat.
Stk. 2. Må uddelingens størrelse anses for at indebære
fare for en krænkelse af fondens vedtægt, kan fondsmyndigheden efter
forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne
dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter
udtalelse fra fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage henlæggelser.
§ 43. Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere,
bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en
ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må
overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte
personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.
Stk. 2. Ydelse af lån og sikkerhedsstillelse for lån
til den i stk. 1. nævnte kreds er ikke tilladt.
Kapitel 8
Erstatning
§ 44. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og
granskningsmænd, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller
uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til revisorer. Er et revisionsselskab valgt til
revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er
overdraget, erstatningsansvarlige.
Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes
rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne
i øvrigt.
§ 45. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod
bestyrelsesmedlemmer, direktører, granskningsmænd, revisorer eller tredjemand
kan træffes af bestyrelsen eller fondsmyndigheden.
§ 46. De i § 44, stk. 1 og 2, nævnte personer er
tillige erstatningsansvarlige for skade, de under udførelsen af deres hverv
forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kreditorer eller tredjemand.
Stk. 2. § 44, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 47. Søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører,
granskningsmænd eller revisorer kan anlægges ved retten på det sted, hvor
fonden har sit hjemsted.
Kapitel 9
Ændring af vedtægten m.v.
§ 48. Efter indstilling fra bestyrelsen og med
justitsminisamtykke kan fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en
vedtægt ændres. Det kan herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre
erhvervsdrivende fonde eller opløses.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse,
uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller andre ret til at ændre
vedtægten.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene eller af
bestyrelsen med fondsmyndighedens tilladelse.
§ 49. Justitsministeren kan efter forhandling med
fondsmyndigheden og bestyrelsen beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal
ændres, når bestemmelsen er uigennemførlig eller har vist sig klart
uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Justitsministeren kan beslutte, at en
vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller
oprettelsesdokumentet for fonden.
§ 50. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
opløsning af erhvervsdrivende fonde.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,
hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder
anvendelse på:
1) fusion af erhvervsdrivende fonde,
2) fusion, hvorved en moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et
aktie- eller anpartsselskab.
§ 51. Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den
anmeldes som erhvervsdrivende fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Anmeldelsen skal være modtaget senest 4 måneder efter, at fonden er blevet
erhvervsdrivende. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra
bestyrelsen om virksomheden. Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, og §
9 finder anvendelse ved registreringen.
§ 52. Hvis en fond ophører med at drive
erhvervsvirksomhed, skal bestyrelsen anmelde dette til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse
for virksomhedens ophør. Fonden slettes af registeret for erhvervsdrivende
fonde med virkning fra det kommende regnskabsårs begyndelse, og styrelsen
underretter fondsmyndigheden herom.
Kapitel 10
Anmeldelse og registrering
Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver
Granskning
Anmeldelse
§ 53. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen føres et
register over fonde, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i
henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder efter, at vedtægten er
underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal den senest anmeldes
umiddelbart efter boets slutning.
Stk. 3. Ændring i en fonds vedtægt eller ændring i et
forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så anmeldelsen er modtaget
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at vedtægten er
underskrevet, eller at forholdet er ændret.
Stk. 4. Det reviderede og godkendte årsregnskab med
eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, så det er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter
regnskabsårets afslutning.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart
af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til fondsmyndigheden.
§ 53 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold
til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.
stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,
jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en
månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens lænde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.
stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
§ 54. Ved stiftelse, forhøjelse eller nedsættelse af
grundkapitalen skal anmeldelsen vedlægges oplysning om de dermed forbundne
omkostninger.
Registrering
§ 55. Registrering skal nægtes, såfremt det anmeldte
ikke er i overensstemmelse med denne lov, med bestemmelser, som er fastsat i
medfør af § 11, stk. 1, § 50 og § 60, stk. 1, eller med vedtægten.
Stk. 2. Kan en anmeldelse ikke registreres på grund af
en fejl eller mangel, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte en frist
til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden den fastsatte frist, nægtes
registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om
nægtelse af registrering og grunden hertil.
§ 56. Registreringer i registeret for
erhvervsdrivende fonde efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold
til loven og modtagelse af årsregnskab m.v. efter § 53, stk. 4, skal straks
bekendtgøres i Statstidende.
Stk. 2. Indholdet af bekendtgørelser i Statstidende
anses for at være kommet til tredjemands kundskab.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at
alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig
registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og
offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med
eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i
edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet
til tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som
offentliggørelse i Statstidende.
Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver
§ 57. Fondsmyndighed efter denne lov udøves af
erhvervsministeren. Henhører fondens hovedformål under justitsministerens
forretningsområde, udøves fondsmyndigheden af justitsministeren. Det samme
gælder, hvis fonden har flere ligestillede formål, der ikke hører under samme
minister.
Stk. 2. Ved overtrædelse af bestemmelserne i denne lov
kan fondsmyndigheden eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen give bestyrelsen,
direktør eller revisor pålæg om at bringe forholdet i overensstemmelse med
lovens regler.
Stk. 3. Fondsmyndigheden og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele
forlængelse af de frister, der er fastsat i denne lov.
§ 57 a. Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i
hvilket omfang videregående regler om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter
skal gælde ved siden af lovens almindelige regler.
§ 58. Til dækning af udgifterne ved administration af
denne lov skal de enkelte fonde betale et gebyr, jf. § 60, stk. 2. Gebyret
betales henholdsvis ved registreringen og ved indsendelsen af årsregnskab.
Granskning
§ 59. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at
der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende en
erhvervsdrivende fond, dens forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger
en eller flere granskningsmænd. Udgifterne til granskning udredes foreløbig
af styrelsen, men afholdes af fonden.
Stk. 2. Reglen i § 61 h i årsregnskabsloven finder
anvendelse.
Stk. 3. Granskningsmændene skal afgive en skriftlig
beretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen fastsætter deres
vederlag.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart
af beretningen til fondsmyndigheden.
Særlige bestemmelser
§ 60. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter
regler om anmeldelse, om indsendelse af årsregnskaber m.v., om registrering
og om udgivelse af en fortegnelse over registrerede fonde. Styrelsen kan
fastsætte regler om, at dokumenter omfattet af denne lov kan udveksles
elektronisk, herunder indsendes til styrelsen, i en af styrelsen foreskrevet
standardiseret form. Sådanne elektroniske dokumenter sidestilles med
papirbaserede dokumenter i retlig henseende.
Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om
gebyrer i henhold til § 58 og regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter
m.v., bekendtgørelse og rykkerbreve ved for sen betaling. Styrelsen har
udpantningsret for gebyrerne.
Stk. 3. Ved registrering efter regler fastsat i medfør
af stk. 1, 2. pkt., kan styrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet
stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen
er lovligt foretaget, jf. § 55, stk. 1.
§ 61. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 37 og § 57, stk. 3, samt beretninger
efter § 59 er dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen bestemmer det.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at oplysninger, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som ikke
angår fondens erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgængelige.
§ 61 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser
efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte
regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 62. Krænker en registrering nogens ret, hører
spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolene. Sag herom skal
anlægges mod fonden senest seks måneder efter registreringens bekendtgørelse
i Statstidende. Retten tilsender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af
dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i
registeret for erhvervsdrivende fonde og ske bekendtgørelse i Statstidende.
Stk. 2. Andre afgørelser truffet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven bortset fra afgørelser som fondsmyndighed, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,
kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fastsættelse af
frist efter § 55, stk. 2, og meddelelse af fristforlængelse efter § 57, stk.
4, samt afgørelser efter § 5, stk. 2, § 37, § 57, stk. 3 og § 59 kan dog ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 11
Straffebestemmelser m.v.
§ 63. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden
lovgivning, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af
anmeldelser og årsregnskaber m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med
bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og
granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad
de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af:
1) § 23, § 25, stk.3, § 51 eller § 67, stk. 1,
2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan
straffes efter nævnte lovs § 65.
Stk. 3. Med bøde straffes grov eller gentagen
overtrædelse af § 19, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 43.
Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 64. Undlader en fonds bestyrelse, direktion eller
revisor i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem i forhold til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden, eller som påhviler dem
ifølge regler, der udstedes i medfør af loven, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Kapitel 12
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 65. Loven træder i kraft den 1. januar 1985. § 48,
jf. § 57, finder anvendelse fra dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves § 1, stk. 5, i lov nr. 370 af
13. juni 1973 om aktieselskaber, som senest ændret ved lov nr. 282 af 9. juni
1982. Endvidere udgår »og 5, » i § 1, stk. 4, i lov nr. 371 af 13.
juni 1973 om anpartsselskaber, som senest ændret ved lov nr. 283 af 9. juni
1982.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 66. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 28, stk.
2, for fonde, der var oprettet inden den 29. januar 1981, og som har til
hovedformål at udøve rederivirksomhed eller har den i § 1, stk. 2, nr. 3,
nævnte forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller anden virksomhed,
der har sådant hovedformål, bestemmes af erhvervsministeren. Disse fonde skal
i stedet udarbejde årsregnskab og eventuelt koncernregnskab efter reglerne i
aktieselskabslovens kapitel 12, bortset fra § 108, med de fravigelser og
tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold. Bestemmelserne i § 28,
stk. 3 og 4, anvendes med de fornødne tilpasninger.
§ 67. Inden seks måneder efter lovens ikrafttræden
skal bestående erhvervsdrivende fonde anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Inden et år efter lovens ikrafttræden skal
bestående erhvervsdrivende fonde opfylde bestemmelserne i denne lov,
medmindre erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren helt
eller delvis undtager fra dette krav. Dette gælder dog ikke § 4, stk. 1 og 2,
§ 6, § 8 og § 17. For fonde oprettet før lovens ikrafttræden gælder § 12,
stk. 1, 2. pkt., først, når der skal udpeges et medlem af bestyrelsen. (* 1)
Stk. 3. Inden tre år efter lovens ikrafttræden skal
bestående fonde tilvejebringe en grundkapital på mindst 300.000 kr. Dette
gælder dog ikke, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på grundlag af en
erklæring derom fra bestyrelsen finder, at det under hensyn til fondens
forhold må anses for udelukket at tilvejebringe en grundkapital af den nævnte
størrelse. Bestyrelsens erklæring skal være ledsaget af en udtalelse fra
revisor.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., gælder ikke for
fonde, der omfattes af § 11, stk. 2.
§ 68. Bliver en fond, der er optaget i
foreningsregisteret, optaget i registeret for erhvervsdrivende fonde, og
bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden af foreningsregisteret.
Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Lov nr. 851 af 23. december 1987
(Overførsel af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Anke)
Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder ikraft den 1. januar 1988.
Lov nr. 815 af 21. december 1988
(Ændring af bestemmelser om revision)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989,
således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989
eller senere.
Stk. 2-4. (Udeladt)
§ 9
I § 9 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,
men kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser,
som landsdelenes særlige særlige forhold medfører.
Lov nr. 105 af 15. februar 1989
(Elektronisk registrering m.v.)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 308 af 16. maj 1990
(Gennemførelse af 7. direktiv om konsoliderede regnskaber)
Indeholder bl.a. følgende ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1991, og
bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt
§ 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra denne dato.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 4, nr. 3-7, finder
anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere.
Stk. 3. (Udeladt)
§ 8
Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 350 af 6. juni 1991
(Afbureaukratisering af fondslovgivningen)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2 og 3. (Udeladt)
§ 6
Justitsministeren henholdsvis industriministeren fastsætter de regler, der
er nødvendige til lovens gennemførelse.
§ 7
I § 7 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,
men at bl.a. § 2, som vedrører ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde, kan
sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold medfører.
Lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v.
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 126
§ 126, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren til at
sætte dele af loven i kraft ved bekendtgørelse. Ved bekendtgørelse nr. 334 af
30. april 1996 er dele af loven sat i kraft den 1. maj 1996, herunder § 118,
som vedrører ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.
Lov nr. 377 af 22. maj 1996
(Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2. fase af
lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber og elektronisk
dataudveksling m.v).
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 14
I § 14, stk. 1, fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Af § 14, stk. 2, fremgår det dog, at bl.a. lovens § 4, nr. 8, som vedrører
ændring af § 53, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, har virkning fra
den 1. februar 1996.
§ 17
I § 17 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,
men at bl.a. § 4, som vedrører ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde, kan
sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 386 af 22. maj 1996
(Ændringer som følge af værgemålsloven)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 34
I § 34 fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. januar 1997.(* 2)
§ 35
I § 35 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,
men at bl.a. § 8, som vedrører ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde, kan
sættes i kraft ved anordning for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Erhvervsministeriet, den 20. juni 1996
Mimi Jakobsen
/ Niels Henrik Englev
Officielle noter
(* 1) Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 862
af 14. december 1990 omhandler fondsmyndighedens godkendelse af mindst et
medlem af fondens bestyrelse i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en
egenkapital på mindst 1 mill. kr. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 350 af
6. juni 1990.
(* 2) Lov nr. 386 af 22. maj 1996: Træder først i kraft den 1. januar
1997. Indtil da affattes § 13, 1. pkt., således:
»§ 13. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være
myndige.«
§ 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 3. Revisor skal være myndig.«
Lignende dokumenter
- 96-146.432 - erhvervsdrivende fond (05. marts 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. marts 1997
- 97-12.535 - Fond anses for at være erhvervsdrivende (08. januar 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 1998
- 96-97.317 - Selvejende institution,betingelser (10. februar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. februar 1997
- 96-66.460 - Erhvervsdrivende fond (08. januar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 1997
- Kendelse af 20. marts 1996. 95-39.865 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. marts 1996
- 2006-0005255 Sletning af fond i registeret for erhvervsdrivende fonde på grund af manglende erhvervsmæssig aktivitet (31. oktober 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 2006