Spring til indhold

Retsinformation

Gebyr, provision, renteændring (* 1)

KEN nr 51464 af 28/11/1988Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Gebyr, provision, renteændring (* 1)

Kendelse af 28. november 1988 i sag 25/1988.

Ifølge den kreditaftale, som en kunde K i juni 1987 havde indgået med

pengeinstituttet P, forrentedes kreditten med en variabel rente, der ved

oprettelsen udgjorde 15% p.a., ligesom det var anført, at P's sædvanlige

vilkår for kreditter af den pågældende type, som var vedhæftet aftalen, var

gældende for denne. Heri forbeholdt P sig bl.a. at ændre regler og satser for

beregning af rente, og der var endvidere bl.a. indeholdt bestemmelser om

overtræksrente, validering og om P's afkrævning af gebyr ved udsendelse af

rykkerskrivelser samt ved P's besvarelse af forespørgsler i henhold til

lovgivningen fra offentlige myndigheder om kreditten, herunder et af P

fastsat gebyr for udfærdigelse af fotokopier af bilag og udskrifter.

På den kontoudskrift pr. 30. september 1987, som blev sendt til K i

begyndelsen af oktober, var forneden med store, fede typer anført:

»RENTEÆNDRING PÅ DERES ... KONTO«, og med almindelige typer

meddeltes, at P pr. 30. september 1987 havde nedsat debetrenten til 13% p.a.

og således, at der blev beregnet provision med 0,5% pr. kvartal af kredittens

maksimum - eller eventuel højere skyld.

K blev først opmærksom på denne ændring ved læsning af en af P i

begyndelsen af 1988 udstedt generel orienteringspublikation og klagede efter

forgæves henvendelse til P til Ankenævnet med påstand om, at det

provisionsbeløb på 125 kr., som var debiteret hans konto pr. 31. december

1988, blev krediteret kontoen.

P påstod frifindelse under henvisning til sine almindelige

forretningsbetingelsers § 1, hvori det bl.a. hedder: »For kundeforholdet

gælder de betingelser og satser vedrørende rente, validering, provisioner og

gebyrer, som er fastsat af banken. De nævnte betingelser og satser kan til

enhver tid ændres uden varsel.«

Ankenævnet tog K's påstand til følge. Et flertal på 3 medlemmer udtalte:

»Når henses til, at der ikke blot var tale om en almindelig

Læs alt

renteregulering, men om en principiel og betydningsfuld ændring af vilkårene

for kreditten, burde indklagede for i videst muligt omfang at sikre, at

kontohaverne blev opmærksom på ændringen, have givet meddelelsen herom i en

særskilt skrivelse. Da dette ikke er sket, og da det må lægges til grund, at

klageren som følge heraf først blev opmærksom på ændringen i januar 1988,

findes klagerens påstand at burde tages til følge«.

Et mindretal på 2 medlemmer udtalte:

»Det findes ikke i sig selv at kunne kritiseres, at meddelelsen om

den omhandlede ændring af vilkårene for kreditten er givet på kontoudtoget,

og meddelelsen findes at fremtræde som tilstrækkelig iøjnefaldende og klar.

Ændringen burde imidlertid have været meddelt med et rimeligt varsel, og ikke

som sket uden varsel, og disse medlemmer er af den grund enige i, at

klagerens påstand bør tages til følge.«

Lignende dokumenter