Spring til indhold

Retsinformation

Overtræksrente og provision, god pengeinstitutpraksis (* 1)

UDT nr 51178 af 17/02/1982UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Overtræksrente og provision, god

pengeinstitutpraksis (* 1)

I forbindelse med de ordinære undersøgelser af pengeinstitutterne såvel som

gennem klager modtaget fra pengeinstitutkunder er tilsynet blevet gjort

bekendt med, at flere banker og sparekasser følger en praksis med hensyn til

beregning af overtræksrente og -provision, som ikke kan anses for forenelig

med god bank- og sparekassepraksis.

Det er en almindelig og anerkendt praksis, at banker og sparekasser

beregner sig en højere rente eller provision for overtræk på kassekredit. Det

har imidlertid vist sig, at der hersker en forskellig opfattelse af, hvad der

i denne forbindelse bør forstås ved overtræk .

I adskillige tilfælde har tilsynet erfaret, at der uden kundens vidende

beregnes overtræksrente for træk på kassekredit udover det beløb, der er

indkodet som kredittens maximum, uanset at banken eller sparekassen har

godkendt en midlertidig eller længerevarende forhøjelse af kreditten, men

hvor aftalen om forhøjelsen er sket formløst, undertiden stiltiende, og hvor

det indkodede maximum derfor ikke er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

Ikke sjældent har der været tale om træk op til beløb mange gange større end

det fastsatte maximum og over så lang en periode, at der reelt har været tale

om en permanent forhøjelse.

Tilsynet har i sådanne tilfælde gjort pengeinstituttet bekendt med, at

denne praksis måtte anses for stridende imod bank- og sparekasselovens § 1,

stk. 6, og at den måtte bringes til ophør.

Under hensyn til omfanget af den nævnte praksis finder tilsynet det

nødvendigt at henlede bankernes og sparekassernes opmærksomhed på, i hvilke

tilfælde tilsynet finder det i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse,

at kassekreditkunder belastes med overtræksrente og/eller - provision.

I de tilfælde, hvor en kunde uden forudgående tilladelse overtrækker sin

kassekredit, må pengeinstituttet anses for berettiget til at opkræve

overtræksrente og -provision uden forudgående meddelelse herom til

Læs alt

kontohaveren, idet der her er tale om kundens tilsidesættelse af

kreditaftalen. At pengeinstituttet honorerer checken, kan ikke i sådanne

tilfælde sidestilles med en øget kreditbevilling, idet kunden efterfølgende

vil blive gjort bekendt med overskridelsen med krav om berigtigelse.

En stiltiende anerkendelse af en kundes gentagne overtræk kan imidlertid

få karakter af en godkendelse, der må indebære, at pengeinstituttet enten

ophører med beregning af overtræksrente, naturligt i forbindelse med en ny

aftale med kunden om dennes fremtidige kreditfaciliteter, eller gør kunden

bekendt med, at overtræk, uanset at de godkendes, bliver belastet med øgede

omkostninger, såfremt dette kan anses for rimeligt, jfr. nedenfor.

Såfremt kunden forud for træk opnår pengeinstituttets tilladelse til at

trække udover det for kreditten fastsatte maximum, er der i realiteten tale

om en bevilget midlertidig forhøjelse af kredittens maximum, hvorfor det ikke

kan anses for korrekt som almindelig regel at beregne overtræksrente og

-provision i sådanne tilfælde.

Hvis særlige forhold imidlertid måtte gøre det rimeligt at betragte den

midlertidige forhøjelse som et overtræk i den her nævnte forstand, må

pengeinstituttet forinden underrette kunden om de rente- og provisionsmæssige

konsekvenser af overtrækket, medmindre kunden tidligere er blevet gjort

bekendt med pengeinstituttets regler herom. Til sådanne særlige forhold kan

henregnes de tekniske problemer der ved ganske kortvarige overtræk kan være

forbundet med at ændre det indkodede maximum så betids, at den edb-mæssige

beregning af overtræksrente og -provision kan undgås. Der kan endvidere være

tale om en afvejning af, om de med en teknisk ændring af maximum eventuelt

forbundne omkostninger for kunden står i rimeligt forhold til den øgede

udgift der vil blive en følge af beregning af overtræksrente.

Det bemærkes, at tilsynet ikke finder det tilstrækkeligt som grundlag for

opkrævning af overtræksrente og -provision, i sådanne tilfælde blot at

henvise til, at det af kassekreditkontrakten og pengeinstituttets almindelige

forretningsbetingelser fremgår, at der for kreditten beregnes renter og

provision efter pengeinstituttets til enhver tid gældende regler.

For forbrugskreditter er der med kreditaftaleloven af 13. juni 1990

§ 12 indført en lovregulering af kreditgivers oplysningsforpligtelse ved

stiltiende overtræk. Den årlige nominelle rente og eventuelle omkostninger

ved et overtræk kræves meddelt låntager, når det stiltiende accepterede

overtræk har varet over 3 måneder. Finanstilsynet mener ikke, at der

herudover kan stilles krav til pengeinstitutterne.

Finanstilsynets 1982-afgørelse er uændret gældende for

erhvervskreditter , hvilket indebærer, at den for forbrugskreditter

fastsatte 3-månedsregel ikke uden videre kan anses anses for gældende for

erhvervskreditter.

Lignende dokumenter