Spring til indhold

Retsinformation

Udlån. Inkassorente. Oplysning om renter og restgæld. (* 1)

KEN nr 60453 af 26/10/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Udlån. Inkassorente. Oplysning om renter og

restgæld. (* 1)

Kendelse af 26. oktober 1992 i sag nr. 503/90 (Udlån. Inkassorente.

Oplysning om renter og restgæld).

I september 1986 forhøjedes et lån ydet af pengeinstituttet P til klagerne

K til 92.000 kr. I gældsbrevet var henvist til P's almindelige

lånebetingelser, i hvis pkt. 13 om misligholdelse var anført:

»Som følge af misligholdelsen beregnes et gebyr til fremsendelsen af

påkrav, ligesom der beregnes morarenter af forfaldne ikke betalte ydelser

efter sparekassens regler herom.«

I lånebetingelsernes pkt. 21 var endvidere henvist til P's almindelige

forretningsbetingelser, i hvis pkt. 5 var anført:

»Udover de i pkt. 4 nævnte ydelser er sparekassen berettiget til at

kræve betaling af kunden:

Sparekassens udgifter i tilfælde af kundeforholdets misligholdelse,

herunder et af sparekassen fastsat gebyr for udsendelse af rykkerskrivelser,

juridisk bistand m.v.

En af sparekassen fastsat overtræksrente, provision eller morarente

såfremt en konto kommer i overtræk eller i restance eller udnyttes i strid

med indgåede aftaler med sparekassen.«

I august 1989 overgav P lånet til inkasso og forhøjede rentesatsen på

lånet til P's inkassorentesats på 19% p.a. I september 1989 anmodede P's

advokat K om at indbetale 98.713,69 kr. på lånet, som var opgjort således, at

95.292 kr. udgjorde lånets restgæld, 402,34 kr. påløbne renter og 3.019,35

kr. inkassoomkostninger.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

fremkomme med en opgørelse af tilskrevne renter og restgælden, at indgå en

rimelig afdragsordning, samt at nedsætte den anvendte rentesats.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets afgørelse var således:

Læs alt

»K har i lånets løbetid modtaget årsopgørelse vedrørende lånet med

angivelse af tilskrevne renter og restgæld, ligesom K i forbindelse med

lånets overgivelse til inkasso modtog en opgørelse af gælden. K har endvidere

modtaget oplysning om, hvorledes der efter sagens overgivelse til inkasso

forholdes med hensyn til renter, hvorved bemærkes, at spørgsmålet om

skattemæssig fradragsret for disse renter beror på bestemmelsen i

ligningslovens § 5, stk. 7, og at K vil kunne få de i denne forbindelse

nødvendige oplysninger ved henvendelse til P's advokat. Der findes herefter

ikke at være grundlag for at pålægge P at meddele K yderligere oplysninger

vedrørende renter og restgæld.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetance at pålægge P at indgå en

afdragsordning med K.«

Tre medlemmer udtalte herefter:

»Ved den citerede bestemmelse i de almindelige lånebetingelsers pkt.

13, jf. også pkt. 5 i de almindelige forretningsbetingelser, hvortil der

henvises i lånebetingelserne, findes P på gyldig måde at have betinget sig

ret til i tilfælde af forsinket betaling at kræve en morarente, der

overstiger kreditrenten.

Herefter, og da vi ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte

den af P fastsatte morarente som urimelig, stemmer vi for heller ikke at tage

klagen til følge på dette punkt.«

To medlemmer udtalte:

»Vi finder ikke, at der ved de citerede bestemmelser i P's

almindelige lånebetingelser og almindelige forretningsbetingelser er skabt

fornøden hjemmel for, at P kan forlange en morarente, der overstiger

kreditrenten, jf. herved dommen U 1991.354 Ø. Vi stemmer derfor for, at P

tilpligtes at nedsætte den efter lånets overgivelse til inkasso beregnede

rente til den sædvanlige kreditrente.«

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets

årsberetning for 1992.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter