En generalforsamlings bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage ændringer i en vedtægtsbestemmelse om forbud mod at eje en bestemt procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 79) kunne ikke anvendes til at gennemføre en herfra efter sit indhold forskellig vedtægtsændring om bestyrelsens samtykke til erhvervelse og af en bestemt procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 172).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Aktieselskabsloven § 172 ophævet 3 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 79 ophævet 13 afgørelser
Teksten
En generalforsamlings bemyndigelse til
bestyrelsen til at foretage ændringer i en vedtægtsbestemmelse om forbud mod
at eje en bestemt procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 79)
kunne ikke anvendes til at gennemføre en herfra efter sit indhold forskellig
vedtægtsændring om bestyrelsens samtykke til erhvervelse og af en bestemt
procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 172).
Som advokat for K Bank A/S har K ved skrivelse af 12. januar 1989 klaget
over, at Erhvervs-og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 29. december 1988 har
afslået registrering af en nærmere bestemt vedtægtsændring i henhold til en
bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen, men fastholdt at den i
§ 172 i aktieselskabsloven fastsatte procedure skal følges, såfremt
bestemmelsen ønskes indført.
Sagens omstændigheder er følgende:
På en ekstraordinær generalforsamling i K Bank A/S den 30. juni 1988 og en
efterfølgende ekstraordinær generalforsamling den 14. juli 1988 blev vedtaget
følgende ændring til § 3 i bankens vedtægter:
»Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, dog at
overdragelsen af aktier til en erhverver, der har eller ved erhvervelsen
opnår 5 procent eller mere af bankens aktiekapital, kræver bankens samtykke.
Banken må kun meddele samtykke, hvis overdragelsen sker som led i (1)
aktiernes overdragelse til et holdingselskab oprettet som led i
strukturændring af banken med dennes tiltrædelse eller (2) rekonstruktion af
banken i forståelse med Finanstilsynet efter kapitaltab.
Banken skal give meddelelse om godkendelse eller afslag inden 5 børsdage
efter at have modtaget anmodning om overdragelsens godkendelse.
Aktier, der erhverves trods nægtet samtykke, skal omgående afhændes af
erhververen.
Indtil afhændelsen giver de ingen rettigheder i selskabet. Ved beregningen
af de 5 procent anses en aktionær også at eje aktier, som tilhører en anden
på aktionærens regning, eller som tilhører en virksomhed, som er
Læs alt
koncernforbundet eller associeret med aktionærerne, eller hvorover denne har
en bestemmende indflydelse.
Udgør forskellige aktionærer, bortset fra bankens ledelse og medarbejdere,
en interessegruppe, anses de ved 5 procent beregningen som en aktionær.
Generalforsamlingen vedtog endvidere følgende:
»Ligeledes enstemmigt meddelte generalforsamlingen bemyndigelse til
bestyrelsen, til at foretage enhver ændring i eller tilføjelse til det
vedtagne, som måtte blive skønnet hensigtsmæssig i forbindelse med samtlige
vedtagne punkters registrering og stadfæstelse, hhv. bankens fortsatte
børsnotering. Bestyrelsen bemyndiges herunder til om fornødent at udskyde det
vedtagne ikrafttrædelse eller ophæve det helt eller delvist.«
I skrivelse af 6. september 1988 afslog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at
registrere vedtægtsændringen, idet styrelsen fandt, at den ikke var udtryk
for en sådan samtykkeregel som omhandlet i aktieselskabslovens § 172, stk. 1,
men derimod en egentlig ejermaksimeringsregel , der indebar en begrænsning i
omsættelighed af aktierne og som kun kunne vedtages med alle aktionærernes
samtykke, jf. aktieselskabslovens § 79, stk. 1, nr. 3.
Efter forskellige forhandlinger fremtrådte K Bank A/S
registreringsbegæring herefter i følgende ordlyd:
»Der gælder følgende indskrænkninger i aktiernes omsættelighed:
Overdragelse af aktier til en erhverver, der har eller ved erhvervelsen opnår
10% eller mere af bankens aktiekapital, kræver bankens samtykke, medmindre
erhvervelsen sker som led i aktiernes overdragelse til et holdingselskab som
led i en af banken forestået eller tiltrådt strukturændring af banken eller
som led i en rekonstruktion af banken i forståelse med Finanstilsynet efter
kapitaltab.
Banken må ikke administrere samtykkeklausulen, så dens benyttelse medfører
markedsforstyrrelser. Banken forpligter sig generelt til ikke at behandle en
erhverver mindre imødekommende end tidligere erhververe, og banken må derfor
ikke nægte en erhverver samtykke, såfremt vedkommende efter erhvervelsen ikke
har en større procentdel af bankens aktiekapital end en erhverver, til hvem
samtykke tidligere er meddelt.
Der gælder i øvrigt ingen særlige forskrifter for meddelelse af samtykke.
Sådanne kan kun fastlægges gennem vedtægtsbestemmelse.
Overdragelse, der kun i formen fremstår som anden overgang, herunder
kreditorforfølgning, er omfattet af samtykkebestemmelsen.
Aktier, som (1) tilhører en anden for en aktionærs regning, eller som (2)
tilhører en virksomhed, der er afhængig af eller koncernforbundet eller
associeret med aktionæren, eller som (3) tilhører aktionærer, der - bortset
fra bankens ledelse og medarbejdere - udgør en interessegruppe, anses i
henseende til foranstående grænse som tilhørende en aktionær.
Banken skal give meddelelse om godkendelse eller afslag inden 5 børsdage
efter at have modtaget anmodning om overdragelsens godkendelse. Aktier, der
erhverves trods nægtet samtykke, skal omgående afhændes af erhververen.
Indtil afhændelsen giver de ingen rettigheder i selskabet. Ved beregningen af
de 10 procent anses en aktionær også at eje aktier, som tilhører en anden på
aktionærens regning, eller som tilhører en virksomhed, som er
koncernforbundet eller associeret med aktionæren, eller hvorover denne har en
bestemmende indflydelse. Udgør forskellige aktionærer, bortset fra bankens
ledelse og medarbejdere, en interessegruppe, anses de ved 10
procent-beregningen som en aktionær.
Med citat af afsnit 1 og 2 i det nævnte ændrede forslag meddelte Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen herefter i skrivelse af 29. december 1988, at denne
formulering kunne registreres, idet styrelsen samtidig bemærkede, at der som
en betingelse for registrering i vedtægterne måtte optages en bestemmelse om,
at der ikke gælder særlige interne forskrifter for meddelelse af samtykke.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemærkede endvidere, at formuleringen ikke
konkret kunne udføres ved udnyttelse af den af generalforsamlingen afgivne
bemyndigelse til bestyrelsen. Styrelsen henviste i skrivelse af 29. december
1988 til, at en bemyndigelse afgivet af en generalforsamling til bestyrelsen
til ændring af vedtægterne kun kan vedrøre spørgsmål af formel/redaktionel
karakter angående det på generalforsamlingen vedtagne. Da den foreliggende
ændring fra det af generalforsamlingen vedtagne til det nu foreliggende
forslag til vedtægter ændrede bestemmelsens karakter fra at være en
»ejermaksimeringsbestemmelse« til at være en
»samtykkebestemmelse«, og da et sådant karakterskift går ud over,
hvad der kunne forstås ved noget formelt/redaktionelt kunne
generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen således ikke benyttes.
I klagen af 12. januar 1989 senere suppleret i skrivelse af 27. juni 1989
har K Bank A/S blandt andet gjort følgende gældende:
»... Vedtagelsen på generalforsamlingen skete i medfør af den særlige
regel i AL § 172, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan man med særlig
majoritet - i modsætning til hovedreglen i § 79, stk. 1, nr. 3, der kræver
alle aktionærers tiltrædelse - vedtage, at selskabets samtykke kræves til
overdragelse af aktier. Banken har gjort det »mindre i det mere« og
vedtaget, at samtykke alene kræves, hvis erhververen har eller ved
erhvervelsen får en vis procentdel af bankens aktiekapital...'
»... På bankens vegne gør jeg gældende , at den meddelte bemyndigelse
fra generalforsamlingen til bestyrelsen er så vidtgående og netop blev
udfærdiget og begrundet med henblik på en situation som den foreliggende, at
de nu foretagne ændringer klart ligger inden for rammerne af denne
bemyndigelse...«
»... På bankens ekstraordinære generalforsamlinger, hvor jeg på
bankbestyrelsens vegne detaljeret redegjorde for forslagene og disses
baggrund, blev det meget nøje understreget over for forsamlingen, at der ikke
var tale om en absolut ejerloftsbestemmelse, men om en samtykkeregel, som
blev foreslået af bestyrelsen i medfør af aktieselskabslovens § 172. Dette
kan jeg om fornødent selv bevidne. Det blev ligeledes præciseret over for
generalforsamlingen, hvilket jeg også kan bevidne, at der var tale om nogle
relativt usædvanlige ændringer, der utvivlsomt ville undergå endog betydelige
ændringer gennem forhandlinger med myndighederne inden den endelige
stadfæstelse og registrering. Generalforsamlingerne traf således deres
beslutninger med fuldt kendskab til, at betydelige ændringer i det vedtagne
ville blive nødvendige.
Herefter repeterer jeg for den gode ordens skyld, hvad der i indkaldelsen
til den første generalforsamling var foreslået:
»Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, dog at
overdragelse af aktier til en erhverver, der har eller ved overdragelsen
opnår 5 procent eller mere af bankens aktiekapital, kræver bankens
samtykke.«
Der var ikke medtaget noget forslag om, at banken kun måtte meddele dette
samtykke, hvor overdragelsen skete som led i strukturændring eller
rekonstruktion. Denne tilføjelse kom først senere ind som følge af
forhandlingerne med fondsbørsen. Det må derfor ligge klart, at ændringerne
fra begyndelsen er lagt op som en samtykkeregel efter § 172.
»... Begge generalforsamlinger har ønsket en samtykkebestemmelse, som
giver banken mulighed for at nægte erhvervelsen over den valgte grænse. Kun
den nærmere formulering har generalforsamlingerne overladt til bestyrelsens
forhandling med myndighederne.
Ganske vist ligger der heri en delegation af kompetence, men der ligger
kun en delegation til at foretage vedtægtsændringer, som ligger indenfor,
hvad generalforsamlingen - tilkendegivet - selv ønskede og forventede. Det er
derfor min opfattelse, at delegationens omfang ligger indenfor de grænser,
som accepteres af teori og praksis.
Jeg henviser herved til artikel 37, stk. 2, i udkastet til EF's 5.
selskabsdirektiv, hvor man til delegationsmulighederne netop henregner
konsekvensbeslutninger som følge af allerede trufne
generalforsamlingsbeslutninger, samt ændringer, som er påbudt af en
forvaltningsmyndighed, hvis tilladelse er nødvendig for vedtægtsændringens
gyldighed, jfr. K: Generalforsamling og beslutning (1983) s. 145 f.«
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i redegørelse til ankenævnet af 2. maj
1989 afgivet blandt andet følgende bemærkninger:
»... I aktieselskabsloven er det principielt generalforsamlingens
eksklusive kompetence at foretage ændringer af et selskabs vedtægter.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Aktieselskabs-registret) har imidlertid i
praksis accepteret, at ændringer af formel/redaktionel karakter har kunnet
gennemføres på grundlag af en generalforsamlingsbemyndigelse til bestyrelsen.
Grunden til dette er, at det vil være for formalistisk at forlange en ny
vedtagelsesprocedure, når det med sikkerhed kan konstateres, at
generalforsamlingen ville havde godkendt en given ændring, hvis den havde
været klar over en eventuel registreringshindring.
I det foreliggende tilfælde har generalforsamlingerne gennem vedtagelse af
de oprindelige forslag tilkendegivet, at en ejermaksimeringsbestemmelse
ønskedes indføjet, i øvrigt i den vildfarelse, at vedtagelse kunne ske blot
ved iagttagelse af aktieselskabslovens § 172.
Når man, som i den foreliggende situation, ønsker at ændre reglen fra at
være en ejermaksimeringsregel til at være en samtykkeregel, skifter reglen
efter styrelsens opfattelse karakter, uanset om man anlægger en »det
mindre i det mere« -synsvinkel på problemet. Et sådant karakterskift
ligger efter styrelsens opfattelse uden for, hvad der med sikkerhed kan
konstateres, at generalforsamlingerne ville have godkendt, hvis de var blevet
stillet over for problemet, og ligger således uden for, hvad der i praksis
kan accepteres.
Det anføres på side 2 i advokat K's ..... skrivelse af 12. januar 1989 til
nævnet, at der på generalforsamlingerne blev afgivet endog ganske vide
bemyndigelser til bestyrelserne til ændring af vedtægterne, hvis dette måtte
blive forlangt som betingelse for registrering.
Dette ændrer ikke ved styrelsens opfattelse, idet en sådan bemyndigelses
anvendelse må anses som et tilfælde af generel delegation af kompetence til
et andet selskabsorgan. Dette accepteres hverken i teori eller praksis.
I øvrigt bemærkes, at anvendelse af et EF-direktivs regler som
fortolkningsbidrag kræver, at direktivet er vedtaget, hvilket ikke er
tilfældet med 5. selskabsdirektiv.'
Ankenævnet skal udtale:
Spørgsmålet om hvorvidt den på generalforsamlingerne den 30. juni 1988 og
14. juli 1988 vedtagne ændring til § 3 i K Bank A/S' vedtægter må anses som
en samtykkebestemmelse omfattet af aktieselskabslovens § 172 eller en
omsættelighedsindskrænkning i form af et ejerloft omfattet af
aktieselskabslovens § 79 er afgjort i den samtidig hermed afsagte kendelse i
ankenævnets sag j.nr. 88-34.009, A Bank A/S mod Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Der henvises til såvel flertallets som dissentierende
sagkyndiges præmisser i denne kendelse.
4 medlemmer af ankenævnet, Dullum, Gulmann, Vastrup og Niels Larsen,
udtaler yderligere:
Den af generalforsamlingerne den 30. juni 1988 og 14. juli 1988 behandlede
vedtægtsændring, der indebærer et forbud mod aktionærernes ret til at eje 5%
eller mere af aktiekapitalen i selskabet, er omfattet af aktieselskabslovens
§ 79. Det nu foreliggende forslag - således som det er godkendt af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen - omhandler en begrænsning i aktiernes omsættelighed,
der beror på, at bestyrelsen efter en bedømmelse i hvert enkelt tilfælde
meddeler en eller flere aktionærers samtykke til at erhverve 10% eller mere
af aktiekapitalen og er således omfattet af aktieselskabslovens § 172. Efter
forskellen i indhold mellem den på generalforsamlingerne behandlede
vedtægtsændring og det nu foreliggende forslag, tiltrædes det, at forslaget
ikke kan gennemføres uden at være vedtaget på sædvanlig måde af selskabets
generalforsamling, uanset den vidtgående bemyndigelse til bestyrelsen.
1 medlem af ankenævnet, Trolle, udtaler yderligere:
Det følger af mine bemærkninger i dissensen til kendelsen i ankenævnets
sag j.nr. 88-34.009 A Bank A/S mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at såvel
den på de nævnte generalforsamlinger i K Bank A/S behandlede og vedtagne
ændring til § 3 i selskabets vedtægter som det nu af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen godkendte forslag har hjemmel til at blive registreret i
medfør af aktieselskabslovens § 172, stk. 1. Jeg stemmer derfor for at
pålægge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at registrere vedtægtsbestemmelsen,
uden at det er nødvendigt, at bestyrelsen skal kunne udøve noget skøn,
hvilket netop er betænkeligt af hensyn til markedsforstyrrelse ved
omsætningen af aktier.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse af 29. december 1988.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Da en vedtægtsændring i et bestående aktieselskab, formuleret som en bestemmelse om samtykke fra bestyrelsen til at erhverve 10% eller mere af aktiekapitalen, udelukkende en aktieerhverver fra at opnå samtykke, kunne ændringer ikke vedtages efter aktieselskabslovens § 172, men skulle vedtages efter aktieselskabslovens § 79. Retsinformation · 24. september 1997
- Københavns Fondsbørs fandtes ikke at have begået retlige fejl ved vurderingen af en banks vedtægtsbestemmelser i relation til betingelsesbekendtgørelsens krav om aktiers fri omsættelighed. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Da en vedtægtsændring i et bestående aktieselskab, formuleret som en bestemmelse om samtykke fra bestyrelsen til at erhverve 10% eller mere af aktiekapitalen, udelukkende en aktieerhverver fra at opnå samtykke, kunne ændringer ikke vedtages efter aktieselskabslovens § 172, men skulle vedtages efter aktieselskabslovens § 79. Retsinformation · 24. september 1997
- 04-201.488 - Aktionær ikke klageberettiget (01. juli 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juli 2005
- Kendelse af 1. december 1993. 93-9.201 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. december 1993
- 03-147.555 - registreringsnægtelse kapitalnedsættelse (07. september 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 2004
- Københavns Fondsbørs fandtes ikke at have begået retlige fejl ved vurderingen af en banks vedtægtsbestemmelser i relation til betingelsesbekendtgørelsens krav om aktiers fri omsættelighed. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendelse af 3. april 1995. 94-51.120 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. april 1995