Spring til indhold

Retsinformation

En generalforsamlings bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage ændringer i en vedtægtsbestemmelse om forbud mod at eje en bestemt procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 79) kunne ikke anvendes til at gennemføre en herfra efter sit indhold forskellig vedtægtsændring om bestyrelsens samtykke til erhvervelse og af en bestemt procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 172).

KEN nr 60387 af 28/02/1991Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

En generalforsamlings bemyndigelse til

bestyrelsen til at foretage ændringer i en vedtægtsbestemmelse om forbud mod

at eje en bestemt procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 79)

kunne ikke anvendes til at gennemføre en herfra efter sit indhold forskellig

vedtægtsændring om bestyrelsens samtykke til erhvervelse og af en bestemt

procentdel af aktiekapitalen (aktieselskabslovens § 172).

Som advokat for K Bank A/S har K ved skrivelse af 12. januar 1989 klaget

over, at Erhvervs-og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 29. december 1988 har

afslået registrering af en nærmere bestemt vedtægtsændring i henhold til en

bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen, men fastholdt at den i

§ 172 i aktieselskabsloven fastsatte procedure skal følges, såfremt

bestemmelsen ønskes indført.

Sagens omstændigheder er følgende:

På en ekstraordinær generalforsamling i K Bank A/S den 30. juni 1988 og en

efterfølgende ekstraordinær generalforsamling den 14. juli 1988 blev vedtaget

følgende ændring til § 3 i bankens vedtægter:

»Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, dog at

overdragelsen af aktier til en erhverver, der har eller ved erhvervelsen

opnår 5 procent eller mere af bankens aktiekapital, kræver bankens samtykke.

Banken må kun meddele samtykke, hvis overdragelsen sker som led i (1)

aktiernes overdragelse til et holdingselskab oprettet som led i

strukturændring af banken med dennes tiltrædelse eller (2) rekonstruktion af

banken i forståelse med Finanstilsynet efter kapitaltab.

Banken skal give meddelelse om godkendelse eller afslag inden 5 børsdage

efter at have modtaget anmodning om overdragelsens godkendelse.

Aktier, der erhverves trods nægtet samtykke, skal omgående afhændes af

erhververen.

Indtil afhændelsen giver de ingen rettigheder i selskabet. Ved beregningen

af de 5 procent anses en aktionær også at eje aktier, som tilhører en anden

på aktionærens regning, eller som tilhører en virksomhed, som er

Læs alt

koncernforbundet eller associeret med aktionærerne, eller hvorover denne har

en bestemmende indflydelse.

Udgør forskellige aktionærer, bortset fra bankens ledelse og medarbejdere,

en interessegruppe, anses de ved 5 procent beregningen som en aktionær.

Generalforsamlingen vedtog endvidere følgende:

»Ligeledes enstemmigt meddelte generalforsamlingen bemyndigelse til

bestyrelsen, til at foretage enhver ændring i eller tilføjelse til det

vedtagne, som måtte blive skønnet hensigtsmæssig i forbindelse med samtlige

vedtagne punkters registrering og stadfæstelse, hhv. bankens fortsatte

børsnotering. Bestyrelsen bemyndiges herunder til om fornødent at udskyde det

vedtagne ikrafttrædelse eller ophæve det helt eller delvist.«

I skrivelse af 6. september 1988 afslog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at

registrere vedtægtsændringen, idet styrelsen fandt, at den ikke var udtryk

for en sådan samtykkeregel som omhandlet i aktieselskabslovens § 172, stk. 1,

men derimod en egentlig ejermaksimeringsregel , der indebar en begrænsning i

omsættelighed af aktierne og som kun kunne vedtages med alle aktionærernes

samtykke, jf. aktieselskabslovens § 79, stk. 1, nr. 3.

Efter forskellige forhandlinger fremtrådte K Bank A/S

registreringsbegæring herefter i følgende ordlyd:

»Der gælder følgende indskrænkninger i aktiernes omsættelighed:

Overdragelse af aktier til en erhverver, der har eller ved erhvervelsen opnår

10% eller mere af bankens aktiekapital, kræver bankens samtykke, medmindre

erhvervelsen sker som led i aktiernes overdragelse til et holdingselskab som

led i en af banken forestået eller tiltrådt strukturændring af banken eller

som led i en rekonstruktion af banken i forståelse med Finanstilsynet efter

kapitaltab.

Banken må ikke administrere samtykkeklausulen, så dens benyttelse medfører

markedsforstyrrelser. Banken forpligter sig generelt til ikke at behandle en

erhverver mindre imødekommende end tidligere erhververe, og banken må derfor

ikke nægte en erhverver samtykke, såfremt vedkommende efter erhvervelsen ikke

har en større procentdel af bankens aktiekapital end en erhverver, til hvem

samtykke tidligere er meddelt.

Der gælder i øvrigt ingen særlige forskrifter for meddelelse af samtykke.

Sådanne kan kun fastlægges gennem vedtægtsbestemmelse.

Overdragelse, der kun i formen fremstår som anden overgang, herunder

kreditorforfølgning, er omfattet af samtykkebestemmelsen.

Aktier, som (1) tilhører en anden for en aktionærs regning, eller som (2)

tilhører en virksomhed, der er afhængig af eller koncernforbundet eller

associeret med aktionæren, eller som (3) tilhører aktionærer, der - bortset

fra bankens ledelse og medarbejdere - udgør en interessegruppe, anses i

henseende til foranstående grænse som tilhørende en aktionær.

Banken skal give meddelelse om godkendelse eller afslag inden 5 børsdage

efter at have modtaget anmodning om overdragelsens godkendelse. Aktier, der

erhverves trods nægtet samtykke, skal omgående afhændes af erhververen.

Indtil afhændelsen giver de ingen rettigheder i selskabet. Ved beregningen af

de 10 procent anses en aktionær også at eje aktier, som tilhører en anden på

aktionærens regning, eller som tilhører en virksomhed, som er

koncernforbundet eller associeret med aktionæren, eller hvorover denne har en

bestemmende indflydelse. Udgør forskellige aktionærer, bortset fra bankens

ledelse og medarbejdere, en interessegruppe, anses de ved 10

procent-beregningen som en aktionær.

Med citat af afsnit 1 og 2 i det nævnte ændrede forslag meddelte Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen herefter i skrivelse af 29. december 1988, at denne

formulering kunne registreres, idet styrelsen samtidig bemærkede, at der som

en betingelse for registrering i vedtægterne måtte optages en bestemmelse om,

at der ikke gælder særlige interne forskrifter for meddelelse af samtykke.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemærkede endvidere, at formuleringen ikke

konkret kunne udføres ved udnyttelse af den af generalforsamlingen afgivne

bemyndigelse til bestyrelsen. Styrelsen henviste i skrivelse af 29. december

1988 til, at en bemyndigelse afgivet af en generalforsamling til bestyrelsen

til ændring af vedtægterne kun kan vedrøre spørgsmål af formel/redaktionel

karakter angående det på generalforsamlingen vedtagne. Da den foreliggende

ændring fra det af generalforsamlingen vedtagne til det nu foreliggende

forslag til vedtægter ændrede bestemmelsens karakter fra at være en

»ejermaksimeringsbestemmelse« til at være en

»samtykkebestemmelse«, og da et sådant karakterskift går ud over,

hvad der kunne forstås ved noget formelt/redaktionelt kunne

generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen således ikke benyttes.

I klagen af 12. januar 1989 senere suppleret i skrivelse af 27. juni 1989

har K Bank A/S blandt andet gjort følgende gældende:

»... Vedtagelsen på generalforsamlingen skete i medfør af den særlige

regel i AL § 172, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan man med særlig

majoritet - i modsætning til hovedreglen i § 79, stk. 1, nr. 3, der kræver

alle aktionærers tiltrædelse - vedtage, at selskabets samtykke kræves til

overdragelse af aktier. Banken har gjort det »mindre i det mere« og

vedtaget, at samtykke alene kræves, hvis erhververen har eller ved

erhvervelsen får en vis procentdel af bankens aktiekapital...'

»... På bankens vegne gør jeg gældende , at den meddelte bemyndigelse

fra generalforsamlingen til bestyrelsen er så vidtgående og netop blev

udfærdiget og begrundet med henblik på en situation som den foreliggende, at

de nu foretagne ændringer klart ligger inden for rammerne af denne

bemyndigelse...«

»... På bankens ekstraordinære generalforsamlinger, hvor jeg på

bankbestyrelsens vegne detaljeret redegjorde for forslagene og disses

baggrund, blev det meget nøje understreget over for forsamlingen, at der ikke

var tale om en absolut ejerloftsbestemmelse, men om en samtykkeregel, som

blev foreslået af bestyrelsen i medfør af aktieselskabslovens § 172. Dette

kan jeg om fornødent selv bevidne. Det blev ligeledes præciseret over for

generalforsamlingen, hvilket jeg også kan bevidne, at der var tale om nogle

relativt usædvanlige ændringer, der utvivlsomt ville undergå endog betydelige

ændringer gennem forhandlinger med myndighederne inden den endelige

stadfæstelse og registrering. Generalforsamlingerne traf således deres

beslutninger med fuldt kendskab til, at betydelige ændringer i det vedtagne

ville blive nødvendige.

Herefter repeterer jeg for den gode ordens skyld, hvad der i indkaldelsen

til den første generalforsamling var foreslået:

»Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, dog at

overdragelse af aktier til en erhverver, der har eller ved overdragelsen

opnår 5 procent eller mere af bankens aktiekapital, kræver bankens

samtykke.«

Der var ikke medtaget noget forslag om, at banken kun måtte meddele dette

samtykke, hvor overdragelsen skete som led i strukturændring eller

rekonstruktion. Denne tilføjelse kom først senere ind som følge af

forhandlingerne med fondsbørsen. Det må derfor ligge klart, at ændringerne

fra begyndelsen er lagt op som en samtykkeregel efter § 172.

»... Begge generalforsamlinger har ønsket en samtykkebestemmelse, som

giver banken mulighed for at nægte erhvervelsen over den valgte grænse. Kun

den nærmere formulering har generalforsamlingerne overladt til bestyrelsens

forhandling med myndighederne.

Ganske vist ligger der heri en delegation af kompetence, men der ligger

kun en delegation til at foretage vedtægtsændringer, som ligger indenfor,

hvad generalforsamlingen - tilkendegivet - selv ønskede og forventede. Det er

derfor min opfattelse, at delegationens omfang ligger indenfor de grænser,

som accepteres af teori og praksis.

Jeg henviser herved til artikel 37, stk. 2, i udkastet til EF's 5.

selskabsdirektiv, hvor man til delegationsmulighederne netop henregner

konsekvensbeslutninger som følge af allerede trufne

generalforsamlingsbeslutninger, samt ændringer, som er påbudt af en

forvaltningsmyndighed, hvis tilladelse er nødvendig for vedtægtsændringens

gyldighed, jfr. K: Generalforsamling og beslutning (1983) s. 145 f.«

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i redegørelse til ankenævnet af 2. maj

1989 afgivet blandt andet følgende bemærkninger:

»... I aktieselskabsloven er det principielt generalforsamlingens

eksklusive kompetence at foretage ændringer af et selskabs vedtægter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Aktieselskabs-registret) har imidlertid i

praksis accepteret, at ændringer af formel/redaktionel karakter har kunnet

gennemføres på grundlag af en generalforsamlingsbemyndigelse til bestyrelsen.

Grunden til dette er, at det vil være for formalistisk at forlange en ny

vedtagelsesprocedure, når det med sikkerhed kan konstateres, at

generalforsamlingen ville havde godkendt en given ændring, hvis den havde

været klar over en eventuel registreringshindring.

I det foreliggende tilfælde har generalforsamlingerne gennem vedtagelse af

de oprindelige forslag tilkendegivet, at en ejermaksimeringsbestemmelse

ønskedes indføjet, i øvrigt i den vildfarelse, at vedtagelse kunne ske blot

ved iagttagelse af aktieselskabslovens § 172.

Når man, som i den foreliggende situation, ønsker at ændre reglen fra at

være en ejermaksimeringsregel til at være en samtykkeregel, skifter reglen

efter styrelsens opfattelse karakter, uanset om man anlægger en »det

mindre i det mere« -synsvinkel på problemet. Et sådant karakterskift

ligger efter styrelsens opfattelse uden for, hvad der med sikkerhed kan

konstateres, at generalforsamlingerne ville have godkendt, hvis de var blevet

stillet over for problemet, og ligger således uden for, hvad der i praksis

kan accepteres.

Det anføres på side 2 i advokat K's ..... skrivelse af 12. januar 1989 til

nævnet, at der på generalforsamlingerne blev afgivet endog ganske vide

bemyndigelser til bestyrelserne til ændring af vedtægterne, hvis dette måtte

blive forlangt som betingelse for registrering.

Dette ændrer ikke ved styrelsens opfattelse, idet en sådan bemyndigelses

anvendelse må anses som et tilfælde af generel delegation af kompetence til

et andet selskabsorgan. Dette accepteres hverken i teori eller praksis.

I øvrigt bemærkes, at anvendelse af et EF-direktivs regler som

fortolkningsbidrag kræver, at direktivet er vedtaget, hvilket ikke er

tilfældet med 5. selskabsdirektiv.'

Ankenævnet skal udtale:

Spørgsmålet om hvorvidt den på generalforsamlingerne den 30. juni 1988 og

14. juli 1988 vedtagne ændring til § 3 i K Bank A/S' vedtægter må anses som

en samtykkebestemmelse omfattet af aktieselskabslovens § 172 eller en

omsættelighedsindskrænkning i form af et ejerloft omfattet af

aktieselskabslovens § 79 er afgjort i den samtidig hermed afsagte kendelse i

ankenævnets sag j.nr. 88-34.009, A Bank A/S mod Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Der henvises til såvel flertallets som dissentierende

sagkyndiges præmisser i denne kendelse.

4 medlemmer af ankenævnet, Dullum, Gulmann, Vastrup og Niels Larsen,

udtaler yderligere:

Den af generalforsamlingerne den 30. juni 1988 og 14. juli 1988 behandlede

vedtægtsændring, der indebærer et forbud mod aktionærernes ret til at eje 5%

eller mere af aktiekapitalen i selskabet, er omfattet af aktieselskabslovens

§ 79. Det nu foreliggende forslag - således som det er godkendt af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen - omhandler en begrænsning i aktiernes omsættelighed,

der beror på, at bestyrelsen efter en bedømmelse i hvert enkelt tilfælde

meddeler en eller flere aktionærers samtykke til at erhverve 10% eller mere

af aktiekapitalen og er således omfattet af aktieselskabslovens § 172. Efter

forskellen i indhold mellem den på generalforsamlingerne behandlede

vedtægtsændring og det nu foreliggende forslag, tiltrædes det, at forslaget

ikke kan gennemføres uden at være vedtaget på sædvanlig måde af selskabets

generalforsamling, uanset den vidtgående bemyndigelse til bestyrelsen.

1 medlem af ankenævnet, Trolle, udtaler yderligere:

Det følger af mine bemærkninger i dissensen til kendelsen i ankenævnets

sag j.nr. 88-34.009 A Bank A/S mod Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at såvel

den på de nævnte generalforsamlinger i K Bank A/S behandlede og vedtagne

ændring til § 3 i selskabets vedtægter som det nu af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen godkendte forslag har hjemmel til at blive registreret i

medfør af aktieselskabslovens § 172, stk. 1. Jeg stemmer derfor for at

pålægge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at registrere vedtægtsbestemmelsen,

uden at det er nødvendigt, at bestyrelsen skal kunne udøve noget skøn,

hvilket netop er betænkeligt af hensyn til markedsforstyrrelse ved

omsætningen af aktier.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens afgørelse af 29. december 1988.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter