Forhandlerantagelsesbetingelser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forhandlerantagelsesbetingelser - udnyttelse af
mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)
År 1979, den 2. marts, blev i sagen j.nr. 1/78, A/S De forenede
Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening, afsagt sålydende
K E N D E L S E :
I skrivelse af 31. januar 1978 har landsretssagfører Kristian Mogensen som
advokat for A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening
klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 29. november 1977 truffet
afgørelse, hvorved der blev meddelt parterne pålæg om at ophæve en aftale af
30. juni 1975 om forhandling af dansk papir, ligesom der blev meddelt Dansk
Papirhandlerforening pålæg om at ophæve den af foreningens medlemmer indgåede
aftale, betegnet »papirordningen«.
Klagerne har nedlagt påstand om, at de af monopoltilsynet ved skrivelse af
29. november 1977 til A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk
Papirhandlerforening meddelte pålæg ophæves.
Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 20. juni 1978 fra
klagerne og i indlæg af 13. december 1978 fra monopoltilsynet. Parterne er
gjort bekendt med hinandens indlæg.
Sagen har været behandlet på nævnets møder den 7. februar og 1. marts
1979.
På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig. Den
påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 29. november 1977
fra monopoltilsynet til A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk
Papirhandlerforening.
»Ved skrivelse af 6. juni 1975 til landsretssagfører Kristian
Mogensen udtalte monopoltilsynet, at de af A/S De forenede Papirfabrikker og
Dansk Papirhandlerforening trufne aftaler om forhandlingen af dansk papir
uanset påtænkte ændringer fortsat indeholdt bestemmelser, som måtte antages
at være uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1. Tilsynet fandt det derfor
Læs alt
ønskeligt, at aftalerne blev bragt til ophør. Aftalerne med ændringer blev
sat i kraft den 30. juni 1975, og der har herefter været ført forhandlinger
mellem A/S De forenede Papirfabrikker, Dansk Papirhandlerforening og tilsynet
om aftalernes ophør.
De omhandlede aftaler omfatter aftalen mellem A/S De forenede
Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening, den i tilslutning hertil
indgåede aftale mellem Dansk Papirhandlerforenings medlemmer samt
bestemmelserne i Papirhandlerforeningens love § 4, stk. 1 b, og § 7.
Ved aftalen mellem Papirfabrikkerne og Papirhandlerforeningen er fastlagt
et samarbejde om Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere og om
udsendelse af prislister for videresalg til forhandlere og til forbrugere.
Ved aftalen begrænses Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere for så
vidt angår forhandlere til papirhandlere med papir og branchetilknyttede
varer som hovedvirksomhed og for så vidt angår forbrugere til konverterende
papirindustri. Endvidere kan Papirhandlerforeningen udtale sig om, hvorvidt
et firma kan antages og forblive som direkte køber. Ved aftalen mellem
Papirhandlerforeningens medlemmer er fastsat bestemmelser, der dels angiver,
hvem der kan købe efter de to prislister, dels antyder at priserne er
bindende. Ved bestemmelserne i foreningens love er foreningens medlemmer
forpligtede til at overholde »papirordningen«.
Tilsynet finder, at der ved aftalerne er sket en binding af handelsvejene
for dansk papir. Aftalerne må herved antages at medføre urimelig
indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for
erhvervsudøvelsen. Tilsynet finder, at aftalen mellem
Papirforhandlerforeningens medlemmer endvidere må antages at medføre en
binding af videresalgspriserne.
Ved skrivelse af 10. oktober 1977 har Papirhandlerforeningen fremsendt et
forslag til revision af aftalerne. Forslaget er tiltrådt af Papirfabrikkerne.
Efter forslaget ophæves aftalen mellem Papirhandlerforeningens medlemmer
om anvendelsen af forhandler- og forbrugerprislisten, og endvidere ophæves
bestemmelsen i § 7 i foreningens love. »Papirordningen« vil
herefter alene være en aftale mellem Papirfabrikkerne og
Papirhandlerforeningen. Denne aftale vil efter forslaget indeholde de samme
bestemmelser som den gældende aftale med hensyn til Papirfabrikkernes
antagelse af direkte købere. Derimod skal der efter forslaget kun udsendes
een videresalgsprisliste, der er vejledende, og efter det oplyste ikke
suppleres med bestemmelser om prislistens anvendelse.
Tilsynet finder, at det fremsendte forslag til ændring af aftalerne om
forhandlingen af dansk papir fortsat indeholder bestemmelser, som er
uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1. Tilsynet har herved lagt vægt på
aftalens bestemmelser om Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere.
Da de ovenfor nævnt skadelige virkninger ikke har kunnet bringes til ophør
ved forhandling, skal man herved i medfør af monopollovens § 12, stk. 2,
meddele A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirforhandlerforening pålæg
om at ophæve den af dem indgåede aftale af 30. juni 1975 om forhandlingen af
dansk papir. Endvidere skal man i medfør af monopollovens § 12, stk. 2,
meddele Dansk Papirhandlerforening pålæg om at ophæve den af foreningens
medlemmer indgåede aftale, betegnet »papirordningen«. De meddelte
pålæg vil være at efterkomme inden den 1. februar 1978.
Med hensyn til ændringer af Papirfabrikkernes betingelser for antagelse af
direkte købere vil der være at optage forhandlinger mellem Papirfabrikkerne
og tilsynet.
Det bemærkes, at de meddelte pålæg ikke er til hinder for, at der af A/S
De forenede papirfabrikker eller af Dansk Papirhandlerforening udsendes en
vejledende videresalgsliste uden supplerende bestemmelser om prislistens
anvendelse.'
Klagerne har præciseret, at anken kun omfatter de to pålæg og ikke
monopoltilsynets tilkendegivelse af, at der skal optages forhandlinger mellem
tilsynet og klagerne om betingelserne for antagelse af direkte købere og
tilsynets bemærkning om, at de meddelte pålæg ikke er til hinder for, at der
af klagerne udsendes en vejledende vidersalgsliste uden supplerende
bestemmelser om prislistens anvendelse.
Om sagens baggrund er det oplyst, at den såkaldte papirordning blev
oprettet i 1894 og i en meget lang årrække har været inddraget i
forhandlinger først med prisdirektoratet og priskontrolrådet og senere med
monopoltilsynet. Resultater af disse forhandlinger var blandt andet
omfattende revisioner af ordningen i 1953 og påny i 1975. Papirordningen har
igennem næsten 85 år opstillet nogle regler for salg på det danske marked af
De forenede Papirfabrikkers produkter. Ordningen, som er en aftale mellem
Dansk Papirhandlerforenings medlemmer, er i hovedtræk gået ud på at
fastlægge, hvilke forhandlere og forbrugere der kunne opnå rabatter efter
nærmere bestemte regler. Til ordningen er knyttet nogle vejledende
prislister, senest - efter revisionen i 1975 - en forhandlerprisliste og en
forbrugerprisliste. Til ordningen er knyttet en aftale mellem A/S De forenede
Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening; det væsentligste indhold af
denne aftale er at opstille nogle kriterier for, hvem fabrikkerne kan antage
som direkte købere, på vilkår, som i øvrigt ikke er omfattet af
papirordningen.
Revisionen i 1975 af papirordningen skete på klagernes initiativ uden
opfordring fra monopoltilsynet og uden at der var fremkommet klager over
papirordningen. Den nye papirordning blev optaget i monopoltilsynets register
i 1976.
Ved en tillægsaftale af 12. oktober 1976 enedes klagerne om at udvide
kredsen af direkte købere hos De forenede Papirfabrikker, for såvidt angår A4
kontorpapir samt ark og hånd- og økonomruller i emballagepapir.
I foråret 1977 meddelte monopoltilsynet, at man nu ønskede optaget
forhandlinger med parterne om eventuel ophævelse af papirordningen eller i
alt fald om en yderligere liberalisering af den. Der blev herefter afholdt 3
møder med monopoltilsynet, først møde med hver af klagerne og derefter et
møde med begge klagere. Det sidste møde, der blev afholdt den 20. september
1977, sluttede med, at klagerne bemærkede, at de opfattede mødet som
informerende, og bebudede, at de ville vende tilbage til sagen, eventuelt med
forslag til en revideret papirordning.
Herefter indsendte klagerne den 10. oktober 1977 et forslag, der på de
væsentligste punkter imødekom monopoltilsynets indvendinger med den gældende
papirordning. Klagerne hørte herefter intet fra monopoltilsynet, før de
påankede pålæg blev tilsendt klagerne.
Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at de i
skrivelser af 10. oktober 1977, har tilbudt at ophæve papirordningen.
Tilsynet har således udstedt pålæg om et spørgsmål, som der under
forhandlingerne er opnået enighed mellem parterne om. Tilsynet kan ikke med
hjemmel i monopollovens § 12 udstede et pålæg, der stadfæster et
forhandlingsresultat, og pålægget er derfor i bedste fald overføldigt.
I klagernes forslag af 10. oktober 1977 har monopoltilsynet fundet
anledning til at kritisere bestemmelserne om papirfabrikkernes antagelse af
direkte købere.
Dette har imidlertid ikke ført til, at monopoltilsynet i henhold til
monopollovens § 12 har givet papirfabrikkerne pålæg om at sælge til nærmere
angivne købere, idet tilsynet kun har bestemt, at der skal optages
forhandlinger om betingelserne for antagelse af direkte købere, og denne
bestemmelse har klagerne tilsluttet sig.
I aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen findes en
bestemmelse om, at papirfabrikkerne forinden optagelse af direkte kunder skal
høre papirhandlerforeningen. Dette giver ikke papirhandlerforeningen
bestemmende indflydelse på, hvem der kan optages som direkte købere, idet der
kun er tale om en vejledende høring. Enhver kunde, der opfylder kravene om
mindstekøb, vil ved kontant betaling kunne få direkte levering fra
fabrikkerne.
Monopollovens § 12 stiller som betingelse for at udstede pålæg, at
monopoltilsynet ikke har kunnet bringe skadelige virkninger af en
konkurrencebegrænsende aftale til ophør ved forhandlinger i henhold til
monopollovens § 11. I forløbet af de afholdte møder og i referaterne af disse
er der intet, der tyder på, at møderne har været forgæves, eller at det
sidste af dem måtte betragtes som et afsluttende møde. Derimod har parterne
efter afholdelsen af det seneste møde fremsendt et komplet skriftligt
forslag, som på næsten alle punkter tog monopoltilsynets synspunkter til
følge. Monopoltilsynet har ikke meddelt parterne, om man fandt forslaget af
10. oktober 1977 tilfredsstillende. Tilsynet har end ikke indladt sig på at
kommentere forslaget over for parterne, men er gået direkte til monopolrådet
på et tidspunkt, hvor klageren måtte betragte forhandlingerne som
uafsluttede, navnlig så længe klagerne intet vidste om direktoratets reaktion
på det vidtgående forslag, der var indsendt efter afholdelsen af det sidste
møde. Da forhandlingerne ikke er ført til ende, har monopoltilsynet ikke
hjemmel til at udstede pålæg.
Der er ikke fra monopoltilsynets side påvist skadelige virkninger af
papirordningen med tilhørende aftale mellem papirfabrikkerne og
papirforhandlerne. Der foreligger ingen klager over ordningen, hverken fra
papirhandlere eller fra forbrugere, og tilsynet har ikke kunnet påvise, at
ordningen må antages at kunne medføre skadelige virkninger. Der er ingen
pligt for papirhandlere til at være medlem af papirhandlerforeningen og
bestemmelsen i papirhandlerforeningens love om, at et medlem skulle udtræde
af foreningen, såfremt medlemmet ikke var omfattet af papirordningen, er
ophævet. De danske Papirfabrikker har i de senere år haft dårlige
regnskabsresultater. En ophævelse af aftalen mellem papirfabrikkerne og
papirhandlerforeningen, der har til formål at fremme et loyalt og rationelt
samarbejde mellem parterne, må befrygtes at medføre endnu dårligere
resultater for papirfabrikkerne. Da aftalen ikke har de i monopollovens § 11
nævnte skadelige virkninger, er pålægget om aftalens ophævelse uhjemlet.
Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at
aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen indeholdt
bestemmelser om, hvilke aftagere fabrikkerne kunne antage som direkte kunder
og om udsendelse af prislister for videresalg til forhandlere og forbrugere.
Aftalen mellem papirhandlerforeningens medlemmer indeholdt detaljerede
bestemmelser om anvendelsen af prislisterne ved videresalg til forhandlere og
forbrugere.
Monopoltilsynet finder, at disse bestemmelser medfører en binding af
handelskanalerne ved videresalg og en binding af priserne.
Monopoltilsynet optog i 1977 forhandlinger med parterne om ophævelse af
aftalerne. En forhandlingsløsning om dette kunne imidlertid ikke opnås.
Parterne fremsendte ved skrivelse af 10. oktober 1977 i stedet et nyt forslag
til revision af aftalerne. Forslaget indeholdt fortsat bestemmelser, som var
uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1, og blev afvist af monopolrådet.
På denne baggrund, og da det ved de første forhandlinger ikke havde været
muligt at bringe aftalerne til ophør, meddelte tilsynet ved skrivelse af 29.
november 1977 fabrikkerne og papirhandlerforeningen pålæg om at ophæve de
gældende aftaler.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forhandlingerne med klagerne var
ført til ende, anfører monopoltilsynet, at tilsynet under forhandlingerne
klart tilkendegav, at man ønskede aftalerne bragt helt til ophør. Tilsynet
anførte under forhandlingerne, at når aftalerne var ophævet, kunne
fabrikkerne anvende visse objektive og saglige kriterier for antagelse af
direkte købere, og at der kunne udsendes en vejledende videresalgsprisliste.
Det forslag, klageren fremsendte den 10. oktober 1977, opfyldte ikke disse
krav, hvorfor det var naturligt, at monopoltilsynet udsendte pålæg.
Når klageren anfører, at monopoltilsynet har udstedt pålæg om et
spørgsmål, som parterne ved forhandling var nået til enighed om, er det ikke
rigtigt. Det meddelte pålæg omfatter en række forhold, som var opretholdt ved
parternes forslag. Ifølge forslaget af 10. oktober 1977 var papirfabrikkernes
kriterier for antagelse af direkte købere fastlagt i en aftale mellem
papirhandlerforeningen. Papirfabrikkerne var ved aftalen forpligtet til som
direkte købere kun at optage papirhandlere, der driver handel med papir og
branchetilknyttede varer som hovedvirksomhed samt konverterende papirindustri
og bogforlag. Antagelseskriterierne kunne ifølge aftalen administreres
vilkårligt, idet aftalen fastsætter, at papirfabrikkerne »kan
antage« de ovennævnte som direkte kunder. Endelig skulle
papirhandlerforeningen høres, inden fabrikkerne optog nye kunder, ligesom
papirhandlerforeningen skulle medvirke ved en årlig revision af listen over
direkte købere.
Ved det meddelte pålæg er fabrikkernes binding til de i aftalen med
papirhandlerforeningen angivne bestemmelser for antagelse af direkte købere
bortfaldet. Det er herefter papirfabrikkerne alene, der skal opstille nye
antagelseskriterier, hvis rimelighed skal drøftes mellem fabrikkerne og
tilsynet.
Efter de hidtil gældende aftaler blev direkte købere udvalgt efter et helt
frit skøn. Denne udvælgelse må antages at medføre eller kunne medføre de
skadelige virkninger, som er omhandlet i monopollovens § 11, og
monopoltilsynet har derfor været forpligtet til at gribe ind.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale.
Nævnet finder, at der ved gennemførelsen af klagernes tilbud af 10.
oktober 1977 om ophævelse af væsentlige dele af aftalerne mellem A/S De
forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening vil ske en sådan
begrænsning af aftalernes virkning på konkurrenceforholdene inden for
branchen, at de resterende bestemmelser ikke vil have sådanne skadelige
virkninger som omhandlet i monopollovens § 11. Nævnet lægger i denne
forbindelse også vægt på, at der er enighed mellem parterne om, at der skal
optages forhandling mellem A/S De forenede Papirfabrikker og monopoltilsynet
om fabrikkernes betingelser for antagelse af direkte købere.
Af de anførte grunde finder nævnet, at betingelserne for udstedelse af det
omhandlede pålæg ikke har været til stede. I øvrigt bemærkes, at det efter
oplysningerne om de afholdte forhandlinger må henstå som tvivlsomt, om der er
givet klagerene tilstrækkelig anledning til at opfatte forhandlingerne som
afsluttet med mødet den 20. september 1977, og om tilsynet på sin side ved
udstedelsen af pålægget har haft grundlag for at antage, at en acceptabel
løsning ikke kunne opnås af forhandlingsvejen.
Herefter bestemmes:
Monopoltilsynets pålæg af 29. november 1977 ophæves.
Officielle noter
(* 1) Monopoltilsynets Meddelelser 1979. s. 299-305.
(* 2) Afgørelsen vedrører §§ 11, stk. 1 og 12 stk. 1-2, i monopolloven,
der blev ophævet 1/1-1990.
Lignende dokumenter
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - sortimentskrav (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsstandsning - forhandlerantagelsesbetingelser - forretningsstandard - lokkevaresalg (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997