Spring til indhold

Retsinformation

Forhandlerantagelsesbetingelser - udnyttelse af mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)

KEN nr 50959 af 02/03/1979Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Forhandlerantagelsesbetingelser - udnyttelse af

mulighederne for forhandlingsløsning (* 1)

År 1979, den 2. marts, blev i sagen j.nr. 1/78, A/S De forenede

Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening, afsagt sålydende

K E N D E L S E :

I skrivelse af 31. januar 1978 har landsretssagfører Kristian Mogensen som

advokat for A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening

klaget over en af monopoltilsynet ved skrivelse af 29. november 1977 truffet

afgørelse, hvorved der blev meddelt parterne pålæg om at ophæve en aftale af

30. juni 1975 om forhandling af dansk papir, ligesom der blev meddelt Dansk

Papirhandlerforening pålæg om at ophæve den af foreningens medlemmer indgåede

aftale, betegnet »papirordningen«.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de af monopoltilsynet ved skrivelse af

29. november 1977 til A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk

Papirhandlerforening meddelte pålæg ophæves.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Over for nævnet er der redegjort for sagen i indlæg af 20. juni 1978 fra

klagerne og i indlæg af 13. december 1978 fra monopoltilsynet. Parterne er

gjort bekendt med hinandens indlæg.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 7. februar og 1. marts

1979.

På det første møde var parterne repræsenteret og udtalte sig. Den

påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelse af 29. november 1977

fra monopoltilsynet til A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk

Papirhandlerforening.

»Ved skrivelse af 6. juni 1975 til landsretssagfører Kristian

Mogensen udtalte monopoltilsynet, at de af A/S De forenede Papirfabrikker og

Dansk Papirhandlerforening trufne aftaler om forhandlingen af dansk papir

uanset påtænkte ændringer fortsat indeholdt bestemmelser, som måtte antages

at være uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1. Tilsynet fandt det derfor

Læs alt

ønskeligt, at aftalerne blev bragt til ophør. Aftalerne med ændringer blev

sat i kraft den 30. juni 1975, og der har herefter været ført forhandlinger

mellem A/S De forenede Papirfabrikker, Dansk Papirhandlerforening og tilsynet

om aftalernes ophør.

De omhandlede aftaler omfatter aftalen mellem A/S De forenede

Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening, den i tilslutning hertil

indgåede aftale mellem Dansk Papirhandlerforenings medlemmer samt

bestemmelserne i Papirhandlerforeningens love § 4, stk. 1 b, og § 7.

Ved aftalen mellem Papirfabrikkerne og Papirhandlerforeningen er fastlagt

et samarbejde om Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere og om

udsendelse af prislister for videresalg til forhandlere og til forbrugere.

Ved aftalen begrænses Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere for så

vidt angår forhandlere til papirhandlere med papir og branchetilknyttede

varer som hovedvirksomhed og for så vidt angår forbrugere til konverterende

papirindustri. Endvidere kan Papirhandlerforeningen udtale sig om, hvorvidt

et firma kan antages og forblive som direkte køber. Ved aftalen mellem

Papirhandlerforeningens medlemmer er fastsat bestemmelser, der dels angiver,

hvem der kan købe efter de to prislister, dels antyder at priserne er

bindende. Ved bestemmelserne i foreningens love er foreningens medlemmer

forpligtede til at overholde »papirordningen«.

Tilsynet finder, at der ved aftalerne er sket en binding af handelsvejene

for dansk papir. Aftalerne må herved antages at medføre urimelig

indskrænkning i den frie erhvervsudøvelse og urimelig ulighed i vilkårene for

erhvervsudøvelsen. Tilsynet finder, at aftalen mellem

Papirforhandlerforeningens medlemmer endvidere må antages at medføre en

binding af videresalgspriserne.

Ved skrivelse af 10. oktober 1977 har Papirhandlerforeningen fremsendt et

forslag til revision af aftalerne. Forslaget er tiltrådt af Papirfabrikkerne.

Efter forslaget ophæves aftalen mellem Papirhandlerforeningens medlemmer

om anvendelsen af forhandler- og forbrugerprislisten, og endvidere ophæves

bestemmelsen i § 7 i foreningens love. »Papirordningen« vil

herefter alene være en aftale mellem Papirfabrikkerne og

Papirhandlerforeningen. Denne aftale vil efter forslaget indeholde de samme

bestemmelser som den gældende aftale med hensyn til Papirfabrikkernes

antagelse af direkte købere. Derimod skal der efter forslaget kun udsendes

een videresalgsprisliste, der er vejledende, og efter det oplyste ikke

suppleres med bestemmelser om prislistens anvendelse.

Tilsynet finder, at det fremsendte forslag til ændring af aftalerne om

forhandlingen af dansk papir fortsat indeholder bestemmelser, som er

uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1. Tilsynet har herved lagt vægt på

aftalens bestemmelser om Papirfabrikkernes antagelse af direkte købere.

Da de ovenfor nævnt skadelige virkninger ikke har kunnet bringes til ophør

ved forhandling, skal man herved i medfør af monopollovens § 12, stk. 2,

meddele A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Papirforhandlerforening pålæg

om at ophæve den af dem indgåede aftale af 30. juni 1975 om forhandlingen af

dansk papir. Endvidere skal man i medfør af monopollovens § 12, stk. 2,

meddele Dansk Papirhandlerforening pålæg om at ophæve den af foreningens

medlemmer indgåede aftale, betegnet »papirordningen«. De meddelte

pålæg vil være at efterkomme inden den 1. februar 1978.

Med hensyn til ændringer af Papirfabrikkernes betingelser for antagelse af

direkte købere vil der være at optage forhandlinger mellem Papirfabrikkerne

og tilsynet.

Det bemærkes, at de meddelte pålæg ikke er til hinder for, at der af A/S

De forenede papirfabrikker eller af Dansk Papirhandlerforening udsendes en

vejledende videresalgsliste uden supplerende bestemmelser om prislistens

anvendelse.'

Klagerne har præciseret, at anken kun omfatter de to pålæg og ikke

monopoltilsynets tilkendegivelse af, at der skal optages forhandlinger mellem

tilsynet og klagerne om betingelserne for antagelse af direkte købere og

tilsynets bemærkning om, at de meddelte pålæg ikke er til hinder for, at der

af klagerne udsendes en vejledende vidersalgsliste uden supplerende

bestemmelser om prislistens anvendelse.

Om sagens baggrund er det oplyst, at den såkaldte papirordning blev

oprettet i 1894 og i en meget lang årrække har været inddraget i

forhandlinger først med prisdirektoratet og priskontrolrådet og senere med

monopoltilsynet. Resultater af disse forhandlinger var blandt andet

omfattende revisioner af ordningen i 1953 og påny i 1975. Papirordningen har

igennem næsten 85 år opstillet nogle regler for salg på det danske marked af

De forenede Papirfabrikkers produkter. Ordningen, som er en aftale mellem

Dansk Papirhandlerforenings medlemmer, er i hovedtræk gået ud på at

fastlægge, hvilke forhandlere og forbrugere der kunne opnå rabatter efter

nærmere bestemte regler. Til ordningen er knyttet nogle vejledende

prislister, senest - efter revisionen i 1975 - en forhandlerprisliste og en

forbrugerprisliste. Til ordningen er knyttet en aftale mellem A/S De forenede

Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening; det væsentligste indhold af

denne aftale er at opstille nogle kriterier for, hvem fabrikkerne kan antage

som direkte købere, på vilkår, som i øvrigt ikke er omfattet af

papirordningen.

Revisionen i 1975 af papirordningen skete på klagernes initiativ uden

opfordring fra monopoltilsynet og uden at der var fremkommet klager over

papirordningen. Den nye papirordning blev optaget i monopoltilsynets register

i 1976.

Ved en tillægsaftale af 12. oktober 1976 enedes klagerne om at udvide

kredsen af direkte købere hos De forenede Papirfabrikker, for såvidt angår A4

kontorpapir samt ark og hånd- og økonomruller i emballagepapir.

I foråret 1977 meddelte monopoltilsynet, at man nu ønskede optaget

forhandlinger med parterne om eventuel ophævelse af papirordningen eller i

alt fald om en yderligere liberalisering af den. Der blev herefter afholdt 3

møder med monopoltilsynet, først møde med hver af klagerne og derefter et

møde med begge klagere. Det sidste møde, der blev afholdt den 20. september

1977, sluttede med, at klagerne bemærkede, at de opfattede mødet som

informerende, og bebudede, at de ville vende tilbage til sagen, eventuelt med

forslag til en revideret papirordning.

Herefter indsendte klagerne den 10. oktober 1977 et forslag, der på de

væsentligste punkter imødekom monopoltilsynets indvendinger med den gældende

papirordning. Klagerne hørte herefter intet fra monopoltilsynet, før de

påankede pålæg blev tilsendt klagerne.

Klagerne har til støtte for deres påstand bl.a. anført, at de i

skrivelser af 10. oktober 1977, har tilbudt at ophæve papirordningen.

Tilsynet har således udstedt pålæg om et spørgsmål, som der under

forhandlingerne er opnået enighed mellem parterne om. Tilsynet kan ikke med

hjemmel i monopollovens § 12 udstede et pålæg, der stadfæster et

forhandlingsresultat, og pålægget er derfor i bedste fald overføldigt.

I klagernes forslag af 10. oktober 1977 har monopoltilsynet fundet

anledning til at kritisere bestemmelserne om papirfabrikkernes antagelse af

direkte købere.

Dette har imidlertid ikke ført til, at monopoltilsynet i henhold til

monopollovens § 12 har givet papirfabrikkerne pålæg om at sælge til nærmere

angivne købere, idet tilsynet kun har bestemt, at der skal optages

forhandlinger om betingelserne for antagelse af direkte købere, og denne

bestemmelse har klagerne tilsluttet sig.

I aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen findes en

bestemmelse om, at papirfabrikkerne forinden optagelse af direkte kunder skal

høre papirhandlerforeningen. Dette giver ikke papirhandlerforeningen

bestemmende indflydelse på, hvem der kan optages som direkte købere, idet der

kun er tale om en vejledende høring. Enhver kunde, der opfylder kravene om

mindstekøb, vil ved kontant betaling kunne få direkte levering fra

fabrikkerne.

Monopollovens § 12 stiller som betingelse for at udstede pålæg, at

monopoltilsynet ikke har kunnet bringe skadelige virkninger af en

konkurrencebegrænsende aftale til ophør ved forhandlinger i henhold til

monopollovens § 11. I forløbet af de afholdte møder og i referaterne af disse

er der intet, der tyder på, at møderne har været forgæves, eller at det

sidste af dem måtte betragtes som et afsluttende møde. Derimod har parterne

efter afholdelsen af det seneste møde fremsendt et komplet skriftligt

forslag, som på næsten alle punkter tog monopoltilsynets synspunkter til

følge. Monopoltilsynet har ikke meddelt parterne, om man fandt forslaget af

10. oktober 1977 tilfredsstillende. Tilsynet har end ikke indladt sig på at

kommentere forslaget over for parterne, men er gået direkte til monopolrådet

på et tidspunkt, hvor klageren måtte betragte forhandlingerne som

uafsluttede, navnlig så længe klagerne intet vidste om direktoratets reaktion

på det vidtgående forslag, der var indsendt efter afholdelsen af det sidste

møde. Da forhandlingerne ikke er ført til ende, har monopoltilsynet ikke

hjemmel til at udstede pålæg.

Der er ikke fra monopoltilsynets side påvist skadelige virkninger af

papirordningen med tilhørende aftale mellem papirfabrikkerne og

papirforhandlerne. Der foreligger ingen klager over ordningen, hverken fra

papirhandlere eller fra forbrugere, og tilsynet har ikke kunnet påvise, at

ordningen må antages at kunne medføre skadelige virkninger. Der er ingen

pligt for papirhandlere til at være medlem af papirhandlerforeningen og

bestemmelsen i papirhandlerforeningens love om, at et medlem skulle udtræde

af foreningen, såfremt medlemmet ikke var omfattet af papirordningen, er

ophævet. De danske Papirfabrikker har i de senere år haft dårlige

regnskabsresultater. En ophævelse af aftalen mellem papirfabrikkerne og

papirhandlerforeningen, der har til formål at fremme et loyalt og rationelt

samarbejde mellem parterne, må befrygtes at medføre endnu dårligere

resultater for papirfabrikkerne. Da aftalen ikke har de i monopollovens § 11

nævnte skadelige virkninger, er pålægget om aftalens ophævelse uhjemlet.

Monopoltilsynet har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at

aftalen mellem papirfabrikkerne og papirhandlerforeningen indeholdt

bestemmelser om, hvilke aftagere fabrikkerne kunne antage som direkte kunder

og om udsendelse af prislister for videresalg til forhandlere og forbrugere.

Aftalen mellem papirhandlerforeningens medlemmer indeholdt detaljerede

bestemmelser om anvendelsen af prislisterne ved videresalg til forhandlere og

forbrugere.

Monopoltilsynet finder, at disse bestemmelser medfører en binding af

handelskanalerne ved videresalg og en binding af priserne.

Monopoltilsynet optog i 1977 forhandlinger med parterne om ophævelse af

aftalerne. En forhandlingsløsning om dette kunne imidlertid ikke opnås.

Parterne fremsendte ved skrivelse af 10. oktober 1977 i stedet et nyt forslag

til revision af aftalerne. Forslaget indeholdt fortsat bestemmelser, som var

uforenelige med monopollovens § 11, stk. 1, og blev afvist af monopolrådet.

På denne baggrund, og da det ved de første forhandlinger ikke havde været

muligt at bringe aftalerne til ophør, meddelte tilsynet ved skrivelse af 29.

november 1977 fabrikkerne og papirhandlerforeningen pålæg om at ophæve de

gældende aftaler.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forhandlingerne med klagerne var

ført til ende, anfører monopoltilsynet, at tilsynet under forhandlingerne

klart tilkendegav, at man ønskede aftalerne bragt helt til ophør. Tilsynet

anførte under forhandlingerne, at når aftalerne var ophævet, kunne

fabrikkerne anvende visse objektive og saglige kriterier for antagelse af

direkte købere, og at der kunne udsendes en vejledende videresalgsprisliste.

Det forslag, klageren fremsendte den 10. oktober 1977, opfyldte ikke disse

krav, hvorfor det var naturligt, at monopoltilsynet udsendte pålæg.

Når klageren anfører, at monopoltilsynet har udstedt pålæg om et

spørgsmål, som parterne ved forhandling var nået til enighed om, er det ikke

rigtigt. Det meddelte pålæg omfatter en række forhold, som var opretholdt ved

parternes forslag. Ifølge forslaget af 10. oktober 1977 var papirfabrikkernes

kriterier for antagelse af direkte købere fastlagt i en aftale mellem

papirhandlerforeningen. Papirfabrikkerne var ved aftalen forpligtet til som

direkte købere kun at optage papirhandlere, der driver handel med papir og

branchetilknyttede varer som hovedvirksomhed samt konverterende papirindustri

og bogforlag. Antagelseskriterierne kunne ifølge aftalen administreres

vilkårligt, idet aftalen fastsætter, at papirfabrikkerne »kan

antage« de ovennævnte som direkte kunder. Endelig skulle

papirhandlerforeningen høres, inden fabrikkerne optog nye kunder, ligesom

papirhandlerforeningen skulle medvirke ved en årlig revision af listen over

direkte købere.

Ved det meddelte pålæg er fabrikkernes binding til de i aftalen med

papirhandlerforeningen angivne bestemmelser for antagelse af direkte købere

bortfaldet. Det er herefter papirfabrikkerne alene, der skal opstille nye

antagelseskriterier, hvis rimelighed skal drøftes mellem fabrikkerne og

tilsynet.

Efter de hidtil gældende aftaler blev direkte købere udvalgt efter et helt

frit skøn. Denne udvælgelse må antages at medføre eller kunne medføre de

skadelige virkninger, som er omhandlet i monopollovens § 11, og

monopoltilsynet har derfor været forpligtet til at gribe ind.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale.

Nævnet finder, at der ved gennemførelsen af klagernes tilbud af 10.

oktober 1977 om ophævelse af væsentlige dele af aftalerne mellem A/S De

forenede Papirfabrikker og Dansk Papirhandlerforening vil ske en sådan

begrænsning af aftalernes virkning på konkurrenceforholdene inden for

branchen, at de resterende bestemmelser ikke vil have sådanne skadelige

virkninger som omhandlet i monopollovens § 11. Nævnet lægger i denne

forbindelse også vægt på, at der er enighed mellem parterne om, at der skal

optages forhandling mellem A/S De forenede Papirfabrikker og monopoltilsynet

om fabrikkernes betingelser for antagelse af direkte købere.

Af de anførte grunde finder nævnet, at betingelserne for udstedelse af det

omhandlede pålæg ikke har været til stede. I øvrigt bemærkes, at det efter

oplysningerne om de afholdte forhandlinger må henstå som tvivlsomt, om der er

givet klagerene tilstrækkelig anledning til at opfatte forhandlingerne som

afsluttet med mødet den 20. september 1977, og om tilsynet på sin side ved

udstedelsen af pålægget har haft grundlag for at antage, at en acceptabel

løsning ikke kunne opnås af forhandlingsvejen.

Herefter bestemmes:

Monopoltilsynets pålæg af 29. november 1977 ophæves.

Officielle noter

(* 1) Monopoltilsynets Meddelelser 1979. s. 299-305.

(* 2) Afgørelsen vedrører §§ 11, stk. 1 og 12 stk. 1-2, i monopolloven,

der blev ophævet 1/1-1990.

Lignende dokumenter