Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder (*
1)
År 1969, den 19. december, blev i sagen j. nr. 22/69, møbelhandler (NN),
afsagt sålydende
KENDELSE:
I skrivelse af 12. november 1969 har møbelhandler (NN) klaget over en af
monopoltilsynet ved skrivelse af 17. oktober 1969 truffet afgørelse,
hvorefter tilsynet ikke har fundet anlednnig til at foretage videre i
anledning af, at Linds Møbelfabrik, Kjellerup, har nægtet at levere ham
møbler, og at Møbelfabrikken M. Nissen I/S, Horsens, ikke ønsker at genoptage
leverancer af møbler til ham.
Sagen har været behandlet på nævnets møde den 17. december 1969, hvor
klageren og monopoltilsynet var repræsenteret.
Monopoltilsynet har påstået den påklagede afgørelse stadfæstet. Tilsynet
har redegjort for sagen i indlæg af 25. november 1969, hvormed klageren er
gjort bekendt.
Sagen er indledt ved, at klageren i skrivelse af 23. oktober 1968 til
monopoltilsynet har besværet sig over, at møbelfabrikken M. Nissen I/S,
Horsens, havde standset leverancerne af møbler til ham. I skrivelse af 16.
december 1968 til monopoltilsynet begrunder interessentskabet
leveringsstandsningen således.
For det første fordi vore varer i forvejen er placeret hos gamle
forretningsforbindelser på Bornholm, og for det andet, fordi vi ikke kan få
betaling for leverede varer, der er forfalden til betaling, og med den
bankoplysning vi i dag har på ovennævnte, er spørgsmålet om vi ikke havde
stået os bedst ved aldrig at have leveret varer til ham.
I skrivelse af 16. maj 1969 til monopoltilsynet imødegik klageren
rigtigheden af det således af møbelfabrikken M. Nissen I/S anførte og
besværede sig dernæst over, at Linds Møbelfabrik i Kjellerup nægtede at
levere til ham. Denne møbelfabrik har i skrivelse af 20. juni 1969 til
Læs alt
monopoltilsynet begrundet leveringsnægtelsen således:
1. Herr (NN) er ikke medlem af Møbelhandlernes Centralforening.
2. Herr (NN) fører ingen lager og har ingen udstilling, og på dette
grundlag kan han kalkulere sine priser lavere end andre møbelhandlere på
Bornholm, hvilket vi mener må være illoyal konkurrence.
3. Herr (NN) betaler sine varer på veksler, som bliver omsat 3 gange.
På grundlag af ovennævnte har vi nægtet at levere varer til herr (NN),
samt på grund af andre møbelhandleres reaktion på vor tidligere handel med
herr (NN).
Klageren har i øvrigt anmodet Monopoltilsynet om at søge oplyst, hvilke
møbelhandlere på Bornholm, der - ved henvendelse til nævnte fabrikker
henholdsvis disses repræsentanter - har foranlediget, at fabrikkerne ikke vil
levere møbler til ham.
Monopoltilsynet har på det således foreliggende grundlag truffet den
påklagede afgørelse, der er sålydende:
I denne anledning skal man herved meddele, at de omhandlede
leveringsnægtelser ifølge de for monopoltilsynet foreliggende oplysninger,
herunder oplysninger fra de nævnte fabrikker, ikke skyldes
konkurrenceregulerende aftaler mellem de pågældende fabrikker og
møbelhandlernes organisationer.
Hertil kommer, at møbler af den pågældende art også fremstilles af en
række andre virksomheder, og på denne baggrund finder monopoltilsynet ikke
anledning til at foretage videre i sagen, da der efter monopoltilsynets skøn
ikke vil kunne tilvejebringes grundlag for i henhold til monopollovens
bestemmelser at gribe ind over for de foreliggende leveringsnægtelser.
Vedrørende spørgsmålet om identificering af de implicerede møbelhandlere
må tilsynet henvise Dem til privat søgsmål.
Overfor nævnet har monopoltilsynet til støtte for afgørelsen føjet:
......, at der ikke til monopoltilsynets register er anmeldt aftaler
mellem møbelhandlere og fabrikanter om fælles leveringspolitik, ligesom der
ikke er anmeldt dominerende enkeltvirksomheder. En Kodex for møbelbranchens
handelsformer underskrevet af Møbelhandlernes Centralforening i Danmark og
fabrikantforeningen i 1964 søger uden forpligtende virkning at foreskrive
rettesnor for god forretningsmoral. Ifølge denne bør fabrikanterne blandt
andet iagttage, at levering kun finder sted til indenlandske møbelhandlere,
der blandt andet er lagerførende og har åben butik med møbeldetailhandel,
medens der ikke er krav om medlemskab af centralforeningen som betingelse for
levering. Yderligere kan henvises til de i de to møbelfabrikkers skrivelser
(bilag 2 og bilag 6) nævnte motiveringer for leveringsnægtelserne. Der synes
ikke heri at være tale om nogen aftale.
Branchestrukturen og betydningen af henvendelserne fra de fire bornholmske
møbelhandlere må i øvrigt bedømmes på baggrund af antallet af møbelfabrikker
m. v. i Danmark samt organisationsprocenten.
I denne forbindelse kan anføres: Ifølge Rigstelefonens Katalog:
Fagregister for hele Danmark (1969) fremgår (side 1067 ff), at antallet af
møbeludsalg m. v. var 1532, hvoraf 17 på Bornholm, men antallet af
møbelfabrikker og møbler engros (side 1072 ff) var 972.
Af medlemsbog (1968) for Møbelhandlernes Centralforening i Danmark
fremgår, at foreningens medlemstal var 544, hvoraf 7 på Bornholm, medens
antallet af organiserede møbelfabrikanter var 250.
Ifølge Industriel Produktionsstatistik 1965 (Danmarks Statistik) var i
1965 antallet af møbelfabrikker (træ) 307. Fabrikanternes
organisationsprocent er herefter maksimalt ca. 80, mens forhandlernes er ca.
35 og på Bornholm ca. 45.
Til yderligere belysning af det udøvede skøn kan anføres, at
monopoltilsynets inspektør 20. juni 1969 aflagde besøg hos møbelhandleren. Af
det herved oplyste - der i øvrigt underbyggede det ved møbelhandlerens 2
breve af 23. oktober 1968 (bilag 1) og af 16. maj 1969 (bilag 4) anførte -
fremgår blandt andet, at møbelhandlerens forretning er indrettet i en
3-længet bondegård, hvor der i den ene længe var et rum til udstilling af
møbler. Møbelhandleren drev sin forretning dels gennem denne udstilling, dels
pr. telefon og dels ved besøg, idet hans firma hverken stod i fagbogen under
møbelhandlere eller annoncerede.
Selv om de to fabrikkers motiver til leveringsnægtelse bortset fra
henvisningen til klagerens økonomi næppe kan siges at være saglige, har
monopoltilsynet på grund af det store antal fabrikker og handlende samt
organisationsforholdene ikke fundet anledning til at påbyde levering i
henhold til monopollovens § 12, stk. 3.
Med hensyn til klagerens ønske om at få oplyst navnene på de i hans
skrivelse af 23. oktober 1968 omtalte fire møbelhandlere har man henvist ham
til at søge at skaffe dem oplyst ved privat søgsmål, da kendskab til navnene
har været uden betydning for monopoltilsynets afgørelse.
Efter at klageren er gjort bekendt med disse oplysninger fra
monopoltilsynet, har han til nævnet fremsendt sålydende skrivelse af 16.
august 1968 fra Linds Møbelfabrik:
På grund af den i øjeblikket stramme kreditrationering ser vi os
desværre nødsaget til at meddele Dem, at vore muligheder for kreditgivning
fremover maksimalt vil være følgende:
3 mdrs. accept med ret til omsætning med henholdsvis 1/3, 1/2 og resten,
samt at veksler under kr. 1000,00 skal indfries ved forfald.
Vi håber, at De forstår nødvendigheden af denne foranstaltning.
Under henvisning til denne skrivelse anfører klageren, at
betalingsbetingelserne hos fabrikken er overholdt og anfører i øvrigt:
Gældende for begge fabrikker er, at det er dem som har villet sælge
mig møbler, og at f. eks. Martin Nissen tilsyneladende ikke har haft brug for
nogle oplysninger før de stoppede deres leverance, og i dette firmas
regnskaber må dette kunne konstateres, den bankoplysning man henviser til har
dette firma forhåbentlig skriftlig, da jeg meget gerne ser at De får den
forevist.
Linds møbelfabrik skriver at jeg efter deres mening driver en for andre
møbelhandlere illoyal konkurrence, er dette en påstand vil jeg håbe, at
firmaet har denne påstand fra de møbelhandlere som har startet
leveringsnægtelserne.
Til det således foreliggende skal nævnet udtale:
Nævnet finder, som sagen foreligger oplyst, at måtte give monopoltilsynet
medhold i, at der ikke er hjemmel i monopolloven til at pålægge Linds
Møbelfabrik, Kjellerup, og Møbelfabrikken M. Nissen I/S, Horsens, at levere
møbler til klageren.
Nævnet er endvidere enigt med monopoltilsynet i, at det ikke påhviler
tilsynet at søge oplyst, hvilke møbelhandlere der måtte have rettet
henvendelse til de i sagen omhandlede fabrikanter om leverancer til klageren.
Herefter bestemmes:
Den forannævnte af monopoltilsynet under 17. december 1969 trufne
afgørelse stadfæstes.
Lignende dokumenter
- Leveringspålæg til møbelproducent (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - substitutionsmuligheder - naturligt vareområde - mærkevarer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Markedsafgrænsning - Udstedelse af pålæg - ophævelse af forretningsbetingelser mv. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringspålæg til leverandør af auto-kølerelementer (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Brancheforeningsvedtagelser - udstillingsregler (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Leveringsnægtelse - forhandlerantagelsesbetingelser - kvalifikationskrav (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997