Varemærket PassWord registreret. Protesterendes brug af det samme mærke ikke dokumenteret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Varemærket PassWord registreret.
Protesterendes brug af det samme mærke ikke dokumenteret
År 1997, den 30. april afsagde
Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Gulmann, Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 85/95: Klage fra
Password, Public Relations,
v/Jan Edward m.fl.,
København,
v/advokat Sven Søgaard
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 24. oktober 1995 vedrørende
varemærkeansøgning nr. VA 1136 1995
efter protest fra
Laust Søndergaard,
Bagsværd,
v/Advokat Lene Tell.
Den 14. februar 1995 indleverede klageren en
ansøgning om registrering af varemærket Password Public
Relations (figurmærke) for alle tjenesteydelser i klasse 35.
Den 2. maj 1995 protesterede PassWord v/Laust
Søndergaard v/advokat Svend Olhoff mod registrering af det
ansøgte mærke og udtalte:
"....Min klient startede reklamevirksomhed d. 1. januar
1995 under navnet PassWord. Inden ansøgning om registrering af navnet
PassWord, fik min klient foretaget en varemærkeundersøgelse i
Patentdirektoratet. Resultatet af denne undersøgelse forelå d.
Læs alt
13. februar 1995 og som det fremgår af undersøgelsen, var der
intet til hinder for at få navnet registreret. Efterfølgende
indgav min klient ansøgning om registrering (ansøgningsnummer
VA 2063-1995.)
Den 1. februar 1995 skifter Public relations-virksomheden
MediaCom navn til PassWord-Public relation og indgiver d. 14. februar
ansøgning om registrering af navnet (ansøgningsnummer VA
01.136).
Nærværende protest støttes på
varemærkelovens ? 3 stk. 1,
nr. 2, idet min klient har taget navnet i brug før MediaCom og
varemærkelovens ? 3, stk. 3,
idet det blev angivet i min klients varemærkeundersøgelse, at
navnet PassWord har varemærkemæssigt særpræg for
reklamebureauvirksomhed og det fornødne særpræg
således ikke behøver at skabes gennem anvendelse."
Klageren imødegik ved skrivelse af 7. juni 1995
protesten og anførte:
"Under henvisning til Patentdirektoratets skrivelse af 17.
maj 1995, i fortsættelse af tidligere korrespondance og i anledning af
advokat Sven Olhoffs skrivelse af 2. maj 1995 til Patentdirektoratet skal jeg
på vegne Password Public Relations fastholde den tidligere fremsendte
ansøgning, og i overensstemmelse med nedenstående protestere
mod, at Laust Søndergaard anvender "PassWord" som betegnelse for sin
virksomhed.
Min klient, Password Public Relations, har i en
årrække drevet virksomhed under betegnelsen MediaCom, men foretog
ultimo 1994 nogle undersøgelser med henblik på at ændre
navnet til Password, og da der ikke forelå hindringer herfor,
påbegynder min klient anvendelse af navn og logo januar 1995 og
undertegnede fremsendte den 13. februar 1995 ansøgning til
Patentdirektoratet, der har kvitteret herfor med modtagelsesdato 14. februar
1995.
Navn og logo er endvidere anvendt af min klient som en
helhed fra det tidspunkt, hvor navnet blev ændret fra MediaCom til
Password.
Vedrørende Laust Søndergaard har denne ved
skrivelse af 6. april 1995 til undertegnede oplyst, at undersøgelser
vedrørende navnet først er igangsat 1. februar 1995, at der i
forbindelse med anvendelse af ordet PassWord er udarbejdet logo (hvilket dog
ikke er dokumenteret), men at firmaet foreløbig har afholdt sig fra at
anvende dette logo, samt at indgivelse af ansøgning er sket efter at
firmaet blev bekendt med min klients ansøgning, altså efter 13.
februar 1995.
Det er således uomtvistet, at min klient har
indgivet ansøgning forud for den af Laust Søndergaard indgivne,
og det forhold, at Laust Søndergaard har valgt at lade
Patentdirektoratet undersøge navnets registrerbarhed er på ingen
måde rets- skabende, idet forberedelseshandlinger ikke er
tilstrækkelig.
Det må således afvises, som af Laust
Søndergaard i skrivelse af 6. april 1995 gjort gældende, at
denne "... har taget officielt skridt til en registrering af navnet,
før Deres (min) klient har igangsat sit forsøg på
formalisering af navnet.".
Alene den formelle indgivelse af ansøgning om
registrering har betydning, når retten stiftes i henhold til
Varemærkelovens ? 3, jfr.
Varemærkelovens ? 7, andet
punktum "En regi- streret ret anses for opstået den dag, hvor
ansøgning indleveres, ...".
Vedrørende stiftelse ved ibrugtagning i henhold til
Varemærkelovens ? 3, stk. 1,
punkt 2, fremgår det af Varemærkelovens ? 7, at den først opståede ret har
fortrin i tilfælde af kollision, og da min klient først har
anvendt ikke alene navnet Password, men tillige et særligt logo forud
for Laust Sønder- gaards anvendelse, vil min klient også i
henhold til denne bestemmelse have fortrin.
Vedrørende anvendelse af logo fremgår det af
Laust Søndergaards ovennævnte skrivelse, at firmaet
"...foreløbig har afholdt os (sig) fra at anvende denne.", og
vedrørende dette fremgår det af Varemærkelovens ? 3, stk. 3, at "Har mærket ikke
fornødent særpræg ved ibrugtagning, stiftes retten
først, når og for så vidt der skabes særlig
særpræg gennem mærkets anvendelse.".
Det gøres i overensstemmelse hermed gældende,
at min klient såvel i relation til ibrugtagning af mærket samt
logo, som i relation til indgivelse af ansøgning om registrering, har
opnået fortrin i tilfælde af kollision, til anvendelse af navnet
Password, og undertegnede skal således i det hele fastholde den den 13.
februar 1995 indgivne ansøgning."
Den protesterende fastholdt i skrivelse af 18. juli 1995
protesten og afgav følgende kommentarer til klagerens skrivelse af 7.
juni 1995:
"....Det bestrides at Public relations-virksomheden
MediCom i henhold til Varemærkelovens ? 3, stk. 1, punkt 2, har taget navnet ibrug
før min klient. Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 1
artiklen fra bladet "Markedsføring" af 15. marts 1995. Som det
fremgår heraf blev navneskiftet en realitet pr. 1. februar 1995.
Som bilag 2 fremlægges lejekontrakt af 23. januar
1995 mellem Lintas Danmark A/S og PassWord V/Laust Søndergaard. Min
klient anvendte navnet allerede fra primo januar 1995, idet virksomheden blev
drevet fra min klients privatadresse.
I tilfælde af kollision i henhold til
Varemærkelovens ? 7 har den
først opståede ret fortrin. I overensstemmelse med de fremlagte
bilag, har min klient taget navnet ibrug før Public
relationsvirksomheden MediaCom skiftede navn d. 1. februar 1995."
Den 24. oktober 1995 afslog Direktoratet
ansøgningen under henvisning til varemærkelovens ? 14, nr. 4.
Direktoratet skrev som følger:
"Med brev af 02 maj 1995 har Laust Søndergaard
v/advokatfirmaet Svend Olhoff nedlagt protest imod registreringen af
ovennævnte varemærke.
Protesten baseres på Laust Søndergaards
reklamevirksomhed under navnet PassWord, der startede den 01 jan 1995.
Den protesterende har selv indsendt en ansøgning om
registrering af ordet PassWord for reklamebureauvirksomhed. Denne
ansøgning har nr. VA 2063 1995 og ansøgningsdatoen 16 mar.
1995.
De har i brev af 07 jun. 1995 meddelt, at Deres klient
fastholder sin ansøgning og protesteret imod, at Laust
Søndergaard anvender "PassWord" som betegnelse for sin virksomhed. De
nævner bl.a., at Deres klients ansøgning er indgivet forud for
VA 2063 1995. De nævner desuden, at i henhold til varemærkelovens
? 3, stk. 1, punkt 2, sammenholdt
med ? 7, at den først
opståede ret har fortrin i tilfælde af kollision.
Den protesterende har med brev af 18 jul. 1995 fremsendt 2
bilag. Det ene viser, at Deres klients navneskift fra MediaCom til Password
er sket pr. 01 feb. 1995. Det andet, at firmaet PassWord eksisterede den 23
jan. 1995, hvor firmaet indgik en lejeaftale med Lintas Danmark A/S.
Vi har i denne sag det sjældent forekommende
tilfælde, at to forskellige ansøgere nogenlunde samtidig
ansøger om registrering af det samme varemærke for den samme
tjenesteydelse, og at begge har påbegyndt brugen af mærket, inden
den anden part søgte om registrering af ordet.
Bilag 2 til den protesterende brev af 18 jul. 1995
dokumenterer, at firmaet PassWord eksisterede, før Deres klients
ansøgning af 14 feb. 1995 om registrering af varemærket blev
indgivet. Til gengæld dokumenterer bilag 1, at Deres klients
varemærke var i brug pr. 01 feb. 1995, d.v.s. før den
protesterendes ansøgning af 16 mar. 1995 om registrering af
mærket blev indgivet.
En protest som den, De i Deres ovennævnte brev af 07
jun. 1995 nedlægger imod Laust Søndergaards anvendelse af
"PassWord", kan Patentdirektoratet ikke behandle. Hvis De ønsker at
nedlægge protest imod registreringen af VA 2063 1995 PassWord, må
De nedlægge protest i den sag.
En eventuel bedømmelse af, hvem retten til
betegnelsen PassWord for reklamebureauvirksomhed tilhører, vil
derefter henhøre under domstolene.
Herefter kan vi meddele, at vi tager den nedlagte protest
til følge og afslår ovennævnte ansøgning VA 1136
1995 i medfør af varemærkelovens ? 14, nr. 4, da det ansøgte varemærke
"uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes
som et virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst"."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 5.
december 1995 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at
Direktoratets afgørelse omgøres, og at det ansøgte
varemærke registreres.
I ankebegrundelsen skriver klageren som følger:
"....ANBRINGENDER:
Det gøres gældende at klager forinden
indklagede har ibrugtaget navn og logo, og overfor en bredere kreds har
tilkendegivet, at navnet er ændret fra MediaCom til Password.
Det gøres iøvrigt gældende, og er
uomtvistet, at klager forinden indklagede har fremsendt ansøgning om
registrering til Patentdirektoratet.
Da indklagede som anført i dennes skrivelse af 6.
april 1995 bilag 6 først har iværksat undersøgelser
vedrørende navnet 1. februar 1995, og først efter klagers
ansøgning om registrering har fremsendt ansøgning, og det
forhold, at indklagede på trods af, at der som anført i klagers
skrivelse af 6. april 1995 var udarbejdet logo (hvilket dog ikke er
dokumenteret), ikke anvendte dette, bør ligeledes medføre, at
klager opnår retten til navnet samt ret til navnet samt ret til
registrering.
Det er uomtvistet, at klager har indgivet ansøgning
forud for den af Laust Søndergaard indgivne, og det forhold, at Laust
Søndergaard har valgt at lade Patentdirektoratet undersøge
navnets registrerbarhed er på ingen måde retsskabende, idet
forberedelseshandlinger ikke er tilstrækkelige.
Det må således afvises, som af indklagede i
skrivelse af 6. april 1995 gjort gældende, at denne "... har taget
officiel skridt til en registrering af navnet før Deres (min) klient
har igangsat sit forsøg på formalisering af navnet.".
Alene den formelle indgivelse af ansøgning om
registrering har betydning, når retten stiftes i henhold til
Varemærkelovens ? 3, jfr.
Varemærkelovens ? 7, andet
punktum "En regi- streret ret anses for opstået den dag hvor
ansøgning indleveres, ...".
Vedrørende stiftelse ved ibrugtagning, i henhold
til Varemærkelovens ? 3, stk.
1, punkt 2, fremgår det af Varemærkelovens ? 7, at den først opståede ret har
fortrin i tilfælde af kollision, og da min klient først har
anvendt ikke alene navnet Password, men tillige et særligt logo forud
for indklagedes anvendelse, vil klager også i relation til denne
bestemmelse have fortrin.
Vedrørende anvendelse af logo fremgår det af
indklagedes skrivelse af 6. april 1995 bilag 6, at firmaet "...
foreløbig har afholdt os (sig) fra at anvende denne.", og
vedrørende dette fremgår det af Varemærkelovens ? 3, stk. 3, at "Har mærket ikke
fornødent særpræg ved ibrugtagning, stiftes retten
først når og for så vidt der skabes særlig
særpræg gennem mærkets anvendelse.".
Det gøres således gældende, at klager
såvel i relation til ibrugtagning af ordet samt logo, som i relation
til indgivelse af ansøgning og om registrering, har opnået
fortrin i tilfælde af kollision til anvendelse af navnet Password, og
den den 13. februar 1995 indgivne ansøgning fastholdes således i
sin helhed."
Den protesterende, Password v/Laust Søndergaard,
repræsenteret ved advokat Lene Tell, Ballerup har i skrivelse af 29.
februar 1995 nedlagt påstand om stadfæstelse og gjort
gældende,
"....at indklagede i medfør af
Varemærkelovens ? 3, stk. 1,
pkt. 2 har taget navnet i brug før klager. Til dokumentation herfor
fremlægges lejekontrakt af 23. januar 1995 mellem Lintas Danmark A/S og
PassWord v/Laust Søndergaard, Bilag D.
I medfør af Varemærkelovens ? 7 har indklagede opnået retten til navnet
ved brug og klager er udelukket fra at få navnet registreret i henhold
til Varemærkelovens ? 14,
stk. 1, pkt. 4, da "varemærket uhjemlet består af eller
indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller
virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst...".
Det gøres ligeledes gældende, at der ikke er
knyttet nærmere betingelser til brugens intensitet eller
tidsmæssige udstrækning. Indklagedes
varemærkeundersøgelse fastslog, at navnet har
varemærkemæssigt særpræg og retten skal således
ikke stiftes gennem vedvarende anvendelse, men retten stiftes straks ved
anvendelsen.
Det bestrides at klagers tilkendegivelse af
navneæn-dringen overfor en bredere kreds i julekortet (bilag 2) kan
betragtes som ibrugtagning. Denne tilkendegivelse må alene betragtes
som en forberedelsesbehandling, som ikke er retsskabende.
Klagers bestilling af bomærke hos grafiker
Søren Nielsen jfr. bilagene 3 og 4 må ligeledes betragtes som
forberedelseshandling.
Indklagede har siden ibrugtagningen anvendt en
særlig måde at skrive ordet på. Ordet har to stavelser.
Hver stavelse begynder med et stort bogstav, hvilket er usædvanligt, da
det kun er eet ord. Denne særlige skrivemåde må derfor
betragtes som et logo. Denne skrivelse er ligeledes anvendt i lejekontrakten,
jfr. bilag D.
Klagers anbringende med hensyn til anvendelse af logo og
efterfølgende henvisning til varemærkelovens ? 3, stk. 3 må være en fejl, da
særpræg ikke relaterer sig til udformningen af logoet, men til
mærket (ordet) i relation til branchen, således at selve
mærket ikke er deskriptivt i vedkommende branche."
Hertil har klageren den 24. april 1996 afgivet
følgende replik:
"....SUPPLERENDE ANBRINGENDER:
De i ankeskrivelsen fremførte anbringender
fastholdes, og som følge af ovenstående gøres det
yderligere gældende.
Det gøres i ankeskrivelse side 2 næstsidst
afsnit ikke gældende, at tegnet er deskriptivt, men at det ikke
opfylder det andet krav om særpræg, at det skal være
distinktivt altså have adskillelsesevne, idet det ikke er
tilstrækkeligt:
"...at ordets stavelser indledes med store
bogstaver,..."
og der henvises til Varemærkeloven &
Fællesmærkeloven v/Mogens Koktvedgaard side 92 øverst.
Særpræg i Varemærkelovens forstand
kræver således indarbejdelse i overensstemmelse med
Varemærkelovens ? 3, stk. 3,
som anført i ankeskrivelse side 2 næstsidste afsnit, hvilken
indarbejdelse der ikke er fremlagt dokumentation for.
Den protesterende har den 26. april 1996 afgivet duplik
som følger:
"....Supplerende anbringender:
Det gøres gældende, at indklagede udelukkende
har nedlagt påstand om erhvervelse/registrering af retten til navnet og
ikke til den særlige måde at skrive navnet på (logoet).
Indklagede skal derfor ikke dokumentere indarbejdelse af
logoet."
I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af
23. september 1996 afgivet følgende udtalelse:
"....Mærkeindehaveren Password Public Relations
indsendte den 14 feb 1995 ansøgning om registrering af mærket
PASSWORD PUBLIC RELATIONS i figurlig udformning. Ved vurderingen af, om det
ansøgte mærke kan registreres, er det denne dato, der er
afgørende, jf. varemærkelovens ? 7, andet punktum. Der kan således ikke
overføres prioritet fra en eventuel brug af mærket forud for
ansøgningens indlevering.
Det oplyses af den protesterende virksomhed Password
v/Laust Søndergaard, at virksomhedsnavnet var taget i brug forud for
ansøgningens indlevering, og der vedlægges til dokumentation
herfor en lejekontrakt af 23 jan 1995, hvoraf navnet fremgår.
For at et ved brug stiftet erhvervsmæssigt kendetegn
kan udgøre en registreringshindring skal det kunne dokumenteres,
at det pågældende mærke er taget i brug for bestemte
varer eller tjenesteydelser før indleveringen af det ansøgte
varemærke, og at mærket fortsat er i brug. En
enkeltstående brug af et erhvervsmæssigt kendetegn på en
lejekontrakt er efter direktoratets normale praksis ikke tilstrækkelig
dokumentation for, at der herved er stiftet og fortsat består en
rettighed, der kan udgøre en registreringshindring for et
ansøgt varemærke.
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 27. februar 1997.
Ingen af parterne gav møde.
Ankenævnet skal udtale:
Idet nævnet ikke finder det dokumenteret, at det
protesterende firma før den 14. februar 1995 har taget ordet
"password" i brug (og vedvarende anvendt det) som varemærke for
tjenesteydelser i klasse 35 eller iøvrigt på en sådan
måde, at der derved er etableret lovlig adkomst til ordet som
virksomhedsnavn for firmaet
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Direktoratet med henblik på
registrering af det ansøgte varemærke.
Lignende dokumenter
- Forvekslelighed mellem 4 varemærker Retsinformation · 24. september 1997
- Et varemærket (figur), ansøgt registreret for alle tjenesteydelser i klasse 35, fundet forveksleligt med fire registrerede figurmærker Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket RENOPARTS fundet forveksleligt med varemærket RENAULT Retsinformation · 24. februar 1999
- Varemærket CHOICE BY STEILMANN fundet forveksleligt med to varemærker: begge CHOISE. Retsinformation · 24. september 1997
- Forvekslelighed mellem det ansøgte varemærke WEAR IT NATURALLY GREEN og tidligere registrerede varemærker indeholdende betegnelsen RED//GREEN Retsinformation · 24. september 1997
- To figurmærker anset for forvekslelige Retsinformation · 24. september 1997