Spørgsmål om registrering af et varemærke for lightere var en utilbørlig udnyttelse af et lignende stærkt indarbejdet varemærke registreret for bl.a. cigaretter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Spørgsmål om registrering af et varemærke for
lightere var en utilbørlig udnyttelse af et lignende stærkt indarbejdet
varemærke registreret for bl.a. cigaretter.
A 71 51o7
13. september 74
Under dags dato har man herfra tilskrevet Yoshinaga Prince Co., Ltd.,
Tokyo, Japan, ved patentagentfirmaet Magnus Jensens Eftf., København,
således:
»Med skrivelse af 21. juni d.å. har De imødegået den indsigelse, der
tidligere er nedlagt mod registreringen af Deres under J.A. 1971 nr. 51o7
anmeldte varemærke, bestående af betegnelsen »Prince Tokyo«.
Anmeldelsen vedrører klasse 9: elektriske lightere (fyrtøj), klasse 34:
lightere (fyrtøj).
Indsigerne har påstået anmeldelsen afslået under henvisning til
bestemmelserne i varemærkelovens § 6 stk. 2 a og § 14 stk. 1 nr. 6. Til
støtte for påstanden er det gjort gældende, at det anmeldte mærke er
forveksleligt med varemærket »Prince«, der er registreret for
indsigerne under nr. 2921-1963 som varemærke for klasse 34: cigaretter, og
med betegnelsen »Prince of Blends«, der er registreret under nr.
993-1956 og indeholdt i de under numrene: 189-1957 og 476-196o registrerede
varemærker, der bl.a. omfatter fyrtøj og artikler for rygere. Det anføres, at
varemærket »Prince« i kraft af indarbejdelse nyder en sådan
særbeskyttelse, som omhandlet i varemærkelovens § 6 stk. 2 a. Til støtte
herfor er fremsendt skrivelse af 5. april d.å. fra Cigar- og
Tobaksfabrikanternes Forening af 2o. juni 1875. Det udtales i denne
erklæring, at cigaretmærket »Prince« er meget kraftigt indarbejdet
på det danske marked, hvor det har en absolut førende stilling blandt alle
cigaretmærker, og at det efter foreningens opfattelse er utvivlsomt, at et
andet firmas antagelse af et varemærke, bestående af eller indeholdende ordet
»Prince«, for en med tobaksprodukter beslægtet artikel uvægerligt
Læs alt
vil komme til at drage fordel af den meget store goodwill, som Skandinavisk
Tobakskompagni har oparbejdet for varemærket »Prince«.
For så vidt angår vareartsligheden gøres det gældende, at den vareart, som
er omfattet af det anmeldte mærke, også er omfattet af indsigernes
registreringer, og at indsigernes varemærke »Prince« i kraft af
indarbejdelse for cigaretter også må anses som beskyttet for fyrtøj. Der
foreligger også mærkelighed, idet ordet »Tokyo« er uregistrerbart,
og det i varemærkemæssig karakteristiske og relevante element i det anmeldte
mærke derfor er ordet »Prince«.
I Deres ovennævnte skrivelse af 21. juni d.å. har De bestridt, at mærkerne
er forvekslelige. Det anføres, at kun registreringen 993-1956 af ordmærket
»Prince of Blends« og registrering 189.1957, der er et billedmærke,
hvor ordet »Prince« er fremhævet, omfatter varearten
»fyrtøj«, medens den under nr. 476-196o foretagne registrering af
et billedmærke med fremhævelse af ordet »Prince« og reg. 2921-1963
ordmærket »Prince« ikke omfatter fyrtøj. Ordmærket
»Prince« omfatter kun cigaretter, og billedmærket 476-196o omfatter
ikke fyrtøj, der ikke kan være ligeartet med artikler for rygere, når dette
ikke gælder tændstikker. Det bestrides ikke, at varemærket »Prince«
er meget kraftigt indarbejdet, men det gøres gældende, at mærket er så
kraftigt indarbejdet for netop denne vareart, at en forbruger ikke med mærket
vil forbinde andre former for tobaksvarer og heller ikke varearten
»fyrtøj«. Det anføres endvidere, at der i varemærkeregistret udover
indsigerens registreringer findes andre mærker, der indeholder ordet
»Prince«. Anmelderen må derfor også være berettiget til
registrering af »Prince Tokyo«. Den omstændighed, at ordet
»Tokyo« i det anmeldte mærke er et geografisk navn, der i sig selv
er uregistrerbart, må medføre, at mærket »Prince Tokyo« må
sidestilles med mærket »Prince of Egypt«, »Prince de
Monaco« eller »Prince Demnark«, der er registreret i konflikt
med indsigerens registreringer.
Sagen er herefter optaget til afgørelse. Da anmeldelsen, der førte til
registrering nr. 993-1956 af betegnelsen »Prince of Blends«, var
under behandling blev alene varemærket »Prinseblanding« anset som
registreringshindring, men ikke betegnelsen »Prince of Egypt« eller
andre mærker, der indeholdt ordet »Prince« som f.eks. reg.
122o-1924 »Prince de Monaco«, 5o5-1946 »Prince Albert«.
Uanset at direktoratet var opmærksom på disse mærker, blev betegnelsen
»Prince of Blends« registreret bl.a. for tobaksvarer, artikler for
rygere og fyrtøj. Det er således i fuld overensstemmelse med direktoratets
praksis, at man ikke anser betegnelsen »Prince of Blends« for
forvekslelig med »Prince Tokyo«. Indsigelsen støttet på indsigernes
registreringer af betegnelsen »Prince of Blends« kan derfor ikke
tages til følge.
Afgørende for, om varemærket »Prince« for cigaretter bør være
til hinder for registreringen af betegnelsen »Prince Tokyo« som
varemærke for fyrtøj er, om betingelserne for anvendelsen af varemærkelovens
§ 6 stk. 2 a er opfyldt.
Mærket »Prince Tokyo« anvendt som varemærke for fyrtøj må anses
at indebære en utilbørlig udnyttelse af varemærket »Prince's værdi. Den
omstændighed at stedsangivelsen Tokyo føjes til ordet »Prince« kan
give anledning til den opfattelse, at der er en forbindelse mellem den danske
producent af den kendte Prince-cigaret og den japanske producent af
cigarettændere, f.eks. ved at indehaverne af Prince-mærket har givet
tilladelse til anvendelsen af »Prince Tokyo« som varemærket for
fyrtøj, en vare, der uden at være ligeartet dog må anses som beslægtet med
cigaretter. En brug af betegnelsen »Prince Tokyo« kan således
medføre, at varemærket »Prince's distinktive evne forringes.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at »Prince« er et særdeles
stærkt indarbejdet varemærke og så velkendt i vide kredse, at mærkerne
»Prince« og »Prince Tokyo« må anses for lignende mærker i
§ 6 stk.2 a's forstand.
Indsigelsen må derfor tages til følge, og anmeldelsen afslås i medfør at
bestemmelsen i varemærkelovens § 14 stk. 1 nr. 6, jfr. § 6 stk. 2 a.'
Hvilket herved meddeles, idet kopi af anmeldernes skrivelse af 21. juni
d.å. vedlægges.
P.D.V.
registrator
Officielle noter
Direktoratets afgørelse stadfæstet af Handelsministeriet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om medlemmer af opløst duos brug af kunstnernavn, herunder om gyldighed af registreret ordmærke Domsdatabasen · 21. maj 2024
- Spørgsmål om registrering af et varemærke for diverse massageartikler udgjorde en utilbørlig udnyttelse og/eller åbenbar forringelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet registreret varemærke. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendt varemærke for tændstikker ikke til hinder for registrering af mærket for chokolade. Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket HAIBLO forveksleligt med figurmærker indeholdende ordet HARIBO Retsinformation · 10. marts 1999
- Ikke tilstrækkelig mærkelighed til at anvende varemærkelovens § 6, stk. 2 a, (kodakreglen). Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket AFTER EIGHT i klasse 41 ikke fundet forveksleligt med tre tidligere registrerede varemærker, alle AFTER EIGHT, i klasserne 30, 32 og 33. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om et varemærke for modeljernbaner kunne anses for så velkendt, at et hermed lignende varemærke for minicomputere indebar en utilbørlig udnyttelse af varemærkets goodwill. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2005 00029 MP573824 CECIL INDUSTRIES <w> - Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juni 2006
- Indsigelse mod VA 2019 01510 Marlboro <w> - AN 2021 00049 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. juni 2022
- AN 2013 00009 – VR 2010 02891 Doña MERCEDES <fig> - Indsigelse – Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. februar 2014
- AN 2013 00008 – VR 2010 02953 DOÑA MERCEDES <w> - Indsigelse – Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. februar 2014
- Spørgsmål om et ansøgt varemærke for dyrefoder udgjorde en utilbørlig udnyttelse af den goodwill, der var knyttet til et andet stærkt indarbejdet varemærke registreret for øl. Retsinformation · 24. september 1997