Spring til indhold

Retsinformation

Driftsudgifter - selvstændige. (* 1)

KEN nr 18973 af 14/12/1988Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Driftsudgifter - selvstændige. (* 1)

Vognmand A klagede for indkomstårene 1981-1984 inkl. over, at hans

selvangivne indkomst var forhøjet med ikke godkendt fradrag for natarbejde,

henholdsvis 1.700 kr., 2.000 kr., 2.200 kr. og 2.200 kr., og ikke godkendt

fradrag for tærepenge, 1.800 kr.

Det var oplyst, at klageren drev selvstændig vognmandsvirksomhed med

kørsel af aviser og pakker.

Klagerens revisor nedlagde påstand om, at klageren måtte anses for

berettiget til fradrag for natarbejde, da han startede kørslen før kl. 2.00

om natten. Han henviste til Ligningsrådets vejledende anvisninger om fradrag

for natarbejde, idet han anførte, at det var uden betydning, at klageren var

selvstændig vognmand, da han havde samme udgifter som lønmodtagere.

Ligningsvejledningen sagde intet om, at anvisningerne kun gæ1der for

lønmodtagere.

For så vidt angik forhøjelserne med ikke godkendt fradrag for tærepenge

anførte revisoren, at klageren kørte bil fra kl. 2.00 til langt hen på dagen,

hvorfor han havde samme merudgifter som f.eks. hyrevognschauffører. For denne

gruppe var der således fastsat vejledende anvisninger om fradrag for udgifter

til fortæring m.v. Revisoren henviste til, at selvstændige vognmænd, der

arbejder under tilsvarende forhold, efter praksis indrømmes fradrag efter

samme retningslinier.

Landsskatteretten bemærkede, at Ligningsrådets vejledende anvisninger om

natarbejde, hvorefter der uden dokumentation godkendes et standardfradrag for

merudgifter, gælder ved lønmodtageres indkomstopgørelse. Da klageren var

selvstændig erhvervsdrivende, var han ikke omfattet af disse regler. Da han

kørte med aviser og pakker, fandt retten ikke, at hans arbejdsforhold kunne

sidestilles med forholdene for hyrevognschauffører og vognmænd, og han var

derfor ikke omfattet af de af Ligningsrådet for denne gruppe fastsatte

fradragsregler. Retten fandt herefter, at fradrag for udgifter i forbindelse

med klagerens arbejde alene vil kunne godkendes efter dokumentation eller

Læs alt

sandsynliggørelse af afholdte udgifter. Da retten ikke fandt det godtgjort,

at klageren havde afholdt fradragsberettigede udgifter af den omhandlede

karakter, blev de påklagede ansættelser stadfæstet.

Officielle noter

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 3, side 248

Lignende dokumenter