Spring til indhold

Retsinformation

Gaveafgiftsberegning - værdiansættelse -driftsmidler. (* 1)

KEN nr 18033 af 20/11/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Gaveafgiftsberegning - værdiansættelse

-driftsmidler. (* 1)

Gårdejer A klagede over, at amtsskatteinspektoratet ved beregning af

gaveafgift havde ansat en merværdi på driftsmidler på 240.000 kr.

Driftsmidlerne var overdraget til klagerens søn samtidig med, at denne havde

overtaget klagerens landbrugsejendom i 1984.

Det fremgik af sagens oplysninger, at sønnens købesum for ejendommen, 1,6

mio. kr., skulle berigtiges dels ved overtagelse af prioritetsgæld og

udstedelse af pantebrev, dels ved betaling af knap 500.000 kr. kontant.

Købesummen var af parterne specificeret således, at 1,15 mio. kr. var

betaling for selve ejendommen, medens der for det medfølgende løsøre var

erlagt 450.000 kr. Fastsættelsen af overdragelsessummerne var foregået i

samråd mellem klageren og dennes økonomikonsulent samt den ved handelen

medvirkende advokat.

Efter at amtsskatteinspektoratet havde anfægtet salgssummen for inventaret

(men ikke det beløb, for hvilket selve ejendommen var overdraget), havde

klageren i marts 1987 ladet en maskinhandler, som havde leveret nogle af de

til sønnen med ejendommen solgte driftsmidler, foretage besigtigelse af disse

med henblik på en nøje vurdering af den daværende værdi ifølge brugtkataloger

m.m. af hver enkelt inventargenstand, under hensyn bl.a. til dens tilstand og

hidtidige brug m.v. Maskinhandleren havde ved sin vurdering endvidere taget

hensyn til »modificerede katalogpriser«, idet alle maskinerne

vurderedes til det beløb, hver enkelt ville have kostet i »ren«

handel, dvs. uden at en brugt maskine indgik i bytte ved anskaffelsen.

Vurderingssummen - der var udtryk for en samlet realisationspris i

»ren« kontant handel - var herefter blevet på 451.500 kr.

Bl.a. på grundlag af oplysninger fra klagerens regnskaber havde

amtsskatteinspektoratet revideret værdien af de mere kostbare maskiner.

Inspektoratet havde ansat den gennemsnitlige årlige værdiforringelse til

12,5% og beregnet differencen mellem de således udfundne værdier og beløbene

Læs alt

ifølge den af maskinhandleren udarbejdede vurdering. Herved var man nået til

en samlet værdi af den overdragne maskinpark på 701.796 kr. Der var foretaget

en skønsmæssig nedrunding til en skatte- og afgiftsmæssig værdi på 690.000

kr., og dette beløb var lagt til grund ved den påklagede

gaveafgiftsberegning.

Klagerens revisor protesterede mod amtsskatteinspektoratets

værdiansættelse, idet han navnlig gjorde gældende, at i det omfang,

inspektoratet havde anvendt konstaterede byttesummer som udgangspunkt for

vurderingen af det enkelte driftsmiddel, var nået en alt for høj værdi.

Revisoren bemærkede tillige, at der i den foreliggende situation burde

regnes med den i visse andre skattemæssige forbindelser anerkendte årlige

nedskrivning på 20% i stedet for den af inspektoratet benyttede sats på

12,5%. 20%-satsen hang i øvrigt for klagerens vedkommende godt sammen med, at

maskinerne havde arbejdet i svær og sur mosejord, hvad der særligt sled på

selvkørende materiel.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten indhentede revisoren en

erklæring fra den nævnte maskinhandler, og heri blev der givet udtryk for, at

både bruttoprisen og avancen på nye landbrugsmaskiner var urealistisk høje.

Sædvanligvis vil maskinhandlerne dog fralægge sig en ikke ubetydelig del af

bruttofortjenesten derved, at der gives en stor overpris for en ibyttetaget

brugt maskine, eller, når der handles uden bytteobjekt, ydes køberen en meget

høj rabat.

Revisoren havde endvidere udarbejdet en ny opgørelse over det solgte

inventars værdi, idet det, efter fornyet gennemgang af klagerens bogføring og

tilvejebringelse af købsbilag, var fastslået, hvor mange af de til sønnen

solgte maskiner, der af klageren var købt i »ren« handel. Herefter

var den samlede inventarværdi - efter korrektion af enkelte andre fejl i den

oprindelige opgørelse, og med anvendelse af 20% årlig nedskrivning - opgjort

til 461.654 kr.

Det blev i øvrigt oplyst, at klageren i anledning af salget af sine

maskiner havde selvangivet særlig indkomst med 13.757 kr. ud fra den i skødet

angivne salgspris for disse driftsmidler.

Revisoren henviste til støtte for sin påstand om nedsættelse af den

ansatte inventarværdi endelig til, at det i Landsskatterettens praksis - med

hensyn til varelageropgørelser - kunne anses for accepteret, at forskellen på

»indbytningsprisen« og »dagsprisen« var relevant.

Amtsskatteinspektoratet fik lejlighed til at afgive en fornyet udtalelse

til sagen efter det under Landsskatterettens behandling fremkomne.

Inspektoratet bestred ikke rigtigheden af det ovenfor anførte om

prisdannelsen på markedet for landbrugsmaskiner, men anførte, at både det

forhold, at her var tale om en samlet handel om maskiner, hørende til en

igangværende virksomhed, og at i hvert fald visse af de af sønnen erhvervede

driftsmidler ville indgå i senere byttehandler, måtte påvirke den skatte og

afgiftsmæssige værdi af klagerens maskinpark.

Det anførtes endvidere bl.a., at landbrugerne ofte i deres

driftsregnskaber netop anvendte en årlig afskrivningsprocent på 12,5%

vedrørende driftsmidler, og inspektoratet havde i øvrigt fulgt en fra

vedkommende kommune foreliggende indstilling om, at denne sats blev lagt til

grund i sagen.

I mangel af mere generelle retningslinier på området og efter en konkret

bedømmelse af denne sag, hældte inspektoratet til den anskuelse, at den

påklagede skatte- og afgiftsmæssige værdi burde fastholdes, idet der herved

formentlig også måtte henses til, at inventaret ikke var solgt kontant til

sønnen, men var indgået som en del af den prioriterede købesum for ejendom og

driftsmidler.

Landsskatteretten bemærkede, at det af punkt 21 i cirkulære nr. 185 af 17.

november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver ved bl.a.

gaveafgiftsberegninger fremgår, at maskiner, inventar og lignende

driftsmidler skal ansættes til værdien i handel og vandel. I punkterne 25 og

24 udtales det, at maskiner m.v. kan ansættes til den pris, der kan forventes

opnået ved et samlet salg, f.eks. ved salg af erhvervsvirksomheden. Værdien

skal ansættes uafhængigt af foretagne skattemæssige afskrivninger.

Retten var enig med klagerens revisor i, at værdiansættelsen måtte tage

udgangspunkt i inventarets antagelige værdi i »ren« handel uden

bytteobjekt, og var endvidere af den opfattelse, at det fulgte af

værdiansættelsescirkulærets regler, at vurderingen måtte ske på grundlag af

kontantværdier.

Efter de under sagens behandling tilvejebragte oplysninger m.v. lagde

retten til grund, at værdien i handel og vandel af det overdragne inventar

ikke med fornøden sikkerhed kunne antages at have oversteget det i skødet

angivne beløb af 450.000 kr. Denne værdi fandtes efter omstændighederne at

kunne lægges til grund som en i overensstemmelse med det omtalte cirkulære -

herunder med indrømmelse af rimelig skønstvivl - foretaget opgørelse af

maskinparkens skatte- og afgiftsmæssige værdi.

Den skatte- og afgiftsmæssige værdi af driftsmidler ved

gaveafgiftsberegningen blev herefter ansat til 450.000 kr.

Lignende dokumenter