Gaveafgiftsberegning - værdiansættelse -driftsmidler. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Gaveafgiftsberegning - værdiansættelse
-driftsmidler. (* 1)
Gårdejer A klagede over, at amtsskatteinspektoratet ved beregning af
gaveafgift havde ansat en merværdi på driftsmidler på 240.000 kr.
Driftsmidlerne var overdraget til klagerens søn samtidig med, at denne havde
overtaget klagerens landbrugsejendom i 1984.
Det fremgik af sagens oplysninger, at sønnens købesum for ejendommen, 1,6
mio. kr., skulle berigtiges dels ved overtagelse af prioritetsgæld og
udstedelse af pantebrev, dels ved betaling af knap 500.000 kr. kontant.
Købesummen var af parterne specificeret således, at 1,15 mio. kr. var
betaling for selve ejendommen, medens der for det medfølgende løsøre var
erlagt 450.000 kr. Fastsættelsen af overdragelsessummerne var foregået i
samråd mellem klageren og dennes økonomikonsulent samt den ved handelen
medvirkende advokat.
Efter at amtsskatteinspektoratet havde anfægtet salgssummen for inventaret
(men ikke det beløb, for hvilket selve ejendommen var overdraget), havde
klageren i marts 1987 ladet en maskinhandler, som havde leveret nogle af de
til sønnen med ejendommen solgte driftsmidler, foretage besigtigelse af disse
med henblik på en nøje vurdering af den daværende værdi ifølge brugtkataloger
m.m. af hver enkelt inventargenstand, under hensyn bl.a. til dens tilstand og
hidtidige brug m.v. Maskinhandleren havde ved sin vurdering endvidere taget
hensyn til »modificerede katalogpriser«, idet alle maskinerne
vurderedes til det beløb, hver enkelt ville have kostet i »ren«
handel, dvs. uden at en brugt maskine indgik i bytte ved anskaffelsen.
Vurderingssummen - der var udtryk for en samlet realisationspris i
»ren« kontant handel - var herefter blevet på 451.500 kr.
Bl.a. på grundlag af oplysninger fra klagerens regnskaber havde
amtsskatteinspektoratet revideret værdien af de mere kostbare maskiner.
Inspektoratet havde ansat den gennemsnitlige årlige værdiforringelse til
12,5% og beregnet differencen mellem de således udfundne værdier og beløbene
Læs alt
ifølge den af maskinhandleren udarbejdede vurdering. Herved var man nået til
en samlet værdi af den overdragne maskinpark på 701.796 kr. Der var foretaget
en skønsmæssig nedrunding til en skatte- og afgiftsmæssig værdi på 690.000
kr., og dette beløb var lagt til grund ved den påklagede
gaveafgiftsberegning.
Klagerens revisor protesterede mod amtsskatteinspektoratets
værdiansættelse, idet han navnlig gjorde gældende, at i det omfang,
inspektoratet havde anvendt konstaterede byttesummer som udgangspunkt for
vurderingen af det enkelte driftsmiddel, var nået en alt for høj værdi.
Revisoren bemærkede tillige, at der i den foreliggende situation burde
regnes med den i visse andre skattemæssige forbindelser anerkendte årlige
nedskrivning på 20% i stedet for den af inspektoratet benyttede sats på
12,5%. 20%-satsen hang i øvrigt for klagerens vedkommende godt sammen med, at
maskinerne havde arbejdet i svær og sur mosejord, hvad der særligt sled på
selvkørende materiel.
I forbindelse med klagen til Landsskatteretten indhentede revisoren en
erklæring fra den nævnte maskinhandler, og heri blev der givet udtryk for, at
både bruttoprisen og avancen på nye landbrugsmaskiner var urealistisk høje.
Sædvanligvis vil maskinhandlerne dog fralægge sig en ikke ubetydelig del af
bruttofortjenesten derved, at der gives en stor overpris for en ibyttetaget
brugt maskine, eller, når der handles uden bytteobjekt, ydes køberen en meget
høj rabat.
Revisoren havde endvidere udarbejdet en ny opgørelse over det solgte
inventars værdi, idet det, efter fornyet gennemgang af klagerens bogføring og
tilvejebringelse af købsbilag, var fastslået, hvor mange af de til sønnen
solgte maskiner, der af klageren var købt i »ren« handel. Herefter
var den samlede inventarværdi - efter korrektion af enkelte andre fejl i den
oprindelige opgørelse, og med anvendelse af 20% årlig nedskrivning - opgjort
til 461.654 kr.
Det blev i øvrigt oplyst, at klageren i anledning af salget af sine
maskiner havde selvangivet særlig indkomst med 13.757 kr. ud fra den i skødet
angivne salgspris for disse driftsmidler.
Revisoren henviste til støtte for sin påstand om nedsættelse af den
ansatte inventarværdi endelig til, at det i Landsskatterettens praksis - med
hensyn til varelageropgørelser - kunne anses for accepteret, at forskellen på
»indbytningsprisen« og »dagsprisen« var relevant.
Amtsskatteinspektoratet fik lejlighed til at afgive en fornyet udtalelse
til sagen efter det under Landsskatterettens behandling fremkomne.
Inspektoratet bestred ikke rigtigheden af det ovenfor anførte om
prisdannelsen på markedet for landbrugsmaskiner, men anførte, at både det
forhold, at her var tale om en samlet handel om maskiner, hørende til en
igangværende virksomhed, og at i hvert fald visse af de af sønnen erhvervede
driftsmidler ville indgå i senere byttehandler, måtte påvirke den skatte og
afgiftsmæssige værdi af klagerens maskinpark.
Det anførtes endvidere bl.a., at landbrugerne ofte i deres
driftsregnskaber netop anvendte en årlig afskrivningsprocent på 12,5%
vedrørende driftsmidler, og inspektoratet havde i øvrigt fulgt en fra
vedkommende kommune foreliggende indstilling om, at denne sats blev lagt til
grund i sagen.
I mangel af mere generelle retningslinier på området og efter en konkret
bedømmelse af denne sag, hældte inspektoratet til den anskuelse, at den
påklagede skatte- og afgiftsmæssige værdi burde fastholdes, idet der herved
formentlig også måtte henses til, at inventaret ikke var solgt kontant til
sønnen, men var indgået som en del af den prioriterede købesum for ejendom og
driftsmidler.
Landsskatteretten bemærkede, at det af punkt 21 i cirkulære nr. 185 af 17.
november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver ved bl.a.
gaveafgiftsberegninger fremgår, at maskiner, inventar og lignende
driftsmidler skal ansættes til værdien i handel og vandel. I punkterne 25 og
24 udtales det, at maskiner m.v. kan ansættes til den pris, der kan forventes
opnået ved et samlet salg, f.eks. ved salg af erhvervsvirksomheden. Værdien
skal ansættes uafhængigt af foretagne skattemæssige afskrivninger.
Retten var enig med klagerens revisor i, at værdiansættelsen måtte tage
udgangspunkt i inventarets antagelige værdi i »ren« handel uden
bytteobjekt, og var endvidere af den opfattelse, at det fulgte af
værdiansættelsescirkulærets regler, at vurderingen måtte ske på grundlag af
kontantværdier.
Efter de under sagens behandling tilvejebragte oplysninger m.v. lagde
retten til grund, at værdien i handel og vandel af det overdragne inventar
ikke med fornøden sikkerhed kunne antages at have oversteget det i skødet
angivne beløb af 450.000 kr. Denne værdi fandtes efter omstændighederne at
kunne lægges til grund som en i overensstemmelse med det omtalte cirkulære -
herunder med indrømmelse af rimelig skønstvivl - foretaget opgørelse af
maskinparkens skatte- og afgiftsmæssige værdi.
Den skatte- og afgiftsmæssige værdi af driftsmidler ved
gaveafgiftsberegningen blev herefter ansat til 450.000 kr.
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om værdiansættelsen af fire ejendomme, som de sagsøgtes far overdrog til de sagsøgte, samt om gaveafgift efter boafgiftsloven Domsdatabasen · 10. oktober 2022
- Sag om værdiansættelse af fast ejendom, som blev overdraget fra sagsøgte til hendes søn for den offentlige ejendomsvurdering tillagt knap 15 %, og hvor sagsøgte havde købt ejendommen af tredjemand for et højere beløb godt 1 år forud for overdragelsen til sønnen Domsdatabasen · 22. januar 2024
- Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Sag om gaveafgift, herunder beregning af kursværdi af latent skat. Domsdatabasen · 13. oktober 2026
- Landsskatteretskendelse af 22/1 2001. Værdiansættelse af gæld ved overdragelse af ejendom. Gaveafgift. Retsinformation · 21. august 2003
- Sagen angår værdiansættelse af en en ejendom, som er overdraget inden for familiekredsen Domsdatabasen · 23. juni 2021