Befordring - samtidige arbejdssteder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Befordring - samtidige arbejdssteder
A klagede over, at hans selvangivne indkomst for 1984 var forhøjet med
30.452 kr., idet de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans
fradrag på dette beløb for befordringsudgifter, opgjort efter reglerne i
ligningslovens § 9 B (trekantkørsel).
Det var oplyst, at klageren, der havde bopæl i X i Nordsjælland, var ansat
ved DSB med tjenestested i København og som sådan havde frikort til DSB.
Desuden havde klageren været beskæftiget - hovedsagelig som tjener - på B Kro
I/S, beliggende i X, i i alt 188 dage i 1984, hvor han havde været dels
medforpagter, senere medejer af kroen.
Ved indkomstopgørelsen havde klageren foretaget fradrag for sin kørsel i
egen bil mellem de to samtidige arbejdssteder efter reglerne i ligningslovens
§ 9 B med 188 dage B Kro/DSB a 89 km a 1,82 kr. eller med 30.452 kr.
Skattemyndighederne havde overhovedet ikke anset klageren for berettiget
til noget befordringsfradrag. Dette var begrundet med, at fradrag for kørsel
mellem to samtidige arbejdssteder ifølge ligningslovens § 9 B forudsætter, at
ingen af arbejdsstederne ligger i umiddelbar nærhed af klagerens bopæl. Ved
umiddelbar nærhed forstod skattemyndighederne i overensstemmelse med hidtidig
praksis, at afstanden ikke oversteg 2 km. Da en opmåling havde vist, at
afstanden fra klagerens bopæl ad offentlige gangstier til kroen udgjorde i
alt 1.793 meter, opfyldte dette arbejdssted, nemlig kroen, således ikke
betingelsen i ligningslovens § 9 B om at være beliggende uden for boligens
umiddelbare nærhed .
Der var herefter alene godkendt fradrag for udgifter til befordring mellem
klagerens bopæl og arbejdsstedet i København efter ligningslovens § 9 C. Da
klageren selv kunne tilrettelægge sit arbejde, var offentlige
befordringsmidler anset for anvendelige til denne transport. På grund af
klagerens frikort havde transporten ikke medført nogen udgifter for ham,
hvorfor der ikke var indrømmet noget fradrag herfor.
Det var oplyst, at man ved opmålingen af afstanden fra bopælen til
Læs alt
arbejdsstedet (kroen) havde målt afstanden fra bopælen til hovedindgangen og
ikke til personaleindgangen, der lå yderligere ca. 30-40 meter væk.
Klageren gjorde over for Landsskatteretten bl.a. gældende, at han måtte
anses for berettiget til fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens
§ 9 B, idet det måtte være bilkørselsafstanden opmålt til 2,3 km og ikke
gangafstanden, der var afgørende. Desuden havde han som offentligt ansat ikke
selv kunnet tilrettelægge sin arbejdstid, ligesom han på grund af sin
arbejdstid havde været nødt til at benytte egen bil til sin transport.
Landsskatteretten fandt, at den relevante afstand var afstanden mellem
bopæl og personaleindgangen på arbejdsstedet (kroen), og da der efter det
oplyste var 1.793 m fra bopælen til hovedindgangen og yderligere ca. 30 m fra
hovedindgangen til personaleindgangen, var kroen altså beliggende mere end
1,8 km fra bopælen. Herefter var afstanden mellem bopælen og kroen af en
sådan længde, at fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads i medfør
af bestemmelserne i ligningslovens § 9 C kunne indrømmes, hvis kroen havde
været klagerens eneste arbejdssted. Under hensyn hertil fandtes kroen i
relation til ligningslovens § 9 B at kunne betragtes som liggende uden for
bopælens umiddelbare nærhed.
Klageren var herefter berettiget til befordringsfradrag i henhold til
ligningslovens § 9 B, og da der ikke var rejst indvendinger mod klagerens
talmæssige opgørelse af befordringsfradraget, blev den påklagede ansættelse
nedsat med det selvangivne fradrag på 30.452 kr.
LV 1986, U 3.4.
Officielle noter
Skat 1988, nr. 4, side 226
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Befordringsudgifter - skiftende arbejdssteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Orlovsydelse, skattefri kørselsgodtgørelse Retsinformation · 14. september 2000
- Beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse på grund af manglende Landsskatteretten · 26. november 2008
- Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 Landsskatteretten · 13. januar 2010
- Fradrag for børnebidrag samt fradrag for erhvervsmæssig kørsel Landsskatteretten · 28. februar 2013
- Om udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er skattepligtig Landsskatteretten · 18. juli 2013
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- 1986 LSF 197 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (BORTFALD AF BEFORDRINGSFRADRAG VED FRIREJSER) Retsinformation · 21. maj 1988
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PU - BEFORDRINGSUDGIFTER OG BEFORDRINGSGODTGØRELSER Retsinformation · 5. februar 2008