Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER

STV nr 20041 af 01/01/1993Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SD - Koncernproblemer

S.D.1 Fusion

Fusion foreligger, når et selskab overdrager hele sin formue til et andet

bestående selskab eller når 2 eller flere selskaber sammensluttes til et nyt

selskab. Det er således uden betydning, om det modtagende selskab eksisterede

før fusionen eller er dannet i forbindelse med denne.

Overdragelse af et selskabs formue som helhed til et andet selskab

medfører i almindelighed beskatning i det overdragende selskab efter de for

de enkelte aktiver gældende regler.

Fusionsloven (FUL), der ved lov nr. 219 af 3. april 1992 ændrede titel til

fusionsskatteloven (FUSL), indeholder imidlertid regler, hvorefter visse

selskaber og foreninger, der ikke er forbundet i moder-datterselskabsforhold

kan fusioneres skattefrit (vandret fusion). Loven giver endvidere mulighed

for skattefri fusion mellem moder- og datterselskaber (lodret fusion).

Området for skattefri fusion, hvor et udenlandsk selskab er blandt de

fusionerende selskaber, blev udvidet ved gennemførelse af fusionsdirektivet

90/434/EØF i lov nr. 219 af 3. april 1992. Fusionsdirektivet medførte desuden

nye regler i loven vedrørende adgang til anvendelse af lovens

successionsregler ved spaltning af visse selskaber, visse selskabers

tilførsel af aktiver til et andet selskab, og ændring af lovens regler om

vederlag.

Fusionsskatteloven fremgår af lovbek. nr. * 638 af 27. juli 1993 *. FUSL's

bestemmelser er nærmere belyst i cirk. nr. 140 af 23. juni 1976, cirk. nr. 17

af 25. jan. 1977, cirk. nr. 157 af 24. sept. 1981, cirk. nr. 175 af 3. nov.

1987 (til ABL), pkt. 7, og cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991 (til AL, FUSL, PSL,

SSL og VSL), kap. 1 og 3. Fusionsdirektivet er optrykt som bilag til

lovforslag nr. L 20 (fremsat den 3. okt. 1991).

Samtidig med ændringen af lovens titel blev lovens terminologi ændret,

således at et "ophørende" selskab blev ændret til et

"indskydende" selskab, og et "fortsættende" selskab blev

Læs alt

ændret til et "modtagende" selskab. Endvidere blev "aktionærer

eller anpartshavere" ændret til "selskabsdeltagere".

S.D.1.1 Fusionsskattelovens anvendelsesområde

Lovens bestemmelser om adgangen til skattefri fusion findes i § 1, stk. 1

(registrerede aktie- og anpartsselskaber samt selskaber omfattet af SSL § 1,

stk. 1, nr. 2), § 12 (kooperative foreninger), § 14, stk. 1, (sparekasser og

gensidige forsikringsforeninger), § 14, stk. 2 (investeringsforeninger), § 14

a (sparekasser), § 14 b (realkreditinstitutter), § 14 c (visse fonde og

foreninger), § 14 d (gensidige forsikringsforeninger), § 15, (udenlandske

selskaber), § 15 a og b (spaltning), og § 15 c og d (tilførsel af aktiver).

Bortset fra §§ 14 c, 15, 15 a og b og 15 c og d er adgangen til skattefri

fusion begrænset til skattesubjekter, i henhold til SSL § 1, stk. 1.

(Bestemmelsen i SSL § 1, stk. 2 indfører ikke nye skattesubjekter men

fastslår blot, at visse hovedforeninger skal beskattes som brugsforeninger

eller indkøbsforeninger).

Virksomheder, der f.eks. drives som interessentskaber, kommanditselskaber

eller partrederier, kan derfor ikke anvende lovens bestemmelser.

Loven omfatter imidlertid ikke alle de skattesubjekter, der er

skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk. 1, idet der ikke er hjemmel til,

at de i henhold til bestemmelsens nr.6 skattepligtige andre foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner kan fusionere

hverken indbyrdes eller med andre skattesubjekter. Herfra er dog undtaget,

dels investeringsforeninger, dels gensidige forsikringsforeninger.

Skematisk oversigt

- Klik her for at se skema.

Blandt de skattesubjekter (sammenslutninger), der er omfattet af loven,

begrænses kombinationsmulighederne for skattefri fusion, således som det

fremgår af den skematiske oversigt. Skemaet omhandler alene fusioner og

omdannelser mellem selskaber mv., der er skattepligtige i henhold til SSL.

Fusioner mellem f.eks. et udenlandsk og et dansk selskab er således ikke

nævnt i skemaet, se herom * afsnit S.D.1.8. *

De sammenslutninger, som kan fusionere skattefrit, er i skemaet ordnet,

dels lodret dels vandret, således at det af rubrikken i skæringspunktet

fremgår, om fusion er mulig og i bekræftende fald, hvor den modtagende

sammenslutning hører hjemme indenfor gruppen af mulige skattesubjekter. Hvor

der ikke er hjemmel til fusion efter lovens bestemmelser, står rubrikken

blank.

Eksempelvis kan investeringsforeninger kun fusionere indbyrdes og kun med

Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked

om, at 2 investeringsforeninger kunne sammensluttes uden skattemæssige

konsekvenser for de 2 foreninger eller disses medlemmer. Sammenslutningen var

udelukkende begrundet i administrative hensyn, og da sammenslutningen ikke

indebar nogen sammenlægning af foreningernes respektive formuer, kunne

sammenslutningen ikke anses for en fusion i lovens forstand.

En fusion anses at finde sted på det tidspunkt, hvor den er endelig

vedtaget i samtlige fusionerende sammenslutninger.

Sparekasser har fra og med indkomståret 1988 kunnet omdannes til

aktieselskaber (FUSL § 14 a).

Sparekassers omdannelse sker ved fusion mellem sparekassen og et nystiftet

aktieselskab med sidstnævnte som det modtagende selskab.

Et sparekasseaktieselskab fandtes ikke i forbindelse med omdannelse efter

FUSL § 14 a, at indtræde i sparekassens hovedaktionærstatus efter ABL § 4,

stk. 2. (t&s nyt 1991.3.165).

Ved lov nr. 255 af 25. apr. 1990 om ændring af forskellige skattelove blev

der åbnet adgang for forskellige skattesubjekter, der ikke omfattedes af SSL,

til i et vist omfang at benytte FUSL's regler.

Realkreditinstitutter fik i forbindelse med vedtagelsen af en ny

realkreditlov mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber uden at

omdannelsen udløser avancebeskatning (FUSL § 14 b). I medfør af bestemmelsens

stk. 4 kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering

af en holdingkonstruktion i forbindelse med omdannelsen.

Ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove, blev

der tillige åbnet adgang for gensidige forsikringsforeningers omdannelse til

aktieselskaber (FUSL § 14 d). Gensidige forsikringsforeningers omdannelse

sker ved fusion mellem foreningen og et af foreningen ejet eller oprettet

aktieselskab med sidstnævnte som det modtagende. I medfør af bestemmelsens

stk. 6 kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering

af en holdingkonstruktion ved omdannelsen.

Fusioner uden for SSL's rammer

Ved lov nr. 255 af 25. apr. 1990 blev der endvidere indsat en ny § 14 c i

FUSL. Bestemmelsen blev ændret ved lovbek. nr. 628 af 27. aug. 1991 således

at lovens regler, i det omfang, de er anvendelige, finder tilsvarende

anvendelse i følgende tilfælde:

1) Ved fusion af fonde omfattet af FBL.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der

er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder

samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af FBL.

S.D.1.2 Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse

Det er hovedreglen, at fusion mellem danske selskaber mv. kan foretages

uden skattemyndighedernes tilladelse. Vilkårene er indarbejdet i lovteksten,

og i det omfang disse er opfyldt, bliver der kun tale om efterfølgende

kontrol.

Anvendelse af FUSL's bestemmelser kræver, at følgende vilkår er opfyldt:

S.D.1.2.1 Vederlag

I henhold til FUSL`s § 2, stk. 1, skal selskabsdeltagerne i det

indskydende selskab vederlægges alene med aktier eller anparter i det

modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af

disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en

pålydende værdi, deres bogførte værdi. * Der skal således nyudstedes aktier i

det modtagende selskab af hensyn til deltagersuccessionen i det modtagende

selskabs deltagerkreds. *

Bestemmelsen omfatter ikke aktier eller anparter i det indskydende

selskab, der besiddes af det modtagende selskab. Besidder det modtagende

selskab eksempelvis 60 pct. af aktierne/anparterne i det indskydende, skal

således alene de resterende 40 pct. vederlægges med aktier/anparter i det

modtagende selskab efter "10 pct. reglen", d.v.s. med

aktier/anparter, der i værdi svarer til værdien af de 40 pct. med fradrag af

de * max. * 10 pct. af den pålydende værdi eller den bogførte værdi af de

tildelte aktier eller anparter, der kan indløses kontant. Kravet i § 2, stk.

1, er i eksemplet således opfyldt, hvis højst 10 pct. af den pålydende værdi

eller den bogførte værdi af de tildelte aktier/anparter i det modtagende

selskab vederlægges kontant.

Loven giver ikke regler for, hvorledes den "kontante" indløsning

af andele i det indskydende selskab skal fordele sig på deltagerne. Men

ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. L 20 må det anses for stridende mod

fusionsdirektivet at fordele den kontante udligningssum på anden måde end

ligeligt mellem selskabsdeltagerne.

Bestemmelsen rummede tidligere mulighed for dispensation fra den såkaldte

"90 pct. regel". Denne mulighed er imidlertid ophævet, jf.

bemærkningerne til lovforslag nr. L 20, hvorefter dispensationsadgangen var i

strid med fusionsdirektivet.

Bestemmelsen gælder ikke ved "lodrette" fusioner, hvor det

indskydende selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og passiver

til det modtagende selskab (moderselskabet), som derefter annullerer det

indskydende selskabs aktier/anparter, jf. FUSL § 2, stk. 2.

Om fusion af søsterselskaber, se Skat 1990.12.992.

Selv om "10 pct. reglen" tilsyneladende er overholdt, kan der

være grund til kritik af aktieombytningen, idet værdien af det ene selskabs

aktier kan være ansat for højt, således at der derigennem fremkommer en

fordeling af det modtagende selskabs kapital, som ikke er begrundet i værdien

af selskabernes aktier før fusionen. På den anden side kan aktiernes værdi i

det indskydende selskab sættes for lavt, f.eks. fordi egenkapitalen er ringe,

men der kan stadig være værdier i selskabet, som stimulerer aktiernes

handelsværdi, og det må her påses af hensyn til successionsprincippet, at

aktieombytningen sker til handelsværdien.

S.D.1.2.2 Aktiebesiddelse. 3 års reglen

Ifølge lovens § 3 skal et moderselskab, der fusionerer med et

datterselskab, i 3 år forud for fusionsdatoen have besiddet den for fusionens

gennemførelse fornødne majoritet (d.v.s. mindst 2/3, jf. aktieselskabslovens

§ 134 e og anpartsselskabslovens § 103 e).

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe mulighed for foretagelse af fornødne

ændringer af beskatningsgrundlaget for det modtagende selskab og for de

sælgende aktionærer i det indskydende selskab.

Ligningsrådet kan tillade FUSL's regler anvendt i tilfælde, hvor vilkåret

i § 3 ikke er opfyldt, men denne tilladelse kan gøres betinget af særvilkår,

der neutraliserer de ved fusionen opnåede skattemæssige fordele, som ikke

tilsigtedes ved FUSL. Det er i denne forbindelse især af betydning, om

datterselskabets aktier/anparter er købt af moderselskabet for

handelsværdien. Må det antages, at fusionen er begrundet i et ønske om at

omgå sambeskatningsvilkår 2.4.2. om begrænsning af fradraget for underskud,

vil tilladelse til skattefri fusion normalt ikke blive givet. Et tilfælde,

hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til skattefri fusion ved tynd

kapitalisering er refereret i Skat 1989.9.741. Se i øvrigt nedenfor under

S.D.1.2.4.

S.D.1.2.3 Forudgående transaktioner mellem parterne

Ifølge § 4, stk. 1, kræves tilladelse fra Ligningsrådet, når der indenfor

et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen udenfor normal samhandel er sket

overdragelse af aktiver (fast ejendom, driftsmidler, varelager, goodwill,

værdipapirer, rettigheder mv.) fra aktionærer/anpartshavere eller et af

sådanne behersket selskab til et af de i fusionen deltagende selskaber.

Det er uden betydning i hvilken form overdragelsen er sket, og hvorledes

vederlaget er erlagt, men bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt der er

tale om særskilte formuetransaktioner, f.eks. overdragelse af et varelager

som helhed eller af samtlige for en given produktion nødvendige driftsmidler.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre utilsigtede skattemæssige

fordele og misbrug af FUSL's regler, og Ligningsrådets tilladelse kan derfor

gøres betinget af særvilkår, der neutraliserer sådanne følger.

S.D.1.2.4 Holdingstiftelse (ligningslovens § 16 B, stk. 2-4)

Når fusionen kræver Ligningsrådets tilladelse i henhold til lovens § 3

og/eller § 4, stk. 1, kan tilladelse til skattefri fusion normalt ikke

forventes, når en aktionær indenfor de sidste 3 år forud for fusionsdatoen

har afstået aktier i et af de fusionerede selskaber til et andet af disse, og

aktieafståelsen var omfattet af holdingreglen i LL § 16 B før eventuel

dispensation efter bestemmelsens stk. 6, og det købende selskab ikke uden

fusion må antages i egen positiv indkomst at kunne rumme fradrag for

rentebetalinger til den sælgende aktionær eller andre, der har finansieret

købet.

* Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af ABL og forskellige andre

skattelove, er holdingreglen i LL § 16 B ophævet med virkning fra den 19. maj

1993, jf. afsnit S.G.3.4. *

S.D.1.2.5 Tilladelse til fusion uden særlige vilkår

Efter bemyndigelse fra Ligningsrådet kan told- og skatteregionerne, for

Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende skattedirektoraterne, i

henhold til lovens §§ 3 og 4, stk. 1, tillade skattefri fusion uden særlige

vilkår. Såfremt told- og skatteregionerne anser særlige vilkår for påkrævet,

skal sagen forelægges Told- og Skattestyrelsen. Fastsættelse af særlige

vilkår foretages af Ligningsrådet.

* S.D.1.2.6 Selskab stiftet/aktiekapital/stemmer skiftet ejer inden for 1

år

Ved lov nr. 425 af 25. juni 1993 om ændring af forskellige skattelove, er

der i FUSL § 4 indsat et stk. 2, som har virkning for fusioner, der vedtages

den 18. juni 1993 eller senere.

Ifølge § 4, stk. 2, kræves der tilladelse fra Ligningsrådet, såfremt et af

de i fusionen deltagende selskaber er stiftet inden for et tidsrum af 1 år

forud for vedtagelsen af fusionen. Det samme gælder, såfremt mere end 50 pct.

af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et af

de i fusionen deltagende selskaber har skiftet ejer inden for et tidsrum af 1

år forud for vedtagelsen af fusionen.

Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at fusion mellem danske selskaber

anvendes som led i selskabstømninger, f.eks. det forhold at reglerne i AL om

udskudt afskrivning på udlejningsaktiver omgås ved placering af genvundne

afskrivninger m.v. i det modtagende selskabs andet regnskabsår, hvor der

første gang kan afskrives på udlejningsaktiver erhvervet året inden.

Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. *

S.D.1.2.7 Fusionsdatoen

Ifølge § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den

åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om

anpartsselskaber skal udarbejdes for det modtagende selskab. Denne dato skal

være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs

regnskabsår. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.

S.D.1.2.8 Formforskrifter

Med henblik på at sikre ligningsmyndighederne tilstrækkelig information

skal det modtagende selskab ifølge FUSL § 6 anmelde fusionen. Anmeldelse sker

til den told- og skatteregion, under hvis område det modtagende selskab

hører, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende

skattedirektoraterne. Samtidig med anmeldelsen skal indsendes genparter af de

dokumenter, der i henhold til aktieselskabslovens §

134e/anpartsselskabslovens § 103e skal udfærdiges i forbindelse med fusionens

vedtagelse.

De omhandlede dokumenter, nemlig

a. fusionsplanen,

b. revideret fælles regnskabsopstilling, udvisende samtlige aktiver og

passiver i hvert af selskaberne,

c. de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, og

d. åbningsstatus for det modtagende selskab efter overtagelsen,

skal være indsendt senest 6 måneder fra fusionsdatoen. Dokumenterne kan

indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de endelige dokumenter

ikke på væsentlige punkter afviger fra de indsendte udkast.

Endvidere bør vedlægges regnskaber for de fusionerende selskaber for det

senest forud for fusionsdatoen afsluttede regnskabsår, hvis regnskaberne ikke

allerede er indsendt til ligningsmyndighederne.

Ved fusion af banker og sparekasser er indsendelsesfristen senest 1 måned

efter Industriministeriets godkendelse af fusionen.

Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra

fristerne.

Det om formforskrifterne anførte gælder også ved sparekassers,

realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til

aktieselskaber i medfør af lovens §§ 14 a, 14 b og 14 d.

Om de dokumenter kooperative virksomheder mv. skal indsende, se nedenfor.

S.D.1.3 Skattemæssige retsvirkninger. Det indskydende selskab

For det indskydende selskab skal der ifølge FUSL § 7 foretages en ordinær

ansættelse af indkomsten for perioden fra udløbet af det regnskabsår, der

ligger til grund for den sidste ordinære skatteansættelse og indtil

fusionsdatoen.

Ansættelsen foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor selskabet

indtil fusionen havde hjemsted iflg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset om

selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor

normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Dette gælder

også ved fusion efter § 12, stk. 1, nr. 5 af en forening og et aktieselskab

og ved en fusion efter § 14 c, nr. 2 af en fond og et aktieselskab, selv om

sammensmeltningen selskabsretligt ikke kan betegnes som en fusion. Var de

fusionerende selskaber sambeskattet indtil fusionen, foretages ansættelsen af

det indskydende selskab af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor

moderselskabet indtil fusionen var skattemæssigt hjemmehørende for det

skatteår hvis tilsvarende regnskabsår tidsmæssigt rummer fusionsdatoen.

Selvangivelsen indgives af det modtagende selskab, der hæfter for

eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende

selskab, og dette gælder for såvel den afsluttende periode som for tidligere

skatteår, R.R. 1981.299 SM.

Det modtagende selskab. Succession

Det modtagende selskab indtræder ifølge lovens § 8 i det indskydende

selskabs retsstilling for så vidt angår aktiver og passiver, der er i behold

hos sidstnævnte selskab ved fusionen. Aktiverne og passiverne behandles som

om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det

indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af

dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som

det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende

selskab. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var

foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene.

Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven

sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende

selskab.

Det forhold, at aktiver eller passiver ved fusionen er overgået fra det

indskydende til det modtagende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af,

om de må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.

Har det indskydende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles

værdipapirerne ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige

indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos

det modtagende selskab.

Opnår det modtagende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse eller

indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer,

som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles sådan

gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været bragt i

anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det

indskydende selskab.

Et selskab, der drev næring med investering og finansiering, blev

næringsbeskattet af kursgevinsten, der opstod ved konfusion af kreditor og

debitor, da selskabet (kreditor) fusionerede med et koncernforbundent selskab

(debitor). Selskabet var ikke omfattet af reglerne om succession i FUSL § 8,

da denne bestemmelse vedrører overtagne aktiver fra det indskydende selskab.

Skat 1990.6.466 (LSR).

Om holdingkonstruktion i forbindelse med sparekassers omdannelse til

aktieselskab i medfør af § 14 a, se Skat 1990.4.296.

Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det modtagende

selskab ikke har erhvervet fra et indskydende selskab, ændres ikke som følge

af fusionen, såfremt de aktiver og passiver, der kan påvises at være

erhvervet ved denne, såvel i det modtagende selskabs regnskab som i dets

skatteopgørelse fremtræder som særskilte poster.

I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det indskydende

eller de for det modtagende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse

på de pågældende af grupper af aktiver og passiver.

Såfremt det indskydende selskab har oppebåret udbytte, der ikke skal

medregnes til det udbyttemodtagende selskabs skattepligtige indkomst, anses

dette udbytte for modtaget af det modtagende selskab, hvis dette selskab ved

fusionen har overtaget de pågældende aktier. Afhænder det modtagende selskab

aktierne med tab, skal det skattemæssige tabsfradrag, jf. ABL § 6, stk. 7,

reduceres med de nævnte af det indskydende selskab oppebårne udbytter.

* Underskud - begrænset fremførsel *

Underskud i de fusionerede selskaber, såvel det modtagende som det/de

indskydende, hidrørende fra tiden før fusionsdatoen, kan trods bestemmelsen i

LL § 15 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs

indkomstopgørelse. (Det indskydende selskab kan ikke fremføre eget underskud

længere end til selskabets sidste ordinære ansættelse).

Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et

datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i

de seneste 5 forudgående indkomstår. Ved fusion af to søsterselskaber, der er

sambeskattede med deres fælles moderselskab, kan underskud i det indskydende

søsterselskab ikke ved fusionen overføres til det modtagende søsterselskab,

men underskuddet kan som følge af sambeskatningsreglerne fradrages i

koncernens sambeskattede indkomst, skd. 57.152.

* Se tillige TOLD*SKAT Nyt 1993.23.1077. En sambeskattet koncern (A)

ønskede at fusionere to datterselskaber (B og C). Da fusionen skete indenfor

en allerede etableret sambeskatningsenhed, fandtes den hidtidige

sambeskatning mellem det modtagende selskab (C) og dette selskabs

datterselskaber at fortsætte efter fusionen. Sidstnævnte datterselskabers

uudnyttede underskud fra før fusionen kunne ikke fratrækkes i det modtagende

selskabs (C's) indkomst efter fusionen. Datterselskabernes uudnyttede

underskud fra før fusionen kunne dog efter fusionen fremføres i selskabernes

egen fremtidige indkomst og disse selskaber imellem. De fusionerede

selskabers (B og C's) underskud fra før fusionen kunne ikke efter fusionen

fradrages ved det modtagende selskabs (C's) indkomstopgørelse, men kunne

anvendes under sambeskatningen, i det omfang sambeskatningsreglerne tillod

det. *

Fristen var tidligere 2 år, men blev udvidet ved lov nr. 144 af 25. marts

1987 om ændring af fusionsskatteloven. Om et tilfælde, hvor fristforlængelsen

havde givet anledning til tvivl, se Skat 1990.11.907.

Ændringsloven finder anvendelse på fusioner der finder sted efter den 14.

jan. 1987. Dog gælder de hidtidige regler ved fusion med et datterselskab,

såfremt betingelserne i SSL § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., var opfyldt den 14.

jan. 1987. Det vil sige, at de ændrede regler ikke finder anvendelse på

fusioner efter den 14. jan. 1987, såfremt moderselskabet, eventuelt sammen

med andre af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, ejede

samtlige aktier i datterselskabet den 14. jan. 1987. Er der tale om et

udenlandsk datterselskab, er det tilstrækkeligt at de danske selskaber, der

inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene den 14. jan. 1987 ejede hele

den del af det udenlandske datterselskabs aktiekapital, som efter

lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.

I et tilfælde, hvor to banker fusionerede, og den modtagende bank overtog

et underskudsselskab fra den indskydende bank, fandt lsr, at FUSL § 8, stk.

6, 1. pkt., udelukkede, at det overtagne selskabs underskud kunne fratrækkes

af den modtagende bank. Underskuddet måtte sidestilles med underskud i den

indskydende bank. Derimod fandtes underskuddet ikke at være omfattet af

begrænsningsreglen i LL § 15, stk. 3 (senere stk. 5, jf. lovbek. nr. 735 af

5. nov. 1991), idet aktierne i underskudsselskabet ifølge FUSL § 8 måtte

anses for anskaffet af den modtagende bank på tidspunktet for den indskydende

banks erhvervelse af disse. T&s nyt 1991.11.602.

* Et lignende tilfælde blev behandlet i en bindende forhåndsbesked, jf.

TOLD*SKAT Nyt 1993.12.603. *

Om underskudsbegrænsning for visse selskaber, se S.C.1.2.6.

Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber kan underskud fra tidligere

indkomstår bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse

efter LL § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et

aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen (§ 14 a, stk. 2).

En tilsvarende regel gælder iflg. § 14 b, stk. 2, og § 14 d, stk. 4, ved

realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til

aktieselskaber. For realkreditinstitutter er det en betingelse, at

aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

S.D.1.4 Retsvirkninger vedrørende aktionærer mv.

Også for aktionærerne gælder en successionsordning. Der henvises herom til

S.G.3.5.

Annullerede aktier

Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af

betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i

henseende til fortjeneste som tab.

Såfremt det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra

det eller de indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste

eller tab ved eventuel annullering af disse aktier ude af betragtning ved

ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

S.D.1.5 Fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og gensidige

forsikringsforeninger

Ifølge FUSL §§ 12 og 14 finder lovens bestemmelser med undtagelse af §§ 3,

4 og 6, anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og

gensidige forsikringsforeninger.

Til skattefri fusion kræves derfor kun tilladelse, når medlemmernes

andelsrettigheder i den indskydende forening ikke erstattes af tilsvarende

rettigheder i den modtagende forening, men ændres f.eks. til driftskonto,

dividendekonto eller lignende, således at disse fusioner ikke opfylder

betingelsen om, at værdien af medlemsrettigheder i det indskydende

foretagende alene skal vederlægges med rettigheder i det modtagende og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af værdien af

rettighederne i det modtagende foretagende.

Den modtagende forening/sparekasse er i medfør af FUSL § 13 pligtig at

indsende nedenstående dokumenter:

a. udskrift af generalforsamlingsprotokoller, udvisende vedtagelsen om

fusion,

b. revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og

passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre,

c. en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de

indskydende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto

mv.

Dokumenterne skal indsendes til den under S.D.1.2.7 nævnte skattemyndighed

inden 6 måneder fra fusionsdatoen, for sparekasser senest 1 måned efter

Industriministeriets godkendelse af fusionen, men der kan dog under ganske

særlige omstændigheder ses bort fra fristerne.

S.D.1.6 Fusion af investeringsforeninger

Skattefri fusion af investeringsforeninger kræver altid Ligningsrådets

tilladelse. (FUSL § 14, stk. 2).

Rådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Ved fusion af 2 udloddende investeringsforeninger stillede rådet således

som betingelse, at den indskydende forenings negative udlodningskonto ikke

kunne anvendes til modregning i den modtagendes fremtidige udlodninger. Skat

1990.7.553.

Fusionsdokumenterne er tilsvarende materiale som nævnt under S.D.1.5 i det

omfang, det skønnes fornødent.

S.D.1.7 Andre fusioner

Ved fusioner udenfor selskabslovgivningen skal indsendes de dokumenter,

der i det konkrete tilfælde er foreskrevet udarbejdet. (FUSL § 6, stk. 1).

Det gælder i øvrigt indenfor hele lovens område, at skatteministeren i

medfør af § 6, stk. 3 har bemyndiget T&S til efter indstilling fra

Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke oplysninger udover de nævnte

fusionsdokumenter, der eventuelt skal tilvejebringes af den modtagende

sammenslutning mv. til brug for de lignende myndigheder.

S.D.1.8 Fusion med udenlandske selskaber

Som nævnt i indledningen til S.D.1 blev området for skattefri fusion

udvidet ved lov nr. 219 af 3. april 1992.

Den tidligere bestemmelse om anvendelse af reglerne om skattefri fusion,

såfremt et udenlandsk selskab overdrager samtlige sine aktiver og passiver

til et dansk modtagende selskab (FUSL § 15), er indeholdt i den ændrede

bestemmelse om fusion med udenlandske selskaber (FUSL § 15).

I henhold til § 15, stk. 1, har selskaberne adgang til beskatning efter

bestemmelsens stk. 2-4, ved fusion mellem et dansk selskab og et udenlandsk

selskab, og ved fusion mellem udenlandske selskaber. Det er en betingelse, at

der er opnået tilladelse til fusionen fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan

fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

I øvrigt følger det af fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1a, at en

EF-medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende direktivets

bestemmelser om bl.a. fusion eller inddrage adgangen til at anvende

bestemmelserne, såfremt en fusion som hovedformål eller som et af

hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. Tilsvarende gælder for

spaltning og tilførsel af aktiver, jf. S.D.2 og S.D.3, samt ombytning af

aktier, jf. S.G.3.6.

S.D.1.8.1 Ophør af et udenlandsk selskab ved fusion med et dansk selskab

Ophører et udenlandsk aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i

fusionsdirektivet, jf. bilag til fusionsdirektivet, ved fusion med et dansk

selskab, finder reglerne i FUSL tilsvarende anvendelse. Dog finder § 8, stk.

1-4 og 7 alene anvendelse på de af det udenlandske selskabs aktiver og

passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det danske selskab.

Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

SSL § 7.

De af det udenlandske selskabs aktiver og passiver, der som følge af

fusionen er knyttet til det danske selskabs faste driftssted i udlandet,

anses ved opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i

landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen. Dette gælder dog

ikke, hvis det udenlandske selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for fusionen var sambeskattet med det danske selskab, jf. SSL § 31. I så fald

finder reglen om succession tilsvarende anvendelse, jf. FUSL § 8, stk. 1-4 og

7.

S.D.1.8.2 Fusion af to udenlandske selskaber

Ophører et udenlandsk selskab ved fusion med et andet udenlandsk selskab,

og er begge selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3 i fusionsdirektivet, finder reglerne i FUSL tilsvarende anvendelse. Dog

finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det indskydende selskabs

aktiver og passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på

andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i SSL § 7.

S.D.1.8.3 Ophør af et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab

Ophører et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er begge

selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i

fusionsdirektivet, finder reglerne i FUSL tilsvarende anvendelse. Dog finder

§ 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det danske selskabs aktiver og

passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske

selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i SSL § 5.

Danske selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i

artikel 3 i fusionsdirektivet, når der er tale om aktieselskaber og

anpartsselskaber, der er skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Ophører et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, der ikke er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i

fusionsdirektivet, beskattes det indskydende danske selskab derimod efter

reglerne i SSL § 5 om likvidation af aktieselskaber. Selskabet skal derfor i

ophørsåret beskattes dels af indkomsten dels af den ved ophøret konstaterede

avance.

S.D.1.8.4 Selskabsdeltagernes succession

Lovens tidligere bestemmelser om en successionsordning for

selskabsdeltagerne ved fusion med udenlandske selskaber, jf. den tidligere

gældende FUL § 15, stk. 2 og 3 indgår i FUSL § 15, stk. 5 og 6 i det omfang

de ikke er overflødiggjort af ændringerne i bestemmelsen.

Successionsmulighederne er nærmere omtalt i S.G.3.5.

S.D.2 Spaltning

Gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk lovgivning medførte nye

bestemmelser i FUSL om anvendelse af lovens regler om skattemæssig succession

ved spaltning af et selskab, når såvel det indskydende selskab som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3 i fusionsdirektivet (FUSL §§ 15 a og 15 b). Bestemmelserne gælder således

for danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater.

Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og

samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og

passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold

til en pro rataregel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter

i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10

pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en

pålydende værdi, deres bogførte værdi.

* Deltagersuccessionen i de modtagende selskabers aktionærkreds sikres

således ved udstedelse af nye aktier i de modtagende selskaber. Aktionærer i

det indskydende selskab, som inden spaltningen tillige er aktionærer i et af

eller begge de modtagende selskaber kan derfor ikke alene vederlægges ved at

deres hidtidige aktier i de modtagende selskaber stiger i værdi. *

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne om skattemæssig

succession ved spaltning, at der er opnået tilladelse hertil fra

Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Der henvises i øvrigt til omtalen af fusionsdirektivets artikel 11, stk.

1a, jf. S.D.1.8.

* I sagen TOLD*SKAT Nyt 1993.21.1002 gav Ligningsrådet tilladelse efter

FUSL § 15 a, men fastsatte vilkår for tilladelsen, idet anpartshaverne,

udover at blive vederlagt med anparter i de modtagende selskaber i samme

forhold, som de besad anparter i det indskydende selskab, ikke inden for et

tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen måtte afhænde de modtagne anparter på en

måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. I samme

tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de modtagne anparter på en

måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne anparter blev

vederlagt med andet end anparter.

I samme afgørelse udtalte Ligningsrådet sig om anvendelsen af den bogførte

værdi ved beregningen af kontant udligningssum efter FUSL § 15 a, stk. 2. *

S.D.2.1 Spaltning af et udenlandsk eller dansk selskab

Ophører et udenlandsk selskab eller et dansk selskab ved spaltning, finder

lovens § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende

anvendelse. Dog finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som følge af spaltningen er

knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende

selskabs faste driftssted her i landet.

Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende

selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de

overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende

selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et

eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i SSL § 7 ved spaltning af et udenlandsk

selskab og efter reglerne i SSL § 5 ved spaltning af et dansk selskab.

De af det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver, der som

følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted

i udlandet, anses ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i

landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Dette gælder dog

ikke, hvis det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for spaltningen var sambeskattet med det danske modtagende selskab, jf. SSL §

31. I så fald finder reglen om succession tilsvarende anvendelse, jf. FUSL §

8, stk. 1-4 og 7.

Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det

indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil

spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle

skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens

bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab.

S.D.2.2 Selskabsdeltagernes succession

Ved spaltning har selskabsdeltagerne i det indskydende selskab adgang til

succession efter reglerne i lovens § 15 b, stk. 4 og 5.

Successionsmulighederne er nærmere omtalt i S.G.3.5.

S.D.2.3 Spaltning uden for FUSL *

I tilfælde, hvor de særlige regler om spaltning i FUSL ikke anvendes ved

deling af selskaber gælder der normalt ikke særlige regler for beskatningen.

Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det/de nystiftede

selskaber vil udløse de almindelige skattemæssige konsekvenser, som følger af

salg af en del af virksomheden.

Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i forbindelse

med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede selskaber, eller om kun

en del af det oprindelige selskabs aktiver overdrages til det nystiftede

selskab.

* Om et tilfælde, hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til spaltning i

henhold til FUSL § 15 a, da det indskydende selskab fortsatte efter

spaltningen, se TOLD*SKAT Nyt 1993.3.110. *

Vedrørende de tilfælde, hvor visse selskaber tilfører den samlede eller en

eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab, jf. lovens §§ 15 c

og 15 d, henvises til S.D.3.

S.D.3 Tilførsel af aktiver

Gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk lovgivning medførte nye

bestemmelser i FUSL om anvendelse af lovens regler om skattemæssig succession

ved et selskabs tilførsel af aktiver til et andet selskab, når såvel det

indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet

selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet (FUSL §§ 15 c og 15

d). Bestemmelserne gælder således for danske selskaber og selskaber i andre

EF-medlemsstater.

Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden

at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin

virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det

modtagende selskab. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og

passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt

synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere

ved hjælp af egne midler.

* Deltagersuccessionen i det modtagende selskabs aktionærkreds sikres

således ved udstedelse af nye aktier i det modtagende selskab. Aktionærer i

det indskydende selskab, som inden tilførslen tillige er aktionærer i det

modtagende selskab kan derfor ikke alene vederlægges ved at deres hidtidige

aktier i det modtagende selskab stiger i værdi. *

Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne om skattemæssig

succession ved tilførsel af aktiver, at der er opnået tilladelse hertil fra

Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Der henvises i øvrigt til omtalen af fusionsdirektivets artikel ll, stk.

1a, jf. S.D.1.8.

* I sagen TOLD*SKAT Nyt 1993.3.110 gav Ligningsrådet tilladelse efter FUSL

§ 15 c, men fastsatte vilkår for tilladelsen, idet de for tilførslen modtagne

aktier skulle sælges tilbage til det udstedende (modtagende) selskab i nær

tilknytning til tilførslen.

I et tilfælde, hvor et selskab overdrog sine aktiviteter til et andet

allerede bestående selskab i koncernen gav Ligningsrådet tilladelse efter

FUSL § 15 c, uden fastsættelse af særlige vilkår, TOLD*SKAT Nyt 1993.4.157.

Ligningsrådet gav tilladelse efter FUSL § 15 c, ved overdragelse af en

interessentskabsandel, idet det modtagende selskab i tilknytning til

tilførslen erhvervede den resterende andel af interessentskabet. Det

indskydende selskab ville ikke være skattepligtig til Danmark ved salg af de

modtagne aktier, og tilladelsen blev betinget af, at det modtagende selskab

blev opretholdt som et 100 pct. ejet datterselskab i mindst 3 år, TOLD*SKAT

Nyt 1993.9.432.

Et selskab, der fremover skulle være moderselskab for 3 nystiftede

datterselskaber, fik tilladelse til at tilføre sine aktiviteter til

selskaberne efter FUSL § 15 c. Ligningsrådet satte som vilkår, at tilførslen

af den aktivitet, hvortil der var knyttet goodwill, skulle omfatte samtlige

og udelukkende de til denne gren af virksomheden hørende aktiver og passiver,

herunder goodwill, TOLD*SKAT Nyt 1993.11.537.

Om tilladelse (uden vilkår) efter FUSL § 15 c, hvor et selskabs samlede

erhvervsaktivitet blev tilført et nystiftet selskab, således at alene

egenkapitalen blev tilbage i det indskydende selskab, se TOLD*SKAT Nyt

1993.12.601.

I TOLD*SKAT Nyt 1993.12.603 er refereret en sag om tilladelse (uden

vilkår) efter FUSL § 15 c, til tilførsel af aktiver til et skuffeselskab.

Endelig har Ligningsrådet givet tilladelse (uden vilkår) efter FUSL § 15 c

til, at et selskab, som havde regnskabsperiode fra 1/9 til 31/8, pr. 1/4-1993

tilførte sin erhvervsaktivitet til et nystiftet datterselskab, som skulle

have første regnskabsperiode fra 1/4 1993 til 31/8 1994, TOLD*SKAT Nyt

1993.21.1004. *

S.D.3.1 Tilførsel af aktiver fra et dansk eller udenlandsk selskab

Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er

knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende

selskabs faste driftssted her i landet, ikke i det indskydende selskabs

skattepligtige indkomst.

Ved tilførsel af aktiver fra et dansk selskab eller et udenlandsk selskab

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. Dog finder

§ 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver mv., der som følge af tilførslen er knyttet til et dansk

modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste

driftssted her i landet.

S.D.3.1.1 Successionens omfang

Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende

selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den

eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller

delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne,

anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de

modtagende selskaber.

De af det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver, der som

følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i

udlandet, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige

indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Dette gælder dog ikke, hvis det indskydende selskab ved sidste ordinære

skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det danske

modtagende selskab, jf. SSL § 31. I så fald finder reglen om succession

tilsvarende anvendelse, jf. FUSL § 8, stk. 1-4 og 7.

S.D.3.1.2 Værdiansættelse

Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i

forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til

den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på

tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres

efter reglerne i LOSV § 4, stk. 3 og 5. Se i øvrigt E.H.2.4.S.D.3.2

Ikrafttræden - overgangsregler

Reglerne om tilførsel af aktiver går videre end de tidligere regler i LOSV

§ 1, stk. 3. Da de tilfælde, der var omfattet af sidstnævnte bestemmelse, vil

være omfattet af reglerne om tilførsel af aktiver, er bestemmelsen ophævet

fra og med 1. jan. 1992, jf. lov nr. 219 af 3. april 1992. Sidstnævnte lov

indeholder dog nogle overgangsregler for visse selskaber, der forud for

lovens ikrafttræden har foretaget udskillelse af en del af selskabet til et

selvstændigt datterselskab. * Se iøvrigt E.H.2. *

S.D.4 Koncernforbundne selskaber

Hvad er en koncern?

Hvis et selskab ejer flertallet af de stemmeberettigede aktier i et eller

flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en koncern.

Det samme gælder, hvis moderselskabet sammen med et datterselskab gennem

aktiebesiddelse eller på anden måde behersker et andet selskab.

De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er imidlertid

ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også forholdet mellem

flere selskaber, som beherskes af den samme person eller personkreds.

Koncernselskabernes indkomstopgørelse

Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og

skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst må opgøres efter de

almindelige regler.

Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem

koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel,

om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i

skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige principper,

såvel hvad angår priser som øvrige vilkår.

Også hvor selskaberne har opnået tilladelse til sambeskatning, jf. S.D.5,

skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige indkomst hver for sig

og efter de almindelige regler.

Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende

betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem hovedaktionærer og de af

dem beherskede selskaber, jf. herom afsnittet om maskeret udbytte, S.F.1.2,

og ØLD af 11. juni 1985 om låneforhold mellem søsterselskaber.

Det må fremhæves, at de begrænsende regler i TS-cirk. nr. 1992-14 om

fiksering af rente, husleje og vederlag i hovedaktionærforhold ikke gælder i

forholdet mellem et moderselskab og dets datterselskaber og heller ikke

mellem søsterselskaber indbyrdes.

Fra praksis om indkomstopgørelsen i koncernforhold kan nævnes:

Lsr. 1962.96. Et dansk selskab havde stiftet et datterselskab i Tyskland

til varetagelse af moderselskabets eksport. I forbindelse med stiftelsen

ydede moderselskabet datterselskabet et langfristet lån. Da datterselskabet

et år havde underskud, ydede moderselskabet datterselskabet en provision, som

blev fratrukket som driftsudgift. Fradrag blev nægtet med begrundelse, at den

pågældende provision ikke var modregnet i det tyske selskabs gæld til

moderselskabet, at posteringen var foretaget på et vilkårligt tidspunkt for

at fjerne datterselskabets underbalance, at det fradragne beløb langt

oversteg moderselskabets salg i Tyskland i den pågældende periode, samt at

der ikke var ydet provision i de følgende år.

* Se heroverfor VLD af 14. sep. 1993, TOLD*SKAT Nyt 1993.23.1056, om et

tilskud til et engelsk datterselskab. Tilskuddet blev anset for et naturligt

led i det danske moderselskabs virksomhed. Advokatudgifter kunne ikke

fradrages.

Se tillige TOLD*SKAT Nyt 1993.9.421 (LSR) om en sparekasses fradrag for

driftstilskud til et andelsselskab. *

I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten statueret, at et

selskab ikke kunne fradrage en individuel bonus, som selskabet havde ydet til

et af sine datterselskaber til delvis dækning af dette selskabs omkostninger.

Afgørelsen begrundes med, at modtageren var en selvstændig juridisk person,

og at den pågældende ydelse lå udover, hvad der ville være ydet i et normalt

samhandelsforhold.

En anden ikke offentliggjort kendelse fastslår, at de af et datterselskab

til moderselskabet afholdte administrationsvederlag kunne beskæres ud fra en

bedømmelse af, hvad en fremmed uden bestemmende indflydelse i selskabet ville

kunne have opnået. Den ikke anerkendte del af beløbet blev anset for

udlodning til moderselskabet.

De nævnte afgørelser fastslår, at vilkårlige omfordelinger af ydelser

imellem selskaber kan tilsidesættes.

Er en hos moderselskabet tidligere ansat arbejdstager siden ansat hos et

dansk eller udenlandsk datterselskab, der betaler arbejdstagerens løn, vil

moderselskabets fortsatte eller påbegyndte indbetaling til arbejdstagerens

pensionsordning efter omstændighederne blive anset som et ikke

fradragsberettiget tilskud fra moderselskabet til datterselskabet, jf.

S.F.1.2.1.4.

Landsskatteretten har endvidere i lsr. 1980.211 statueret, at et beløb,

som et dansk moderselskab havde ydet til et svensk datterselskab af en

størrelsesorden svarende til det tab, datterselskabet havde lidt ved et

bedrageri, begået af en ansat i datterselskabet, var et tilskud, som havde

tjent til at styrke moderselskabets stilling i det svenske datterselskab,

såvel med hensyn til at sikre dets tilgodehavende, som til at bevare

indflydelsen på det svenske marked. Det var ikke et naturligt led i

moderselskabets virksomhed at støtte datterselskabet, hvorfor ingen del af

beløbet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

HD af 5. apr. 1990 (Skat 1990.5.361). Et dansk moderselskab havde indgået

en aftale med sit tyske datterselskab om betaling af afgift for udnyttelse af

moderselskabets know-how mv. Efter et par år med økonomisk afmatning kunne

datterselskabet ikke betale afgiften. Datterselskabet oppebar herefter et

tilskud fra moderselskabet, som stort set svarede til afgiften.

Afgiften var indkomstskattepligtig for moderselskabet, medens tilskuddet

ansås for en ikke fradragsberettiget kapitaltilførsel.

I Lsr 1986.3.5 (Skat 1986.2.158) blev samhandelsvilkårene mellem et dansk

selskab og et udenlandsk søsterselskab anset for så påvirket af

hovedaktionærens personlige interesse i at overføre indkomst til udlandet, at

en del af det udenlandske selskabs indkomst blev tilbageført til det danske

selskab i medfør af SL § 4.

I ØLD af 16. juni 1987 (Skat 1987.8.576) skulle selskabet som

skattepligtig indkomst medregne overskud fra et kommanditselskab, som

selskabet ikke var deltager i, men som indgik i et interessefællesskab, der

var behersket af selskabets hovedanpartshaver.

Vestre Landsret har endvidere afsagt dom i en sag, hvor et dansk

moderselskab havde fradraget et beløb som tilskud til et hollandsk

datterselskab. Det danske selskab ejede 26 pct. af det hollandske selskab, og

en væsentlig del af datterselskabets produkter blev fabrikeret af det danske

selskab og faktureret efter samme principper som til andre kunder.

Datterselskabet blev insolvent og illikvid som følge af enkelte tabsgivende

ordrer og kalkulationsfejl begået af det danske selskab. Moderselskabet

nedskrev sin fordring mod til gengæld vederlagsfrit at få overdraget

datterselskabsaktierne, hvorved det blev hovedaktionær. VL tiltrådte, at

moderselskabets disposition tjente til at styrke dets retslige og

kapitalmæssige stilling, samt til at sikre dets nødlidende tilgodehavende hos

det hollandske selskab. Ingen del af det omhandlede beløb kunne anses som en

fradragsberettiget driftsudgift i medfør af SL § 6, stk. 1a. VLD af 7.5.1979

(skd. 51.279).

Låneforhold i koncernforhold blev behandlet i ØLD af 11. juni 1985

(skd.76.801), hvor et hovedaktionærselskab havde udlånt et beløb rentefrit

til et andet selskab, der beherskedes af samme hovedaktionær. Retten udtalte,

at det måtte lægges til grund, at rentefrihed mellem erhvervsdrivende er et

usædvanligt forretningsvilkår. Efter de foreliggende oplysninger om de

omhandlede selskabers økonomiske forhold, deres indbyrdes relationer og den

omstændighed, at begge selskaber ejedes af samme person som eneaktionær,

måtte det antages, at rentefriheden var tilstået alene på grund af

aktionærens indflydelse. Udlånet uden forrentning måtte derfor anses for en

unormal forretningsdisposition, som skattemyndighederne havde været

berettiget til i henhold til SL § 4 e at tilsidesætte som sket. Se tillige *

TOLD*SKAT Nyt 1993.11.528, hvor Landsskatteretten fandt, at en mellemregning

mellem søsterselskaber skulle reguleres efter markedsrenten. *

TOLD*SKAT Nyt 1992.10.297 vedrørte et moderselskab i en sambeskattet

koncern, som var indkomstskattepligtig af manglende forrentning af et

tilgodehavende i et datterselskab. Datterselskabets rentefradrag modsvaredes

af det skattepligtige tilskud, som den manglende forrentning var udtryk for.

Der var ikke som ved rentefri lån fra datterselskab til moderselskab mulighed

for skattefrihed for tilskuddet efter SSL § 13. Rentefradraget påvirkede

således ikke datterselskabets indkomst og dermed heller ikke

sambeskatningsindkomsten.

* I ØLD af 23. apr. 1993, TOLD*SKAT Nyt 1993.13.615, blev et afkald på

forrentning af et stiftertilgodehavende i et 50 pct. ejet datterselskab ikke

anset for forretningsmæssigt begrundet, uanset at aftalen var indgået med

medstifteren, som ligeledes havde et tilsvarende uforrentet tilgodehavende.

Dommen er anket til Højesteret.

TOLD*SKAT Nyt 1993.13.641 refererer en landsskatteretssag om et selskab,

der overdrog sin beholdning af kontrakter til et underskudsselskab.

Overdragelsen blev vederlagt i takt med kontraktdebitorernes betalinger.

Kontrakterne blev forrentet med 1,5 pct. pr. måned, mens selskabets

tilgodehavende skulle forrentes med 7 pct. p.a. Overdragelsen blev ikke

godkendt i skattemæssig henseende, og det overdragende selskab blev anset for

rette indkomstmodtager. *

I VLD af 15. april 1986 blev et datterselskab anset skattepligtig af en

fikseret renteindtægt ved udlån til dets moderselskab. Renten var beregnet

som 13 pct. af den gennemsnitlige saldo på udlånskontoen, jf. reglerne om

aktionærlån. Se S.F.1.2.2.5. Moderselskabet kunne fratrække renterne.

Et moderselskab, der overvejede at udlåne likvide midler til et

datterselskab, forespurgte om til hvilken rente udlånet kunne ske. Det var

selskabets opfattelse, at Nationalbankens diskonto kunne anvendes. Formålet

med det pågældende udlån var at opnå en indtjening i datterselskabet med

henblik på udligning af et skattemæssigt underskud indenfor 5 års-perioden

efter LL § 15. Ligningsrådet udtalte, at i tilfælde, hvor et

hovedaktionærselskab udlåner midler til sit datterselskab til lav rente, vil

der være grundlag for fiksering af en rente, når lånevilkårene må anses for

en unormal forretningsdisposition. Under hensyn til det angivne formål med

udlånet skulle renten fastsættes til Nationalbankens diskonto + 4%, jf.

reglerne om aktionærlån. Se S.F.1.2.2.5. Såfremt selskabet påtænkte at

fremskaffe lånebeløbet ved egen låneoptagelse til en højere rente, skulle

renten fastsættes hertil (Skat 1986.9.566).

Ligningsrådet har afgivet en lignende bindende forhåndsbesked om rentefrit

udlån til udenlandsk datterselskab (Skat 1986.9.567).

Om fikserede renter i moder-datterselskabsforhold, se Skat 1990.7.536

(LSR).

Ved Østre Landsrets dom af den 13. maj 1992 (TfS 1992.302) blev et

byggeselskab nægtet fradrag for tab på kaution for et datterselskab.

Moderselskabet havde forpligtet sig til at yde konsulentbistand og

kautionerede for datterselskabets byggelån. Til gengæld herfor modtog

moderselskabet et fast månedligt vederlag. Da datterselskabet gik konkurs

blev moderselskabets kautionsforpligtelse aktuel med deraf følgende tab for

moderselskabet. Landsretten fandt ikke, at moderselskabet havde været i

næring med kaution, og kautionstabet kunne derfor ikke anses for opstået i

tilknytning til selskabets løbende indkomsterhvervelse. Landsretten fandt

derimod, at tabet var en følge af moderselskabets interesse i at bevare sin

kapital i datterselskabet og dermed ikke fradragsberettiget.

Se desuden TfS 1992.119 (VLD af 30. jan. 1992), hvorefter et dansk selskab

blev nægtet fradrag for factoringprovision til et schweizisk selskab.

Eneejeren af det danske selskab havde optionsret til aktierne i det

schweiziske selskab, og landsretten fandt, at der bestod et

interessefællesskab mellem selskaberne, og at factoringudgiften ikke var

forretningsmæssigt begrundet.

Har forannævnte ydelser en rimelig forretningsmæssig begrundelse, kan der

ikke foretages nogen skattemæssig korrektion, jf. afsnit S.C.1.2.2.

Der kan endvidere henvises til SD's revisionsmeddelelse 1983-3.

Om en dansk filials adgang til fradrag for renteudgifter og valutakurstab

i forbindelse med lån fra henholdsvis filialens amerikanske hovedkontor og

det amerikanske moderselskab for hovedkontoret. HD af 18. dec. 1992,

TOLD*SKAT Nyt 1993.4.143. * Se i øvrigt Landsskatterettens kendelse i en

lignende sag, TOLD*SKAT Nyt 1993.12.584. *

Tvungen regnskabsomlægning

For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere forbindelserne

mellem koncernforbundne selskaber, er det i SSL § 10, stk. 4, fastsat, at

regnskabsåret for et selskab, der beherskes af en person eller et selskab

eller en kreds af disse, kan kræves omlagt, så det bliver sammenfaldende med

det regnskabsår, der benyttes af den beherskende person, selskab mv., for så

vidt disse skattepligtige har en væsentlig forretningsmæssig interesse i det

beherskede selskabs driftsresultat.

* Med virkning for sager, der rejses af skattemyndighederne den 1. apr.

1993 eller senere, har Ligningsrådet bemyndiget de kommunale

skattemyndigheder til at træffe bestemmelse efter SSL § 10, stk. 4, jf.

T&S-cirk. 1993-11. *

Tvangsmæssig omlægning af et selskabs regnskabsår kan eksempelvis kræves,

hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt firma, og

der mellem selskabet og firmaet er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge,

at fælles regnskabsår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig.

Et selskabs regnskabsår kan ikke kræves omlagt til at følge

hovedaktionærens regnskabsår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i

selskabet.

Ved omlægning af regnskabsår må det påses, at alle indkomstperioder kommer

til beskatning, og at intet skatteår overspringes.

SSL § 12

SSL § 12, stk. 1, indeholder en særlig bestemmelse om den skattemæssige

behandling af et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab. Reglen

går ud på, at såfremt datterselskabet i sine handelsmæssige eller økonomiske

forbindelser med moderselskabet er undergivet andre vilkår end dem, der ville

være gældende, såfremt datterselskabet var uafhængigt, skal der ske en -

eventuelt skønsmæssig - korrektion af datterselskabets indkomst, således at

det i skattemæssig henseende bliver stillet, som om selskabet havde været

uafhængigt og havde kunnet afslutte normale forretningsmæssige aftaler med

moderselskabet.

Den samme regel gælder ifølge SSL § 12, stk. 2, for en filial af et

udenlandsk selskab, der i medfør af SSL § 2, stk. 1a, er begrænset

skattepligtig her til landet.

Som eksempel på anvendelsen af SSL § 12 kan nævnes lsr. 1952.6, hvor et

herværende filmudlejningsselskab, der var datterselskab af et amerikansk

selskab, havde selvangivet sin indkomst som 2 pct. af indtægten ved

filmudlejning, mens Landsskatteretten fandt, at selskabet måtte beskattes

efter den for tilsvarende selskaber gældende praksis, hvorefter indkomsten

ansattes til 5 pct. af udlejningsindtægten. Senere praksis har dog ændret

sidstnævnte procentsats til 3 pct. af udlejningsindtægten.

Procentsatserne anvendes dog ikke, hvis en indkomst opgjort efter

sædvanlige regler medfører en højere indkomstansættelse.

I Landsskatterettens kendelse refereret i Skat 1988.9.545 har retten anset

SSL § 12 anvendelig på samhandel mellem et dansk moder- og datterselskab,

ejet af en schweizisk koncern, og et af samme koncern ejet schweizisk

selskab. Retten lagde bl.a. vægt på forskellen mellem afregningsprincipper

fra selskaberne i Danmark til Schweiz og priser ved salg til andre.

I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten i 1963 afgjort, at

et herværende filmudlejningsselskab, som ikke for tiden drev

forretningsmæssig virksomhed, men som havde et tilgodehavende hos sit

amerikanske moderselskab, ved indkomstopgørelsen skulle medregne renter af

tilgodehavendet.

Samme resultat er Landsskatteretten nået til i en ligeledes ikke

offentliggjort kendelse i marts 1988. I denne sag var det danske

datterselskabs tilgodehavende i det amerikanske moderselskab opstået som

følge af, at det deklarerede udbytte oversteg, hvad en samtidig gennemført

udbyttebegrænsningslov gav mulighed for.

SSL § 12 var ikke påberåbt i sidstnævnte sag, men forholdet falder efter

praksis og efter ordlyden af bestemmelsen ind under denne. Om praksis, hvor

det ikke drejer sig om forholdet mellem et udenlandsk moderselskab og dets

danske datterselskab, se foran under: Koncernselskabers indkomstopgørelse.

Hvis en koncern anvender samme forretningsvilkår over for virksomheder,

der er uafhængige af koncernen som over for koncernselskaberne, kan vilkårene

i almindelighed ikke kritiseres.

Til belysning heraf kan nævnes:

Lsr. 1979.191. Et udenlandsk selskab havde efter overenskomst med et dansk

ministerium oprettet et dansk datterselskab, hvis formål var på dansk område

at oprette og drive særlige anlæg som en del af et internationalt

sikkerhedssystem, samt at udleje specialudstyr til brugerne af anlægget.

Specialudstyret havde det danske selskab lejet af det udenlandske selskab, og

lejen var aftalt i den udenlandske valuta.

Umiddelbart efter at den udenlandske valuta var blevet devalueret,

meddelte moderselskabet det danske selskab, at dette skulle opretholde lejen

i danske kroner over for brugerne, og at det ville blive debiteret for en

yderligere leje svarende til devalueringsforskellen fra

devalueringstidspunktet til regnskabsårets udløb ca. 1/2 år senere, uanset at

det danske selskab havde forudbetalt lejen til regnskabsårets udløb. Det var

oplyst, at der samtidig med meddelelsen til det danske selskab var sendt

tilsvarende meddelelser til 15 virksomheder i andre lande, hvoraf kun 4 var

datterselskaber, mens 11 var uafhængige virksomheder.

Da det herefter måtte lægges til grund, at det danske datterselskab ikke

havde været underkastet andre vilkår end de uafhængige selskaber i andre

lande, kunne SSL § 12, stk. 1, ikke bringes i anvendelse.

Samme resultat nåede Østre Landsret til i sin dom af 21. jan. 1987 om et

dansk datterselskab af multinationalt olieselskab (Skat 1987.3.200).

I denne sag kunne datterselskabets indkøbspriser i det hele ikke anses som

udtryk for ringere vilkår end de for uafhængige virksomheder gældende, og

landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anvende bestemmelsen.

I HRD af 8. maj 1988, refereret i Skat 1988.7.375 fandt Højesteret i

modsætning til Østre Landsret, at det danske datterselskab af et

multinationalt olieselskab i forhold til moderkoncernen ikke havde været

underkastet væsentlig andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt

foretagende. Sagen blev derfor ikke hjemvist til fornyet behandling.

Dansk datterselskabs royalty til udenlandsk koncern blev under hensyn til

modydelser og vilkårene i øvrigt anset for fradragsberettigede, jf. Skat

1990.6.471 (LSR).

I lsr. 1981.14 fandt Landsskatteretten, at SSL § 12, stk. 1 i princippet

kan bringes i anvendelse på et multinationalt selskabs danske datterselskab,

selv om der ikke findes holdepunkter for at kritisere konkrete

regnskabsposter i datterselskabets regnskab, og selv om det ikke er muligt at

foretage en sammenligning med uafhængige virksomheder, fordi størstedelen af

det pågældende marked beherskes af multinationale koncerner. Til trods for

den manglende mulighed for sammenligning kan der foreligge sådanne indicier

for, at datterselskabet er underkastet andre vilkår end dem, der ville være

gældende for et eventuelt uafhængigt selskab, så at en skønsmæssig ansættelse

er hjemlet. Den skønsmæssige forhøjelse af det pågældende selskab var baseret

på en sammenligning af bruttoavancen i selskabet med bruttoavancen i

tilsvarende multinationale selskabers danske datterselskaber.

Landsskatteretten fandt i den konkrete sag,at der efter det oplyste om

størrelsen af bruttoavancen ifølge det officielle regnskab, om den korrektion

heraf, der bør foretages ved sammenligning med andre selskabers bruttoavance

og om usikkerheden ved beregning af den af ligningsmyndigheden forudsatte

bruttoavance, ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt klart grundlag for at

bringe SSL § 12, stk. 1, i anvendelse, og selskabets indkomst blev derfor

nedsat til det selvangivne beløb.

I et andet tilfælde havde det udenlandske moderselskab ændret

provisionsbetingelserne for et agentur, det danske selskab havde fra

moderselskabet. Landsskatteretten tiltrådte, at ændringerne ikke var et

udslag af selskabets afhængighed af moderselskabet, men havde en nær

sammenhæng med prisudviklingen, som resulterede i betragtelige prisstigninger

i takt med verdensmarkedsprisen, hvorfor det var naturligt, at det danske

selskab ikke skulle have provision af de prisstigninger, der ikke medførte

samme stigning i selskabets driftsudgifter, og da det var sandsynliggjort, at

der var sket tilsvarende ændring i provisionsbetingelserne for

moderselskabets andre salgskontorer og agenturer afhængige som uafhængige i

Europa, kunne selskabets indkomst ikke forhøjes i medfør af SSL § 12, stk. 1,

R.R. 1982.199 SM, og lsr. 1983.5.

Er der derimod tale om et dansk moderselskab, der behersker et udenlandsk

datterselskab, vil det kunne forekomme, at der mellem selskaberne indgås

aftaler om handelsmæssige og andre vilkår, som afviger fra de aftaler, som

ville blive indgået mellem uafhængige parter. Om den praktiske fremgangsmåde

kan henvises til SD's revisionsmeddelelse 1980 nr. 3 afsnit 4, 1983-3 og

1985-1.

Et herværende moderselskab havde eftergivet en gæld på 3 mio. kr. i et

udenlandsk datterselskab, der var sambeskattet med moderselskabet. Da bl.a.

gælden måtte anses for uinddrivelig, og datterselskabets egenkapital ved

gældseftergivelsen ikke blev større end aktiekapitalen, blev moderselskabet

anset for berettiget til at fradrage gældseftergivelsen og datterselskabet

ikke forpligtet til at indtægtsføre den - der havde foreligget en

akkordlignende situation. T&s nyt 1991.16.905.

Medfører aftalerne overførsel af indkomst fra moderselskabet til

datterselskabet, må dette betragtes som ikke-fradragsberettigede tilskud til

datterselskabet, jf. S.C.1.2.2.

Til belysning heraf kan henvises til den foran under indkomstopgørelse

nævnte lsr. 1962.96. Er selskaberne sambeskattede, giver tilskudsbeløbene

ikke ret til lempelse for virksomhed i udlandet efter SSL § 17, stk. 2.

Overførsler fra datterselskabet til moderselskabet betragtes som ydelser af

udbyttemæssig karakter.

S.D.5 Sambeskatning

Hjemmelen

Ifølge SSL § 31 kan det tillades, at to eller flere selskaber

sambeskattes. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af

Ligningsrådet.

Ansøgning om sambeskatning

Ansøgning om sambeskatning fra et givent skatteår skal, senest inden

udløbet af fristen for rettidig indsendelse af selvangivelse, sendes til

ligningsmyndigheden i moderselskabets hjemstedskommune. Skatteansættelsen for

de af sambeskatningen omfattede selskaber foretages af ligningsmyndigheden i

den kommune, hvor moderselskabet har hjemsted.

Er der givet henstand med indgivelse af selvangivelsen, gælder udsættelsen

tillige ansøgning om sambeskatning.

Ligningsrådet har nægtet tilladelse til sambeskatning i et tilfælde, hvor

der var givet henstand med indgivelse af selvangivelserne til den 31. juli

1991. Selvangivelserne og anmodningen om sambeskatning blev først modtaget

den 9. aug. 1991, T&S-Nyt 1992.19.586.

Sambeskatning kan tillades, blot de formelle betingelser er opfyldt. Skat

1989.4.318.

Vedrørende acontoskat, se S.E.1.1.

Hvilke selskaber

Sambeskatning kan tillades mellem:

1. Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1.

2. Selskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2.

3. Sparekasser omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2a.

4. Brugsforeninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3.

5. Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger mv.,

omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 5.

6. Hovedforeninger omfattet af SSL § 1, stk. 2, 1. pkt.

7. Institutter mv. som nævnt i SSL § 1, stk. 1, nr. 5 b.

Endvidere kan sambeskatning tillades:

Med udenlandske datterselskaber, hvis selskabsformen kan sidestilles med

de ovennævnte.

Mellem de ovenfor nævnte typer af selskaber indbyrdes.

Uanset at de af sambeskatningen omfattede selskaber ikke naturligt falder

ind under en koncerns område.

Uanset at sambeskatningen ikke omfatter alle koncernens selskaber.

Uanset at et selskab er under likvidation.

Koncerninterne fordringer

Med virkning fra og med indkomståret 1993 er SSL § 31 ændret. Tilladelse

til sambeskatning med et datterselskab kan således ikke meddeles, hvis

moderselskabets tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget - eller

vil kunne fradrages - efter KGL § 6 B, stk. 5. , af moderselskabet eller et

andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. KGL § 6 B,

stk. 3. Se evt. S.C.1.3.3.

For selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret

1993, har bestemmelsen dog først virkning fra og med indkomståret 1994.

Ophører sambeskatning i medfør af bestemmelsen, finder LL § 33 E, stk. 3 (se

S.D. 5.2 - vilkår 2.4.2.) ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af

underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og

1993.

Sambeskatning bortfalder

Hvis et sambeskattet selskab tages under konkurs, bortfalder tilladelse

til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det indkomstår, hvori

konkursdekretet afsiges, jf. KONKSL § 4, stk. 3. Dette gælder uanset om

selskabet m.v. er skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.

De selskaber der indgik i sambeskatningen, i indkomståret forud for

konkursdekretets afsigelse, hæfter solidarisk for skatten af

konkursindkomsten, jf. KONKSL § 4, stk. 4. Dette gælder også selv om et af de

sambeskattede selskaber er afstået på tidspunktet for konkursdekretes

afsigelse.

KONKSL har virkning for konkursboer, hvor fristdagen er den 27. dec. 1990

eller senere.

De vigtigste virkninger af sambeskatning

Sambeskattede selskaber behandles ifølge gældende praksis som selvstændige

selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte

selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.

* Ved lov nr. 1118 af 22. december 1993 blev der, med virkning fra og med

indkomståret 1993, indføjet et nyt stk. 3 i SSL § 31. Af bestemmelsen fremgår

det, at skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst

(sambeskatningsindkomsten) opkræves hos moderselskabet. Endvidere hæfter

sambeskattede selskaber solidarisk for skatter af indtægter, der vedrører

sambeskatningsperioden. *

Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som

overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en

koncernopgørelse.

Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at

underskud i ét selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab,

således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om

udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.

En anden følge af sambeskatning er, at sambeskatning med udenlandske

datterselskaber under visse betingelser vil medføre lempelse for virksomhed i

udlandet efter SSL § 17, stk. 2, samt lempelse efter

dobbeltbeskatningsoverenskomst mv. Lempelsen beregnes på grundlag af

sambeskatningsindkomsten og den beregnede skat heraf.

Eksempel

En sambeskattet koncern består af et moderselskab med en indkomst på

150.000 kr., et dansk datterselskab med en indkomst på - 50.000 kr. og et

udenlandsk datterselskab med en indkomst på 100.000 kr., således at

sambeskatningsindkomsten udgør 200.000 kr. Det udenlandske datterselskab er

beliggende i et exemptionsland.

Den skat, som påhviler sambeskatningsindkomsten, beregnes således:

Sambeskatningsindkomsten 200.000 kr.

Skat heraf (34 pct.) 68.000 kr.

- udlandslempelse:

100.000 * 68.000 =

----------------

200.000 * 2 17.000 kr.

----------

Skat efter udlandslempelse 51.000 kr.

- exemptionslempelse:

100.000 * 51.000 =

----------------

200.000 25.500 kr.

----------

Skat herefter 25.500 kr.

----------

Såfremt det udenlandske datterselskab ikke havde været inddraget under

sambeskatningen, ville sambeskatningsindkomsten have andraget 100.000 kr., og

skatten ville have andraget 34 pct. heraf, eller 34.000 kr.

Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i

øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under særbeskatning

ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i

sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler.

Det er det udenlandske selskabs samlede indkomst - positiv eller negativ -

som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og ved

beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele

aktiekapitalen i det udenlandske selskab, jf. nærmere S.D.5.1

Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold til

udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne opgjort

efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den tidligere

skatte- og lempelsesberegning, Skat 1988.12.792.

* SSL § 17, stk. 2 er ændret med virkning fra og med indkomståret 1994.

Der sker herefter en gradvis aftrapning af udlandslempelsen frem til og med

1999, jf. § 4, stk. 1. i lov nr. 486 af 30. juni 1993. *

Betingelser og vilkår for sambeskatning

Ud over de ovenfor anførte virkninger, medfører sambeskatning visse mindre

afvigelser fra de almindelige regler om selskabers indkomstopgørelse mv.

De gældende betingelser og vilkår for sambeskatning fremgår af SSL § 31

sammenholdt med den af Ligningsrådet fastsatte anvisning om sambeskatning af

selskaber, jf. * T&S-cirk. 1993-13 *

S.D.5.1 Betingelser for sambeskatning

De for tiden gældende betingelser for, at sambeskatning kan opnås og

bevares, er følgende:

Betingelse 1. Samme regnskabsår

Selskaberne skal have samme regnskabsår.

Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal have

såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt. Undtagelse herfra gælder

dog i følgende tilfælde:

1. Stiftelse af moderselskab ved indskud af datterselskabsaktierne.

Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning kunne

tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at selskabernes

regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot moderselskabet stiftes ved

indskud af datterselskabsaktierne (apportindskud), og moderselskabet tillige

har ejet aktierne i datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og

selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt.

a. Et moderselskab, som stiftes den 1. dec. 1992 ved indskud af

datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1994/95 beskattes af indkomsten

i perioden 1. dec. 1992-31. dec. 1993, kan således eksempelvis tillades

sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes af

indkomsten i perioden 1. jan. 1993 - 31. dec. 1993.

b. Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1. marts 1993

ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1994/95

beskattes af indkomsten i perioden 1. marts 1993 - 31. dec. 1993, ikke kunne

tillades sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes

af indkomsten i perioden 1. jan. 1993 31. dec. 1993.

2. Undtagelser udover stiftelse ved apportindskud.

Sambeskatning tillades

Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder

samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet

aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele

datterselskabets indkomstår.

Eksempler

a. Et moderselskab, som i skatteåret 1994/95 beskattes af indkomsten i

perioden 1. jan. 1993 - 31. dec. 1993, kan sambeskattes med et datterselskab,

der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1993 - 31.

dec. 1993, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele

kalenderåret 1993.

b. Et moderselskab, som i skatteåret 1994/95 beskattes af indkomsten i

perioden 1. jan. 1993 - 31. dec. 1993, kan sambeskattes med et datterselskab,

der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. juli 1992 - 31.

dec. 1993, hvis moderselskabet har ejet aktierne i dattersel skabet i hele

perioden 1. juli 1992 - 31. dec. 1993.

3. Ejer moderselskabet aktierne fra datterselskabets stiftelse, tillades

sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.

4. Erhverver moderselskabet aktierne i et selskab, som har været uden

aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af

indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab - tillades sambeskatning, hvis

blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.

* I T&S Nyt 1993.6.271 afslog Ligningsrådet sambeskatning mellem et

skuffeselskab og et igangværende udenlandsk selskab, der var købt midt i

indkomståret. *

5. Ejer moderselskabet aktierne indtil datterselskabets likvidation,

tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder

samtidigt.

I tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at datterselskabet

samtidigt likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af det sidste

indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet betingelsen om samme

regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år, hvori moderselskabet

likvideres.

Ved datterselskabs likvidation, se S.D.5.2. vilkår 2.11.

Samme skatteår

Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder endvidere i

praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til grund for beskatningen i

samme skatteår.

Dette betyder eksempelvis, at et selskab, som på grund af særlige forhold

beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1992 - 31. marts 1993 i

skatteåret 1994/95, ikke kan sambeskattes med et selskab, der i samme

skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1993 - 31. marts 1994.

I foranstående tilfælde må beskatningsåret for et af selskaberne omlægges,

før sambeskatning kan tillades. Betingelse 1.2 Aktiebesiddelse

Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det danske

moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages

under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening. * I HRD af 13.

august 1993, TfS 1993.415 fandt Højesteret, at der ikke kunne ske

sambeskatning, idet moderselskabet ikke havde ejet datterselskabsaktierne i

hele indkomståret. Betingelsen er dog modificeret i relation til udenlandske

datterselskaber, jf. nærmere senere i afsnittet. *

Vedrørende medarbejderaktier, se senere i afsnittet.

Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab

sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning vil dog

eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde:

a. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og B

tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre selskaber

sambeskattes.

b. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen ejer hele

aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer hele aktiekapitalen

i selskab D, kan alle fire selskaber sambeskattes.

c. Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i forening

ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller udenlandsk selskab, vil

sambeskatning også kunne tillades.

Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom

crossholding - ikke til hinder for sambeskatning.

Er ét eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet,

kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis dog evt.

sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages under sambeskatningen,

enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

eller (fra og med indkomståret 1990) Investeringsfonden for Østlandene, ejer

hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter

lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.

Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af fremmede

- uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands lovgivning - gives

tilladelse til sambeskatning ikke. Sambeskatning er således nægtet i

tilfælde, hvor meget små aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen

reelt havde kontrol over de resterende aktier.

Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder

medarbejderaktier omfattet af LL § 7A. Det er dog en betingelse for at opnå

sambeskatning, at de udstedte medarbejderaktier ved afståelse eller ved

medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at

erhverve disse.

Der er ingen begrænsning i, hvor stor en andel af aktiekapitalen

medarbejderaktierne må udgøre.

En hidtidig sambeskatning mellem et moderselskab og dets datterselskaber

kunne opretholdes - uanset, at ledende medarbejdere i datterselskaberne

erhvervede konvertible obligationer eller aktiewarrants i det datterselskab,

hvor de var ansat - indtil og med det indkomstår, der lå forud for det

tidspunkt, hvor retten til at erhverve aktier rent faktisk blev udnyttet

TOLD*SKAT Nyt 1992.4.129. (BF).

Ejet i hele moderselskabets indkomstår

Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår.

Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:

1. Moderselskabet ejer aktierne fra datterselskabets stiftelse.

2. Moderselskabet erhverver aktierne i et selskab, som har været uden

aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af

indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.

3. Moderselskabet ejer aktierne indtil datterselskabets likvidation.

Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne i

datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for opfyldt i et

tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår, og moderselskabet

erhvervede aktierne i datterselskabet på regnskabsårets første dag.

I TOLD*SKAT Nyt 1991.21.1192 (ØLD) blev sambeskatning mellem et

moderselskab og et datterselskab nægtet, idet det ikke fandtes godtgjort, at

aftale om moderselskabets erhvervelse af aktierne i datterselskabet fra den

fælles aktionærkreds var indgået ved indkomstårets begyndelse. Landsretten

bemærkede bl.a., at der som følge af interessefællesskabet måtte stilles

strenge krav om dokumentation for aftale.

* I T&S Nyt 1993.6.271 afslog Ligningsrådet sambeskatning, idet et

selskab først midt i indkomståret - efter en tvangsindløsningsprocedure -

rådede over de sidste 2% af aktiekapitalen i et koncernselskab. *

Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises til

S.D.5.1 under betingelse 1.

Betingelse 1.3 Fornyet sambeskatning

Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en

tidligere sambeskatning ophævet, tillades ikke.

I TOLD*SKAT Nyt 1992.6.190 og 191 er gengivet tre Ligningsrådsafgørelser,

hvor anmodninger om fornyet sambeskatning er afslået.

Betingelse 1.4 Ansøgning om sambeskatning

Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for

det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for

rettidig selvangivelse, jf. nærmere foran.

S.D.5.2 Vilkår 2. For sambeskatningen

Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede

selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. Allerede eksisterende

sambeskatninger er således undergivet de vilkår, som senere måtte blive

fastsat under sambeskatningen. De for tiden gældende vilkår er følgende:

Vilkår 2.1. Oplysning om aktiebesiddelse i datterselskabet

Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen

afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

Oplysningspligten gælder såvel direkte som indirekte aktiebesiddelser.

Ændringer af koncernopbygningen som følge af omfordeling af

aktiebesiddelser vil som hovedregel ikke anfægte sambeskatningen.

Sambeskatning er således tilladt opretholdt, selv om aktieoverdragelser inden

for en regnskabsperiode bevirkede, at det tidligere moderselskab blev

datterselskab, og datterselskabet blev moderselskab.

Vilkår 2.2. Udbytter fra udenlandske datterselskaber

For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er

hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af

skattefritagelsen i SSL § 13, stk. 3, følgende:

Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang,

udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort

efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er

deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der

moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i SSL § 17, stk. 3, samt i

henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33, vedrørende

betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog

ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i SSL §

17, stk. 3.

Udbytter fra danske selskaber

Udbytte fra et dansk datterselskab er skattefrit ifølge SSL § 13, stk. 1,

nr. 2. Dette gælder såvel i som uden for sambeskatning.

Efter Skatteministeriets cirkulære nr. 43 af 19. marts 1991 er udbytte,

der er erhvervet den 27. marts 1991 eller senere kun skattefri for

sambeskattede selskaber, hvis det enkelte selskab ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet.

Udbyttet anses for erhvervet på tidspunktet for generalforsamlingens

vedtagelse af udbytte i det udbytteudloddende selskab. For sambeskattede

selskaber er udbytte erhvervet inden den 27. marts 1991 skattefrit, uanset at

det enkelte selskab ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet, hvis de af sambeskatningen omfattede selskaber tilsammen

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Dette gælder dog

kun, såfremt de sambeskattede selskaber i øvrigt opfylder betingelserne i SSL

§ 13, stk. 1, nr. 2, herunder, at de udbyttemodtagende selskaber i hele det

indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, tilsammen har ejet 25 pct. eller mere

af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

Vilkår 2.3 Mindst 25%»s ejerskab af aktiekapitalen

Med virkning for udbytte der erhverves den 30. april 1992 eller senere, er

det en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer

mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet.

Vilkår 2.4

Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinjer:

Vikår 2.4.1. Årets underskud

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles

disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det

pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers

overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende

selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de

efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsgrænsen i vilkår 2.4.2. kan

dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende

selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Tidligere års underskud

Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af LL § 15

fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre

underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for

selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud

fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af

sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede

underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2. kan dog ikke

fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte

eller indirekte ejer aktier.

* I T&S Nyt 1993.11.536 (BF) fandt Ligningsrådet, at de oprindelige

indgangsværdier fortsat kunne anvendes ved sambeskatningens indtræden i et

tilfælde, hvor 2 hidtil uafhængige - men hver især sambeskattede

koncernselskaber og et skuffeselskab der havde købt disse, blev

sambeskattede.

Ligningsrådet fandt endvidere, at eventuelle restunderskud i de to

koncernselskaber alene ville kunne fratrækkes i overskud inden for de

selskaber, der hver især var omfattet af de tidligere sambeskatninger. *

Underskud forud for sambeskatning

Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan

kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet.

Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens

indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens

indtræden.

Underskud under sambeskatningen fordeles efter foranstående

retningslinjer, uanset hvilken metode der anvendes for fordeling af skatter,

jf. nærmere nedenfor.

Akkord

I det indkomstår hvor et selskab opnår akkord, skal begrænsning af

underskud efter reglerne i LL § 15, stk. 3 kun ske i selskabets egne

underskud. Det resterende underskud kan derefter overføres til fradrag hos de

andre sambeskattede selskaber, jf. vilkår 2.4.1. Vedrørende akkord og

gældseftergivelse i øvrigt, se S.C.1.2.2.1013 og E.L.2.

Underskud, der i tidligere indkomstår er modregnet i andre sambeskattede

selskabers indkomst, begrænses således ikke.

I modsætning til hvad der gælder for konkurs, medfører en akkord ikke at

sambeskatning ophører.

Vilkår 2.4.2. Begrænsning af fradragsret for underskud

Sambeskatningsvilkår 2.4.2. vedrører begrænsning for underskudsfremførsel

ved tynd kapitalisering "nedad" i en sambeskattet koncern. Der kan

ved opgørelsen af nettofinansieringsudgiften anvendes en beregnet rente bl.a.

på grundlag af selskabets skattemæssige egenkapital.

Vilkåret har følgende ordlyd:

- Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til

selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke

fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte

eller indirekte ejer aktier, jf. vilkår 2.4.1.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,

skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af

summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og

valutakursgevinster.

Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og

valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets

skattemæssige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan

denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber

kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets

regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital. Det

én gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres

efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forretningen

anvendes den gældende mindsterente efter KGL § 7 ved begyndelsen af

selskabets regnskabsår.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den

del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen

for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet

efter 31. dec. 1983, uden at erhvervelsen er sket i forbindelse med den

dagældende LOSV.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første

gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden

hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den

normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter KGL § 7 ved

begyndelsen af selskabets regnskabsår.

Eksempel 1:

Hvis f.eks. et selskab M køber aktierne i D for 10 mio. kr. og M kun har

finansielle aktiviteter og aktierne i D, kan indkomsten opgøres således:

D M

Renteindtægter: 200

Driftsresultat: 2.500 Omkostninger: - 50

Renteudgifter: - 500 Renteudgifter -750

------ ------

Resultat 2.000 Resultat -600

Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:

Renteindtægt: 200

Renteudgifter: - 750

------

- 550

Da alene underskud, der overstiger nettofinansieringsudgiften (600 - 550 =

50), kan fradrages udgør sambeskatningsindkomsten herefter

M: - 50

D: + 2.000

-------

+ 1.950

Eksempel 2:

M, der er en handelsvirksomhed køber D for 10 mio. kr. Det forudsættes, at

mindsterenten er 8 pct., hvorefter forrentningen af købesummen udgør 800

t.kr. M har en skattemæssig egenkapital på 1 mio. kr. ved regnskabsårets

begyndelse.

D M

(t.kr.) (t.kr.)

Driftsresultat: + 2.000 Driftsresultat: + 400

Renteindtægter: 0

Nettorenteudgifter: - 500 Renteudgift: - 1.800

------- -------

Resultat: + 1.500 Resultat: - 1.400

Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:

(t.kr.)

Beregnet rente + 80

renteudgift - 1.800

-------

- 1.720

Selv om renteindtægten er erstattet med en beregnet rente og dermed

reducerer nettofinansieringsudgiften til - 1.720 t.kr., overstiger beløbet

stadigvæk M's underskud på -1.400 t.kr. Da begrænsningen i adgangen til at

fradrage underskud dog højst gælder den del af underskuddet, som svarer til

normal forrentning af anskaffelsessummen for aktierne i D, dvs. 800 t.kr.,

begrænses M's underskud på -1.400 t.kr. - der kan indgå i

sambeskatningsindkomsten - med 800 t.kr., til -600 t.kr.

Sambeskatningsindkomsten udgør herefter 900 t.kr. (1.500-600).

Underskudsbegrænsning

LL § 15 stk. 5-8 begrænser underskudsfremførsel i henhold til LL § 15 stk.

1 for visse selskaber. For sambeskattede selskaber kan disse regler få

betydning, hvis et ikke børsnoteret moderselskab skifter ejerkreds. Hvis et

ejerskifte i moderselskabet i en sambeskattet koncern efter LL § 15, stk. 8,

medfører, at underskud fra et tidligere indkomstår efter sambeskatningens

påbegyndelse ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb

mindre end selskabets nettokapitalindtægter, jf. LL § 15, stk. 6, kan

underskuddet heller ikke fradrages i de andre selskabers

nettokapitalindtægter.

I så fald fremføres ubenyttede underskud fra tidligere år forholdsmæssigt

til fradrag i den del af overskuddet i de af sambeskatningen i øvrigt

omfattede selskaber, der overstiger nettokapitalindtægterne.

Genbeskatning af underskud LL § 33 E

Har et selskab mv. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget

fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i

det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen ophører, ske

genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud. Har selskabet

i samme indkomstår, hvor der er underskud i det sambeskattede selskab, andet

skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af

det beløb, hvormed underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger

andet skattepligtigt overskud.

For efterfølgende år, hvor der er overskud i det sambeskattede selskab,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til

det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme

indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud

af det sambeskattede selskab.

Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det

sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte

metode til lempelse af dobbeltbeskatning, se herom afsnit S.C.9. Der skal dog

ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år,

hvor der er overskud af det sambeskattede selskab, i det omfang dette

overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets negative skattepligtige

indkomst, som kan overføres til et sambeskattet selskab, eller som kan

fremføres til senere indkomstår.

Genbeskatning af underskud ved ophør af sambeskatning

For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det

underskud, der ikke er genbeskattet efter ovenstående regler.

Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer efter

reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været

sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor

eller, for så vidt angår underskud efter kulbrintelovens kapitel 2 og 3, når

selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år

forud herfor.

Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til

det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes

ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller

skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved

likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Ved

opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb, der beskattes

i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre mv. Som

salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel

ved sambeskatningens ophør.

* I medfør af SSL § 31, stk. 1. ophører sambeskatning som følge af det i

indledningen nævnte krav vedrørende koncerninterne fordringer, jf. KGL § 6 B.

I disse tilfælde finder LL § 33 E, stk. 3. ikke anvendelse for så vidt angår

genbeskatning af underskud der fradrages ved indkomstopgørelsen for

indkomstårene 1992 og 1993. *

Vilkår 2.5. Fordeling af skatter

Under sambeskatning fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende

selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de

her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår

2.5.1).

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de

her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover

skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en

skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af

sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet,

refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede

skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et

beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0

eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved

underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved

overskudsselskabets indkomstopgørelse (vilkår 2.5.2).

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet

(vilkår 2.5.3).

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter SSL § 17, stk.

2 og 3 og LL § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

* Ved lov nr. 486 af af 30. juni 1993 er SSL § 17, stk. 2 ændret med

virkning fra og med indkomståret 1994. Der sker herefter en gradvis

aftrapning af udlandslempelsen frem til og med 1999, jf. § 4, stk. 1. i lov

nr. 486 af 30. juni 1993. *

Det er en forudsætning for anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte

fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem

selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt

bilag hertil.

Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra

ligningsmyndigheden.

Såfremt selskaber - der anvender fordelingsmetoderne under vilkår 2.5.1.

eller 2.5.2. - ved indgivelsen af selvangivelsen har foretaget fordelingen på

grundlag af en beregnet nettoskat, som senere viser sig at afvige fra den

faktiske pålignede nettoskat, foretages regnskabsmæssige korrektioner i det

følgende års regnskab.

Beregningseksempler vedrørende den under vilkår 2.5.2. anførte

fordelingsmetode:

Eksempel 1

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2

-----------------------------------------------------------

Årets indkomst 400 - 100 - 100

Underskud (overført/brugt) - 200 100 100

----- ----- -----

Indkomst til beskatning 200 0 0

Skat heraf (34 pct.) 68 0 0

Tilskud (betalt/modtaget) 34(b) 34(m) 0

Eksempel 2

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2

--------------------------------------------------------

Årets indkomst - 300 40 100

Underskud (overført/brugt) - 140 - 40 - 100

----- ---- -----

Indkomst til beskatning - 160 0 0

Skat heraf (34 pct.) 0 0 0

Tilskud (betalt/modtaget) 14(m) 14(b) 0

Eksempel 3

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS har et ubrugt

underskud fra det foregående år på 160.

MS DS 1 DS 2

---------------------------------------------------------

Årets indkomst 200 600 - 400

Underskud (overført/brugt) - 100 - 300 400

----- ----- -----

Indkomst herefter 100 300 0

Overført underskud fra tidligere

år (overført/brugt) - 160 0 0

----- ---- ---

Indkomst herefter - 60 300 0

Fordeling af resterende

underskud (overført/brugt) 60 - 60 0

--- ----- --

Indkomst til beskatning 0 240 0

Skat heraf (34 pct.) 0 82 0

Tilskud (betalt/modtaget) 20(m) 20(b)

Eksempel 4

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2

---------------------------------------------------------

Årets indkomst 400 - 100 100

Underskud (overført/brugt) 80 100 - 20

--- ------ -----

Indkomst til beskatning 320 0 80

Skat efter diverse lempelser

(22,31 pct.) 89 0 0

Tilskud (betalt/modtaget 22,31) 18(b) 18(m) 0

At DS 1 kun modtager et tilskud på 18 og ikke på 22,31 skyldes, at DS 1

ikke får refunderet den skattebesparelse (22,31 pct. af 20), som det

udenlandske datterselskab DS 2 har opnået, som følge af overførsel af

underskud fra DS 1.

Godskrivning af skattebesparelsesbeløb - udover hvad der godkendes i

forbindelse med anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte fordelingsmetode

- vil som hidtil blive anset som et indkomstskattepligtigt tilskud fra det

overskudsgivende til det underskudsgivende selskab, medmindre overførslen kan

anses som skattefrit udbytte efter SSL § 13, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 3

Investeringsfondshenlæggelser

Selskabers adgang til at henlægge til investeringsfond er ophævet fra og

med skatteåret 1991/92.

Investeringsfondshenlæggelse kan anvendes til forlods afskrivning på

aktiver, som er anskaffet af det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er

beregnet. Henlæggelsen kan endvidere anvendes af et andet her i landet

hjemmehørende selskab, der er omfattet af sambeskatningen, såfremt det

afskrivningsberettigede aktiv er anskaffet senest 29. april 1992.

Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af

et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til førstnævnte

selskab et beløb, svarende til skatten af investeringsfondsoverførslen

udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori

investeringsfondsoverførslen finder sted.

Reglen - hvorefter henlæggelser i et dansk selskab, kan benyttes til

forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af et andet dansk selskab,

der er omfattet af sambeskatningen - har virkning fra og med skatteåret

1983/84. Henlæggelser, som er foretaget i et dansk selskab forud for

skatteåret 1983/84, kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som

anskaffes i skatteåret 1983/84 eller senere af et andet dansk selskab, med

hvilket det nu er sambeskattet. R.R.1983.87 SM. Dette gælder, uanset at de

benyttede henlæggelser hidrører fra tiden før sambeskatningen.

Henlæggelser i et dansk selskab kan anvendes til forlods afskrivning på

aktiver anskaffet i indkomståret 1983 eller senere af et andet dansk selskab,

uanset dette driver virksomhed, som ikke berettiger til henlæggelse til

investeringsfonds, jf. § 2, stk. 3, i lovbek. nr. 422 af 15. aug. 1984,

R.R.1983.111 SM.

Særvilkår for udenlandske datterselskaber

Sambeskattede udenlandske datterselskaber behandles som udgangspunkt efter

samme regler, som gælder for danske datterselskaber.

Dog gælder forskellige regler i relation til 1. fremførsel af underskud

fra før sambeskatningen og 2. skattefordelingsmetoderne, jf. nærmere foran.

Herudover gælder for udenlandske datterselskaber de nedenfor under vilkår

2.6-2.9 anførte særvilkår.

Vilkår 2.6. og 2.7. Regnskabsmateriale mv.

Det påhviler et dansk moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab

inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen mv.

vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at

resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af

moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenlandske

selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende

bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at

det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der

vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det

udenlandske årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter

dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk,

norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er berettiget

til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for

ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal

meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt foranstående vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til

sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af

bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende

indkomstår.

Inddragelse af sambeskatning med det pågældende udenlandske selskab skal

kun finde sted, hvor skønsmæssig forhøjelse, nægtelse af fradrag mv. ikke

findes at være tilstrækkeligt.

Inddragelse af sambeskatning skal som hovedregel ske med virkning for det

følgende indkomstår. Har ligningsmyndigheden eksempelvis i 1993 anmodet om

materiale vedrørende indkomstperioden 1. jan. 1992 - 31. dec. 1992, er

hovedreglen således, at sambeskatningen først skal kunne inddrages med

virkning fra den 1. jan. 1993. Kun i særlige grelle tilfælde vil

sambeskatningen kunne inddrages allerede med virkning for det pågældende

indkomstår, hvilket i det i eksemplet anførte tilfælde vil sige fra den 1.

jan. 1992.

Vilkår 2.7. Omregning fra udenlandsk mønt

Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til

kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det én gang

anvendte omregningsprincip skal anvendes også for følgende regnskabsår.

Derimod stilles ikke krav om, at omregningen skal ske efter samme principper

i alle de af sambeskatningen omfattede udenlandske datterselskaber R.R.

1984.237 SM. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab -

opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.

Afskrivninger og nedskrivninger mv. foretages således i det pågældende

lands mønt.

Vilkår 2.8. Forskudsafskrivning

Reglerne i AL afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på

maskiner mv. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk

datterselskab, ligesom reglerne i AL § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om

bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

Vilkår 2.9. Indgangsværdier

Etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab på et

tidspunkt efter datterselskabets stiftelse medfører, at der skal fastsættes

en indgangsværdi for de afskrivningsberettigede aktiver.

Indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver mv., som de

udenlandske datterselskaber har erhvervet før sambeskatningens indtræden,

fastsættes til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for

sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien omregnes til

kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien

dokumenteret.

De af vilkåret omfattede afskrivningsberettigede aktiver mv. anses i

relation til AL for anskaffet på tidspunktet for sambeskatningens indtræden.

* I T&S Nyt 1993.11.536 (BF) fandt Ligningsrådet, at de oprindelige

indgangsværdier fortsat kunne anvendes ved sambeskatningens indtræden i et

tilfælde, hvor 2 hidtil uafhængige - men hver især sambeskattede

koncernselskaber - og et skuffeselskab der havde købt disse, blev

sambeskattede.

Ligningsrådet fandt endvidere, at eventuelle restunderskud i de to

koncernselskaber alene ville kunne fratrækkes i overskud inden for de

selskaber, der var omfattet af hver af de tidligere sambeskatninger. *

Vilkår 2.10. Meddelelse om ophør af sambeskatning

Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse

herom til bevillingsmyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig

selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

Vilkåret vedrører den vilkårlige afbrydelse af sambeskatningen, derimod

ikke de tilfælde, hvor den ophører som følge af, at betingelserne ikke

længere er opfyldt.

Vilkår 2.11. Ophør ved datterselskabets likvidation

Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der

ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets

eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt eventuelle

uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen kan således

bringes til fradrag efter de almindelige regler, herunder fremføres i medfør

af LL § 15.

Ophør af andre årsager

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation kan

fremførsel af underskud efter LL § 15 ikke ske i det omfang underskuddene har

været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers

sambeskattede indkomst.

Såfremt et eller flere af de sambeskattede selskaber har haft underskud i

det sidste sambeskatningsår, kan dette underskud således ikke overføres til

det efterfølgende særbeskatningsår i det omfang, hvori det ved opgørelsen af

de sambeskattede selskabers samlede indkomst er modregnet i overskud fra

andre af selskaberne. Hvor flere af de sambeskattede selskaber har haft

underskud, anses modregningen i overskud for at være sket i forhold til de

pågældende selskabers underskudsbeløb.

Med hensyn til overførsel til første særbeskatningsår af underskud fra

tidligere sambeskatningsår forholdes på tilsvarende måde, dog at overførsel

heller ikke kan ske for så vidt angår underskud, som er bragt til fradrag ved

opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst for

tidligere sambeskatningsår.

S.D.5.3 Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt

Under S.D.5.2 er gennemgået de vilkår, som gælder under sambeskatningen,

herunder vilkår i relation til indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber.

Disse vilkår indebærer visse mindre afvigelser fra de almindelige regler,

men som foran anført opgøres de enkelte selskabers indkomst som udgangspunkt

efter de almindelige regler.

Indtægtsposter og fradragsposter

Indtægtsposter og fradragsposter skal placeres i de selskaber, de

vedrører. Er der tale om indtægter eller udgifter i forbindelse med

mellemværender mellem de sambeskattede selskaber, gælder samme principper som

for koncerner, der ikke er sambeskattede.

Samhandel

Ved handel mellem sambeskattede selskaber skal der beregnes normal avance

mv., og praksis om maskeret udbytte og udlodning, jf. herom SF, finder

tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.

Anvendelse af investeringsfondsmidler

Ved overdragelse af aktiver mellem sambeskattede selskaber kan der

foretages forlods afskrivning med investeringsfondsmidler efter de

almindeligt gældende regler. Dog kan investeringsfondshenlæggelser ikke

anvendes til forlods afskrivning på aktiver anskaffet af udenlandske

datterselskaber, jf. S.D.5.2 - vilkår 2.8.

Genvundne afskrivninger

Afhænder et udenlandsk datterselskab under sambeskatningen aktiver, hvorpå

der er afskrevet, gælder de almindelige regler om beskatning af genvundne

afskrivninger for så vidt angår de under sambeskatningen foretagne

afskrivninger.

Hvis den sambeskattede koncern afhænder sin aktiebesiddelse i det

udenlandske datterselskab, ophører sambeskatningen fra udgangen af det sidste

indkomstår forud for salget. Den omstændighed, at sambeskatningen ophører,

medfører ikke, at der kan foretages beskatning af genvundne afskrivninger for

så vidt angår aktiver, som er i det udenlandske datterselskabs besiddelse på

tidspunktet for sambeskatningens ophør.

Varelagerlovens § 5

Varelagerlovens § 5 bestemmer, at ophører et selskab, der er hjemmehørende

i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende

moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der

er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste

indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende års

skattepligtige indkomst for moderselskabet.

Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er

foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere

foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den ovennævnte

opgørelse.

Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset til den

varelagernedskrivning, der efter § 5, stk. 1, skal indtægtsføres hos

moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.

Aktieavancer og aktietab

Ved et moderselskabs afståelse af aktier i et sambeskattet datterselskab

behandles fortjeneste og tab efter de almindelige

aktieavancebeskatningsregler. Der vil således kunne opstå fradragsberettiget

tab ved afståelse af aktier i et datterselskab, hvis underskud løbende har

været fratrukket i sambeskatningsindkomsten. Ifølge de gældende

aktieavancebeskatningsregler er adgangen til tabsfradrag ved afståelse af

aktier dog undergivet visse begrænsninger, jf. nærmere S.G.

Der er ikke mulighed for at modregne tab ved salg af aktier i et selskab i

fortjeneste ved salg af aktier i et andet af sambeskatningen omfattet

selskab.

Lignende dokumenter