SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SD - Koncernproblemer
S.D.1 Fusion
Fusion foreligger, når et selskab overdrager hele sin formue til et andet
bestående selskab eller når 2 eller flere selskaber sammensluttes til et nyt
selskab. Det er således uden betydning, om det modtagende selskab eksisterede
før fusionen eller er dannet i forbindelse med denne.
Overdragelse af et selskabs formue som helhed til et andet selskab
medfører i almindelighed beskatning i det overdragende selskab efter de for
de enkelte aktiver gældende regler.
Fusionsloven (FUL), der ved lov nr. 219 af 3. april 1992 ændrede titel til
fusionsskatteloven (FUSL), indeholder imidlertid regler, hvorefter visse
selskaber og foreninger, der ikke er forbundet i moder-datterselskabsforhold
kan fusioneres skattefrit (vandret fusion). Loven giver endvidere mulighed
for skattefri fusion mellem moder- og datterselskaber (lodret fusion).
Området for skattefri fusion, hvor et udenlandsk selskab er blandt de
fusionerende selskaber, blev udvidet ved gennemførelse af fusionsdirektivet
90/434/EØF i lov nr. 219 af 3. april 1992. Fusionsdirektivet medførte desuden
nye regler i loven vedrørende adgang til anvendelse af lovens
successionsregler ved spaltning af visse selskaber, visse selskabers
tilførsel af aktiver til et andet selskab, og ændring af lovens regler om
vederlag.
Fusionsskatteloven fremgår af lovbek. nr. * 638 af 27. juli 1993 *. FUSL's
bestemmelser er nærmere belyst i cirk. nr. 140 af 23. juni 1976, cirk. nr. 17
af 25. jan. 1977, cirk. nr. 157 af 24. sept. 1981, cirk. nr. 175 af 3. nov.
1987 (til ABL), pkt. 7, og cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991 (til AL, FUSL, PSL,
SSL og VSL), kap. 1 og 3. Fusionsdirektivet er optrykt som bilag til
lovforslag nr. L 20 (fremsat den 3. okt. 1991).
Samtidig med ændringen af lovens titel blev lovens terminologi ændret,
således at et "ophørende" selskab blev ændret til et
"indskydende" selskab, og et "fortsættende" selskab blev
Læs alt
ændret til et "modtagende" selskab. Endvidere blev "aktionærer
eller anpartshavere" ændret til "selskabsdeltagere".
S.D.1.1 Fusionsskattelovens anvendelsesområde
Lovens bestemmelser om adgangen til skattefri fusion findes i § 1, stk. 1
(registrerede aktie- og anpartsselskaber samt selskaber omfattet af SSL § 1,
stk. 1, nr. 2), § 12 (kooperative foreninger), § 14, stk. 1, (sparekasser og
gensidige forsikringsforeninger), § 14, stk. 2 (investeringsforeninger), § 14
a (sparekasser), § 14 b (realkreditinstitutter), § 14 c (visse fonde og
foreninger), § 14 d (gensidige forsikringsforeninger), § 15, (udenlandske
selskaber), § 15 a og b (spaltning), og § 15 c og d (tilførsel af aktiver).
Bortset fra §§ 14 c, 15, 15 a og b og 15 c og d er adgangen til skattefri
fusion begrænset til skattesubjekter, i henhold til SSL § 1, stk. 1.
(Bestemmelsen i SSL § 1, stk. 2 indfører ikke nye skattesubjekter men
fastslår blot, at visse hovedforeninger skal beskattes som brugsforeninger
eller indkøbsforeninger).
Virksomheder, der f.eks. drives som interessentskaber, kommanditselskaber
eller partrederier, kan derfor ikke anvende lovens bestemmelser.
Loven omfatter imidlertid ikke alle de skattesubjekter, der er
skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk. 1, idet der ikke er hjemmel til,
at de i henhold til bestemmelsens nr.6 skattepligtige andre foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner kan fusionere
hverken indbyrdes eller med andre skattesubjekter. Herfra er dog undtaget,
dels investeringsforeninger, dels gensidige forsikringsforeninger.
Skematisk oversigt
- Klik her for at se skema.
Blandt de skattesubjekter (sammenslutninger), der er omfattet af loven,
begrænses kombinationsmulighederne for skattefri fusion, således som det
fremgår af den skematiske oversigt. Skemaet omhandler alene fusioner og
omdannelser mellem selskaber mv., der er skattepligtige i henhold til SSL.
Fusioner mellem f.eks. et udenlandsk og et dansk selskab er således ikke
nævnt i skemaet, se herom * afsnit S.D.1.8. *
De sammenslutninger, som kan fusionere skattefrit, er i skemaet ordnet,
dels lodret dels vandret, således at det af rubrikken i skæringspunktet
fremgår, om fusion er mulig og i bekræftende fald, hvor den modtagende
sammenslutning hører hjemme indenfor gruppen af mulige skattesubjekter. Hvor
der ikke er hjemmel til fusion efter lovens bestemmelser, står rubrikken
blank.
Eksempelvis kan investeringsforeninger kun fusionere indbyrdes og kun med
Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked
om, at 2 investeringsforeninger kunne sammensluttes uden skattemæssige
konsekvenser for de 2 foreninger eller disses medlemmer. Sammenslutningen var
udelukkende begrundet i administrative hensyn, og da sammenslutningen ikke
indebar nogen sammenlægning af foreningernes respektive formuer, kunne
sammenslutningen ikke anses for en fusion i lovens forstand.
En fusion anses at finde sted på det tidspunkt, hvor den er endelig
vedtaget i samtlige fusionerende sammenslutninger.
Sparekasser har fra og med indkomståret 1988 kunnet omdannes til
aktieselskaber (FUSL § 14 a).
Sparekassers omdannelse sker ved fusion mellem sparekassen og et nystiftet
aktieselskab med sidstnævnte som det modtagende selskab.
Et sparekasseaktieselskab fandtes ikke i forbindelse med omdannelse efter
FUSL § 14 a, at indtræde i sparekassens hovedaktionærstatus efter ABL § 4,
stk. 2. (t&s nyt 1991.3.165).
Ved lov nr. 255 af 25. apr. 1990 om ændring af forskellige skattelove blev
der åbnet adgang for forskellige skattesubjekter, der ikke omfattedes af SSL,
til i et vist omfang at benytte FUSL's regler.
Realkreditinstitutter fik i forbindelse med vedtagelsen af en ny
realkreditlov mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber uden at
omdannelsen udløser avancebeskatning (FUSL § 14 b). I medfør af bestemmelsens
stk. 4 kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering
af en holdingkonstruktion i forbindelse med omdannelsen.
Ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove, blev
der tillige åbnet adgang for gensidige forsikringsforeningers omdannelse til
aktieselskaber (FUSL § 14 d). Gensidige forsikringsforeningers omdannelse
sker ved fusion mellem foreningen og et af foreningen ejet eller oprettet
aktieselskab med sidstnævnte som det modtagende. I medfør af bestemmelsens
stk. 6 kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering
af en holdingkonstruktion ved omdannelsen.
Fusioner uden for SSL's rammer
Ved lov nr. 255 af 25. apr. 1990 blev der endvidere indsat en ny § 14 c i
FUSL. Bestemmelsen blev ændret ved lovbek. nr. 628 af 27. aug. 1991 således
at lovens regler, i det omfang, de er anvendelige, finder tilsvarende
anvendelse i følgende tilfælde:
1) Ved fusion af fonde omfattet af FBL.
2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der
er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder
samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.
3) Ved fusion af foreninger omfattet af FBL.
S.D.1.2 Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse
Det er hovedreglen, at fusion mellem danske selskaber mv. kan foretages
uden skattemyndighedernes tilladelse. Vilkårene er indarbejdet i lovteksten,
og i det omfang disse er opfyldt, bliver der kun tale om efterfølgende
kontrol.
Anvendelse af FUSL's bestemmelser kræver, at følgende vilkår er opfyldt:
S.D.1.2.1 Vederlag
I henhold til FUSL`s § 2, stk. 1, skal selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab vederlægges alene med aktier eller anparter i det
modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af
disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, deres bogførte værdi. * Der skal således nyudstedes aktier i
det modtagende selskab af hensyn til deltagersuccessionen i det modtagende
selskabs deltagerkreds. *
Bestemmelsen omfatter ikke aktier eller anparter i det indskydende
selskab, der besiddes af det modtagende selskab. Besidder det modtagende
selskab eksempelvis 60 pct. af aktierne/anparterne i det indskydende, skal
således alene de resterende 40 pct. vederlægges med aktier/anparter i det
modtagende selskab efter "10 pct. reglen", d.v.s. med
aktier/anparter, der i værdi svarer til værdien af de 40 pct. med fradrag af
de * max. * 10 pct. af den pålydende værdi eller den bogførte værdi af de
tildelte aktier eller anparter, der kan indløses kontant. Kravet i § 2, stk.
1, er i eksemplet således opfyldt, hvis højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller den bogførte værdi af de tildelte aktier/anparter i det modtagende
selskab vederlægges kontant.
Loven giver ikke regler for, hvorledes den "kontante" indløsning
af andele i det indskydende selskab skal fordele sig på deltagerne. Men
ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. L 20 må det anses for stridende mod
fusionsdirektivet at fordele den kontante udligningssum på anden måde end
ligeligt mellem selskabsdeltagerne.
Bestemmelsen rummede tidligere mulighed for dispensation fra den såkaldte
"90 pct. regel". Denne mulighed er imidlertid ophævet, jf.
bemærkningerne til lovforslag nr. L 20, hvorefter dispensationsadgangen var i
strid med fusionsdirektivet.
Bestemmelsen gælder ikke ved "lodrette" fusioner, hvor det
indskydende selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og passiver
til det modtagende selskab (moderselskabet), som derefter annullerer det
indskydende selskabs aktier/anparter, jf. FUSL § 2, stk. 2.
Om fusion af søsterselskaber, se Skat 1990.12.992.
Selv om "10 pct. reglen" tilsyneladende er overholdt, kan der
være grund til kritik af aktieombytningen, idet værdien af det ene selskabs
aktier kan være ansat for højt, således at der derigennem fremkommer en
fordeling af det modtagende selskabs kapital, som ikke er begrundet i værdien
af selskabernes aktier før fusionen. På den anden side kan aktiernes værdi i
det indskydende selskab sættes for lavt, f.eks. fordi egenkapitalen er ringe,
men der kan stadig være værdier i selskabet, som stimulerer aktiernes
handelsværdi, og det må her påses af hensyn til successionsprincippet, at
aktieombytningen sker til handelsværdien.
S.D.1.2.2 Aktiebesiddelse. 3 års reglen
Ifølge lovens § 3 skal et moderselskab, der fusionerer med et
datterselskab, i 3 år forud for fusionsdatoen have besiddet den for fusionens
gennemførelse fornødne majoritet (d.v.s. mindst 2/3, jf. aktieselskabslovens
§ 134 e og anpartsselskabslovens § 103 e).
Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe mulighed for foretagelse af fornødne
ændringer af beskatningsgrundlaget for det modtagende selskab og for de
sælgende aktionærer i det indskydende selskab.
Ligningsrådet kan tillade FUSL's regler anvendt i tilfælde, hvor vilkåret
i § 3 ikke er opfyldt, men denne tilladelse kan gøres betinget af særvilkår,
der neutraliserer de ved fusionen opnåede skattemæssige fordele, som ikke
tilsigtedes ved FUSL. Det er i denne forbindelse især af betydning, om
datterselskabets aktier/anparter er købt af moderselskabet for
handelsværdien. Må det antages, at fusionen er begrundet i et ønske om at
omgå sambeskatningsvilkår 2.4.2. om begrænsning af fradraget for underskud,
vil tilladelse til skattefri fusion normalt ikke blive givet. Et tilfælde,
hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til skattefri fusion ved tynd
kapitalisering er refereret i Skat 1989.9.741. Se i øvrigt nedenfor under
S.D.1.2.4.
S.D.1.2.3 Forudgående transaktioner mellem parterne
Ifølge § 4, stk. 1, kræves tilladelse fra Ligningsrådet, når der indenfor
et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen udenfor normal samhandel er sket
overdragelse af aktiver (fast ejendom, driftsmidler, varelager, goodwill,
værdipapirer, rettigheder mv.) fra aktionærer/anpartshavere eller et af
sådanne behersket selskab til et af de i fusionen deltagende selskaber.
Det er uden betydning i hvilken form overdragelsen er sket, og hvorledes
vederlaget er erlagt, men bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt der er
tale om særskilte formuetransaktioner, f.eks. overdragelse af et varelager
som helhed eller af samtlige for en given produktion nødvendige driftsmidler.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre utilsigtede skattemæssige
fordele og misbrug af FUSL's regler, og Ligningsrådets tilladelse kan derfor
gøres betinget af særvilkår, der neutraliserer sådanne følger.
S.D.1.2.4 Holdingstiftelse (ligningslovens § 16 B, stk. 2-4)
Når fusionen kræver Ligningsrådets tilladelse i henhold til lovens § 3
og/eller § 4, stk. 1, kan tilladelse til skattefri fusion normalt ikke
forventes, når en aktionær indenfor de sidste 3 år forud for fusionsdatoen
har afstået aktier i et af de fusionerede selskaber til et andet af disse, og
aktieafståelsen var omfattet af holdingreglen i LL § 16 B før eventuel
dispensation efter bestemmelsens stk. 6, og det købende selskab ikke uden
fusion må antages i egen positiv indkomst at kunne rumme fradrag for
rentebetalinger til den sælgende aktionær eller andre, der har finansieret
købet.
* Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af ABL og forskellige andre
skattelove, er holdingreglen i LL § 16 B ophævet med virkning fra den 19. maj
1993, jf. afsnit S.G.3.4. *
S.D.1.2.5 Tilladelse til fusion uden særlige vilkår
Efter bemyndigelse fra Ligningsrådet kan told- og skatteregionerne, for
Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende skattedirektoraterne, i
henhold til lovens §§ 3 og 4, stk. 1, tillade skattefri fusion uden særlige
vilkår. Såfremt told- og skatteregionerne anser særlige vilkår for påkrævet,
skal sagen forelægges Told- og Skattestyrelsen. Fastsættelse af særlige
vilkår foretages af Ligningsrådet.
* S.D.1.2.6 Selskab stiftet/aktiekapital/stemmer skiftet ejer inden for 1
år
Ved lov nr. 425 af 25. juni 1993 om ændring af forskellige skattelove, er
der i FUSL § 4 indsat et stk. 2, som har virkning for fusioner, der vedtages
den 18. juni 1993 eller senere.
Ifølge § 4, stk. 2, kræves der tilladelse fra Ligningsrådet, såfremt et af
de i fusionen deltagende selskaber er stiftet inden for et tidsrum af 1 år
forud for vedtagelsen af fusionen. Det samme gælder, såfremt mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et af
de i fusionen deltagende selskaber har skiftet ejer inden for et tidsrum af 1
år forud for vedtagelsen af fusionen.
Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at fusion mellem danske selskaber
anvendes som led i selskabstømninger, f.eks. det forhold at reglerne i AL om
udskudt afskrivning på udlejningsaktiver omgås ved placering af genvundne
afskrivninger m.v. i det modtagende selskabs andet regnskabsår, hvor der
første gang kan afskrives på udlejningsaktiver erhvervet året inden.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. *
S.D.1.2.7 Fusionsdatoen
Ifølge § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den
åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om
anpartsselskaber skal udarbejdes for det modtagende selskab. Denne dato skal
være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs
regnskabsår. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.
S.D.1.2.8 Formforskrifter
Med henblik på at sikre ligningsmyndighederne tilstrækkelig information
skal det modtagende selskab ifølge FUSL § 6 anmelde fusionen. Anmeldelse sker
til den told- og skatteregion, under hvis område det modtagende selskab
hører, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende
skattedirektoraterne. Samtidig med anmeldelsen skal indsendes genparter af de
dokumenter, der i henhold til aktieselskabslovens §
134e/anpartsselskabslovens § 103e skal udfærdiges i forbindelse med fusionens
vedtagelse.
De omhandlede dokumenter, nemlig
a. fusionsplanen,
b. revideret fælles regnskabsopstilling, udvisende samtlige aktiver og
passiver i hvert af selskaberne,
c. de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, og
d. åbningsstatus for det modtagende selskab efter overtagelsen,
skal være indsendt senest 6 måneder fra fusionsdatoen. Dokumenterne kan
indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de endelige dokumenter
ikke på væsentlige punkter afviger fra de indsendte udkast.
Endvidere bør vedlægges regnskaber for de fusionerende selskaber for det
senest forud for fusionsdatoen afsluttede regnskabsår, hvis regnskaberne ikke
allerede er indsendt til ligningsmyndighederne.
Ved fusion af banker og sparekasser er indsendelsesfristen senest 1 måned
efter Industriministeriets godkendelse af fusionen.
Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra
fristerne.
Det om formforskrifterne anførte gælder også ved sparekassers,
realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til
aktieselskaber i medfør af lovens §§ 14 a, 14 b og 14 d.
Om de dokumenter kooperative virksomheder mv. skal indsende, se nedenfor.
S.D.1.3 Skattemæssige retsvirkninger. Det indskydende selskab
For det indskydende selskab skal der ifølge FUSL § 7 foretages en ordinær
ansættelse af indkomsten for perioden fra udløbet af det regnskabsår, der
ligger til grund for den sidste ordinære skatteansættelse og indtil
fusionsdatoen.
Ansættelsen foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor selskabet
indtil fusionen havde hjemsted iflg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset om
selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor
normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Dette gælder
også ved fusion efter § 12, stk. 1, nr. 5 af en forening og et aktieselskab
og ved en fusion efter § 14 c, nr. 2 af en fond og et aktieselskab, selv om
sammensmeltningen selskabsretligt ikke kan betegnes som en fusion. Var de
fusionerende selskaber sambeskattet indtil fusionen, foretages ansættelsen af
det indskydende selskab af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor
moderselskabet indtil fusionen var skattemæssigt hjemmehørende for det
skatteår hvis tilsvarende regnskabsår tidsmæssigt rummer fusionsdatoen.
Selvangivelsen indgives af det modtagende selskab, der hæfter for
eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende
selskab, og dette gælder for såvel den afsluttende periode som for tidligere
skatteår, R.R. 1981.299 SM.
Det modtagende selskab. Succession
Det modtagende selskab indtræder ifølge lovens § 8 i det indskydende
selskabs retsstilling for så vidt angår aktiver og passiver, der er i behold
hos sidstnævnte selskab ved fusionen. Aktiverne og passiverne behandles som
om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det
indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af
dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som
det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende
selskab. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var
foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene.
Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven
sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende
selskab.
Det forhold, at aktiver eller passiver ved fusionen er overgået fra det
indskydende til det modtagende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af,
om de må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.
Har det indskydende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige
indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos
det modtagende selskab.
Opnår det modtagende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse eller
indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer,
som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles sådan
gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været bragt i
anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det
indskydende selskab.
Et selskab, der drev næring med investering og finansiering, blev
næringsbeskattet af kursgevinsten, der opstod ved konfusion af kreditor og
debitor, da selskabet (kreditor) fusionerede med et koncernforbundent selskab
(debitor). Selskabet var ikke omfattet af reglerne om succession i FUSL § 8,
da denne bestemmelse vedrører overtagne aktiver fra det indskydende selskab.
Skat 1990.6.466 (LSR).
Om holdingkonstruktion i forbindelse med sparekassers omdannelse til
aktieselskab i medfør af § 14 a, se Skat 1990.4.296.
Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det modtagende
selskab ikke har erhvervet fra et indskydende selskab, ændres ikke som følge
af fusionen, såfremt de aktiver og passiver, der kan påvises at være
erhvervet ved denne, såvel i det modtagende selskabs regnskab som i dets
skatteopgørelse fremtræder som særskilte poster.
I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det indskydende
eller de for det modtagende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse
på de pågældende af grupper af aktiver og passiver.
Såfremt det indskydende selskab har oppebåret udbytte, der ikke skal
medregnes til det udbyttemodtagende selskabs skattepligtige indkomst, anses
dette udbytte for modtaget af det modtagende selskab, hvis dette selskab ved
fusionen har overtaget de pågældende aktier. Afhænder det modtagende selskab
aktierne med tab, skal det skattemæssige tabsfradrag, jf. ABL § 6, stk. 7,
reduceres med de nævnte af det indskydende selskab oppebårne udbytter.
* Underskud - begrænset fremførsel *
Underskud i de fusionerede selskaber, såvel det modtagende som det/de
indskydende, hidrørende fra tiden før fusionsdatoen, kan trods bestemmelsen i
LL § 15 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse. (Det indskydende selskab kan ikke fremføre eget underskud
længere end til selskabets sidste ordinære ansættelse).
Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et
datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i
de seneste 5 forudgående indkomstår. Ved fusion af to søsterselskaber, der er
sambeskattede med deres fælles moderselskab, kan underskud i det indskydende
søsterselskab ikke ved fusionen overføres til det modtagende søsterselskab,
men underskuddet kan som følge af sambeskatningsreglerne fradrages i
koncernens sambeskattede indkomst, skd. 57.152.
* Se tillige TOLD*SKAT Nyt 1993.23.1077. En sambeskattet koncern (A)
ønskede at fusionere to datterselskaber (B og C). Da fusionen skete indenfor
en allerede etableret sambeskatningsenhed, fandtes den hidtidige
sambeskatning mellem det modtagende selskab (C) og dette selskabs
datterselskaber at fortsætte efter fusionen. Sidstnævnte datterselskabers
uudnyttede underskud fra før fusionen kunne ikke fratrækkes i det modtagende
selskabs (C's) indkomst efter fusionen. Datterselskabernes uudnyttede
underskud fra før fusionen kunne dog efter fusionen fremføres i selskabernes
egen fremtidige indkomst og disse selskaber imellem. De fusionerede
selskabers (B og C's) underskud fra før fusionen kunne ikke efter fusionen
fradrages ved det modtagende selskabs (C's) indkomstopgørelse, men kunne
anvendes under sambeskatningen, i det omfang sambeskatningsreglerne tillod
det. *
Fristen var tidligere 2 år, men blev udvidet ved lov nr. 144 af 25. marts
1987 om ændring af fusionsskatteloven. Om et tilfælde, hvor fristforlængelsen
havde givet anledning til tvivl, se Skat 1990.11.907.
Ændringsloven finder anvendelse på fusioner der finder sted efter den 14.
jan. 1987. Dog gælder de hidtidige regler ved fusion med et datterselskab,
såfremt betingelserne i SSL § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., var opfyldt den 14.
jan. 1987. Det vil sige, at de ændrede regler ikke finder anvendelse på
fusioner efter den 14. jan. 1987, såfremt moderselskabet, eventuelt sammen
med andre af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, ejede
samtlige aktier i datterselskabet den 14. jan. 1987. Er der tale om et
udenlandsk datterselskab, er det tilstrækkeligt at de danske selskaber, der
inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene den 14. jan. 1987 ejede hele
den del af det udenlandske datterselskabs aktiekapital, som efter
lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.
I et tilfælde, hvor to banker fusionerede, og den modtagende bank overtog
et underskudsselskab fra den indskydende bank, fandt lsr, at FUSL § 8, stk.
6, 1. pkt., udelukkede, at det overtagne selskabs underskud kunne fratrækkes
af den modtagende bank. Underskuddet måtte sidestilles med underskud i den
indskydende bank. Derimod fandtes underskuddet ikke at være omfattet af
begrænsningsreglen i LL § 15, stk. 3 (senere stk. 5, jf. lovbek. nr. 735 af
5. nov. 1991), idet aktierne i underskudsselskabet ifølge FUSL § 8 måtte
anses for anskaffet af den modtagende bank på tidspunktet for den indskydende
banks erhvervelse af disse. T&s nyt 1991.11.602.
* Et lignende tilfælde blev behandlet i en bindende forhåndsbesked, jf.
TOLD*SKAT Nyt 1993.12.603. *
Om underskudsbegrænsning for visse selskaber, se S.C.1.2.6.
Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber kan underskud fra tidligere
indkomstår bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse
efter LL § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et
aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen (§ 14 a, stk. 2).
En tilsvarende regel gælder iflg. § 14 b, stk. 2, og § 14 d, stk. 4, ved
realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til
aktieselskaber. For realkreditinstitutter er det en betingelse, at
aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
S.D.1.4 Retsvirkninger vedrørende aktionærer mv.
Også for aktionærerne gælder en successionsordning. Der henvises herom til
S.G.3.5.
Annullerede aktier
Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af
betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i
henseende til fortjeneste som tab.
Såfremt det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra
det eller de indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste
eller tab ved eventuel annullering af disse aktier ude af betragtning ved
ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
S.D.1.5 Fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og gensidige
forsikringsforeninger
Ifølge FUSL §§ 12 og 14 finder lovens bestemmelser med undtagelse af §§ 3,
4 og 6, anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og
gensidige forsikringsforeninger.
Til skattefri fusion kræves derfor kun tilladelse, når medlemmernes
andelsrettigheder i den indskydende forening ikke erstattes af tilsvarende
rettigheder i den modtagende forening, men ændres f.eks. til driftskonto,
dividendekonto eller lignende, således at disse fusioner ikke opfylder
betingelsen om, at værdien af medlemsrettigheder i det indskydende
foretagende alene skal vederlægges med rettigheder i det modtagende og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af værdien af
rettighederne i det modtagende foretagende.
Den modtagende forening/sparekasse er i medfør af FUSL § 13 pligtig at
indsende nedenstående dokumenter:
a. udskrift af generalforsamlingsprotokoller, udvisende vedtagelsen om
fusion,
b. revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og
passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre,
c. en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de
indskydende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto
mv.
Dokumenterne skal indsendes til den under S.D.1.2.7 nævnte skattemyndighed
inden 6 måneder fra fusionsdatoen, for sparekasser senest 1 måned efter
Industriministeriets godkendelse af fusionen, men der kan dog under ganske
særlige omstændigheder ses bort fra fristerne.
S.D.1.6 Fusion af investeringsforeninger
Skattefri fusion af investeringsforeninger kræver altid Ligningsrådets
tilladelse. (FUSL § 14, stk. 2).
Rådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Ved fusion af 2 udloddende investeringsforeninger stillede rådet således
som betingelse, at den indskydende forenings negative udlodningskonto ikke
kunne anvendes til modregning i den modtagendes fremtidige udlodninger. Skat
1990.7.553.
Fusionsdokumenterne er tilsvarende materiale som nævnt under S.D.1.5 i det
omfang, det skønnes fornødent.
S.D.1.7 Andre fusioner
Ved fusioner udenfor selskabslovgivningen skal indsendes de dokumenter,
der i det konkrete tilfælde er foreskrevet udarbejdet. (FUSL § 6, stk. 1).
Det gælder i øvrigt indenfor hele lovens område, at skatteministeren i
medfør af § 6, stk. 3 har bemyndiget T&S til efter indstilling fra
Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke oplysninger udover de nævnte
fusionsdokumenter, der eventuelt skal tilvejebringes af den modtagende
sammenslutning mv. til brug for de lignende myndigheder.
S.D.1.8 Fusion med udenlandske selskaber
Som nævnt i indledningen til S.D.1 blev området for skattefri fusion
udvidet ved lov nr. 219 af 3. april 1992.
Den tidligere bestemmelse om anvendelse af reglerne om skattefri fusion,
såfremt et udenlandsk selskab overdrager samtlige sine aktiver og passiver
til et dansk modtagende selskab (FUSL § 15), er indeholdt i den ændrede
bestemmelse om fusion med udenlandske selskaber (FUSL § 15).
I henhold til § 15, stk. 1, har selskaberne adgang til beskatning efter
bestemmelsens stk. 2-4, ved fusion mellem et dansk selskab og et udenlandsk
selskab, og ved fusion mellem udenlandske selskaber. Det er en betingelse, at
der er opnået tilladelse til fusionen fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
I øvrigt følger det af fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1a, at en
EF-medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende direktivets
bestemmelser om bl.a. fusion eller inddrage adgangen til at anvende
bestemmelserne, såfremt en fusion som hovedformål eller som et af
hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse. Tilsvarende gælder for
spaltning og tilførsel af aktiver, jf. S.D.2 og S.D.3, samt ombytning af
aktier, jf. S.G.3.6.
S.D.1.8.1 Ophør af et udenlandsk selskab ved fusion med et dansk selskab
Ophører et udenlandsk aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
fusionsdirektivet, jf. bilag til fusionsdirektivet, ved fusion med et dansk
selskab, finder reglerne i FUSL tilsvarende anvendelse. Dog finder § 8, stk.
1-4 og 7 alene anvendelse på de af det udenlandske selskabs aktiver og
passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det danske selskab.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
SSL § 7.
De af det udenlandske selskabs aktiver og passiver, der som følge af
fusionen er knyttet til det danske selskabs faste driftssted i udlandet,
anses ved opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i
landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen. Dette gælder dog
ikke, hvis det udenlandske selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for fusionen var sambeskattet med det danske selskab, jf. SSL § 31. I så fald
finder reglen om succession tilsvarende anvendelse, jf. FUSL § 8, stk. 1-4 og
7.
S.D.1.8.2 Fusion af to udenlandske selskaber
Ophører et udenlandsk selskab ved fusion med et andet udenlandsk selskab,
og er begge selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i fusionsdirektivet, finder reglerne i FUSL tilsvarende anvendelse. Dog
finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på
andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i SSL § 7.
S.D.1.8.3 Ophør af et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab
Ophører et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er begge
selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
fusionsdirektivet, finder reglerne i FUSL tilsvarende anvendelse. Dog finder
§ 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det danske selskabs aktiver og
passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske
selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i SSL § 5.
Danske selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i fusionsdirektivet, når der er tale om aktieselskaber og
anpartsselskaber, der er skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 1.
Ophører et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, der ikke er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
fusionsdirektivet, beskattes det indskydende danske selskab derimod efter
reglerne i SSL § 5 om likvidation af aktieselskaber. Selskabet skal derfor i
ophørsåret beskattes dels af indkomsten dels af den ved ophøret konstaterede
avance.
S.D.1.8.4 Selskabsdeltagernes succession
Lovens tidligere bestemmelser om en successionsordning for
selskabsdeltagerne ved fusion med udenlandske selskaber, jf. den tidligere
gældende FUL § 15, stk. 2 og 3 indgår i FUSL § 15, stk. 5 og 6 i det omfang
de ikke er overflødiggjort af ændringerne i bestemmelsen.
Successionsmulighederne er nærmere omtalt i S.G.3.5.
S.D.2 Spaltning
Gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk lovgivning medførte nye
bestemmelser i FUSL om anvendelse af lovens regler om skattemæssig succession
ved spaltning af et selskab, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i fusionsdirektivet (FUSL §§ 15 a og 15 b). Bestemmelserne gælder således
for danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater.
Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og
samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og
passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold
til en pro rataregel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter
i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10
pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, deres bogførte værdi.
* Deltagersuccessionen i de modtagende selskabers aktionærkreds sikres
således ved udstedelse af nye aktier i de modtagende selskaber. Aktionærer i
det indskydende selskab, som inden spaltningen tillige er aktionærer i et af
eller begge de modtagende selskaber kan derfor ikke alene vederlægges ved at
deres hidtidige aktier i de modtagende selskaber stiger i værdi. *
Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne om skattemæssig
succession ved spaltning, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Der henvises i øvrigt til omtalen af fusionsdirektivets artikel 11, stk.
1a, jf. S.D.1.8.
* I sagen TOLD*SKAT Nyt 1993.21.1002 gav Ligningsrådet tilladelse efter
FUSL § 15 a, men fastsatte vilkår for tilladelsen, idet anpartshaverne,
udover at blive vederlagt med anparter i de modtagende selskaber i samme
forhold, som de besad anparter i det indskydende selskab, ikke inden for et
tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen måtte afhænde de modtagne anparter på en
måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes ejerforhold. I samme
tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de modtagne anparter på en
måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de modtagne anparter blev
vederlagt med andet end anparter.
I samme afgørelse udtalte Ligningsrådet sig om anvendelsen af den bogførte
værdi ved beregningen af kontant udligningssum efter FUSL § 15 a, stk. 2. *
S.D.2.1 Spaltning af et udenlandsk eller dansk selskab
Ophører et udenlandsk selskab eller et dansk selskab ved spaltning, finder
lovens § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende
anvendelse. Dog finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som følge af spaltningen er
knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende
selskabs faste driftssted her i landet.
Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende
selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de
overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende
selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et
eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i SSL § 7 ved spaltning af et udenlandsk
selskab og efter reglerne i SSL § 5 ved spaltning af et dansk selskab.
De af det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver, der som
følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted
i udlandet, anses ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i
landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Dette gælder dog
ikke, hvis det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for spaltningen var sambeskattet med det danske modtagende selskab, jf. SSL §
31. I så fald finder reglen om succession tilsvarende anvendelse, jf. FUSL §
8, stk. 1-4 og 7.
Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det
indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil
spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle
skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens
bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab.
S.D.2.2 Selskabsdeltagernes succession
Ved spaltning har selskabsdeltagerne i det indskydende selskab adgang til
succession efter reglerne i lovens § 15 b, stk. 4 og 5.
Successionsmulighederne er nærmere omtalt i S.G.3.5.
S.D.2.3 Spaltning uden for FUSL *
I tilfælde, hvor de særlige regler om spaltning i FUSL ikke anvendes ved
deling af selskaber gælder der normalt ikke særlige regler for beskatningen.
Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det/de nystiftede
selskaber vil udløse de almindelige skattemæssige konsekvenser, som følger af
salg af en del af virksomheden.
Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i forbindelse
med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede selskaber, eller om kun
en del af det oprindelige selskabs aktiver overdrages til det nystiftede
selskab.
* Om et tilfælde, hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til spaltning i
henhold til FUSL § 15 a, da det indskydende selskab fortsatte efter
spaltningen, se TOLD*SKAT Nyt 1993.3.110. *
Vedrørende de tilfælde, hvor visse selskaber tilfører den samlede eller en
eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab, jf. lovens §§ 15 c
og 15 d, henvises til S.D.3.
S.D.3 Tilførsel af aktiver
Gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk lovgivning medførte nye
bestemmelser i FUSL om anvendelse af lovens regler om skattemæssig succession
ved et selskabs tilførsel af aktiver til et andet selskab, når såvel det
indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet (FUSL §§ 15 c og 15
d). Bestemmelserne gælder således for danske selskaber og selskaber i andre
EF-medlemsstater.
Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden
at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin
virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskab. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og
passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt
synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere
ved hjælp af egne midler.
* Deltagersuccessionen i det modtagende selskabs aktionærkreds sikres
således ved udstedelse af nye aktier i det modtagende selskab. Aktionærer i
det indskydende selskab, som inden tilførslen tillige er aktionærer i det
modtagende selskab kan derfor ikke alene vederlægges ved at deres hidtidige
aktier i det modtagende selskab stiger i værdi. *
Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne om skattemæssig
succession ved tilførsel af aktiver, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Der henvises i øvrigt til omtalen af fusionsdirektivets artikel ll, stk.
1a, jf. S.D.1.8.
* I sagen TOLD*SKAT Nyt 1993.3.110 gav Ligningsrådet tilladelse efter FUSL
§ 15 c, men fastsatte vilkår for tilladelsen, idet de for tilførslen modtagne
aktier skulle sælges tilbage til det udstedende (modtagende) selskab i nær
tilknytning til tilførslen.
I et tilfælde, hvor et selskab overdrog sine aktiviteter til et andet
allerede bestående selskab i koncernen gav Ligningsrådet tilladelse efter
FUSL § 15 c, uden fastsættelse af særlige vilkår, TOLD*SKAT Nyt 1993.4.157.
Ligningsrådet gav tilladelse efter FUSL § 15 c, ved overdragelse af en
interessentskabsandel, idet det modtagende selskab i tilknytning til
tilførslen erhvervede den resterende andel af interessentskabet. Det
indskydende selskab ville ikke være skattepligtig til Danmark ved salg af de
modtagne aktier, og tilladelsen blev betinget af, at det modtagende selskab
blev opretholdt som et 100 pct. ejet datterselskab i mindst 3 år, TOLD*SKAT
Nyt 1993.9.432.
Et selskab, der fremover skulle være moderselskab for 3 nystiftede
datterselskaber, fik tilladelse til at tilføre sine aktiviteter til
selskaberne efter FUSL § 15 c. Ligningsrådet satte som vilkår, at tilførslen
af den aktivitet, hvortil der var knyttet goodwill, skulle omfatte samtlige
og udelukkende de til denne gren af virksomheden hørende aktiver og passiver,
herunder goodwill, TOLD*SKAT Nyt 1993.11.537.
Om tilladelse (uden vilkår) efter FUSL § 15 c, hvor et selskabs samlede
erhvervsaktivitet blev tilført et nystiftet selskab, således at alene
egenkapitalen blev tilbage i det indskydende selskab, se TOLD*SKAT Nyt
1993.12.601.
I TOLD*SKAT Nyt 1993.12.603 er refereret en sag om tilladelse (uden
vilkår) efter FUSL § 15 c, til tilførsel af aktiver til et skuffeselskab.
Endelig har Ligningsrådet givet tilladelse (uden vilkår) efter FUSL § 15 c
til, at et selskab, som havde regnskabsperiode fra 1/9 til 31/8, pr. 1/4-1993
tilførte sin erhvervsaktivitet til et nystiftet datterselskab, som skulle
have første regnskabsperiode fra 1/4 1993 til 31/8 1994, TOLD*SKAT Nyt
1993.21.1004. *
S.D.3.1 Tilførsel af aktiver fra et dansk eller udenlandsk selskab
Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er
knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende
selskabs faste driftssted her i landet, ikke i det indskydende selskabs
skattepligtige indkomst.
Ved tilførsel af aktiver fra et dansk selskab eller et udenlandsk selskab
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. Dog finder
§ 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver mv., der som følge af tilførslen er knyttet til et dansk
modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste
driftssted her i landet.
S.D.3.1.1 Successionens omfang
Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende
selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den
eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller
delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne,
anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de
modtagende selskaber.
De af det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver, der som
følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i
udlandet, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige
indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.
Dette gælder dog ikke, hvis det indskydende selskab ved sidste ordinære
skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det danske
modtagende selskab, jf. SSL § 31. I så fald finder reglen om succession
tilsvarende anvendelse, jf. FUSL § 8, stk. 1-4 og 7.
S.D.3.1.2 Værdiansættelse
Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i
forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til
den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på
tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres
efter reglerne i LOSV § 4, stk. 3 og 5. Se i øvrigt E.H.2.4.S.D.3.2
Ikrafttræden - overgangsregler
Reglerne om tilførsel af aktiver går videre end de tidligere regler i LOSV
§ 1, stk. 3. Da de tilfælde, der var omfattet af sidstnævnte bestemmelse, vil
være omfattet af reglerne om tilførsel af aktiver, er bestemmelsen ophævet
fra og med 1. jan. 1992, jf. lov nr. 219 af 3. april 1992. Sidstnævnte lov
indeholder dog nogle overgangsregler for visse selskaber, der forud for
lovens ikrafttræden har foretaget udskillelse af en del af selskabet til et
selvstændigt datterselskab. * Se iøvrigt E.H.2. *
S.D.4 Koncernforbundne selskaber
Hvad er en koncern?
Hvis et selskab ejer flertallet af de stemmeberettigede aktier i et eller
flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en koncern.
Det samme gælder, hvis moderselskabet sammen med et datterselskab gennem
aktiebesiddelse eller på anden måde behersker et andet selskab.
De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er imidlertid
ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også forholdet mellem
flere selskaber, som beherskes af den samme person eller personkreds.
Koncernselskabernes indkomstopgørelse
Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og
skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst må opgøres efter de
almindelige regler.
Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem
koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel,
om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i
skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige principper,
såvel hvad angår priser som øvrige vilkår.
Også hvor selskaberne har opnået tilladelse til sambeskatning, jf. S.D.5,
skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige indkomst hver for sig
og efter de almindelige regler.
Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende
betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem hovedaktionærer og de af
dem beherskede selskaber, jf. herom afsnittet om maskeret udbytte, S.F.1.2,
og ØLD af 11. juni 1985 om låneforhold mellem søsterselskaber.
Det må fremhæves, at de begrænsende regler i TS-cirk. nr. 1992-14 om
fiksering af rente, husleje og vederlag i hovedaktionærforhold ikke gælder i
forholdet mellem et moderselskab og dets datterselskaber og heller ikke
mellem søsterselskaber indbyrdes.
Fra praksis om indkomstopgørelsen i koncernforhold kan nævnes:
Lsr. 1962.96. Et dansk selskab havde stiftet et datterselskab i Tyskland
til varetagelse af moderselskabets eksport. I forbindelse med stiftelsen
ydede moderselskabet datterselskabet et langfristet lån. Da datterselskabet
et år havde underskud, ydede moderselskabet datterselskabet en provision, som
blev fratrukket som driftsudgift. Fradrag blev nægtet med begrundelse, at den
pågældende provision ikke var modregnet i det tyske selskabs gæld til
moderselskabet, at posteringen var foretaget på et vilkårligt tidspunkt for
at fjerne datterselskabets underbalance, at det fradragne beløb langt
oversteg moderselskabets salg i Tyskland i den pågældende periode, samt at
der ikke var ydet provision i de følgende år.
* Se heroverfor VLD af 14. sep. 1993, TOLD*SKAT Nyt 1993.23.1056, om et
tilskud til et engelsk datterselskab. Tilskuddet blev anset for et naturligt
led i det danske moderselskabs virksomhed. Advokatudgifter kunne ikke
fradrages.
Se tillige TOLD*SKAT Nyt 1993.9.421 (LSR) om en sparekasses fradrag for
driftstilskud til et andelsselskab. *
I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten statueret, at et
selskab ikke kunne fradrage en individuel bonus, som selskabet havde ydet til
et af sine datterselskaber til delvis dækning af dette selskabs omkostninger.
Afgørelsen begrundes med, at modtageren var en selvstændig juridisk person,
og at den pågældende ydelse lå udover, hvad der ville være ydet i et normalt
samhandelsforhold.
En anden ikke offentliggjort kendelse fastslår, at de af et datterselskab
til moderselskabet afholdte administrationsvederlag kunne beskæres ud fra en
bedømmelse af, hvad en fremmed uden bestemmende indflydelse i selskabet ville
kunne have opnået. Den ikke anerkendte del af beløbet blev anset for
udlodning til moderselskabet.
De nævnte afgørelser fastslår, at vilkårlige omfordelinger af ydelser
imellem selskaber kan tilsidesættes.
Er en hos moderselskabet tidligere ansat arbejdstager siden ansat hos et
dansk eller udenlandsk datterselskab, der betaler arbejdstagerens løn, vil
moderselskabets fortsatte eller påbegyndte indbetaling til arbejdstagerens
pensionsordning efter omstændighederne blive anset som et ikke
fradragsberettiget tilskud fra moderselskabet til datterselskabet, jf.
S.F.1.2.1.4.
Landsskatteretten har endvidere i lsr. 1980.211 statueret, at et beløb,
som et dansk moderselskab havde ydet til et svensk datterselskab af en
størrelsesorden svarende til det tab, datterselskabet havde lidt ved et
bedrageri, begået af en ansat i datterselskabet, var et tilskud, som havde
tjent til at styrke moderselskabets stilling i det svenske datterselskab,
såvel med hensyn til at sikre dets tilgodehavende, som til at bevare
indflydelsen på det svenske marked. Det var ikke et naturligt led i
moderselskabets virksomhed at støtte datterselskabet, hvorfor ingen del af
beløbet kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
HD af 5. apr. 1990 (Skat 1990.5.361). Et dansk moderselskab havde indgået
en aftale med sit tyske datterselskab om betaling af afgift for udnyttelse af
moderselskabets know-how mv. Efter et par år med økonomisk afmatning kunne
datterselskabet ikke betale afgiften. Datterselskabet oppebar herefter et
tilskud fra moderselskabet, som stort set svarede til afgiften.
Afgiften var indkomstskattepligtig for moderselskabet, medens tilskuddet
ansås for en ikke fradragsberettiget kapitaltilførsel.
I Lsr 1986.3.5 (Skat 1986.2.158) blev samhandelsvilkårene mellem et dansk
selskab og et udenlandsk søsterselskab anset for så påvirket af
hovedaktionærens personlige interesse i at overføre indkomst til udlandet, at
en del af det udenlandske selskabs indkomst blev tilbageført til det danske
selskab i medfør af SL § 4.
I ØLD af 16. juni 1987 (Skat 1987.8.576) skulle selskabet som
skattepligtig indkomst medregne overskud fra et kommanditselskab, som
selskabet ikke var deltager i, men som indgik i et interessefællesskab, der
var behersket af selskabets hovedanpartshaver.
Vestre Landsret har endvidere afsagt dom i en sag, hvor et dansk
moderselskab havde fradraget et beløb som tilskud til et hollandsk
datterselskab. Det danske selskab ejede 26 pct. af det hollandske selskab, og
en væsentlig del af datterselskabets produkter blev fabrikeret af det danske
selskab og faktureret efter samme principper som til andre kunder.
Datterselskabet blev insolvent og illikvid som følge af enkelte tabsgivende
ordrer og kalkulationsfejl begået af det danske selskab. Moderselskabet
nedskrev sin fordring mod til gengæld vederlagsfrit at få overdraget
datterselskabsaktierne, hvorved det blev hovedaktionær. VL tiltrådte, at
moderselskabets disposition tjente til at styrke dets retslige og
kapitalmæssige stilling, samt til at sikre dets nødlidende tilgodehavende hos
det hollandske selskab. Ingen del af det omhandlede beløb kunne anses som en
fradragsberettiget driftsudgift i medfør af SL § 6, stk. 1a. VLD af 7.5.1979
(skd. 51.279).
Låneforhold i koncernforhold blev behandlet i ØLD af 11. juni 1985
(skd.76.801), hvor et hovedaktionærselskab havde udlånt et beløb rentefrit
til et andet selskab, der beherskedes af samme hovedaktionær. Retten udtalte,
at det måtte lægges til grund, at rentefrihed mellem erhvervsdrivende er et
usædvanligt forretningsvilkår. Efter de foreliggende oplysninger om de
omhandlede selskabers økonomiske forhold, deres indbyrdes relationer og den
omstændighed, at begge selskaber ejedes af samme person som eneaktionær,
måtte det antages, at rentefriheden var tilstået alene på grund af
aktionærens indflydelse. Udlånet uden forrentning måtte derfor anses for en
unormal forretningsdisposition, som skattemyndighederne havde været
berettiget til i henhold til SL § 4 e at tilsidesætte som sket. Se tillige *
TOLD*SKAT Nyt 1993.11.528, hvor Landsskatteretten fandt, at en mellemregning
mellem søsterselskaber skulle reguleres efter markedsrenten. *
TOLD*SKAT Nyt 1992.10.297 vedrørte et moderselskab i en sambeskattet
koncern, som var indkomstskattepligtig af manglende forrentning af et
tilgodehavende i et datterselskab. Datterselskabets rentefradrag modsvaredes
af det skattepligtige tilskud, som den manglende forrentning var udtryk for.
Der var ikke som ved rentefri lån fra datterselskab til moderselskab mulighed
for skattefrihed for tilskuddet efter SSL § 13. Rentefradraget påvirkede
således ikke datterselskabets indkomst og dermed heller ikke
sambeskatningsindkomsten.
* I ØLD af 23. apr. 1993, TOLD*SKAT Nyt 1993.13.615, blev et afkald på
forrentning af et stiftertilgodehavende i et 50 pct. ejet datterselskab ikke
anset for forretningsmæssigt begrundet, uanset at aftalen var indgået med
medstifteren, som ligeledes havde et tilsvarende uforrentet tilgodehavende.
Dommen er anket til Højesteret.
TOLD*SKAT Nyt 1993.13.641 refererer en landsskatteretssag om et selskab,
der overdrog sin beholdning af kontrakter til et underskudsselskab.
Overdragelsen blev vederlagt i takt med kontraktdebitorernes betalinger.
Kontrakterne blev forrentet med 1,5 pct. pr. måned, mens selskabets
tilgodehavende skulle forrentes med 7 pct. p.a. Overdragelsen blev ikke
godkendt i skattemæssig henseende, og det overdragende selskab blev anset for
rette indkomstmodtager. *
I VLD af 15. april 1986 blev et datterselskab anset skattepligtig af en
fikseret renteindtægt ved udlån til dets moderselskab. Renten var beregnet
som 13 pct. af den gennemsnitlige saldo på udlånskontoen, jf. reglerne om
aktionærlån. Se S.F.1.2.2.5. Moderselskabet kunne fratrække renterne.
Et moderselskab, der overvejede at udlåne likvide midler til et
datterselskab, forespurgte om til hvilken rente udlånet kunne ske. Det var
selskabets opfattelse, at Nationalbankens diskonto kunne anvendes. Formålet
med det pågældende udlån var at opnå en indtjening i datterselskabet med
henblik på udligning af et skattemæssigt underskud indenfor 5 års-perioden
efter LL § 15. Ligningsrådet udtalte, at i tilfælde, hvor et
hovedaktionærselskab udlåner midler til sit datterselskab til lav rente, vil
der være grundlag for fiksering af en rente, når lånevilkårene må anses for
en unormal forretningsdisposition. Under hensyn til det angivne formål med
udlånet skulle renten fastsættes til Nationalbankens diskonto + 4%, jf.
reglerne om aktionærlån. Se S.F.1.2.2.5. Såfremt selskabet påtænkte at
fremskaffe lånebeløbet ved egen låneoptagelse til en højere rente, skulle
renten fastsættes hertil (Skat 1986.9.566).
Ligningsrådet har afgivet en lignende bindende forhåndsbesked om rentefrit
udlån til udenlandsk datterselskab (Skat 1986.9.567).
Om fikserede renter i moder-datterselskabsforhold, se Skat 1990.7.536
(LSR).
Ved Østre Landsrets dom af den 13. maj 1992 (TfS 1992.302) blev et
byggeselskab nægtet fradrag for tab på kaution for et datterselskab.
Moderselskabet havde forpligtet sig til at yde konsulentbistand og
kautionerede for datterselskabets byggelån. Til gengæld herfor modtog
moderselskabet et fast månedligt vederlag. Da datterselskabet gik konkurs
blev moderselskabets kautionsforpligtelse aktuel med deraf følgende tab for
moderselskabet. Landsretten fandt ikke, at moderselskabet havde været i
næring med kaution, og kautionstabet kunne derfor ikke anses for opstået i
tilknytning til selskabets løbende indkomsterhvervelse. Landsretten fandt
derimod, at tabet var en følge af moderselskabets interesse i at bevare sin
kapital i datterselskabet og dermed ikke fradragsberettiget.
Se desuden TfS 1992.119 (VLD af 30. jan. 1992), hvorefter et dansk selskab
blev nægtet fradrag for factoringprovision til et schweizisk selskab.
Eneejeren af det danske selskab havde optionsret til aktierne i det
schweiziske selskab, og landsretten fandt, at der bestod et
interessefællesskab mellem selskaberne, og at factoringudgiften ikke var
forretningsmæssigt begrundet.
Har forannævnte ydelser en rimelig forretningsmæssig begrundelse, kan der
ikke foretages nogen skattemæssig korrektion, jf. afsnit S.C.1.2.2.
Der kan endvidere henvises til SD's revisionsmeddelelse 1983-3.
Om en dansk filials adgang til fradrag for renteudgifter og valutakurstab
i forbindelse med lån fra henholdsvis filialens amerikanske hovedkontor og
det amerikanske moderselskab for hovedkontoret. HD af 18. dec. 1992,
TOLD*SKAT Nyt 1993.4.143. * Se i øvrigt Landsskatterettens kendelse i en
lignende sag, TOLD*SKAT Nyt 1993.12.584. *
Tvungen regnskabsomlægning
For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere forbindelserne
mellem koncernforbundne selskaber, er det i SSL § 10, stk. 4, fastsat, at
regnskabsåret for et selskab, der beherskes af en person eller et selskab
eller en kreds af disse, kan kræves omlagt, så det bliver sammenfaldende med
det regnskabsår, der benyttes af den beherskende person, selskab mv., for så
vidt disse skattepligtige har en væsentlig forretningsmæssig interesse i det
beherskede selskabs driftsresultat.
* Med virkning for sager, der rejses af skattemyndighederne den 1. apr.
1993 eller senere, har Ligningsrådet bemyndiget de kommunale
skattemyndigheder til at træffe bestemmelse efter SSL § 10, stk. 4, jf.
T&S-cirk. 1993-11. *
Tvangsmæssig omlægning af et selskabs regnskabsår kan eksempelvis kræves,
hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt firma, og
der mellem selskabet og firmaet er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge,
at fælles regnskabsår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig.
Et selskabs regnskabsår kan ikke kræves omlagt til at følge
hovedaktionærens regnskabsår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i
selskabet.
Ved omlægning af regnskabsår må det påses, at alle indkomstperioder kommer
til beskatning, og at intet skatteår overspringes.
SSL § 12
SSL § 12, stk. 1, indeholder en særlig bestemmelse om den skattemæssige
behandling af et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab. Reglen
går ud på, at såfremt datterselskabet i sine handelsmæssige eller økonomiske
forbindelser med moderselskabet er undergivet andre vilkår end dem, der ville
være gældende, såfremt datterselskabet var uafhængigt, skal der ske en -
eventuelt skønsmæssig - korrektion af datterselskabets indkomst, således at
det i skattemæssig henseende bliver stillet, som om selskabet havde været
uafhængigt og havde kunnet afslutte normale forretningsmæssige aftaler med
moderselskabet.
Den samme regel gælder ifølge SSL § 12, stk. 2, for en filial af et
udenlandsk selskab, der i medfør af SSL § 2, stk. 1a, er begrænset
skattepligtig her til landet.
Som eksempel på anvendelsen af SSL § 12 kan nævnes lsr. 1952.6, hvor et
herværende filmudlejningsselskab, der var datterselskab af et amerikansk
selskab, havde selvangivet sin indkomst som 2 pct. af indtægten ved
filmudlejning, mens Landsskatteretten fandt, at selskabet måtte beskattes
efter den for tilsvarende selskaber gældende praksis, hvorefter indkomsten
ansattes til 5 pct. af udlejningsindtægten. Senere praksis har dog ændret
sidstnævnte procentsats til 3 pct. af udlejningsindtægten.
Procentsatserne anvendes dog ikke, hvis en indkomst opgjort efter
sædvanlige regler medfører en højere indkomstansættelse.
I Landsskatterettens kendelse refereret i Skat 1988.9.545 har retten anset
SSL § 12 anvendelig på samhandel mellem et dansk moder- og datterselskab,
ejet af en schweizisk koncern, og et af samme koncern ejet schweizisk
selskab. Retten lagde bl.a. vægt på forskellen mellem afregningsprincipper
fra selskaberne i Danmark til Schweiz og priser ved salg til andre.
I en ikke offentliggjort kendelse har Landsskatteretten i 1963 afgjort, at
et herværende filmudlejningsselskab, som ikke for tiden drev
forretningsmæssig virksomhed, men som havde et tilgodehavende hos sit
amerikanske moderselskab, ved indkomstopgørelsen skulle medregne renter af
tilgodehavendet.
Samme resultat er Landsskatteretten nået til i en ligeledes ikke
offentliggjort kendelse i marts 1988. I denne sag var det danske
datterselskabs tilgodehavende i det amerikanske moderselskab opstået som
følge af, at det deklarerede udbytte oversteg, hvad en samtidig gennemført
udbyttebegrænsningslov gav mulighed for.
SSL § 12 var ikke påberåbt i sidstnævnte sag, men forholdet falder efter
praksis og efter ordlyden af bestemmelsen ind under denne. Om praksis, hvor
det ikke drejer sig om forholdet mellem et udenlandsk moderselskab og dets
danske datterselskab, se foran under: Koncernselskabers indkomstopgørelse.
Hvis en koncern anvender samme forretningsvilkår over for virksomheder,
der er uafhængige af koncernen som over for koncernselskaberne, kan vilkårene
i almindelighed ikke kritiseres.
Til belysning heraf kan nævnes:
Lsr. 1979.191. Et udenlandsk selskab havde efter overenskomst med et dansk
ministerium oprettet et dansk datterselskab, hvis formål var på dansk område
at oprette og drive særlige anlæg som en del af et internationalt
sikkerhedssystem, samt at udleje specialudstyr til brugerne af anlægget.
Specialudstyret havde det danske selskab lejet af det udenlandske selskab, og
lejen var aftalt i den udenlandske valuta.
Umiddelbart efter at den udenlandske valuta var blevet devalueret,
meddelte moderselskabet det danske selskab, at dette skulle opretholde lejen
i danske kroner over for brugerne, og at det ville blive debiteret for en
yderligere leje svarende til devalueringsforskellen fra
devalueringstidspunktet til regnskabsårets udløb ca. 1/2 år senere, uanset at
det danske selskab havde forudbetalt lejen til regnskabsårets udløb. Det var
oplyst, at der samtidig med meddelelsen til det danske selskab var sendt
tilsvarende meddelelser til 15 virksomheder i andre lande, hvoraf kun 4 var
datterselskaber, mens 11 var uafhængige virksomheder.
Da det herefter måtte lægges til grund, at det danske datterselskab ikke
havde været underkastet andre vilkår end de uafhængige selskaber i andre
lande, kunne SSL § 12, stk. 1, ikke bringes i anvendelse.
Samme resultat nåede Østre Landsret til i sin dom af 21. jan. 1987 om et
dansk datterselskab af multinationalt olieselskab (Skat 1987.3.200).
I denne sag kunne datterselskabets indkøbspriser i det hele ikke anses som
udtryk for ringere vilkår end de for uafhængige virksomheder gældende, og
landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anvende bestemmelsen.
I HRD af 8. maj 1988, refereret i Skat 1988.7.375 fandt Højesteret i
modsætning til Østre Landsret, at det danske datterselskab af et
multinationalt olieselskab i forhold til moderkoncernen ikke havde været
underkastet væsentlig andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt
foretagende. Sagen blev derfor ikke hjemvist til fornyet behandling.
Dansk datterselskabs royalty til udenlandsk koncern blev under hensyn til
modydelser og vilkårene i øvrigt anset for fradragsberettigede, jf. Skat
1990.6.471 (LSR).
I lsr. 1981.14 fandt Landsskatteretten, at SSL § 12, stk. 1 i princippet
kan bringes i anvendelse på et multinationalt selskabs danske datterselskab,
selv om der ikke findes holdepunkter for at kritisere konkrete
regnskabsposter i datterselskabets regnskab, og selv om det ikke er muligt at
foretage en sammenligning med uafhængige virksomheder, fordi størstedelen af
det pågældende marked beherskes af multinationale koncerner. Til trods for
den manglende mulighed for sammenligning kan der foreligge sådanne indicier
for, at datterselskabet er underkastet andre vilkår end dem, der ville være
gældende for et eventuelt uafhængigt selskab, så at en skønsmæssig ansættelse
er hjemlet. Den skønsmæssige forhøjelse af det pågældende selskab var baseret
på en sammenligning af bruttoavancen i selskabet med bruttoavancen i
tilsvarende multinationale selskabers danske datterselskaber.
Landsskatteretten fandt i den konkrete sag,at der efter det oplyste om
størrelsen af bruttoavancen ifølge det officielle regnskab, om den korrektion
heraf, der bør foretages ved sammenligning med andre selskabers bruttoavance
og om usikkerheden ved beregning af den af ligningsmyndigheden forudsatte
bruttoavance, ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt klart grundlag for at
bringe SSL § 12, stk. 1, i anvendelse, og selskabets indkomst blev derfor
nedsat til det selvangivne beløb.
I et andet tilfælde havde det udenlandske moderselskab ændret
provisionsbetingelserne for et agentur, det danske selskab havde fra
moderselskabet. Landsskatteretten tiltrådte, at ændringerne ikke var et
udslag af selskabets afhængighed af moderselskabet, men havde en nær
sammenhæng med prisudviklingen, som resulterede i betragtelige prisstigninger
i takt med verdensmarkedsprisen, hvorfor det var naturligt, at det danske
selskab ikke skulle have provision af de prisstigninger, der ikke medførte
samme stigning i selskabets driftsudgifter, og da det var sandsynliggjort, at
der var sket tilsvarende ændring i provisionsbetingelserne for
moderselskabets andre salgskontorer og agenturer afhængige som uafhængige i
Europa, kunne selskabets indkomst ikke forhøjes i medfør af SSL § 12, stk. 1,
R.R. 1982.199 SM, og lsr. 1983.5.
Er der derimod tale om et dansk moderselskab, der behersker et udenlandsk
datterselskab, vil det kunne forekomme, at der mellem selskaberne indgås
aftaler om handelsmæssige og andre vilkår, som afviger fra de aftaler, som
ville blive indgået mellem uafhængige parter. Om den praktiske fremgangsmåde
kan henvises til SD's revisionsmeddelelse 1980 nr. 3 afsnit 4, 1983-3 og
1985-1.
Et herværende moderselskab havde eftergivet en gæld på 3 mio. kr. i et
udenlandsk datterselskab, der var sambeskattet med moderselskabet. Da bl.a.
gælden måtte anses for uinddrivelig, og datterselskabets egenkapital ved
gældseftergivelsen ikke blev større end aktiekapitalen, blev moderselskabet
anset for berettiget til at fradrage gældseftergivelsen og datterselskabet
ikke forpligtet til at indtægtsføre den - der havde foreligget en
akkordlignende situation. T&s nyt 1991.16.905.
Medfører aftalerne overførsel af indkomst fra moderselskabet til
datterselskabet, må dette betragtes som ikke-fradragsberettigede tilskud til
datterselskabet, jf. S.C.1.2.2.
Til belysning heraf kan henvises til den foran under indkomstopgørelse
nævnte lsr. 1962.96. Er selskaberne sambeskattede, giver tilskudsbeløbene
ikke ret til lempelse for virksomhed i udlandet efter SSL § 17, stk. 2.
Overførsler fra datterselskabet til moderselskabet betragtes som ydelser af
udbyttemæssig karakter.
S.D.5 Sambeskatning
Hjemmelen
Ifølge SSL § 31 kan det tillades, at to eller flere selskaber
sambeskattes. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af
Ligningsrådet.
Ansøgning om sambeskatning
Ansøgning om sambeskatning fra et givent skatteår skal, senest inden
udløbet af fristen for rettidig indsendelse af selvangivelse, sendes til
ligningsmyndigheden i moderselskabets hjemstedskommune. Skatteansættelsen for
de af sambeskatningen omfattede selskaber foretages af ligningsmyndigheden i
den kommune, hvor moderselskabet har hjemsted.
Er der givet henstand med indgivelse af selvangivelsen, gælder udsættelsen
tillige ansøgning om sambeskatning.
Ligningsrådet har nægtet tilladelse til sambeskatning i et tilfælde, hvor
der var givet henstand med indgivelse af selvangivelserne til den 31. juli
1991. Selvangivelserne og anmodningen om sambeskatning blev først modtaget
den 9. aug. 1991, T&S-Nyt 1992.19.586.
Sambeskatning kan tillades, blot de formelle betingelser er opfyldt. Skat
1989.4.318.
Vedrørende acontoskat, se S.E.1.1.
Hvilke selskaber
Sambeskatning kan tillades mellem:
1. Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1.
2. Selskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2.
3. Sparekasser omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2a.
4. Brugsforeninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3.
5. Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger mv.,
omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 5.
6. Hovedforeninger omfattet af SSL § 1, stk. 2, 1. pkt.
7. Institutter mv. som nævnt i SSL § 1, stk. 1, nr. 5 b.
Endvidere kan sambeskatning tillades:
Med udenlandske datterselskaber, hvis selskabsformen kan sidestilles med
de ovennævnte.
Mellem de ovenfor nævnte typer af selskaber indbyrdes.
Uanset at de af sambeskatningen omfattede selskaber ikke naturligt falder
ind under en koncerns område.
Uanset at sambeskatningen ikke omfatter alle koncernens selskaber.
Uanset at et selskab er under likvidation.
Koncerninterne fordringer
Med virkning fra og med indkomståret 1993 er SSL § 31 ændret. Tilladelse
til sambeskatning med et datterselskab kan således ikke meddeles, hvis
moderselskabets tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget - eller
vil kunne fradrages - efter KGL § 6 B, stk. 5. , af moderselskabet eller et
andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. KGL § 6 B,
stk. 3. Se evt. S.C.1.3.3.
For selskaber, som ved lovens ikrafttræden har påbegyndt indkomståret
1993, har bestemmelsen dog først virkning fra og med indkomståret 1994.
Ophører sambeskatning i medfør af bestemmelsen, finder LL § 33 E, stk. 3 (se
S.D. 5.2 - vilkår 2.4.2.) ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af
underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og
1993.
Sambeskatning bortfalder
Hvis et sambeskattet selskab tages under konkurs, bortfalder tilladelse
til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, jf. KONKSL § 4, stk. 3. Dette gælder uanset om
selskabet m.v. er skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.
De selskaber der indgik i sambeskatningen, i indkomståret forud for
konkursdekretets afsigelse, hæfter solidarisk for skatten af
konkursindkomsten, jf. KONKSL § 4, stk. 4. Dette gælder også selv om et af de
sambeskattede selskaber er afstået på tidspunktet for konkursdekretes
afsigelse.
KONKSL har virkning for konkursboer, hvor fristdagen er den 27. dec. 1990
eller senere.
De vigtigste virkninger af sambeskatning
Sambeskattede selskaber behandles ifølge gældende praksis som selvstændige
selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte
selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.
* Ved lov nr. 1118 af 22. december 1993 blev der, med virkning fra og med
indkomståret 1993, indføjet et nyt stk. 3 i SSL § 31. Af bestemmelsen fremgår
det, at skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst
(sambeskatningsindkomsten) opkræves hos moderselskabet. Endvidere hæfter
sambeskattede selskaber solidarisk for skatter af indtægter, der vedrører
sambeskatningsperioden. *
Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som
overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en
koncernopgørelse.
Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at
underskud i ét selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab,
således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om
udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.
En anden følge af sambeskatning er, at sambeskatning med udenlandske
datterselskaber under visse betingelser vil medføre lempelse for virksomhed i
udlandet efter SSL § 17, stk. 2, samt lempelse efter
dobbeltbeskatningsoverenskomst mv. Lempelsen beregnes på grundlag af
sambeskatningsindkomsten og den beregnede skat heraf.
Eksempel
En sambeskattet koncern består af et moderselskab med en indkomst på
150.000 kr., et dansk datterselskab med en indkomst på - 50.000 kr. og et
udenlandsk datterselskab med en indkomst på 100.000 kr., således at
sambeskatningsindkomsten udgør 200.000 kr. Det udenlandske datterselskab er
beliggende i et exemptionsland.
Den skat, som påhviler sambeskatningsindkomsten, beregnes således:
Sambeskatningsindkomsten 200.000 kr.
Skat heraf (34 pct.) 68.000 kr.
- udlandslempelse:
100.000 * 68.000 =
----------------
200.000 * 2 17.000 kr.
----------
Skat efter udlandslempelse 51.000 kr.
- exemptionslempelse:
100.000 * 51.000 =
----------------
200.000 25.500 kr.
----------
Skat herefter 25.500 kr.
----------
Såfremt det udenlandske datterselskab ikke havde været inddraget under
sambeskatningen, ville sambeskatningsindkomsten have andraget 100.000 kr., og
skatten ville have andraget 34 pct. heraf, eller 34.000 kr.
Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i
øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under særbeskatning
ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i
sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler.
Det er det udenlandske selskabs samlede indkomst - positiv eller negativ -
som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og ved
beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele
aktiekapitalen i det udenlandske selskab, jf. nærmere S.D.5.1
Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold til
udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne opgjort
efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den tidligere
skatte- og lempelsesberegning, Skat 1988.12.792.
* SSL § 17, stk. 2 er ændret med virkning fra og med indkomståret 1994.
Der sker herefter en gradvis aftrapning af udlandslempelsen frem til og med
1999, jf. § 4, stk. 1. i lov nr. 486 af 30. juni 1993. *
Betingelser og vilkår for sambeskatning
Ud over de ovenfor anførte virkninger, medfører sambeskatning visse mindre
afvigelser fra de almindelige regler om selskabers indkomstopgørelse mv.
De gældende betingelser og vilkår for sambeskatning fremgår af SSL § 31
sammenholdt med den af Ligningsrådet fastsatte anvisning om sambeskatning af
selskaber, jf. * T&S-cirk. 1993-13 *
S.D.5.1 Betingelser for sambeskatning
De for tiden gældende betingelser for, at sambeskatning kan opnås og
bevares, er følgende:
Betingelse 1. Samme regnskabsår
Selskaberne skal have samme regnskabsår.
Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal have
såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt. Undtagelse herfra gælder
dog i følgende tilfælde:
1. Stiftelse af moderselskab ved indskud af datterselskabsaktierne.
Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning kunne
tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at selskabernes
regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot moderselskabet stiftes ved
indskud af datterselskabsaktierne (apportindskud), og moderselskabet tillige
har ejet aktierne i datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og
selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt.
a. Et moderselskab, som stiftes den 1. dec. 1992 ved indskud af
datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1994/95 beskattes af indkomsten
i perioden 1. dec. 1992-31. dec. 1993, kan således eksempelvis tillades
sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes af
indkomsten i perioden 1. jan. 1993 - 31. dec. 1993.
b. Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1. marts 1993
ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1994/95
beskattes af indkomsten i perioden 1. marts 1993 - 31. dec. 1993, ikke kunne
tillades sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes
af indkomsten i perioden 1. jan. 1993 31. dec. 1993.
2. Undtagelser udover stiftelse ved apportindskud.
Sambeskatning tillades
Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder
samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet
aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele
datterselskabets indkomstår.
Eksempler
a. Et moderselskab, som i skatteåret 1994/95 beskattes af indkomsten i
perioden 1. jan. 1993 - 31. dec. 1993, kan sambeskattes med et datterselskab,
der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1993 - 31.
dec. 1993, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele
kalenderåret 1993.
b. Et moderselskab, som i skatteåret 1994/95 beskattes af indkomsten i
perioden 1. jan. 1993 - 31. dec. 1993, kan sambeskattes med et datterselskab,
der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. juli 1992 - 31.
dec. 1993, hvis moderselskabet har ejet aktierne i dattersel skabet i hele
perioden 1. juli 1992 - 31. dec. 1993.
3. Ejer moderselskabet aktierne fra datterselskabets stiftelse, tillades
sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
4. Erhverver moderselskabet aktierne i et selskab, som har været uden
aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af
indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab - tillades sambeskatning, hvis
blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
* I T&S Nyt 1993.6.271 afslog Ligningsrådet sambeskatning mellem et
skuffeselskab og et igangværende udenlandsk selskab, der var købt midt i
indkomståret. *
5. Ejer moderselskabet aktierne indtil datterselskabets likvidation,
tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder
samtidigt.
I tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at datterselskabet
samtidigt likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af det sidste
indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet betingelsen om samme
regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år, hvori moderselskabet
likvideres.
Ved datterselskabs likvidation, se S.D.5.2. vilkår 2.11.
Samme skatteår
Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder endvidere i
praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til grund for beskatningen i
samme skatteår.
Dette betyder eksempelvis, at et selskab, som på grund af særlige forhold
beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1992 - 31. marts 1993 i
skatteåret 1994/95, ikke kan sambeskattes med et selskab, der i samme
skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1993 - 31. marts 1994.
I foranstående tilfælde må beskatningsåret for et af selskaberne omlægges,
før sambeskatning kan tillades. Betingelse 1.2 Aktiebesiddelse
Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det danske
moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening. * I HRD af 13.
august 1993, TfS 1993.415 fandt Højesteret, at der ikke kunne ske
sambeskatning, idet moderselskabet ikke havde ejet datterselskabsaktierne i
hele indkomståret. Betingelsen er dog modificeret i relation til udenlandske
datterselskaber, jf. nærmere senere i afsnittet. *
Vedrørende medarbejderaktier, se senere i afsnittet.
Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab
sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning vil dog
eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde:
a. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og B
tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre selskaber
sambeskattes.
b. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen ejer hele
aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer hele aktiekapitalen
i selskab D, kan alle fire selskaber sambeskattes.
c. Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i forening
ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller udenlandsk selskab, vil
sambeskatning også kunne tillades.
Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom
crossholding - ikke til hinder for sambeskatning.
Er ét eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet,
kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis dog evt.
sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages under sambeskatningen,
enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
eller (fra og med indkomståret 1990) Investeringsfonden for Østlandene, ejer
hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter
lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.
Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af fremmede
- uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands lovgivning - gives
tilladelse til sambeskatning ikke. Sambeskatning er således nægtet i
tilfælde, hvor meget små aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen
reelt havde kontrol over de resterende aktier.
Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder
medarbejderaktier omfattet af LL § 7A. Det er dog en betingelse for at opnå
sambeskatning, at de udstedte medarbejderaktier ved afståelse eller ved
medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at
erhverve disse.
Der er ingen begrænsning i, hvor stor en andel af aktiekapitalen
medarbejderaktierne må udgøre.
En hidtidig sambeskatning mellem et moderselskab og dets datterselskaber
kunne opretholdes - uanset, at ledende medarbejdere i datterselskaberne
erhvervede konvertible obligationer eller aktiewarrants i det datterselskab,
hvor de var ansat - indtil og med det indkomstår, der lå forud for det
tidspunkt, hvor retten til at erhverve aktier rent faktisk blev udnyttet
TOLD*SKAT Nyt 1992.4.129. (BF).
Ejet i hele moderselskabets indkomstår
Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår.
Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:
1. Moderselskabet ejer aktierne fra datterselskabets stiftelse.
2. Moderselskabet erhverver aktierne i et selskab, som har været uden
aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af
indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.
3. Moderselskabet ejer aktierne indtil datterselskabets likvidation.
Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne i
datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for opfyldt i et
tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår, og moderselskabet
erhvervede aktierne i datterselskabet på regnskabsårets første dag.
I TOLD*SKAT Nyt 1991.21.1192 (ØLD) blev sambeskatning mellem et
moderselskab og et datterselskab nægtet, idet det ikke fandtes godtgjort, at
aftale om moderselskabets erhvervelse af aktierne i datterselskabet fra den
fælles aktionærkreds var indgået ved indkomstårets begyndelse. Landsretten
bemærkede bl.a., at der som følge af interessefællesskabet måtte stilles
strenge krav om dokumentation for aftale.
* I T&S Nyt 1993.6.271 afslog Ligningsrådet sambeskatning, idet et
selskab først midt i indkomståret - efter en tvangsindløsningsprocedure -
rådede over de sidste 2% af aktiekapitalen i et koncernselskab. *
Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises til
S.D.5.1 under betingelse 1.
Betingelse 1.3 Fornyet sambeskatning
Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en
tidligere sambeskatning ophævet, tillades ikke.
I TOLD*SKAT Nyt 1992.6.190 og 191 er gengivet tre Ligningsrådsafgørelser,
hvor anmodninger om fornyet sambeskatning er afslået.
Betingelse 1.4 Ansøgning om sambeskatning
Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for
det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for
rettidig selvangivelse, jf. nærmere foran.
S.D.5.2 Vilkår 2. For sambeskatningen
Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede
selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. Allerede eksisterende
sambeskatninger er således undergivet de vilkår, som senere måtte blive
fastsat under sambeskatningen. De for tiden gældende vilkår er følgende:
Vilkår 2.1. Oplysning om aktiebesiddelse i datterselskabet
Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen
afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.
Oplysningspligten gælder såvel direkte som indirekte aktiebesiddelser.
Ændringer af koncernopbygningen som følge af omfordeling af
aktiebesiddelser vil som hovedregel ikke anfægte sambeskatningen.
Sambeskatning er således tilladt opretholdt, selv om aktieoverdragelser inden
for en regnskabsperiode bevirkede, at det tidligere moderselskab blev
datterselskab, og datterselskabet blev moderselskab.
Vilkår 2.2. Udbytter fra udenlandske datterselskaber
For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er
hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af
skattefritagelsen i SSL § 13, stk. 3, følgende:
Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang,
udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort
efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er
deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der
moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i SSL § 17, stk. 3, samt i
henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33, vedrørende
betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog
ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i SSL §
17, stk. 3.
Udbytter fra danske selskaber
Udbytte fra et dansk datterselskab er skattefrit ifølge SSL § 13, stk. 1,
nr. 2. Dette gælder såvel i som uden for sambeskatning.
Efter Skatteministeriets cirkulære nr. 43 af 19. marts 1991 er udbytte,
der er erhvervet den 27. marts 1991 eller senere kun skattefri for
sambeskattede selskaber, hvis det enkelte selskab ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet.
Udbyttet anses for erhvervet på tidspunktet for generalforsamlingens
vedtagelse af udbytte i det udbytteudloddende selskab. For sambeskattede
selskaber er udbytte erhvervet inden den 27. marts 1991 skattefrit, uanset at
det enkelte selskab ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet, hvis de af sambeskatningen omfattede selskaber tilsammen
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Dette gælder dog
kun, såfremt de sambeskattede selskaber i øvrigt opfylder betingelserne i SSL
§ 13, stk. 1, nr. 2, herunder, at de udbyttemodtagende selskaber i hele det
indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, tilsammen har ejet 25 pct. eller mere
af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
Vilkår 2.3 Mindst 25%»s ejerskab af aktiekapitalen
Med virkning for udbytte der erhverves den 30. april 1992 eller senere, er
det en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer
mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet.
Vilkår 2.4
Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinjer:
Vikår 2.4.1. Årets underskud
Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles
disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det
pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers
overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de
efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsgrænsen i vilkår 2.4.2. kan
dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende
selskab direkte eller indirekte ejer aktier.
Tidligere års underskud
Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af LL § 15
fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre
underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for
selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud
fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af
sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede
underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2. kan dog ikke
fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte
eller indirekte ejer aktier.
* I T&S Nyt 1993.11.536 (BF) fandt Ligningsrådet, at de oprindelige
indgangsværdier fortsat kunne anvendes ved sambeskatningens indtræden i et
tilfælde, hvor 2 hidtil uafhængige - men hver især sambeskattede
koncernselskaber og et skuffeselskab der havde købt disse, blev
sambeskattede.
Ligningsrådet fandt endvidere, at eventuelle restunderskud i de to
koncernselskaber alene ville kunne fratrækkes i overskud inden for de
selskaber, der hver især var omfattet af de tidligere sambeskatninger. *
Underskud forud for sambeskatning
Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan
kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet.
Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens
indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens
indtræden.
Underskud under sambeskatningen fordeles efter foranstående
retningslinjer, uanset hvilken metode der anvendes for fordeling af skatter,
jf. nærmere nedenfor.
Akkord
I det indkomstår hvor et selskab opnår akkord, skal begrænsning af
underskud efter reglerne i LL § 15, stk. 3 kun ske i selskabets egne
underskud. Det resterende underskud kan derefter overføres til fradrag hos de
andre sambeskattede selskaber, jf. vilkår 2.4.1. Vedrørende akkord og
gældseftergivelse i øvrigt, se S.C.1.2.2.1013 og E.L.2.
Underskud, der i tidligere indkomstår er modregnet i andre sambeskattede
selskabers indkomst, begrænses således ikke.
I modsætning til hvad der gælder for konkurs, medfører en akkord ikke at
sambeskatning ophører.
Vilkår 2.4.2. Begrænsning af fradragsret for underskud
Sambeskatningsvilkår 2.4.2. vedrører begrænsning for underskudsfremførsel
ved tynd kapitalisering "nedad" i en sambeskattet koncern. Der kan
ved opgørelsen af nettofinansieringsudgiften anvendes en beregnet rente bl.a.
på grundlag af selskabets skattemæssige egenkapital.
Vilkåret har følgende ordlyd:
- Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til
selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke
fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte
eller indirekte ejer aktier, jf. vilkår 2.4.1.
Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,
skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af
summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og
valutakursgevinster.
Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og
valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets
skattemæssige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan
denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber
kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets
regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital. Det
én gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres
efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forretningen
anvendes den gældende mindsterente efter KGL § 7 ved begyndelsen af
selskabets regnskabsår.
Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den
del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen
for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet
efter 31. dec. 1983, uden at erhvervelsen er sket i forbindelse med den
dagældende LOSV.
Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første
gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden
hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den
normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter KGL § 7 ved
begyndelsen af selskabets regnskabsår.
Eksempel 1:
Hvis f.eks. et selskab M køber aktierne i D for 10 mio. kr. og M kun har
finansielle aktiviteter og aktierne i D, kan indkomsten opgøres således:
D M
Renteindtægter: 200
Driftsresultat: 2.500 Omkostninger: - 50
Renteudgifter: - 500 Renteudgifter -750
------ ------
Resultat 2.000 Resultat -600
Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:
Renteindtægt: 200
Renteudgifter: - 750
------
- 550
Da alene underskud, der overstiger nettofinansieringsudgiften (600 - 550 =
50), kan fradrages udgør sambeskatningsindkomsten herefter
M: - 50
D: + 2.000
-------
+ 1.950
Eksempel 2:
M, der er en handelsvirksomhed køber D for 10 mio. kr. Det forudsættes, at
mindsterenten er 8 pct., hvorefter forrentningen af købesummen udgør 800
t.kr. M har en skattemæssig egenkapital på 1 mio. kr. ved regnskabsårets
begyndelse.
D M
(t.kr.) (t.kr.)
Driftsresultat: + 2.000 Driftsresultat: + 400
Renteindtægter: 0
Nettorenteudgifter: - 500 Renteudgift: - 1.800
------- -------
Resultat: + 1.500 Resultat: - 1.400
Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:
(t.kr.)
Beregnet rente + 80
renteudgift - 1.800
-------
- 1.720
Selv om renteindtægten er erstattet med en beregnet rente og dermed
reducerer nettofinansieringsudgiften til - 1.720 t.kr., overstiger beløbet
stadigvæk M's underskud på -1.400 t.kr. Da begrænsningen i adgangen til at
fradrage underskud dog højst gælder den del af underskuddet, som svarer til
normal forrentning af anskaffelsessummen for aktierne i D, dvs. 800 t.kr.,
begrænses M's underskud på -1.400 t.kr. - der kan indgå i
sambeskatningsindkomsten - med 800 t.kr., til -600 t.kr.
Sambeskatningsindkomsten udgør herefter 900 t.kr. (1.500-600).
Underskudsbegrænsning
LL § 15 stk. 5-8 begrænser underskudsfremførsel i henhold til LL § 15 stk.
1 for visse selskaber. For sambeskattede selskaber kan disse regler få
betydning, hvis et ikke børsnoteret moderselskab skifter ejerkreds. Hvis et
ejerskifte i moderselskabet i en sambeskattet koncern efter LL § 15, stk. 8,
medfører, at underskud fra et tidligere indkomstår efter sambeskatningens
påbegyndelse ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb
mindre end selskabets nettokapitalindtægter, jf. LL § 15, stk. 6, kan
underskuddet heller ikke fradrages i de andre selskabers
nettokapitalindtægter.
I så fald fremføres ubenyttede underskud fra tidligere år forholdsmæssigt
til fradrag i den del af overskuddet i de af sambeskatningen i øvrigt
omfattede selskaber, der overstiger nettokapitalindtægterne.
Genbeskatning af underskud LL § 33 E
Har et selskab mv. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget
fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i
det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen ophører, ske
genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud. Har selskabet
i samme indkomstår, hvor der er underskud i det sambeskattede selskab, andet
skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af
det beløb, hvormed underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger
andet skattepligtigt overskud.
For efterfølgende år, hvor der er overskud i det sambeskattede selskab,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til
det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme
indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud
af det sambeskattede selskab.
Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det
sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte
metode til lempelse af dobbeltbeskatning, se herom afsnit S.C.9. Der skal dog
ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år,
hvor der er overskud af det sambeskattede selskab, i det omfang dette
overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets negative skattepligtige
indkomst, som kan overføres til et sambeskattet selskab, eller som kan
fremføres til senere indkomstår.
Genbeskatning af underskud ved ophør af sambeskatning
For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det
underskud, der ikke er genbeskattet efter ovenstående regler.
Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer efter
reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været
sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor
eller, for så vidt angår underskud efter kulbrintelovens kapitel 2 og 3, når
selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år
forud herfor.
Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til
det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes
ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller
skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved
likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Ved
opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb, der beskattes
i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre mv. Som
salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel
ved sambeskatningens ophør.
* I medfør af SSL § 31, stk. 1. ophører sambeskatning som følge af det i
indledningen nævnte krav vedrørende koncerninterne fordringer, jf. KGL § 6 B.
I disse tilfælde finder LL § 33 E, stk. 3. ikke anvendelse for så vidt angår
genbeskatning af underskud der fradrages ved indkomstopgørelsen for
indkomstårene 1992 og 1993. *
Vilkår 2.5. Fordeling af skatter
Under sambeskatning fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende
selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.
- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de
her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår
2.5.1).
- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de
her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover
skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en
skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af
sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet,
refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede
skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et
beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0
eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved
underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved
overskudsselskabets indkomstopgørelse (vilkår 2.5.2).
- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet
(vilkår 2.5.3).
Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter SSL § 17, stk.
2 og 3 og LL § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.
* Ved lov nr. 486 af af 30. juni 1993 er SSL § 17, stk. 2 ændret med
virkning fra og med indkomståret 1994. Der sker herefter en gradvis
aftrapning af udlandslempelsen frem til og med 1999, jf. § 4, stk. 1. i lov
nr. 486 af 30. juni 1993. *
Det er en forudsætning for anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte
fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem
selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt
bilag hertil.
Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra
ligningsmyndigheden.
Såfremt selskaber - der anvender fordelingsmetoderne under vilkår 2.5.1.
eller 2.5.2. - ved indgivelsen af selvangivelsen har foretaget fordelingen på
grundlag af en beregnet nettoskat, som senere viser sig at afvige fra den
faktiske pålignede nettoskat, foretages regnskabsmæssige korrektioner i det
følgende års regnskab.
Beregningseksempler vedrørende den under vilkår 2.5.2. anførte
fordelingsmetode:
Eksempel 1
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
-----------------------------------------------------------
Årets indkomst 400 - 100 - 100
Underskud (overført/brugt) - 200 100 100
----- ----- -----
Indkomst til beskatning 200 0 0
Skat heraf (34 pct.) 68 0 0
Tilskud (betalt/modtaget) 34(b) 34(m) 0
Eksempel 2
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
--------------------------------------------------------
Årets indkomst - 300 40 100
Underskud (overført/brugt) - 140 - 40 - 100
----- ---- -----
Indkomst til beskatning - 160 0 0
Skat heraf (34 pct.) 0 0 0
Tilskud (betalt/modtaget) 14(m) 14(b) 0
Eksempel 3
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS har et ubrugt
underskud fra det foregående år på 160.
MS DS 1 DS 2
---------------------------------------------------------
Årets indkomst 200 600 - 400
Underskud (overført/brugt) - 100 - 300 400
----- ----- -----
Indkomst herefter 100 300 0
Overført underskud fra tidligere
år (overført/brugt) - 160 0 0
----- ---- ---
Indkomst herefter - 60 300 0
Fordeling af resterende
underskud (overført/brugt) 60 - 60 0
--- ----- --
Indkomst til beskatning 0 240 0
Skat heraf (34 pct.) 0 82 0
Tilskud (betalt/modtaget) 20(m) 20(b)
Eksempel 4
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
---------------------------------------------------------
Årets indkomst 400 - 100 100
Underskud (overført/brugt) 80 100 - 20
--- ------ -----
Indkomst til beskatning 320 0 80
Skat efter diverse lempelser
(22,31 pct.) 89 0 0
Tilskud (betalt/modtaget 22,31) 18(b) 18(m) 0
At DS 1 kun modtager et tilskud på 18 og ikke på 22,31 skyldes, at DS 1
ikke får refunderet den skattebesparelse (22,31 pct. af 20), som det
udenlandske datterselskab DS 2 har opnået, som følge af overførsel af
underskud fra DS 1.
Godskrivning af skattebesparelsesbeløb - udover hvad der godkendes i
forbindelse med anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte fordelingsmetode
- vil som hidtil blive anset som et indkomstskattepligtigt tilskud fra det
overskudsgivende til det underskudsgivende selskab, medmindre overførslen kan
anses som skattefrit udbytte efter SSL § 13, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 3
Investeringsfondshenlæggelser
Selskabers adgang til at henlægge til investeringsfond er ophævet fra og
med skatteåret 1991/92.
Investeringsfondshenlæggelse kan anvendes til forlods afskrivning på
aktiver, som er anskaffet af det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er
beregnet. Henlæggelsen kan endvidere anvendes af et andet her i landet
hjemmehørende selskab, der er omfattet af sambeskatningen, såfremt det
afskrivningsberettigede aktiv er anskaffet senest 29. april 1992.
Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af
et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til førstnævnte
selskab et beløb, svarende til skatten af investeringsfondsoverførslen
udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori
investeringsfondsoverførslen finder sted.
Reglen - hvorefter henlæggelser i et dansk selskab, kan benyttes til
forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af et andet dansk selskab,
der er omfattet af sambeskatningen - har virkning fra og med skatteåret
1983/84. Henlæggelser, som er foretaget i et dansk selskab forud for
skatteåret 1983/84, kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som
anskaffes i skatteåret 1983/84 eller senere af et andet dansk selskab, med
hvilket det nu er sambeskattet. R.R.1983.87 SM. Dette gælder, uanset at de
benyttede henlæggelser hidrører fra tiden før sambeskatningen.
Henlæggelser i et dansk selskab kan anvendes til forlods afskrivning på
aktiver anskaffet i indkomståret 1983 eller senere af et andet dansk selskab,
uanset dette driver virksomhed, som ikke berettiger til henlæggelse til
investeringsfonds, jf. § 2, stk. 3, i lovbek. nr. 422 af 15. aug. 1984,
R.R.1983.111 SM.
Særvilkår for udenlandske datterselskaber
Sambeskattede udenlandske datterselskaber behandles som udgangspunkt efter
samme regler, som gælder for danske datterselskaber.
Dog gælder forskellige regler i relation til 1. fremførsel af underskud
fra før sambeskatningen og 2. skattefordelingsmetoderne, jf. nærmere foran.
Herudover gælder for udenlandske datterselskaber de nedenfor under vilkår
2.6-2.9 anførte særvilkår.
Vilkår 2.6. og 2.7. Regnskabsmateriale mv.
Det påhviler et dansk moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab
inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen mv.
vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at
resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af
moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenlandske
selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende
bestemmelser.
Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at
det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der
vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det
udenlandske årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter
dansk lovgivning.
Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk,
norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er berettiget
til at kræve et regnskab oversat til dansk.
På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for
ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal
meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.
Såfremt foranstående vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til
sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af
bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende
indkomstår.
Inddragelse af sambeskatning med det pågældende udenlandske selskab skal
kun finde sted, hvor skønsmæssig forhøjelse, nægtelse af fradrag mv. ikke
findes at være tilstrækkeligt.
Inddragelse af sambeskatning skal som hovedregel ske med virkning for det
følgende indkomstår. Har ligningsmyndigheden eksempelvis i 1993 anmodet om
materiale vedrørende indkomstperioden 1. jan. 1992 - 31. dec. 1992, er
hovedreglen således, at sambeskatningen først skal kunne inddrages med
virkning fra den 1. jan. 1993. Kun i særlige grelle tilfælde vil
sambeskatningen kunne inddrages allerede med virkning for det pågældende
indkomstår, hvilket i det i eksemplet anførte tilfælde vil sige fra den 1.
jan. 1992.
Vilkår 2.7. Omregning fra udenlandsk mønt
Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til
kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det én gang
anvendte omregningsprincip skal anvendes også for følgende regnskabsår.
Derimod stilles ikke krav om, at omregningen skal ske efter samme principper
i alle de af sambeskatningen omfattede udenlandske datterselskaber R.R.
1984.237 SM. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab -
opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.
Afskrivninger og nedskrivninger mv. foretages således i det pågældende
lands mønt.
Vilkår 2.8. Forskudsafskrivning
Reglerne i AL afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på
maskiner mv. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk
datterselskab, ligesom reglerne i AL § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om
bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.
Vilkår 2.9. Indgangsværdier
Etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab på et
tidspunkt efter datterselskabets stiftelse medfører, at der skal fastsættes
en indgangsværdi for de afskrivningsberettigede aktiver.
Indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver mv., som de
udenlandske datterselskaber har erhvervet før sambeskatningens indtræden,
fastsættes til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for
sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien omregnes til
kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien
dokumenteret.
De af vilkåret omfattede afskrivningsberettigede aktiver mv. anses i
relation til AL for anskaffet på tidspunktet for sambeskatningens indtræden.
* I T&S Nyt 1993.11.536 (BF) fandt Ligningsrådet, at de oprindelige
indgangsværdier fortsat kunne anvendes ved sambeskatningens indtræden i et
tilfælde, hvor 2 hidtil uafhængige - men hver især sambeskattede
koncernselskaber - og et skuffeselskab der havde købt disse, blev
sambeskattede.
Ligningsrådet fandt endvidere, at eventuelle restunderskud i de to
koncernselskaber alene ville kunne fratrækkes i overskud inden for de
selskaber, der var omfattet af hver af de tidligere sambeskatninger. *
Vilkår 2.10. Meddelelse om ophør af sambeskatning
Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse
herom til bevillingsmyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig
selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.
Vilkåret vedrører den vilkårlige afbrydelse af sambeskatningen, derimod
ikke de tilfælde, hvor den ophører som følge af, at betingelserne ikke
længere er opfyldt.
Vilkår 2.11. Ophør ved datterselskabets likvidation
Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der
ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets
eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt eventuelle
uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen kan således
bringes til fradrag efter de almindelige regler, herunder fremføres i medfør
af LL § 15.
Ophør af andre årsager
Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation kan
fremførsel af underskud efter LL § 15 ikke ske i det omfang underskuddene har
været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers
sambeskattede indkomst.
Såfremt et eller flere af de sambeskattede selskaber har haft underskud i
det sidste sambeskatningsår, kan dette underskud således ikke overføres til
det efterfølgende særbeskatningsår i det omfang, hvori det ved opgørelsen af
de sambeskattede selskabers samlede indkomst er modregnet i overskud fra
andre af selskaberne. Hvor flere af de sambeskattede selskaber har haft
underskud, anses modregningen i overskud for at være sket i forhold til de
pågældende selskabers underskudsbeløb.
Med hensyn til overførsel til første særbeskatningsår af underskud fra
tidligere sambeskatningsår forholdes på tilsvarende måde, dog at overførsel
heller ikke kan ske for så vidt angår underskud, som er bragt til fradrag ved
opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst for
tidligere sambeskatningsår.
S.D.5.3 Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt
Under S.D.5.2 er gennemgået de vilkår, som gælder under sambeskatningen,
herunder vilkår i relation til indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber.
Disse vilkår indebærer visse mindre afvigelser fra de almindelige regler,
men som foran anført opgøres de enkelte selskabers indkomst som udgangspunkt
efter de almindelige regler.
Indtægtsposter og fradragsposter
Indtægtsposter og fradragsposter skal placeres i de selskaber, de
vedrører. Er der tale om indtægter eller udgifter i forbindelse med
mellemværender mellem de sambeskattede selskaber, gælder samme principper som
for koncerner, der ikke er sambeskattede.
Samhandel
Ved handel mellem sambeskattede selskaber skal der beregnes normal avance
mv., og praksis om maskeret udbytte og udlodning, jf. herom SF, finder
tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.
Anvendelse af investeringsfondsmidler
Ved overdragelse af aktiver mellem sambeskattede selskaber kan der
foretages forlods afskrivning med investeringsfondsmidler efter de
almindeligt gældende regler. Dog kan investeringsfondshenlæggelser ikke
anvendes til forlods afskrivning på aktiver anskaffet af udenlandske
datterselskaber, jf. S.D.5.2 - vilkår 2.8.
Genvundne afskrivninger
Afhænder et udenlandsk datterselskab under sambeskatningen aktiver, hvorpå
der er afskrevet, gælder de almindelige regler om beskatning af genvundne
afskrivninger for så vidt angår de under sambeskatningen foretagne
afskrivninger.
Hvis den sambeskattede koncern afhænder sin aktiebesiddelse i det
udenlandske datterselskab, ophører sambeskatningen fra udgangen af det sidste
indkomstår forud for salget. Den omstændighed, at sambeskatningen ophører,
medfører ikke, at der kan foretages beskatning af genvundne afskrivninger for
så vidt angår aktiver, som er i det udenlandske datterselskabs besiddelse på
tidspunktet for sambeskatningens ophør.
Varelagerlovens § 5
Varelagerlovens § 5 bestemmer, at ophører et selskab, der er hjemmehørende
i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende
moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der
er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste
indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende års
skattepligtige indkomst for moderselskabet.
Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er
foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere
foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den ovennævnte
opgørelse.
Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset til den
varelagernedskrivning, der efter § 5, stk. 1, skal indtægtsføres hos
moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.
Aktieavancer og aktietab
Ved et moderselskabs afståelse af aktier i et sambeskattet datterselskab
behandles fortjeneste og tab efter de almindelige
aktieavancebeskatningsregler. Der vil således kunne opstå fradragsberettiget
tab ved afståelse af aktier i et datterselskab, hvis underskud løbende har
været fratrukket i sambeskatningsindkomsten. Ifølge de gældende
aktieavancebeskatningsregler er adgangen til tabsfradrag ved afståelse af
aktier dog undergivet visse begrænsninger, jf. nærmere S.G.
Der er ikke mulighed for at modregne tab ved salg af aktier i et selskab i
fortjeneste ved salg af aktier i et andet af sambeskatningen omfattet
selskab.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- Tilførsel af aktiver. Afslag. Tilførselsdatoen ikke sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Retsinformation · 25. september 1998