SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SD - Koncernforhold
S.D.1 Fusion
Fusion foreligger, når et selskab mv. overdrager hele sin formue til et
andet bestående selskab mv. eller når 2 eller flere selskaber mv.
sammensluttes til et nyt selskab mv. Det er således uden betydning, om det
modtagende selskab eksisterede før fusionen eller er dannet i forbindelse med
denne.
Det selskab, hvis aktiver og passiver overtages af et andet, kaldes det
indskydende selskab, og det selskab, der således bliver resultatet af
sammenslutningen af to eller flere selskabers formuemasser, kaldes det
modtagende selskab.
Skattepligtig fusion
Overdragelse af et selskabs formue som helhed til et andet selskab
medfører i almindelighed beskatning i det overdragede selskab efter de for de
enkelte aktiver gældende regler.
Hvis fusion således gennemføres uden anvendelse af bestemmelserne i lov om
fusion, spaltning og tilførsel af aktiver mv. (FUL) likvidationsbeskattes det
indskydende selskab efter SEL § 5, jf. S.B.2.
Aktionærerne i det indskydende selskab skal opgøre fortjeneste eller tab
ved udlodning af likvidationsprovenuet efter reglerne i ABL.
Et indskydende selskabs eventuelle negative indkomst kan ikke efter
fusionen overføres til fradrag i det modtagende selskabs indkomst. Derimod
kan det modtagende selskabs underskud for de foregående 5 år fradrages på
sædvanlig vis jf. LL § 15, stk. 1.
Efter de selskabsretlige regler kan en skattepligtig fusion gennemføres
med tilbagevirkende kraft. Dette godkendes * ikke * skattemæssigt, * se
f.eks. cirk. nr. 35 af 16/3 1995 om overdragelse af pengeinstitutvirksomhed,
pkt. 2.2 in fine *. Man bør dog her være opmærksom på reglerne om indsendelse
af anmeldelse og selvangivelse for det indskydende selskab, se nærmere
S.B.1.6.
Læs alt
Hvis en skattepligtig fusion finder sted mellem 2 sambeskattede selskaber,
kan underskud, der er opstået og ikke anvendt under sambeskatningen, anvendes
i det modtagende selskab, se S.D.5.2.
S.D.1.1 Skattefri fusion
FUL indeholder regler, hvorefter visse selskaber og foreninger, der ikke
er forbundet i moder/datterselskabsforhold kan fusionere skattefrit (vandret
fusion). Loven giver også mulighed for skattefri fusion mellem moder- og
datterselskaber (lodret fusion).
Området for skattefri fusion, hvor et udenlandsk selskab er blandt de
fusionerede selskaber blev udvidet ved gennemførelse af fusionsdirektiv
90/434/EØF i Danmark ved lov nr. 219 af 3. april 1992. Det bemærkes, at for
Danmarks vedkommende er alene aktie- og anpartsselskaber omfattet af
fusionsdirektivet. Se nærmere LV 1993 S.D.1.
Lovbestemmelserne om skattefri fusion fremgår af lovbek. nr. 619 af 19.
juli 1995 (FUL) og er nærmere belyst i skd. cirk. nr. 140 af 23. juni 1976,
nr. 17 af 25. jan. 1977, nr. 157 af 24. sep. 1981 og nr. 175 af 3. nov. 1987
(til ABL), pkt. 7. Endvidere skm. cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991 (til AL, FUL,
PSL, SEL og VSL), kap. 1 og 3, samt skm. cirk. nr. 137 af 19. juli 1994 (til
ABL), pkt. 15. * Se om skattefri fusion i forbindelse med overdragelse af
pengeinstitutvirksomhed pkt. 3 i skm. cirk. nr. 35 af 16. marts 1995. *
Efter FUL's bestemmelser tages udgangspunkt i fusionsreglerne for
registrerede aktie- og anpartsselskaber samt selskaber som nævnt i SEL § 1,
stk. 1, nr. 2, jf. FUL § 1, stk. 1.
Ifølge kapitel 2 (§§ 12 - 14 f) finder bestemmelserne i kapitel 1 mere
eller mindre anvendelse ved fusion mv. af følgende skattesubjekter: § 12,
(kooperative foreninger), § 14, stk. 1, (sparekasser, - andelskasser mv. fra
og med indkomståret 1995, jf. § 17, stk. 9, i ændringslov nr. 274 af 18. maj
1994 - og gensidige forsikringsforeninger), § 14, stk. 2,
(investeringsforeninger), § 14 a, (omdannelse af sparekasser), § 14 b,
(omdannelse af realkreditinstitutter), § 14 c, (visse fonde og foreninger), §
14 d, (omdannelse af gensidige forsikringsforeninger), § 14 e, (omdannelse af
andelsforeninger) § 14 f, (omdannelse af selskaber, brugsforeninger og
foreninger) ifølge SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3a og 4) * og § 14 g (omdannelse
af andelskasser til aktieselskab. *
Hertil kommer kapitel 3, § 15, (udenlandske selskaber) og reglerne i
kapitel 4 og 5, henholdsvis § 15 a og b, (spaltning) samt § 15 c og d,
(tilførsel af aktiver).
Virksomheder, der f.eks. drives som interessentskaber, kommanditselskaber
eller partrederier, kan ikke anvende lovens bestemmelser.
Loven omfatter ikke alle de skattesubjekter, der er skattepligtige i
henhold til SEL § 1, stk. 1, idet der ikke er hjemmel til, at de i henhold
til bestemmelsens nr. 6 skattepligtige andre foreninger, korporationer,
stiftelser, legater og selvejende institutioner kan fusionere hverken
indbyrdes eller med andre skattesubjekter. Herfra er dog undtaget, dels
investeringsforeninger, dels gensidige forsikringsforeninger.
Skematisk oversigt
Klik her for at se skematisk oversigt
Blandt de skattesubjekter (sammenslutninger), der er omfattet af loven,
begrænses kombinationsmulighederne for skattefri fusion, således som det
fremgår af den skematiske oversigt. Skemaet omhandler alene fusioner og
omdannelser mellem selskaber mv., der er skattepligtige i henhold til SEL.
Fusioner mellem f.eks. et udenlandsk og et dansk selskab er således ikke
nævnt i skemaet, se herom S.D.1.8.
De sammenslutninger, som kan fusionere skattefrit, er i skemaet ordnet,
dels lodret dels vandret, således at det af rubrikken i skæringspunktet
fremgår, om fusion er mulig og i bekræftende fald, hvor den modtagende
sammenslutning hører hjemme indenfor gruppen af mulige skattesubjekter. Hvor
der ikke er hjemmel til fusion efter lovens bestemmelser, står rubrikken
blank.
Eksempelvis kan investeringsforeninger kun fusionere indbyrdes og kun med
Ligningsrådets tilladelse. Ligningsrådet har afgivet BF om, at 2
investeringsforeninger kunne sammensluttes uden skattemæssige konsekvenser
for de 2 foreninger eller disses medlemmer. Sammenslutningen var udelukkende
begrundet i administrative hensyn, og da sammenslutningen ikke indebar nogen
sammenlægning af foreningernes respektive formuer, kunne sammenslutningen
ikke anses for en fusion i lovens forstand.
En fusion anses at finde sted på det tidspunkt, hvor den er endelig
vedtaget i samtlige fusionerende sammenslutninger.
S.D.1.2 Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse
Det er hovedreglen, at fusion mellem danske selskaber mv. kan foretages
uden skattemyndighedernes tilladelse. Vilkårene er indarbejdet i lovteksten,
og i det omfang disse er opfyldt, bliver der kun tale om efterfølgende
kontrol.
Anvendelse af FUL's bestemmelser kræver, at følgende vilkår er opfyldt:
S.D.1.2.1 Vederlag
I henhold til FUL § 2, stk. 1, skal selskabsdeltagerne i det indskydende
selskab vederlægges alene med aktier eller anparter i det modtagende selskab
og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers
pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi. Der skal således nyudstedes aktier i det modtagende selskab
af hensyn til deltagersuccessionen, * se SKAT 1990.12.992 (TfS 1990, 561). *
Bestemmelsen omfatter ikke aktier eller anparter i det indskydende
selskab, der besiddes af det modtagende selskab. Besidder det modtagende
selskab eksempelvis 60 pct. af aktierne/anparterne i det indskydende, skal
således alene de resterende 40 pct. vederlægges med aktier/anparter i det
modtagende selskab, der i værdi svarer til værdien af de 40 pct. med fradrag
af de maksimalt 10 pct. af den pålydende værdi eller den bogførte værdi af de
tildelte aktier eller anparter, der kan indløses kontant (10%-reglen). Kravet
i § 2, stk. 1, er i eksemplet således opfyldt, hvis højst 10 pct. af den
pålydende værdi eller den bogførte værdi af de tildelte aktier/anparter i det
modtagende selskab vederlægges kontant.
Loven giver ikke regler for, hvorledes den »kontante« indløsning
af andele i det indskydende selskab skal fordele sig på deltagerne. Men
ifølge bemærkningerne til loven må det anses for stridende mod
fusionsdirektivet at fordele den kontante udligningssum på anden måde end
ligeligt mellem selskabsdeltagerne.
Bestemmelsen rummede tidligere mulighed for dispensation fra den såkaldte
"90 pct.-regel". Denne mulighed er imidlertid ophævet, jf.
bemærkningerne til loven, hvorefter dispensationsadgangen ville være i strid
med fusionsdirektivet.
Bestemmelsen gælder ikke ved »lodrette« fusioner, hvor det
indskydende selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og passiver
til det modtagende selskab (moderselskabet), som derefter annullerer det
indskydende selskabs aktier/anparter, jf. FUL § 2, stk. 2.
Selv om »10 pct.-reglen« tilsyneladende er overholdt, kan der
være grund til kritik af ombytningsforholdet, idet værdien af det ene
selskabs aktier kan være ansat for højt, således at der derigennem fremkommer
en fordeling af det modtagende selskabs kapital, som ikke er begrundet i
værdien af selskabernes aktier før fusionen. På den anden side kan aktiernes
værdi i det indskydende selskab sættes for lavt, f.eks. fordi egenkapitalen
er ringe, men der kan stadig være værdier i selskabet, som påvirker aktiernes
handelsværdi, og det må her påses af hensyn til successionsprincippet, at *
vederlæggelsen af det indskydende selskabs deltagerkreds svarer til *
handelsværdien.
S.D.1.2.2 Aktiebesiddelse. 3 årsreglen
Ifølge lovens § 3 skal et moderselskab, der fusionerer med et
datterselskab, i 3 år forud for fusionsdatoen have besiddet den for fusionens
gennemførelse fornødne majoritet (dvs. mindst 2/3, jf. aktieselskabslovens §
134 e og anpartsselskabslovens § 103 e).
Ligningsrådet kan tillade FUL's regler anvendt i tilfælde, hvor vilkåret i
§ 3 ikke er opfyldt, men denne tilladelse kan gøres betinget af særvilkår,
der neutraliserer de ved fusionen opnåede skattemæssige fordele, som ikke
tilsigtedes ved FUL. Det er i denne forbindelse især af betydning, om
datterselskabets aktier/anparter er købt af moderselskabet for * egne midler
m.v. * Må det antages, at fusionen er begrundet i et ønske om at omgå
sambeskatningsvilkår 2.4.2. om begrænsning af fradraget for underskud, vil
tilladelse til skattefri fusion normalt ikke blive givet. Et tilfælde, hvor
Ligningsrådet nægtede tilladelse til skattefri fusion ved tynd kapitalisering
er refereret i SKAT 1989.9.741 (TfS 1989, 532). Se i øvrigt nedenfor under
S.D.1.2.4.
S.D.1.2.3 Forudgående transaktioner mellem parterne
Ifølge § 4, stk. 1, kræves tilladelse fra Ligningsrådet, når der indenfor
et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen udenfor normal samhandel er sket
overdragelse af aktiver (fast ejendom, driftsmidler, varelager, goodwill,
værdipapirer, rettigheder mv.) fra aktionærer/anpartshavere eller et af
sådanne behersket selskab til et af de i fusionen deltagende selskaber.
Det er uden betydning i hvilken form overdragelsen er sket, og hvorledes
vederlaget er erlagt, men bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt der er
tale om særskilte formuetransaktioner, f.eks. overdragelse af et varelager
som helhed eller af samtlige for en given produktion nødvendige driftsmidler.
Formålet med bestemmelsen er at forhindre utilsigtede skattemæssige
fordele og misbrug af FUL's regler, og Ligningsrådets tilladelse kan derfor
gøres betinget af særvilkår, der neutraliserer sådanne følger.
S.D.1.2.4 Tilladelse til fusion uden særlige vilkår
Efter bemyndigelse fra Ligningsrådet kan told- og skatteregionerne, for
Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende skattedirektoraterne, i
henhold til lovens §§ 3 og 4, stk. 1, tillade skattefri fusion uden særlige
vilkår. Såfremt særlige vilkår anses for påkrævet, skal sagen forelægges
Told- og Skattestyrelsen. Fastsættelse af særlige vilkår foretages af
Ligningsrådet.
* Bemyndigelsen omfatter ikke fusioner omhandlet i § 4, stk. 2, se
nedenfor for S.D.1.2.5. *
S.D.1.2.5 Selskab stiftet/ aktiekapital/ stemmer skiftet ejer inden for 1
år
Ved lov nr. 425 af 25. juni 1993 om ændring af forskellige skattelove, er
der i FUL § 4 indsat et stk. 2, som har virkning for fusioner, der vedtages
den 18. juni 1993 eller senere.
Ifølge § 4, stk. 2, kræves der herefter tilladelse fra Ligningsrådet,
såfremt et af de i fusionen deltagende selskaber er stiftet inden for et
tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen. Det samme gælder, såfremt
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi i et af de i fusionen deltagende selskaber har skiftet ejer inden
for et tidsrum af 1 år forud for vedtagelsen af fusionen.
Formålet med bestemmelsen er at imødegå, at fusion mellem danske selskaber
anvendes som led i selskabstømninger, f.eks. det forhold at reglerne i AL om
udskudt afskrivning på udlejningsaktiver omgås ved placering af genvundne
afskrivninger mv. i det modtagende selskabs andet regnskabsår, hvor der
første gang kan afskrives på udlejningsaktiver erhvervet året inden.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
S.D.1.2.6 Fusionsdatoen
Ifølge FUL § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den
åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om
anpartsselskaber skal udarbejdes for det modtagende selskab. Denne dato skal
være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs
regnskabsår. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra denne bestemmelse.
S.D.1.2.7 Formforskrifter
Med henblik på at sikre ligningsmyndighederne tilstrækkelig information
skal det modtagende selskab ifølge FUL § 6 anmelde fusionen. Anmeldelse sker
til den told- og skatteregion, under hvis område det modtagende selskab
hører, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende til
skattedirektoraterne. Samtidig med anmeldelsen skal indsendes genparter af de
dokumenter, der i henhold til * selskabslovgivningen * skal udfærdiges i
forbindelse med fusionens vedtagelse.
* Ifølge § 134 a, § 134 b og 134 c i lov om aktieselskaber og § 103 a, §
103 b og 103 c i lov om anpartsselskaber skal der udarbejdes følgende
dokumenter:
a)fusionsplan,
b)revideret, fælles regnskabsopstilling, der udviser samtlige aktiver og
passiver i hvert af selskaberne, og de reguleringer som overtagelsen antages
at ville medføre,
c)åbningsstatus for det overtagende selskab efter overtagelsen,
d)skriftlig redegørelse om fusionsplanen, indeholdende erklæring om,
hvorvidt vederlaget for aktierne i det indskydende selskab er rimeligt og
sagligt begrundet,
e)erklæring om, hvorvidt kreditorerne i der enkelte selskab må antages at
være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. *
De omhandlede dokumenter, skal være indsendt senest 6 måneder fra
fusionsdatoen. Dokumenterne kan indsendes i udkast, men det er en
forudsætning, at de endelige dokumenter ikke på væsentlige punkter afviger
fra de indsendte udkast.
Endvidere bør vedlægges regnskaber for de fusionerende selskaber for det
senest forud for fusionsdatoen afsluttede regnskabsår, hvis regnskaberne ikke
allerede er indsendt til ligningsmyndighederne.
Ved fusion af banker og sparekasser er indsendelsesfristen senest 1 måned
efter Industriministeriets godkendelse af fusionen.
Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra
fristerne.
Det om formforskrifterne anførte gælder også ved sparekassers,
realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til
aktieselskaber i medfør af lovens §§ 14 a, 14 b og 14 d.
Om de dokumenter kooperative virksomheder mv. skal indsende, se nedenfor.
S.D.1.3 Skattemæssige retsvirkninger Det indskydende selskab
For det indskydende selskab skal der ifølge FUL § 7 foretages en ordinær
ansættelse af indkomsten for perioden fra udløbet af det regnskabsår, der
ligger til grund for den sidste ordinære skatteansættelse og indtil
fusionsdatoen. * FUL § 7 ændres med virkning fra 1. jan. 1996. *
Ansættelsen foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor selskabet
indtil fusionen havde hjemsted ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uanset
om selskabets selvstændige eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor
normal mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Dette gælder
også ved fusion efter § 12, stk. 1, nr. 4 af en forening og et aktieselskab
og ved en fusion efter § 14 c, nr. 2 af en fond og et aktieselskab, selv om
sammensmeltningen selskabsretligt ikke kan betegnes som en fusion. Var de
fusionerende selskaber sambeskattet indtil fusionen, foretages ansættelsen af
det indskydende selskab af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor
moderselskabet indtil fusionen var skattemæssigt hjemmehørende for det
skatteår hvis tilsvarende regnskabsår tidsmæssigt rummer fusionsdatoen.
Selvangivelsen indgives af det modtagende selskab, der hæfter for
eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende
selskab, og dette gælder for såvel den afsluttende periode som for tidligere
skatteår, RR 1981.299 SM.
Det modtagende selskab. Succession
Det modtagende selskab indtræder ifølge FUL § 8 i det indskydende selskabs
retsstilling for så vidt angår aktiver og passiver, der er i behold hos
sidstnævnte selskab ved fusionen. Aktiverne og passiverne behandles som om de
var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende
selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette
selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det
indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende
selskab. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var
foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,
selv om efterbeskatning efter IFL sker for indkomstår, der ligger forud for
stiftelsen af det modtagende selskab.
Det forhold, at aktiver eller passiver ved fusionen er overgået fra det
indskydende til det modtagende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af,
om de må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.
Har det indskydende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige
indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos
det modtagende selskab.
Opnår det modtagende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse eller
indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer,
som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles sådan
gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været bragt i
anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det
indskydende selskab.
Et selskab, der drev næring med investering og finansiering, blev
næringsbeskattet af kursgevinsten, der opstod ved konfusion af kreditor og
debitor, da selskabet (kreditor) fusionerede med et koncernforbundent selskab
(debitor). Selskabet var ikke omfattet af reglerne om succession i FUL § 8,
da denne bestemmelse vedrører overtagne aktiver fra det indskydende selskab.
SKAT 1990.6.466 (TfS 1990, 274) (LSR).
Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, som det modtagende
selskab ikke har erhvervet fra et indskydende selskab, ændres ikke som følge
af fusionen, såfremt de aktiver og passiver, der kan påvises at være
erhvervet ved denne, såvel i det modtagende selskabs regnskab som i dets
skatteopgørelse fremtræder som særskilte poster.
I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det indskydende
eller de for det modtagende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse
på de pågældende af grupper af aktiver og passiver.
Såfremt det indskydende selskab har oppebåret udbytte, der ikke skal
medregnes til det udbyttemodtagende selskabs skattepligtige indkomst, anses
dette udbytte for modtaget af det modtagende selskab, hvis dette selskab ved
fusionen har overtaget de pågældende aktier. Afhænder det modtagende selskab
aktierne med tab, skal det skattemæssige tabsfradrag, jf. ABL § 6, stk. 6,
reduceres med de nævnte af det indskydende selskab oppebårne udbytter.
Underskud - begrænset fremførsel
Efter FUL § 8, stk. 6, kan underskud i de fusionerede selskaber, såvel det
modtagende som det/de indskydende, fra tiden før fusionsdatoen, trods
bestemmelsen i LL § 15 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse. (Det indskydende selskab kan ikke fremføre eget underskud
længere end til selskabets sidste ordinære ansættelse).
Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et
datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i
de seneste 5 forudgående indkomstår.
Ved fusion af to søsterselskaber, der er sambeskattede med deres fælles
moderselskab, kan underskud i det indskydende søsterselskab ikke ved fusionen
overføres til det modtagende søsterselskab, men underskuddet kan som følge af
sambeskatningsreglerne fradrages i koncernens sambeskattede indkomst, skd.
57.152 (Skd. 1981, 51).
Se tillige Told-Skat Nyt 1993.23.1077 (TfS 1993, 563). En sambeskattet
koncern (A) ønskede at fusionere to datterselskaber (B og C). Da fusionen
skete indenfor en allerede etableret sambeskatningsenhed, fandtes den
hidtidige sambeskatning mellem det modtagende selskab (C) og dette selskabs
datterselskaber at fortsætte efter fusionen. Sidstnævnte datterselskabers
uudnyttede underskud fra før fusionen kunne ikke fratrækkes i det modtagende
selskabs (C's) indkomst efter fusionen. Datterselskabernes uudnyttede
underskud fra før fusionen kunne dog efter fusionen fremføres i selskabernes
egen fremtidige indkomst og disse selskaber imellem. De fusionerede
selskabers (B og C's) underskud fra før fusionen kunne ikke efter fusionen
fradrages ved det modtagende selskabs (C's) indkomstopgørelse, men kunne
anvendes under sambeskatningen, i det omfang sambeskatningsreglerne tillod
det.
*Se endvidere TfS 1995, 117 hvor en koncern bestående af aktieselskaberne
A, B, C og D påtænkte at gennemføre en fusion. Selskaberne A, B og C var før
fusionen sambeskattede. Ligningsrådet fandt, at fusion mellem selskaberne
henholdsvis 1) A og B og 2) C og D, hvor A og C er modtagende seslkaber,
ville medføre at uudnyttet underskud fra før fusionen fra selskaberne A, B og
C, der ifølge FUL § 8, stk. 6 måtte betragtes som en enhed, ikke ville kunne
udnyttes i det modtagende selskab C's indkomst efter fusionen. *
Fristen i FUL § 8, stk. 6, var tidligere 2 år, men blev udvidet ved
ændringslov nr. 144 af 25. marts 1987. Om et tilfælde, hvor fristforlængelsen
havde givet anledning til tvivl, se SKAT 1990.11.907 (TfS 1990, 518).
Ændringsloven finder anvendelse på fusioner der finder sted efter den 14.
jan. 1987. Dog gælder de hidtidige regler ved fusion med et datterselskab,
såfremt betingelserne i SEL § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., var opfyldt den 14.
jan. 1987. Det vil sige, at de ændrede regler ikke finder anvendelse på
fusioner efter den 14. jan. 1987, såfremt moderselskabet, eventuelt sammen
med andre af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, ejede
samtlige aktier i datterselskabet den 14. jan. 1987. Er der tale om et
udenlandsk datterselskab, er det tilstrækkeligt at de danske selskaber, der
inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene den 14. jan. 1987 ejede hele
den del af det udenlandske datterselskabs aktiekapital, som efter
lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet.
I et tilfælde, hvor to banker fusionerede, og den modtagende bank overtog
et underskudsselskab fra den indskydende bank, fandt LSR, at FUL § 8, stk. 6,
1. pkt., udelukkede, at det overtagne selskabs underskud kunne fratrækkes af
den modtagende bank. Underskuddet måtte sidestilles med underskud i den
indskydende bank. Derimod fandtes underskuddet ikke at være omfattet af
begrænsningsreglen i LL § 15, stk. 3 (senere stk. 5, jf. lovbek. nr. 735 af
5. nov. 1991), idet aktierne i underskudsselskabet ifølge FUL § 8 måtte anses
for anskaffet af den modtagende bank på tidspunktet for den indskydende banks
erhvervelse af disse, t&s nyt 1991.11.602 (TfS 1991, 269). * Se endvidere
TfS 1995, 117. *
Et lignende tilfælde blev behandlet i en bindende forhåndsbesked, jf.
Told-Skat Nyt 1993.12.603 (TfS 1993, 323).
Om underskudsbegrænsning for visse selskaber, se S.C.1.2.6.
Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber kan underskud fra tidligere
indkomstår bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse
efter LL § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et
aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktiekapitalen (§ 14 a, stk. 2).
En tilsvarende regel gælder ifølge § 14 b, stk. 2, § 14 d, stk. 4 * og §
14 g, stk. 2 *, ved realkreditinstitutters gensidige forsikringsforeningers *
og andelskassers * omdannelse til aktieselskaber. For realkreditinstitutter *
og andelskasser * er det en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
S.D.1.4 Retsvirkninger vedrørende aktionærer mv.
Også for aktionærerne gælder en successionsordning. Der henvises herom til
S.G.3.4.
Annullerede aktier
Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af
betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i
henseende til fortjeneste som tab, jf. FUL § 10, stk. 1.
Såfremt det modtagende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra
det eller de indskydende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste
eller tab ved eventuel annullering af disse aktier ude af betragtning ved
ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
S.D.1.5 Fusion af kooperative virksomheder (§ 12)
FUL's almindelige regler, jf. kapitel 1 finder som udgangspunkt også
anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder jf. ovenfor. Forskellene
består kun, hvor reglerne for aktieselskaber mv. efter deres indhold ikke
passer på kooperative foreninger, se herom nedenfor.
FUL er ændret ved ændringslov nr. 374 af 18. maj 1994 (Andelsselskaber).
Ændringsloven følger af lovforslag nr. L 46 fremsat den 27. okt. 1993.
Lovforslaget har primært til formål at gennemføre de forslag, der blev
fremsat i rapporten fra udvalget til undersøgelse af eventuelle
misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, og indeholder bl.a. enkelte
ændringer som følge af lov nr. 1060 af 23. dec. 1993 om ændring af bl.a.
aktieselskabsloven, hvorefter andelsselskaber får mulighed for omdannelse til
aktieselskaber.
Ændringsloven indeholder bl.a. 1) en særlig overgangsbeskatning af
andelsselskabers formue ved omdannelse og fusion, 2) ophævelse af adgangen
til skattefri fusion mellem et andelsselskab og et aktieselskab samt 3)
skattefrihed ved omdannelse af selskabsbeskattede andelsselskaber til
aktieselskaber.
De ændrede regler har som hovedregel virkning for indkomståret 1994
(skatteåret 1995/96), hvis dette påbegyndes den 27. oktober 1993 eller
senere. Er indkomståret påbegyndt før den 27. oktober 1993, har ændringerne
som hovedregel virkning fra og med indkomståret 1995 (skatteåret 1996/97).
For perioden 27. oktober 1993 og indtil udgangen af indkomståret 1993
(henholdsvis indkomståret 1994) er der fastsat midlertidige regler om
beskatningen vedrørende andelsselskabers omdannelse og fusion.
Indholdsmæssigt er der tale om samme regelsæt, der har virkning fra og med
indkomståret 1994 (henholdsvis 1995). Se ændringslovens § 17 (generel
ikrafttræden) og §§ 19-25 (overgangsbestemmelserne) og nærmere nedenfor.
Efter den nye § 12 er adgangen til skattefri fusion mellem
andelsbeskattede andelsselskaber og aktieselskaber jf. tidligere § 12, stk.
1, nr. 5, nu ophævet. Endvidere er bestemmelsen ændret så den tager højde for
de ændrede skattepligtsregler i SEL § 1, stk. 1. Se S.A.1.4.
FUL § 12 omfatter herefter 1) fusioner af andelsforeninger omfattet af SEL
§ 1, stk. 1, nr. 3, 2) fusion af brugsforeninger og foreninger omfattet af
SEL § 1, stk. 1, nr. 3a og 4, 3) fusion af en af de i 1) nævnte
andelsforeninger med en brugsforening eller en forening som nævnt i 2), dog
under forudsætning af, at den modtagende forening er omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 3a eller 4, og endelig, 4) fusion af en af de i 2) nævnte
brugsforeninger eller foreninger med et datterselskab, der er omfattet af SEL
§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, hvor den modtagende brugsforening eller forening
besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab. Ved
overgang fra andelsbeskatning til selskabsbeskatning * i forbindelse med en
fusion efter FUL § 12, stk. 1, nr. 3, er der i § 12, stk. 2-4, * samt SEL §
5B * bestemmelse om, at der ved sådanne fusioner fastsættes en særlig
overgangsbeskatning. Reglen svarer til bestemmelsen i FUL § 14 e om
omdannelse af andelsselskaber.
Efter bestemmelsen skal der ske en opgørelse af den formue, som er
opsamlet i andelsforeningen under beskatningen efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3,
eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af
andelsforeningens aktiver og passiver på fusionstidspunktet fratrukket en
eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt andelsforeningen tidligere har
været beskattet efter andre regler i SEL § 1, opgøres beløbet som forskellen
mellem handelsværdien af andelsforeningens aktiver og passiver på
fusionstidspunktet og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter SEL §
1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne
trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved
selvangivelsen, jf. FUL § 7, stk. 2.
Ifølge § 12, stk. 3, er det efter stk. 2 opgjorte beløb skattepligtig
indkomst for den modtagende forening. Beskatningen indtræder dog først i takt
med, at foreningen efter fusionen 1) foretager udlodninger som nævnt i LL §
16A, 2) foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori
foreningen endeligt opløses, eller 3) betaler for erhvervelse af egne
udstedte andelsbeviser. Udlodninger mv., der foretages efter fusionen, anses
i første række for at hidrøre fra det efter stk. 2 opgjorte beløb.
Beskatningen sker med den i SEL § 19, stk. 2, angivne procent (dvs. 50%).
Efter § 12, stk. 4, skal foreningen ved selvangivelsen give oplysning om
den del af det efter stk. 2 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter
stk. 3.
Ifølge stk. 5 ophører beskatningen af det efter stk. 2 opgjorte beløb ved
en senere overgang til andelsbeskatning som nævnt i SEL § 5 A. Beskatningen
af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker
en overgang fra andelsbeskatning som nævnt i SEL § 5 B, stk. 1, en fusion som
nævnt i FUL § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i FUL § 14 e,
jf. nærmere S.D.1.12.
Efter FUL § 12 finder lovens bestemmelser i kapitel 1 med undtagelse af §
6 tilsvarende anvendelse ved fusion af kooperative virksomheder mv. I forhold
til den tidligere bestemmelse i § 12 indeholder den ændrede § 12 nu også en
henvisning til værnsreglerne i FUL §§ 2 og 3. Disse regler vil kunne være
tilsvarende relevante ved andelsselskabers fusion.
Den modtagende forening er i medfør af FUL § 13 pligtig at indsende
nedenstående dokumenter:
a.udskrift af generalforsamlingsprotokoller, udvisende vedtagelsen om
fusion,
b.revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og
passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre,
c.en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de
indskydende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto
mv.
Dokumenterne skal indsendes til den under S.D.1.2.7 nævnte skattemyndighed
inden 6 måneder fra fusionsdatoen, men der kan dog under ganske særlige
omstændigheder ses bort fra fristen.
S.D.1.6 Fusion af sparekasser, andelskasser mv. og gensidige
forsikringsforeninger (§ 14, stk. 1)
FUL's regler * i kapitel 1 (§§ 1-11) * finder tilsvarende anvendelse, hvor
en sparekasse, andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel
4 D i lov om banker og sparekasser mv. som omhandlet i SEL § 1, stk. 1, nr.
2a, og gensidige forsikringsforeninger fusionerer, jf. § 14, stk. 1.
Ved fusion af disse subjekter er indsendelsesfristen af dokumenter til den
i S.D.1.2.7 nævnte skattemyndighed senest 1 måned efter Industriministeriets
godkendelse af fusionen, jf. § 6, stk. 5.
Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra
fristerne.
FUL § 14, stk. 1, har med dette indhold først virkning fra og med
indkomståret 1995, jf. ændringsloven § 17, stk. 9. Ændringslovens
overgangsbestemmelser §§ 19-25 finder ikke anvendelse. Ændringen af FUL § 14
skal sammenholdes med skattepligtsændringerne i SEL § 1, stk. 1, om
indførelse af selskabsbeskatning over en toårig periode af andelskasser og
sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og
sparekasser mv. på linie med andre pengeinstitutter, jf. ændringslovens § 17,
stk. 10.
Om § 14, stk. 1, vedrørende de til og med indkomståret 1994 gældende
regler henvises til LV 1993 S.D.1.5.
S.D.1.7 Fusion af investeringsforeninger (§ 14, stk. 2)
Skattefri fusion af investeringsforeninger kræver altid Ligningsrådets
tilladelse (FUL § 14, stk. 2).
Rådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Ved fusion af 2 udloddende investeringsforeninger stillede Rådet således
som betingelse, at den indskydende forenings negative udlodningskonto ikke
kunne anvendes til modregning i den modtagendes fremtidige udlodninger. SKAT
1990.7.553 (TfS 1990, 332).
Fusionsdokumenterne er tilsvarende materiale som nævnt i S.D.1.5 i det
omfang, det skønnes fornødent.
S.D.1.8 Fusion af sparekasser (omdannelse) (§ 14 a)
Sparekasser har fra og med indkomståret 1988, jf. FUL § 14 a kunnet
omdannes til aktieselskaber.
Sparekassers omdannelse sker ved fusion mellem sparekassen og et nystiftet
aktieselskab med sidstnævnte som det modtagende selskab.
Om holdingkonstruktion i forbindelse med sparekassers omdannelse til
aktieselskab i medfør af § 14 a, se SKAT 1990.4.296 (TfS 1990, 165).
Efter § 14 a finder reglerne i FUL § 5, om at fusionsdatoen skal være
sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, §
6, stk. 1, og stk. 3-6 om indsendelse af dokumenter, se også S.D.1.2.7, § 7
om skatteansættelse for det indskydende selskab og hæftelse for skatten
heraf, § 8 (succession og underskudsfremførsel og § 10, stk. 2 om annullation
af egne aktier, tilsvarende anvendelse.
Om fremførsel af underskud jf. LL § 15, se S.D.1.3.
Et sparekasseaktieselskab fandtes ikke i forbindelse med omdannelse efter
§ 14 a, at indtræde i sparekassens hovedaktionærstatus efter ABL § 4, stk. 2,
(t&s nyt 1991.3.165 (TfS 1991, 92)).
S.D.1.9 Fusion af realkreditinstitutter (omdannelse) (§ 14 b)
Realkreditinstitutter fik i forbindelse med vedtagelsen af en ny
realkreditlov mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber uden at
omdannelsen udløser avancebeskatning (FUL § 14 b). I medfør af bestemmelsen i
stk. 4 kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering
af en holdingkonstruktion i forbindelse med omdannelsen. Reglerne er
tilsvarende de regler, der er fastsat for sparekassers omdannelse til
aktieselskaber, hvorfor der henvises til S.D.1.8.
S.D.1.10 Fusion med fonde og foreninger omfattet af FBL (§ 14 c)
Ifølge FUL § 14c finder FUL's regler i det omfang, de er anvendelige,
tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde:
1)Ved fusion af fonde omfattet af FBL.
2)Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der
er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder
samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.
3) Ved fusion af foreninger omfattet af FBL.
TfS 1994, 320 (BF). I forbindelse med en fusion af 2 fonde påtænktes efter
tilladelse fra fondsmyndighederne at overføre hele kapitalen dvs. både den
disponible og bundne kapital i den indskydende fond til den disponible
kapital i den modtagende fond. Ligningsrådet fandt ikke, at overførslen var
til hinder for, at fusionen kunne gennemføres efter FUL's regler.
S.D.1.11 Fusion af gensidige forsikringsforeninger (omdannelse) (§ 14 d)
Gensidige forsikringsforeningers omdannelse sker ved fusion mellem
foreningen og et af foreningen ejet eller oprettet aktieselskab med
sidstnævnte som det modtagende, jf. § 14 d. I medfør af bestemmelsens stk. 6
kan reglerne om skattefri fusion også finde anvendelse ved etablering af en
holdingkonstruktion ved omdannelsen.
Om forskrifter henvises til det i S.D.1.8 nævnte, da reglerne svarer til,
hvad der er fastsat for sparekassers omdannelse til aktieselskaber.
S.D.1.12 Fusion af andelsforeninger jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 3
(omdannelse) (§ 14 e)
FUL (som ændret ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 (Andelsselskaber)
indeholder bl.a. enkelte ændringer som følge af lov nr. 1060 af 23. dec. 1993
om ændring af bl.a. aktieselskabsloven. Efter § 135 i aktieselskabsloven fik
andelsselskaber således mulighed for omdannelse til aktieselskaber.
Skattemæssigt afhænger konsekvenserne af en sådan omdannelse af, hvilken
beskatning andelsselskabet er undergivet.
FUL § 14e omhandler andelsselskaber, der er undergivet andelsbeskatning
jf. nu SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Ved omdannelser af disse andelsselskaber
finder bestemmelserne i FUL §§ 9, 11, 12, stk. 2-4, og 13 tilsvarende
anvendelse. Modtagne aktier anses dog ikke for omfattet af ABL § 2 b.
Med henvisningen til FUL § 12, stk. 2-4 er der fastsat en særlig
overgangsbeskatning, der svarer til overgangsbeskatningen efter SEL § 5 B,
stk. 3-4, og overgangsbeskatningen efter FUL § 12, stk. 1, nr. 3, om
andelsbeskattede andelsselskabers skattefri fusion med selskabsbeskattede
brugsforeninger og andelsforeninger, jf. S.D.1.5.
Overgangsbeskatningen påhviler efter omdannelsen aktieselskabet. Hvis
aktieselskabet senere indgår i en fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver, vil overgangsbeskatningen overgå til det eller de modtagende
selskaber. Overgangsbeskatningen må anses som en passivpost, som det
modtagende selskab overtager. Da den særlige overgangsbeskatning har til
hensigt at gøre op med andelsbeskatningsperioden er indført bestemmelsen om,
* at modtagne aktier ikke anses for omfattet af * ABL § 2b, jf. § 14 e sidste
punktum.
FUL § 14e har virkning for indkomståret 1994 (skatteåret 1995/96), hvis
dette påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere. Er indkomståret påbegyndt
før den 27. oktober 1993, har ændringerne virkning fra og med indkomståret
1995 (skatteåret 1996/97).
For perioden 27. oktober 1993 og indtil udgangen af indkomståret 1993
(henholdsvis indkomståret 1994) er der fastsat midlertidige regler om
beskatningen om andelsselskabers omdannelse. Indholdsmæssigt er der tale om
samme regelsæt, der har virkning fra og med indkomståret 1994 (henholdsvis
1995). Se ændringslovens § 17 (generel ikrafttræden) og §§ 19-25
(overgangsbestemmelserne).
S.D.1.13 Fusion af selskaber, brugsforeninger og foreninger omfattet af
SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3a og 4 (omdannelse) (§ 14 e)
FUL § 14f, jf. ændringslov nr. 374 af 18. maj 1994 § 2, nr. 3
(Andelsselskaber) omhandler bestemmelser for omdannelse til aktieselskaber af
de andelsselskaber, der indtil omdannelsen har været undergivet almindelig
aktieselskabsbeskatning. Bestemmelsen omfatter omdannelse af andelsselskaber
jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2, 3a og 4, dvs. aktieselskabslignende
andelsforeninger, brugsforeninger samt visse foreninger.
Ikrafttrædelsesbestemmelserne svarer til, hvad der gælder for fx FUL § 14 e,
jf. S.D.1.12, hvortil henvises.
Reglerne om omdannelsen efter § 14 f svarer i store træk til, hvad der
gælder for sparekassers, realkreditinstitutternes og de gensidige
forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber, jf. nærmere S.D.1.8-9
og S.D.1.11.
Ved andelsselskabers omdannelse efter § 14 f, finder FUL §§ 2-4 imidlertid
anvendelse. I modsætning til de andre omdannelser skal der ikke foreligge en
særlig tilladelse eller lignende. Der er således ikke noget specielt tilsyn
ved omdannelserne. På dette punkt ligner disse omdannelser mere en almindelig
fusion.
Efter § 14 f, stk. 2, kan underskud fra tidligere indkomstår uanset § 8,
stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter
LL § 15, hvis foreningens aktiver og gæld som helhed overdrages til et af
foreningen ejet eller oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele
aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
S.D.1.14 *Omdannelse af andelskasser og sammenslutninger heraf til
aktieselskab.
FUL § 14g indeholder reglerne for omdannelse til aktieselskab af
andelskasser og sammenslutninger af andelskasser omfattet af SEL § 2, stk. 1,
nr. 2 a, i henhold til kapitel 12 c i lov om banker og sparekasser.
Omdannelsen sker ved, at andelskassen eller sammenslutningen fusionerer
med et af andelskassen eller sammenslutningen ejet eller oprettet
aktieselskab efter aktieselskabslovens regler om fusion. Andelshaverne i
andelskasserne, der omdannes, har ikke andel i andelskassens reserver ved
andelskassens ophør. For at sikre, at kapitalen fortsat anvendes til
pengeinstitutformål, oprettes der i forbindelse med andelskassens fusion med
aktieselskabet en erhvervsdrivende fond eller forening, der får overdraget
aktier i aktieselskabet svarende til andelskassens reserver. Andelskapitalen
ombyttes til aktiekapital eller indløses.
Ifølge § 14 g, stk. 1, finder bestemmelserne i § 5 om fusionsdatoen,
formforskrifterne i § 6, stk. 1 og 3-6, bestemmelserne i § 7 om det
indskydende selskabs indkomstopgørelse og det modtagende selskabs hæftelse
for det indskydende selskabs skatter, bestemmelserne i § 8 om succession på
selskabssiden og bestemmelserne i § 9, § 10, stk. 2, og § 11 om
retsvirkningerne for selskabsdeltagerne tilsvarende anvendelse ved omdannelse
af andelskasser og sammenslutninger heraf til aktieselskaber.
Efter reglerne i bank- og sparekasseloven kan flere forskellige
andelskasser fusionere med samme aktieselskab.
Efter fusionsskattelovens almindelige regler er der ikke adgang til at
overføre underskud fra den indskydende andelskasse eller sammenslutning til
det modtagende aktieselskab, jf. FUL § 8, stk. 6. Efter denne bestemmelse kan
underskud fra tiden før fusionen ikke fradrages ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse, medmindre selskaberne har været sambeskattet indtil
fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor. Denne begrænsning
gælder også ved omdannelsen af andelskasser og sammenslutninger heraf til
aktieselskab.
Såfremt andelskassen eller sammenslutningen ved omdannelsen benytter et af
andelskassen eller sammenslutningen ejet eller oprettet aktieselskab, der
ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og hvori andelskassen
eller sammenslutningen på tidspunktet for overdragelsen ejer alle aktier, kan
aktieselskabet dog fremføre andelskassens eller sammenslutningens eventuelle
underskud fra tidligere år, jf. § 14 g, stk. 2.
I andelskassens vedtægter er bestemt, hvad der skal ske med reserverne i
tilfælde af likvidation. Det kan være bestemt, at reserverne ved likvidation
udbetales direkte til medlemmerne.
I de tilfælde, hvor medlemmerne ved likvidation ville have fået udbetalt
andelskassens reserver, indebærer en vederlagsfri overdragelse af aktier,
svarende til værdien af reserverne, en gave fra andelskassens medlemmer til
den erhvervsdrivende fond eller forening, der er oprettet i henhold til § 52
k i lov om banker og sparekasser m.v. For at undgå, at en sådan afståelse
bliver skattepligtig for medlemmerne i medfør af ABL, er der i § 14 g, stk.
3, indsat en bestemmelse, der fritager medlemmerne for beskatning af
fortjeneste på andele i andelskassen, der modsvarer værdien af reserverne,
der overdrages til den erhvervsdrivende fond eller forening.
De aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller
forening modtager i medfør af § 52 K i lov om banker og sparekasser m.v.,
anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i den
sidste af de involverede andelskasser m.v. Som anskaffelsessum anvendes
værdien af de indskudte aktiver med fradrag af andelskassens gæld samt den
samlede indløsningsværdi af andelsbeviserne i andelskassen. Som
indløsningsværdi anvendes det beløb, som andelshaverne vil få udbetalt,
såfremt de i forbindelse med omdannelsen vælger at få andelsbeviserne indløst
kontant. Jf. § 14 g, stk. 4.
Reglerne i § 14 g har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 5 i lov
nr. 1090 af 21. december 1994. *
S.D.1.15 Andre fusioner
Ved fusioner udenfor selskabslovgivningen skal indsendes de dokumenter,
der i det konkrete tilfælde er foreskrevet udarbejdet. (FUL § 6, stk. 1).
Det gælder i øvrigt indenfor hele lovens område, at skatteministeren i
medfør af § 6, stk. 3 har bemyndiget T&S til efter indstilling fra
Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke oplysninger udover de nævnte
fusionsdokumenter, der eventuelt skal tilvejebringes af den modtagende
sammenslutning mv. til brug for de lignende myndigheder.
S.D.1.16 Fusion med udenlandske selskaber (§ 15)
I henhold til § 15, stk. 1, er der adgang til beskatning efter
bestemmelsens stk. 2-4, ved fusion mellem et dansk selskab og et udenlandsk
selskab, og ved fusion mellem udenlandske selskaber. Det er en betingelse, at
der er opnået tilladelse til fusionen fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
I øvrigt følger det af fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1a, at en
EU-medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende direktivets
bestemmelser om bl.a. fusion eller inddrage adgangen til at anvende
bestemmelserne, såfremt en fusion som hovedformål eller som et af
hovedformålene har skatteunddragelse * eller skatteundgåelse *. Tilsvarende
gælder for spaltning og tilførsel af aktiver, jf. S.D.2 og S.D.3, samt
ombytning af aktier, jf. S.G.3.6.
S.D.1.16.1 Ophør af et udenlandsk selskab ved fusion med et dansk selskab
Ophører et udenlandsk aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
fusionsdirektivet, jf. bilag til fusionsdirektivet, ved fusion med et dansk
selskab, finder reglerne i FUL tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 2. Dog
finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det udenlandske selskabs
aktiver og passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det danske
selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter
reglerne i SEL § 7.
De af det udenlandske selskabs aktiver og passiver, der som følge af
fusionen er knyttet til det danske selskabs faste driftssted i udlandet,
anses ved opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i
landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen. Dette gælder dog
ikke, hvis det udenlandske selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for fusionen var sambeskattet med det danske selskab, jf. SEL § 31. I så fald
finder reglen om succession tilsvarende anvendelse, jf. FUL § 8, stk. 1-4 og
7.
S.D.1.16.2 Fusion af to udenlandske selskaber
Ophører et udenlandsk selskab ved fusion med et andet udenlandsk selskab,
og er begge selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i fusionsdirektivet, finder reglerne i FUL tilsvarende anvendelse. Dog
finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det
modtagende selskabs faste driftssted * eller faste ejendom * her i landet, *
jf. § 15, stk. 3. * Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes
efter reglerne i SEL § 7.
S.D.1.16.3 Ophør af et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab
Ophører et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er begge
selskaber omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
fusionsdirektivet, finder reglerne i FUL tilsvarende anvendelse. Dog finder §
8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det danske selskabs aktiver og
passiver mv., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske
selskabs faste driftssted * eller faste ejendom * her i landet, * jf. § 15,
stk. 4 *. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter
reglerne i SEL § 5.
Danske selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i fusionsdirektivet, når der er tale om aktieselskaber og
anpartsselskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
Ophører et dansk selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, der ikke er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
fusionsdirektivet, beskattes det indskydende danske selskab derimod efter
reglerne i SEL § 5 om likvidation af aktieselskaber. Selskabet skal derfor i
ophørsåret beskattes dels af indkomsten dels af den ved ophøret konstaterede
avance.
S.D.1.16.4 Selskabsdeltagernes succession
Lovens tidligere bestemmelser om en successionsordning for
selskabsdeltagerne ved fusion med udenlandske selskaber, jf. den tidligere
gældende fusionslov § 15, stk. 2 og 3 indgår i FUL § 15, stk. 5 og 6 i det
omfang, de ikke er overflødiggjort af ændringerne i bestemmelsen.
Successionsmulighederne er nærmere omtalt i S.G.3.4.
S.D.2 Spaltning
Gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk lovgivning medførte nye
bestemmelser i FUL om anvendelse af lovens regler om skattemæssig succession
ved spaltning af et selskab, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i fusionsdirektivet (FUL §§ 15a og 15 b). Bestemmelserne gælder således for
danske selskaber og selskaber i andre EU-medlemsstater.
Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og
samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og
passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold
til en pro rataregel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter
i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10
pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, deres bogførte værdi.
Deltagersuccessionen i de modtagende selskabers aktionærkreds sikres
således ved udstedelse af nye aktier i de modtagende selskaber. Aktierne kan
godt udstedes til overkurs. Aktionærer i det indskydende selskab, som inden
spaltningen tillige er aktionærer i et af eller begge de modtagende
selskaber, kan derfor ikke alene vederlægges ved at deres hidtidige aktier i
de modtagende selskaber stiger i værdi.
Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne om skattemæssig
succession ved spaltning, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Der henvises i øvrigt til omtalen af fusionsdirektivets artikel 11, stk.
1a, jf. S.D.1.16.
I sagen Told-Skat Nyt 1993.21.1002 (TfS 1993, 516) gav Ligningsrådet
tilladelse efter FUL § 15 a, men fastsatte vilkår for tilladelsen, idet
anpartshaverne, udover at blive vederlagt med anparter i de modtagende
selskaber i samme forhold, som de besad anparter i det indskydende selskab,
ikke inden for et tidsrum af 3 år fra spaltningsdatoen måtte afhænde de
modtagne anparter på en måde, som medførte en forrykkelse af det indbyrdes
ejerforhold. I samme tidsrum måtte anpartshaverne heller ikke afhænde de
modtagne anparter på en måde, så mere end 10 pct. af pålydende værdi af de
modtagne anparter blev vederlagt med andet end anparter.
I samme afgørelse udtalte Ligningsrådet sig om anvendelsen af den bogførte
værdi ved beregningen af kontant udligningssum efter FUL § 15 a, stk. 2.
* Se endvidere TfS 1995, 71, hvor Ligningsrådet også fastsatte vilkår for
tilladelsen. *
Ligningsrådets afgørelse af 27. sep. 1994 (fast ejendom). Et indskydende
selskab (A) havde hidtil drevet maskinfabrik og ingeniørvirksomhed og
derudover besiddet 5 ejendomme, vurderet til 9,5 mio. kr. Af disse ejendomme
var 1 lejet ud til beboelse, 1 til erhverv, mens de øvrige 3 var anvendt til
virksomhedens eget brug. Spaltningen ønskedes gennemført således, at de
hidtidige erhvervsaktiviteter blev videreført i et rent driftsselskab med
uændrede aktiviteter, mens ejendommene ønskedes udskilt til et separat
ejendomsselskab. Ønsket om spaltning var begrundet med, at der herved
opnåedes risikoafgrænsning. Herudover ville spaltningen give bedre rammer for
eventuelt i fremtiden at indgå i samarbejde med andre indenfor branchen samt
bedre muligheder for generationsskifte. Ligningsrådet tillod spaltningen
(uden vilkår).
TfS 1994, 816 (likvider, ejendomme, udskudte skatter). Ligningsrådets
tilladelse af 25. okt. 1994 uden fastsættelse af vilkår:
Et selskab M A/S ønskedes spaltet ved, at de finansielle
anlægsaktiver/værdipapirer skulle overføres til 4 nystiftede selskaber: A, B
og C med - i det væsentligste - lige store andele på ca. 1.681.000 kr. til
hvert selskab. Omsætningsaktiverne (tilgodehavender og likvide beholdninger i
alt 4.302.994 kr.) skulle fordeles på selskaberne A, B og C med hver 500.000
kr. og resten eller 2.802.984 kr. til selskab D, der endvidere skulle modtage
samtlige anlægsaktiver (udlejningsejendomme) på 2.653.568 kr.
Omsætningsaktiverne, der skulle overføres til de 3 nystiftede selskaber,
omfattede del af tilgodehavende (nu likvid beholdning).
Af selskabet M A/S' gæld på 2.234.843 kr., skulle der overføres for 40.000
kr. kortfristet gæld til hvert af selskaberne A, B og C, mens resten skulle
overføres til selskab D, herunder samtlige selskabsskatter samt udskudte
skatter.
Selskabets revisor oplyste, at den udskudte skat på i alt 183.000 kr.
vedrørte de til selskab D overførte ejendomme og driftsmidler med henholdsvis
73.000 kr. og 110.000 kr., at der ikke var knyttet udskudt skat til
selskaberne A, B og C idet børskursen på de overførte obligationer var mindre
end værdipapirernes anskaffelsessum og at der ikke er praksis for at
balanceføre "negativ udskudt skat".
Spaltningen var bl.a. begrundet med, at den nuværende hovedaktionær, som
var 75 år og som ejede nom. 256.000 kr. af aktiekapitalen i M A/S, ønskede en
opdeling i flere selskaber, for derved via testamentariske dispositioner at
kunne fordele selskaberne mellem sine arvinger.
* I TfS 1995, 664 gav Ligningsrådet tilladelse til spaltning uden særlige
vilkår i forbindelse med en eneaktionærs forestående pensionering. Et selskab
ønskedes spaltet i to nye selskaber, hvorefter det ene selskab umiddelbart
efter ønskedes overdraget til eneaktionærens søn under anvendelse af reglerne
om skattemæssig succession ved famlieoverdragelse. *
S.D.2.1 Spaltning af et udenlandsk eller dansk selskab
Ophører et udenlandsk selskab eller et dansk selskab ved spaltning, finder
lovens § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende
anvendelse. Dog finder § 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der som følge af spaltningen er
knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende
selskabs faste driftssted * eller faste ejendom * her i landet, * jf. FUL §
15b, stk. 1. *
Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende
selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de
overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende
selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et
eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i SEL § 7 ved spaltning af et udenlandsk
selskab og efter reglerne i SEL § 5 ved spaltning af et dansk selskab.
De af det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver, der som
følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted
i udlandet, anses ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i
landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Dette gælder dog
ikke, hvis det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for spaltningen var sambeskattet med det danske modtagende selskab, jf. SEL §
31. I så fald finder reglen om succession tilsvarende anvendelse, jf. FUL §
8, stk. 1-4 og 7.
Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det
indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil
spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle
skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens
bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. * De modtagende
selskaber indtræder i det indskydende selskabs krav mod skattemyndighederne
vedrørende tillæg, godtgørelse og overskydende skat som omhandlet i SEL, jf.
§ 15 b, stk. 3. *
S.D.2.2 Selskabsdeltagernes succession
Ved spaltning har selskabsdeltagerne i det indskydende selskab adgang til
succession efter reglerne i lovens § 15 b, stk. 4 og 5.
Successionsmulighederne er nærmere omtalt i S.G.3.4.
S.D.2.3 Spaltning uden for FUL
I tilfælde, hvor de særlige regler om spaltning i FUL ikke anvendes ved
deling af selskaber gælder der normalt ikke særlige regler for beskatningen.
Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det/de nystiftede
selskaber vil udløse de almindelige skattemæssige konsekvenser, som følger af
salg af en del af virksomheden.
Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i forbindelse
med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede selskaber, eller om kun
en del af det oprindelige selskabs aktiver overdrages til det nystiftede
selskab.
Om et tilfælde, hvor Ligningsrådet nægtede tilladelse til spaltning i
henhold til FUL § 15 a, da det indskydende selskab fortsatte efter
spaltningen, se Told-Skat Nyt 1993.3.110 (TfS 1993, 57).
Vedrørende de tilfælde, hvor visse selskaber tilfører den samlede eller en
eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab, jf. lovens §§ 15 c
og 15 d, henvises til S.D.3.
S.D.3 Tilførsel af aktiver
Gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk lovgivning medførte nye
bestemmelser i FUL om anvendelse af lovens regler om skattemæssig succession
ved et selskabs tilførsel af aktiver til et andet selskab, når såvel det
indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet (FUL §§ 15 c og 15
d). Bestemmelserne gælder således for danske selskaber og selskaber i andre
EU-medlemsstater.
* Se om tilførsel af aktiver i forbindelse med overdragelse af
pengeinstitutvirksomhed pkt. 4 i skd. cir. nr. 35 af 16. marts 1995. *
Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden
at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin
virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskab.
S.D.3.1 Gren af virksomhed
Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en
afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en
selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne
midler.
* Det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed må anses for
at have flere grene. Hvis en virksomhed må anses for at have flere grene, må
det ligeledes bero på en konkret vurdering, hvorvidt nærmere angivne aktiver
og passiver må anses for at høre til den ene eller den anden gren af
virksomheden.
Det må også bero på en konkret vurdering, om det, der overdrages, opfylder
betingelserne for at være en virksomhed eller en gren af en virksomhed. En
filial af en virksomhed eller en tværgående afdeling i en virksomhed vil alt
efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for at være en gren af en
virksomhed.
En tilførsel af aktiver skal omfatte samtlige aktiver og passiver i den
virksomhed eller samtlige aktiver og passiver i den gren af virksomheden, der
tilføres.
Reglerne om tilførsel af aktiver kan derfor som hovedregel ikke anvendes
ved overdragelse af enkelte aktiver og/eller passiver. Reglerne om tilførsel
af aktiver tillades dog anvendt ved tilførsel af en udlejningsejendom med
tilhørende gæld, såfremt ejendommen iøvrigt opfylder betingelserne for at
være en gren af en virksomhed.
Reglerne om tilførsel af aktiver kan derfor som hovedregel heller ikke
anvendes, såfremt der ved overdragelse af en virksomhed eller en gren af en
virksomhed efterlades enkelte af virksomhedens eller virksomhedsgrenens
aktiver og/eller passiver i det indskydende selskab. Det kan imidlertid
forekomme, at det indskydende selskab ud over hovedaktiviteten har en
biaktivitet, der ikke (direkte) har noget med hovedaktiviteten at gøre. Et
selskab kan f.eks. ud over aktiver og passiver, knyttet til den virksomhed,
selskabet driver, have en fast ejendom, en sejlbåd eller lignende, der
benyttes af hovedaktionæren/direktøren. I såfald vil selskabet kunne udskille
aktiverne og passiverne, knyttet til virksomheden, og lade den faste ejendom,
sejlbåden etc. tilbage i det indskydende selskab. Et selskab kan også have en
formue placeret i finansielle aktiver og likvider, der ikke er nødvendige for
at virksomheden kan fungere ved hjælp af egne midler, jf. nedenfor. I så fald
vil selskabet kunne udskille aktiverne og passiverne, knyttet til
virksomheden, og lade formuen blive tilbage i det indskydende selskab.
En tilførsel af aktiver skal som nævnt omfatte samtlige aktiver og
passiver i den virksomhed eller den virksomhedsgren, der tilføres. Tilførsel
af en (gren af en) virksomhed, hvortil der er knyttet goodwill eller andre
immaterielle aktiver, skal derfor også omfatte de til (grenen af)
virksomheden knyttede immaterielle aktiver.
S.D.3.1.1 Aktier og interessentskabsandele
Aktiebesiddelse anses ikke for selvstændig virksomhed, hvorfor
overdragelse af aktierne i et datterselskab ikke kan anses som overdragelse
af en virksomhed eller en gren af en virksomhed.
Anlægsaktier (typisk datterselskabsaktier) anses dog for at udgøre en del
af (en gren af) en virksomhed, når overdragelsen sker i forbindelse med
overdragelsen af virksomheden eller virksomhedsgrenen, og overdragelsen af
aktierne skønnes at være organisatorisk begrundet.
En ideel andel af en virksomhed (f.eks. en andel i et interessentskab)
anses heller ikke for selvstændig virksomhed. Det vil sige, at overdragelse
af en ideel andel af en virksomhed ikke anses som overdragelse af en gren af
en virksomhed.
Man anser dog i tilfælde, hvor et selskab overdrager sin virksomhed til et
andet selskab, og denne virksomhed bl.a. omfatter deltagelse i et
interessentskab, interessentskabsandelen for at udgøre en del af
virksomheden, når overdragelsen af interessentskabsandelen for at udgøre en
del af virksomheden, når overdragelsen af interessentskabsandelen sker i
forbindelse med overdragelsen af virksomheden, og overdragelsen af
interessentskabsandelen anses for organisatorisk begrundet.
Det vil også kunne accepteres, at et interessentskab bliver omdannet til
aktieselskb f.eks. ved at de selskaber, der er interessenter i
interessentskabet til et nystiftet aktieselskab.
S.D.3.1.2 Egne midler
Det indgår i definitionen af en gren af en virksomhed, at den afdeling af
selskabet, der skilles ud, skal kunne fungere ved hjælp af egne midler. Det
må også indgå i definitionen af en virksomhed, at den kan fungere ved hjælp
af egne midler. Det må bero på en konkret vurdering, i hvilket omfang, et
selskabs finansielle aktiver og likvider må anses som en del af
virksomhedens/virksomhedsgrenens aktiver. En fordeling af finansielle aktiver
og/eller likvider på en sådan måde, at den virksomhed, der opstår ved
tilførslen, ikke kan fungere ved hjælp af egne midler herunder egne
lånemuligheder hos uafhængige långivere, falder ikke ind under definitionen
af en virksomhed eller en gren af en virksomhed. Et selskab, der kun kan
fungere ved hjælp af lån fra moderselskabet eller hovedaktionæren på andre
vilkår end ved lån hos uafhængige långivere eller ved hjælp af lån med
sikkerhed i form af kaution, pant, indeståelse eller lignende fra
moderselskabet eller hovedaktionæren eller trediemand iøvrigt, falder ikke
ind under definitionen af en virksomhed eller en gren af en virksomhed. *
S.D.3.2 Andre betingelser
Deltagersuccessionen i det modtagende selskabs aktionærkreds sikres ved
udstedelse af nye aktier i det modtagende selskab. Aktionærer i det
indskydende selskab, som inden tilførslen tillige er aktionærer i det
modtagende selskab kan derfor ikke alene vederlægges ved at deres hidtidige
aktier i det modtagende selskab stiger i værdi.
Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne om skattemæssig
succession ved tilførsel af aktiver, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Der henvises i øvrigt til omtalen af fusionsdirektivets artikel ll, stk.
1a, jf. S.D.1.15.
S.D.3.3 Praksis
I sagen Told-Skat Nyt 1993.3.110 (TfS 1993, 57) gav Ligningsrådet
tilladelse efter FUL § 15 c, men fastsatte vilkår for tilladelsen, idet de
for tilførslen modtagne aktier skulle sælges tilbage til det udstedende
(modtagende) selskab i nær tilknytning til tilførslen.
I et tilfælde, hvor et selskab overdrog sine aktiviteter til et andet
allerede bestående selskab i koncernen gav Ligningsrådet tilladelse efter FUL
§ 15 c, uden fastsættelse af særlige vilkår, Told-Skat Nyt 1993.4.157 (TfS
1993, 104).
Ligningsrådet gav tilladelse efter FUL § 15 c, ved overdragelse af en
interessentskabsandel, idet det modtagende selskab i tilknytning til
tilførslen erhvervede den resterende andel af interessentskabet. Det
indskydende selskab ville ikke være skattepligtig til Danmark ved salg af de
modtagne aktier, og tilladelsen blev betinget af, at det modtagende selskab
blev opretholdt som et 100 pct. ejet datterselskab i mindst 3 år, Told-Skat
Nyt 1993.9.432 (TfS 1993, 239).
Et selskab, der fremover skulle være moderselskab for 3 nystiftede
datterselskaber, fik tilladelse til at tilføre sine aktiviteter til
selskaberne efter FUL § 15 c. Ligningsrådet satte som vilkår, at tilførslen
af den aktivitet, hvortil der var knyttet goodwill, skulle omfatte samtlige
og udelukkende de til denne gren af virksomheden hørende aktiver og passiver,
herunder goodwill, Told-Skat Nyt 1993.11.537 (TfS 1993, 279).
Om tilladelse (uden vilkår) efter FUL § 15 c, hvor et selskabs samlede
erhvervsaktivitet blev tilført et nystiftet selskab, således at alene
egenkapitalen blev tilbage i det indskydende selskab, se Told-Skat Nyt
1993.12.601 (TfS 1993, 308).
I Told-Skat Nyt 1993.12.603 (TfS 1993, 323) er refereret en sag om
tilladelse (uden vilkår) efter FUL § 15 c, til tilførsel af aktiver til et
skuffeselskab.
Endelig har Ligningsrådet givet tilladelse (uden vilkår) efter FUL § 15 c
til, at et selskab, som havde regnskabsperiode fra 1/9 til 31/8, pr. 1/4 1993
tilførte sin erhvervsaktivitet til et nystiftet datterselskab, som skulle
have første regnskabsperiode fra 1/4 1993 til 31/8 1994, TOLD- SKAT Nyt
1993.21.1004.
Rådet tillod ved afgørelse af 27. sep. 1994 (ikke offentliggjort)
tilførsel af aktiver uden særlige vilkår. Det var oplyst, at den del af
moderselskabet A's virksomhed, der ønskedes tilført et nyt selskab B, bestod
i administration og udlejning af fast ejendom, prioritetsgæld vedrørende den
faste ejendom samt selskabets likvide midler.
Det var endvidere oplyst, at A herefter ejede driftsmateriel vedrørende
entreprenørvirksomhed. Driftsmateriellet påtænktes udlejet og anvendt i det
100%-ejede selskab C. A ville endvidere være ejer af selskaberne D, E og F
med henholdsvis 100%, 66% og 50%.
Hensigten med dispositionen var at få en koncernstruktur, hvor hvert
selskab af hensyn til bedre aktivitetsstyring kun beskæftigede sig med en
ting. Med anmodningen fremgik, at der i B's åbningsbalance var hensat midler
til udskudt skat beregnet som 34% af de maksimale genvundne afskrivninger,
der ville opstå ved salg af ejendommene, samt at vederlaget for de tilførte
aktiver udelukkende bestod af aktier i B. Aktierne blev tegnet til overkurs
101.
* Se endvidere TfS 1995, 152, hvor Ligningsrådet gav tilladelse til
tilførsel af aktiver til et nystiftet selskab på betingelse af en tilførsel
af yderligere aktiver eller regulering over passiverne, således at det kunne
godtgøres, at der på tidspunktet for tilførslen var dækning i egenkapitalen
for hele den udskudte skat. *
I afgørelse ligeledes af 27. sep. 1994 (ikke offentliggjort) tillod Rådet
tilladelse efter FUL § 15 c, men fastsatte vilkår for tilladelsen.
Det var oplyst, at dispositionen ønskedes foretaget med virkning pr. 1.
juli 1994.
Det var i den forbindelse oplyst, at det modtagende selskab, på
tidspunktet for anmodningen om tilladelse til tilførsel af aktiver havde en
regnskabsperiode, der fulgte kalenderåret, hvorfor kravet i FUL § 5 om at
tilførselsdatoen skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det
modtagende selskabs regnskabsår, ikke var opfyldt.
I den anledning havde den kommunale skatteforvaltning efterfølgende
tilladt omlægning af M ApS' regnskabsår, således at overgangsperioden 1. jan.
1994 - 30. juni 1994 skulle anvendes for skatteåret 1995/96.
Det var endvidere oplyst, at I ApS var ejet af personen P for 96%»s
vedkommende. De resterende 4% af anparterne ejedes af M ApS. Selskabets
hidtidige aktivitetsområder var efter det oplyste arkitektvirksomhed,
bygningsudleje og finansieringsvirksomhed.
M ApS var et af I ApS 100%-ejet datterselskab, der hidtil i mindre omfang
havde beskæftiget sig med rådgivningsvirksomhed.
Ved den påtænkte disposition påtænktes kun den hidtil i I ApS drevne
arkitektvirksomhed - herunder goodwill - overført til M ApS mod nyudstedelse
af anparter i M ApS.
Dispositionen begrundedes med ønsket om administrativ forenkling. Efter
gennemførelsen af dispositionen ville M ApS således være arkitekt- og
rådgivningsvirksomhed. I I ApS ville aktiviteterne være bygningsudlejning og
finansiering.
Der var ikke indsendt åbningsbalance mv.
De lokale skattemyndigheder havde udtalt, at anmodningen kunne
imødekommes, idet det var en selvstændig gren af virksomheden, der påtænktes
overdraget. Det forudsattes, at M ApS omlagde regnskabsåret i
overensstemmelse med den af den stedlige skatteforvaltning givne tilladelse.
Endvidere stilledes det som særligt vilkår, at evt. goodwill blev
overdraget og ansat til handelsværdien.
Ligningsrådet fandt på det foreliggende grundlag, hvor åbningsbalancen
endnu ikke forelå, og det derfor ikke var muligt entydigt at fastslå hvilke
aktiver og passiver der overdrages, at anmodningen kunne imødekommes under
den af de stedlige skattemyndigheder stillede forudsætning og det stillede
særlige vilkår.
* I TfS 1995, 286 gav Ligningsrådet tilladelse til tilførsel af aktiver i
henhold til § 15 c og d i forbindelse med et selskabs overdragelse af
rettigheder, varelager, likvider og tilgodehavender til et datterselskab.
I TfS 1995, 69 gav Ligningsrådet tilladelse til, at en dansk filial af et
udenlandske selskab foretog tilførsel af aktiver. Tilførslen skete i
forbindelse med overførsel af driften i den danske filial til et nystiftet
datterselskab. *
S.D.3.4 Tilførsel af aktiver fra et dansk eller udenlandsk selskab
Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er
knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende
selskabs faste driftssted * eller faste ejendom * her i landet,* jf. FUL §
15d, stk. 2 * ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
Ved tilførsel af aktiver fra et dansk selskab eller et udenlandsk selskab
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. Dog finder
§ 8, stk. 1-4 og 7 alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver mv., der som følge af tilførslen er knyttet til et dansk
modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste
driftssted her i landet.
S.D.3.4.1 Successionens omfang
Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende
selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den
eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller
delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne,
anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de
modtagende selskaber.
De af det udenlandske indskydende selskabs aktiver og passiver, der som
følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i
udlandet, anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige
indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.
Dette gælder dog ikke, hvis det indskydende selskab ved sidste ordinære
skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det danske
modtagende selskab, jf. SEL § 31. I så fald finder reglen om succession
tilsvarende anvendelse, jf. FUL § 8, stk. 1-4 og 7.
S.D.3.5 Værdiansættelse
Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i
forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til
den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på
tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres
efter reglerne i VOL § 4, stk. 3 og 5. Se i øvrigt E.H.2.4.
S.D.3.6 Ikrafttræden - overgangsregler
Reglerne om tilførsel af aktiver går videre end de tidligere regler i VOL
§ 1, stk. 3. Da de tilfælde, der var omfattet af sidstnævnte bestemmelse, vil
være omfattet af reglerne om tilførsel af aktiver, er bestemmelsen ophævet
fra og med 1. jan. 1992, jf. lov nr. 219 af 3. april 1992. Sidstnævnte lov
indeholder dog nogle overgangsregler for visse selskaber, der forud for
lovens ikrafttræden har foretaget udskillelse af en del af selskabet til et
selvstændigt datterselskab. Se i øvrigt E.H.2.
S.D.4 Koncernforbundne selskaber
Hvad er en koncern?
Hvis et selskab ejer flertallet af de stemmeberettigede aktier i et eller
flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en koncern.
Det samme gælder, hvis moderselskabet sammen med et datterselskab gennem
aktiebesiddelse eller på anden måde behersker et andet selskab.
De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er imidlertid
ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også forholdet mellem
flere selskaber, som beherskes af den samme person eller personkreds.
Koncernselskabernes indkomstopgørelse
Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og
skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst må opgøres efter de
almindelige regler.
Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem
koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende samhandel,
om enkeltstående overdragelser eller andre økonomiske dispositioner, der i
skattemæssig henseende må ske efter normale forretningsmæssige principper,
såvel hvad angår priser som øvrige vilkår.
Også hvor selskaberne har opnået tilladelse til sambeskatning, jf. S.D.5,
skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige indkomst hver for sig
og efter de almindelige regler.
Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende
betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem hovedaktionærer og de af
dem beherskede selskaber, jf. herom afsnittet om maskeret udbytte, S.F.1.2,
og ØLD af 11. juni 1985 om låneforhold mellem søsterselskaber.
Det må fremhæves, at de begrænsende regler i T&S-cirk. 1992-14 om
fiksering af rente, husleje og vederlag i hovedaktionærforhold ikke gælder i
forholdet mellem et moderselskab og dets datterselskaber og heller ikke
mellem søsterselskaber indbyrdes.
Fra praksis om indkomstopgørelsen i koncernforhold kan nævnes:
Lsr. 1962.96. Et dansk selskab havde stiftet et datterselskab i Tyskland
til varetagelse af moderselskabets eksport. I forbindelse med stiftelsen
ydede moderselskabet datterselskabet et langfristet lån. Da datterselskabet
et år havde underskud, ydede moderselskabet datterselskabet en provision, som
blev fratrukket som driftsudgift. Fradrag blev nægtet med begrundelse, at den
pågældende provision ikke var modregnet i det tyske selskabs gæld til
moderselskabet, at posteringen var foretaget på et vilkårligt tidspunkt for
at fjerne datterselskabets underbalance, at det fradragne beløb langt
oversteg moderselskabets salg i Tyskland i den pågældende periode, samt at
der ikke var ydet provision i de følgende år.
Se heroverfor VLD af 14. sep. 1993, Told-Skat Nyt 1993.23.1056, om et
tilskud til et engelsk datterselskab. Tilskuddet blev anset for et naturligt
led i det danske moderselskabs virksomhed. Advokatudgifter kunne ikke
fradrages.
Se tillige Told-Skat Nyt 1993.9.421 (TfS 1993, 196) (LSR) om en
sparekasses fradrag for driftstilskud til et andelsselskab.
I en ikke offentliggjort kendelse har LSR afgjort, at et selskab ikke
kunne fradrage en individuel bonus, som selskabet havde ydet til et af sine
datterselskaber til delvis dækning af dette selskabs omkostninger. Afgørelsen
begrundes med, at modtageren var en selvstændig juridisk person, og at den
pågældende ydelse lå udover, hvad der ville være ydet i et normalt
samhandelsforhold.
En anden ikke offentliggjort kendelse fastslår, at de af et datterselskab
til moderselskabet afholdte administrationsvederlag kunne beskæres ud fra en
bedømmelse af, hvad en fremmed uden bestemmende indflydelse i selskabet ville
kunne have opnået. Den ikke anerkendte del af beløbet blev anset for
udlodning til moderselskabet.
De nævnte afgørelser fastslår, at vilkårlige omfordelinger af ydelser
imellem selskaber kan tilsidesættes.
Er en hos moderselskabet tidligere ansat arbejdstager siden ansat hos et
dansk eller udenlandsk datterselskab, der betaler arbejdstagerens løn, vil
moderselskabets fortsatte eller påbegyndte indbetaling til arbejdstagerens
pensionsordning efter omstændighederne blive anset som et ikke
fradragsberettiget tilskud fra moderselskabet til datterselskabet, jf.
S.F.1.2.1.4.
LSR har endvidere i lsr. 1980.211 afgjort, at et beløb, som et dansk
moderselskab havde ydet til et svensk datterselskab af en størrelsesorden
svarende til det tab, datterselskabet havde lidt ved et bedrageri, begået af
en ansat i datterselskabet, var et tilskud, som havde tjent til at styrke
moderselskabets stilling i det svenske datterselskab, såvel med hensyn til at
sikre dets tilgodehavende, som til at bevare indflydelsen på det svenske
marked. Det var ikke et naturligt led i moderselskabets virksomhed at støtte
datterselskabet, hvorfor ingen del af beløbet kunne fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
HRD af 5. apr. 1990 (SKAT 1990.5.361 (TfS 1990, 214)). Et dansk
moderselskab havde indgået en aftale med sit tyske datterselskab om betaling
af afgift for udnyttelse af moderselskabets knowhow mv. Efter et par år med
økonomisk afmatning kunne datterselskabet ikke betale afgiften.
Datterselskabet oppebar herefter et tilskud fra moderselskabet, som stort set
svarede til afgiften.
Afgiften var indkomstskattepligtig for moderselskabet, medens tilskuddet
ansås for en ikke fradragsberettiget kapitaltilførsel.
I lsr. 1986.3.5 (SKAT 1986.2.158 (TfS 1986, 146); TfS 1986, 146) blev
samhandelsvilkårene mellem et dansk selskab og et udenlandsk søsterselskab
anset for så påvirket af hovedaktionærens personlige interesse i at overføre
indkomst til udlandet, at en del af det udenlandske selskabs indkomst blev
tilbageført til det danske selskab i medfør af SL § 4.
I ØLD af 16. juni 1987 (SKAT 1987.8.576 (TfS 1987, 363)) skulle selskabet
som skattepligtig indkomst medregne overskud fra et kommanditselskab, som
selskabet ikke var deltager i, men som indgik i et interessefællesskab, der
var behersket af selskabets hovedanpartshaver.
Vestre Landsret har endvidere afsagt dom i en sag, hvor et dansk
moderselskab havde fradraget et beløb som tilskud til et hollandsk
datterselskab. Det danske selskab ejede 26 pct. af det hollandske selskab, og
en væsentlig del af datterselskabets produkter blev fabrikeret af det danske
selskab og faktureret efter samme principper som til andre kunder.
Datterselskabet blev insolvent og illikvid som følge af enkelte tabsgivende
ordrer og kalkulationsfejl begået af det danske selskab. Moderselskabet
nedskrev sin fordring mod til gengæld vederlagsfrit at få overdraget
datterselskabsaktierne, hvorved det blev hovedaktionær. Vestre Landsret
tiltrådte, at moderselskabets disposition tjente til at styrke dets retslige
og kapitalmæssige stilling, samt til at sikre dets nødlidende tilgodehavende
hos det hollandske selskab. Ingen del af det omhandlede beløb kunne anses som
en fradragsberettiget driftsudgift i medfør af SL § 6, stk. 1a. VLD af
7.5.1979 (skd. 51.279 (Skd. 1979, s. 279)).
TfS 1994, 162. LSR fandt ikke grundlag for at fiksere en rente på et
uforrentet "aktieägertilskott", idet manglende forrentning er
normal forretningsmæssig disposition ifølge svensk ret. (Indbragt for
landsretten).
Låneforhold i koncernforhold blev behandlet i ØLD af 11. juni 1985 (skd.
76.801 (TfS 1985, 439)), hvor et hovedaktionærselskab havde udlånt et beløb
rentefrit til et andet selskab, der beherskedes af samme hovedaktionær.
Retten udtalte, at det måtte lægges til grund, at rentefrihed mellem
erhvervsdrivende er et usædvanligt forretningsvilkår. Efter de foreliggende
oplysninger om de omhandlede selskabers økonomiske forhold, deres indbyrdes
relationer og den omstændighed, at begge selskaber ejedes af samme person som
eneaktionær, måtte det antages, at rentefriheden var tilstået alene på grund
af aktionærens indflydelse. Udlånet uden forrentning måtte derfor anses for
en unormal forretningsdisposition, som skattemyndighederne havde været
berettiget til i henhold til SL § 4 e at tilsidesætte som sket. Se tillige
Told-Skat Nyt 1993.11.528 (TfS 1993, 261), hvor LSR fandt, at en
mellemregning mellem søsterselskaber skulle reguleres efter markedsrenten. *
Se endvidere TfS 1995, 285 og 528 om rentefiksering mellem koncernforbundne
selskaber. *
Told-Skat Nyt 1992.10.297 (TfS 1992, 278) vedrørte et moderselskab i en
sambeskattet koncern, som var indkomstskattepligtig af manglende forrentning
af et tilgodehavende i et datterselskab. Datterselskabets rentefradrag
modsvaredes af det skattepligtige tilskud, som den manglende forrentning var
udtryk for. Der var ikke som ved rentefri lån fra datterselskab til
moderselskab mulighed for skattefrihed for tilskuddet efter SEL § 13.
Rentefradraget påvirkede således ikke datterselskabets indkomst og dermed
heller ikke sambeskatningsindkomsten.
I ØLD af 23. apr. 1993, Told-Skat Nyt 1993.13.615 (TfS 1993, 236) (TfS
1993, 236), blev et afkald på forrentning af et stiftertilgodehavende i et 50
pct. ejet datterselskab ikke anset for forretningsmæssigt begrundet, uanset
at aftalen var indgået med medstifteren, som ligeledes havde et tilsvarende
uforrentet tilgodehavende. Dommen er anket til Højesteret.
Told-Skat Nyt 1993.13.641 (TfS 1993, 321) refererer en landsskatteretssag
om et selskab, der overdrog sin beholdning af kontrakter til et
underskudsselskab. Overdragelsen blev vederlagt i takt med
kontraktdebitorernes betalinger. Kontrakterne blev forrentet med 1,5 pct. pr.
måned, mens selskabets tilgodehavende skulle forrentes med 7 pct. p.a.
Overdragelsen blev ikke godkendt i skattemæssig henseende, og det
overdragende selskab blev anset for rette indkomstmodtager.
I VLD af 15. april 1986 (SKAT 1986.5.307 (TfS 1986, 402)) blev et
datterselskab anset skattepligtig af en fikseret renteindtægt ved udlån til
dets moderselskab. Renten var beregnet som 13 pct. af den gennemsnitlige
saldo på udlånskontoen, jf. reglerne om aktionærlån. Se S.F.1.2.2.5.
Moderselskabet kunne fratrække renterne.
Et moderselskab, der overvejede at udlåne likvide midler til et
datterselskab, forespurgte om til hvilken rente udlånet kunne ske. Det var
selskabets opfattelse, at Nationalbankens diskonto kunne anvendes. Formålet
med det pågældende udlån var at opnå en indtjening i datterselskabet med
henblik på udligning af et skattemæssigt underskud indenfor 5 års-perioden
efter LL § 15. Ligningsrådet udtalte, at i tilfælde, hvor et
hovedaktionærselskab udlåner midler til sit datterselskab til lav rente, vil
der være grundlag for fiksering af en rente, når lånevilkårene må anses for
en unormal forretningsdisposition. Under hensyn til det angivne formål med
udlånet skulle renten fastsættes til Nationalbankens diskonto + 4%, jf.
reglerne om aktionærlån. Se S.F.1.2.2.5. Såfremt selskabet påtænkte at
fremskaffe lånebeløbet ved egen låneoptagelse til en højere rente, skulle
renten fastsættes hertil (SKAT 1986.9.566 (TfS 1986, 475)).
Ligningsrådet har afgivet en lignende BF om rentefrit udlån til udenlandsk
datterselskab (SKAT 1986.9.567 (TfS 1986, 473)).
TfS 1994, 686. Midler, der var tilført et selskab i en koncern fra to
andre selskaber i koncernen, blev af LSR ikke anset som skattepligtigt
driftstilskud, men anerkendtes som lån. Der var ikke oprettet lånedokumenter,
men mellemregningerne i årsregnskabet stod opført som gæld med
tilbagebetalingsforpligtelse, og der var tilskrevet renter af gælden.
Om fikserede renter i moder-datterselskabsforhold, se SKAT 1990.7.536 (TfS
1990, 319) (LSR).
Ved ØLD af 13. maj 1992 (TfS 1992, 302) blev et byggeselskab nægtet
fradrag for tab på kaution for et datterselskab. Moderselskabet havde
forpligtet sig til at yde konsulentbistand og kautionerede for
datterselskabets byggelån. Til gengæld herfor modtog moderselskabet et fast
månedligt vederlag. Da datterselskabet gik konkurs blev moderselskabets
kautionsforpligtelse aktuel med deraf følgende tab for moderselskabet.
Landsretten fandt ikke, at moderselskabet havde været i næring med kaution,
og kautionstabet kunne derfor ikke anses for opstået i tilknytning til
selskabets løbende indkomsterhvervelse. Landsretten fandt derimod, at tabet
var en følge af moderselskabets interesse i at bevare sin kapital i
datterselskabet og dermed ikke fradragsberettiget.
Se desuden TfS 1992, 119 (VLD af 30. jan. 1992), hvorefter et dansk
selskab blev nægtet fradrag for factoringprovision til et schweizisk selskab.
Eneejeren af det danske selskab havde optionsret til aktierne i det
schweiziske selskab, og landsretten fandt, at der bestod et
interessefællesskab mellem selskaberne, og at factoringudgiften ikke var
forretningsmæssigt begrundet.
Har forannævnte ydelser en rimelig forretningsmæssig begrundelse, kan der
ikke foretages nogen skattemæssig korrektion, jf. afsnit S.C.1.2.2.
Der kan endvidere henvises til SD's revisionsmeddelelse 1983-3.
Om en dansk filials adgang til fradrag for renteudgifter og valutakurstab
i forbindelse med lån fra henholdsvis filialens amerikanske hovedkontor og
det amerikanske moderselskab for hovedkontoret. HRD af 18. dec. 1992,
Told-Skat Nyt 1993.4.143 (TfS 1993, 7). Se i øvrigt LSR's kendelse i en
lignende sag, Told-Skat Nyt 1993.12.584 (TfS 1993, 288).
Tvungen regnskabsomlægning
For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere forbindelserne
mellem koncernforbundne selskaber, er det i SEL § 10, stk. 5, 1. punktum,
fastsat, at regnskabsåret for et selskab, der beherskes af en person eller et
selskab eller en kreds af disse, kan kræves omlagt, så det bliver
sammenfaldende med det regnskabsår, der benyttes af den beherskende person,
selskab mv., for så vidt disse skattepligtige har en væsentlig
forretningsmæssig interesse i det beherskede selskabs driftsresultat.
Ifølge § 10, stk. 5, 2. punktum, jf. ændringslov nr. 442 af 1. juni 1994
(Selskabstømninger) § 1, nr. 1-2, kan Ligningsrådet endvidere bestemme, at
indkomståret for selskaber jf. § 10, stk. 1, nr. 3, skal udløbe ved udgangen
af et kvartal.
Bestemmelsen, der har virkning fra den 9. juni 1994 finder anvendelse på
selskaber og foreninger mv., der den 1. juli 1994 eller senere overgår til
udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet.
Dette gælder dog først fra og med det indkomstår, der følger efter det
indkomstår, hvori selskabet overgår til udelukkende eller i væsentlig grad
ikke at have erhvervsmæssig virksomhed (§ 10, stk. 1, nr. 3).
Ligningsrådet kan efter den nye bestemmelse i § 10, stk. 2, tillade, at
indkomståret ikke skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter
rådets skøn må anses som godtgjort, at særlige forhold for selskabet eller
foreningen tilsiger dette.
* I TfS 1995, 200 imødekom Ligningsrådet en anmodning fra et datterselskab
om omlægning af regnskabsåret, således at det ikke sluttede ved udgangen af
et kvartal - men ligesom resten af selskaberne i den internationale koncern
sluttede den 30/4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde tidligere givet en
tilsvarende tilladelse efter årsregnskabsloven. Styrelsen begrundede
afgørelsen med, at der var tale om et datterselskab uden den store økonomiske
betydning for koncernen som helhed. *
Kompetence til at træffe afgørelse efter SEL § 10, stk. 5, 2. punktum og
stk. 2, er ikke udlagt af Ligningsrådet. Om SEL § 10 i øvrigt henvises til
S.B.1.1.3.
Med virkning for sager, der rejses af skattemyndighederne den 1. apr. 1993
eller senere, har Ligningsrådet bemyndiget de kommunale skattemyndigheder til
at træffe bestemmelse efter SEL § 10, stk. 5, 1. punkt., jf. T&S-cirk.
1993-11. Afgørelse kan påklages til Ligningsrådet.
Tvangsmæssig omlægning af et selskabs regnskabsår kan eksempelvis kræves,
hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt firma, og
der mellem selskabet og firmaet er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge,
at fælles regnskabsår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig.
Et selskabs regnskabsår kan ikke kræves omlagt til at følge
hovedaktionærens regnskabsår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i
selskabet.
Ved omlægning af regnskabsår må det påses, at alle indkomstperioder kommer
til beskatning, og at intet skatteår overspringes.
SEL § 12 "Transfer pricing"
SEL § 12, stk. 1, indeholder en særlig bestemmelse om den skattemæssige
behandling af et dansk datterselskab af et udenlandsk moderselskab. Reglen
går ud på, at såfremt datterselskabet i sine handelsmæssige eller økonomiske
forbindelser med moderselskabet er undergivet andre vilkår end dem, der ville
være gældende, såfremt datterselskabet var uafhængigt, skal der ske en -
eventuelt skønsmæssig - korrektion af datterselskabets indkomst, således at
det i skattemæssig henseende bliver stillet, som om selskabet havde været
uafhængigt og havde kunnet afslutte normale forretningsmæssige aftaler med
moderselskabet.
Den samme regel gælder ifølge SEL § 12, stk. 2, for en filial af et
udenlandsk selskab, der i medfør af SEL § 2, stk. 1a, er begrænset
skattepligtig her til landet.
Som eksempel på anvendelsen af SEL § 12 kan nævnes lsr. 1952.6, hvor et
herværende filmudlejningsselskab, der var datterselskab af et amerikansk
selskab, havde selvangivet sin indkomst som 2 pct. af indtægten ved
filmudlejning, mens LSR fandt, at selskabet måtte beskattes efter den for
tilsvarende selskaber gældende praksis, hvorefter indkomsten ansattes til 5
pct. af udlejningsindtægten. Senere praksis har dog ændret sidstnævnte
procentsats til 3 pct. af udlejningsindtægten.
Procentsatserne anvendes dog ikke, hvis en indkomst opgjort efter
sædvanlige regler medfører en højere indkomstansættelse.
I LRS's kendelse refereret i SKAT 1988.9.545 (TfS 1988, 524) har retten
anset SEL § 12 anvendelig på samhandel mellem et dansk moder- og
datterselskab, ejet af en schweizisk koncern, og et af samme koncern ejet
schweizisk selskab. Retten lagde bl.a. vægt på forskellen mellem
afregningsprincipper fra selskaberne i Danmark til Schweiz og priser ved salg
til andre.
I en ikke offentliggjort kendelse har LSR i 1963 afgjort, at et herværende
filmudlejningsselskab, som ikke for tiden drev forretningsmæssig virksomhed,
men som havde et tilgodehavende hos sit amerikanske moderselskab, ved
indkomstopgørelsen skulle medregne renter af tilgodehavendet.
Samme resultat er LSR nået til i en ligeledes ikke offentliggjort kendelse
i marts 1988. I denne sag var det danske datterselskabs tilgodehavende i det
amerikanske moderselskab opstået som følge af, at det deklarerede udbytte
oversteg, hvad en samtidig gennemført udbyttebegrænsningslov gav mulighed
for.
SEL § 12 var ikke påberåbt i sidstnævnte sag, men forholdet falder efter
praksis og efter ordlyden af bestemmelsen ind under denne. Om praksis, hvor
det ikke drejer sig om forholdet mellem et udenlandsk moderselskab og dets
danske datterselskab, se foran under: Koncernselskabers indkomstopgørelse.
Hvis en koncern anvender samme forretningsvilkår over for virksomheder,
der er uafhængige af koncernen som over for koncernselskaberne, kan vilkårene
i almindelighed ikke kritiseres.
Til belysning heraf kan nævnes:
Lsr. 1979.191. Et udenlandsk selskab havde efter overenskomst med et dansk
ministerium oprettet et dansk datterselskab, hvis formål var på dansk område
at oprette og drive særlige anlæg som en del af et internationalt
sikkerhedssystem, samt at udleje specialudstyr til brugerne af anlægget.
Specialudstyret havde det danske selskab lejet af det udenlandske selskab, og
lejen var aftalt i den udenlandske valuta.
Umiddelbart efter at den udenlandske valuta var blevet devalueret,
meddelte moderselskabet det danske selskab, at dette skulle opretholde lejen
i danske kroner over for brugerne, og at det ville blive debiteret for en
yderligere leje svarende til devalueringsforskellen fra
devalueringstidspunktet til regnskabsårets udløb ca. 1/2 år senere, uanset at
det danske selskab havde forudbetalt lejen til regnskabsårets udløb. Det var
oplyst, at der samtidig med meddelelsen til det danske selskab var sendt
tilsvarende meddelelser til 15 virksomheder i andre lande, hvoraf kun 4 var
datterselskaber, mens 11 var uafhængige virksomheder.
Da det herefter måtte lægges til grund, at det danske datterselskab ikke
havde været underkastet andre vilkår end de uafhængige selskaber i andre
lande, kunne SEL § 12, stk. 1, ikke bringes i anvendelse.
Samme resultat nåede Østre Landsret til i sin dom af 21. jan. 1987 om et
dansk datterselskab af multinationalt olieselskab (SKAT 1987.3.200 (TfS 1987,
60)).
I denne sag kunne datterselskabets indkøbspriser i det hele ikke anses som
udtryk for ringere vilkår end de for uafhængige virksomheder gældende, og
landsretten fandt derfor ikke grundlag for at anvende bestemmelsen.
I HRD af 8. maj 1988, refereret i SKAT 1988.7.375 (TfS 1988, 292) fandt
Højesteret i modsætning til Østre Landsret, at det danske datterselskab af et
multinationalt olieselskab i forhold til moderkoncernen ikke havde været
underkastet væsentlig andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt
foretagende. Sagen blev derfor ikke hjemvist til fornyet behandling.
Dansk datterselskabs royalty til udenlandsk koncern blev under hensyn til
modydelser og vilkårene i øvrigt anset for fradragsberettigede, jf. SKAT
1990.6.471 (TfS 1990, 298) (LSR).
I lsr. 1981.14 fandt LSR, at SEL § 12, stk. 1 i princippet kan bringes i
anvendelse på et multinationalt selskabs danske datterselskab, selv om der
ikke findes holdepunkter for at kritisere konkrete regnskabsposter i
datterselskabets regnskab, og selv om det ikke er muligt at foretage en
sammenligning med uafhængige virksomheder, fordi størstedelen af det
pågældende marked beherskes af multinationale koncerner. Til trods for den
manglende mulighed for sammenligning kan der foreligge sådanne indicier for,
at datterselskabet er underkastet andre vilkår end dem, der ville være
gældende for et eventuelt uafhængigt selskab, så at en skønsmæssig ansættelse
er hjemlet. Den skønsmæssige forhøjelse af det pågældende selskab var baseret
på en sammenligning af bruttoavancen i selskabet med bruttoavancen i
tilsvarende multinationale selskabers danske datterselskaber. LSR fandt i den
konkrete sag, at der efter det oplyste om størrelsen af bruttoavancen ifølge
det officielle regnskab, om den korrektion heraf, der bør foretages ved
sammenligning med andre selskabers bruttoavance og om usikkerheden ved
beregning af den af ligningsmyndigheden forudsatte bruttoavance, ikke var
tilvejebragt tilstrækkeligt klart grundlag for at bringe SEL § 12, stk. 1, i
anvendelse, og selskabets indkomst blev derfor nedsat til det selvangivne
beløb.
I et andet tilfælde havde det udenlandske moderselskab ændret
provisionsbetingelserne for et agentur, det danske selskab havde fra
moderselskabet. LSR tiltrådte, at ændringerne ikke var et udslag af
selskabets afhængighed af moderselskabet, men havde en nær sammenhæng med
prisudviklingen, som resulterede i betragtelige prisstigninger i takt med
verdensmarkedsprisen, hvorfor det var naturligt, at det danske selskab ikke
skulle have provision af de prisstigninger, der ikke medførte samme stigning
i selskabets driftsudgifter, og da det var sandsynliggjort, at der var sket
tilsvarende ændring i provisionsbetingelserne for moderselskabets andre
salgskontorer og agenturer afhængige som uafhængige i Europa, kunne
selskabets indkomst ikke forhøjes i medfør af SEL § 12, stk. 1, RR 1982.199
SM, og lsr. 1983.5.
Er der derimod tale om et dansk moderselskab, der behersker et udenlandsk
datterselskab, vil det kunne forekomme, at der mellem selskaberne indgås
aftaler om handelsmæssige og andre vilkår, som afviger fra de aftaler, som
ville blive indgået mellem uafhængige parter. Om den praktiske fremgangsmåde
kan henvises til SD's revisionsmeddelelse 1980 nr. 3 afsnit 4, 1983-3 og
1985-1.
Et herværende moderselskab havde eftergivet en gæld på 3 mio. kr. i et
udenlandsk datterselskab, der var sambeskattet med moderselskabet. Da bl.a.
gælden måtte anses for uinddrivelig, og datterselskabets egenkapital ved
gældseftergivelsen ikke blev større end aktiekapitalen, blev moderselskabet
anset for berettiget til at fradrage gældseftergivelsen og datterselskabet
ikke forpligtet til at indtægtsføre den - der havde foreligget en
akkordlignende situation (t&s nyt 1991.16.905 (TfS 1991, 347).)
Medfører aftalerne overførsel af indkomst fra moderselskabet til
datterselskabet, må dette betragtes som ikke-fradragsberettigede tilskud til
datterselskabet jf. S.C.1.2.2.
Til belysning heraf kan henvises til den foran under indkomstopgørelse
nævnte lsr. 1962.96. Er selskaberne sambeskattede, giver tilskudsbeløbene
ikke ret til lempelse for virksomhed i udlandet efter SEL § 17, stk. 2.
Overførsler fra datterselskabet til moderselskabet betragtes som ydelser af
udbyttemæssig karakter.
S.D.5 Sambeskatning
Hjemmelen
Ifølge SEL § 31 kan det tillades, at to eller flere selskaber
sambeskattes. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af
Ligningsrådet.
Ansøgning om sambeskatning
Ansøgning om sambeskatning fra et givent skatteår skal, senest inden
udløbet af fristen for rettidig indsendelse af selvangivelse, sendes til
ligningsmyndigheden i moderselskabets hjemstedskommune. Skatteansættelsen for
de af sambeskatningen omfattede selskaber foretages af ligningsmyndigheden i
den kommune, hvor moderselskabet har hjemsted. Er der rettidigt givet
henstand med indgivelse af selvangivelsen, gælder udsættelsen tillige
ansøgning om sambeskatning.
Ligningsrådet har nægtet tilladelse til sambeskatning i et tilfælde, hvor
der var givet henstand med indgivelse af selvangivelserne til den 31. juli
1991. Selvangivelserne og anmodningen om sambeskatning blev først modtaget
den 9. aug. 1991, T&S-Nyt 1992.19.586. I HD af 13. aug. 1993 fandt
Højesteret ikke anledning til at tilsidesætte skattemyndighedernes afslag på
sambeskatning. Ansøgningen om sambeskatning var indgivet mere end 4 måneder
for sent, TfS 1993, 416.
Sambeskatning kan tillades, blot de formelle betingelser er opfyldt. SKAT
1989.4.318 (TfS 1989, 262).
Vedrørende acontoskat, se S.E.1.1.
Hvilke selskaber
Sambeskatning kan tillades mellem:
1.Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
2.Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.
3.Sparekasser omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2a.
4.Post Danmark.
5.Brugsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3a.
6.Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.
7.Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v.
som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
8.Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.
* Fra og med indkomståret 1997 har andelskasser eller sammenslutninger af
andelskasser efter kap. 4 i lov om banker og sparekasser m.v. mulighed for
sambeskatning, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995 (SEL) §
31, stk. 4, nr. 2, sammenholdt med lov nr. 374 af 18. maj 1994
(Andelsselskaber) § 17, stk. 11. *
Endvidere kan sambeskatning tillades:
-med udenlandske datterselskaber, hvis selskabsformen kan sidestilles med
de ovennævnte,
-mellem de ovenfor nævnte typer af selskaber indbyrdes,
-uanset at de af sambeskatningen omfattede selskaber ikke naturligt falder
ind under en koncerns område,
-uanset at sambeskatningen ikke omfatter alle koncernens selskaber og
uanset at et selskab er under likvidation.
Koncerninterne fordringer
Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis
moderselskabets tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget - eller
vil kunne fradrages - efter KGL § 6B, stk. 6, af moderselskabet eller et
andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. KGL § 6 B,
stk. 3. Se evt. S.C.1.3.3. Denne regel fremgår af § 31, stk. 1 i SEL. Ophører
sambeskatning i medfør af bestemmelsen, finder LL § 33E, stk. 1 (se S.D.5.2 -
vilkår 2.4.2.) ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af underskud,
der er fradraget ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og 1993.
Sambeskatning bortfalder
Hvis et sambeskattet selskab tages under konkurs, bortfalder tilladelse
til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, jf. KKSL § 4, stk. 3. Dette gælder uanset om
selskabet mv. er skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.
De selskaber der indgik i sambeskatningen, i indkomståret forud for
konkursdekretets afsigelse, hæfter solidarisk for skatten af
konkursindkomsten, jf. KKSL § 4, stk. 4. Dette gælder også selv om et af de
sambeskattede selskaber er afstået på tidspunktet for konkursdekretes
afsigelse. I TfS 1994, 542 har Skatteministeriet tilkendegivet, at udtrykket
"indkomståret" i KKSL § 4, stk. 3 for selskaber omfatter samme
perioder som ansættelserne efter SEL.
De vigtigste virkninger af sambeskatning
Sambeskattede selskaber behandles ifølge gældende praksis som selvstændige
selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte
selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.
Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst
(sambeskatningsindkomsten) opkræves hos moderselskabet, jf. § 31, stk. 3. *
Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer
overskydende skat moderselskabet. * De sambeskattede selskaber hæfter
solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører
sambeskatningsperioden.
Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som
overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en
koncernopgørelse.
Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at
underskud i ét selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab,
således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om
udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.
En anden følge af sambeskatning er, at sambeskatning med udenlandske
datterselskaber under visse betingelser vil medføre lempelse for virksomhed i
udlandet efter * aftrapningsbestemmelserne i lov nr. 486 af 13. juni 1993
(ophævelse af udlandslempelse). For indkomståret 1995 gives der 5/7 af den
beregnede fulde lempelse. * Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International
beskatning) er der i LL § 33 indsat en ny bestemmelse som stk. 6, hvorefter
creditprincip, jf. stk. 1, anvendes vedrørende lempelse for dobbeltbeskatning
af indkomst indtjent af et udenlandsk sambeskattet datterselskab. Ændringen
har virkning fra indkomståret 1995. Er indkomståret påbegyndt før den 2.
november 1994 har ændringen dog først virkning fra indkomståret 1996. *
Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i
øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under særbeskatning
ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i
sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler.
Det er det udenlandske selskabs samlede indkomst - positiv eller negativ -
som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og ved
beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele
aktiekapitalen i det udenlandske selskab, jf. nærmere S.D.5.1
Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold til
udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne opgjort
efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den tidligere
skatte- og lempelsesberegning, SKAT 1988.12.792 (TfS 1988, 650).
Betingelser og vilkår for sambeskatning
Ud over de ovenfor anførte virkninger, medfører sambeskatning visse mindre
afvigelser fra de almindelige regler om selskabers indkomstopgørelse mv.
De gældende betingelser og vilkår for sambeskatning fremgår i det
væsentligste af SEL § 31, sammenholdt med den af Ligningsrådet fastsatte
anvisning om sambeskatning af selskaber, jf. T&S-cirk. 1995-9 af 11.
oktober 1995.
S.D.5.1 Betingelser for sambeskatning
*Når skattelovgivningens bestemmelser om sambeskatning er opfyldte, og når
de af Ligningsrådet fastsatte betingelser og vilkår er opfyldte, er selskaber
berettiget til sambeskatning. De gældende betingelser og vilkår er følgende:
*
Betingelse 1. Samme regnskabsår
Selskaberne skal have samme regnskabsår.
Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal have
såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt. Undtagelse herfra gælder
dog i følgende tilfælde:
1.Stiftelse af moderselskab ved indskud af datterselskabsaktierne.
Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning kunne
tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at selskabernes
regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot moderselskabet stiftes ved
indskud af datterselskabsaktierne (apportindskud), og moderselskabet tillige
har ejet aktierne i datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og
selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt.
a.Et moderselskab, som stiftes den 1. dec. 1994 ved indskud af
datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1996/97 beskattes af indkomsten
i perioden 1. dec. 1994-31. dec. 1995, kan således eksempelvis tillades
sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes af
indkomsten i perioden 1. jan. 1994 - 31. dec. 1994.
b.Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1. marts 1995
ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1996/97
beskattes af indkomsten i perioden 1. marts 1995 - 31. dec. 1995, ikke kunne
tillades sambeskattet med et datterselskab, som for samme skatteår beskattes
af indkomsten i perioden 1. jan. 1995 - 31. dec. 1995.
2.Undtagelser udover stiftelse ved apportindskud.
Sambeskatning tillades
Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder
samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet
aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele
datterselskabets indkomstår.
Eksempler
a.Et moderselskab, som i skatteåret 1996/97 beskattes af indkomsten i
perioden 1. jan. 1995 - 31. dec. 1995, kan sambeskattes med et datterselskab,
der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1995 - 31.
dec. 1995, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele
kalenderåret 1995.
b.Et moderselskab, som i skatteåret 1996/97 beskattes af indkomsten i
perioden 1. jan. 1995 - 31. dec. 1995, kan sambeskattes med et datterselskab,
der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. juli 1994 - 31.
dec. 1995, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele
perioden 1. juli 1994 - 31. dec. 1995.
3.Ejer moderselskabet aktierne fra datterselskabets stiftelse, tillades
sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
4.Erhverver moderselskabet aktierne i et selskab, som har været uden
aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af
indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab - tillades sambeskatning, hvis
blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
I T&S Nyt 1993.6.271 (TfS 1993, 149) afslog Ligningsrådet
sambeskatning mellem et skuffemoderselskab og et igangværende udenlandsk
selskab, der var købt midt i indkomståret.
5.Ejer moderselskabet aktierne indtil datterselskabets likvidation,
tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder
samtidigt.
I tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at datterselskabet
samtidigt likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af det sidste
indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet betingelsen om samme
regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år, hvori moderselskabet
likvideres.
Ved datterselskabs likvidation, se S.D.5.2. vilkår 2.11.
Samme skatteår
Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder endvidere i
praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til grund for beskatningen i
samme skatteår.
Dette betyder eksempelvis, at et selskab, som på grund af særlige forhold
beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1994 - 31. marts 1995 i
skatteåret 1996/97, ikke kan sambeskattes med et selskab, der i samme
skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1995 - 31. marts 1996.
I foranstående tilfælde må beskatningsåret for et af selskaberne omlægges,
før sambeskatning kan tillades. Se om regnskabsomlægning, S.B.1.1.3.
Betingelse 1.2 Aktiebesiddelse
Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det danske
moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening, jf. SEL § 31,
stk. 1. I HRD af 13. august 1993, TfS 1993, 416 fandt Højesteret, at der ikke
kunne ske sambeskatning, idet moderselskabet ikke havde ejet
datterselskabsaktierne i hele indkomståret. Betingelsen er dog modificeret i
relation til udenlandske datterselskaber, jf. nærmere senere i afsnittet.
Vedrørende medarbejderaktier, se senere i afsnittet.
Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab
sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning vil dog
eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde:
a.Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og B
tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre selskaber
sambeskattes.
b.Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen ejer hele
aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer hele aktiekapitalen
i selskab D, kan alle fire selskaber sambeskattes.
c.Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i forening
ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller udenlandsk selskab, vil
sambeskatning også kunne tillades.
Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom
crossholding - ikke til hinder for sambeskatning.
Et moderselskab og to datterselskaber var sambeskattede. Den eksisterende
sambeskatning ønskedes opretholdt efter at alle 3 selskaber var solgt til et
nyt holdingselskab, således at de 3 selskaber blev søsterselskaber. Det var
kun den eksisterende sambeskatning mellem de 3 selskaber, der ønskedes
opretholdt. Holdingselskabet, som blev moderselskab for de 3 selskaber,
ønskedes derimod ikke inddraget under sambeskatningen. Ligningsrådet fandt
ikke, at den hidtil bestående sambeskatning mellem de 3 selskaber kunne
opretholdes, idet selskabet nu var blevet søsterselskaber. Se TfS 1994, 58.
Afgørelsen viser, at det ikke er tilstrækkeligt til at få eller opretholde
sambeskatning, at selskaberne er ejet af samme selskab, når dette selskab
(moderselskabet) ikke ønskes medinddraget under sambeskatningen.
Er ét eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet,
kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis dog evt.
sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages under sambeskatningen,
enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
eller Investeringsfonden for Østlandene, ejer hele den del af de udenlandske
datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land
kan ejes af selskaber her i landet.
Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af fremmede
- uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands lovgivning - gives
tilladelse til sambeskatning ikke. Sambeskatning er således nægtet i
tilfælde, hvor meget små aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen
reelt havde kontrol over de resterende aktier.
Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder
medarbejderaktier omfattet af LL § 7A. Det er dog en betingelse for at opnå
sambeskatning, at de udstedte medarbejderaktier ved afståelse eller ved
medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at
erhverve disse, jf. SEL § 31, stk. 2.
Der er ingen begrænsning i, hvor stor en andel af aktiekapitalen
medarbejderaktierne må udgøre.
En hidtidig sambeskatning mellem et moderselskab og dets datterselskaber
kunne opretholdes - uanset, at ledende medarbejdere i datterselskaberne
erhvervede konvertible obligationer eller aktie-warrants i det datterselskab,
hvor de var ansat - indtil og med det indkomstår, der lå forud for det
tidspunkt, hvor retten til at erhverve aktier rent faktisk blev udnyttet
Told-Skat Nyt 1992.4.129 (TfS 1992, 100). (BF).
Ejet i hele moderselskabets indkomstår
Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår.
Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:
1.Moderselskabet ejer aktierne fra datterselskabets stiftelse.
2.Moderselskabet erhverver aktierne i et selskab, som har været uden
aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af
indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.
3.Moderselskabet ejer aktierne indtil datterselskabets likvidation.
Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne i
datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for opfyldt i et
tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår, og moderselskabet
erhvervede aktierne i datterselskabet på regnskabsårets første dag. Frasalg
af datterselskabsaktier på den sidste dag i regnskabsåret er heller ikke til
hinder for, at sambeskatning gennemføres for det pågældende regnskabsår. Se
TfS 1994, 538.
I Told-Skat Nyt 1991.21.1192 (TfS 1991, 436) (ØLD) blev sambeskatning
mellem et moderselskab og et datterselskab nægtet, idet det ikke fandtes
godtgjort, at aftale om moderselskabets erhvervelse af aktierne i
datterselskabet fra den fælles aktionærkreds var indgået ved indkomstårets
begyndelse. Landsretten bemærkede bl.a., at der som følge af
interessefællesskabet måtte stilles strenge krav om dokumentation for aftale.
I T&S Nyt 1993.6.271 (TfS 1993, 149) afslog Ligningsrådet
sambeskatning, idet et selskab først midt i indkomståret - efter en
tvangsindløsningsprocedure - rådede over de sidste 2% af aktiekapitalen i et
koncernselskab.
Et moderselskab S A/S ejede en række datterselskaber, bl.a. D A/S, der
havde været ejet i mere end 3 år. I forbindelse med en koncernomstrukturering
blev gennemført en aktieombytning. Efter denne omstrukturering ville
datterselskabet D A/S fremover blive moderselskab for det tidligere
moderselskab S A/S. Uanset hvornår i løbet af indkomståret aktieombytningen
blev foretaget, kunne den eksisterende sambeskatning mellem de 2 selskaber
opretholdes. TfS 1994, 369. (BF), * se også TfS 1995, 388 (BF), bl. a. om
sambeskatning i forbindelse med koncernstruktureringer. *
Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises til
S.D.5.1 under betingelse 1.
Betingelse 1.3 Fornyet sambeskatning
Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en
tidligere sambeskatning ophævet, tillades ikke.
I Told-Skat Nyt 1992.6.190 (TfS 1992, 203) og 191 er gengivet tre
Ligningsrådsafgørelser, hvor anmodninger om fornyet sambeskatning er afslået.
Betingelse 1.4 Ansøgning om sambeskatning
Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for
det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for
rettidig selvangivelse, jf. nærmere foran.
S.D.5.2 Vilkår for sambeskatningen
Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede
selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. Allerede eksisterende
sambeskatninger er således undergivet de vilkår, som senere måtte blive
fastsat under sambeskatningen. De for tiden gældende vilkår er følgende:
Vilkår 2.1. Oplysning om aktiebesiddelse i datterselskabet
Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen
afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.
Oplysningspligten gælder såvel direkte som indirekte aktiebesiddelser.
Ændringer af koncernopbygningen som følge af omfordeling af
aktiebesiddelser vil som hovedregel ikke anfægte sambeskatningen.
Sambeskatning er således tilladt opretholdt, selv om aktieoverdragelser inden
for en regnskabsperiode bevirkede, at det tidligere moderselskab blev
datterselskab, og datterselskabet blev moderselskab. Se som eksempel herpå
TfS 1994, 369 og TfS 1995, 388.
Vilkår 2.2. Udbytter fra udenlandske datterselskaber
For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er
hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af
skattefritagelsen i SEL § 13, stk. 3, følgende:
Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang,
udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort
efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er
deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der
moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i SEL § 17, stk. 2, samt i
henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33, vedrørende
betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog
ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i SEL §
17, stk. 2. * Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International beskatning) er
der i LL § 33 indsat en ny bestemmelse som stk. 6, hvorefter der skal
anvendes et creditprincip, jf. stk. 1, vedrørende lempelse for
dobbeltbeskatning af indkomst indtjent af et udenlandsk sambeskattet
datterselskab. Ændringen har virkning fra indkomståret 1995. Er indkomståret
påbegyndt før den 2. november 1994 har ændringen dog først virkning fra
indkomståret 1996. Med samme ikrafttræden en vilkår 2.2. afløst af
bestemmelsen i SEL § 32, stk. 8, jf. stk. 9 om førelse af en fradragskonto,
se nærmere S.D.5.4.10 og 12. *
Vilkår 2.3 Mindst 25%»s ejerskab af aktiekapitalen
Det en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab
ejer mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet.
Vilkår 2.4
Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinjer:
Vikår 2.4.1. Årets underskud
Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles
disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det
pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers
overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de
efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsgrænsen i vilkår 2.4.2. kan
dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende
selskab direkte eller indirekte ejer aktier.
Tidligere års underskud
Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af LL § 15
fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre
underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for
selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud
fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af
sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede
underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår 2.4.2. kan dog ikke
fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte
eller indirekte ejer aktier.
I T&S Nyt 1993.11.536 (TfS 1993, 294) (BF) fandt Ligningsrådet, at de
oprindelige indgangsværdier fortsat kunne anvendes ved sambeskatningens
indtræden i et tilfælde, hvor 2 hidtil uafhængige - men hver især
sambeskattede koncernselskaber - og et skuffeselskab der havde købt disse,
blev sambeskattede.
Ligningsrådet fandt endvidere, at eventuelle restunderskud i de to
koncernselskaber alene ville kunne fratrækkes i overskud inden for de
selskaber, der hver især var omfattet af de tidligere sambeskatninger.
En koncern bestod af et moderselskab A og to datterselskaber B og C.
Derudover havde datterselskabet C datterselskaber. Selskaberne B og C
påtænktes fusioneret ved en skattefri fusion, således at C A/S blev det
modtagende selskab. Ved fusionen forventedes der at være skattemæssigt
underskud i C A/S samt i C A/S« datterselskaber. Hele koncernen var
sambeskattet inden den påtænkte fusion. Da fusionen skete indenfor en
allerede etableret sambeskatningsenhed, fandtes den hidtidige sambeskatning
mellem C A/S og C A/S' datterselskaber at fortsætte efter fusionen. Dog kunne
C A/S's datterselskabers uudnyttede underskud fra før fusionen ikke
fratrækkes i C A/S's indkomst efter fusionen. Dette beroede på, at C A/S og
de selskaber, C A/S var sambeskattet med, indtil fusionen, i den henseende
skulle anses som en samlet enhed i relation til FUL § 8, stk. 6, 1. pkt.
Derimod kunne C A/S's datterselskabers uudnyttede underskud fra før fusionen
fremføres i selskabernes egen fremtidige indkomst og disse datterselskaber
imellem. De fusionerende selskabers (B og C) underskud fra før fusionen kunne
ikke efter fusionen fradrages ved C A/S's indkomstopgørelse, men kunne
anvendes under sambeskatningen, i det omfang sambeskatningsreglerne tillader
det. Se Told-Skat 1993.23.
1077 (BF). Se endvidere TfS 1995, 117.
Underskud forud for sambeskatning
Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan
kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet.
Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens
indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens
indtræden.
Underskud under sambeskatningen fordeles efter foranstående
retningslinjer, uanset hvilken metode der anvendes for fordeling af skatter,
jf. nærmere nedenfor.
Akkord
I det indkomstår hvor et selskab opnår akkord, skal begrænsning af
underskud efter reglerne i LL § 15, stk. 2-4 kun ske i selskabets egne
underskud. Det resterende underskud kan derefter overføres til fradrag hos de
andre sambeskattede selskaber, jf. vilkår 2.4.1. Vedrørende akkord og
gældseftergivelse i øvrigt, se S.C.1.2.2.10-13 og E.L.2.
Underskud, der i tidligere indkomstår er modregnet i andre sambeskattede
selskabers indkomst, begrænses således ikke.
I modsætning til hvad der gælder for konkurs, medfører en akkord ikke at
sambeskatning ophører.
Vilkår 2.4.2. Begrænsning af fradragsret for underskud
Sambeskatningsvilkår 2.4.2. vedrører begrænsning for underskudsfremførsel
ved tynd kapitalisering »nedad« i en sambeskattet koncern. Der kan
ved opgørelsen af nettofinansieringsudgiften anvendes en beregnet rente bl.a.
på grundlag af selskabets skattemæssige egenkapital.
Vilkåret har følgende ordlyd:
"Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en
til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke
fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte
eller indirekte ejer aktier, jf. vilkår 2.4.1.
Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,
skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af
summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og
valutakursgevinster.
Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og
valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets
skattemæssige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan
denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber
kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets
regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital. Det
én gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres
efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forretningen
anvendes den gældende mindsterente efter KGL § 7 ved begyndelsen af
selskabets regnskabsår.
Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den
del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen
for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet
efter 31. dec. 1983.
Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første
gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden
hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den
normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter KGL § 7 ved
begyndelsen af selskabets regnskabsår."
Eksempel 1:
Hvis f.eks. et selskab M køber aktierne i D for 10 mio. kr. og M kun har
finansielle aktiviteter og aktierne i D, kan indkomsten opgøres således:
D M
Renteindtægter: 200
Driftsresultat: 2.500 Omkostninger: - 50
Renteudgifter: - 500 Renteudgifter -750
Resultat 2.000 Resultat -600
Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:
Renteindtægt: 200
Renteudgifter: - 750
- 550
Da alene underskud, der overstiger nettofinansieringsudgiften (600 - 550
= 50), kan fradrages udgør sambeskatningsindkomsten herefter
M: - 50
D: + 2.000
+ 1.950
Eksempel 2:
M, der er en handelsvirksomhed køber D for 10 mio. kr. Det forudsættes, at
mindsterenten er 8 pct., hvorefter forrentningen af købesummen udgør 800
t.kr.
M har en skattemæssig egenkapital på 1 mio. kr. ved regnskabsårets
begyndelse.
D M
(t.kr.) (t.kr.)
Driftsresultat: + 2.000 Driftsresultat: + 400
Renteindtægter: 0
Nettorenteudgifter: - 500 Renteudgift: - 1.800
------- -------
Resultat: + 1.500 Resultat: - 1.400
Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende:
(t.kr.)
Beregnet rente + 80
renteudgift - 1.800
-------
- 1.720
Selv om renteindtægten er erstattet med en beregnet rente og dermed
reducerer
nettofinansieringsudgiften til - 1.720 t.kr., overstiger beløbet stadigvæk
M's
underskud på -1.400 t.kr. Da begrænsningen i adgangen til at fradrage
underskud
dog højst gælder den del af underskuddet, som svarer til normal
forrentning af
anskaffelsessummen for aktierne i D, dvs. 800 t.kr., begrænses M's
underskud på
-1.400 t.kr. - der kan indgå i sambeskatningsindkomsten - med 800 t.kr.,
til
-600 t.kr. Sambeskatningsindkomsten udgør herefter 900 t.kr. (1.500-600).
I TfS 1994, 817 er omtalt en sag, hvor et selskab søgte om dispensation
fra vilkår 2.4.2. Selskabet kunne opgøre en større anskaffelsessum for aktier
i datter- og datterdatterselskaber. Kun en meget lille del af disse aktier
var erhvervet ved køb af tredjemand. Anskaffelsessummen hidrørte fra kontante
udvidelser og apportindskud. Selskabets renteudgifter hidrørte i
altovervejende grad fra prioritetsrenter og dermed ikke fra renter, der
relaterede sig til køb af aktier. Ligningsrådet lagde vægt på, at der med
vilkår 2.4.2 var taget et rimeligt hensyn til erhvervslivets behov for at
indrette sig med hensigtsmæssige koncernstrukturer. Selskabet kunne ifølge
egne oplysninger undgå at blive omfattet af vilkåret ved at foretage
investeringer i bygninger og driftsmidler i et datterselskab. Ligningsrådet
nærede betænkelighed ved at tillægge det vægt, hvilke aktiver selskabet
belåner og hvilke, der selvfinansieres. Hvis dette argument skulle tillægges
vægt, ville selskabet kunne undgå vilkåret blot ved at lade andre aktiver end
datterselskabsaktierne belåne. Herefter fandt Ligningsrådet ikke grundlag for
at meddele dispensation fra vilkåret .
Underskudsbegrænsning
LL § 15 stk. 7-12 begrænser underskudsfremførsel i henhold til LL § 15
stk. 1 for visse selskaber. Se nærmere herom S.C.1.2.2.14. For sambeskattede
selskaber kan disse regler få betydning, hvis et ikke børsnoteret
moderselskab skifter ejerkreds. Hvis et ejerskifte i moderselskabet i en
sambeskattet koncern efter LL § 15, stk. 10, medfører, at underskud fra et
tidligere indkomstår efter sambeskatningens påbegyndelse ikke kan nedbringe
den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets
nettokapitalindtægter, jf. LL § 15, stk. 7, sammenholdt med stk. 8, kan
underskuddet heller ikke fradrages i de andre selskabers
nettokapitalindtægter.
I så fald fremføres ubenyttede underskud fra tidligere år forholdsmæssigt
til fradrag i den del af overskuddet i de af sambeskatningen i øvrigt
omfattede selskaber, der overstiger nettokapitalindtægterne.
Genbeskatning af underskud LL § 33E
* Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 gennemførtes ændringer i LL § 33E om
genbeskatning af underskud i udenlandske sambeskattede selskaber.
Ændringerne medfører, at der ikke længere sker en løbende genbeskatning af
underskud. I stedet er reglerne om genbeskatningen af underskud ved ophør af
sambeskatning blevet justeret, og der er indført en efterfølgende
genbeskatning, i det omfang nettounderskuddet ikke fuldt ud genbeskattes i
forbindelse med sambeskatningsophøret.
Fratrukket underskud genbeskattes ved, at et beløb svarende til
underskuddet medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige
indkomst.
Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, på tidspunktet for sambeskatningens ophør.
Der skal ikke ske genbeskatning, når sambeskatningen mellem et
moderselskab og dets datterselskab ophører i forbindelse med, at
moderselskabet fusionerer med datterselskabet efter reglerne i
fusionsskatteloven, og selskaberne har været sambeskattet indtil
fusionsdatoen og i de seneste 5 år forud herfor, eller for så vidt angår
underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 2 15 år forud herfor. Det
vil sige i de tilfælde, hvor der ved fusionen kan ske fradrag af underskud
fra tidligere år i det fortsættende selskabs indkomst i medfør af FUL § 8,
stk. 6.
Skattesubjekt efter LL § 33E er det danske koncernmoderselskab. Det vil
sige, at det er dette selskab, der pålignes genbeskatningsbeløbet. Derimod er
det uden betydning, om det udbytte eller den aktieavance, der udløser
genbeskatningen umiddelbart tilfalder det danske koncernmoderselskab eller om
udbyttet eller aktieavancen tilfalder et med dette selskab sambeskattet
datterselskab.
Hvis der i forbindelse med genbeskatningen efter LL § 33E, stk. 1 og 2,
skal medregnes et beløb ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige
indkomst, så anses dette beløb for at være dansk indkomst ved
skatteberegningen.
LL § 33E, stk. 1
Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter SEL § 31,
over hele sambeskatningsperioden har haft et nettounderskud, der er fradraget
i andre selskabers skattepligtige indkomst, skal der i det indkomstår, hvor
selskabet udtræder af sambeskatningen, ske genbeskatning af et beløb svarende
til det fradragne nettounderskud. Genbeskatning sker ved, at et beløb
svarende til underskuddet medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst. Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et
moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et
datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i
de seneste 5 indkomsår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter
kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet
indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører
sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til det overskud
og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen
af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller
skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved
likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Ved
opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb, der beskattes
i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.f.
Som salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og
vandel ved sambeskatningens ophør.
LL § 33E, stk. 2
Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., anses for
genbeskattet, efterhånden som det udenlandske selskabs indkomst, jf. SEL 32,
eller udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab
medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Hvis
moderselskabet ikke skal beskattes af udbytte eller aktieavancer hidrørende
fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til
udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk
beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D.
Avancer opgøres efter ABL § 6, stk. 2 og 3.
Se nærmere om LL § 33E i cirkulære nr. 183 af 11. dec. 1995 om lov nr. 312
af 17. maj 1995 (International beskatning), herunder taleksempler og
ikrafttrædelsesbestemmelsen. *
Vilkår 2.5. Fordeling af skatter
Under sambeskatning fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende
selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.
-Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de
her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv (vilkår
2.5.1).
-Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de
her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover
skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en
skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af
sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet,
refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede
skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et
beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0
eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved
underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved
overskudsselskabets indkomstopgørelse (vilkår 2.5.2).
-Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet
(vilkår 2.5.3).
Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter lov nr. 486 af
30. juni 1993 (ophævelse af udlandslempelsen) § 4, SEL § 17, stk. 2 og LL §
33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. * Ved lov nr. 312 af 17. maj
1995 (International beskatning) er der i LL § 33 indsat en ny bestemmelse som
stk. 6, hvorefter creditprincip, jf. stk. 1, anvendes vedrørende lempelse for
dobbeltbeskatning af indkomst indtjent af et udenlandsk sambeskattet
datterselskab. Ændringen har virkning fra indkomståret 1995. Er indkomståret
påbegyndt før den 2. november 1994 har ændringen dog først virkning fra
indkomståret 1996. *
Det er en forudsætning for anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte
fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem
selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt
bilag hertil.
Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra
ligningsmyndigheden.
Såfremt selskaber - der anvender fordelingsmetoderne under vilkår 2.5.1.
eller 2.5.2. - ved indgivelsen af selvangivelsen har foretaget fordelingen på
grundlag af en beregnet nettoskat, som senere viser sig at afvige fra den
faktiske pålignede nettoskat, foretages regnskabsmæssige korrektioner i det
følgende års regnskab.
Tillæg og godtgørelser som omhandlet i SEL §§ 29B, stk. 4 - 6 og 30 A,
stk. 1 fordeles under sambeskatning på samme måde som skatten fordeles i
overensstemmelse med en af de i vilkår 2.5 anviste 3 metoder. Se TfS 1994,
537. Afgørelsen vedrører kun tillæg og godtgørelser i relation til selve
skatten. De selskaber, der anvender vilkår 2.5.2. kan derfor ikke regulere
refusionsbeløbene med samme procentmæssige beløb, som selskabsskatten efter
ovennævnte §§ reguleres med
Beregningseksempler vedrørende den under vilkår 2.5.2. anførte
fordelingsmetode:
Eksempel 1
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab
DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
----------------------------------------------------------------------------
Årets indkomst 400 -100 -100
Underskud (overført/brugt) -200 100 100
---- ---- ----
Indkomst til beskatning 200 0 0
Skat heraf (34 pct.) 68 0 0
Tilskud (betalt/modtaget) 34(b) 34(m) 0
Eksempel 2
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab
DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
----------------------------------------------------------------------------
Årets indkomst -300 40 100
Underskud (overført/brugt) -140 -40 -100
---- --- ----
Indkomst til beskatning -160 0 0
Skat heraf (34 pct.) 0 0 0
Tilskud (betalt/modtaget) 14(m) 14(b) 0
Eksempel 3
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab
DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS har et ubrugt underskud fra
det
foregående år på 160.
MS DS 1 DS 2
----------------------------------------------------------------------------
Årets indkomst 200 600 -400
Underskud (overført/brugt) -100 -300 400
---- ---- ----
Indkomst herefter 100 300 0
Overført underskud fra tidligere
år (overført/brugt) -160 0 0
---- ---- ----
Indkomst herefter -60 300 0
Fordeling af resterende under-
skud (overført/brugt) 60 -60 0
---- ---- ----
Indkomst til beskatning 0 240 0
Skat heraf (34 pct.) 0 82 0
Tilskud (betalt/modtaget) 20(m) 20(b)
Eksempel 4
En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk
datterselskab
DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.
MS DS 1 DS 2
----------------------------------------------------------------------------
Årets indkomst 400 -100 100
Underskud (overført/brugt) 80 100 -20
---- ---- ----
Indkomst til beskatning 320 0 80
Skat efter diverse lempelser
(22,31 pct.) 89 0 0
Tilskud (betalt/modtaget 22,31) 18(b) 18(m) 0
At DS 1 kun modtager et tilskud på 18 og ikke på 22,31 skyldes, at DS 1
ikke
får refunderet den skattebesparelse (22,31 pct. af 20), som det
udenlandske
datterselskab DS 2 har opnået, som følge af overførsel af underskud fra DS
1.
Godskrivning af skattebesparelsesbeløb - udover hvad der godkendes i
forbindelse med anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte fordelingsmetode
- vil som hidtil blive anset som et indkomstskattepligtigt tilskud fra det
overskudsgivende til det underskudsgivende selskab, medmindre overførslen kan
anses som skattefrit udbytte efter SSL § 13, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 3.
Særvilkår for udenlandske datterselskaber
Sambeskattede udenlandske datterselskaber behandles som udgangspunkt efter
samme regler, som gælder for danske datterselskaber.
Dog gælder forskellige regler i relation til 1. fremførsel af underskud
fra før sambeskatningen og 2. skattefordelingsmetoderne, jf. nærmere foran.
Herudover gælder for udenlandske datterselskaber de nedenfor under vilkår
2.6-2.9 anførte særvilkår. * Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International
beskatning) er der desuden indført særlige regler i SEL § 31, stk. 5-9 om
indgangsværdier m.v. i forbindelse med at udenlandske selskaber inddrages
under dansk sambeskatning, se nærmere nedenfor under gennemgangen af vilkår
2.9. *
Vilkår 2.6. og 2.7. Regnskabsmateriale mv.
Det påhviler et dansk moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab
inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen mv.
vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at
resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af
moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenlandske
selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende
bestemmelser.
Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at
det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der
vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det
udenlandske årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter
dansk lovgivning.
Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk,
norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er berettiget
til at kræve et regnskab oversat til dansk.
På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for
ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal
meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.
Såfremt foranstående vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til
sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af
bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende
indkomstår.
Inddragelse af sambeskatning med det pågældende udenlandske selskab skal
kun finde sted, hvor skønsmæssig forhøjelse, nægtelse af fradrag mv. ikke
findes at være tilstrækkeligt.
Inddragelse af sambeskatning skal som hovedregel ske med virkning for det
følgende indkomstår. Har ligningsmyndigheden eksempelvis i 1995 anmodet om
materiale vedrørende indkomstperioden 1. jan. 1994 - 31. dec. 1994, er
hovedreglen således, at sambeskatningen først skal kunne inddrages med
virkning fra den 1. jan. 1995. Kun i særlige grelle tilfælde vil
sambeskatningen kunne inddrages allerede med virkning for det pågældende
indkomstår, hvilket i det i eksemplet anførte tilfælde vil sige fra den 1.
jan. 1994.
Vilkår 2.7. Omregning fra udenlandsk mønt
Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til
kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det én gang
anvendte omregningsprincip skal anvendes også for følgende regnskabsår.
Derimod stilles ikke krav om, at omregningen skal ske efter samme principper
i alle de af sambeskatningen omfattede udenlandske datterselskaber R.R.
1984.237 SM. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab -
opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.
Afskrivninger og nedskrivninger mv. foretages således i det pågældende
lands mønt.
Vilkår 2.8. Forskudsafskrivning
Reglerne i AL afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på
maskiner mv. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk
datterselskab, ligesom reglerne i AL § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om
bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.
Vilkår 2.9. Indgangsværdier
Etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab på et
tidspunkt efter datterselskabets stiftelse medfører, at der skal fastsættes
en indgangsværdi for de afskrivningsberettigede aktiver.
Indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver mv., som de
udenlandske datterselskaber har erhvervet før sambeskatningens indtræden,
fastsættes til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for
sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien omregnes til
kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien
dokumenteret.
De af vilkåret omfattede afskrivningsberettigede aktiver mv. anses i
relation til AL for anskaffet på tidspunktet for sambeskatningens indtræden.
De aktiver, der er omfattet af vilkåret, skal være erhvervet af det
udenlandske datterselskab, inden det inddrages under sambeskatningen. Selvom
de afskrivningsberettigede aktiver i relation til AL anses som anskaffet på
tidspunktet for sambeskatningens indtræden, er der ikke i øvrigt tale om
nogen anskaffelse. Det udenlandske datterselskabs aktiver skal således være
erhvervet af dette, for at afskrivning kan foretages. Det vil sige, at der
ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på det udenlandske
datterselskabs oparbejdede goodwill eller oparbejdede rettigheder. Disse
aktiver er netop ikke erhvervet af datterselskabet, men oparbejdet af
datterselskabet selv.
I T&S Nyt 1993.11.536 (TfS 1993, 294) (BF) fandt Ligningsrådet, at de
oprindelige indgangsværdier fortsat kunne anvendes ved sambeskatningens
indtræden i et tilfælde, hvor 2 hidtil uafhængige - men hver især
sambeskattede koncernselskaber - og et skuffeselskab der havde købt disse,
blev sambeskattede.
Ligningsrådet fandt endvidere, at eventuelle restunderskud i de to
koncernselskaber alene ville kunne fratrækkes i overskud inden for de
selskaber, der var omfattet af hver af de tidligere sambeskatninger.
* Indgangsværdier SEL § 31, stk. 5-9
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (Internation beskatning) er der indført
særlige regler i SEL § 31, stk. 5-9 om indgangsværdier m.v. i forbindelse med
at udenlandske selskaber inddrages under dansk sambeskatning. Bestemmelserne
har virkning fra indkomståret 1995, d.v.s hvis indkomståret 1995 er det
første år, hvor det udenlandske selskab er inddraget under sambeskatning. Er
indkomståret påbegyndt før den 2. november 1994 har ændringen dog først
virkning fra indkomståret 1996.
Hovedregel SEL § 1, stk. 5
Det er alene aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, f.eks. via et fast driftssted her i landet, der skal
værdiansættes.
Som hovedregel anses aktiver og passiver for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Dette medfører, at ejertiden forud for
sambeskatningens indtræden medregnes f.eks. i 3-års-perioden i ABL § 2 og i
bestemmelsen om ejertidsnedslag i EBL § 6.
Aktiver og passiver anses skattemæssigt for anskaffet til handelsværdien
ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk.
6.
SEL § 31, stk. 6
For afskrivningsberettigede aktiver er der særlige regler for fastsættelse
af indgangsværdier.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for
afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af et første
indkomstår inden sambeskatning. Ved denne beregning anvendes de danske
afskrivningsregler på dette tidspunkt.
Den fiktivt nedskrevne værdi udgør således afskrivningssaldoen ved
sambeskatningens indtræden. Hvis en lovbestemmelse foreskriver afskrivninger
på en procentsats af anskaffelsessummen, så anvendes den faktiske
anskaffelsessum i denne beregning. Ved en eventuel senere avancebeskatning
tages udgangspunkt i den oprindelige anskaffelsessum.
Afgørende for om aktiver anses for afskrivningsberettigede er de danske
afskrivningsregler ved begyndelsen af det første indkomstår under
sambeskatning. Som afskrivningsberettigede aktiver anses aktiver, der er
afskrivningsberettigede efter AL, SL og LL. Selvom et aktiv er afskrevet til
nul, og der derfor ikke kan foretages yderligere afskrivninger, anses det
fortsat for at være et afskrivningsberettiget aktiv. Aktiver, der er
nedskrivningsberettigede efter varelagerloven, anses ikke for at være
afskrivningsberettigede.
I beregningen af afskrivninger forud for sambeskatning indgår alle
afskrivninger, der maksimalt kunne foretages efter aktivets levering eller
erhvervelse. Det er således både løbende afskrivninger og
straksafskrivninger, der indgår i beregningen, hvorimod forskudsafskrivninger
ikke indgår. Fradrag, som f.eks. i AL § 21, stk. 2, om fradrag for udgifter
til mindre forbedringer af ejendomme, anses i relation til indgangsværdien
for at være en afskrivning, med den virkning, at udgifterne ikke kan danne
grundlag for senere afskrivninger efter sambeskatningens indtræden.
Hvis handelsværdien er mindre end den faktiske anskaffelsessum afskrevet
maksimalt efter danske regler, jf. ovenfor, anses aktivet i stedet for
anskaffet til handelsværdien på denne tidspunkt. Denne værdi anvendes både
som afskrivningsgrundlag og som grundlag for en eventuel senere
avanceberegning. Denne bestemmelse har navnlig betydning i forhold til
aktiver, hvor værdiforringelsen sker hurtigere end afskrivningstakten, som
f.eks. aktiver omfattet af AL § 2, stk. 8.
Efter danske regler, kan der alene afskrives på goodwill, der er erhvervet
mod vederlag. Goodwill, der er oparbejdet af en virksomhed, er således ikke
et afskrivningsberettiget aktiv. Egen oparbejdet goodwill værdiansættes
således efter hovedreglen, jf. SEL § 31, stk. 5, d.v.s. at den værdiansættes
til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
Nedslagsregler SEL § 31, stk. 7 og 8
Når afskrivningsberettigede aktiver senere afhændes, beskattes genvundne
afskrivninger og eventuelle avancer som udgangspunkt efter de almindelige
regler. Det vil sige, at beskatningen af genvundne afskrivninger tager
udgangspunkt i forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi, og
avancebeskatningen tager udgangspunkt i forskellen mellem afståelsessummen og
den faktiske afskaffelsessum.
Hvis et afskrivningsberettiget aktiv, der er værdiansat til den faktiske
anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler, senere afhændes,
anvendes nedslagsreglerne i SEL § 31, stk. 7 og 8. Disse nedslagsregler
anvendes ikke, hvis det afskrivningsberettigede aktiv ved begyndelsen af det
første regnskabsår under sambeskatningen er værdiansat til handelsværdien på
dette tidspunkt.
I tilfælde, hvor afståelsessummen for et afskrivningsberettiget aktiv er
større end den fiktivt opgjorte indgangsværdi, gives der nedsættelse, jf. SEL
§ 31, stk. 7. Nedsættelsen sikrer, at de afskrivninger, der ved fastsættelsen
af indgangsværdier beregnes for perioden indtil tilflytningstidspunktet, og
som som der ikke er opnået fradrag for, ikke beskattes som genvundne
afskrivninger.
I tilfælde, hvor aktivet ikke indgår på en driftsmiddelsaldo, nedsættes de
genvundne afskrivninger med forskellen mellem afståelsessummen og
indgangsværdien.
Driftsmidler
Ved afståelse af aktiver, der indgår på en afskrivningsberettiget
driftsmiddelsaldo, reduceres driftsmiddelsaldoen med afståelsessummen, jf. AL
§ 2, stk. 3. For sådanne aktiver nedsættes afståelsessummen med forskellen
mellem afståelsessummen og indgangsværdien.
I begge tilfælde kan nedsættelsen ikke overstige de beregnede
afskrivninger for perioden mellem den faktiske anskaffelse og tidspunktet
indtræden af sambeskatning.
Afståelsessum større end den faktiske anskaffelsessum. SEL § 31, stk. 8.
Hvis afståelsessummen for et afskrivningsberettiget aktiv er større end
den faktiske anskaffelsessum, gives der et nedslag.
Nedslaget sikrer, at avancer, der relaterer sig til perioden forud for
indtræden af sambeskatning ikke avancebeskattes ved en senere afståelse af de
pågældende aktiver.
Nedslaget udgør som udgangspunkt forskellen mellem den faktiske
anskaffelsessum og handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
I relation til aktiver, der ikke indgår i en afskrivningsberettiget
driftsmiddelsaldo, er det avancen, der nedsættes, hvorimod det for aktiver,
der indgår på en afskrivningsberettiget driftsmiddelsaldo, er
afståelsessummen der nedsættes.
Nedslaget gives alene, hvis handelsværdien ved begyndelsen af det første
indkomstår under sambeskatningen er højere end den faktiske anskaffelsessum.
I tilfælde, hvor afståelsessummen er lavere end handelsværdien, men dog
højere end anskaffelsessummen, begrænses nedslaget. Det kan maksimalt udgøre
et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og
afståelsessummen.
Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet. SEL § 31, stk. 9
Udgifter, der er afholdt før det første indkomstår under sambeskatningen,
kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, jf. SEL § 31, stk. 9.
Dette medfører en begrænsning i adgangen til frit at periodisere udgifter,
der efter danske regler normalt frit kan periodiseres, som f.eks.
forskningsudgifter, jf. LL § 8B, eller udgifter til markedsundersøgelser, jf.
LL § 8I.
Bestemmelsen medfører, at det ikke er muligt at fremføre underskud fra
perioder, der ligger forud for det første indkomstår under sambeskatningen.
Hvis der forud for sambeskatningens indtrædende har bestået en begrænset
skattepligt, f.eks. på grund af et fast driftssted kan underskud fra dette
stadig fremføres. Tilsvarende gælder udgifter, der frit kan periodiseres,
hvis de f.eks. vedrører et fast driftssted, der har begrundet begrænset
skattepligt forud for indtræden af sambeskatning.
Vilkår 2.10. Meddelelse om ophør af sambeskatning
Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse
herom til bevillingsmyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig
selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.
Vilkåret vedrører den vilkårlige afbrydelse af sambeskatningen, derimod
ikke de tilfælde, hvor den ophører som følge af, at betingelserne ikke
længere er opfyldt.
Vilkår 2.11. Ophør ved datterselskabets likvidation
Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der
ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets
eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode samt eventuelle
uudnyttede underskud fra tidligere år under sambeskatningen kan således
bringes til fradrag efter de almindelige regler, herunder fremføres i medfør
af LL § 15.
Ophør af andre årsager
Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation kan
fremførsel af underskud efter LL § 15 ikke ske i det omfang underskuddene har
været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers
sambeskattede indkomst.
Såfremt et eller flere af de sambeskattede selskaber har haft underskud i
det sidste sambeskatningsår, kan dette underskud således ikke overføres til
det efterfølgende særbeskatningsår i det omfang, hvori det ved opgørelsen af
de sambeskattede selskabers samlede indkomst er modregnet i overskud fra
andre af selskaberne. Hvor flere af de sambeskattede selskaber har haft
underskud, anses modregningen i overskud for at være sket i forhold til de
pågældende selskabers underskudsbeløb.
Med hensyn til overførsel til første særbeskatningsår af underskud fra
tidligere sambeskatningsår forholdes på tilsvarende måde, dog at overførsel
heller ikke kan ske for så vidt angår underskud, som er bragt til fradrag ved
opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst for
tidligere sambeskatningsår.
S.D.5.3 Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt
Under S.D.5.2 er gennemgået de vilkår, som gælder under sambeskatningen,
herunder vilkår i relation til indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber.
Disse vilkår indebærer visse mindre afvigelser fra de almindelige regler,
men som foran anført opgøres de enkelte selskabers indkomst som udgangspunkt
efter de almindelige regler.
Indtægtsposter og fradragsposter
Indtægtsposter og fradragsposter skal placeres i de selskaber, de
vedrører. Er der tale om indtægter eller udgifter i forbindelse med
mellemværender mellem de sambeskattede selskaber, gælder samme principper som
for koncerner, der ikke er sambeskattede.
Samhandel
Ved handel mellem sambeskattede selskaber skal der beregnes normal avance
mv., og praksis om maskeret udbytte og udlodning, jf. herom SF, finder
tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.
Anvendelse af investeringsfondsmidler
Ved overdragelse af aktiver mellem sambeskattede selskaber kan der
foretages forlods afskrivning med investeringsfondsmidler efter de
almindeligt gældende regler. Dog kan investeringsfondshenlæggelser ikke
anvendes til forlods afskrivning på aktiver anskaffet af udenlandske
datterselskaber, jf. S.D.5.2 - vilkår 2.8.
Varelagerlovens § 5
Varelagerlovens § 5 bestemmer, at ophører et selskab, der er hjemmehørende
i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende
moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der
er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste
indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende års
skattepligtige indkomst for moderselskabet.
Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er
foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere
foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den ovennævnte
opgørelse.
Det fradragsberettigede beløb er ikke begrænset til den
varelagernedskrivning, der efter § 5, stk. 1, skal indtægtsføres hos
moderselskabet i året efter sambeskatningens ophør.
Aktieavancer og aktietab
Ved et moderselskabs afståelse af aktier i et sambeskattet datterselskab
behandles fortjeneste og tab efter de almindelige
aktieavancebeskatningsregler. Der vil således kunne opstå fradragsberettiget
tab ved afståelse af aktier i et datterselskab, hvis underskud løbende har
været fratrukket i sambeskatningsindkomsten. Ifølge de gældende
aktieavancebeskatningsregler er adgangen til tabsfradrag ved afståelse af
aktier dog undergivet visse begrænsninger, jf. nærmere S.G.
Såfremt et af sambeskatningen omfattet selskab konstaterer tab ved salg af
aktier, kan dette tab ikke modregnes i gevinst ved salg af aktier, som er
konstateret af et andet af sambeskatningen omfattet selskab. De almindeligt
gældende regler om tabsfradrag forudsætter således, at både aktieavancen og
-tabet er konstateret af samme selskab. Sambeskatningen ændrer ikke ved dette
princip.
S.D.5.4 *Tvungen sambeskatning. SEL § 32
Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International beskatning) er der i SEL
som § 32 indsat en bestemmelse, hvorefter der gennemføres tvungen
sambeskatning med et udenlandsk m.v., hvis det er beliggende i et
lavskatteland, og det hovedsalig driver finansiel virksomhed. Den tvungne
sambeskatning gennemføres ved, at den del af datterselskabets finansielle
indkomst, der svarer til det danske moderselskabs ejerandel, medregnes ved
moderselskabets indkomstopgørelse. Der henvises i øvrigt til cirkulære nr.
183 af 11. dec. 1995 om lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International
beskatning).
SEL § 32 har virkning fra indkomståret 1995. Er indkomståret påbegyndt før
den 2. november 1994 har ændringen dog først virkning fra indkomståret 1996,
jf. § 11, stk. 2 i ændringsloven. Efter § 11, stk. 14 bestemmes, at for
selskaber, som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i SEL § 32 har
bestemmelsen først virkning fra indkomståret 1998. Er indkomståret påbegyndt
før den 2. november 1994 har ændringen dog først virkning fra indkomståret
1999.
Efter SEL § 32, stk. 1, kan visse selskaber og foreninger m.v. omfattes af
bestemmelsen om tvungen sambeskatning. Der drejer sig om selskaber og
foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a, 2b, 3a, 4, 5 og
5b. Det vil sige alle selskaber og foreninger m.v., der er fuldt
skattepligtige efter SEL § 1, med undtagelse af andelsforeninger omfattet af
SEL § 1, stk. 1, nr. 3, investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1,
nr. 5a, og foreninger m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Indenfor en koncern kan det forekomme, at flere danske selskaber, der
indbyrdes har et moder-/datterselskabsforhold, opfylder betingelserne for at
skulle medregne (en anden af) et udenlandske selskabs indkomst. I denne
situation er det alene det danske selskab, der direkte eller indirekte ejer
den største kapitalandel i det udenlandske selskab, der udløser tvungen
sambeskatning, som skal medregne en andel af indtægterne i lavskatteselskabet
ved indkomstopgørelsen.
S.D.5.4.1 Kontrol
Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det enten
direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktiekapitalen eller direkte
eller indirekte råder over mere end 50% af stemmerne.
Det er således uden betydning, om det er moderselskabet selv, der ejer
aktiekapitalen i det pågældende udenlandske datterselskab. Kontrolbetingelsen
kan være opfyldt, selvom der i en koncern er indskudt et eller flere
selskaber mellem moderselskabet og det selskab, der udløser tvungen
sambeskatning.
Kontrol på baggrund af ejerandel
Der foreligger kontrol med et udenlandsk datterselskab (D1) på baggrund af
moderselskabets (M) ejerandel, hvis (M) alene eller i fællesskab med et andet
datterselskab (D2) ejer mere end 50% af aktiekapitalen i D1.
Der skal alene tages hensyn til den del af datterselskabets aktier, som
det ikke selv besidder. Det vil sige, at der skal ses bort fra
datterselskabets egne aktier.
Hvis ikke moderselskabet (M) ejer hele aktiekapitalen i D2, er det kun den
forholdsmæssige del af D2's aktier i D1, der svarer til M's ejerandel af D2,
der skal medregnes.
Det vil sige, at hvis M ejer 80% af aktiekapitalen i D2, og D2 ejer 80% af
aktiekapitalen i D1, så vil M blive anses for at have kontrol med D1 på
baggrund af 64% (80% af 80%) af aktiekapitalen i D1.
Hvis M ejer 70% af aktiekapitalen i D2, og D2 ejer 70% af aktiekapitalen i
D1, så vil M ikke blive anset for at have kontrol med D1 på baggrund af
ejerandel, idet 70% af 70% udgår 49%. I denne situation vil der derimod kunne
være kontrol på baggrund af stemmeretter.
Hvis moderselskabet både direkte og indirekte ejer aktier i D1, skal begge
aktieposter medregnes.
Eksempel: M ejer 25% af aktiekapitalen i D1, og 60% af aktiekapitalen i
D2, der igen ejer 50% af aktiekapitalen i D2.
M vil i denne situation blive anset for at have kontrol med D1, på
baggrund af 55% ejerskab (25% + 60% af 50%.)
Kontrol på baggrund af stemmer
Kontrol på baggrund af stemmeretter foreligger i tilfælde, hvor M enten
alene, gennem kontrollerede selskaber eller sammen med andre kontrollerede
selskaber råder over mere end 50% af stemmerne i D1.
I tilfælde, hvor M besidder stemmeretterne i D1 indirekte, det vil sige
tilfælde, hvor der mellem M og D1 er indskudt et yderligere datterselskab D2,
er det afgørende om M kontrollerer D2, og derved kan bestemme, hvordan D2
anvender sine stemmeretter i D1.
I tilfælde hvor M råder over 70% af stemmerne i D2, og D2 råder over 70%
af stemmerne i D1, så vil M derfor blive anset for at opfylde
kontrolbetingelsen på baggrund af stemmeretter i forhold til D1.
Hvis M både direkte og indirekte besidder stemmeretter i D1, så skal begge
poster medregnes.
Eksempel: M besidder 25% af stemmeretterne i D1, og 50% af stemmeretterne
i D2, der igen besidder 50% af stemmeretterne i D2.
I denne situation besidder M ikke mere end 50% af stemmeretterne i D2, og
M kontrollere derfor ikke D2 på baggrund af stemmeretter. Derfor skal de
stemmeretter, som D2 besidder i D1 ikke medregnes ved vurderingen af, om M
kontrollere D1 på baggrund af stemmer. Det vil sige, at M anses for direkte
eller indirekte af besidde 25% af stemmeretterne i D1.
Hvis eksemplet ændres, således at M besidder 51% af stemmeretterne i D2,
så anses M for at kontrollere D2 på baggrund af stemmeretter. Dette medfører,
at D2's besiddelse af stemmeretter i D1 skal medregnes ved opgørelsen af, om
M direkte eller indirekte besidder mere end 50% af stemmerne i D1. Dette
medfører, at M anses for direkte eller indirekte af besidde 75% (25% + 50%)
af stemmeretterne i D1.
At moderselskabets kontrol beror på stemmerettigheder, har ingen
indflydelse på, hvor stor en andel af datterselskabets indkomst, der skal
medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse. Dette afgøres alene på
baggrund af ejerandele (direkte eller indirekte).
Der skal tages hensyn til alle eventuelle begrænsninger i andre
aktionærers adgang til at anvende stemmeretterne. Hvis der f.eks. er indgået
en aktionæroverenskomst, der begrænser visse aktionærers muligheder for at
udnytte deres stemmeretter, eller hvis stemmeretten knyttet til visse aktier
er suspenderet, skal dette indgå i vurderingen af, om M råder over mere end
50% af stemmerne i D1. Hvis eksempelvis M i henhold til stemmeværdien jf.
D1's vedtægter kun råder over 45% af stemmerne og en eller flere af de øvrige
aktionærer i D1 helt eller delvist via en aktionæroverenskomst har afstået
fra at gøre deres stemmeretter gældende, så vil M blive anset for at have
kontrol med D1. Det er således andelen af aktive stemmeretter, der er
afgørende.
S.D.5.4.2 Udenlandsk selskab m.v.
Det er kontrollen med udenlandske selskaber og foreninger m.v., der kan
medføre, at der gennemføres tvungen sambeskatning.
Det er alle former for selvstændige juridiske personer, der efter danske
regler kvalificeres som selvstændige skattesubjekter, der kan medføre tvungen
sambeskatning.
Et selskab m.v. anses for udenlandsk, hvis det ikke efter danske regler
anses for hjemmehørende her i landet.
Et selskab m.v., der efter interne danske regler anses for hjemmehørende
her i landet, men som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i udlandet, anses også for at være et udenlandsk selskab m.v.
S.D.5.4.3 Finansiel virksomhed
Det er en betingelse, at det udenlandske datterselskab driver virksomhed,
der overvejende er af finansiel karakter.
Indtægterne ved finansiel virksomhed består først og fremmest af
renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid også bestå
af andre former for kapitalafkast. Der kan f.eks. være tale om udbytte,
aktieavancer, kursgevinster på værdipapirer, royalties og indtægter fra
finansiel leasing.
Typeeksempler på selskaber, der driver finansiel virksomhed, er banker,
forsikrings-, finansierings- og investeringsselskaber.
Det er uden betydning, om de finansielle aktiviteter er af aktiv eller
passiv karakter.
Udenlandske selskaber, som udelukkende har til formål at eje aktier i
andre udenlandske selskaber (holdingselskaber), er omfattet af definitionen
på virksomheden af finansiel karakter. Det forhold, at datterselskaberne
driver aktiv erhvervsvirksomhed, kan ikke i sig selv berøve holdingselskabet
status af finansiel virksomhed.
Som udgangspunkt anses et selskabs for overvejende at drive finansiel
virksomhed, hvis mere end 50% af datterselskabets indtægter i en periode
vedr. finansiel virksomhed.
I tvivlssituationer, hvor selskabet har blandede aktiviteter, f.eks. et
selskab, der er et holdingselskab, og som tillige driver ikke-finansiel
erhvervsvirksomhed med svingende indtægter, kan der ses på forholdet mellem
handelsværdien af selskabets aktier i andre selskaber og handelsværdien af
selskabets egne erhvervsmæssige aktiver.
Hvis værdien af aktiver, der er knyttet til finansielle aktiviteter
(herunder aktiebesiddelser), udgør mere end 50% af den samlede værdi af
selskabets aktiver, vil selskabet kunne anses for at være et finansielt
selskab.
S.D.5.4.4 Lavere beskatning end efter danske regler
Tvungen sambeskatning efter selskabsskattelovens § 32 er betinget af
enten, at datterselskabets afkast beskattes væsentligt lavere end efter
danske regler, at datterselskabet har indgået en aftale med det pågældende
lands skattemyndigheder om skattesatsen eller beregningsgrundlaget, eller at
skatten i det pågældende land er fastsat efter, hvor det kontrollerede
selskab er hjemmehørende.
Bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab beskattes væsentligt lavere end
efter danske regler, beror på en konkret ligningsmæssig vurdering. Resultatet
af denne vurdering efter SEL § 32 er ikke nødvendigvis den sammen som de
tilsvarende vurderinger efter SEL § 13, stk. 3, og ABL § 2a, eftersom
bestemmelserne har forskelligt sigte - h.h.v. selskaber, udbytter og
aktieavancer.
Ved bedømmelsen i henhold til SEL § 32 foretages først en generel
vurdering af, om det pågældende skattesystem samlet ligner det danske. Hvis
dette er tilfældet, foretages en konkret vurdering af, om det pågældende
selskab på grund af dets særlige indkomstsammensætning og eventuelle særlige
regler, der afviger fra de danske, beskattes væsentligt lavere end dansk
beskatning.
Normalt vil et udenlandsk selskab blive anset for at være undergivet en
beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, hvis
det beskattes med en procentsats på 25% eller derover. Det er samtidig en
betingelse, at reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke
afskiller sig væsentligt fra de danske. Selskabet må således ikke være
undergivet særlige lempelige regler f.eks. for så vidt angår
indkomstopgørelsen.
Ved vurderingen af selskabsskattesystemer, der bygger på en progressiv
skala, ses der på skalaen i sin helhed, herunder grænserne for procentsatsen.
Et datterselskab undergivet et sådan skattesystem, vil således som
udgangspunkt ikke skifte "status" på grund af svingende indkomster.
Som det fremgår af ovenstående, indgår også andre elementer end
skattesatsen i vurderingen af, om et udenlandsk datterselskab beskattes
væsentligt lavere end efter danske regler.
Eksempelvis anses det for en væsentlig afvigelse, hvis den udenlandske
selskabsbeskatning ikke er en egentlig indkomstbeskatning, men derimod f.eks.
en beskatning i form af afgifter eller lignende, der opkræves uafhængig af
indkomstens størrelse. Tilsvarende gælder for et selskabsskattesystem, hvor
den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af formuen.
En samlet vurdering af et udenlandsk selskabsskattesystem indebærer, at
det ikke kan udelukkes, at et udenlandsk selskabs skatteforhold, som på et
givet tidspunkt kan beregnes til ikke at afvige fra den danske beskatning af
et tilsvarende selskab, dog alligevel ikke kan godkendes, idet det pågældende
selskabsskattesystem er så afgørende forskelligt fra det danske, at det ikke
kan godkendes ud fra en overordnet betragtning.
Ændringer i det udenlandske selskabsskattesystem kan bevirke, at afkast
fra datterselskaber beliggende i de pågældende land herefter anses for
beskattet væsentlig lavere end efter danske regler.
Hvis den generelle vurdering af det pågældende skattesystem fører til, at
det samlet set ligner det danske, foretages en konkret vurdering af
beskatningen af det pågældende selskab.
Denne vurdering bygger på, om selskabets særlige indkomstsammensætning og
eventuelle særlige regler, der afviger fra de danske, gør, at beskatningen af
det pågældende selskab som sådant er væsentligt lavere end dansk beskatning.
Selskabets aktuelle skattebetaling til udlandet er ikke i sig selv
afgørende for, om der er tale om en væsentlig afvigelse fra de danske regler.
Dette skyldes, at den aktuelle skattebetaling kan være påvirket af regler,
der indebærer en udskydelse af skatten i lighed med de danske regler om
f.eks. underskudsfremførsel, afskrivninger, henlæggelser til
investeringsfonds og lignende. Der må således foretages en vurdering af den
forventede beskatning over flere år.
Hvis et udenlandsk datterselskab i et enkelt eller flere år omfattes af
særordninger i det pågældende udlands selskabsskatteregler, som bringer den
samlede skat væsentligt under skatten for et tilsvarende selskab efter danske
regler, vil selskabet ikke kunne godkendes i denne periode.
Ved afgørelsen af, om et finansielt selskab i udlandet skal inddrages
under tvungen sambeskatning, er det afgørende om selskabets finansielle
indtægter vil blive beskatte væsentlig lavere end efter danske regler. Hvis
et holdingselskab i udlandet f.eks. ikke skal beskattes af udbytte fra
datterselskaber (herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst), uagtet at
datterselskaberne ikke eller kun i ringe grad har betalt skat, hvorfor
udbyttet efter danske regler ville være skattepligtigt, vil dette være en
afvigelse fra de danske regler for udbyttebeskatning. Hvis holdingselskaber
ejer væsentlige aktieposter i sådanne lavskattselskaber kan det medføre, at
selskabet samlet set må anses for at være undergivet en beskatning, der i
væsentlig grad afviger fra dansk beskatning.
Aftalt skat m.v. SEL § 32, stk. 2
I visse "lavskattelande" har man med henblik på at tilpasse sig
andre landes værnsregler, indrettet reglerne for udenlandsk ejede selskaber
således, at selskaberne aftaler, hvor meget de vil betale i skat - d.v.s. de
fastsætter selv skatteprocent, beregningsgrundlag m.m. Andre skattelylande
har istedet fastsat interne skatteregler efter, hvor selskabets ejer er
hjemmehørende, således at værnsreglerne i det pågældende land undgås.
Efter SEL § 32, stk. 2, anses afkastet fra datterselskaber, der er
beliggende i sådanne lande, automatisk for at være beskattet væsentlig lavere
end efter danske regler.
Der er to typer selskabsskattesystemer, der rammes af SEL § 32, stk. 2.
For det første rammes skattesystemer, hvor selskabet kan aftale skattens
størrelse med de lokale skattemyndigheder. Dette gælder både, hvis det er
selve skattesatsen, hvis det er skattegrundlaget, eller hvis det er særlige
beregningsmetoder, der kan aftales med skattemyndigheder.
Det er den faktiske udnyttelse af muligheden for at aftale skat med
myndighederne i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, der
kvalificerer til anvendelse af SEL § 32, stk. 2. Det forhold, at
datterselskabet har en filial i et land, med mulighed for at aftale skat,
medfører ikke at datterselskabet omfattet af bestemmelsen.
For det andet rammes skattesystemer, hvor skattereglerne er indrettet
efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende. Det vil sige, at det
pågældende land har forskellige regler alt efter selskabets tilhørsforhold.
Det er underordnet, om det er skattesatsen, beregningsgrundlaget eller
f.eks beregningsreglerne, der er indrettet efter, hvor det kontrollerende
selskab er hjemmehørende.
S.D.5.4.5 Retsvirkninger af tvungen sambeskatning
Tvungen sambeskatning indtræder på det tidspunkt, hvor betingelserne
m.h.t. kontrol med det udenlandske selskab er opfyldt. Tilsvarende ophører
tvungen sambeskatning på det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er
opfyldt.
Er betingelserne for tvungen sambeskatning ikke opfyldt i hele
moderselskabets indkomstår, skal der aflægges perioderegnskab for
datterselskabets virksomhed i den periode, hvor betingelserne er opfyldt.
Ved tvungen sambeskatnings indtræden finder bestemmelserne om
indgangsværdier i SEL § 31, stk. 5-9, anvendelse.
Ved ophør af tvungen sambeskatning får bestemmelsen i LL 33 E om
genbeskatning af fratrukne underskud ikke betydning, da eventuelle underskud
i det tvungne sambeskattede datterselskab ikke kan overføres til
moderselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis reglerne om almindelig
sambeskatning efter SEL § 31 anvendes, jf. SEL § 32, stk. 10.
S.D.5.4.6 Hvordan opgøres indkomsten ?
Hvad angår betaling af skat af den relevante del af det tvungne
sambeskattede datterselskabs indkomst sker denne alene i moderselskabet, idet
den tvungne sambeskatning er regulering af moderselskabets skattepligtige
indkomst. Der opgøres ikke en sambeskatningsindkomst.
Hvis betingelserne for tvungen sambeskatning er opfyldt, så medregnes den
forholdsmæssige del af datterselskabets indkomst, der svarer til
moderselskabets største aktiebesiddelse i den pågældende periode. Det er dog
kun den del af datterselskabet indkomst, der vedrører perioden, hvor
betingelserne for tvunget sambeskatning er til stede. Endelig er det kun den
del af datterselskabets indkomst, der vedrører finansiel virksomhed, der
medregnes ved moderselskabet indkomstopgørelse.
Det er kun den ovenfor beskrevne andel af positive resultater i
datterselskabet, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse.
Eventuelle underskud i datterselskabet kan ikke overføres til moderselskabet.
Et sådan underskud kan alene fremføres til modregning i samme datterselskabs
indkomst i de følgende 5 år.
Det kan ikke opnås nedslag i skatten efter reglerne om udlandslempelse,
jf. SEL § 32, stk. 6.
De regler, der gælder for almindeligt sambeskattede selskabers
indkomstopgørelse, hvad enten der er tale om lovregler eller vilkår fastsat
af Ligningsrådet, gælder som udgangspunkt tilsvarende ved tvungen
sambeskatning med de særlige undtagelser, der er fastsat i SEL § 32.
Bestemmelserne om fradragskonto i SEL § 32, stk. 8 og 9, finder derfor
anvendelse i stedet for sambeskatningsvilkår 2.2. om det såkaldte
udbyttefradrag.
De regler, som Ligningsrådet har fastsat for udfærdigelse af regnskab for
udenlandske selskaber, der opfylder de almindelige betingelser for
sambeskatning, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Det
vil sige, at datterselskabets indkomst opgøres efter danske regler med samme
regnskabsperiode som moderselskabet.
S.D.5.4.7 Hvor stor en andel
Datterselskabets indkomst opgøres over samme periode som moderselskabets
regnskabsår. Hvis moderselskabet ikke ejer samtlige aktier i datterselskabet,
medregnes kun den del af indkomsten i datterselskabet, der forholdsmæssigt
svarer til den af moderselskabet ejede andel af datterselskabet i løbet af
moderselskabets indkomstår. Hvis moderselskabet erhverver eller afhænder
aktier, anvendes den største andel i den pågældende periode.
Hvis ejerandel i selskabet, der udløser tvungen sambeskatning, besiddes
indirekte, eller ejerandelen besiddes ved en kombination af direkte og
indirektebesiddelsen, opgøres ejerandelen efter samme principper som anvendes
ved bedømmelse af om der foreligger kontrol på baggrund af ejerandele.
Sælges alle aktier eller så mange aktier, at moderselskabet ikke
kontrollerer datterselskabet mere, medregnes kun indkomst optjent af
datterselskabet for den periode, hvor moderselskabet havde kontrollen. Hvis
betingelserne for tvungen sambeskatning kun er opfyldt en del af
moderselskabet indkomstår, skal der aflægges et perioderegnskab for den
periode.
S.D.5.4.8 Blandet virksomhed
Det er kun del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører
finansiel virksomhed, der indgår i tvungen sambeskatning. Dette får betydning
i forhold til datterselskaber, der opfylder betingelserne for tvungen
sambeskatning, men som udover finansiel virksomhed tillige driver
produktionsvirksomhed m.v.
Hvis datterselskabet tillige driver virksomhed, der har ikke-finansiel
karakter, foretages der en opdeling, således at det alene er indtægter og
udgifter, der har finansiel karakter, der indgår i den tvungne sambeskatning.
Ved blandet virksomhed anses en del af de samlede finansieringsudgifter
for at vedrøre de ikke-finansielle aktiviteter. I SEL § 32, stk. 3, 4. og 5.
pkt. er der opstillet en beregningsregel for, hvilken del af
finansieringsudgifterne, der skal henføres til de ikke-finansielle
aktiviteter, og hvilken del, der skal henføres til finansielle. Heraf
fremgår, at den del af de samlede finansieringsudgifter, der overstiger en
beregnet forrentning af handelsværdien af datterselskabets ikke-finansielle
aktiver ved periodens begyndelse, anses for at vedrøre de finansielle
indtægter.
Forrentningen sker med procentsatsen, der anvendes som afkastsats i
virksomhedsskatteordningen, jf. VSL § 9. Gennemføres den tvungne
sambeskatning kun en del af indkomståret, nedsættes den beregnede forrentning
forholdsmæssigt.
Periodens begyndelse er enten starten af det pågældende indkomstår, eller
hvis ikke datterselskabet har været undergivet tvungen sambeskatning fra
indkomstårets start, den tvungne sambeskatnings begyndelse.
Eksempel: Et dansk selskab (moderselskabet), med indkomstår der følger
kalenderåret, erhverver den 1. juli år 1 75% af aktierne i et udenlandsk
datterselskab, der opfylder betingelserne for tvungen sambeskatning, og som
har samme indkomstår, som moderselskabet.
Den 1. juli år 1 udgør værdien af datterselskabets samlede aktiver 2.000,
hvoraf de ikke-finansielle aktiver udgår 500. Resultatet excl. finansielle
udgifter for perioden 1. juli til 31. december år 1 udgør 1.000, hvoraf 300
vedr. den ikke-finansielle virksomhed. De finansielle udgifter i samme
periode er 200. Datterselskabets samlede resultat i perioden udgør således
800. Kapitalafkastsatsen i h.t. VSL § 9 er 10% p.a.
For perioden 1. juli til 31. december år 1:
Resultat af finansiel virksomhed
(excl. fin. udg.): 1.000 - 300: 700,00
Finansielle udgifter 200,00
Vedr. ikke finansiel virk-
somhed: 6 mdr./12 mrd. gange
10% af 500 25,00
175,00 175,00
Resultat af finansiel virksomhed 525,00
Moderselskabets største aktiebesiddelse er 75%, hvorefter 75% af 525,00 =
393,75 skal medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse.
S.D.5.4.9 Overførsel og fremførsel af underskud
Underskud i datterselskabet kan ikke overføres til modregning i
moderselskabets eller andre med moderselskabet sambeskattede selskaber.
Underskud kan alene fremføres til fradrag i senere års indkomst optjent af
samme selskab efter LL § 15. Ejes ikke alle aktier, er det kun den del af
underskuddet, der forholdsmæssigt svarer til den største ejerandel i
perioden, der kan fremføres.
Det er uden betydning, om ejerandelen er ændret i den periode, hvor
modregningen senere sker, hvis betingelserne for tvungen sambeskatning i
øvrigt er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, er det blot en anden andel af
datterselskabets resultat, der indgår i den tvungne sambeskatning.
Hvis betingelserne for almindelig sambeskatning er opfyldt og er ansøgning
herom indgivet, er der dog mulighed for at overføre datterselskabet underskud
til modregning i moderselskabets indkomst efter de almindelige regler.
S.D.5.4.10 Fradragskonto
Efter SEL § 32, stk. 8 og 9, føres en fradragskonto, således at der ikke
sker beskatningen af et moderselskabs indtægter i form af udbytter og
aktieavancer fra et datterselskab, i det omfang indtægterne vedrører
overskud, der er beskattet efter reglerne om af tvungen sambeskatning.
Bestemmelserne om fradragskonto finder anvendelse i stedet for det såkalde
"udbyttefradrag", som anvendes ved almindelig sambeskatning efter
SEL § 31.
Hvis moderselskabet selv er skattepligtig af udbytte hidrørende (direkte
eller indirekte) fra det tvunget sambeskattede datterdatterselskab, er
fradraget ikke betinget af, at det indskudte (holding) datterselskab er
sambeskattet med moderselskabet. Hvis derimod moderselskabet er skattefri af
udbyttet, som følge af det indskudte (holding) datterselskab er omfattet af
SEL § 13, stk. 1, kan fradraget overføres til brug for
(holding)datterselskabet, hvis dette er sambeskattet med moderselskabet.
S.D.5.4.11 Lempelse for udenlandsk skat
Der er ikke mulighed for at opnå udlandslempelse for indkomst i et
udenlandsk datterselskab omfattet af tvungen sambeskatning, medmindre
betingelserne for anvendelse af reglerne for om almindelig sambeskatning
efter SEL § 31 er til stede.
Såfremt datterselskabet betaler udenlandsk skat, kan der i lempes for
denne i moderselskabets danske skattetilsvar efter reglerne i LL § 33, stk.
1, jf. stk. 6, d.v.s. efter creditprincippet.
Ejes ikke samtlige aktier, sker nedslaget kun med det beløb, der
forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, som
moderselskabet skal beskattes af.
Er den udenlandske skat beregnet på en regnskabsperiode, der er forskellig
fra moderselskabets, fordeles denne forholdsmæssigt på de måneder, der indgår
i moderselskabets regnskabsperiode. Dette gælder tilsvarende, hvis ikke
betingelserne for tvungen sambeskatning er opfyldt i hele moderselskabets
regnskabsperiode.
Begrænsningen i creditlempelsen efter stk. 6 medfører, at det alene er den
del af de udenlandske skatter, der kan henføres til den finansielle
virksomhed, der danner grundlag for lempelse.
De faktiske forhold er som i eksempel overfor. Datterselskabets resultat
for hele år 1 er 2.400 (d.v.s. 1.600 i 1. halvår og 800 i 2. halvår). Heraf
er der betalt 240 i skat i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Andel der kan henføres til perioden:
Resultatet 1. juli - 31. december / resultat i hele år 1: 800/2400.
Andel, der kan henføres til finansiel virksomhed:
Resultat vedr. finansiel virksomhed / samlet resultat: 550,00/800,00.
Højeste ejerandel i perioden: 75%,
Creditlempelse:
(800/2400) X 550/800) X 75% X 240 = 41,25, dog maksimalt den danske skat,
der forholdsmæssigt falder på datterselskabets indkomst, d.v.s. 34% X 393,75
= 133,88. Creditlempelsen udgør herefter 41,25.
S.D.5.4.12 Samspil med almindelig sambeskatning
I det omfang de almindelige betingelser for sambeskatning er opfyldt,
finder disse regler anvendelse i stedet. Det er dog en forudsætning, at der
ansøges om sambeskatning indenfor de almindelige frister.
Undtaget er dog bestemmelserne om fradragskonto i selskabsskattelovens §
32, stk. 8 og 9. Hvis frivillig sambeskatning vælges, finder disse regler
anvendelse i stedet for sambeskatningsvilkåret om udbyttefradrag, SEL § 13,
stk. 3, og § 17, stk. 2, jf. SEL § 32, stk. 10, modsætnignsvis.
Efter reglerne om almindelig sambeskatning, kan en sambeskatning ikke
genoptages, hvis datterselskabet en gang er udtrådt. Tilsvarende gælder,
selvom datterselskabet opfylder betingelserne for tvungen sambeskatning. Hvis
et datterselskab derimod tidligere har været omfattet af tvungen
sambeskatning uden reglerne om frivillig sambeskatning har været anvendt, så
er datterselskabets muligheder for senere at blive omfattet af almindelig
sambeskatning ikke begrænset.
Ved sambeskatning efter de almindelige regler medregnes hele
datterselskabet indkomst - også indkomst fra produktionsvirksomhed - ligesom
eventuelt underskud fra datterselskabet kan overføres til modregning i
sambeskatningsindkomsten. Hvis datterselskabet driver f.eks. aktiv bank og
forsikringsvirksomhed, er der ligeledes mulighed for udlandslempelse.
I tilfælde, hvor betingelserne for tvunget sambeskatning er opfyldt, og
hvor sambeskatning foregår efter reglerne for almindelig sambeskatning, vil
en konkurs efter reglerne i konkursskatteloven medfører, at den almindelige
sambeskatning ophører, hvorfor reglerne for almindelig sambeskatning ophører,
hvorfor reglerne for almindelig sambeskatning afløses af reglerne for tvunget
sambeskatning. Tvungen sambeskatning ophører ikke ved hverken det udenlandske
datterselskabs eller moderselskabets konkurs.
Ved tvungen sambeskatning medregnes den relevante del af indkomsten fra
datterselskabet ved moderselskabets indkomstopgørelse. Er moderselskabet
sambeskattet med andre selskaber, påvirker det tvungne sambeskattede
datterselskab alene den almindelig sambeskatning ved, at (en del af)
indkomsten fra det pågældende datterselskab medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse forud for beregningen af den skattemæssige konsekvenser af
den almindelige sambeskatning.
Når et udenlandsk datterselskab udtræder af almindelig sambeskatning
finder LL § 33E anvendelse. Efter denne bestemmelse sker der genbeskatning af
datterselskabets nettounderskud fra hele sambeskatningsperioden, dels ved
udtræden og dels efterhånden, som moderselskabet oppebærer udbytter m.v. fra
datterselskabet. I det omfang et udenlandsk datterselskab, der er udtrådt af
almindelig sambeskatning, er omfattet af tvungen sambeskatning, så fragår den
del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved moderselskabets
indkomstopgørelse, genbeskatningssaldoen i LL § 33E.
Udenlandske selskaber, der omfattes af tvungen sambeskatning, er ligeledes
omfattet af ABL § 2a.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008