Brugsret til bestemte afgrænsede dele af en ejendom.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Brugsret til bestemte afgrænsede dele af en
ejendom.
I et brev af 15-8-1978, j.nr.77.175, har De bedt direktoratet om en
udtalelse om, hvorvidt det vil være i strid med udstykningslovens § 1, stk.
1, at der for ejendommen matr.nr. 21r Nyby by og sogn, som er opdelt i
ejerlejligheder, fastsættes bestemmelser, som sikrer de enkelte ejere en ikke
tidsbegrænset, eksklusiv ret til benyttelse af bestemte, afgrænsede dele af
fællesarealet. De har således foreslået, at der i vedtægten for
ejerforeningen fastsættes ikke tidsbegrænsede bestemmelser om, at de enkelte
ejere har vedligeholdelsespligt til bestemte arealer, samt bestemmelser som
forbyder færdsel og ophold på det pågældende areal for andre end den, som har
vedligeholdelsespligten.
Med et brev af 31-8-1978 har Deres datter, Bodil, som ejer en
ejerlejlighed i den nævnte ejendom, indsendt nogle yderligere argumenter for,
at sådanne rettigheder bør kunne stiftes og har bedt direktoratet udtale sig
om følgende 3 muligheder, hvori også Deres spørgsmål er indeholdt:
1) muligheden for at give approbation til den ved salget af
ejerlejlighederne stiftede stedsevarende fordeling af den indbyrdes brugsret
til haven (jf. skødernes ordlyd) evt. med klausuler, således at de
interesser, udstykningsloven værner, ikke krænkes.
2) Subsidiært om muligheden for at give approbation til indbyrdes
stedsevarende færdselsregulering (jr. ordlyden af vedtægten), evt. med
hjemmel i udstykningslovens § 11c, i.f., ordene »anden begrænset
udnyttelse«.
3) Mere subsidiært om muligheden for at give approbation til direkte
udstykning af haven til de respektive ejerlejligheder svarende til de
stiftede brugsrettigheder (eventuelt med klausul om, at ejendommens
grundstykke med hensyn til udnyttelse dog skal betragtes som een parcel).
I denne anledning skal man meddele følgende:
-Ad 1. Som det blandt andet fremgår af kendelsen U 1978.331 H. er
Læs alt
udstykningslovens § 1, stk. 1 til hinder for, at der foretages opdeling af
fællesarealet ved ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, således at de
enkelte ejere får brugsret til bestemte afgrænsede dele af dette for et
længere tidsrum end 10 år. Bestemmelsen anses derimod ikke for at være til
hinder for stiftelse og tinglysning af lejemål eller brugsforhold, som i
mangel af opsigelse kan fortsætte for et længere tidsrum end 10 år, når blot
ingen af parterne er bundet for mere end 10 år ad gangen.
Det bemærkes i denne forbindelse, at den omstændighed, at de indgåede
aftaler om opdeling af fællesarealet er i strid med udstykningsloven, ikke
fører til, at de indgåede aftaler uden videre er ugyldige mellem parterne,
idet udstykningslovens § 1, stk. 1, er en ordensbestemmelse, som først og
fremmest vedrører forholdet til det offentlige, jf. Tolstrup,
»Landboret«, 3.udgave, side 84-86.
-Ad 2. Efter direktoratets opfattelse vil det være i strid med eller en
omgåelse af udstykningsloven, hvis man - som foreslået af Dem,
fastsætter ikke tidsbegrænsede bestemmelser om vedligeholdelsespligt for
de enkelte ejere samt bestemmelser, der forbyder andre at færdes på arealet,
da sådanne forhold i realiteten vil svare til, at de pågældende får brugsret
til arealet. Forholdet vil heller ikke kunne henføres under
undtagelsesbestemmelsen i lovens § 11 C, stk. 3, om anden begrænset
udnyttelse af en ejendom, da man ved at fastsætte de foreslåede bestemmelser
om vedligeholdelsespligt og adgangsforbud giver brugeren adgang til en
almindelig råden over arealet, og den nævnte bestemmelse kun tager sigte på
servitutter samt brugsrettigheder over helt ubetydelige arealer.
Baggrunden for, at direktoratet anser det for at være i strid med
udstykningslovens § 1, at der etableres ikke tidsbegrænsede brugsrettigheder,
eksklusive benyttelsesrettigheder, dispositionsrettigheder o.s.v. for de
enkelte ejerlejlighedsejere til dele af fællesarealet ved
ejerlejlighedsejendomme, er, at disse forhold strider mod de ordensmæssige
hensyn, som bestemmelsen værner, samt indebærer en mulighed for at omgå de
bebyggelsesregulerende bestemmelser, som påses overholdt i medfør at
udstykningslovens § 2. Ved at fastsætte stedsevarende bestemmelser om
brugsret til dele af fællesarealet ville det således f.eks. i forbindelse med
opdeling af rækkehuse i ejerlejligheder være muligt at etablere forhold, hvor
de enkelte ejerlejligheder med tilhørende areal fremtræder som selvstændige
ejendomme, der kunne registreres matrikulært, men ikke ville blive det.
Endvidere vil en sådan opdeling ikke være omfattet af de
kontrolforanstaltninger, der ved matrikulære udstykninger skal sikre, at den
bebyggelsesregulerende lovgivning overholdes, jf. udstykningslovens § 2 og
cirkulære nr.43 af 18-2-1977 om udstykningskontrol. Endelig kan private
servitutter om f.eks. udstykningsforbud eller mindste grundstørrelse tænkes
omgået ved, at man på en grund opfører flere ejerlejligheder, der tildeles en
stedsevarende brugsret til arealer, som er mindre end den fastsatte
mindstegrundstørrelse, og derved opnår flere beboelser på det givne areal end
tilsigtet med servitutten.
Det vil således være i strid med udstykningslovens § 1, stk. 1, at
fastsætte bestemmelser om sådanne brugsrettigheder til fællesarealer, og
direktoratet har ikke - som antaget i brevet fra Bodil Hansen - hjemmel til
at give approbation på den ved salget af ejerlejligheden stiftede
stedsevarende brugsret eller på bestemmelser om færdselsregulering.
-Ad 3. Derimod kan direktoratet tiltræde, at aftalerne om brugsret om
muligt lovliggøres ved, at de enkelte lodder af haven udstykkes med eget
matrikelnummer. Lodderne vil fortsat kunne tilhøre ejerne i fællesskab, med
de vil ikke kunne noteres som en samlet fast ejendom, da forholdene i så fald
fortsat vil være i strid med udstykningslovens § 1, stk. 1, jf. bestemmelsens
2.stykke. Det er naturligvis en forudsætning for, at en udstykning kan
godkendes, at der kan opnås de nødvendige tilladelser fra kommunalbestyrelse
og eventuelle andre myndigheder i relation til den bebyggelsesregulerende
lovgivning m.v. jf. udstykningslovens § 2 og cirkulære om udstykningskontrol.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2019. — „EVN Bulgaria Toplofikatsia“ EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova og „Toplofikatsia Sofia“ EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov. EU-domme · 5. december 2019
- En landinspektør forestår en udstykning uden tilstrækkelig sikkerhed for, at adgangsforholdene til parcellen var i orden. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Dokumentation for at privat vej over et matr.nr. også kan bruges som adgangsvej til et andet matr.nr., der sammenlægges med det første. Retsinformation · 24. september 1997
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2019. — Brian Andrew Kerr mod Pavlo Postnov og Natalia Postnova. EU-domme · 8. maj 2019
- Vejledning om udstykningskravet Retsinformation · 10. juli 2010
- Cirkulære om ejerlejligheder og om boligfællesskaber. Retsinformation · 25. august 1977