Spring til indhold

Retsinformation

Brugsret til bestemte afgrænsede dele af en ejendom.

UDT nr 4045 af 06/10/1978UdtalelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Brugsret til bestemte afgrænsede dele af en

ejendom.

I et brev af 15-8-1978, j.nr.77.175, har De bedt direktoratet om en

udtalelse om, hvorvidt det vil være i strid med udstykningslovens § 1, stk.

1, at der for ejendommen matr.nr. 21r Nyby by og sogn, som er opdelt i

ejerlejligheder, fastsættes bestemmelser, som sikrer de enkelte ejere en ikke

tidsbegrænset, eksklusiv ret til benyttelse af bestemte, afgrænsede dele af

fællesarealet. De har således foreslået, at der i vedtægten for

ejerforeningen fastsættes ikke tidsbegrænsede bestemmelser om, at de enkelte

ejere har vedligeholdelsespligt til bestemte arealer, samt bestemmelser som

forbyder færdsel og ophold på det pågældende areal for andre end den, som har

vedligeholdelsespligten.

Med et brev af 31-8-1978 har Deres datter, Bodil, som ejer en

ejerlejlighed i den nævnte ejendom, indsendt nogle yderligere argumenter for,

at sådanne rettigheder bør kunne stiftes og har bedt direktoratet udtale sig

om følgende 3 muligheder, hvori også Deres spørgsmål er indeholdt:

1) muligheden for at give approbation til den ved salget af

ejerlejlighederne stiftede stedsevarende fordeling af den indbyrdes brugsret

til haven (jf. skødernes ordlyd) evt. med klausuler, således at de

interesser, udstykningsloven værner, ikke krænkes.

2) Subsidiært om muligheden for at give approbation til indbyrdes

stedsevarende færdselsregulering (jr. ordlyden af vedtægten), evt. med

hjemmel i udstykningslovens § 11c, i.f., ordene »anden begrænset

udnyttelse«.

3) Mere subsidiært om muligheden for at give approbation til direkte

udstykning af haven til de respektive ejerlejligheder svarende til de

stiftede brugsrettigheder (eventuelt med klausul om, at ejendommens

grundstykke med hensyn til udnyttelse dog skal betragtes som een parcel).

I denne anledning skal man meddele følgende:

-Ad 1. Som det blandt andet fremgår af kendelsen U 1978.331 H. er

Læs alt

udstykningslovens § 1, stk. 1 til hinder for, at der foretages opdeling af

fællesarealet ved ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, således at de

enkelte ejere får brugsret til bestemte afgrænsede dele af dette for et

længere tidsrum end 10 år. Bestemmelsen anses derimod ikke for at være til

hinder for stiftelse og tinglysning af lejemål eller brugsforhold, som i

mangel af opsigelse kan fortsætte for et længere tidsrum end 10 år, når blot

ingen af parterne er bundet for mere end 10 år ad gangen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den omstændighed, at de indgåede

aftaler om opdeling af fællesarealet er i strid med udstykningsloven, ikke

fører til, at de indgåede aftaler uden videre er ugyldige mellem parterne,

idet udstykningslovens § 1, stk. 1, er en ordensbestemmelse, som først og

fremmest vedrører forholdet til det offentlige, jf. Tolstrup,

»Landboret«, 3.udgave, side 84-86.

-Ad 2. Efter direktoratets opfattelse vil det være i strid med eller en

omgåelse af udstykningsloven, hvis man - som foreslået af Dem,

fastsætter ikke tidsbegrænsede bestemmelser om vedligeholdelsespligt for

de enkelte ejere samt bestemmelser, der forbyder andre at færdes på arealet,

da sådanne forhold i realiteten vil svare til, at de pågældende får brugsret

til arealet. Forholdet vil heller ikke kunne henføres under

undtagelsesbestemmelsen i lovens § 11 C, stk. 3, om anden begrænset

udnyttelse af en ejendom, da man ved at fastsætte de foreslåede bestemmelser

om vedligeholdelsespligt og adgangsforbud giver brugeren adgang til en

almindelig råden over arealet, og den nævnte bestemmelse kun tager sigte på

servitutter samt brugsrettigheder over helt ubetydelige arealer.

Baggrunden for, at direktoratet anser det for at være i strid med

udstykningslovens § 1, at der etableres ikke tidsbegrænsede brugsrettigheder,

eksklusive benyttelsesrettigheder, dispositionsrettigheder o.s.v. for de

enkelte ejerlejlighedsejere til dele af fællesarealet ved

ejerlejlighedsejendomme, er, at disse forhold strider mod de ordensmæssige

hensyn, som bestemmelsen værner, samt indebærer en mulighed for at omgå de

bebyggelsesregulerende bestemmelser, som påses overholdt i medfør at

udstykningslovens § 2. Ved at fastsætte stedsevarende bestemmelser om

brugsret til dele af fællesarealet ville det således f.eks. i forbindelse med

opdeling af rækkehuse i ejerlejligheder være muligt at etablere forhold, hvor

de enkelte ejerlejligheder med tilhørende areal fremtræder som selvstændige

ejendomme, der kunne registreres matrikulært, men ikke ville blive det.

Endvidere vil en sådan opdeling ikke være omfattet af de

kontrolforanstaltninger, der ved matrikulære udstykninger skal sikre, at den

bebyggelsesregulerende lovgivning overholdes, jf. udstykningslovens § 2 og

cirkulære nr.43 af 18-2-1977 om udstykningskontrol. Endelig kan private

servitutter om f.eks. udstykningsforbud eller mindste grundstørrelse tænkes

omgået ved, at man på en grund opfører flere ejerlejligheder, der tildeles en

stedsevarende brugsret til arealer, som er mindre end den fastsatte

mindstegrundstørrelse, og derved opnår flere beboelser på det givne areal end

tilsigtet med servitutten.

Det vil således være i strid med udstykningslovens § 1, stk. 1, at

fastsætte bestemmelser om sådanne brugsrettigheder til fællesarealer, og

direktoratet har ikke - som antaget i brevet fra Bodil Hansen - hjemmel til

at give approbation på den ved salget af ejerlejligheden stiftede

stedsevarende brugsret eller på bestemmelser om færdselsregulering.

-Ad 3. Derimod kan direktoratet tiltræde, at aftalerne om brugsret om

muligt lovliggøres ved, at de enkelte lodder af haven udstykkes med eget

matrikelnummer. Lodderne vil fortsat kunne tilhøre ejerne i fællesskab, med

de vil ikke kunne noteres som en samlet fast ejendom, da forholdene i så fald

fortsat vil være i strid med udstykningslovens § 1, stk. 1, jf. bestemmelsens

2.stykke. Det er naturligvis en forudsætning for, at en udstykning kan

godkendes, at der kan opnås de nødvendige tilladelser fra kommunalbestyrelse

og eventuelle andre myndigheder i relation til den bebyggelsesregulerende

lovgivning m.v. jf. udstykningslovens § 2 og cirkulære om udstykningskontrol.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter