Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om tidsforbrug på montagearbejde udført i England(* 1)

KEN nr 4085 af 16/12/1991Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tvist om tidsforbrug på montagearbejde udført i

England(* 1)

K E N D E L S E

i

voldgiftssag C 3214

K

mod

A A/S.

Imellem klageren K, og indklagede, A A/S, er der opstået uoverensstemmelse

om betaling for montagearbejde, som klageren udførte for indklagede i x-land

fra november 1989 til den 22.-23. februar 1990, hvor klageren afmandede og

forlod arbejdspladsen. Arbejdet skulle honoreres efter timeforbrug for de

montører, klageren stillede til rådighed, og tvisten drejer sig i første

række om, hvorvidt det debiterede timetal er for højt i forhold til det

udførte arbejde. Endvidere indgår i sagen spørgsmål om reduktion af klagerens

krav på grund af mangler og et modkrav fra indklagede vedrørende dækning af

merudgifter, som hævdes påført indklagede i forbindelse med, at klageren

forlod arbejdspladsen.

Sagen er ved klageskrift af 29. juni 1990 indbragt for en voldgiftsret

nedsat i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten

for Bygge- og Anlægsvirksomhed«. Voldgiftsretten har bestået af

civilingeniør Bo Andersen, civilingeniør Niels Steen Steensen og

højesteretsdommer Mogens Hornslet med sidstnævnte som retsformand.

Klageren har nedlagt følgende påstande:

1. Indklagede tilpligtes at betale klageren et beløb stort 393.717,19 kr.

med renter svarende til 2% pr. måned fra den 23. marts 1990, til betaling

sker.

2. Indklagede tilpligtes at betale klageren renter af 373.401,98 kr. med

renter svarende til 2% pr. måned fra den 27. februar 1990 til den 23. marts

1990 samt renter af 414.033,84 kr. svarende til 2% pr. måned fra den 12.

Læs alt

marts 1990 til den 23. marts 1990.

3. Subsidiært påstås indklagede tilpligtet at betale et mindre beløb efter

rettens skøn.

Indklagede har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

1. Frifindelse.

2. K tilpligtes at betale 216.161,07 kr. med renter i henhold til

renteloven af 83.108,07 kr. fra den 29. november 1990 og af 133.053,00 kr.

fra den 1. november 1990, alt til betaling sker.

Subsidiært:

Overfor klagerens påstand:

Betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

Overfor indklagedes selvstændige påstand har klageren påstået frifindelse.

Om påstandene bemærkes:

De i klagerens påstand 1 nævnte 393.717,19 kr. udgør summen af to

fakturaer udstedt henholdsvis den 12. februar 1990 på 373.401,98 kr. og den

25. februar 1990 på 414.033,84 kr. (i alt 787.435,82 kr.) med fradrag af

halvdelen - 393.717,19 kr. - som indklagede betalte den 23. marts 1990 mod en

bankgaranti, der senere er frigivet. Der kræves renter ved påstand 1 og 2 fra

forfaldsdagen ifølge parternes aftale - 14 dage efter fakturadatoerne - og

indtil betalingen.

Påstandsbeløbet 216.161,07 kr. i indklagedes principale påstand 2

fremkommer på den måde, at indklagede mener at have et krav mod klageren på

512.253,98 kr. for 1031 timer, som klageren ifølge nedennævnte skønserklæring

har debiteret for meget, 599 timer for arbejde udført af indklagedes montører

under klagerens opstart og 680 timer for mangelsafhjælpning. Hertil kommer

afholdte skønsomkostninger 27.700 kr. og 69.925 kr. i meromkostninger ved

indklagedes overtagelse af pladsen i x-land (flybilletter). Påstandsbeløbet

er summen af de nævnte beløb, i alt 609.878,98 kr., med fradrag af de

393.717,19 kr. som nævnt i klagerens påstand 1.

Sagen har været genstand for mundtlig forhandling den 28. november 1991,

hvor der til belysning af sagen blev gennemgået et omfattende bilagsmateriale

og foretaget indgående afhøringer af en række personer - for klageren

direktør K, og montør B, smed C og montør D og for indklagede projektleder E

og ingeniør F - Endviere blev der foretaget afhjemling af skønsmanden,

montagechef G. I det følgende refereres fra bilagsmaterialet alene

skønserklæringen af 23. april 1990 og af bevisførelsen iøvrigt kun det

væsentligste af de afgivne forklaringer.

I den nævnte skønserklæring har skønsmanden besvaret en række spørgsmål

således:

»Spørgsmål 1.

Udfra tegningsmaterialet bedes det rimelige antal montagetimer ved det

samlede arbejde vurderet.

Svar 1.

Det samlede arbejde er udregnet og vurderet til montagetimer i alt 5.670.

N.B.

Ved vurdering af montagetimer er området på 4. sal mellem linie 9 - 10 og

A - D ikke medregnet, da det tilsendte materiale ikke præciserer omfang (se

tegning 7.091).

Der er ved vurdering af det samlede arbejde medregnet de vanskelige

aflæsningsforhold samt transport i huset.

Spørgsmål 2.

Udfra tegningsmaterialet bedes det rimelige antal montagetimer på den del

af arbejde, som K ifølge stadeopgørelsen har udført, vurderet.

Svar 2.

Udført arbejde iflg. stadeopgørelse udregnet og vurderet til: Montagetimer

i alt 4.002.

N.B.

Ved stadeopgørelse forstås - at det med rødt mærkede (på tilsendte

tegninger) som ikke monteret.

.....................................................................

Spørgsmål 4.

Overstiger det af K debiterede timetal det ifølge en tilbudsudregning

rimelige timetal for det ifølge stadeopgørelsen af K udførte arbejde? I givet

fald ønskes størrelsen angivet.

Svar 4.

K debiterede timetal for brugte timer efter faktura i alt 5.033

Udført arbejde, udregnet og vurderet ifølge stade-

opgørlse i alt 4.002

-----------

1.031 -----

N.B.

Der er ved besvarelsen af spørgsmål 4 ikke medregnet de ændringer og

ekstraarbejder som er oplyst i redegørelse over ekstraarbejder dateret 9.

april 1990 fremsendt af advokat H.

Spørgsmål 5.

Kan skønsmanden bekræfte tilstedeværelsen af de enkelte mangler, der

nævnes i mangelfortegnelsen af 23. marts 1990?

Svar 5.

Se bemærkninger/besvarelse til mangelliste/mangelfortegnelse.

Spørgsmål 6.

Hvad koster udbedringen af de mangler, hvis tilstedeværelse bekræftes?

Svar 6.

Kan p.t. ikke besvares da omfanget ikke kendes, se bemærkninger/besvarelse

til mangelliste/mangelfortegnelse.

Bemærkninger til mangelliste (mangelfortegnelse):

1) Ventilatorhus stærkt opvarmet efter påsvejsning af stuts for

el-klemkasse.

K har anvendt gas og ilt til svejsningen.

Bem.: En noget uprofessionel handling som kan give problemer ved

aflevering. En evt. skade på ventilator, kan ikke konstateres før ventilator

er i drift.

2) Kanaler monteret forkert ved hovedindgang ca. 1 m.

Bem.: Montage tegn. 7.053 mangler placeringsmål. Så det giver stor chance

for forkert montage.

3) Trykfordelingsbokse monteret forkert i lodret og vandret plan.

Bem.: Alle trykfordelingsboxe monteret som vist på vedlagte skitse 1.

Skal ændres til position som vist på vedlagte skitse 2.

Montagetid til ændring 1,5 time pr. box.

4) Uisolerede kanaler utætte.

Bem.: Ved visuel gennemgang af den udførte montage kunne der ikke

konstateres direkte utætheder, men en del steder mangelfuld

»Sealing« (lim).

Omfanget af utætheden kan ikke konstateres før der kommer luft på

anlægget.

Almindeligvis skal ventilationsanlægs tæthed prøves i et omfang, der giver

rimelig sikkerhed for, at anlægget opfylder de nødvendige tæthedskrav.

Endvidere bør tæthedsprøverne udføres på så tidligt et tidspunkt at det er

muligt at udbedre konstaterede lækager uden større bygningsmæssige indgreb.

På byggepladsen y er arbejdet så langt fremme at en egentlig lækagemåling

af anlægget ville forsinke færdiggørelsen af byggeriet.

Såfremt der konstateres utætheder når anlægget kommer i drift, vil det

medføre betydelige bygningsmæssige indgreb og kan derfor først prissættes når

omfanget kendes.

5) Isolerede kanaler utætte.

Bem.: Som punkt 4.

6) Kanaler kolliderer med lysarmaturer.

Bem.: Kanaler er ikke monteret som anvist på montagetegn. men flyttet for

ikke at kollidere med kabelbakke.

Iflg. overmontør I (A) er der truffet anden foranstaltning, således at

kanalen kan blive liggende.

Der er efter skønsmandens vurdering to væsentlige årsager til de opståede

problemer ved ventilationsentreprisen på y.

Årsag nr. 1:

Firmaet K har påtaget sig en opgave de ikke mandskabsmæssigt har kapacitet

til og har derfor i nogen omfang brugt urutineret mandskab.

Begrundelsen herfor er de fejl som blev konstateret ved gennemgang på

stedet (placering af brandspjæld - påklip af tude - placering af

trykfordelingsbokse - materiale rodsvejsning på ventilator).

Årsag nr. 2:

Tegningsmaterialet som er udleveret til K fra A som montagetegning er i

nogen grad mangelfuld og ikke velegnet til urutineret mandskab uden daglig

tilsyn ig kvalitetskontrol.'

Skønsmanden har under den mundtlige forhandling vedstået sin nævnte

erklæring samt en skrivelse af 9. maj 1990 om timeforbrug ved ekstraarbejder

(sagens bilag 15) og har bl.a. yderligere forklaret, at han ikke ved

beregningen af timetallet 4.002 i skønserklæringen for det af klageren

udførte arbejde har regnet med rejsetid Danmark-x-land retur for klagerens

montører. Med hensyn til timetal for udførte ekstraarbejder var der under

skønsforretningen i z-by enighed om, at der var ekstraarbejder, som der ville

fremkomme nærmere oplysninger om. Skønsmandens skrivelse af 9. maj 1990 om

timeforbruget (sagens bilag 15) bygger på oplysninger modtaget fra klageren

(bilag J smh. m. bilag L), men - selvsagt - ikke på indklagedes kommentarer i

skrivelse af 16. maj 1990 (bilag N). Skønsmanden finder, at

tegningsmaterialet til brug for monteringen i al almindelighed var

mangelfuldt. Sagen havde en vis sværhedsgrad. Hvis man havde en

»pladsleder«, ville det være ham, der »stod for det«. Det

har man på pladser af en vis størrelse, og dette var en plads af »en vis

størrelse«.

Direktør K har bl.a. forklaret, at hans montør, B den 18. december 1989

lavede et oplæg til en aftale mellem klageren og indklagede, hvorefter

klageren for et månedligt honorar på 20.000 kr. ex moms var »lejet til

at varetage management af Ventilationsentreprisen på J, æ-gade, z-by«

(bilag 8). Baggrunden herfor var, at det havde været svært at få fat i

materialer, og det var umuligt at få fat i indklagedes folk, der kun sjældent

kom på pladsen. Der var ingen ledelse overhovedet fra indklagedes side, og

klageren måtte ikke selv bestille materialer. Indklagede ville ikke acceptere

aftalen, men det kunne man jo ikke gøre noget ved. Under et møde i z-by den

21. februar 1990 med F fra indklagede tilkendegav klageren, at de forfaldne

fakturaer skulle betales i overensstemmelse med parternes aftale og ikke -

som hidtil - for sent. En faktura på 373.401,98 kr. udstedt den 12. februar

1990 skulle således betales den 26. februar 1990. Under en telefonsamtale med

L fra indklagede fik man en klar aftale om, at indklagede straks ville

telefaxe en bekræftelse herpå. I modsat fald ville klageren afmande pladsen.

Han har bestemt ikke givet kredit til den 1. marts 1990, som det fremgår af

L's brev/telefax afsendt den 22. februar 1990 (klokken 19,39) (sagens bilag

11). Da man ikke modtog den lovede bekræftelse, rejste han den 23. februar

1990 efter at have afmandet pladsen.

Montør B har bl.a. forklaret om baggrunden for oplægget til

managementaftale af 18. deember 1989, at der var lange perioder, hvor det

ikke var muligt at få kontakt med nogen af indklagedes folk, og han syntes

»det var for mange penge, når det ikke fungerede«. Indklagedes

montører lavede ikke noget, og tegningsmaterialet var mangelfuldt, idet der

var divergenser i forhold til de faktiske forhold. Efter julen 1989 manglede

man »dagligt« materialer. Ved materialemangel måtte man så skifte

til andre steder i bygningen, hvor der var noget at arbejde med. Det var

meget uhensigtsmæssigt. Tæthedsprøver har aldrig været drøftet med

indklagedes folk, og man havde heller intet grej til at foretage sådanne

prøver.

N og montør D har på tilsvarende måde forklaret om vanskeligheder på

pladsen navnlig på grund af uhensigtsmæssige arbejdsskift - skift af etage -

ved hyppigt forekommende materialemangel.

Projektleder E, der var entrepriseleder i z-by for indklagede, har bl.a.

forklaret, at han, der boede i x-land fra 1. oktober 1989 til 1. januar 1990,

men derefter var i Danmark, kom på pladsen efter behov i gennemsnit to gange

ugentlig i forbindelse med byggemøder. Efter den 1. januar 1990 overtog en

anden ansat hos indklagede - M tilsynet. M kunne man ringe til pr.

biltelefon, og enten kunne han svare selv eller kontakte indklagede i

Danmark. Med hensyn til materialemangel mener han kun, der var tale om

»restordreproblemer«. Arbejdspladsen virkede rodet som enhver

arbejdsplads i z-by. Han har ikke bemærket klagerens folk som særlig rodede

men heller ikke som særlige ordensmennesker. Han mener, tegningerne hverken

var specielt mangelfulde eller specielt gode. Han havde ikke noget specielt

at udsætte på de folk fra klageren, han traf før julen 1989.

Ingeniør F har bl.a. forklaret, at han ca. 1. januar 1990 blev ansat hos

indklagede som afdelingsingeniør. Han har været beskæftiget med ventilation,

siden han var 7 år. Den 14. eller 15. februar 1990 var han første gang på

pladsen i æ-gade, hvor der på det tidspunkt var 16 montører. Han kunne ikke

få timeforbruget til at stemme, men besøget havde ellers nærmest karakter af

»sightseeing«. Den 21. februar 1990 kom han uanmeldt tilbage og

havde et møde med K. B var også med i starten, indtil vidnet bad ham gå.

Vidnet opfattede B som klagerens leder, som en almindelig

»overmontør«, der ikke deltog i byggemøderne. Man blev enige om, at

»vi skulle købe 4 af deres bedste folk i stedet for de 16, der

var«. Den ovenfor omtalte skrivelse/telefax af 22. februar 1990 (bilag

11) er udtryk for, hvordan vidnet havde oplevet det under mødet passerede.

Han ringede hjem til Danmark, fordi han som ny ikke helt kendte sin stilling.

Betaling af fakturaen på 373.401,98 kr. den 1. marts 1990 var efter vidnets

mening, hvad der blev aftalt under telefonsamtalen med L. Han husker ikke,

hvorfor dette blev aftalt. Det var vidnet, der talte med L, men han

»mener« også han talte med K om betalingstidspunktet. Han kan

bekræfte, at det blev aftalt med K, at der skulle sendes nogle telefaxer.

Bilag 11 blev sendt til J, x-land, der ikke havde deltaget i mødet den 21.

februar 1990. Dagen efter blev han ringet op, at klageren havde forladt

pladsen, og han fik hurtig sat noget i gang, idet han sendte en overmontør og

4 svende til x-land, og med det mandskab blev man færdige til tiden. Med

hensyn til tegningsmaterialet har han forklaret, at dette svarede til normal

praksis i ventilationsbranchen på Sjælland. Med hensyn til ekstraarbejder har

han henvist til sin skrivelse af 16. maj 1990 (bilag N), hvoraf fremgår, hvor

mange timer, der anerkendes af indklagede (166 timer).

Til støtte for sine påstande har klageren gjort gældende, at indklagede

efter parternes aftale skulle betale for montagearbejdet efter regning på

grundlag af timeforbrug. Indklagede må derfor betale de udfakturerede beløb,

jf. princippet i købelovens § 6, da det ikke er godtgjort, at regningerne er

åbenbart urimelige. Indklagede, der har betalt en række fakturaer fra

klageren og under mødet i z-by den 21. februar 1990 lovede at betale

fakturaen af 12. februar 1990, må i øvrigt være afskåret fra nu at rejse

indsigelse mod de omtvistede fakturaer. Med hensyn til skønsmandens vurdering

af et rimeligt tidsforbrug har klageren anført, at skønsmanden ikke har taget

højde for, at klagerens folk har udført ekstraarbejder, ligesom der heller

ikke er taget hensyn til transporttid Danmark-x-land retur. Derimod er der

efter skønserklæringen ikke grundlag for at indrømme indklagede noget fradrag

for arbejde udført af indklagedes egne montører. Hvis klagerens folk har

anvendt for mange timer, skyldes dette ikke klagerens forhold men derimod

indklagedes dårlige ledelse af arbejdspladsen og de vanskeligheder, dette

medførte for en hensigtsmæssig udførelse af montagearbejdet. B prøvede gennem

sit oplæg til managementaftale den 18. december 1989 at fortælle indklagede

om de problemer, der var, men blev afvist, og indklagedes folk har under

forløbet ikke fundet anledning til at rejse indsigelser mod arbejdet, før F i

februar 1990 kom til. Klageren støtter sit rentekrav på kutyme, jf. U.

85.277.

For så vidt angår indklagedes modkrav har klageren gjort gældende, at

indklagede ikke har godtgjort, at det udførte arbejde har været behæftet med

mangler, der har medført afhjælpningsomkostninger som hævdet af indklagede.

Klageren gjorde sig endvidere ikke skyldig i noget aftalebrud ved at forlade

og afmande pladsen den 22. - 23. februar 1990, idet indklagede ikke opfyldte

sin del af aftalen den 21. februar 1990 om bekræftelse af betaling den 26.

februar 1990. Hertil kommer, at indklagede ikke har godtgjort noget tab, der

kan belastes klageren.

Indklagede har til støtte for sine påstande gjort gældende, at det er

godtgjort ved skønserklæringen, at klageren har uddebiteret 1.031 timer for

meget, hvilket må regnes indklagede til gode. Indklagede bestrider

størstedelen af de ekstraarbejder, som klageren har redegjort for, og der må

derfor bortses herfra ved vurderingen af det uddebiterede timetals

rimelighed. Indklagede har endvidere gjort gældende, at skønsmanden ikke i

sin skønserklæring har taget højde for, at indklagedes montører har udført

eget arbejde opgjort til 599 timer, der skal indgå helt eller delvis i

opgørelsen mellem parterne. Det er ved skønserklæringens bemærkninger til

mangelliste (mangelfortegnelse) godtgjort, at det udførte arbejde har været

behæftet med mangler, der krævede afhjælpning. Hertil er ifølge indklagede

medgået 680 timer. Indklagede har bestridt, at tidsforbruget på nogen måde

har været påvirket af forhold, som kan lægges indklagede til last. Det følger

af skønserklæringen, at klagerens folk har været under almindelig standard.

For så vidt angår kravet om betaling af indklagedes meromkostninger ved

overtagelse af pladsen i x-land har indklagede anført, at klageren under

mødet den 21. februar 1990 havde givet et bindende tilsagn om at stille 4

montører til rådighed for indklagede, og at klageren ikke havde grundlag for

som sket helt at afmande og forlade pladsen. Dette førte til de dokumenterede

merudgifter på 69.925 kr. for flybilletter.

Særlig over for klagerens rentepåstand har indklagede bestridt eksistensen

af den af klageren påberåbte kutyme. Klageren kan derfor alene kræve

rentelovens rentesats.

Ved vurderingen af klagerens krav må skønsmandens udtalelse tillægges

væsentlig betydning. Ifølge skønserklæringen af 23. april 1990 var det af

klageren debiterede timetal for brugte timer efter faktura ialt 5.033 timer,

medens det udførte arbejde, udregnet og vurderet ifølge stadeopgørelse, kun

var ialt 4.002 timer. Det debiterede timetal oversteg således efter

skønserklæringen det ifølge en tilbudsudregning rimelige timetal for det

udførte arbejde med 1.031 timer. Dette måtte som udgangspunkt danne grundlag

for en nedsættelse af det krævede beløb.

Det fremgår imidlertid af skønserklæringen, at skønsmanden ikke ved

besvarelsen havde medregnet de ændringer og ekstraarbejder, der var oplyst i

en redegørelse over ekstraarbejder af 9. april 1990 fremsendt af klagerens

advokat. Der er betydelig uenighed mellem parterne om det præcise omfang af

ændringer og ekstraarbejder, der skal regnes klageren til gode ved

vurderingen af et rimeligt timetal for det udførte arbejde. Indklagede har

accepteret et timetal på 166, hvorimod timetallet for ekstraarbejder efter

klagerens opfattelse må accepteres med 586 timer. Timetallet for

ekstraarbejder må fastsættes skønsmæssigt og indgå i den samlede vurdering af

det debiterede timeforbrug.

Det samme gælder for så vidt angår rejsetid for klagerens montører mellem

Danmark og x-land under hele perioden, idet denne rejsetid, der ifølge

parternes aftale skal honoreres, efter skønsmandens forklaring under

afhjemlingen ikke er medregnet i beregningen i skønserklæringen.

Alene disse forhold fører til en væsentlig reduktion af det timetal - på

1.031 - hvormed det debiterede timetal efter skønserklæringen oversteg det

ifølge en tilbudsudregning rimelige timetal for det udførte arbejde.

Hertil kommer - generelt - at netop en vurdering ifølge en

tilbudsudregning af et rimeligt timetal for det udførte arbejde efter sagens

natur må være behæftet med betydelig usikkerhed, og at det konkret ved

bevisførelsen er godtgjort, at arbejdsforholdene for klagerens folk bl.a. på

grund af manglende ledelse fra indklagedes side var vanskeliggjort i en sådan

grad, at dette må antages at have medført et øget timeforbrug - udover hvad

skønsmanden har kunne indregne - uden at dette kan bebrejdes klageren. Det

tages herved i betragtning, at klageren i forbindelse med et oplæg til

managementaftale den 18. december 1990 overfor indklagede påpegede behovet

for en bedre styring af arbejdspladsen, uden at dette førte til ændringer.

For så vidt angår det af indklagedes 2 montører udførte arbejde under

klagerens opstart - af indklagede opgjort til 599 timer - bemærkes, at vi

finder, at indklagede ikke overfor skønsmandens beregning af det af klageren

udførte arbejde har godtgjort, at indklagedes montører har udført arbejde,

der indgår i de af skønsmanden beregnede 4.002 timer for arbejde udført af

klageren.

Hvad angår indklagedes krav støttet på mangelsafhjælpning må det lægges

til grund, at der som anført i skønserklæringen er påvist fejl ved det

udførte arbejde. Vi finder imidlertid ikke, at indklagede tilstrækkeligt har

dokumenteret, at mangelfuldt arbejde fra klagerens folk har påført indklagede

tab, som - også henset til det af indklagede udleverede tegningsmateriale og

den manglende ledelse - kan begrunde de nævnte krav fra indklagede.

Endelig bemærkes med hensyn til det af indklagede rejste krav på betaling

af meromkostninger ved overtagelse af pladsen i x-land med 69.925 kr., at vi

efter bevisførelsen finder, at det ikke er godtgjort, at klageren ved at

afmande og forlade arbejdspladsen som sket har begået noget aftalebrud i

forhold til indklagede. Allerede af denne grund kan indklagedes nævnte krav

ikke tages til følge.

Da det efter det således anførte ikke kan fastslås, at klagerens krav er

åbenbart urimeligt, og der ikke er tilstrækkeligt grundlag for indklagedes

modkrav, må klageren have medhold i påstanden om, at indklagede skal betale

393.717,19 kr. Beløbet findes alene at kunne kræves forrentet med sædvanlig

procesrente fra den 23. marts 1990.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 30.000 kr. til klageren.

I parternes indbyrdes forhold skal indklagede betale de med

voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

T H I B E S T E M M E S:

Indklagede A A/S, skal til klageren, K, betale 393.717,19 kr. med tillæg

af sædvanlig procesrente fra den 23. marts 1990, til betaling sker..

I sagsomkostninger skal indklagede betale 30.000 kr. til klageren.

Beløbene skal betales inden 14 dage fra kendelsens modtagelse. I parternes

indbyrdes forhold skal indklagede betale de med voldgiftssagens behandling

forbundne omkostninger.

København, den 16. december 1991.

Bo Andersen Niels Steen Steensen Mogens Hornslet

p.v.c.

G. Stark

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter