Tømrerarbejde på udstillingscenter (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tømrerarbejde på udstillingscenter (* 1)
K E N D E L S E
i
Voldgiftssag nr. C-3292
K
mod
A
Denne sag vedrører en tvist mellem klager, K, som underentreprenør og
indklagede A, som totalentreprenør i forbindelse med tømrerarbejde på et
udstillingscenter, B-centret i ø-by, der blev ombygget og indrettet i foråret
og sommeren 1990. Parterne er enige om, at AB 72 er vedtaget i deres
indbyrdes forhold. Der er ikke oprettet en egentlig entreprisekontrakt mellem
klager og indklagede, men der blev d. 20/3-90 indgået en aftale angående
klagers udførelse af tømrerentreprisen beskrevet i en opregning på 12 punkter
vedrørende levering og montering af diverse arbejder. Ifølge aftalen (bilag
1) skulle klager sende 3 tømrere til ø-by, og indklagede skulle særskilt
betale klager et såkaldt udstationeringstillæg på 210 kr. pr. mand pr. dg
samt udrede løn under ud- og hjemrejse for 3 mand med ialt 48 timer a 210 kr.
Den indgåede aftale forudsatte, at entreprisen udførtes efter regning, dog
således, at der kun af indklagede skulle betales 450.000 kr., hvis
regningsarbejdet oversteg dette beløb for så vidt angår det oprindeligt
aftalte arbejde. Ekstraarbejder skulle betales særskilt efter regning. På
dette grundlag udskrev klager til indklagede en faktura nr. 4798 af 31/5-90
på 813.243 kr., hvoraf 450.000 kr. vedrørte oprindeligt aftalt arbejde og
363.243 kr. ekstraarbejder. Indklagede havde på dette tidspunkt a-conto
betalt ialt 430.000 kr., således at indklagede blev krævet for 383.243 kr.
Vedrørende arbejdsløn for ekstraarbejder indeholdt denne faktura følgende
poster:
Arbejdsløn 590 timer a 210 kr. 123.900 kr.
Arbejdsløn værksted 18 timer 3.780 kr.
Læs alt
Tillæg pr. mand 93 dage a 210 kr. 19.530 kr.
Ud- og hjemrejse 16 timer a 210 kr. 3.360 kr.
Overtid 295 timer a 50 kr. 14.750 kr.
Indklagedes arkitektfirma, C gjorde i brev af 4/7-90 forskellige
indsigelser vedrørende fakturaen. Det fulgte herefter en korrespondance
mellem klager og arkitektfirmaet vedrørende arbejdstimeforbrug og
materialepriser m.m.
Den 25/7-90 udskrev klager en yderligere faktura nr. 4850 lydende på
70.515 kr., som vedrørte nogle supplerende ekstraarbejder udført i juni 1990
af en tømrersvend, der var i ø-by i 14 dage. Fakturaen indeholdt ud over
materialeposter 166 1/2 times arbejdsløn a 210 kr., overtid 55 1/2 time a 50
kr., udstationeringstillæg 14 dage a 210 kr. og kørselsudgift med et beløb på
1.960 kr.
Den 6/8-90 indbetalte indklagede 175.000 kr. til klager uden nærmere
redegørelse for dette beløbs størrelse.
Ved klageskrift af 20/11-90 indbragte klager sagen for en i medfør af
»Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og
Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af arkitekt m.a.a. Tom
A. Poulsen og civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen som tekniske dommere og
med landsdommer Ole Nicolaisen som retsformand.
Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at
betale 230.051 kr. med procesrente af 383.242 kr. fra d. 31/5-90 til d.
6/8-90, af 208.243 kr. fra d. 6/8-90 til betaling sker og af 21.808 kr. fra
d. 16/8-90 til betaling sker. Beløbene, der på grund af arbejdets udførelse i
udlandet er uden moms, fremkommer således:
Faktura 4798 og 4850 453.758 kr.
betalt 6/8-90 - 175.000 kr.
betalt 19/3-91 - 48.707 kr.
-----------
230.051 kr.
-----------
Beløbet på 48.707 kr. blev under sagens forberedelse betalt med tillæg af
renter fra d. 25/8-90 til d. 19/3-91 beregnet til 4.086 kr.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb
end klagers påstand og da kun med procesrente fra 25/8-90. Indklagede har til
støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at klagers samlede
tilgodehavende opgjort efter regning udgør:
Materialer incl. 10% avance 332.234 kr.
Arbejdsløn 303.240 kr.
Udstationeringstillæg 30.450 kr.
Værkstedstimer 3.780 kr.
-----------
669.704 kr.
Fradrag for merudgift til 1 ekstra mands
rejse til og ophold i ø-by - 30.000 kr.
-----------
639.704 kr.
Da indklagede har betalt
- a-conto 430.000 kr.
- d. 6/8-90 175.000 kr.
- d. 19/3-91 48.707 kr.
-----------
653.707 kr.
-----------
er det indklagede, der har penge til gode, som dog ikke kræves
tilbagebetalt.
Ved den mundtlige forhandling har parterne været enige om, at det kan
lægges til grund, at klagers udgift til materialer incl. 10% avance har været
332.234 kr., samt at svendetimelønnen er 210 kr.
Tvisten vedrører herefter:
- antallet af arbejdstimer, der af klager er opgjort til 840 svendetimer
og 1208 lærlingetimer og af indklagede til 743 + 166 1/2 svendetimer og 1070
lærlingetimer,
- spørgsmålet om arbejde udført af lærlinge skal honoreres af indklagede
med 210 kr. i timen, som krævet af klager eller med 105 kr. som påstået af
indklagede, idet parterne tilsvarende er uenige om størrelsen af det daglige
udstationeringstillæg for så vidt angår lærlinge,
- betaling for arbejde udover 37 1/2 time pr. uge samt på søn- og
helligdage, hvor klager overfor indklagede har beregnet sig et overtidstillæg
på 50 kr. pr. time, som indklagede har nægtet at betale,
- spørgsmålet om, hvorvidt det kan pålægges indklagede til klager at
betale et beløb på 39.900 kr. for leje af specialværktøj,
- klagers ret til særskilt godtgørelse for udgifter til kørsel af
materialer i Danmark opgjort til 9.310 kr., samt
- om indklagede, som ifølge parternes aftale skulle betale for
håndværkernes rejse og ophold, har krav på et fradrag for en anslået
merudgift på 30.000 kr. i anledning af, at klager i strid med den oprindelige
aftale har sendt 4 og ikke kun 3 tømrere til ø-by.
Vedrørende tvisten om antallet af arbejdstimer har indklagede i svarskrift
af 7/1-91 bl.a. anført følgende:
»Indklagede kan for at undgå omfattende bevisførelse om mindre
betydende spørgsmål pr. kulance godkende klagerens medarbejderes tidsforbrug
..... og kan dermed godkende klagerens timeopgørelse ..... til 840
svendetimer og 1208 lærlingetimer ..... Men »overtid« kan ikke
godkendes, fordi der er aftalt det modsatte. Og lærlingetimer må omregnes til
svendetimer .....'
Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaringer af D, E, F, G,
H, I, J og L.
D, der er direktør og aktionær i K, har bl.a. forklaret, at der ved
indgåelse af aftalen mellem parterne ikke blev talt om timeløn, udover at
beløbet 210 kr. blev nævnt i forbindelse med ud- og hjemrejse. Det blev ikke
drøftet, om tømrerne skulle være svende eller lærlinge. Ved arbejder i
Danmark er det normalt, at klager lejer specialværktøj, og at lejebeløbet
debiteres bygherre eller totalentreprenør. Da klager ikke kunne leje det
fornødne specialværktøj i ø-by, blev det købt, og et beløb svarende til leje
blev debiteret indklagede, idet de 39.900 kr. er udregnet som 4
værktøjskasser i 57 dag a 175 kr. Kasserne kostede 21.000 kr. pr. stk.
Klager har ikke i forbindelse med aftaleforhandlingerne rejst spørgsmålet
om betaling for overtid, men gik som givet ud fra, at gældende overenskomsts
ugentlige arbejdstid på 37 1/2 time var gældende. Klager betalte både svende
og lærlinge 25 kr. plus tillæg ekstra i timen for overtid, hvilket svarer til
praksis hos de store entreprenørfirmaer.
De debiterede beløb til kørsel svarer til klagers udgifter til speditør i
Danmark.
Bemandingen var som anført i bilag 1 forudsat at være 3 tømrere, men det
blev aftalt med indklagede, at der, hvis der var påkrævet, kunne sendes een
mand til ud. De anvendte lærlinge var ældre folk, der var dygtige og erfarne.
Tømrersvend E har bl.a. forklaret, at han er ældste svend og var i ø-by
såvel i den første periode fra marts til maj som på rejsen i juni. I første
periode havde han 2 lærlinge med sig, en på vidnets alder (38 år), der blev
svend lige efter hjemkomsten og en på ca. 32 år, der var 3. års lærling.
Vidnet fik betaling for overtid udover 37 1/2 time pr. uge med 25 kr. i
timen, men fik intet udstationeringstillæg. Det var J, der som byggeleder
styrede pladsen. Vidnet har ikke hørt tale om et bestemt antal ugentlige
arbejdstimer - man arbejdede også i weekenderne, fordi man skulle være
hurtigt færdig. Vidnet førte lister over anvendte arbejdstimer, som er
afleveret til klager.
Arkitekt F har bl.a. forklaret, at han er medindehaver af »C«,
der vedrørende denne entreprise har fungeret som rådgiver for indklagede. Før
arbejdets igangsættelse aftalte parterne, at de tømrere, der skulle sendes
til ø-by skulle være gode og kompetente håndværkere, men det blev ikke
direkte sagt, at det skulle være svende. Beløbet på 210 kr., der blev fastsat
som udstationeringstillæg pr. mand pr. dag, stammer fra vidnet, der fandt
dette tal i en oversigt over skattemyndighedernes sats for udstationering.
Han betragtede nærmest tillægget som en kompensation for ulemper ved arbejde
i udlandet. Der har overhovedet ikke været drøftelser om overtidsbetaling.
El-installatør G, der havde elektrikerentreprisen i ø-by, har om
aftalegrundlaget forklaret, at han, før arbejdet blev påbegyndt, deltog i 2
orienteringsmøder, hvor han hørte vistnok L tale om, at det skulle være
svende, der skulle sættes på opgaven. Vidnets egne svende skulle arbejde 11
timer pr. dag - det var vidnet og L enige om. Timeprisen blev ligeledes
aftalt med ham og fastsat til 248 kr., som var inklusive overtid. Vidnets
firma har ikke fået udstationeringstillæg til sine folk. Vidnet udsendte en
lærling, der blev udlært under opholdet i ø-by. Efter aftale med L blev denne
håndværkers arbejde faktureret til 178 kr. i timen indtil det tidspunkt, hvor
han blev udlært.
Murermester H, der var ansat i det firma, der fik murerentreprisen i
ø-by, har forklaret, at han var med til et orienteringsmøde d. 22/2-90, hvor
der ikke udtrykkelig blev talt om, at der skulle bruges svende, men det
skulle være dygtige folk, fordi arbejdet skulle laves hurtigt. Fælles for
alle entrepriser blev fastsat en lang arbejdsdag på vist nok 11 timer. Vidnet
aftalte med L en fast timepris på 250 kr. »inklusive alt«. Vidnets
firma fik ikke udstationeringstillæg. Firmaet medbragte specialværktøj,
herunder blandemaskiner, som man ikke har faktureret lejebeløb for.
Malermester I, der havde malerentreprisen i ø-by, har forklaret, at han
deltog i et orienteringsmøde i februar eller marts 1990. Han fik her den
opfattelse, at det skulle være svende, som blev udsendt, fordi arbejdet
skulle afvikles hurtigt. Den forudsatte daglige arbejdstid blev løst omtalt
til 10-12 timer. Malersvendene fik 220 kr. i timen og derudover et udetillæg
på 217 kr. pr. dag. Der blev ikke udover disse beløb faktureret overtid.
J, der er søn af L og konduktør i det indklagede firma, har bl.a.
forklaret, at han deltog i to orienteringsmøder i februar-marts 1990, og
mener helt bestemt, at det der blev aftalt, at de folk, der skulle sendes ud,
udelukkende skulle være svende. Arbejdstiden skulle være mellem 10 og 12
timer pr. dag, således at aflønning skulle ske for 11 timer, idet der blev
holdt 3 pauser hver på 30 min., hvoraf den ene blev betalt. Han blev i
slutningen af arbejdsperioden tilfældigt bekendt med, at der blandt klagers
folk var 2 lærlinge. Det er vidnet, der har udarbejdet bilag D på grundlag af
daglige rapporter for hver tømrers arbejdstimer, idet vidnet dagligt noterede
deres ankomst og afgangstider på pladsen.
L, der er direktør i det indklagede firma, har bl.a. forklaret, at det var
hans klare forudsætning, at der kun måtte sættes svende på arbejdet. Han er
dog ikke ganske sikker på, at han udtrykkelig har sagt dette, men han har
krævet velkvalificerede og hurtige folk og mener, at han i denne forbindelse
har nævnt ordet svend. Der blev med klager aftalt en arbejdsdag på 11 timer
og en timeløn på 210 kr. samt herudover et udstationeringstillæg på 210 kr.
pr. mand pr. dag for diverse gener ved udlandsarbejde, herunder en lang
arbejdsdag. Betaling for overtid har ikke været drøftet. Der har ikke været
talt om, at indklagede skulle betale »leje« til klager for brug af
specialværktøj.
Fradraget på 30.000 kr., som indklagede hr krævet for merudgifter til en
4. mands rejse til og ophold i ø-by, er ansat skønsmæssigt. Det var dog på
indklagedes foranledning, at denne ekstra mand blev sendt derover.
Den oprindelige aftale forudsatte, at tømrerentreprisen udførtes efter
regning med 450.000 kr. som maksimumsbeløb, men hen ad vejen blev parterne
enige om at se bort fra dette maksimum på grund af vanskeligheder med at
sondre mellem den oprindelige entreprise og de ekstraarbejder, der skulle
udføres efter regning uden maksimering.
Klager har til støtte for sin påstand gjort gældende, at princippet i
Købelovens § 6 om øjeblikkelig indsigelse mod en regnings pris ved handelskøb
må finde analog anvendelse i den her foreliggende situation, idet dette
princip også gælder, hvor AB 72 er vedtaget. Indklagede har overfor klagers
faktura nr. 4798 af 31/5-90 først rejst indsigelse ved skrivelse af 6/7-90 og
har ej heller reklameret straks overfor fakturaen af 25/7-90. Herefter må
indklagede betale fakturabeløbene, idet han ikke kan løfte bevisbyrden for,
at regningsbeløbene er åbenbart urimelige eller, at andre, lavere priser har
været aftalt.
Subsidiært har klager gjort gældende, at de fakturerede beløb svarer til
parternes aftale og således må betales. Klager har herved om de enkelte
tvistepunkter anført følgende:
Klagers opgørelse af det anvendte timeforbrug, der er opgjort efter
timesedler afleveret af håndværkerne, må lægges til grund. Der må således ses
bort fra indklagedes timeopgørelse i bilag D, der først fremkom i forbindelse
med processkrift af 24/10-91, 10 dage før den mundtlige forhandling og efter,
at indklagede i sit svarskrift havde anerkendt klagers opgørelse af
tidsforbruget, hvilken anerkendelse må betragtes som bindende.
Klager har honoreret sine folk med overtidsbetaling og må hos indklagede
have krav på at få - det iøvrigt meget beskedne - tillæg for arbejde udover
37 1/2 time pr. uge godtgjort.
Timelønnen er aftalt til 210 kr. og må gælde såvel for svende som for
lærlinge. Indklagde har ikke kunnet godtgøre, at lærlinge ikke måtte anvendes
eller, at de skulle honoreres med en lavere timesats end svende. Det var
alene et krav, at der skulle bruges hurtige og erfarne tømrere, og denne
betingelse har klager opfyldt. Af de anførte grunde må også
udstationeringstillægget gives med satsen 210 kr. til både svende og
lærlinge, hvortil kommer, at dette tillæg er kompensation for ulemper, og er
uafhængigt af den enkelte håndværkers faglig status.
Når der blev udsendt 4 i stedet for 3 tømrere, skete dette på indklagedes
foranledning, hvorfor klager ikke skal betale ekstraudgifterne ved den 4.
mands rejse og ophold.
Klagers ekstraudgifter til anskaffelse af specialværktøj samt til kørsel
må godtgøres af indklagede med de fakturerede beløb.
Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at
princippet om øjeblikkelig reklamation i Købelovens § 6 hverken kan anvendes
direkte eller analogt i et forhold som det foreliggende, hvor der er indgået
aftale mellem en totalintreprenør og en underentreprenør med vedtagelse af AB
72, som ikke indeholder en regel om reklamation. Indklagede har desuden ved
skrivelse af 6/7-90 (bilag 4) gjort indsigelse mod klagers faktura af 31/5-90
indenfor rimelig tid. Parternes mellemværende må herefter opgøres efter
regning, hvorefter der som foran anført tilkommer klager et samlet beløb på
669.704 kr., der skal reduceres med 30.000 kr. som fradrag for den 4. tømrers
rejse og ophold. Efter denne opgørelse har klager, som har modtaget 653.707
kr. fra indklagede, intet tilgode.
Vedrørende de enkelte tvistpunkter har indklagede anført følgende:
Det eksakte arbejdstimeforbrug (incl. ud- og hjemrejse) er som forklaret
af J registreret og opgjort i bilag D, som må lægges til grund ved
fastsættelsen af antallet af arbejdstimer. Indklagedes bemærkninger i
svarskriftet om anerkendelse af klagers højere timeantal opgjort efter
håndværkernes timesedler var betinget af klagers accept af indklagedes krav
om, at der ikke skulle honoreres for overtid, og at arbejde udført af
lærlinge skulle honoreres med halv svendeløn, hvilke betingelser ikke er
opfyldt af klager.
Det aftalte beløb på 210 kr. som timeløn og dagligt udstationeringstillæg
kan kun gælde for svende, idet det efter bevisførelsen må lægges til grund,
at det var en forudsætning for indklagede og dermed for den aftalte sats på
210 kr., at klager alene sendte tømrersvende til ø-by. Klager har da også
haft mindre udgifter til arbejdsløn ved den udstrakte brug af lærlinge og kan
for disses arbejde alene tilkomme halv svendeløn.
Parternes aftale indeholder ikke bestemmelse om overtidsbetaling og det
fremgår da også af bevisførelsen, at ingen andre underentreprenører har
faktureret betaling herfor. Det må være indklagede uvedkommende, at klager
giver sine folk overtidstillæg, men udgiften hertil kan iøvrigt rigeligt
betales af det udstationeringstillæg, som de pågældende tømrere ikke har fået
særskilt udbetalt.
Klager kan heller ikke have krav på »lejebetaling« af anskaffet
specialværktøj, idet sådan leje ikke er omfattet af aftalen og iøvrigt er
beregnet med en urimelig høj pris.
Klager har ikke dokumenteret at have haft kørselsudgifter, og kravet om
betaling heraf kan allerede af denne grund ikke anerkendes.
Voldgiftsrettens bemærkninger:
Princippet i Købelovens § 6 kan ikke antages at gælde i et forhold mellem
total- og underentreprenør, hvor AB 72 er vedtaget. AB 72 indeholder ingen
reklamationsregler vedrørende slutopgørelser, og indklagedes indsigelser i
skrivelsen af 6/7-90 kan ikke anses for at være fremkommet så sent, at de kan
afskæres ud fra passivitetssynspunkter.
Herefter gives der indklagede medhold i, at parternes mellemværende må
opgøres i det hele som et regningsarbejde, hvor der må ses bort fra det
oprindelige maksimumsbeløb på 450.000 kr.
Voldgiftsretten finder, at opgørelsen af arbejdstimer må støttes på
konduktør J's registrering af tømrernes faktiske tilstedeværelse på
byggepladsen som anført i bilag D. Af de af indklagede anførte grunde kan
bemærkningerne om timetal i svarskriftet ikke anses for en bindende
anerkendelse af klagers højere tal.
Aftalen om en timeløn på 210 kr. må efter bevisførelsen antages at hvile
på en forudsætning om, at der anvendes svende som arbejdskraft, selv om dette
ikke udtrykkeligt var tilkendegivet klager. Herefter og under hensyn til, at
klager har haft lønbesparelse ved at bruge lærlinge i væsentligt omfang,
findes timelønnen for lærlinge at burde fastsættes skønsmæssigt til et beløb
på 115 kr. Satsen for udstationeringstillæg, der må betragtes som
ulempekompensation uden sammenhæng med faglig kompetence, findes derimod at
burde fastsættes til de aftalte 210 kr. pr. mand pr. dag for både svende og
lærlinge.
Det findes ikke godtgjort, at der mellem parterne er indgået aftale om
overtidsbetaling, som klager således ikke kan kræve honoreret af indklagede.
Efter det oplyste har klager stillet særligt indkøbt specialværktøj til
rådighed i stedet for at leje dette på totalentreprenørens regning. I den
foreliggende særlige situation, hvor værktøjet ikke har kunnet lejes i ø-by,
findes indklagede at burde bidrage med betaling for brug af dette værktøj med
et mindre beløb, som skønsmæssigt ansættes til 5.000 kr.
Da klager ikke har dokumenteret udgifter til kørsel, som er bestridt af
indklagede, kan der ikke kræves godtgørelse herfor.
Efter bevisførelsen lægges til grund, at parterne oprindeligt havde
aftalt, at der kunne udsendes en fjerde håndværker, hvis det var påkrævet, og
at dette skete på indklagedes foranledning. Herefter findes klager ikke at
skulle afholde rejse- og opholdsudgifter i denne forbindelse, og indklagedes
krav om et fradrag herfor tages ikke til følge.
Beløbsmæssigt afgøres sagen herefter således:
Håndværkerudgifter incl. løn under ud- og hjemrejse
909,5 svendetimer a 210 kr. 190.995 kr.
1070 lærlingetimer a 115 kr. 123.050 kr.
-----------
314.045 kr.
Materialer incl. 10% avance 332.234 kr.
Udstationeringstillæg 217 manddage a 210 kr. 45.570 kr.
Leje af specialværktøj 5.000 kr.
18 værkstedstimer a 210 kr. 3.780 kr.
-----------
700.629 kr.
Betalt af indklagede ialt 653.707 kr.
-----------
46.922 kr.
===========
Indklagede skal således til klager betale 46.922 kr. med procesrente
beregnet fra en måned efter fakturaerne bilag 3 og 8 og under hensyntagen til
de skete betalinger med korrektion for det endelige samlede beløb, som klager
har krav på.
Herefter betales rente af 204.849 kr. fra d. 30/6-90 til d. 6/8-90, af
29.849 kr. fra d. 6/8-90 til d. 25/8-90, af 95.629 kr. fra d. 25/8-90 til den
19/3-91 og af 46.922 kr. fra d. 19/3-91 til betaling sker, dog med fradrag af
4.086 kr. der blev betalt i rente d. 19/3-91.
T H I B E S T E M M E S:
Indklagede, A, skal til klageren, K betale 46.922 kr. med procesrente af
204.849 kr. fra d. 30/6-90 til d. 6/8-90, af 29.849 kr. fra d. 6/8-90 til d.
25/7-90, af 95.629 kr. fra d. 25/8-90 til den 19/3-91 og af 46.922 kr. fra d.
19/3-91 til betaling sker, dog med fradrag af 4.086 kr. der blev betalt i
rente d. 19/3-91.
Hver part bærer sine omkostninger.
De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af
sagen, skal betales af klager med 2/3 og af indklagede med 1/3.
Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.
København, den 29. januar 1992
Tom A. Poulsen Ole Nicolaisen Jens Wichmand Jørgensen
p.v.c.
Per Helwigh
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen vedrører, hvorvidt der er indgået en formidlingsaftale, der berettiger til et honorar på ca. 8,1 mio. kr. i forbindelse med salg af ejendom Domsdatabasen · 2. januar 2020
- MasterCard, omregningskurs. Det finansielle ankenævn · 17. maj 1993
- Afregning for vindmølleproduceret el Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. april 2004
- Regulerede og ikke-regulerede forretningsområder Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2004
- Tvist om tidsforbrug på montagearbejde udført i England(* 1) Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Tvist om ret til at kræve dagbøder, betaling for merarbejde samt modkrav vedr. mangler Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om restentreprisesummer, der tilbageholdtes til dækning af dagbøder m.m. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 9. maj 2003
- Tvist om der for en underentreprise var aftalt fast pris eller om afregning skulle ske efter opmåling i henhold til priserne i en tilbudsliste. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Bindende svar - Arbejdsudleje - genoptagelse af SKM2013.158.SR Retsinformation · 27. august 2015
- Tvist i anledning af bygherrens ønsker om ændring af entreprisekontrakten grundet dennes økonomiske vanskeligheder. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997