Spring til indhold

Retsinformation

Tømrerarbejde på udstillingscenter (* 1)

KEN nr 4003 af 29/01/1992Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tømrerarbejde på udstillingscenter (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C-3292

K

mod

A

Denne sag vedrører en tvist mellem klager, K, som underentreprenør og

indklagede A, som totalentreprenør i forbindelse med tømrerarbejde på et

udstillingscenter, B-centret i ø-by, der blev ombygget og indrettet i foråret

og sommeren 1990. Parterne er enige om, at AB 72 er vedtaget i deres

indbyrdes forhold. Der er ikke oprettet en egentlig entreprisekontrakt mellem

klager og indklagede, men der blev d. 20/3-90 indgået en aftale angående

klagers udførelse af tømrerentreprisen beskrevet i en opregning på 12 punkter

vedrørende levering og montering af diverse arbejder. Ifølge aftalen (bilag

1) skulle klager sende 3 tømrere til ø-by, og indklagede skulle særskilt

betale klager et såkaldt udstationeringstillæg på 210 kr. pr. mand pr. dg

samt udrede løn under ud- og hjemrejse for 3 mand med ialt 48 timer a 210 kr.

Den indgåede aftale forudsatte, at entreprisen udførtes efter regning, dog

således, at der kun af indklagede skulle betales 450.000 kr., hvis

regningsarbejdet oversteg dette beløb for så vidt angår det oprindeligt

aftalte arbejde. Ekstraarbejder skulle betales særskilt efter regning. På

dette grundlag udskrev klager til indklagede en faktura nr. 4798 af 31/5-90

på 813.243 kr., hvoraf 450.000 kr. vedrørte oprindeligt aftalt arbejde og

363.243 kr. ekstraarbejder. Indklagede havde på dette tidspunkt a-conto

betalt ialt 430.000 kr., således at indklagede blev krævet for 383.243 kr.

Vedrørende arbejdsløn for ekstraarbejder indeholdt denne faktura følgende

poster:

Arbejdsløn 590 timer a 210 kr. 123.900 kr.

Arbejdsløn værksted 18 timer 3.780 kr.

Læs alt

Tillæg pr. mand 93 dage a 210 kr. 19.530 kr.

Ud- og hjemrejse 16 timer a 210 kr. 3.360 kr.

Overtid 295 timer a 50 kr. 14.750 kr.

Indklagedes arkitektfirma, C gjorde i brev af 4/7-90 forskellige

indsigelser vedrørende fakturaen. Det fulgte herefter en korrespondance

mellem klager og arkitektfirmaet vedrørende arbejdstimeforbrug og

materialepriser m.m.

Den 25/7-90 udskrev klager en yderligere faktura nr. 4850 lydende på

70.515 kr., som vedrørte nogle supplerende ekstraarbejder udført i juni 1990

af en tømrersvend, der var i ø-by i 14 dage. Fakturaen indeholdt ud over

materialeposter 166 1/2 times arbejdsløn a 210 kr., overtid 55 1/2 time a 50

kr., udstationeringstillæg 14 dage a 210 kr. og kørselsudgift med et beløb på

1.960 kr.

Den 6/8-90 indbetalte indklagede 175.000 kr. til klager uden nærmere

redegørelse for dette beløbs størrelse.

Ved klageskrift af 20/11-90 indbragte klager sagen for en i medfør af

»Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og

Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af arkitekt m.a.a. Tom

A. Poulsen og civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen som tekniske dommere og

med landsdommer Ole Nicolaisen som retsformand.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at

betale 230.051 kr. med procesrente af 383.242 kr. fra d. 31/5-90 til d.

6/8-90, af 208.243 kr. fra d. 6/8-90 til betaling sker og af 21.808 kr. fra

d. 16/8-90 til betaling sker. Beløbene, der på grund af arbejdets udførelse i

udlandet er uden moms, fremkommer således:

Faktura 4798 og 4850 453.758 kr.

betalt 6/8-90 - 175.000 kr.

betalt 19/3-91 - 48.707 kr.

-----------

230.051 kr.

-----------

Beløbet på 48.707 kr. blev under sagens forberedelse betalt med tillæg af

renter fra d. 25/8-90 til d. 19/3-91 beregnet til 4.086 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb

end klagers påstand og da kun med procesrente fra 25/8-90. Indklagede har til

støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at klagers samlede

tilgodehavende opgjort efter regning udgør:

Materialer incl. 10% avance 332.234 kr.

Arbejdsløn 303.240 kr.

Udstationeringstillæg 30.450 kr.

Værkstedstimer 3.780 kr.

-----------

669.704 kr.

Fradrag for merudgift til 1 ekstra mands

rejse til og ophold i ø-by - 30.000 kr.

-----------

639.704 kr.

Da indklagede har betalt

- a-conto 430.000 kr.

- d. 6/8-90 175.000 kr.

- d. 19/3-91 48.707 kr.

-----------

653.707 kr.

-----------

er det indklagede, der har penge til gode, som dog ikke kræves

tilbagebetalt.

Ved den mundtlige forhandling har parterne været enige om, at det kan

lægges til grund, at klagers udgift til materialer incl. 10% avance har været

332.234 kr., samt at svendetimelønnen er 210 kr.

Tvisten vedrører herefter:

- antallet af arbejdstimer, der af klager er opgjort til 840 svendetimer

og 1208 lærlingetimer og af indklagede til 743 + 166 1/2 svendetimer og 1070

lærlingetimer,

- spørgsmålet om arbejde udført af lærlinge skal honoreres af indklagede

med 210 kr. i timen, som krævet af klager eller med 105 kr. som påstået af

indklagede, idet parterne tilsvarende er uenige om størrelsen af det daglige

udstationeringstillæg for så vidt angår lærlinge,

- betaling for arbejde udover 37 1/2 time pr. uge samt på søn- og

helligdage, hvor klager overfor indklagede har beregnet sig et overtidstillæg

på 50 kr. pr. time, som indklagede har nægtet at betale,

- spørgsmålet om, hvorvidt det kan pålægges indklagede til klager at

betale et beløb på 39.900 kr. for leje af specialværktøj,

- klagers ret til særskilt godtgørelse for udgifter til kørsel af

materialer i Danmark opgjort til 9.310 kr., samt

- om indklagede, som ifølge parternes aftale skulle betale for

håndværkernes rejse og ophold, har krav på et fradrag for en anslået

merudgift på 30.000 kr. i anledning af, at klager i strid med den oprindelige

aftale har sendt 4 og ikke kun 3 tømrere til ø-by.

Vedrørende tvisten om antallet af arbejdstimer har indklagede i svarskrift

af 7/1-91 bl.a. anført følgende:

»Indklagede kan for at undgå omfattende bevisførelse om mindre

betydende spørgsmål pr. kulance godkende klagerens medarbejderes tidsforbrug

..... og kan dermed godkende klagerens timeopgørelse ..... til 840

svendetimer og 1208 lærlingetimer ..... Men »overtid« kan ikke

godkendes, fordi der er aftalt det modsatte. Og lærlingetimer må omregnes til

svendetimer .....'

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaringer af D, E, F, G,

H, I, J og L.

D, der er direktør og aktionær i K, har bl.a. forklaret, at der ved

indgåelse af aftalen mellem parterne ikke blev talt om timeløn, udover at

beløbet 210 kr. blev nævnt i forbindelse med ud- og hjemrejse. Det blev ikke

drøftet, om tømrerne skulle være svende eller lærlinge. Ved arbejder i

Danmark er det normalt, at klager lejer specialværktøj, og at lejebeløbet

debiteres bygherre eller totalentreprenør. Da klager ikke kunne leje det

fornødne specialværktøj i ø-by, blev det købt, og et beløb svarende til leje

blev debiteret indklagede, idet de 39.900 kr. er udregnet som 4

værktøjskasser i 57 dag a 175 kr. Kasserne kostede 21.000 kr. pr. stk.

Klager har ikke i forbindelse med aftaleforhandlingerne rejst spørgsmålet

om betaling for overtid, men gik som givet ud fra, at gældende overenskomsts

ugentlige arbejdstid på 37 1/2 time var gældende. Klager betalte både svende

og lærlinge 25 kr. plus tillæg ekstra i timen for overtid, hvilket svarer til

praksis hos de store entreprenørfirmaer.

De debiterede beløb til kørsel svarer til klagers udgifter til speditør i

Danmark.

Bemandingen var som anført i bilag 1 forudsat at være 3 tømrere, men det

blev aftalt med indklagede, at der, hvis der var påkrævet, kunne sendes een

mand til ud. De anvendte lærlinge var ældre folk, der var dygtige og erfarne.

Tømrersvend E har bl.a. forklaret, at han er ældste svend og var i ø-by

såvel i den første periode fra marts til maj som på rejsen i juni. I første

periode havde han 2 lærlinge med sig, en på vidnets alder (38 år), der blev

svend lige efter hjemkomsten og en på ca. 32 år, der var 3. års lærling.

Vidnet fik betaling for overtid udover 37 1/2 time pr. uge med 25 kr. i

timen, men fik intet udstationeringstillæg. Det var J, der som byggeleder

styrede pladsen. Vidnet har ikke hørt tale om et bestemt antal ugentlige

arbejdstimer - man arbejdede også i weekenderne, fordi man skulle være

hurtigt færdig. Vidnet førte lister over anvendte arbejdstimer, som er

afleveret til klager.

Arkitekt F har bl.a. forklaret, at han er medindehaver af »C«,

der vedrørende denne entreprise har fungeret som rådgiver for indklagede. Før

arbejdets igangsættelse aftalte parterne, at de tømrere, der skulle sendes

til ø-by skulle være gode og kompetente håndværkere, men det blev ikke

direkte sagt, at det skulle være svende. Beløbet på 210 kr., der blev fastsat

som udstationeringstillæg pr. mand pr. dag, stammer fra vidnet, der fandt

dette tal i en oversigt over skattemyndighedernes sats for udstationering.

Han betragtede nærmest tillægget som en kompensation for ulemper ved arbejde

i udlandet. Der har overhovedet ikke været drøftelser om overtidsbetaling.

El-installatør G, der havde elektrikerentreprisen i ø-by, har om

aftalegrundlaget forklaret, at han, før arbejdet blev påbegyndt, deltog i 2

orienteringsmøder, hvor han hørte vistnok L tale om, at det skulle være

svende, der skulle sættes på opgaven. Vidnets egne svende skulle arbejde 11

timer pr. dag - det var vidnet og L enige om. Timeprisen blev ligeledes

aftalt med ham og fastsat til 248 kr., som var inklusive overtid. Vidnets

firma har ikke fået udstationeringstillæg til sine folk. Vidnet udsendte en

lærling, der blev udlært under opholdet i ø-by. Efter aftale med L blev denne

håndværkers arbejde faktureret til 178 kr. i timen indtil det tidspunkt, hvor

han blev udlært.

Murermester H, der var ansat i det firma, der fik murerentreprisen i

ø-by, har forklaret, at han var med til et orienteringsmøde d. 22/2-90, hvor

der ikke udtrykkelig blev talt om, at der skulle bruges svende, men det

skulle være dygtige folk, fordi arbejdet skulle laves hurtigt. Fælles for

alle entrepriser blev fastsat en lang arbejdsdag på vist nok 11 timer. Vidnet

aftalte med L en fast timepris på 250 kr. »inklusive alt«. Vidnets

firma fik ikke udstationeringstillæg. Firmaet medbragte specialværktøj,

herunder blandemaskiner, som man ikke har faktureret lejebeløb for.

Malermester I, der havde malerentreprisen i ø-by, har forklaret, at han

deltog i et orienteringsmøde i februar eller marts 1990. Han fik her den

opfattelse, at det skulle være svende, som blev udsendt, fordi arbejdet

skulle afvikles hurtigt. Den forudsatte daglige arbejdstid blev løst omtalt

til 10-12 timer. Malersvendene fik 220 kr. i timen og derudover et udetillæg

på 217 kr. pr. dag. Der blev ikke udover disse beløb faktureret overtid.

J, der er søn af L og konduktør i det indklagede firma, har bl.a.

forklaret, at han deltog i to orienteringsmøder i februar-marts 1990, og

mener helt bestemt, at det der blev aftalt, at de folk, der skulle sendes ud,

udelukkende skulle være svende. Arbejdstiden skulle være mellem 10 og 12

timer pr. dag, således at aflønning skulle ske for 11 timer, idet der blev

holdt 3 pauser hver på 30 min., hvoraf den ene blev betalt. Han blev i

slutningen af arbejdsperioden tilfældigt bekendt med, at der blandt klagers

folk var 2 lærlinge. Det er vidnet, der har udarbejdet bilag D på grundlag af

daglige rapporter for hver tømrers arbejdstimer, idet vidnet dagligt noterede

deres ankomst og afgangstider på pladsen.

L, der er direktør i det indklagede firma, har bl.a. forklaret, at det var

hans klare forudsætning, at der kun måtte sættes svende på arbejdet. Han er

dog ikke ganske sikker på, at han udtrykkelig har sagt dette, men han har

krævet velkvalificerede og hurtige folk og mener, at han i denne forbindelse

har nævnt ordet svend. Der blev med klager aftalt en arbejdsdag på 11 timer

og en timeløn på 210 kr. samt herudover et udstationeringstillæg på 210 kr.

pr. mand pr. dag for diverse gener ved udlandsarbejde, herunder en lang

arbejdsdag. Betaling for overtid har ikke været drøftet. Der har ikke været

talt om, at indklagede skulle betale »leje« til klager for brug af

specialværktøj.

Fradraget på 30.000 kr., som indklagede hr krævet for merudgifter til en

4. mands rejse til og ophold i ø-by, er ansat skønsmæssigt. Det var dog på

indklagedes foranledning, at denne ekstra mand blev sendt derover.

Den oprindelige aftale forudsatte, at tømrerentreprisen udførtes efter

regning med 450.000 kr. som maksimumsbeløb, men hen ad vejen blev parterne

enige om at se bort fra dette maksimum på grund af vanskeligheder med at

sondre mellem den oprindelige entreprise og de ekstraarbejder, der skulle

udføres efter regning uden maksimering.

Klager har til støtte for sin påstand gjort gældende, at princippet i

Købelovens § 6 om øjeblikkelig indsigelse mod en regnings pris ved handelskøb

må finde analog anvendelse i den her foreliggende situation, idet dette

princip også gælder, hvor AB 72 er vedtaget. Indklagede har overfor klagers

faktura nr. 4798 af 31/5-90 først rejst indsigelse ved skrivelse af 6/7-90 og

har ej heller reklameret straks overfor fakturaen af 25/7-90. Herefter må

indklagede betale fakturabeløbene, idet han ikke kan løfte bevisbyrden for,

at regningsbeløbene er åbenbart urimelige eller, at andre, lavere priser har

været aftalt.

Subsidiært har klager gjort gældende, at de fakturerede beløb svarer til

parternes aftale og således må betales. Klager har herved om de enkelte

tvistepunkter anført følgende:

Klagers opgørelse af det anvendte timeforbrug, der er opgjort efter

timesedler afleveret af håndværkerne, må lægges til grund. Der må således ses

bort fra indklagedes timeopgørelse i bilag D, der først fremkom i forbindelse

med processkrift af 24/10-91, 10 dage før den mundtlige forhandling og efter,

at indklagede i sit svarskrift havde anerkendt klagers opgørelse af

tidsforbruget, hvilken anerkendelse må betragtes som bindende.

Klager har honoreret sine folk med overtidsbetaling og må hos indklagede

have krav på at få - det iøvrigt meget beskedne - tillæg for arbejde udover

37 1/2 time pr. uge godtgjort.

Timelønnen er aftalt til 210 kr. og må gælde såvel for svende som for

lærlinge. Indklagde har ikke kunnet godtgøre, at lærlinge ikke måtte anvendes

eller, at de skulle honoreres med en lavere timesats end svende. Det var

alene et krav, at der skulle bruges hurtige og erfarne tømrere, og denne

betingelse har klager opfyldt. Af de anførte grunde må også

udstationeringstillægget gives med satsen 210 kr. til både svende og

lærlinge, hvortil kommer, at dette tillæg er kompensation for ulemper, og er

uafhængigt af den enkelte håndværkers faglig status.

Når der blev udsendt 4 i stedet for 3 tømrere, skete dette på indklagedes

foranledning, hvorfor klager ikke skal betale ekstraudgifterne ved den 4.

mands rejse og ophold.

Klagers ekstraudgifter til anskaffelse af specialværktøj samt til kørsel

må godtgøres af indklagede med de fakturerede beløb.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at

princippet om øjeblikkelig reklamation i Købelovens § 6 hverken kan anvendes

direkte eller analogt i et forhold som det foreliggende, hvor der er indgået

aftale mellem en totalintreprenør og en underentreprenør med vedtagelse af AB

72, som ikke indeholder en regel om reklamation. Indklagede har desuden ved

skrivelse af 6/7-90 (bilag 4) gjort indsigelse mod klagers faktura af 31/5-90

indenfor rimelig tid. Parternes mellemværende må herefter opgøres efter

regning, hvorefter der som foran anført tilkommer klager et samlet beløb på

669.704 kr., der skal reduceres med 30.000 kr. som fradrag for den 4. tømrers

rejse og ophold. Efter denne opgørelse har klager, som har modtaget 653.707

kr. fra indklagede, intet tilgode.

Vedrørende de enkelte tvistpunkter har indklagede anført følgende:

Det eksakte arbejdstimeforbrug (incl. ud- og hjemrejse) er som forklaret

af J registreret og opgjort i bilag D, som må lægges til grund ved

fastsættelsen af antallet af arbejdstimer. Indklagedes bemærkninger i

svarskriftet om anerkendelse af klagers højere timeantal opgjort efter

håndværkernes timesedler var betinget af klagers accept af indklagedes krav

om, at der ikke skulle honoreres for overtid, og at arbejde udført af

lærlinge skulle honoreres med halv svendeløn, hvilke betingelser ikke er

opfyldt af klager.

Det aftalte beløb på 210 kr. som timeløn og dagligt udstationeringstillæg

kan kun gælde for svende, idet det efter bevisførelsen må lægges til grund,

at det var en forudsætning for indklagede og dermed for den aftalte sats på

210 kr., at klager alene sendte tømrersvende til ø-by. Klager har da også

haft mindre udgifter til arbejdsløn ved den udstrakte brug af lærlinge og kan

for disses arbejde alene tilkomme halv svendeløn.

Parternes aftale indeholder ikke bestemmelse om overtidsbetaling og det

fremgår da også af bevisførelsen, at ingen andre underentreprenører har

faktureret betaling herfor. Det må være indklagede uvedkommende, at klager

giver sine folk overtidstillæg, men udgiften hertil kan iøvrigt rigeligt

betales af det udstationeringstillæg, som de pågældende tømrere ikke har fået

særskilt udbetalt.

Klager kan heller ikke have krav på »lejebetaling« af anskaffet

specialværktøj, idet sådan leje ikke er omfattet af aftalen og iøvrigt er

beregnet med en urimelig høj pris.

Klager har ikke dokumenteret at have haft kørselsudgifter, og kravet om

betaling heraf kan allerede af denne grund ikke anerkendes.

Voldgiftsrettens bemærkninger:

Princippet i Købelovens § 6 kan ikke antages at gælde i et forhold mellem

total- og underentreprenør, hvor AB 72 er vedtaget. AB 72 indeholder ingen

reklamationsregler vedrørende slutopgørelser, og indklagedes indsigelser i

skrivelsen af 6/7-90 kan ikke anses for at være fremkommet så sent, at de kan

afskæres ud fra passivitetssynspunkter.

Herefter gives der indklagede medhold i, at parternes mellemværende må

opgøres i det hele som et regningsarbejde, hvor der må ses bort fra det

oprindelige maksimumsbeløb på 450.000 kr.

Voldgiftsretten finder, at opgørelsen af arbejdstimer må støttes på

konduktør J's registrering af tømrernes faktiske tilstedeværelse på

byggepladsen som anført i bilag D. Af de af indklagede anførte grunde kan

bemærkningerne om timetal i svarskriftet ikke anses for en bindende

anerkendelse af klagers højere tal.

Aftalen om en timeløn på 210 kr. må efter bevisførelsen antages at hvile

på en forudsætning om, at der anvendes svende som arbejdskraft, selv om dette

ikke udtrykkeligt var tilkendegivet klager. Herefter og under hensyn til, at

klager har haft lønbesparelse ved at bruge lærlinge i væsentligt omfang,

findes timelønnen for lærlinge at burde fastsættes skønsmæssigt til et beløb

på 115 kr. Satsen for udstationeringstillæg, der må betragtes som

ulempekompensation uden sammenhæng med faglig kompetence, findes derimod at

burde fastsættes til de aftalte 210 kr. pr. mand pr. dag for både svende og

lærlinge.

Det findes ikke godtgjort, at der mellem parterne er indgået aftale om

overtidsbetaling, som klager således ikke kan kræve honoreret af indklagede.

Efter det oplyste har klager stillet særligt indkøbt specialværktøj til

rådighed i stedet for at leje dette på totalentreprenørens regning. I den

foreliggende særlige situation, hvor værktøjet ikke har kunnet lejes i ø-by,

findes indklagede at burde bidrage med betaling for brug af dette værktøj med

et mindre beløb, som skønsmæssigt ansættes til 5.000 kr.

Da klager ikke har dokumenteret udgifter til kørsel, som er bestridt af

indklagede, kan der ikke kræves godtgørelse herfor.

Efter bevisførelsen lægges til grund, at parterne oprindeligt havde

aftalt, at der kunne udsendes en fjerde håndværker, hvis det var påkrævet, og

at dette skete på indklagedes foranledning. Herefter findes klager ikke at

skulle afholde rejse- og opholdsudgifter i denne forbindelse, og indklagedes

krav om et fradrag herfor tages ikke til følge.

Beløbsmæssigt afgøres sagen herefter således:

Håndværkerudgifter incl. løn under ud- og hjemrejse

909,5 svendetimer a 210 kr. 190.995 kr.

1070 lærlingetimer a 115 kr. 123.050 kr.

-----------

314.045 kr.

Materialer incl. 10% avance 332.234 kr.

Udstationeringstillæg 217 manddage a 210 kr. 45.570 kr.

Leje af specialværktøj 5.000 kr.

18 værkstedstimer a 210 kr. 3.780 kr.

-----------

700.629 kr.

Betalt af indklagede ialt 653.707 kr.

-----------

46.922 kr.

===========

Indklagede skal således til klager betale 46.922 kr. med procesrente

beregnet fra en måned efter fakturaerne bilag 3 og 8 og under hensyntagen til

de skete betalinger med korrektion for det endelige samlede beløb, som klager

har krav på.

Herefter betales rente af 204.849 kr. fra d. 30/6-90 til d. 6/8-90, af

29.849 kr. fra d. 6/8-90 til d. 25/8-90, af 95.629 kr. fra d. 25/8-90 til den

19/3-91 og af 46.922 kr. fra d. 19/3-91 til betaling sker, dog med fradrag af

4.086 kr. der blev betalt i rente d. 19/3-91.

T H I B E S T E M M E S:

Indklagede, A, skal til klageren, K betale 46.922 kr. med procesrente af

204.849 kr. fra d. 30/6-90 til d. 6/8-90, af 29.849 kr. fra d. 6/8-90 til d.

25/7-90, af 95.629 kr. fra d. 25/8-90 til den 19/3-91 og af 46.922 kr. fra d.

19/3-91 til betaling sker, dog med fradrag af 4.086 kr. der blev betalt i

rente d. 19/3-91.

Hver part bærer sine omkostninger.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af

sagen, skal betales af klager med 2/3 og af indklagede med 1/3.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.

København, den 29. januar 1992

Tom A. Poulsen Ole Nicolaisen Jens Wichmand Jørgensen

p.v.c.

Per Helwigh

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter