Vægarbejde med puds der ikke opfyldte kvalitetskrav (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Vægarbejde med puds der ikke opfyldte
kvalitetskrav (* 1)
K E N D E L S E
i
Voldgiftssag nr. C-2997
K
mod
A1 Amtskommune
og
A2 ApS
I sag nr. C-2997:
K A/S,
x-vej,
y-by
(advokat B)
mod
A1 Amtskommune,
Amtsgården,
ø-vej,
z-by
(advokat C)
og
A2 ApS,
å-vej,
xx-by
(advokat D)
er af en voldgiftsret bestående af arkitekt m.a.a. Sven Bork, murermester,
ingeniør Flemming Jensen og landsdommer Sven Ziegler (formand)
afsagt sålydende
K E N D E L S E:
Læs alt
I årene 1985-88 opførtes med indklagede, A1 Amtskommune, som bygherre et
nyt amtssygehus i yy-by. Projektering og byggeledelse blev varetaget af
arkitektfirmaet E. Blandt de forskellige byggeafsnit var behandlingsafsnit
Syd, behandlingsafsnit Nord og afdeling L, der opførtes i den angivne
rækkefølge. Indklagede A2 ApS var - for de under denne sag relevante
pudsearbejder - den udførende underentreprenør på murerentreprisen for
samtlige disse afsnit. Hovedentreprenør for murerentreprisen var for de
respektive afsnit:
- for afsnit Syd: F A/S,
- for afsnit Nord: G A/S som fagentreprenør med klageren, K A/S ,
som underentreprenør vedrørende murerarbejdet. G A/S har transporteret sine
rettigheder under sagen til klageren.
- for afsnit L: F A/S.
Efter at A2 ApS havde udført gipspuds på alle væggene i afsnit Syd og i
fortsættelse heraf på 80% af væggene i afsnit Nord, og efter at der af
malerentreprenøren, H , var påført maling i afsnit Syd og en mindre
del af afsnit Nord (2-3.000 af ialt ca. 30.000 (m2)), konstateredes det i
afsnit Syd, at malingen generelt ikke bandt tilstrækkeligt, hvorefter
malerarbejdet øjeblikkeligt blev standset.
Da amtskommunen efter en undersøgelse kom til den opfattelse, at årsagen
til den manglende vedhæftning også i afsnit Nord var, at de gipspudsede vægge
var behæftet med mangler på afleveringstidspunktet, hævede amtskommunen den
8. august 1989 328.724,00 kr. på en af klageren stillet garanti til sikkerhed
for amtskommunens betaling af udgifter i forbindelse med afslibning af de
gipspudsede vægge.
Under denne sag har herefter klageren, K A/S, efter sin endelige
påstand påstået indklagede, A1 Amtskommune, tilpligtet at betale til klageren
principalt 328.724,00 kr., subsidiært 157.924,00 kr., med sædvanlig
procesrente fra den 8. august 1989, til betaling sker.
Den indklagede amtskommune har over for klagerens påstand endeligt
nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært mod betaling af et
mindre beløb end påstået af klageren, og således at der alene tillægges
procesrente fra sagens anlæg.
Samme indklagede har endvidere endeligt påstået klageren tilpligtet at
betale indklagede 41.098,28 kr., subsidiært et mindre beløb, med sædvanlig
procesrente fra den 6. marts 1990, til betaling sker.
Heroverfor har klageren nedlagt påstand om frifindelse.
Endelig har klageren over for indklagede A2 ApS påstået denne
tilpligtet til at betale til klageren 328.724,00 kr. med fradrag af det
beløb, som A1 Amtskommune måtte blive tilpligtet at betale til klageren, med
sædvanlig procesrente fra den 8. august 1989.
Klageren har endvidere påstået denne indklagede tilpligtet til klageren at
betale de omkostninger, som klageren måtte blive tilpligtet at betale i
forbindelse med klagemålet mod A1 Amtskommune og indklagede A2 ApS.
Indklagede A2 ApS har påstået sig frifundet.
Parterne i denne sag har i deres indbyrdes forhold vedtaget AB72.
Om sagens omstændigheder bemærkes iøvrigt følgende:
Af den oprindelige beskrivelse, dateret den 16. januar 1985, af
råhusarbejderne i behandlingsafsnit Nord, der i det væsentlige svarede til
den tilsvarende beskrivelse for behandlingsafsnit Syd, fremgår bl.a.
følgende:
Pkt. 2 om vægge:
»- Murværk - pudset, alt murværk grov- og finpudses til maling,
hvis der ikke er foreskrevet anden behandling.
- Hvor der i rumbeskrivelsen er angivet parentes omkring kryds for pudset
murværk, skal de pågældende rum ikke finpudses.
Den efterfølgende behandling, der består af sandspartling og maling,
udføres af malerentreprenøren.«
Pkt. 3.08.02 om kontrol:
»- Før et arbejde påbegyndes, skal entreprenøren kontrollere, at
arbejdsstedets tilstand i alle måder er sådan, at han kan tage ansvaret for
sin entreprises konditionsmæssige udførelse og produktets
holdbarhed.«
Af det specielle afsnit om pudsearbejde fremgår bl.a.:
»44.1.03 Prøver skal udføres på de beskrevne behandlinger på
mindst 10 (m2) af hver behandling efter anvisning af tilsynet. ......
44.4.04 Pudsning.
- Arbejdet omfatter udførelse af grov- og finpudsning.
- Alle flader, som skal pudses, skal forinden udkastes med cementmørtel.
Der skal overalt pudses tæt til betonloft eller til 15 cm over nedhængte
lofter.
Pudsede flader afrettes i stok og respektive lod og vage og
færdigbehandles med rivebræt, således at det fremtræder uden iøjnefaldende
pudsstrøg og fremtrædende sandkorn, færdig til malerarbejde.
Vægflader, der jvf. rumbeskrivelsen skal sandspartles af
malerentreprenøren, skal udføres med grovpuds angivet med kryds i
parentes.«
Murerentrepriserne blev for begge behandlingsafsnits vedkommende indgået
med henblik på pudsning med cementmørtel i overensstemmelse med
råhusbeskrivelsen. Om baggrunden for, at man for afsnit Nords vedkommende
overgik til i stedet at anvende gipspuds, har I hos indklagede A2 ApS oplyst
følgende i et notat af 15. februar 1989:
»I uge 5 i 1985 blev jeg kontakter af murerfirmaet F, zz-by, med
anmodning om at udføre pudsearbejde med almindelig bakkemørtel med afslutning
af kalkfinpuds, således som det er angivet i bygningsbeskrivelsen. Hr. I fra
firma A2 udbad sig betænkningstid herom, da vi sædvanligvis arbejder med
gipspuds.
Senere meddelte vi murerfirmaet F, at vi ikke ønskede at gå i gang med
arbejdet. Dette medførte, at vi påny blev kontaktet og accepterede derefter
at pudse et prøverum. Det viste sig imidlertid at blive for dyrt, hvorefter
vi forlod arbejdspladsen, idet vi kun ønskede at arbejde med gipspuds.
Vi betragtede os derefter ude af det pågældende arbejde, idet vi ikke
forsøgte at få ændret arbejdsbeskrivelsen, således at der kunne anvendes
gipspuds.
Vi er efterfølgende blevet underrettet om, at firma F derefter har haft et
møde med E, hvor der er blevet enighed om, at arbejdet skulle udføres i
gipspuds. E havde i forvejen kendskab til denne pudsemetode, idet den bl.a.
er anvendt ved ææ Sygehus, hvor E også forestod rådgivningen.
Vi blev kontaktet og blev af E gjort bekendt med, at man ikke var
begejstret for gips fra J. Vi blev derfor bedt om at anvende et andet
produkt, og derefter blev det besluttet at benytte et L-produkt, som blev
leveret gennem K, øø-by, som F i forvejen havde et tæt samarbejde med. F tog
uden vor mellemkomst eller vidende kontakt til E og fik dennes godkendelse
for, at der blev anvendt L-gipspuds. ...
Herefter blev vi bedt om at give tilbud ...
Efter en prøvepudsning godkendte E vore færdige vægoverflader. ...«
Forinden amtskommunen og det rådgivende firma godkendte anvendelsen af
L-produktet, fik man af F A/S udleveret noget tysk-, delvis dansksproget,
materiale vedrørende produktet (sagens bilag F1 og G1). Det fremgår af dette
materiale bl.a.:
»Daruber hinaus bilden die asthetischen Putzflachen mit ihrer
gleichermassigen rissenfreien Struktur einen idealen Untergrund fur
nachfolgende Beschichtungen. ...
Da keine Zuschlagstoffe, wie z. Æ, gelagert werden mussen, sind Gipsputze
auch winterbaugeeignet, solange der Putzuntergrund nicht gefroren ist und die
Raumtemperatur uber dem Gefrierpunkt liegt. ...«
Af datablad Ø fremgår bl.a.:
» Pudsunderlag. Skal være fast, rent, tørt sugende og frostfrit.
Afprøvning af pudsunderlaget under hensyn til DIN 18350, »puds- og
stukarbejder«, samt DIN 18550, »puds«.
For at undgå dannelse af rustpletter skal alle ståldele, der kommer i
forbindelse med gipspudsen, beskyttes. ...
Forarbejdningstid. Fra påføringens start indtil sidste glitning ca. 2 1/2
time. ...
Beskrivelse. ...Efter pudsearbejdets afslutning skal rummene udluftes
hyppigt og kortfristet. ...
Forarbejdning. Ø LEICHT MP påsprøjtes med gipspudsemaskine i et 10 mm
tykt lag. Vandmængden styres således, at den tyndeste konsistens opnås, som
ved det ønskede påføringslag giver en problemløs forarbejdning. Efter
påføringen trækkes gipspudsen jævnt af med kardæske.
Er pudsen tilstrækkelig afbundet, fugtes den let, med
skumgummifiltsebrættet eller med maskinel filtsning med skumgummibræt og
glittes.
(Det bemærkes, at den tyske version af sidstnævnte sætning er sålydende:
»Ist der Putz ausreichend versteift, wird er leicht angenasst und mit
der Schwammscheibe von hand oder maskinell durchgeschwammt und anschliessend
geglattet.«)
Ø LEICHT MP forarbejdes uden tilsætningsstoffer.
Flere pudslag også ved ru underlag skal undgås.
Ingen forsprøjtning med gips. ...
Detailhenvisninger. maling og andre beklædninger på gipspuds, 8.90.10.'
Den nævnte vejledning nr. 8.90.10 vedrørende maling m.v. på gipspuds var
efter det oplyste ikke vedlagt, og den blev heller ikke rekvireret af
amtskommunen eller tilsynet, før K-gruppen den 10. marts 1987 fremsendte
forskellige brochurer til byggeledelsen; heriblandt var vejledningen. Det
hedder i denne bl.a.:
»Putze mit einer dichten, nicht fest haftenden und nicht saugender
Oberflachenschicht, z.B. Sinterhaut, mussen durch manuelles oder maschinelles
Schleifen von dieser Schicht befreit und mit losungsmittelhaltiger
Grundierung, z.B. Ri-Spezialgrund, vorbehandelt werden. Durch mangelnde
Luftung und damit verbundene ugunstige Austrocknungsverhaltnisse kønnen diese
Schichten entstehen.«
Da der således var truffet beslutning om at anvende gipspuds i
behandlingsafsnit Syd, udtrykte amtskommunen eller tilsynet over for A2 ApS
ønske om, at der også blev anvendt gipspuds i behandlingsafsnit Nord. A2 ApS
tilbød herefter i skrivelse af 30. maj 1986 i henhold til et møde en uge
forinden på yy-by Sygehus
»Pudsning af indv. murstensvægge og betonvægge med L maskinpuds.
...
Der er ikke regnet med nogen efterreparation i ovennævnte tilbud.
...«
Tilbuddet blev accepteret af K A/S den 16. juni 1986. I acceptskrivelsen
hedder det bl.a.:
»Den af Dem beskrevne udførelsesmetode forudsættes at kunne
godkendes af bygherre.«
Efter at det som nævnt ovenfor i februar/marts 1987 i behandlingsafsnit
Syd var konstateret, at malerbehandlingen ikke bandt tilstrækkeligt,
rekvirerede malerentreprenøren, H A/S, bistand fra Teknologisk Institut, der
efter besigtigelse den 2. marts 1987 m.v. afgav nedenfor refererede erklæring
af 24. marts 1987.
Af byggemødereferat for behandlingsafsnit Nord den 3. marts 1987
fremgår, at G A/S »rykkes fortsat kraftigt for at fremme
pudsearbejdet, således at tiden overholdes ...«
Der blev den 5. marts 1987 afholdt et møde vedrørende behandlingsafsnit
Syd for at søge årsag og løsning på malerarbejdets mangelfulde
vedhæftning til gipspudsede vægflader. I mødet deltog foruden E bl.a. F A/S,
A2 ApS, H A/S og Teknologisk Institut. Det hedder i byggeledelsens referat
bl.a.:
»BL (=byggeledelsen) orienterede kort om de på væggene
foreskrevne og udførte behandlinger samt om sagens forløb, og i den
forbindelse oplystes, at F A/S og L var indkaldt, fordi det konstaterede
vedhæftningsbrud tilsyneladende sker i gipspudslaget.
Teknologisk Institut forelagde resultater fra tapeprøver foretaget på
vægge påført combigrunder, microdispers fra M samt en vandig alkydgrunder fra
M. Prøverne viste alle et lige ringe resultat, idet gipspudsen efter
Teknologisk Instituts udsagn spaltede umiddelbart bag ved det glittede lag
...
Da den vandige alkydgrunder har en væsentlig længere hærdningstid, kan man
håbe på et bedre resultat. En anvendelse af en upigmenteret vandig
alkydgrunder skønnes iflg. Teknologisk Institut at have endnu større
indtrængningsevne. ...
L oplyste, at gipspudsen skal være en sammenhængende homogen masse og gav
udtryk for en teori om, at der er sket transport af fugt i væggen, som har
forvoldt en dannelse af sinterhud på vægoverfladen. ....
Konklusion:
For nærmere at finde årsagen til spaltningen samt en udbedringsmetode blev
L anmodet om at lade en tekniker fra fabrikken i åå-by undersøge forholdene
her på pladsen, hvilket blev aftalt til mandag den 9. marts 87. I forsøg på
at finde en udbedringsmetode blev det ligeledes vedtaget sideløbende at
udføre en prøvegrunding med en af Teknologisk Institut foreslået vandig
alkydgrunder »Isolim Special«. ...
Efter mødet blev der i fællesskab taget tapeprøver i bygningerne. Disse
viste både negative og positive resultater, hvilket angiver, at spaltningen
er partiel.'
Der blev afholdt et nyt møde den 9. marts 1987 med i det væsentlige de
samme deltagere. Det hedder i byggeledelsens referat bl.a.:
N, L, bekræftede teorien om, at problemet lå i dannelsen af sinterhud
på vægoverfladen. Sinterhuden lukker overfladen og forhindrer grunderens
indtrængnen. Det blev meddelt, at forskellen på sugeevnen var således, at der
kun blev optaget 2 g grunder pr. (m2) på sinterhuden mod 10 g på normal
vægoverflade.
Iflg. N er den proces, der skaber sinterhud, ganske normal, specielt i
vintermånederne, hvor det er vanskeligt at få en hurtig udtørring. I
sommermånederne sker karbonatiseringen længere inde i pudslaget og skaber
ingen problemer.
Det forhold, som her blev fremlagt, er ikke tidligere meddelt
byggeledelsen, som mener, at der burde være truffet foranstaltninger for at
undgå dette. ...
Efter mødet blev der foretaget en række forsøg med slibning og
efterfølgende grunding. Denne slibning, der var nødvendig for at fjerne
sinterhuden, viste sig at være ret omfattende...'
Det af N under mødet udtalte blev bekræftet i skrivelse af 11. marts 1987
fra L..
På byggemødet vedrørende behandlingsafsnit Syd den 10. marts 1987
redegjorde byggeledelsen for, at malingen af vægge midlertidigt var standset
på grund af mangelfuld vedhæftning til gipspudsede flader, og at F A/S på
ledelsens anmodning havde lovet, at der fra gipspudsleverandøren fremsendtes
en rapport om forholdet i indeværende uge.
Samme dag fremsendte K på byggeledelsens begæring forskellige brochurer
over L gipsprodukter. Blandt disse brochurer var den vejledning om maling
m.v. på gipspuds (nr. 8.90.10), der er nævnt ovenfor.
Teknologisk Institut udtalte i sin erklæring af 24. marts 1987 bl.a.:
»Ved besigtigelse den 2. ds. konstateredes, at den gipspudsede
flade - færdig til malerarbejde - er fast (tåler slibning med karborundumsten
nr. 80), uden væsentlig afsmitning, men ikke bæredygtig (bedømt med Tesa-tape
144). Tapeprøven foretages ved at fasttrykke ca. 20 cm ud af et stykke på 50
cm Tesa-tape til overfladen og derefter trække i den frie ende pludseligt og
hårdt.
Tapeprøven medførte overalt spaltning i gipspudsen således, at den yderste
ca. 1/2 mm rives af. Ved afrivningen blotlægges strukturen fra filtsningen.
Den blotlagte flade er porøs og stærkt smittende. På bagsiden af den afrevne
malingfilm konstateres ligeledes et tyndt gipslag, og også her ses tydeligt
strukturen fra filtsningen.
På et vægstykke, hvor filtsningen er udført, men hvor der ikke er glittet,
genkendes strukturen klart. .....
Konklusion
På grundlag af de modtagne oplysninger og det konstaterbare må vi
konkludere følgende besvarelse ...:
1. Årsagen til malebehandlingens afrivning er primært manglende
sammenhængningsstyrke i gipspudsen. Med den kensgerning, at glittestrukturen
står synligt under glittelaget, kan fænomenet kun forklares med, at
filtsningen og glitningen ikke er udført som een sammenhængende arbejdsgang.
Fra L's anvisning nr. 8.10.00 citeres:
»Er pudsen tilstrækkelig afbundet, fugtes den let med
skumgummifiltsebræt og glittes. Ø forarbejdes uden tilsætningsstoffer. Flere
pudslag også ved ru underlag skal undgås. Intet gipsudkastningslag.«
Årsagen udelukker ikke, at mursalte kan forekomme i gipspudsen og i dennes
overflade, men saltene kan ikke fremkalde filtsesporene under glittelaget.
2. I det omfang at gipspudsen ikke har den nødvendige
sammenhængningsstyrke, d.v.s. ikke kan klare tape-prøven, kan vi ikke for
indeværende anvise en behandling, som giver sikker forankring. ...
3. Der er formentlig ikke anden udvej end at fjerne malebehandlingen og
gipspudsen i det nødvendige omfang.
Som mulige metoder kan nævnes limmetoden, Festo-facade-fræser og Sonnimax
slyngrensning.'
Den 3. april 1987 blev der udskåret to prøver repræsenterende overflade
med god (I), henholdsvis dårlig (II), vedhæftning mellem maling og den
underliggende gipspuds. Efter en laboratorieundersøgelse heraf udtalte O A/S
den 21. april 1987 bl.a., at den gode vedhæftning, der er konstateret for
prøve I mellem grunder og gipspuds, bl.a. må tilskrives manglen på revner og
lunker (makrodefekter) i grænsefladen. For så vidt angår prøve II hedder det
bl.a.:
»Under maling og grunder ses en ujævn ca. 10 my tyk zone af
kalkfragmenter i overfladen. Zonen dækker næsten hele overfladen. Under denne
kalkzone ses i hele overfladen en 5-10 my tynd zone af delvis sammenflettede
krystaller - sandsynligvis CaCO3.
Den underliggende zone af gipspudsen har talrige mikroskopiske partikler.
Koncentrationen aftager indad, og der er sandsynligvis tale om CaCO3.
Der er ikke konstateret revner mellem grunder og zonen med kalkfragmenter.
Derimod fremtræder undersiden af zonen med kalkfragmenter mere porøs ved
fluorescensmikroskopi end både den ovenliggende zone af kalkfragmenter og den
underliggende zone af gipspuds med kalkudfældninger.
Efter de foreliggende undersøgelser er den mest indlysende svaghedszone
den ovennævnte underside af zonen med kalkfragmenter. Der er sandsynligt, at
det materiale, der er konstateret på bagsiden af de aftrukne flager af
maling, er dele af laget med kalkfragmenter.«
Teknologisk Institut udtalte i skrivelse af 13. maj 1987 bl.a., at det med
resultatet af O's undersøgelser kan antages, at L gipspuds indeholder kalk,
som udfældes under opfugtningen, filtsninger og den langvarige udtørring. Det
foresloges derfor, at gipspudsen blev undersøgt for kalkindhold, og at der
udførtes nye pudseforsøg, hvor opfugtningen begrænsedes væsentligt, og hvor
aftrækning, filtsning og glitning udførtes mere efter traditionelt
pudsearbejde.
E skrev herefter den 2. juni 1987 således til murerentreprenøren
vedrørende behandlingsafsnit Nord , G A/S:
»Som det er Dem bekendt, har der i behandlingsafsnit Syd været
problemer med malerbehandlingens vedhæftning til gipspudsede overflader.
De foreliggende undersøgelser, som De løbende er blevet orienteret om,
viser, at årsagen skyldes huddannelse (sinterhud) på gipsflader. Denne
huddannelse er ligeledes konstateret i behandlingsafsnit Nord.
Rapporter fra Teknologisk Institut, der vedlægges til orientering,
angiver, at huddannelsen tilsyneladende opstår ved arbejdsmetoden.
Det er derfor byggeledelsens opfattelse, at den opståede huddannelse er en
fejl i entreprisen... anmode Dem om omgående at foranledige en
afslibning....., således at væggene fremtræder klar til maling.«
Klageren, K A/S, skrev den 17. juni 1987 til indklagede A2 ApS:
»... anmode om et svar på, hvad De har tænkt at gøre ved det
opståede problem.
Om det er et spørgsmål om huddannelse forårsaget af arbejdsmetode, eller
det er en fejl i materialet, er os uvedkommende, da vi i vores accept til Dem
præciserer, at udførelsesmetode skal kunne godkendes af bygherren.«
A2 ApS afviste i skrivelse af 23. juni 1987 fejl i arbejdsmetode eller
materiale. Det hedder videre i skrivelsen:
»Med hensyn til senterhud er det rigtigt, at der i Rask Syd har
været problemer med vedhæftningen af maling. Vi kan oplyse, at der ved et
møde med L-teknikeren vedr. ovennævnte er blevet gjort rede for, hvordan det
afhjælpes. Arkitekttilsynet ... satte selv en undersøgelse i gang ... Vi må
konstatere, at de lige nøjagtig er kommet til det resultat, L-teknikeren for
allerførste gang fortalte arkitekttilsynet, nemlig en slibning af de
gipspudsede vægge, hvor der er senterhud, som det står i det udleverede
brochureprogram fra L vedr. malerbeskrivelsen...«
Herefter afviste G A/S ved skrivelse af 8. juli 1987 det af byggeledelsen
stillede krav, bl.a. med følgende bemærkninger:
»1) G A/S blev kraftigt opfordret af byggeledelsen til at anvende
gipspuds i stedet for traditionelt KC-puds.
2) På det tidspunkt, pudsearbejdet opstartede i behandlingsafsnit Nord,
var der blevet gipspudset flere tusind kvadratmeter i behandlingsafsnit Syd
af den samme underentreprenør, A2 ApS. Dette arbejde havde byggeledelsen
fulgt nøje med i og udtrykt stor tilfredshed med udfaldet.
3) Byggeledelsen kontaktede K direkte og udarbjdede beskrivelsen af
malerarbejdet efter henvisninger fra Dem. ...
Vi mener, at problemet er opstået i beskrivelsen af malerarbejdet (som vi
ikke har været indblandet i), da man åbenbart ikke har foreskrevet den
rigtige efterbehandling af de gipspudsede vægge. Vi har kun efterkommet et
ønske fra bygherren om brug af et bestemt produkt, som vi mener, at bygherren
må stå til ansvar for.«
Ifølge byggemødereferat dateret den 18. august 1987 blev det på mødet
bemærket, at G A/S havde afvist den af byggeledelsen krævede afslibning af
gipspudsede vægge og meddelt, at væggene afleveredes, som de fremtrådte d.d.
Byggeledelsen kunne ikke godkende væggene, da afslibning var en nødvendighed
for at udføre malerbehandling på væggene. Den havde derfor igangsat H A/S med
afslibning af væggene i det af Teknologisk Institut og L angivne omfang.
Det er oplyst, at der i juli 1987 mellem F A/S, der som nævnt var
murerentreprenør på behandlingsafsnit Syd, og H A/S blev indgået aftale om
afslibning af alle flader, befugtning og kontrolopmærkning og efterslibning
for ialt 22 kr. excl. moms. H A/S har for z Amtskommune for samme pris udført
det tilsvarende arbejde for behandlingsafsnit Nord. Da det samlede areal der
har været 14.942 (m2), fremkommer påstandsbeløbet på 328.724 kr. excl. moms.
Klageren har under forhandlingen vedrørende klagemålet fremlagt malerfirmaets
kalkulationsgrundlag (bilag V1 og W1).
Der er om malerentreprisen, for så vidt angår de to
behandlingesafsnit Syd og Nord, oplyst følgende:
»e. Pudsede overflader med gipsmørtel.
Gipspuds er udført som »L« type MP påført med pudsemaskine,
afrettet med kardæske, filtset og afsluttet med glitning, færdig til
malerarbejde. ...
Såfremt entreprenøren ikke mener, at bygningsdelsoverfladen, hvor han skal
udføre overfladebehandling, svarer til de forannævnte udfaldskrav, skal han
straks give byggeledelsen besked herom.
Entreprenøren skal i sit tilbud medregne almindelig afrensning og
rengøring af de pågældende overflader, før den egentlige bundbehandling
påbegyndes...
Behandlingernes opbygning.
Forud for udførelse af en behandling skal entreprenøren rengøre ovefladen,
hvilket kan omfatte en afbørstning, afvaskning og slibning.
Det er alene entreprenørens ansvar at kontrollere, at enhver bund er egnet
til den foreskrevne behandling.
De efterfølgende behandlingsanvisninger er i princippet opbygget på
grundlag af »Malerfagligt behandlings-katalog« ...
Behandling nr. 7 og 9. Gipspudsede vægge. ...
Behandlingsanvisning:
1. Slibning og afbørstning.
2. Udgipsning og pletspartling med spartelmasse som L type 40.
3. Grunding med grunder som L combigrund.
4. Plastkridering, rulleduppet i finstruktur.
5. 2 gange rulning acrylplastmaling, glans ...
Forventet udfald: Dækket, lukket, glat og finstruktureret flade.
Samme behandling er foreskrevet for sengebygninger og foyer. Formuleringen
af det forventede udfald er også den samme, dog med tilføjelsen
»efter godkendt prøve«.
Der er til brug for denne sag afholdt syn og skøn ved arkitekt m.a.a.
Henning Graversen, der er afgået ved døden efter afgivelsen af sine
erklæringer af 26. januar 1988 og 20. september 1988. Det fremgår af
erklæringerne, at skønsmanden har besigtiget lokaliteterne den 15. og 23.
oktober og den 13. november 1987 før og efter igangsætningen af
malerbehandlingen, at han herunder fik forevist vægge henholdvis uden
slibning, med håndslibning og total maskinslibning, og at parterne var enige
om, at det foreviste kunne betragtes som repræsentativt. Af erklæringerne
fremgår bl.a.:
» Spørgsmål 1.
Er det af A2 ApS udførte gipsarbejde på de indvendige vægge i
behandlingsafsnit Nord behæftet med mangler?
Svar 1.
Efter de foreliggende oplysninger og det konstaterede findes det påvist,
at overfladerne på den udførte gipspuds i stort omfang har dannet
»sinterhud«, der nødvendiggør en nedslibning af overfladerne inden
den påregnede malerbehandling.
Det er ligeledes fundet påvist, at årsagen til den utilstrækkelige
vedhæftning mellem malingen og gipspudsen skyldes, at der i forbindelse med
udførelsen er opstået en svag zone tæt mod gipspudsens overflade. Ved de
foretagne vedhæftningsprøver er der tydelige spor af bruddets/zonens
placering.
Det er ikke påvist, om årsagen til problemet med »sinterhud« er
opstået på grund af udførelsesmetoden eller på grund af ugunstige
udtørringsforhold. ...
Spørgsmål 2.
I bekræftende fald ønskes manglerne og omfanget beskrevet (antal vægge).
Svar 2.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive et omfang/antal vægge,
men efter det oplyste skønnes det, at samtlige vægge i større eller mindre
omfang havde den i svar 1 beskrevne tilstand ved afleveringen.
Spørgsmål 3.
Såfremt der efter skønsmandens opfattelse foreligger mangler, ønskes det
oplyst, om arbejdet er forskriftsmæssigt udført, herunder om L's anvisninger
er fulgt. Det bemærkes i den forbindelse, at byggeledelsen har anmodet K A/S
om at udføre arbejdet i gipspuds i stedet for traditionel mørtelpuds.
Svar 3, jfr. H 1.
Som nævnt i svar 1 er det ikke muligt at vurdere, om årsagen til, at
overfladerne har dannet »sinterhud«, er udførelsen eller
udtørringsforholdene, men det må bemærkes, at de to forhold skønnes indbyrdes
sammenhængende, og at firmaet må være vidende om, at der altid er en risiko
for dannelse af »sinterhud«, såfremt »fugtforholdene« i
forbindelse med den afsluttende filsning/glitning ikke er i orden. Det
skønnes derfor, at arbejdet ikke er forskriftsmæssigt udført.
Spørgsmål 4.
Kunne byggeledelsen under hensyn til årstiden for arbejdets udførelse
forvente, at maling kunne foretages uden den afslibning, som byggeledelsen nu
har iværksat?
Svar 4.
Der er ikke foretaget en registrering af, hvorledes årstiderne har haft
indflydelse på dannelsen af »sinterhud«. Men uanset hvorledes
overfladen bliver afleveret, må det påregnes, at der skal foretages en
slibning og omhyggelig afstøvning.
Det skønnes, at byggeledelsen ikke kunne forudse, at der efter
afleveringen af gipspusoverfladerne skulle foretages en
»nedslibning« i stedet for en almindelig slibning, jf.
malerbeskrivelsen.
Spørgsmål 5.
Hvad udgør merprisen for den iværksatte ekstra slibning, hvorved bemærkes,
at der formentlig indgår afslibning i malerentreprisen?
Svar 5.
Det skønnes, at merprisen for den iværksatte slibning vil være ca. kr.
10,- pr. (m2) excl. moms. Ved prisbedømmelsen er lagt til grund, at
ekstraydelsen alene omfatter en mere omfattende slibning end den påregnede
almindelige slibning.
Spørgsmål 6.
Burde disse problemer ikke være konstateret langt tidligere, jf.
Behandlingsafsnit Syd, hvor tilsvarende problemstilling synes at foreligge?
Svar 6.
Med henvisning til, at der er ændret fra mørtelpuds til gipspuds, at der
er tale om et meget omfattende pudsearbejde, og at det er almindeligt kendt,
at vandbaserede malinger kan give vedhæftningsproblemer, skønnes det
naturligt, om der havde været foretaget prøver og forsøg, medmindre der på
forhånd var givet garantier eller oplysninger om, at de afleverede overflader
med gipspuds opfylder de samme udfaldskrav som den oprindeligt påregnede
mørtelpuds.
Svar B 1.
Begrebet »sinterhud« anvendes som betegnelse for et tyndt blankt
overfladelag, der er dannet af »slam« og som er så tæt i
strukturen, at der ikke kan foregå indsugning af vand.
Det skønnes, at »sinterhud« kan forekomme, hvor der er ugunstige
udtørringsforhold.
Der henvises iøvrigt til de fremlagte rapporter fra TI, O m.fl.
Svar C 1.
Der findes ikke specielle normer for vedhæftningsevnen mellem maling og
gipspuds, men det er almindeligt, at den såkaldte »tapeprøve«
anvendes som retningsgivende for vedhæftningsevnen på overflader til
malerbehandling.
Spørgsmål D 1.
... oplyse, om der kan være andre årsager til
»sinterhud«-dannelsen end udførelsesmetoden eller
udtørringsforholdene. Der tænkes i den forbindelse på, om der kan være tale
om en produktegenskab, der opstår hyppigere ved gipspuds end ved andre
pudstyper.
Svar D 1.
Det skønnes, at der er tale om en produktegenskab, når der opstår/dannes
»sinterhud« af nævnte årsager.
Spørgsmål G 1.
(Der bedes om en nærmere uddybning af svar 3.)
Svar G 1.
I den i sagen fremlagte tyske vejledning, 8.90.10, nævnes bl.a. ved
manglende udluftning og derved forbundne ugunstige udtørringsforhold kan
disse lag (sinterhud) opstå'. Det er denne oplysning, er er lagt til grund
for besvarelsen.
Endelig er det under forelæggelsen oplyst, at murerentreprenøren for
behandlingsafsnit Syd, F A/S, påtog sig udgiften ved nedslibningen m.v. af
dette behandlingsafsnit, og at samme firma i forbindelse med pudsarbejderne i
det senere sengeafsnit L har overtaget ansvaret for, at der ikke dannes
»sinterhud«.
Der er under sagen afgivet forklaringer af murermester V (K A/S), arkitekt
Q (E), I (A2 ApS), arkitekt R (E), S, malermester T (H A/S) og ingeniør U
(Teknologisk Institut).
Murermester V har bl.a. forklaret, at man i firmaet K A/S havde regnet
med selv at udføre pudsearbejdet med mørtel, da man har folk til dette. På et
møde i foråret 1985 blev han imidlertid uformelt spurgt, om man ikke kunne
anvende gipspuds. Man kendte imidlertid ikke noget væsentligt til
egenskaberne ved gipspuds og havde navnlig intet hørt om sinterhud i
forbindelse hermed. Det endte med, at firmaet tog kontakt til A2 ApS, der var
på pladsen og accepterede dettes tilbud om at udføre arbejdet. Dette skete
for at efterkomme bygherrens ønske. Baggrunden for, at man i acceptskrivelsen
forudsatte, at udførelsesmåden kunne godkendes af bygherren, var det nævnte
ukendskab til produktet, og at alt var foregået uden om firmaet. Den nævnte
forudsætning blev alene tilkendegivet over for A2 ApS. Pudsearbejdet blev
færdiggjort i slutningen af maj 1987. Man talte nok om, at malingen faldt af
i foråret 1987, men der skete ingen henvendelse herom i relation til K A/S
før i juni måned, heller ikke fra A2 ApS. Vidnet hørte derimod fra folk ansat
hos G A/S noget om, at dette firma var blevet orienteret omkring marts måned
1987.
Arkitekt Q har bl.a. forklaret, at det var F A/S, der rettede henvendelse
om anvendelse af gipspuds i stedet for cementmørtel, da man på daværende
tidspunkt ikke kunne få kvalificerede murere til pudsearbejdet. Byggeledelsen
afviste i første omgang, men da man følte sig presset af situationen,
begyndte man selvstændigt at undersøge egenskaberne ved gipspuds. Man havde
ganske vist haft dårlige erfaringer med de våde rum på xxx sygehus, hvor man
havde anvendt gipspuds fra J, men hørte nu kun rosende omtale om anvendelsen
af gipspuds, bl.a. i forbindelse med yyy sygehus. Byggeledelsen og bygherren
accepterede dog sluttelig anvendelsen af gipspuds, idet man samtidig gav
udtryk for de dårlige erfaringer med produktet J. F A/S foreslog anvendelsen
af L. Byggeledelsen fik udleveret tysksproget materiale herom; det gav ikke
anledning til overvejelser. Der blev endvidere lavet en prøverum med
gipspuds. Byggeledelsen fandt ikke negative egenskaber ved pudsen og
godkendte udførelsen med henblik på udfaldskrav og den visuelle fremtræden,
men tog ikke på noget tidspunkt tefa-tape-prøver på den umalede gipspuds.
Byggeledelsen havde ikke kendskab til sinterhud. En oversættelse af et telex
af 19. oktober 1983 fra hr. Rickel om sinterhud (sagens bilag U 1) siger ikke
vidnet noget. Vidnet drøftede med malerentreprenøren, om der var problemer
med at male på gisppuds; maleren mente, at der ville blive tale om samme
almindelige slibning som ved mørtel. Det var først efter, at problemerne var
opstået, at vidnet - blandt andet brochuremateriale sendt fra K - modtog en
kopi af den tyske malervejledning 8.90.10. Vidnet havde ikke hæftet sig ved
henvisningen dertil i det øvrige materiale. Han kan dog ikke tro, at man på
arkitektkontoret ikke skulle have haft specialbrochuren for maleren, da man
udarbejdede malerentreprisen. Der blev først lavet prøverum af maler i
begyndelsen af februar 1987, da gipspudsen i behandlingsafsnit Syd havde
været påsat i 3/4 år. Man nåede aldrig at tage tefa-tape-prøver af malingen.
Da der ikke var opstået problemer med produktet i behandlingsafsnit Syd,
spurgte byggeledelsen G A/S, om dette firma havde noget imod at skifte til
gipspuds i behandlingsafsnit Nord, hvad man ikke havde. Da man i slutningen
af februar 1987 efter en vandskade konstaterede problemet med vedhæftningen,
regnede man i første omgang med, at det var et problem i relation til
malerentreprisen. Selv om teorien om sinterhud blev nævnt den 9. marts 1987,
nåede pudsearbejdet at blive færdigt, før man gjorde gældende, at det var
pudsen, der var årsag til problemerne. Man fandt ikke anledning til at
standse pudsearbejdet; iøvrigt havde manden fra A2 ApS, der hele tiden var
inddraget i sagen, fastholdt, at pudsearbejdet var i orden. F A/S indvilgede
i at afhjælpe i behandlingsafsnit Syd; byggeledelsen lod afhjælpningen udføre
i behandlingsafsnit Nord, da G A/S nægtede at afhjælpe. Man fandt det
naturligt at betale samme pris som F A/S, da denne forekom rimelig.
I har bl.a. forklaret, at A2 ApS er et gammelt murerfirma, der siden 1979
har været primus motor i anvendelsen af gipspuds i Danmark. Man har for det
meste anvendt produktet J, hvis egenskaber ikke adskiller sig fra
L-produktet. Vidnet har på amtssygehuset i yy-by prøvepudset med begge
produkter, og begge fik sinterhud. Dette er en produktegenskab, der
manifesterer sig under visse forhold. Som nævnt i notatet af 15. februar
1989, bestemte F A/S i forening med K, at der i behandlingsafsnit Syd skulle
benyttes L. Der blev ikke foreskrevet noget med hensyn til arbejdsmetoden. Da
V fra K A/S på et tidspunkt besøgte arbejdspladsen, talte man om
pudsearbejdet i behandlingsafsnit Nord, og det endte, da dette firma var
blevet opfordret til at anvende gipspuds, med, at A2 ApS blev anmodet om at
fremkomme med tilbud. Det i acceptskrivelsen tagne forbehold om bygherrens
godkendelse af udførelsesmetoden var ikke blevet drøftet parterne imellem og
må være udtryk for en aftale mellem arkitekt Q, bygherren og G A/S. A2 ApS
blev ikke indkaldt til byggemøder. Der blev ikke pudset i noget prøverum i
dette behandlingsafsnit. Arbejdet i de to afsnit forløb kontinuerligt, og man
fik kun det indtryk, at arbejdet blev anset for at være tilfredsstillende. Da
problemerne med vedhæftningen opstod, fik A2 ApS ikke besked om at standse
arbejder, som iøvrigt var konditionsmæssigt, og firmaet udførte de sidste 20%
på samme måde som de første 80% af arbejdet. Vidnet havde intet kendskab til
malerbeskrivelsen og i det hele til problemerne omkring malingens
vedhæftning.
Arkitekt R har bl.a. forklaret, at han, der er akademisk arkitekt, blev
antaget af E til at føre fagtilsyn med malerarbejdet. Han har ikke været med
til at lave malerbeskrivelsen. Han var vidende om, at der var sket en ændring
fra mørtel til gips, og havde ikke kendskab til, at gipspudsede vægge skulle
frembyde malerproblemer, men havde tværtimod i anden sammenhæng gode
erfaringer efter foretagne tapeprøver på malingen. Da vidnet konstaterede, at
malingen i februar-marts 1987 var gået af som et tapet, var man i første
omgang inde på, at der kunne være begået en fejl med hensyn til grunderen, og
der blev derfor gennem malerentreprenøren anstillet undersøgelser bl.a.
gennem Teknologisk Institut. Man forsøgte tape-prøver på malingen forskellige
steder, men da malingen var frisk, var der problemer med at få tapen til at
tage fat. Dette kan først ske efter 3 måneder. Der var tale om sædvanlige
malingsprodukter. G A/S var ikke blevet orienteret om valget. Vidnet blev
bekendt med L's malerbeskrivelse 8.90.10 straks efter modtagelsen af samme,
muligt efter at problemerne var opstået.
S har bl.a. forklaret, at han, der i foråret 1983 blev ansat som
bygherrekonsulent og skulle være bindeleddet mellem sygehusudvalget og
pladsen, i sin tid blev kontaktet af X fra F A/S om anvendelse af gipspuds på
grund af mangel på murere. X ønskede og fik kontakt herom med E
zzz-by-kontor.
Malermester T har bl.a. forklaret, at H A/S havde malerentreprisen for
begge behandlingsafsnit, der blev malet kontinuerligt fra november-december
1986. Vidnet havde ikke selv erfaringer med maling på gipspuds, men
kontaktede en kollega, der havde haft gode erfaringer hermed på sygehuset i
yyy-by og blot tog forbehold om, at der gik mere grundfarve til. Han
indhentede ikke særlige oplysninger om L, men fik af byggeledelsen forevist
noget materiale på tysk og dansk. Han hæftede sig ved, at der fandtes et blad
om overfladebehandling, og at der kunne fremkomme sinterhud, hvis der ikke
blev luftet ud under pudsearbejdet. Vidnet lavede i oktober-november 1986 et
prøverum. Interessen samlede sig om malingens struktur. Der blev derimod ikke
taget vedhæftningsprøver, og sådanne kunne også først tages efter en tid, da
den anvendte svenske maling havde en sen optørringstid. De pudsede vægge
fremstod som meget pæne uden spor af »udblomstring«. Vidnet
erkender, at tape-prøven er beskrevet i Malerfagligt Behandlings-Katalog, men
foretog ikke vedhæftningsprøver for at afprøve pudsens kvalitet. Der ville
blot være sket det, at tapen havde trukket støv af. Vidnet hvde ingen
mulighed for at kontrollere pudslagets bæredygtighed. Arbejdet standsede i
februar 1987 på grund af kulden. Da vedhæftningsproblemet blev konstateret,
gik der 2-3 uger, inden man forlod tanken om malingen som årsag. Der var
trukket op til 2-3 mm gipspuds af sammen med malingen. Vidnet har iagttaget
pudsearbejdet. Der er gået op til 2 1/2 time, inden filtsningen er sket. Der
blev til opfugtning benyttet en vandslange med studs, ikke med forstøver, og
der blev påført meget vand. Vidnet har endelig redegjort for
kalkulationsgrundlaget for tilbuddet til F A/S om afslibning m.v. for 22 kr.
pr. (m2) excl. moms.
Ingeniør Y har bl.a. forklaret, at der på prøver af den afskallede maling
ses strukturer fra filtsningen. Det viser, at der over den oprindelige,
tørrede struktur er påført et nyt lag gips. En af vidnets medarbejdere har i
en rapport anført, at der før filtsningen blev spulet over med en vandslange,
og at væggene var våde flere døgn efter. Efter vidnets opfattelse er der i
denne sag ikke tale om sinterhud, idet en sådan ikke ville have tilladt, at
der på malingslaget var de nævnte filtsestrukturer. Teknologisk Institut
fandt ved forsøg frem til, at der skulle slibes fra 1-2 til flere mm gipspuds
af, før vedhæftningsevnen var i orden. Efter vidnets opfattelse var den af H
A/S anvendte slibemetode billigere end de i Teknologisk Instituts erklæring
af 24. marts 1987 foreslåede.
Klagerens advokat og indklagede A2 ApS' advokat har til støtte for
klagerens påstand over for indklagede z Amtskommune principalt gjort
gældende, der ikke af amtskommunen er ført bevis for, at de omhandlede
gipspudsede vægge var behæftet med mangler på afleveringstidspunktet, og at
de konstaterede sinterhuddannelser var produktegenskaber, som entreprenørerne
er ansvarlige for.
Årsagen til eventuelle mangler skyldes i hvert fald ikke håndværksmæssige
fejl vedrørende udførelsen af pudsearbejdet eller forhold under entreprisen
iøvrigt, som entreprenørerne er ansvarlige for. Der er herved navnlig henvist
til, at bygherren måtte være bekendt med og bære risikoen for forekomst af
sinterhud ved anvendelsen af det af bygherren ensidigt valgte pudsemiddel, at
der i forbindelse med pudsearbejdets påbegyndelse i behandlingsafsnit Syd
blev foretaget vægpudsning i et prøverum, hvor arbejdet blev godkendt af
byggeledelsen, at det ikke er påvist, at der er forskelligheder mellem
væggene i prøverummet og i de øvrige rum, hvorfor det ikke kan lægges
pudseentreprenøren til last, at der ikke også blev foretaget pudseprøver i
behandlingsafsnit Nord, at bygherren ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med
arbejdet, at der ikke er reklameret rettidigt, at entreprenøren for
malerarbejdet var forpligtet til før påbegyndelsen af sin entreprise at
undersøge, om pudsearbejdet var udført konditionsmæssigt, og at
vægpudsentreprenøren i mangel af anden aftale og reklamation måtte forvente,
at den i malerentreprisen foreskrevne slibning også skulle vedrøre
sinterhuddannelse.
Subsidiært er det gjort gældende, at afhjælpningsudgifterne udgør et langt
lavere beløb, højst 10 kr./(m2) excl. moms som anført af skønsmanden, der
også har erklæret, at ekstraydelsen alene er en mere omfattende slibning end
den påregnede, som henhørte under malerentreprisen. Der bør i et tilfælde som
det foreliggende, hvor indklagede den 8. august 1987 egenmægtigt har hævet et
beløb på den af klageren stillede garantikonto, betales procesrente allerede
fra dette tidspunkt.
Indklagede z Amtskommunes advokat har bl.a. anført, at der på de
gipspudsede vægge er dannet et slamlag (ikke sinterhud, jfr. de konstaterede
filtsespor), der må betragtes som en mangel, at årsagen dertil skyldes
håndværksmæssige fejl ved udførelsen af gipspudsearbejdet, der ikke er
foregået i overensstemmelse med L's forskrifter, at den udførende entreprenør
er ansvarlig for den manglende konditionsmæssige udførelse af sin egen
entreprise, at bygherren har ført tilstrækkeligt tilsyn med pudsearbejdet,
hvorved bemærkes, at det ikke har haft betydning, at der ikke i et prøverum
blev foretaget kontrol af gipspudsens vedhæftningsevne, jfr. Teknologisk
Instituts oplysning om, at overfladen tålte slibning med karborundumsten, at
bygherren har reklameret rettidigt over for klageren, der på samme måde som
A2 ApS løbende blev gjort bekendt med problemerne, og at amtskommunen ikke
ved sin accept af anvendelsen af gipspuds eller ved udformningen af
malerbeskrivelsen var eller burde have gjort opmærksom på risikoen for
dannelse af slam eller sinterhud. Der påhviler iøvrigt klageren, der har haft
valgfrihed med hensyn til, hvilket bestemt produkt der skulle benyttes i
behandlingsafsnit Nord, et strengt ansvar efter købelovens § 43.
Det af amtskommunen afholdte beløb til slibearbejde svarer til den
nødvendige ekstra omkostning dertil og er iøvrigt i overensstemmelse med,
hvad det kostede at afslibe væggene i behandlingsafsnit Syd, hvorfor det er
med rette, at amtskommunen, da klageren nægtede selv at foretage afhjælpning,
har hævet det omtvistede beløb. Når yderligere tages hensyn til, at der skal
tillægges moms, må også denne indklagedes selvstændige påstand tages til
følge. Denne indklagede har i hvert fald protesteret mod, at der tilkendes
klageren procesrente fra noget tidligere tidspunkt end sagens indbringelse
for voldgiftsnævnet.
Til støtte for påstanden over for indklagede A2 ApS har klageren anført,
at ansvaret i det omfang, hvori voldgiftsretten måtte statuere, at bygherrens
mangelsindsigelser er berettigede, påhviler denne indklagede som udførende
entreprenør.
Indklagede A2 ApS har til støtte for sin påstand om frifindelse for den
af klageren nedlagte påstand i det væsentlige gjort de samme synspunkter
gældende som ovenfor anført.
Voldgiftsretten udtaler:
Der er efter det oplyste ikke grundlag for en antagelse af, at det af
skønsmanden konstaterede ikke skulle være repræsentativt for hele det i
behandlingsafsnit Nord udførte pudsearbejde, jfr. navnlig skønsmandens
erklæring og den i denne citerede enighed mellem parterne om
repræsentativiteten. Det må herefter - i det væsentlige i overensstemmelse
med skønserklæringen - lægges til grund, at overfladerne på den udførte
gipspuds i vidt omfang har dannet enten en »sinterhud« eller et
slamlag, som har medført, at der tæt ved gipsens overflade er opstået en svag
zone, i hvilken der efter påføring af malingen er opstået brud. Det må
endvidere lægges til grund, at det nævnte lag er opstået som følge af det
valgte gipsprodukts egenskaber med eller uden forbindelse med, at der under
udførelsen er tilført pudsen mere vand end foreskrevet for det pågældende
produkt, fordi der glittet senere end foreskrevet, eller fordi
udtørringsforholdene ikke har været som forudsat i arbejdsbeskrivelsen for
produktet. Endelig må det lægges til grund, at forekomsten af det nævnte lag
har nødvendiggjort en nedslibning af overfladerne, inden den påregnede
malerbehandling kunne udføres.
Efter bevisførelsen må det antages, at amtskommunen accepterede at benytte
gipspuds i det sydlige behandlingsafsnit efter forslag fra murerfirmaet F, at
det var dette murerfirma, der valgte at anvende L-produktet, og at
amtskommunen derpå for det nordlige behandlingsafsnits vedkommende over for
murerentreprenøren herfor, G A/S, udtrykte ønske om, at der også der blev
anvendt gipspuds uden herved at nævne noget bestemt produkt. Det må lægges
til grund, at A2 ApS selv har valgt i nordafsnittet at fortsætte med
anvendelsen af L-produktet.
Da det ikke af klageren eller A2 ApS er godtgjort, at det ikke var muligt
at fremskaffe et gipsprodukt, der korrekt opsat var fuldt anvendeligt som
grundlag for den påregnede malerbehandling, findes klageren over for
amtskommunen at være erstatningspligtig i anledning af den konstaterede
vedhæftningsmangel, ligesom A2 ApS er erstatningsansvarlig over for klageren
herfor.
Selvom der af A2 ApS blev foretaget prøveopsætning af gipspudsen før
begyndelsen af det omfattende arbejde i behandlingsafsnit Syd, blev der fra
amtskommunens tilsyns side ikke på noget tidspunkt inden konstateringen af
det pågældende vedhæftningsproblem foretaget nogen kontrol af pudslagets
styrke uden eller med påført maling, skønt dette måtte anses for at være et
selvfølgeligt led i tilsynsopgaverne.
Denne undladelse må under de foreliggende omstændigheder antages at have
haft meget væsentlig betydning for skadens opståen i behandlingsafsnit Nord
og for dens omfang der, hvorved også bemærkes, at der efter det oplyste
resterede ca. 20% af pudsearbejdet, da skaden manifesterede sig. Under hensyn
hertil findes erstatningskravet skønsmæssigt at burde nedsættes med to
trediedele.
Det må efter skønserklæringen lægges til grund, at skønsmanden har udøvet
sit skøn over afslibningsomkostningernes størrelse på grundlag af en
besigtigelse af hele afslibningsarbejdet. Der findes ikke i det af indklagede
anførte at være grundlag for at fravige skønnet, hvorefter omkostningerne har
været 10 kr./(m2) excl. moms.
Herefter tages klagerens påstand til følge som nedenfor anført. Af de af
klageren anførte grunde, jfr. herved rentelovens § 3, stk. 5, tiltrædes det,
at der tilkendes denne procesrente allerede fra den 8. august 1987, da
amtskommunen hævede beløbet på garantikontoen.
Der er ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget hensyn til, at
klageren og indklagede A2 ApS har betalt omkostningerne ved
skønserklæringerne med henholdsvis 7.400 kr. og 4.770 kr.
Derfor bestemmes:
Indklagede z Amtskommune skal til klageren, K A/S, betale 267.959,87 kr.
med sædvanlig procesrente fra den 8. august 1989, til betaling sker, samt
sagens omkostninger med 25.000 kr.
Klageren frifindes for den af amtskommunen nedlagte selvstændige påstand.
Indklagede A2 ApS skal til klageren K A/S, betale 60.764,13 kr. med
sædvanlig procesrente fra den 8. august 1989, til betaling sker, samt sagens
omkostninger med 10.000 kr.
Af de med voldgiftssagen forbundne omkostninger betaler til
voldgiftsretten den indklagede amtskommunen to trediedele, indklagede A2 ApS
een trediedel.
De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses
afsigelse. København, den 4. december 1991
Sven Bork Sven Ziegler Flemming Jensen
p.v.c.
Per Helwigh
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Køb af tandstang. Spørgsmål om fortrydelsesret. Krav om fortrydelse af købet og erstatning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 2026
- Køb af håndvaske. Spørgsmål om mangler. Krav om ophævelse af købet og erstatning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 2026
- Køb af fliser. Spørgsmål om mangler og omlevering inden for rimelig tid. Krav om erstatning for dækningskøb. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. juni 2026
Lignende dokumenter
- Tvist om økonomisk mellemværende efter aflevering af bygningsenterprise Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om hvorvidt pletspartling var omfattet af malerentreprisen eller ekstraarbejde Retsinformation · 24. september 1997
- Korrosion, beton, mangelansvar, reklamationsfrist. Retsinformation · 24. september 1997
- Revner i betonelementer i nybyggeri Retsinformation · 24. september 1997
- Ophævelse af entrepriseaftale grundet manglende betaling og trusler Retsinformation · 24. september 1997
- Genoptagelse af skelsætningsforretning. Retsinformation · 24. september 1997