Spring til indhold

Retsinformation

Vægarbejde med puds der ikke opfyldte kvalitetskrav (* 1)

KEN nr 4081 af 04/12/1991Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vægarbejde med puds der ikke opfyldte

kvalitetskrav (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C-2997

K

mod

A1 Amtskommune

og

A2 ApS

I sag nr. C-2997:

K A/S,

x-vej,

y-by

(advokat B)

mod

A1 Amtskommune,

Amtsgården,

ø-vej,

z-by

(advokat C)

og

A2 ApS,

å-vej,

xx-by

(advokat D)

er af en voldgiftsret bestående af arkitekt m.a.a. Sven Bork, murermester,

ingeniør Flemming Jensen og landsdommer Sven Ziegler (formand)

afsagt sålydende

K E N D E L S E:

Læs alt

I årene 1985-88 opførtes med indklagede, A1 Amtskommune, som bygherre et

nyt amtssygehus i yy-by. Projektering og byggeledelse blev varetaget af

arkitektfirmaet E. Blandt de forskellige byggeafsnit var behandlingsafsnit

Syd, behandlingsafsnit Nord og afdeling L, der opførtes i den angivne

rækkefølge. Indklagede A2 ApS var - for de under denne sag relevante

pudsearbejder - den udførende underentreprenør på murerentreprisen for

samtlige disse afsnit. Hovedentreprenør for murerentreprisen var for de

respektive afsnit:

- for afsnit Syd: F A/S,

- for afsnit Nord: G A/S som fagentreprenør med klageren, K A/S ,

som underentreprenør vedrørende murerarbejdet. G A/S har transporteret sine

rettigheder under sagen til klageren.

- for afsnit L: F A/S.

Efter at A2 ApS havde udført gipspuds på alle væggene i afsnit Syd og i

fortsættelse heraf på 80% af væggene i afsnit Nord, og efter at der af

malerentreprenøren, H , var påført maling i afsnit Syd og en mindre

del af afsnit Nord (2-3.000 af ialt ca. 30.000 (m2)), konstateredes det i

afsnit Syd, at malingen generelt ikke bandt tilstrækkeligt, hvorefter

malerarbejdet øjeblikkeligt blev standset.

Da amtskommunen efter en undersøgelse kom til den opfattelse, at årsagen

til den manglende vedhæftning også i afsnit Nord var, at de gipspudsede vægge

var behæftet med mangler på afleveringstidspunktet, hævede amtskommunen den

8. august 1989 328.724,00 kr. på en af klageren stillet garanti til sikkerhed

for amtskommunens betaling af udgifter i forbindelse med afslibning af de

gipspudsede vægge.

Under denne sag har herefter klageren, K A/S, efter sin endelige

påstand påstået indklagede, A1 Amtskommune, tilpligtet at betale til klageren

principalt 328.724,00 kr., subsidiært 157.924,00 kr., med sædvanlig

procesrente fra den 8. august 1989, til betaling sker.

Den indklagede amtskommune har over for klagerens påstand endeligt

nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært mod betaling af et

mindre beløb end påstået af klageren, og således at der alene tillægges

procesrente fra sagens anlæg.

Samme indklagede har endvidere endeligt påstået klageren tilpligtet at

betale indklagede 41.098,28 kr., subsidiært et mindre beløb, med sædvanlig

procesrente fra den 6. marts 1990, til betaling sker.

Heroverfor har klageren nedlagt påstand om frifindelse.

Endelig har klageren over for indklagede A2 ApS påstået denne

tilpligtet til at betale til klageren 328.724,00 kr. med fradrag af det

beløb, som A1 Amtskommune måtte blive tilpligtet at betale til klageren, med

sædvanlig procesrente fra den 8. august 1989.

Klageren har endvidere påstået denne indklagede tilpligtet til klageren at

betale de omkostninger, som klageren måtte blive tilpligtet at betale i

forbindelse med klagemålet mod A1 Amtskommune og indklagede A2 ApS.

Indklagede A2 ApS har påstået sig frifundet.

Parterne i denne sag har i deres indbyrdes forhold vedtaget AB72.

Om sagens omstændigheder bemærkes iøvrigt følgende:

Af den oprindelige beskrivelse, dateret den 16. januar 1985, af

råhusarbejderne i behandlingsafsnit Nord, der i det væsentlige svarede til

den tilsvarende beskrivelse for behandlingsafsnit Syd, fremgår bl.a.

følgende:

Pkt. 2 om vægge:

»- Murværk - pudset, alt murværk grov- og finpudses til maling,

hvis der ikke er foreskrevet anden behandling.

- Hvor der i rumbeskrivelsen er angivet parentes omkring kryds for pudset

murværk, skal de pågældende rum ikke finpudses.

Den efterfølgende behandling, der består af sandspartling og maling,

udføres af malerentreprenøren.«

Pkt. 3.08.02 om kontrol:

»- Før et arbejde påbegyndes, skal entreprenøren kontrollere, at

arbejdsstedets tilstand i alle måder er sådan, at han kan tage ansvaret for

sin entreprises konditionsmæssige udførelse og produktets

holdbarhed.«

Af det specielle afsnit om pudsearbejde fremgår bl.a.:

»44.1.03 Prøver skal udføres på de beskrevne behandlinger på

mindst 10 (m2) af hver behandling efter anvisning af tilsynet. ......

44.4.04 Pudsning.

- Arbejdet omfatter udførelse af grov- og finpudsning.

- Alle flader, som skal pudses, skal forinden udkastes med cementmørtel.

Der skal overalt pudses tæt til betonloft eller til 15 cm over nedhængte

lofter.

Pudsede flader afrettes i stok og respektive lod og vage og

færdigbehandles med rivebræt, således at det fremtræder uden iøjnefaldende

pudsstrøg og fremtrædende sandkorn, færdig til malerarbejde.

Vægflader, der jvf. rumbeskrivelsen skal sandspartles af

malerentreprenøren, skal udføres med grovpuds angivet med kryds i

parentes.«

Murerentrepriserne blev for begge behandlingsafsnits vedkommende indgået

med henblik på pudsning med cementmørtel i overensstemmelse med

råhusbeskrivelsen. Om baggrunden for, at man for afsnit Nords vedkommende

overgik til i stedet at anvende gipspuds, har I hos indklagede A2 ApS oplyst

følgende i et notat af 15. februar 1989:

»I uge 5 i 1985 blev jeg kontakter af murerfirmaet F, zz-by, med

anmodning om at udføre pudsearbejde med almindelig bakkemørtel med afslutning

af kalkfinpuds, således som det er angivet i bygningsbeskrivelsen. Hr. I fra

firma A2 udbad sig betænkningstid herom, da vi sædvanligvis arbejder med

gipspuds.

Senere meddelte vi murerfirmaet F, at vi ikke ønskede at gå i gang med

arbejdet. Dette medførte, at vi påny blev kontaktet og accepterede derefter

at pudse et prøverum. Det viste sig imidlertid at blive for dyrt, hvorefter

vi forlod arbejdspladsen, idet vi kun ønskede at arbejde med gipspuds.

Vi betragtede os derefter ude af det pågældende arbejde, idet vi ikke

forsøgte at få ændret arbejdsbeskrivelsen, således at der kunne anvendes

gipspuds.

Vi er efterfølgende blevet underrettet om, at firma F derefter har haft et

møde med E, hvor der er blevet enighed om, at arbejdet skulle udføres i

gipspuds. E havde i forvejen kendskab til denne pudsemetode, idet den bl.a.

er anvendt ved ææ Sygehus, hvor E også forestod rådgivningen.

Vi blev kontaktet og blev af E gjort bekendt med, at man ikke var

begejstret for gips fra J. Vi blev derfor bedt om at anvende et andet

produkt, og derefter blev det besluttet at benytte et L-produkt, som blev

leveret gennem K, øø-by, som F i forvejen havde et tæt samarbejde med. F tog

uden vor mellemkomst eller vidende kontakt til E og fik dennes godkendelse

for, at der blev anvendt L-gipspuds. ...

Herefter blev vi bedt om at give tilbud ...

Efter en prøvepudsning godkendte E vore færdige vægoverflader. ...«

Forinden amtskommunen og det rådgivende firma godkendte anvendelsen af

L-produktet, fik man af F A/S udleveret noget tysk-, delvis dansksproget,

materiale vedrørende produktet (sagens bilag F1 og G1). Det fremgår af dette

materiale bl.a.:

»Daruber hinaus bilden die asthetischen Putzflachen mit ihrer

gleichermassigen rissenfreien Struktur einen idealen Untergrund fur

nachfolgende Beschichtungen. ...

Da keine Zuschlagstoffe, wie z. Æ, gelagert werden mussen, sind Gipsputze

auch winterbaugeeignet, solange der Putzuntergrund nicht gefroren ist und die

Raumtemperatur uber dem Gefrierpunkt liegt. ...«

Af datablad Ø fremgår bl.a.:

» Pudsunderlag. Skal være fast, rent, tørt sugende og frostfrit.

Afprøvning af pudsunderlaget under hensyn til DIN 18350, »puds- og

stukarbejder«, samt DIN 18550, »puds«.

For at undgå dannelse af rustpletter skal alle ståldele, der kommer i

forbindelse med gipspudsen, beskyttes. ...

Forarbejdningstid. Fra påføringens start indtil sidste glitning ca. 2 1/2

time. ...

Beskrivelse. ...Efter pudsearbejdets afslutning skal rummene udluftes

hyppigt og kortfristet. ...

Forarbejdning. Ø LEICHT MP påsprøjtes med gipspudsemaskine i et 10 mm

tykt lag. Vandmængden styres således, at den tyndeste konsistens opnås, som

ved det ønskede påføringslag giver en problemløs forarbejdning. Efter

påføringen trækkes gipspudsen jævnt af med kardæske.

Er pudsen tilstrækkelig afbundet, fugtes den let, med

skumgummifiltsebrættet eller med maskinel filtsning med skumgummibræt og

glittes.

(Det bemærkes, at den tyske version af sidstnævnte sætning er sålydende:

»Ist der Putz ausreichend versteift, wird er leicht angenasst und mit

der Schwammscheibe von hand oder maskinell durchgeschwammt und anschliessend

geglattet.«)

Ø LEICHT MP forarbejdes uden tilsætningsstoffer.

Flere pudslag også ved ru underlag skal undgås.

Ingen forsprøjtning med gips. ...

Detailhenvisninger. maling og andre beklædninger på gipspuds, 8.90.10.'

Den nævnte vejledning nr. 8.90.10 vedrørende maling m.v. på gipspuds var

efter det oplyste ikke vedlagt, og den blev heller ikke rekvireret af

amtskommunen eller tilsynet, før K-gruppen den 10. marts 1987 fremsendte

forskellige brochurer til byggeledelsen; heriblandt var vejledningen. Det

hedder i denne bl.a.:

»Putze mit einer dichten, nicht fest haftenden und nicht saugender

Oberflachenschicht, z.B. Sinterhaut, mussen durch manuelles oder maschinelles

Schleifen von dieser Schicht befreit und mit losungsmittelhaltiger

Grundierung, z.B. Ri-Spezialgrund, vorbehandelt werden. Durch mangelnde

Luftung und damit verbundene ugunstige Austrocknungsverhaltnisse kønnen diese

Schichten entstehen.«

Da der således var truffet beslutning om at anvende gipspuds i

behandlingsafsnit Syd, udtrykte amtskommunen eller tilsynet over for A2 ApS

ønske om, at der også blev anvendt gipspuds i behandlingsafsnit Nord. A2 ApS

tilbød herefter i skrivelse af 30. maj 1986 i henhold til et møde en uge

forinden på yy-by Sygehus

»Pudsning af indv. murstensvægge og betonvægge med L maskinpuds.

...

Der er ikke regnet med nogen efterreparation i ovennævnte tilbud.

...«

Tilbuddet blev accepteret af K A/S den 16. juni 1986. I acceptskrivelsen

hedder det bl.a.:

»Den af Dem beskrevne udførelsesmetode forudsættes at kunne

godkendes af bygherre.«

Efter at det som nævnt ovenfor i februar/marts 1987 i behandlingsafsnit

Syd var konstateret, at malerbehandlingen ikke bandt tilstrækkeligt,

rekvirerede malerentreprenøren, H A/S, bistand fra Teknologisk Institut, der

efter besigtigelse den 2. marts 1987 m.v. afgav nedenfor refererede erklæring

af 24. marts 1987.

Af byggemødereferat for behandlingsafsnit Nord den 3. marts 1987

fremgår, at G A/S »rykkes fortsat kraftigt for at fremme

pudsearbejdet, således at tiden overholdes ...«

Der blev den 5. marts 1987 afholdt et møde vedrørende behandlingsafsnit

Syd for at søge årsag og løsning på malerarbejdets mangelfulde

vedhæftning til gipspudsede vægflader. I mødet deltog foruden E bl.a. F A/S,

A2 ApS, H A/S og Teknologisk Institut. Det hedder i byggeledelsens referat

bl.a.:

»BL (=byggeledelsen) orienterede kort om de på væggene

foreskrevne og udførte behandlinger samt om sagens forløb, og i den

forbindelse oplystes, at F A/S og L var indkaldt, fordi det konstaterede

vedhæftningsbrud tilsyneladende sker i gipspudslaget.

Teknologisk Institut forelagde resultater fra tapeprøver foretaget på

vægge påført combigrunder, microdispers fra M samt en vandig alkydgrunder fra

M. Prøverne viste alle et lige ringe resultat, idet gipspudsen efter

Teknologisk Instituts udsagn spaltede umiddelbart bag ved det glittede lag

...

Da den vandige alkydgrunder har en væsentlig længere hærdningstid, kan man

håbe på et bedre resultat. En anvendelse af en upigmenteret vandig

alkydgrunder skønnes iflg. Teknologisk Institut at have endnu større

indtrængningsevne. ...

L oplyste, at gipspudsen skal være en sammenhængende homogen masse og gav

udtryk for en teori om, at der er sket transport af fugt i væggen, som har

forvoldt en dannelse af sinterhud på vægoverfladen. ....

Konklusion:

For nærmere at finde årsagen til spaltningen samt en udbedringsmetode blev

L anmodet om at lade en tekniker fra fabrikken i åå-by undersøge forholdene

her på pladsen, hvilket blev aftalt til mandag den 9. marts 87. I forsøg på

at finde en udbedringsmetode blev det ligeledes vedtaget sideløbende at

udføre en prøvegrunding med en af Teknologisk Institut foreslået vandig

alkydgrunder »Isolim Special«. ...

Efter mødet blev der i fællesskab taget tapeprøver i bygningerne. Disse

viste både negative og positive resultater, hvilket angiver, at spaltningen

er partiel.'

Der blev afholdt et nyt møde den 9. marts 1987 med i det væsentlige de

samme deltagere. Det hedder i byggeledelsens referat bl.a.:

N, L, bekræftede teorien om, at problemet lå i dannelsen af sinterhud

på vægoverfladen. Sinterhuden lukker overfladen og forhindrer grunderens

indtrængnen. Det blev meddelt, at forskellen på sugeevnen var således, at der

kun blev optaget 2 g grunder pr. (m2) på sinterhuden mod 10 g på normal

vægoverflade.

Iflg. N er den proces, der skaber sinterhud, ganske normal, specielt i

vintermånederne, hvor det er vanskeligt at få en hurtig udtørring. I

sommermånederne sker karbonatiseringen længere inde i pudslaget og skaber

ingen problemer.

Det forhold, som her blev fremlagt, er ikke tidligere meddelt

byggeledelsen, som mener, at der burde være truffet foranstaltninger for at

undgå dette. ...

Efter mødet blev der foretaget en række forsøg med slibning og

efterfølgende grunding. Denne slibning, der var nødvendig for at fjerne

sinterhuden, viste sig at være ret omfattende...'

Det af N under mødet udtalte blev bekræftet i skrivelse af 11. marts 1987

fra L..

På byggemødet vedrørende behandlingsafsnit Syd den 10. marts 1987

redegjorde byggeledelsen for, at malingen af vægge midlertidigt var standset

på grund af mangelfuld vedhæftning til gipspudsede flader, og at F A/S på

ledelsens anmodning havde lovet, at der fra gipspudsleverandøren fremsendtes

en rapport om forholdet i indeværende uge.

Samme dag fremsendte K på byggeledelsens begæring forskellige brochurer

over L gipsprodukter. Blandt disse brochurer var den vejledning om maling

m.v. på gipspuds (nr. 8.90.10), der er nævnt ovenfor.

Teknologisk Institut udtalte i sin erklæring af 24. marts 1987 bl.a.:

»Ved besigtigelse den 2. ds. konstateredes, at den gipspudsede

flade - færdig til malerarbejde - er fast (tåler slibning med karborundumsten

nr. 80), uden væsentlig afsmitning, men ikke bæredygtig (bedømt med Tesa-tape

144). Tapeprøven foretages ved at fasttrykke ca. 20 cm ud af et stykke på 50

cm Tesa-tape til overfladen og derefter trække i den frie ende pludseligt og

hårdt.

Tapeprøven medførte overalt spaltning i gipspudsen således, at den yderste

ca. 1/2 mm rives af. Ved afrivningen blotlægges strukturen fra filtsningen.

Den blotlagte flade er porøs og stærkt smittende. På bagsiden af den afrevne

malingfilm konstateres ligeledes et tyndt gipslag, og også her ses tydeligt

strukturen fra filtsningen.

På et vægstykke, hvor filtsningen er udført, men hvor der ikke er glittet,

genkendes strukturen klart. .....

Konklusion

På grundlag af de modtagne oplysninger og det konstaterbare må vi

konkludere følgende besvarelse ...:

1. Årsagen til malebehandlingens afrivning er primært manglende

sammenhængningsstyrke i gipspudsen. Med den kensgerning, at glittestrukturen

står synligt under glittelaget, kan fænomenet kun forklares med, at

filtsningen og glitningen ikke er udført som een sammenhængende arbejdsgang.

Fra L's anvisning nr. 8.10.00 citeres:

»Er pudsen tilstrækkelig afbundet, fugtes den let med

skumgummifiltsebræt og glittes. Ø forarbejdes uden tilsætningsstoffer. Flere

pudslag også ved ru underlag skal undgås. Intet gipsudkastningslag.«

Årsagen udelukker ikke, at mursalte kan forekomme i gipspudsen og i dennes

overflade, men saltene kan ikke fremkalde filtsesporene under glittelaget.

2. I det omfang at gipspudsen ikke har den nødvendige

sammenhængningsstyrke, d.v.s. ikke kan klare tape-prøven, kan vi ikke for

indeværende anvise en behandling, som giver sikker forankring. ...

3. Der er formentlig ikke anden udvej end at fjerne malebehandlingen og

gipspudsen i det nødvendige omfang.

Som mulige metoder kan nævnes limmetoden, Festo-facade-fræser og Sonnimax

slyngrensning.'

Den 3. april 1987 blev der udskåret to prøver repræsenterende overflade

med god (I), henholdsvis dårlig (II), vedhæftning mellem maling og den

underliggende gipspuds. Efter en laboratorieundersøgelse heraf udtalte O A/S

den 21. april 1987 bl.a., at den gode vedhæftning, der er konstateret for

prøve I mellem grunder og gipspuds, bl.a. må tilskrives manglen på revner og

lunker (makrodefekter) i grænsefladen. For så vidt angår prøve II hedder det

bl.a.:

»Under maling og grunder ses en ujævn ca. 10 my tyk zone af

kalkfragmenter i overfladen. Zonen dækker næsten hele overfladen. Under denne

kalkzone ses i hele overfladen en 5-10 my tynd zone af delvis sammenflettede

krystaller - sandsynligvis CaCO3.

Den underliggende zone af gipspudsen har talrige mikroskopiske partikler.

Koncentrationen aftager indad, og der er sandsynligvis tale om CaCO3.

Der er ikke konstateret revner mellem grunder og zonen med kalkfragmenter.

Derimod fremtræder undersiden af zonen med kalkfragmenter mere porøs ved

fluorescensmikroskopi end både den ovenliggende zone af kalkfragmenter og den

underliggende zone af gipspuds med kalkudfældninger.

Efter de foreliggende undersøgelser er den mest indlysende svaghedszone

den ovennævnte underside af zonen med kalkfragmenter. Der er sandsynligt, at

det materiale, der er konstateret på bagsiden af de aftrukne flager af

maling, er dele af laget med kalkfragmenter.«

Teknologisk Institut udtalte i skrivelse af 13. maj 1987 bl.a., at det med

resultatet af O's undersøgelser kan antages, at L gipspuds indeholder kalk,

som udfældes under opfugtningen, filtsninger og den langvarige udtørring. Det

foresloges derfor, at gipspudsen blev undersøgt for kalkindhold, og at der

udførtes nye pudseforsøg, hvor opfugtningen begrænsedes væsentligt, og hvor

aftrækning, filtsning og glitning udførtes mere efter traditionelt

pudsearbejde.

E skrev herefter den 2. juni 1987 således til murerentreprenøren

vedrørende behandlingsafsnit Nord , G A/S:

»Som det er Dem bekendt, har der i behandlingsafsnit Syd været

problemer med malerbehandlingens vedhæftning til gipspudsede overflader.

De foreliggende undersøgelser, som De løbende er blevet orienteret om,

viser, at årsagen skyldes huddannelse (sinterhud) på gipsflader. Denne

huddannelse er ligeledes konstateret i behandlingsafsnit Nord.

Rapporter fra Teknologisk Institut, der vedlægges til orientering,

angiver, at huddannelsen tilsyneladende opstår ved arbejdsmetoden.

Det er derfor byggeledelsens opfattelse, at den opståede huddannelse er en

fejl i entreprisen... anmode Dem om omgående at foranledige en

afslibning....., således at væggene fremtræder klar til maling.«

Klageren, K A/S, skrev den 17. juni 1987 til indklagede A2 ApS:

»... anmode om et svar på, hvad De har tænkt at gøre ved det

opståede problem.

Om det er et spørgsmål om huddannelse forårsaget af arbejdsmetode, eller

det er en fejl i materialet, er os uvedkommende, da vi i vores accept til Dem

præciserer, at udførelsesmetode skal kunne godkendes af bygherren.«

A2 ApS afviste i skrivelse af 23. juni 1987 fejl i arbejdsmetode eller

materiale. Det hedder videre i skrivelsen:

»Med hensyn til senterhud er det rigtigt, at der i Rask Syd har

været problemer med vedhæftningen af maling. Vi kan oplyse, at der ved et

møde med L-teknikeren vedr. ovennævnte er blevet gjort rede for, hvordan det

afhjælpes. Arkitekttilsynet ... satte selv en undersøgelse i gang ... Vi må

konstatere, at de lige nøjagtig er kommet til det resultat, L-teknikeren for

allerførste gang fortalte arkitekttilsynet, nemlig en slibning af de

gipspudsede vægge, hvor der er senterhud, som det står i det udleverede

brochureprogram fra L vedr. malerbeskrivelsen...«

Herefter afviste G A/S ved skrivelse af 8. juli 1987 det af byggeledelsen

stillede krav, bl.a. med følgende bemærkninger:

»1) G A/S blev kraftigt opfordret af byggeledelsen til at anvende

gipspuds i stedet for traditionelt KC-puds.

2) På det tidspunkt, pudsearbejdet opstartede i behandlingsafsnit Nord,

var der blevet gipspudset flere tusind kvadratmeter i behandlingsafsnit Syd

af den samme underentreprenør, A2 ApS. Dette arbejde havde byggeledelsen

fulgt nøje med i og udtrykt stor tilfredshed med udfaldet.

3) Byggeledelsen kontaktede K direkte og udarbjdede beskrivelsen af

malerarbejdet efter henvisninger fra Dem. ...

Vi mener, at problemet er opstået i beskrivelsen af malerarbejdet (som vi

ikke har været indblandet i), da man åbenbart ikke har foreskrevet den

rigtige efterbehandling af de gipspudsede vægge. Vi har kun efterkommet et

ønske fra bygherren om brug af et bestemt produkt, som vi mener, at bygherren

må stå til ansvar for.«

Ifølge byggemødereferat dateret den 18. august 1987 blev det på mødet

bemærket, at G A/S havde afvist den af byggeledelsen krævede afslibning af

gipspudsede vægge og meddelt, at væggene afleveredes, som de fremtrådte d.d.

Byggeledelsen kunne ikke godkende væggene, da afslibning var en nødvendighed

for at udføre malerbehandling på væggene. Den havde derfor igangsat H A/S med

afslibning af væggene i det af Teknologisk Institut og L angivne omfang.

Det er oplyst, at der i juli 1987 mellem F A/S, der som nævnt var

murerentreprenør på behandlingsafsnit Syd, og H A/S blev indgået aftale om

afslibning af alle flader, befugtning og kontrolopmærkning og efterslibning

for ialt 22 kr. excl. moms. H A/S har for z Amtskommune for samme pris udført

det tilsvarende arbejde for behandlingsafsnit Nord. Da det samlede areal der

har været 14.942 (m2), fremkommer påstandsbeløbet på 328.724 kr. excl. moms.

Klageren har under forhandlingen vedrørende klagemålet fremlagt malerfirmaets

kalkulationsgrundlag (bilag V1 og W1).

Der er om malerentreprisen, for så vidt angår de to

behandlingesafsnit Syd og Nord, oplyst følgende:

»e. Pudsede overflader med gipsmørtel.

Gipspuds er udført som »L« type MP påført med pudsemaskine,

afrettet med kardæske, filtset og afsluttet med glitning, færdig til

malerarbejde. ...

Såfremt entreprenøren ikke mener, at bygningsdelsoverfladen, hvor han skal

udføre overfladebehandling, svarer til de forannævnte udfaldskrav, skal han

straks give byggeledelsen besked herom.

Entreprenøren skal i sit tilbud medregne almindelig afrensning og

rengøring af de pågældende overflader, før den egentlige bundbehandling

påbegyndes...

Behandlingernes opbygning.

Forud for udførelse af en behandling skal entreprenøren rengøre ovefladen,

hvilket kan omfatte en afbørstning, afvaskning og slibning.

Det er alene entreprenørens ansvar at kontrollere, at enhver bund er egnet

til den foreskrevne behandling.

De efterfølgende behandlingsanvisninger er i princippet opbygget på

grundlag af »Malerfagligt behandlings-katalog« ...

Behandling nr. 7 og 9. Gipspudsede vægge. ...

Behandlingsanvisning:

1. Slibning og afbørstning.

2. Udgipsning og pletspartling med spartelmasse som L type 40.

3. Grunding med grunder som L combigrund.

4. Plastkridering, rulleduppet i finstruktur.

5. 2 gange rulning acrylplastmaling, glans ...

Forventet udfald: Dækket, lukket, glat og finstruktureret flade.

Samme behandling er foreskrevet for sengebygninger og foyer. Formuleringen

af det forventede udfald er også den samme, dog med tilføjelsen

»efter godkendt prøve«.

Der er til brug for denne sag afholdt syn og skøn ved arkitekt m.a.a.

Henning Graversen, der er afgået ved døden efter afgivelsen af sine

erklæringer af 26. januar 1988 og 20. september 1988. Det fremgår af

erklæringerne, at skønsmanden har besigtiget lokaliteterne den 15. og 23.

oktober og den 13. november 1987 før og efter igangsætningen af

malerbehandlingen, at han herunder fik forevist vægge henholdvis uden

slibning, med håndslibning og total maskinslibning, og at parterne var enige

om, at det foreviste kunne betragtes som repræsentativt. Af erklæringerne

fremgår bl.a.:

» Spørgsmål 1.

Er det af A2 ApS udførte gipsarbejde på de indvendige vægge i

behandlingsafsnit Nord behæftet med mangler?

Svar 1.

Efter de foreliggende oplysninger og det konstaterede findes det påvist,

at overfladerne på den udførte gipspuds i stort omfang har dannet

»sinterhud«, der nødvendiggør en nedslibning af overfladerne inden

den påregnede malerbehandling.

Det er ligeledes fundet påvist, at årsagen til den utilstrækkelige

vedhæftning mellem malingen og gipspudsen skyldes, at der i forbindelse med

udførelsen er opstået en svag zone tæt mod gipspudsens overflade. Ved de

foretagne vedhæftningsprøver er der tydelige spor af bruddets/zonens

placering.

Det er ikke påvist, om årsagen til problemet med »sinterhud« er

opstået på grund af udførelsesmetoden eller på grund af ugunstige

udtørringsforhold. ...

Spørgsmål 2.

I bekræftende fald ønskes manglerne og omfanget beskrevet (antal vægge).

Svar 2.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive et omfang/antal vægge,

men efter det oplyste skønnes det, at samtlige vægge i større eller mindre

omfang havde den i svar 1 beskrevne tilstand ved afleveringen.

Spørgsmål 3.

Såfremt der efter skønsmandens opfattelse foreligger mangler, ønskes det

oplyst, om arbejdet er forskriftsmæssigt udført, herunder om L's anvisninger

er fulgt. Det bemærkes i den forbindelse, at byggeledelsen har anmodet K A/S

om at udføre arbejdet i gipspuds i stedet for traditionel mørtelpuds.

Svar 3, jfr. H 1.

Som nævnt i svar 1 er det ikke muligt at vurdere, om årsagen til, at

overfladerne har dannet »sinterhud«, er udførelsen eller

udtørringsforholdene, men det må bemærkes, at de to forhold skønnes indbyrdes

sammenhængende, og at firmaet må være vidende om, at der altid er en risiko

for dannelse af »sinterhud«, såfremt »fugtforholdene« i

forbindelse med den afsluttende filsning/glitning ikke er i orden. Det

skønnes derfor, at arbejdet ikke er forskriftsmæssigt udført.

Spørgsmål 4.

Kunne byggeledelsen under hensyn til årstiden for arbejdets udførelse

forvente, at maling kunne foretages uden den afslibning, som byggeledelsen nu

har iværksat?

Svar 4.

Der er ikke foretaget en registrering af, hvorledes årstiderne har haft

indflydelse på dannelsen af »sinterhud«. Men uanset hvorledes

overfladen bliver afleveret, må det påregnes, at der skal foretages en

slibning og omhyggelig afstøvning.

Det skønnes, at byggeledelsen ikke kunne forudse, at der efter

afleveringen af gipspusoverfladerne skulle foretages en

»nedslibning« i stedet for en almindelig slibning, jf.

malerbeskrivelsen.

Spørgsmål 5.

Hvad udgør merprisen for den iværksatte ekstra slibning, hvorved bemærkes,

at der formentlig indgår afslibning i malerentreprisen?

Svar 5.

Det skønnes, at merprisen for den iværksatte slibning vil være ca. kr.

10,- pr. (m2) excl. moms. Ved prisbedømmelsen er lagt til grund, at

ekstraydelsen alene omfatter en mere omfattende slibning end den påregnede

almindelige slibning.

Spørgsmål 6.

Burde disse problemer ikke være konstateret langt tidligere, jf.

Behandlingsafsnit Syd, hvor tilsvarende problemstilling synes at foreligge?

Svar 6.

Med henvisning til, at der er ændret fra mørtelpuds til gipspuds, at der

er tale om et meget omfattende pudsearbejde, og at det er almindeligt kendt,

at vandbaserede malinger kan give vedhæftningsproblemer, skønnes det

naturligt, om der havde været foretaget prøver og forsøg, medmindre der på

forhånd var givet garantier eller oplysninger om, at de afleverede overflader

med gipspuds opfylder de samme udfaldskrav som den oprindeligt påregnede

mørtelpuds.

Svar B 1.

Begrebet »sinterhud« anvendes som betegnelse for et tyndt blankt

overfladelag, der er dannet af »slam« og som er så tæt i

strukturen, at der ikke kan foregå indsugning af vand.

Det skønnes, at »sinterhud« kan forekomme, hvor der er ugunstige

udtørringsforhold.

Der henvises iøvrigt til de fremlagte rapporter fra TI, O m.fl.

Svar C 1.

Der findes ikke specielle normer for vedhæftningsevnen mellem maling og

gipspuds, men det er almindeligt, at den såkaldte »tapeprøve«

anvendes som retningsgivende for vedhæftningsevnen på overflader til

malerbehandling.

Spørgsmål D 1.

... oplyse, om der kan være andre årsager til

»sinterhud«-dannelsen end udførelsesmetoden eller

udtørringsforholdene. Der tænkes i den forbindelse på, om der kan være tale

om en produktegenskab, der opstår hyppigere ved gipspuds end ved andre

pudstyper.

Svar D 1.

Det skønnes, at der er tale om en produktegenskab, når der opstår/dannes

»sinterhud« af nævnte årsager.

Spørgsmål G 1.

(Der bedes om en nærmere uddybning af svar 3.)

Svar G 1.

I den i sagen fremlagte tyske vejledning, 8.90.10, nævnes bl.a. ved

manglende udluftning og derved forbundne ugunstige udtørringsforhold kan

disse lag (sinterhud) opstå'. Det er denne oplysning, er er lagt til grund

for besvarelsen.

Endelig er det under forelæggelsen oplyst, at murerentreprenøren for

behandlingsafsnit Syd, F A/S, påtog sig udgiften ved nedslibningen m.v. af

dette behandlingsafsnit, og at samme firma i forbindelse med pudsarbejderne i

det senere sengeafsnit L har overtaget ansvaret for, at der ikke dannes

»sinterhud«.

Der er under sagen afgivet forklaringer af murermester V (K A/S), arkitekt

Q (E), I (A2 ApS), arkitekt R (E), S, malermester T (H A/S) og ingeniør U

(Teknologisk Institut).

Murermester V har bl.a. forklaret, at man i firmaet K A/S havde regnet

med selv at udføre pudsearbejdet med mørtel, da man har folk til dette. På et

møde i foråret 1985 blev han imidlertid uformelt spurgt, om man ikke kunne

anvende gipspuds. Man kendte imidlertid ikke noget væsentligt til

egenskaberne ved gipspuds og havde navnlig intet hørt om sinterhud i

forbindelse hermed. Det endte med, at firmaet tog kontakt til A2 ApS, der var

på pladsen og accepterede dettes tilbud om at udføre arbejdet. Dette skete

for at efterkomme bygherrens ønske. Baggrunden for, at man i acceptskrivelsen

forudsatte, at udførelsesmåden kunne godkendes af bygherren, var det nævnte

ukendskab til produktet, og at alt var foregået uden om firmaet. Den nævnte

forudsætning blev alene tilkendegivet over for A2 ApS. Pudsearbejdet blev

færdiggjort i slutningen af maj 1987. Man talte nok om, at malingen faldt af

i foråret 1987, men der skete ingen henvendelse herom i relation til K A/S

før i juni måned, heller ikke fra A2 ApS. Vidnet hørte derimod fra folk ansat

hos G A/S noget om, at dette firma var blevet orienteret omkring marts måned

1987.

Arkitekt Q har bl.a. forklaret, at det var F A/S, der rettede henvendelse

om anvendelse af gipspuds i stedet for cementmørtel, da man på daværende

tidspunkt ikke kunne få kvalificerede murere til pudsearbejdet. Byggeledelsen

afviste i første omgang, men da man følte sig presset af situationen,

begyndte man selvstændigt at undersøge egenskaberne ved gipspuds. Man havde

ganske vist haft dårlige erfaringer med de våde rum på xxx sygehus, hvor man

havde anvendt gipspuds fra J, men hørte nu kun rosende omtale om anvendelsen

af gipspuds, bl.a. i forbindelse med yyy sygehus. Byggeledelsen og bygherren

accepterede dog sluttelig anvendelsen af gipspuds, idet man samtidig gav

udtryk for de dårlige erfaringer med produktet J. F A/S foreslog anvendelsen

af L. Byggeledelsen fik udleveret tysksproget materiale herom; det gav ikke

anledning til overvejelser. Der blev endvidere lavet en prøverum med

gipspuds. Byggeledelsen fandt ikke negative egenskaber ved pudsen og

godkendte udførelsen med henblik på udfaldskrav og den visuelle fremtræden,

men tog ikke på noget tidspunkt tefa-tape-prøver på den umalede gipspuds.

Byggeledelsen havde ikke kendskab til sinterhud. En oversættelse af et telex

af 19. oktober 1983 fra hr. Rickel om sinterhud (sagens bilag U 1) siger ikke

vidnet noget. Vidnet drøftede med malerentreprenøren, om der var problemer

med at male på gisppuds; maleren mente, at der ville blive tale om samme

almindelige slibning som ved mørtel. Det var først efter, at problemerne var

opstået, at vidnet - blandt andet brochuremateriale sendt fra K - modtog en

kopi af den tyske malervejledning 8.90.10. Vidnet havde ikke hæftet sig ved

henvisningen dertil i det øvrige materiale. Han kan dog ikke tro, at man på

arkitektkontoret ikke skulle have haft specialbrochuren for maleren, da man

udarbejdede malerentreprisen. Der blev først lavet prøverum af maler i

begyndelsen af februar 1987, da gipspudsen i behandlingsafsnit Syd havde

været påsat i 3/4 år. Man nåede aldrig at tage tefa-tape-prøver af malingen.

Da der ikke var opstået problemer med produktet i behandlingsafsnit Syd,

spurgte byggeledelsen G A/S, om dette firma havde noget imod at skifte til

gipspuds i behandlingsafsnit Nord, hvad man ikke havde. Da man i slutningen

af februar 1987 efter en vandskade konstaterede problemet med vedhæftningen,

regnede man i første omgang med, at det var et problem i relation til

malerentreprisen. Selv om teorien om sinterhud blev nævnt den 9. marts 1987,

nåede pudsearbejdet at blive færdigt, før man gjorde gældende, at det var

pudsen, der var årsag til problemerne. Man fandt ikke anledning til at

standse pudsearbejdet; iøvrigt havde manden fra A2 ApS, der hele tiden var

inddraget i sagen, fastholdt, at pudsearbejdet var i orden. F A/S indvilgede

i at afhjælpe i behandlingsafsnit Syd; byggeledelsen lod afhjælpningen udføre

i behandlingsafsnit Nord, da G A/S nægtede at afhjælpe. Man fandt det

naturligt at betale samme pris som F A/S, da denne forekom rimelig.

I har bl.a. forklaret, at A2 ApS er et gammelt murerfirma, der siden 1979

har været primus motor i anvendelsen af gipspuds i Danmark. Man har for det

meste anvendt produktet J, hvis egenskaber ikke adskiller sig fra

L-produktet. Vidnet har på amtssygehuset i yy-by prøvepudset med begge

produkter, og begge fik sinterhud. Dette er en produktegenskab, der

manifesterer sig under visse forhold. Som nævnt i notatet af 15. februar

1989, bestemte F A/S i forening med K, at der i behandlingsafsnit Syd skulle

benyttes L. Der blev ikke foreskrevet noget med hensyn til arbejdsmetoden. Da

V fra K A/S på et tidspunkt besøgte arbejdspladsen, talte man om

pudsearbejdet i behandlingsafsnit Nord, og det endte, da dette firma var

blevet opfordret til at anvende gipspuds, med, at A2 ApS blev anmodet om at

fremkomme med tilbud. Det i acceptskrivelsen tagne forbehold om bygherrens

godkendelse af udførelsesmetoden var ikke blevet drøftet parterne imellem og

må være udtryk for en aftale mellem arkitekt Q, bygherren og G A/S. A2 ApS

blev ikke indkaldt til byggemøder. Der blev ikke pudset i noget prøverum i

dette behandlingsafsnit. Arbejdet i de to afsnit forløb kontinuerligt, og man

fik kun det indtryk, at arbejdet blev anset for at være tilfredsstillende. Da

problemerne med vedhæftningen opstod, fik A2 ApS ikke besked om at standse

arbejder, som iøvrigt var konditionsmæssigt, og firmaet udførte de sidste 20%

på samme måde som de første 80% af arbejdet. Vidnet havde intet kendskab til

malerbeskrivelsen og i det hele til problemerne omkring malingens

vedhæftning.

Arkitekt R har bl.a. forklaret, at han, der er akademisk arkitekt, blev

antaget af E til at føre fagtilsyn med malerarbejdet. Han har ikke været med

til at lave malerbeskrivelsen. Han var vidende om, at der var sket en ændring

fra mørtel til gips, og havde ikke kendskab til, at gipspudsede vægge skulle

frembyde malerproblemer, men havde tværtimod i anden sammenhæng gode

erfaringer efter foretagne tapeprøver på malingen. Da vidnet konstaterede, at

malingen i februar-marts 1987 var gået af som et tapet, var man i første

omgang inde på, at der kunne være begået en fejl med hensyn til grunderen, og

der blev derfor gennem malerentreprenøren anstillet undersøgelser bl.a.

gennem Teknologisk Institut. Man forsøgte tape-prøver på malingen forskellige

steder, men da malingen var frisk, var der problemer med at få tapen til at

tage fat. Dette kan først ske efter 3 måneder. Der var tale om sædvanlige

malingsprodukter. G A/S var ikke blevet orienteret om valget. Vidnet blev

bekendt med L's malerbeskrivelse 8.90.10 straks efter modtagelsen af samme,

muligt efter at problemerne var opstået.

S har bl.a. forklaret, at han, der i foråret 1983 blev ansat som

bygherrekonsulent og skulle være bindeleddet mellem sygehusudvalget og

pladsen, i sin tid blev kontaktet af X fra F A/S om anvendelse af gipspuds på

grund af mangel på murere. X ønskede og fik kontakt herom med E

zzz-by-kontor.

Malermester T har bl.a. forklaret, at H A/S havde malerentreprisen for

begge behandlingsafsnit, der blev malet kontinuerligt fra november-december

1986. Vidnet havde ikke selv erfaringer med maling på gipspuds, men

kontaktede en kollega, der havde haft gode erfaringer hermed på sygehuset i

yyy-by og blot tog forbehold om, at der gik mere grundfarve til. Han

indhentede ikke særlige oplysninger om L, men fik af byggeledelsen forevist

noget materiale på tysk og dansk. Han hæftede sig ved, at der fandtes et blad

om overfladebehandling, og at der kunne fremkomme sinterhud, hvis der ikke

blev luftet ud under pudsearbejdet. Vidnet lavede i oktober-november 1986 et

prøverum. Interessen samlede sig om malingens struktur. Der blev derimod ikke

taget vedhæftningsprøver, og sådanne kunne også først tages efter en tid, da

den anvendte svenske maling havde en sen optørringstid. De pudsede vægge

fremstod som meget pæne uden spor af »udblomstring«. Vidnet

erkender, at tape-prøven er beskrevet i Malerfagligt Behandlings-Katalog, men

foretog ikke vedhæftningsprøver for at afprøve pudsens kvalitet. Der ville

blot være sket det, at tapen havde trukket støv af. Vidnet hvde ingen

mulighed for at kontrollere pudslagets bæredygtighed. Arbejdet standsede i

februar 1987 på grund af kulden. Da vedhæftningsproblemet blev konstateret,

gik der 2-3 uger, inden man forlod tanken om malingen som årsag. Der var

trukket op til 2-3 mm gipspuds af sammen med malingen. Vidnet har iagttaget

pudsearbejdet. Der er gået op til 2 1/2 time, inden filtsningen er sket. Der

blev til opfugtning benyttet en vandslange med studs, ikke med forstøver, og

der blev påført meget vand. Vidnet har endelig redegjort for

kalkulationsgrundlaget for tilbuddet til F A/S om afslibning m.v. for 22 kr.

pr. (m2) excl. moms.

Ingeniør Y har bl.a. forklaret, at der på prøver af den afskallede maling

ses strukturer fra filtsningen. Det viser, at der over den oprindelige,

tørrede struktur er påført et nyt lag gips. En af vidnets medarbejdere har i

en rapport anført, at der før filtsningen blev spulet over med en vandslange,

og at væggene var våde flere døgn efter. Efter vidnets opfattelse er der i

denne sag ikke tale om sinterhud, idet en sådan ikke ville have tilladt, at

der på malingslaget var de nævnte filtsestrukturer. Teknologisk Institut

fandt ved forsøg frem til, at der skulle slibes fra 1-2 til flere mm gipspuds

af, før vedhæftningsevnen var i orden. Efter vidnets opfattelse var den af H

A/S anvendte slibemetode billigere end de i Teknologisk Instituts erklæring

af 24. marts 1987 foreslåede.

Klagerens advokat og indklagede A2 ApS' advokat har til støtte for

klagerens påstand over for indklagede z Amtskommune principalt gjort

gældende, der ikke af amtskommunen er ført bevis for, at de omhandlede

gipspudsede vægge var behæftet med mangler på afleveringstidspunktet, og at

de konstaterede sinterhuddannelser var produktegenskaber, som entreprenørerne

er ansvarlige for.

Årsagen til eventuelle mangler skyldes i hvert fald ikke håndværksmæssige

fejl vedrørende udførelsen af pudsearbejdet eller forhold under entreprisen

iøvrigt, som entreprenørerne er ansvarlige for. Der er herved navnlig henvist

til, at bygherren måtte være bekendt med og bære risikoen for forekomst af

sinterhud ved anvendelsen af det af bygherren ensidigt valgte pudsemiddel, at

der i forbindelse med pudsearbejdets påbegyndelse i behandlingsafsnit Syd

blev foretaget vægpudsning i et prøverum, hvor arbejdet blev godkendt af

byggeledelsen, at det ikke er påvist, at der er forskelligheder mellem

væggene i prøverummet og i de øvrige rum, hvorfor det ikke kan lægges

pudseentreprenøren til last, at der ikke også blev foretaget pudseprøver i

behandlingsafsnit Nord, at bygherren ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med

arbejdet, at der ikke er reklameret rettidigt, at entreprenøren for

malerarbejdet var forpligtet til før påbegyndelsen af sin entreprise at

undersøge, om pudsearbejdet var udført konditionsmæssigt, og at

vægpudsentreprenøren i mangel af anden aftale og reklamation måtte forvente,

at den i malerentreprisen foreskrevne slibning også skulle vedrøre

sinterhuddannelse.

Subsidiært er det gjort gældende, at afhjælpningsudgifterne udgør et langt

lavere beløb, højst 10 kr./(m2) excl. moms som anført af skønsmanden, der

også har erklæret, at ekstraydelsen alene er en mere omfattende slibning end

den påregnede, som henhørte under malerentreprisen. Der bør i et tilfælde som

det foreliggende, hvor indklagede den 8. august 1987 egenmægtigt har hævet et

beløb på den af klageren stillede garantikonto, betales procesrente allerede

fra dette tidspunkt.

Indklagede z Amtskommunes advokat har bl.a. anført, at der på de

gipspudsede vægge er dannet et slamlag (ikke sinterhud, jfr. de konstaterede

filtsespor), der må betragtes som en mangel, at årsagen dertil skyldes

håndværksmæssige fejl ved udførelsen af gipspudsearbejdet, der ikke er

foregået i overensstemmelse med L's forskrifter, at den udførende entreprenør

er ansvarlig for den manglende konditionsmæssige udførelse af sin egen

entreprise, at bygherren har ført tilstrækkeligt tilsyn med pudsearbejdet,

hvorved bemærkes, at det ikke har haft betydning, at der ikke i et prøverum

blev foretaget kontrol af gipspudsens vedhæftningsevne, jfr. Teknologisk

Instituts oplysning om, at overfladen tålte slibning med karborundumsten, at

bygherren har reklameret rettidigt over for klageren, der på samme måde som

A2 ApS løbende blev gjort bekendt med problemerne, og at amtskommunen ikke

ved sin accept af anvendelsen af gipspuds eller ved udformningen af

malerbeskrivelsen var eller burde have gjort opmærksom på risikoen for

dannelse af slam eller sinterhud. Der påhviler iøvrigt klageren, der har haft

valgfrihed med hensyn til, hvilket bestemt produkt der skulle benyttes i

behandlingsafsnit Nord, et strengt ansvar efter købelovens § 43.

Det af amtskommunen afholdte beløb til slibearbejde svarer til den

nødvendige ekstra omkostning dertil og er iøvrigt i overensstemmelse med,

hvad det kostede at afslibe væggene i behandlingsafsnit Syd, hvorfor det er

med rette, at amtskommunen, da klageren nægtede selv at foretage afhjælpning,

har hævet det omtvistede beløb. Når yderligere tages hensyn til, at der skal

tillægges moms, må også denne indklagedes selvstændige påstand tages til

følge. Denne indklagede har i hvert fald protesteret mod, at der tilkendes

klageren procesrente fra noget tidligere tidspunkt end sagens indbringelse

for voldgiftsnævnet.

Til støtte for påstanden over for indklagede A2 ApS har klageren anført,

at ansvaret i det omfang, hvori voldgiftsretten måtte statuere, at bygherrens

mangelsindsigelser er berettigede, påhviler denne indklagede som udførende

entreprenør.

Indklagede A2 ApS har til støtte for sin påstand om frifindelse for den

af klageren nedlagte påstand i det væsentlige gjort de samme synspunkter

gældende som ovenfor anført.

Voldgiftsretten udtaler:

Der er efter det oplyste ikke grundlag for en antagelse af, at det af

skønsmanden konstaterede ikke skulle være repræsentativt for hele det i

behandlingsafsnit Nord udførte pudsearbejde, jfr. navnlig skønsmandens

erklæring og den i denne citerede enighed mellem parterne om

repræsentativiteten. Det må herefter - i det væsentlige i overensstemmelse

med skønserklæringen - lægges til grund, at overfladerne på den udførte

gipspuds i vidt omfang har dannet enten en »sinterhud« eller et

slamlag, som har medført, at der tæt ved gipsens overflade er opstået en svag

zone, i hvilken der efter påføring af malingen er opstået brud. Det må

endvidere lægges til grund, at det nævnte lag er opstået som følge af det

valgte gipsprodukts egenskaber med eller uden forbindelse med, at der under

udførelsen er tilført pudsen mere vand end foreskrevet for det pågældende

produkt, fordi der glittet senere end foreskrevet, eller fordi

udtørringsforholdene ikke har været som forudsat i arbejdsbeskrivelsen for

produktet. Endelig må det lægges til grund, at forekomsten af det nævnte lag

har nødvendiggjort en nedslibning af overfladerne, inden den påregnede

malerbehandling kunne udføres.

Efter bevisførelsen må det antages, at amtskommunen accepterede at benytte

gipspuds i det sydlige behandlingsafsnit efter forslag fra murerfirmaet F, at

det var dette murerfirma, der valgte at anvende L-produktet, og at

amtskommunen derpå for det nordlige behandlingsafsnits vedkommende over for

murerentreprenøren herfor, G A/S, udtrykte ønske om, at der også der blev

anvendt gipspuds uden herved at nævne noget bestemt produkt. Det må lægges

til grund, at A2 ApS selv har valgt i nordafsnittet at fortsætte med

anvendelsen af L-produktet.

Da det ikke af klageren eller A2 ApS er godtgjort, at det ikke var muligt

at fremskaffe et gipsprodukt, der korrekt opsat var fuldt anvendeligt som

grundlag for den påregnede malerbehandling, findes klageren over for

amtskommunen at være erstatningspligtig i anledning af den konstaterede

vedhæftningsmangel, ligesom A2 ApS er erstatningsansvarlig over for klageren

herfor.

Selvom der af A2 ApS blev foretaget prøveopsætning af gipspudsen før

begyndelsen af det omfattende arbejde i behandlingsafsnit Syd, blev der fra

amtskommunens tilsyns side ikke på noget tidspunkt inden konstateringen af

det pågældende vedhæftningsproblem foretaget nogen kontrol af pudslagets

styrke uden eller med påført maling, skønt dette måtte anses for at være et

selvfølgeligt led i tilsynsopgaverne.

Denne undladelse må under de foreliggende omstændigheder antages at have

haft meget væsentlig betydning for skadens opståen i behandlingsafsnit Nord

og for dens omfang der, hvorved også bemærkes, at der efter det oplyste

resterede ca. 20% af pudsearbejdet, da skaden manifesterede sig. Under hensyn

hertil findes erstatningskravet skønsmæssigt at burde nedsættes med to

trediedele.

Det må efter skønserklæringen lægges til grund, at skønsmanden har udøvet

sit skøn over afslibningsomkostningernes størrelse på grundlag af en

besigtigelse af hele afslibningsarbejdet. Der findes ikke i det af indklagede

anførte at være grundlag for at fravige skønnet, hvorefter omkostningerne har

været 10 kr./(m2) excl. moms.

Herefter tages klagerens påstand til følge som nedenfor anført. Af de af

klageren anførte grunde, jfr. herved rentelovens § 3, stk. 5, tiltrædes det,

at der tilkendes denne procesrente allerede fra den 8. august 1987, da

amtskommunen hævede beløbet på garantikontoen.

Der er ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget hensyn til, at

klageren og indklagede A2 ApS har betalt omkostningerne ved

skønserklæringerne med henholdsvis 7.400 kr. og 4.770 kr.

Derfor bestemmes:

Indklagede z Amtskommune skal til klageren, K A/S, betale 267.959,87 kr.

med sædvanlig procesrente fra den 8. august 1989, til betaling sker, samt

sagens omkostninger med 25.000 kr.

Klageren frifindes for den af amtskommunen nedlagte selvstændige påstand.

Indklagede A2 ApS skal til klageren K A/S, betale 60.764,13 kr. med

sædvanlig procesrente fra den 8. august 1989, til betaling sker, samt sagens

omkostninger med 10.000 kr.

Af de med voldgiftssagen forbundne omkostninger betaler til

voldgiftsretten den indklagede amtskommunen to trediedele, indklagede A2 ApS

een trediedel.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses

afsigelse. København, den 4. december 1991

Sven Bork Sven Ziegler Flemming Jensen

p.v.c.

Per Helwigh

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter