Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed.
Anvendelse af AB92 §§ 17 og 35
I anledning af, at der mellem klageren og indklagede er
opstået en tvist om ansvaret for, at der trængte vand ind ved
ovenlysvinduerne i en tilbygning, som indklagede i efteråret
1995/begyndelsen af 1996 lod opføre med indklagede som
ovenlysentreprenør, er der i medfør af "Regler for
behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og
anlægsvirksomhed" nedsat en voldgiftsret, bestående af
arkitekt m.a.a. Ole Dreyer, ingeniør M. IDA Søren Steen
Møller og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som rettens
formand.
Klageren har efter sin endelige påstand
påstået indklagede tilpligtet at betale 250.000 kr. med
sædvanlig procesrente fra den 6. februar 1998, til betaling sker.
Indklagede har påstået frifindelse,
subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Sagens nærmere omstændigheder er
følgende :
Den 15. maj 1995 udbød klageren opførelsen
af en ny spisesal herunder ovenlysarbejdet i offentlig licitation.
Ovenlysarbejdet er beskrevet således i
udbudsmaterialet :
"18.01 Entreprisens omfang
Ovenlyset består af en afdækning af
rytterlyset i hele husets længde. Ovenlyset er vist på snit
hovedtegningerne samt tegninger hvis nummer ender på 28.
Arbejdet alt hvad der er nødvendigt for et
færdigt monteret ovenlys, herunder fastboltning til
Læs alt
tømrerunderlaget, stilladser udover hvad der fremgår af denne
skrivelse.
18.02 Forskrifter - garanti
Entreprenøren bærer det fulde ansvar for at
de foreslåede, tilbudte, leverede og monterede konstruktioner er
absolut tætte for sne, vind og vandpåvirkning, samt at de bevarer
deres funktionsdygtighed under alle forhold, herunder skiftende temperatur og
fugtighedsforhold i mindst 10 år.
Entreprenøren må således selv foretage
de nødvendige beregninger for at sikre, at alle elementer kan
modstå både tryk- og sugepåvirkning ved enhver form for
vind- og sugepåvirkning. Ovenlyset skal regnes bærende fra
langsiderem til langsiderem .
18.04 Endeligt tegningsmateriale
Den antagne entreprenør skal, inden arbejdet
påbegyndes, udføre tegningsmateriale i omfang efter
nærmere aftale til arkitektens godkendelse."
Indklagede vandt licitationen vedrørende
ovenlysentreprisen, og parterne indgik herefter kontrakt om, at indklagede
skulle udføre entreprisen for 114.650 kr. incl. moms. Arbejdet blev
herefter udført i løbet af efteråret 1995.
Ved 1-års gennemgangen af byggeriet den 14.februar
1997 blev der dels under tømrerentreprisen, tag, dels under
ovenlysentreprisen anført :
" Vandindtrængen ved tag/ovenlys flere steder.
Præcision af mangler afventer længere varende regnvejr. Forbehold
forerstatning for følgeskader på loftsplader."
Der har under sagen været afholdt syn og skøn
af en arkitekt, som har afgivet erklæringer i sagen den 20.august 1998,
den28.december 1998 og den 23.april 1999.
Af skønserklæringen den 20.august 1998
fremgår bl.a., at skønsmanden bekræfter, at der kan
trænge vand ind på loftet, at vandindtrængningen har
medført skader på loftet i spisesal og forrum, idet der er
vandskjolder flere steder, og at årsagen til
vandindtrængningen skønnes at være, at vand fra
aluprofilens drænkanaler og tætningslister ikke bliver ledt til
det fri over sålbænken, men ledes direkte til underliggende
konstruktioner udført af anden entreprenør.
Af erklæringen af 28.december 1998 fremgår
bl.a., at skønsmanden har konstateret, at det monterede ovenlys ikke
svarer til fremlagte tegninger og systembeskrivelse, som arkitekten har
modtaget den 14.juni 1995.
På den baggrund har skønsmanden
frarådet, at problemet søges løst ved hævning af
ovenlys og har i stedet skønnet det nødvendigt at foretage en
total udskiftning til en skønnet udgift på 150.000 kr. +
moms.
I erklæringen af 23.april 1999 har
skønsmanden besvaret en række spørgsmål
således :
" ..
Spørgsmål B.
Skønsmanden bedes oplyse, hvad den projekterende arkitekt i sit
detailmateriale har foreskrevet af tykkelse på Bodexplade, jf. tegning
30.28 og31.28 ifølge arkitektdetaljer af 15.5.1995.
Svar spørgsmål B :
Den projekterende
arkitekt har jf. tegning nr. 30.28 og 31.28 foreskrevet en Bodexplade med
tykkelse 20 mm.
Spørgsmål C.
Blev der på
opførelsestidspunktet produceret Bodexplader i den af den
projekterende arkitekt foreskrevne tykkelse.
Svar spørgsmål C:
På
opførelsestidspunktet blev der ikke produceret Bodexplader i 20
mm.
Spørgsmål D.
I benægtende fald
bedes det oplyst, hvilken tykkelse Bodexplade er anvendt.
Svar spørgsmål D :
Den anvendte
Bodexplade har en tykkelse på 22 mm.
Spørgsmål E.
Skønsmanden bedes
i denne forbindelse oplyse, hvilken effekt Bodexpladens tykkelse har for evt.
kondensvands mulighed for afledning ovenfor zinkinddækningen via ALU-HO
profilernes dræn- og ventilationskanaler.
Svar spørgsmål E :
Bodexpladens
tykkelse tillagt zinkafdækningen bevirker, at overkant ligger over
overkant af bund i dræn/ventilationskanaler i ALU-HO profil med den
konsekvens, at dette hindrer afløb over zinkinddækningen.
Såfremt plader havde været tyndere ville afløb dog ikke
være sikkert, idet dette alene ville være afhængig af en
fuge med tvivlsom værdi på grund af manglende overlæg.
Spørgsmål F.
Endvidere bedes det
oplyst, om en mulighed for afledning af kondens forværres eller
umuliggøres, hvis det tillige forudsættes, at ALU-HO profilerne
er stemt ca. 5 mm. Ned i den langsgående rem.
Svar spørgsmål F :
Bortledning af
kondensvand hindres yderligere ved nedstemning med 5 mm.
Spørgsmål G.
Er den på bilag 8
viste fuge mellem alu-inddækning og zinkinddækning udført
med fugeslip ud for ALU.HO profilerne.
Svar spørgsmål G :
Den på bilag
8 viste fuge skønnes ikke at være udført med fugeslip,
.., men konkret bevis er fjernet.
Spørgsmål H.
I bekræftende fald
bedes det oplyst, hvilken betydning dette har.
Svar spørgsmål H :
Kan ikke besvares
på grund af manglende bevis.
Spørgsmål I.
Skønsindstævnte henviser til den projekterende arkitekts fax af
24.9.1998 , hvoraf er nævnt 4 skematiske 4-A tegninger. Disse
vedlægges som nr. A, B, C og D. En af dem er i øvrigt identisk
med bilag 8.
Spørgsmål J.
Er der i nogle af disse
bilag anført eller markeret, at ALU-HO profilen er tænkt
nedfældet i den langsgående rem.
Svar spørgsmål J :
Der er ikke
på skematiske tegninger A-B-C-D anført, at ALU-HO profiler er
tænkt nedfældet i den langsgående rem.
Spørgsmål K
. Idet de samme 4 tegninger
vedlægges nu som AA, BB, CC og DD, men nu med den projekterendes
kommentarer, herunder angivelse af hans egne tegningsnumre, anmodes
skønsmanden om at udtale sig om, hvorvidt der nu på nogle af
disse tegninger er anført ved ALU-HO profilen, at dette "stemmes
ned".
Svar spørgsmål K :
På den
skematiske tegning nr. BB er der markeret nedstemning med
fastgørelsespunkt over rem detailtegningen passer i øvrigt
ikke med det udførte arbejde ..
..
Spørgsmål M.
Det bedes oplyst, om det
kan konstateres, at anden entreprenør har monteret
sålbænken (Bodexpladen) forinden ovenlysentreprenøren
monterede ovenlyset. Skønsmanden bedes oplyse, hvor
ovenlysentreprenørens entreprisegrænse i henhold til arketektens
detailtegninger nr. 3028 og 3128 gik til.
Svar spørgsmål M :
Montering af
Bodexpladen før montering af ovenlys kan ikke lade sig gøre,
idet hovedprofilen er fastskruet under Bodexpladen foto nr. 2. I henhold
til arkitektens detailtegninger nr. 3028 og 3128 går ovenlysentreprisen
til Bodexpladens øverste kant, samt over langsgående rem ved
overlæg. (ikke udført sådan)
Spørgsmål N.
Kan skønsmanden
konstatere, om ovenlysentreprenøren har udført den
øverste inddækning og afsluttet denne med fuge.
Svar spørgsmål N:
Skønsmanden
vurderer, at ovenlysentreprenøren har udført den øverste
inddækning og afsluttet denne med fuge.
.."
Klagerens påstand svarer til de af
skønsmanden skønnede udgifter til udskiftning af ovenlys og
reparation af følgeskader (maling af lofter).
Der er under den mundtlige forhandling afgivet
forklaringer af klagerens tidligere forstander, formanden for klagerens
bestyrelse, direktør for indklagede samt arkitekt.
Formanden for klagerens bestyrelse har bl.a. forklaret, at
ovenlysene nu er blevet udskiftet, fordi man var nervøse for at
få skader i træværket. Skolen har ikke haft problemer med
vandindtrængning siden udskiftningen.
Direktør for indklagede har bl.a. forklaret, at
arkitekt 1 den 10. juni 1995, dvs. før accepten, bad om at få
oplyst, hvilket system indklagede ville benytte. Han sendte derpå nogle
eksempler pr fax frem til arkitekten den 12.juni 1995, herunder et eksempel
på rygningssystem (bilag A). Arkitekten spurgte, hvor meget
konstruktionen fyldte fra indvendig til udvendig side. Vidnet
bekræftede, at der var 67 mm., således som arkitekten har
anført på bilag AA. Bilag B er en håndtegning, som er
fremsendt til arkitekten efter accepten. På bilag BB har arkitekten
angivet, at profilet skulle stemmes ned, hvilket herefter blev udført
med en fræser. Bemærkningerne på bilag CC er ligeledes
påført af arkitekten. Det tog nok 2-3 dage for indklagedes folk
at udføre arbejdet. Indklagede deltog ikke i byggemøderne.
Indklagede hørte først om problemerne efter 1-års
gennemgangen. De har været på skolen 2-3 gange for at se
på, hvad der kunne gøres. Da der var tale om indvendig kondens,
mente han, at problemerne hang sammen med en for dårlig udluftning i et
uopvarmet rum.
Arkitekt 2 har forklaret, at han af arkitekt 1 var ansat
som byggeleder på pladsen. Indklagede deltog ikke i
byggemøderne. Indklagede fremsendte heller ikke noget
tegningsmateriale, bortset fra et par skitser. Det er vidnet, der har
påført bemærkningerne på bilag BB og CC, herunder
påtegning om nedstemning af profilet. Der gik ca. et halvt år,
før der opstod problemer med vandindtrængning. Ved 1-års
gennemgangen kunne man ikke finde fejlen. Vidnet vidste ikke, at der var
drænkanaler i systemet.
Skønsmanden har besvaret uddybende
spørgsmål vedrørende skønserklæringen. Han
har supplerende forklaret, at der i projektet mangler en redegørelse
forgrænserne for entrepriserne. Ovenlysentreprisen involverer
både ovenlysentreprenøren, blikkenslageren og tømreren.
Arkitekten burde have forlangt nogle flere detailtegninger fra indklagede.
Afløbsproblematikken er således ikke løst.
Ovenlysentreprenørens entreprise er speciel, idet det må
antages, at dennes viden på dette område er større end
arkitektens, hvorfor man efter skønsmandens opfattelse må kunne
stille særlige krav til denne. Ovenlysentreprenøren er
således til dels projekterende.
Klageren har til støtte for sin påstand gjort
gældende, at indklagede har påtaget sig ansvaret for, at
konstruktionen var tæt, hvilket viste sig ikke at være
tilfældet. Indklagede har derved pådraget sig et
erstatningsansvar for udgifterne ved udskiftning af ovenlysene og til
efterreparation af skjolder på loftet. Klageren har herved henvist
til, at indklagede er i besiddelse af en speciel viden vedrørende
ovenlys og derfor burde have påtalt, at afløbsproblematikken
ikke var løst, da indklagede som den sidste entreprenør
afsluttede konstruktionen. Det må endvidere lastes indklagede, at der
ikke er fremsendt detailtegninger, og at systembeskrivelsen er fraveget. Det
forhold, at indklagede ikke har deltaget i byggemøderne, må
medføre, at denne har pådraget sig et forøget ansvar for
fejl ved arbejdet.
Indklagede har til støtte for
frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har godtgjort, at
der er fejl og mangler ved det arbejde, som indklagede har udført. Det
tegningsmateriale, som indklagede har udarbejdet, er godkendt af arkitekten.
De forhold, som skønsmanden har påpeget, medfører en
forværring af forholdene tykkelsen af Bodexpladen og nedstemningen af
profilet er dels udført af en anden entreprenør, dels
foreskrevet af arkitekten. Det må endvidere påhvile arkitekten
jf. AB 92 § 17, at koordinere entreprenørernes arbejde. I hvert fald
bør det kun pålægges indklagede at erstatte en mindre del
af den krævede erstatning. AB 92 § 35 giver ikke hjemmel til at
kræve følgeskader erstattet.
Voldgiftsrettens bemærkninger :
Efter indholdet af skønserklæringen må
det lægges til grund, at vandindtrængningen fremkom i overgangen
mellem ovenlys-, tømrer- og blikkenslagerentrepriserne, og at
årsagen til vandindtrængningen var, at vand fra aluprofilens
drænkanaler ikke blev ledt til det fri over sålbænken, men
blev ledt til underliggende konstruktioner. Det forhold, at indklagede i
henhold til udbudsmaterialet har påtaget sig "det fulde
ansvar" for, at de monterede konstruktioner var absolut tætte,
findes ikke i sig selv at kunne medføre, at indklagede er ansvarlig
for utætheder, som ikke kan henføres til indklagedes arbejde.
For så vidt angår det fremsendte tegningsmateriale
bemærkes, at det ikke findes godtgjort, at den ændrede
udførelse i forhold til systembeskrivelsen har haft betydning for den
vandindtrængning, der er sket. De tegninger, der i øvrigt er
fremsendt til arkitekt 2, er godkendt af denne. Det bemærkes i den
forbindelse, at det måtte påhvile byggeledelsen at koordinere de
tre entrepriser indklagedes, tømrerens og blikkenslagerens
således at overgangen mellem de tre entrepriser blev løst
på tilfredsstillende måde. Selv om arkitekten burde have indset,
at konstruktionen indeholdt drænsystemer, og derfor burde have taget
stilling til, hvorledes vandet skulle ledes væk, finder
voldgiftsretten, at det er uheldigt, at kanalerne ikke er vist på
indklagedes tegninger, hvilket må antages at have været en
medvirkende årsag til, at afløbsproblematikken ikke er
søgt løst af arkitekten. Da indklagede afsluttede arbejdet med
ovenlysentreprisen, var det synligt, at vandet ikke ville blive ledt
væk, men i stedet ville løbe ned i konstruktionen.
Voldgiftsretten finder, at indklagede burde have forelagt dette
spørgsmål for byggeledelsen. Ved at undlade dette og ved at have
undladt at angive kanalerne på tegningerne findes indklagede at have
pådraget sig et erstatningsansvar. Erstatningen findes passende at
kunne fastsættes til 85.000 kr. Det bemærkes, at der ikke er
grundlag for at afskære klageren fra at kræve udgiften til maler
erstattet. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.
THI BESTEMMES :
Indklagede skal inden 14 dage efter modtagelse af denne
kendelse, til klageren betale 85.000 kr. med procesrente fra den 6.februar
1998.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den
anden part.
Voldgiftsrettens omkostninger betales af parterne med
halvdelen hver efter nærmere opgørelse og påkrav fra
Voldgiftsnævnet.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 16. februar 2001
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Betaling for udbedring af mangler. Ekstraarbejder Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Retsinformation · 15. februar 2002