Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

AFG nr 19200 af 09/06/1999AfgørelseSocial- og Boligministeriet26. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for bygge- og anlægsvirksomhed.

Anvendelse af AB92 §§ 17 og 35

I anledning af, at der mellem klageren og indklagede er

opstået en tvist om ansvaret for, at der trængte vand ind ved

ovenlysvinduerne i en tilbygning, som indklagede i efteråret

1995/begyndelsen af 1996 lod opføre med indklagede som

ovenlysentreprenør, er der i medfør af "Regler for

behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed" nedsat en voldgiftsret, bestående af

arkitekt m.a.a. Ole Dreyer, ingeniør M. IDA Søren Steen

Møller og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som rettens

formand.

Klageren har efter sin endelige påstand

påstået indklagede tilpligtet at betale 250.000 kr. med

sædvanlig procesrente fra den 6. februar 1998, til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse,

subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Sagens nærmere omstændigheder er

følgende :

Den 15. maj 1995 udbød klageren opførelsen

af en ny spisesal herunder ovenlysarbejdet i offentlig licitation.

Ovenlysarbejdet er beskrevet således i

udbudsmaterialet :

"18.01 Entreprisens omfang

Ovenlyset består af en afdækning af

rytterlyset i hele husets længde. Ovenlyset er vist på snit

hovedtegningerne samt tegninger hvis nummer ender på 28.

Arbejdet alt hvad der er nødvendigt for et

færdigt monteret ovenlys, herunder fastboltning til

Læs alt

tømrerunderlaget, stilladser udover hvad der fremgår af denne

skrivelse.

18.02 Forskrifter - garanti

Entreprenøren bærer det fulde ansvar for at

de foreslåede, tilbudte, leverede og monterede konstruktioner er

absolut tætte for sne, vind og vandpåvirkning, samt at de bevarer

deres funktionsdygtighed under alle forhold, herunder skiftende temperatur og

fugtighedsforhold i mindst 10 år.

Entreprenøren må således selv foretage

de nødvendige beregninger for at sikre, at alle elementer kan

modstå både tryk- og sugepåvirkning ved enhver form for

vind- og sugepåvirkning. Ovenlyset skal regnes bærende fra

langsiderem til langsiderem .

18.04 Endeligt tegningsmateriale

Den antagne entreprenør skal, inden arbejdet

påbegyndes, udføre tegningsmateriale i omfang efter

nærmere aftale til arkitektens godkendelse."

Indklagede vandt licitationen vedrørende

ovenlysentreprisen, og parterne indgik herefter kontrakt om, at indklagede

skulle udføre entreprisen for 114.650 kr. incl. moms. Arbejdet blev

herefter udført i løbet af efteråret 1995.

Ved 1-års gennemgangen af byggeriet den 14.februar

1997 blev der dels under tømrerentreprisen, tag, dels under

ovenlysentreprisen anført :

" Vandindtrængen ved tag/ovenlys flere steder.

Præcision af mangler afventer længere varende regnvejr. Forbehold

forerstatning for følgeskader på loftsplader."

Der har under sagen været afholdt syn og skøn

af en arkitekt, som har afgivet erklæringer i sagen den 20.august 1998,

den28.december 1998 og den 23.april 1999.

Af skønserklæringen den 20.august 1998

fremgår bl.a., at skønsmanden bekræfter, at der kan

trænge vand ind på loftet, at vandindtrængningen har

medført skader på loftet i spisesal og forrum, idet der er

vandskjolder flere steder, og at årsagen til

vandindtrængningen skønnes at være, at vand fra

aluprofilens drænkanaler og tætningslister ikke bliver ledt til

det fri over sålbænken, men ledes direkte til underliggende

konstruktioner udført af anden entreprenør.

Af erklæringen af 28.december 1998 fremgår

bl.a., at skønsmanden har konstateret, at det monterede ovenlys ikke

svarer til fremlagte tegninger og systembeskrivelse, som arkitekten har

modtaget den 14.juni 1995.

På den baggrund har skønsmanden

frarådet, at problemet søges løst ved hævning af

ovenlys og har i stedet skønnet det nødvendigt at foretage en

total udskiftning til en skønnet udgift på 150.000 kr. +

moms.

I erklæringen af 23.april 1999 har

skønsmanden besvaret en række spørgsmål

således :

" ..

Spørgsmål B.

Skønsmanden bedes oplyse, hvad den projekterende arkitekt i sit

detailmateriale har foreskrevet af tykkelse på Bodexplade, jf. tegning

30.28 og31.28 ifølge arkitektdetaljer af 15.5.1995.

Svar spørgsmål B :

Den projekterende

arkitekt har jf. tegning nr. 30.28 og 31.28 foreskrevet en Bodexplade med

tykkelse 20 mm.

Spørgsmål C.

Blev der på

opførelsestidspunktet produceret Bodexplader i den af den

projekterende arkitekt foreskrevne tykkelse.

Svar spørgsmål C:

På

opførelsestidspunktet blev der ikke produceret Bodexplader i 20

mm.

Spørgsmål D.

I benægtende fald

bedes det oplyst, hvilken tykkelse Bodexplade er anvendt.

Svar spørgsmål D :

Den anvendte

Bodexplade har en tykkelse på 22 mm.

Spørgsmål E.

Skønsmanden bedes

i denne forbindelse oplyse, hvilken effekt Bodexpladens tykkelse har for evt.

kondensvands mulighed for afledning ovenfor zinkinddækningen via ALU-HO

profilernes dræn- og ventilationskanaler.

Svar spørgsmål E :

Bodexpladens

tykkelse tillagt zinkafdækningen bevirker, at overkant ligger over

overkant af bund i dræn/ventilationskanaler i ALU-HO profil med den

konsekvens, at dette hindrer afløb over zinkinddækningen.

Såfremt plader havde været tyndere ville afløb dog ikke

være sikkert, idet dette alene ville være afhængig af en

fuge med tvivlsom værdi på grund af manglende overlæg.

Spørgsmål F.

Endvidere bedes det

oplyst, om en mulighed for afledning af kondens forværres eller

umuliggøres, hvis det tillige forudsættes, at ALU-HO profilerne

er stemt ca. 5 mm. Ned i den langsgående rem.

Svar spørgsmål F :

Bortledning af

kondensvand hindres yderligere ved nedstemning med 5 mm.

Spørgsmål G.

Er den på bilag 8

viste fuge mellem alu-inddækning og zinkinddækning udført

med fugeslip ud for ALU.HO profilerne.

Svar spørgsmål G :

Den på bilag

8 viste fuge skønnes ikke at være udført med fugeslip,

.., men konkret bevis er fjernet.

Spørgsmål H.

I bekræftende fald

bedes det oplyst, hvilken betydning dette har.

Svar spørgsmål H :

Kan ikke besvares

på grund af manglende bevis.

Spørgsmål I.

Skønsindstævnte henviser til den projekterende arkitekts fax af

24.9.1998 , hvoraf er nævnt 4 skematiske 4-A tegninger. Disse

vedlægges som nr. A, B, C og D. En af dem er i øvrigt identisk

med bilag 8.

Spørgsmål J.

Er der i nogle af disse

bilag anført eller markeret, at ALU-HO profilen er tænkt

nedfældet i den langsgående rem.

Svar spørgsmål J :

Der er ikke

på skematiske tegninger A-B-C-D anført, at ALU-HO profiler er

tænkt nedfældet i den langsgående rem.

Spørgsmål K

. Idet de samme 4 tegninger

vedlægges nu som AA, BB, CC og DD, men nu med den projekterendes

kommentarer, herunder angivelse af hans egne tegningsnumre, anmodes

skønsmanden om at udtale sig om, hvorvidt der nu på nogle af

disse tegninger er anført ved ALU-HO profilen, at dette "stemmes

ned".

Svar spørgsmål K :

På den

skematiske tegning nr. BB er der markeret nedstemning med

fastgørelsespunkt over rem detailtegningen passer i øvrigt

ikke med det udførte arbejde ..

..

Spørgsmål M.

Det bedes oplyst, om det

kan konstateres, at anden entreprenør har monteret

sålbænken (Bodexpladen) forinden ovenlysentreprenøren

monterede ovenlyset. Skønsmanden bedes oplyse, hvor

ovenlysentreprenørens entreprisegrænse i henhold til arketektens

detailtegninger nr. 3028 og 3128 gik til.

Svar spørgsmål M :

Montering af

Bodexpladen før montering af ovenlys kan ikke lade sig gøre,

idet hovedprofilen er fastskruet under Bodexpladen foto nr. 2. I henhold

til arkitektens detailtegninger nr. 3028 og 3128 går ovenlysentreprisen

til Bodexpladens øverste kant, samt over langsgående rem ved

overlæg. (ikke udført sådan)

Spørgsmål N.

Kan skønsmanden

konstatere, om ovenlysentreprenøren har udført den

øverste inddækning og afsluttet denne med fuge.

Svar spørgsmål N:

Skønsmanden

vurderer, at ovenlysentreprenøren har udført den øverste

inddækning og afsluttet denne med fuge.

.."

Klagerens påstand svarer til de af

skønsmanden skønnede udgifter til udskiftning af ovenlys og

reparation af følgeskader (maling af lofter).

Der er under den mundtlige forhandling afgivet

forklaringer af klagerens tidligere forstander, formanden for klagerens

bestyrelse, direktør for indklagede samt arkitekt.

Formanden for klagerens bestyrelse har bl.a. forklaret, at

ovenlysene nu er blevet udskiftet, fordi man var nervøse for at

få skader i træværket. Skolen har ikke haft problemer med

vandindtrængning siden udskiftningen.

Direktør for indklagede har bl.a. forklaret, at

arkitekt 1 den 10. juni 1995, dvs. før accepten, bad om at få

oplyst, hvilket system indklagede ville benytte. Han sendte derpå nogle

eksempler pr fax frem til arkitekten den 12.juni 1995, herunder et eksempel

på rygningssystem (bilag A). Arkitekten spurgte, hvor meget

konstruktionen fyldte fra indvendig til udvendig side. Vidnet

bekræftede, at der var 67 mm., således som arkitekten har

anført på bilag AA. Bilag B er en håndtegning, som er

fremsendt til arkitekten efter accepten. På bilag BB har arkitekten

angivet, at profilet skulle stemmes ned, hvilket herefter blev udført

med en fræser. Bemærkningerne på bilag CC er ligeledes

påført af arkitekten. Det tog nok 2-3 dage for indklagedes folk

at udføre arbejdet. Indklagede deltog ikke i byggemøderne.

Indklagede hørte først om problemerne efter 1-års

gennemgangen. De har været på skolen 2-3 gange for at se

på, hvad der kunne gøres. Da der var tale om indvendig kondens,

mente han, at problemerne hang sammen med en for dårlig udluftning i et

uopvarmet rum.

Arkitekt 2 har forklaret, at han af arkitekt 1 var ansat

som byggeleder på pladsen. Indklagede deltog ikke i

byggemøderne. Indklagede fremsendte heller ikke noget

tegningsmateriale, bortset fra et par skitser. Det er vidnet, der har

påført bemærkningerne på bilag BB og CC, herunder

påtegning om nedstemning af profilet. Der gik ca. et halvt år,

før der opstod problemer med vandindtrængning. Ved 1-års

gennemgangen kunne man ikke finde fejlen. Vidnet vidste ikke, at der var

drænkanaler i systemet.

Skønsmanden har besvaret uddybende

spørgsmål vedrørende skønserklæringen. Han

har supplerende forklaret, at der i projektet mangler en redegørelse

forgrænserne for entrepriserne. Ovenlysentreprisen involverer

både ovenlysentreprenøren, blikkenslageren og tømreren.

Arkitekten burde have forlangt nogle flere detailtegninger fra indklagede.

Afløbsproblematikken er således ikke løst.

Ovenlysentreprenørens entreprise er speciel, idet det må

antages, at dennes viden på dette område er større end

arkitektens, hvorfor man efter skønsmandens opfattelse må kunne

stille særlige krav til denne. Ovenlysentreprenøren er

således til dels projekterende.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort

gældende, at indklagede har påtaget sig ansvaret for, at

konstruktionen var tæt, hvilket viste sig ikke at være

tilfældet. Indklagede har derved pådraget sig et

erstatningsansvar for udgifterne ved udskiftning af ovenlysene og til

efterreparation af skjolder på loftet. Klageren har herved henvist

til, at indklagede er i besiddelse af en speciel viden vedrørende

ovenlys og derfor burde have påtalt, at afløbsproblematikken

ikke var løst, da indklagede som den sidste entreprenør

afsluttede konstruktionen. Det må endvidere lastes indklagede, at der

ikke er fremsendt detailtegninger, og at systembeskrivelsen er fraveget. Det

forhold, at indklagede ikke har deltaget i byggemøderne, må

medføre, at denne har pådraget sig et forøget ansvar for

fejl ved arbejdet.

Indklagede har til støtte for

frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har godtgjort, at

der er fejl og mangler ved det arbejde, som indklagede har udført. Det

tegningsmateriale, som indklagede har udarbejdet, er godkendt af arkitekten.

De forhold, som skønsmanden har påpeget, medfører en

forværring af forholdene tykkelsen af Bodexpladen og nedstemningen af

profilet er dels udført af en anden entreprenør, dels

foreskrevet af arkitekten. Det må endvidere påhvile arkitekten

jf. AB 92 § 17, at koordinere entreprenørernes arbejde. I hvert fald

bør det kun pålægges indklagede at erstatte en mindre del

af den krævede erstatning. AB 92 § 35 giver ikke hjemmel til at

kræve følgeskader erstattet.

Voldgiftsrettens bemærkninger :

Efter indholdet af skønserklæringen må

det lægges til grund, at vandindtrængningen fremkom i overgangen

mellem ovenlys-, tømrer- og blikkenslagerentrepriserne, og at

årsagen til vandindtrængningen var, at vand fra aluprofilens

drænkanaler ikke blev ledt til det fri over sålbænken, men

blev ledt til underliggende konstruktioner. Det forhold, at indklagede i

henhold til udbudsmaterialet har påtaget sig "det fulde

ansvar" for, at de monterede konstruktioner var absolut tætte,

findes ikke i sig selv at kunne medføre, at indklagede er ansvarlig

for utætheder, som ikke kan henføres til indklagedes arbejde.

For så vidt angår det fremsendte tegningsmateriale

bemærkes, at det ikke findes godtgjort, at den ændrede

udførelse i forhold til systembeskrivelsen har haft betydning for den

vandindtrængning, der er sket. De tegninger, der i øvrigt er

fremsendt til arkitekt 2, er godkendt af denne. Det bemærkes i den

forbindelse, at det måtte påhvile byggeledelsen at koordinere de

tre entrepriser indklagedes, tømrerens og blikkenslagerens

således at overgangen mellem de tre entrepriser blev løst

på tilfredsstillende måde. Selv om arkitekten burde have indset,

at konstruktionen indeholdt drænsystemer, og derfor burde have taget

stilling til, hvorledes vandet skulle ledes væk, finder

voldgiftsretten, at det er uheldigt, at kanalerne ikke er vist på

indklagedes tegninger, hvilket må antages at have været en

medvirkende årsag til, at afløbsproblematikken ikke er

søgt løst af arkitekten. Da indklagede afsluttede arbejdet med

ovenlysentreprisen, var det synligt, at vandet ikke ville blive ledt

væk, men i stedet ville løbe ned i konstruktionen.

Voldgiftsretten finder, at indklagede burde have forelagt dette

spørgsmål for byggeledelsen. Ved at undlade dette og ved at have

undladt at angive kanalerne på tegningerne findes indklagede at have

pådraget sig et erstatningsansvar. Erstatningen findes passende at

kunne fastsættes til 85.000 kr. Det bemærkes, at der ikke er

grundlag for at afskære klageren fra at kræve udgiften til maler

erstattet. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

THI BESTEMMES :

Indklagede skal inden 14 dage efter modtagelse af denne

kendelse, til klageren betale 85.000 kr. med procesrente fra den 6.februar

1998.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den

anden part.

Voldgiftsrettens omkostninger betales af parterne med

halvdelen hver efter nærmere opgørelse og påkrav fra

Voldgiftsnævnet.

Lignende dokumenter