Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af boligstøtte - Bortfald

KEN nr 4000 af 03/01/1991Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagebetaling af boligstøtte - Bortfald

»Vedr.: Tilbagebetaling af boligstøtte for 1988.

Boligstyrelsen har modtaget Deres klage af 25. oktober 1990 over afgørelse

af 8. oktober 1990 fra Amtsankenævnet i Vejle Amt vedrørende tilbagebetaling

for 1988 af boligstøtte.

Klagen vedrører tilbagebetaling af boligstøtte ydet i 1988.

Det fremgår af sagen, at Deres klient har modtaget boligstøtte til

lejemålet indtil oktober 1989, hvor hun fraflyttede Gedved Kommune.

Videre fremgår, at kommunen i forbindelse med Deres klients fraflytning

ved skrivelse af 25. oktober 1989 meddelte følgende:

»Da du er fraflyttet adressen skal det herved meddeles, at din

restance på boligstøtte udgør 4.515 kr., hvilket beløb skal tilbagebetales

til Gedved Kommune. Restancen er opgjort pr. 31. oktober 1989 således:

Gl. mellemværende på restance 4.181 kr.

Restance 9.-31. oktober 1989 334 kr.

Ny restance pr. 31. oktober 1989,

i alt 4.515 kr.«

Efterfølgende har kommunen ved skrivelse af 23. maj 1990 rejst krav om

tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, 10.872 kr., vedrørende

1988.

Baggrunden for kravet er, at Deres klients husstandsindkomst for 1988 er

steget væsentligt fra 119.000 kr., som lagt til grund ved

boligstøtteberegningen, til 204.000 kr.

Deres klient har på grundlag af en husstandsindkomst på 204.000 kr. alene

været berettiget til 1.487 kr. i boligstøtte i 1988, og kommunen har herefter

krævet tilbagebetaling af den udbetalte boligstøtte herudover med 12.339 kr.

- 1.467 kr. = 10.872 kr.

På baggrund af Deres klage herover har Amtsankenævnet for Vejle Amt

stadfæstet kommunens afgørelse, idet nævnet har udtalt, at Gedved Kommune i

forbindelse med skrivelsen af 25. oktober 1989 burde have taget forbehold for

Læs alt

boligstøtte for 1988 og 1989, der ikke var endeligt afgjort, men at dette

ikke kan indebære, at kommunens krav på tilbagebetaling af det meste af

boligstøtten for 1988 skal bortfalde.

Deres klient har i sin klage og supplerende skrivelse af 8. september 1990

anført, at hun ikke har kommentarer til den opgjorte husstandsindkomst og

boligstøtteberegning, men at kommunen i skrivelse af oktober 1989 har opgjort

restancen pr. 31. oktober 1989 endeligt til 4.515 kr., hvorfor hun ikke kan

godkende det herefter rejste krav om tilbagebetaling af boligstøtte ydet i

1988.

Kommunen har i skrivelse af 15. august 1990 til amtsankenævnet anført:

»I forbindelse med, at N.N. fraflyttede Gedved Kommune den 8. oktober

1989, blev hendes boligstøtterestance opgjort pr. 31. oktober 1989. Gammel

restance vedrørende tidligere år på 4.181 kr. + restance for perioden 9. -

31. oktober 1989 på 334 kr., i alt 4.515 kr. Grunden til, at det var pr. 31.

oktober 1989, restancen blev opgjort, var, at der på det tidspunkt, hvor

Gedved Kommune erfarede, at N.N. var fraflyttet, var udbetalt boligstøtte for

oktober måned 1989.

På dette tidspunkt var der ikke foretaget efterregulering for 1988. Denne

er først foretaget i maj 1990. Opgørelse af restance for 1988 fremgår af brev

til pågældende af 25. maj 1990.

Det kan nævnes, at der endnu ikke er foretaget efterregulering for 1989,

hvorfor det endnu ikke kan siges på nuværende tidspunkt, om der vil opstå

endnu en restance for året 1989.«

Ved klage af 25. oktober 1990 over amtsankenævnets afgørelse har De

anført, at sagen er af principiel karakter, da det efter Deres opfattelse

ikke primært er et spørgsmål om anvendelse af boligstøttelovens § 41, stk. 2,

jf. § 7, stk. 7, men derimod, at opgørelsen af 25. oktober 1989 intet

forbehold indeholder med eventuelle senere tilbagesøgning, og at skrivelsen

har karakter af en endelig afgørelse. Deres klient har derfor en berettiget

forventning om, at hendes mellemværende med Gedved Kommune nu er endeligt

afgjort.

Videre anfører De, at det er et almindeligt kendt princip i den offentlige

forvaltning, at begunstigende forvaltningsakter ikke vilkårligt kan

tilbagekaldes.

Set i forhold til brev af 23. maj 1990 må opgørelsen i brevet af 25.

oktober 1989 efter Deres opfattelse ses som en begunstigende forvaltningsakt.

Når ydermere henses til opgørelsens endelige karakter, finder De, at

kommunens rejsning af yderligere krav vil stride mod god forvaltningsskik.

Endelig anfører De, at kommunen således må være nærmest til at bære

risikoen for, at der ikke er taget forbehold om yderligere

tilbagebetalingskrav.

Amtsankenævnet har på baggrund af Deres klage til Bygge- og Boligstyrelsen

fastholdt sin afgørelse.

Bygge- og Boligstyrelsen skal på den baggrund meddele, at det fremgår af §

63 i lov om individuel boligstøtte, at amtsankenævnets afgørelser ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage

en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Efter lovens § 38, stk. 3, gælder, at en ansøger skal give

kommunalbestyrelsen oplysning om alle forhold, der kan medføre nedsættelse

eller bortfald af boligstøtten.

Af § 41 følger videre, at såfremt den faktiske husstandsindkomst

overstiger den forventede indkomst, opgjort efter lovens § 7, stk. 7, der er

lagt til grund for boligstøtteberegningen, med mindst 10.000 kr., skal

ansøgeren tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Tilbagebetaling

skal dog ikke ske, såfremt ansøgeren godtgør, at han har givet

kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over den anførte

grænse.

Bygge- og Boligstyrelsen har fundet grundlag for at behandle Deres klage.

Styrelsen er på baggrund af ovenstående enig i, at Deres klient ikke har

opfyldt sin oplysningspligt efter boligstøttelovens § 38, stk. 3, og at der

derfor som udgangspunkt skal ske tilbagebetaling, jf. § 41, stk. 2 og 3.

Styrelsen finder imidlertid, at et sådant tilbagebetalingskrav kan

bortfalde i tilfælde, hvor kommunen efterfølgende har givet afkald på kravet

eller afgivet en lignende begunstigende forvaltningsakt, der har givet

støttemodtageren en berettiget forventning om ikke senere at blive mødt med

et sådant krav.

Bygge- og Boligstyrelsen er af den opfattelse, at kommunens skrivelse af

25. oktober 1989 må opfattes som en sådan begunstigende forvaltningsakt.

Styrelsen har herved lagt vægt på denne skrivelses endelige karakter,

herunder navnlig, at der ikke i skrivelsen er taget forbehold for senere

regulering.

Bygge- og Boligstyrelsen finder på denne baggrund, at Gedved Kommunes krav

om tilbagebetaling af boligstøtte for 1988 fra Deres klient efter

omstændighederne ikke kan fastholdes. Styrelsen har derfor i dag bedt

kommunen trække kravet herom tilbage.'

pdv

eb

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter