Boligstøtte - Nedsættelse af huslejen i beregningsgrundlaget
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Boligstøtte - Nedsættelse af huslejen i
beregningsgrundlaget
De har ved brev af 11. maj 1987 klaget over kommunes beslutning om at
fastsætte beregningsgrundlaget for boligstøtte til Deres bolig til 19.200 kr.
årligt.
Amtsankenævnet har behandlet Deres sag den 29. december 1987, og har på
baggrund af vedlagte redegørelse truffet følgende
A F G Ø R E L S E:
Ud fra en vurdering af det materiale, som kommunen har fremsendt om
lejestørrelsen i boliger af tilsvarende størrelse i samme område som Deres,
fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om at
anvende en nedsat leje frem for den faktiske leje.
Nævnet fandt endvidere, at beregningsgrundlaget kunne fastsættes til en
årlig leje på 19.200 kr., svarende til den normale leje for sædvanlige
boliger af tilsvarende størrelse.
Nævnet stadfæstede således kommunes afgørelse.
Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.
2) Notits
Med venlig hilsen
R E D E G Ø R E L S E
Ved brev af 11. maj 1987 er klaget over kommunes beslutning af 23. april
1987 om at fastsætte beregningsgrundlaget for boligstøtte til 19.200 kr.
årligt.
Kommunen har efter genbehandling af sagen fastholdt afgørelsen og
fremsendt en redegørelse for sagen den 14. maj 1987. Kommunen har fremsendt
yderligere oplysninger den 9. juli 1987.
FAKTISKE OPLYSNINGER:
Klager er ugift og har søgt om boligstøtte fra den 1. februar 1987.
Klager har lejet en 3-værelses lejlighed på ca. 80 (m2) på adressen fra
den 1. februar 1987. Den årlige nettohusleje er 24.000 kr., svarende til 300
Læs alt
kr. pr. (m2). Hertil kommer et a contobidrag på 6.000 kr. til varme og den
indvendige vedligeholdelse påhviler lejeren.
Ejendommen er opført i 1924 og ombygget i 1976.
Kommunen har oplyst, boligen er 125 (m2) ifølge teknisk forvaltnings
opmålinger. Den store difference skyldes, at der her er anvendt udvendige
mål.
Huset er i to etager, og der er mange trapper og ydervægge, navnlig er der
en stor trappe op til 1. etagen.
Kommunen har ved vurderingen af boligen lagt et areal på 80 (m2) til
grund, idet det er det areal, som er beboelsesareal.
Der er ikke foretaget besigtigelse, idet der i forbindelse med
installering af fastbrændselsfyr foreligger en arkitekttegning af omrids og
idet boligen er kommunen bekendt.
Kommunen har fremsendt oplysninger om andre boliger beliggende i området.
Disse oplysninger har indgået i nævnets vurdering ved afgørelsen.
Der er ikke noget huslejenævn i kommunen. Klager har ikke rejst sag ved
boligretten.
KOMMUNENS BEGRUNDELSE:
»Da man finder, at lejen for ovennævnte lejlighed i væsentlig grad
overstiger lejeniveauet i kommunen, har økonomiudvalget i medfør af lovens §
11, stk. 5 fastsat kr. (19.200) som beregningsgrundlag for boligstøtte
gældende fra den (...) og indtil videre.«
Kommunen har oplyst, at der til de boliger, som kommunen har sammenlignet
med, beregnes boligstøtte på grundlag af den faktiske leje.
»Der er også ved fastsættelse af beregningsgrundlaget taget højde for
lejlighedens beliggenhed, vedligeholdelsesmæssige standard o.l., ligesom et
nærmere kendskab til den enkelte bolig/boligområde er en nødvendighed for at
forstå afgørelsen. Dette kendskab kan nødvendigvis ikke gives i en sådan
skrivelse. Det skal her anføres, at man umiddelbart ikke finder det heldigt
at sammenligne (m2)-priser, heller ikke for boliger med ens beliggenhed. Der
kan være mange ting, der gør dette uheldigt - få, men store rum, store
gangarealer.«
KLAGERS BEGRUNDELSE:
»Jeg kan hermed oplyse, at lejligheden består af en dobbeltstue og et
soveværelse samt eget køkken og badeværelse. Når jeg sammenligner huslejen på
et værelse her i området og min lejlighed, så står jeg helt uforstående over
for den afgørelse, som er truffet på baggrund af en husleje på kr. 2.000 pr.
md., hvoraf økonomiudvalget kun vil godkende et beløb på husleje på kr. 1.600
pr. md.«
Dansk Flygtningehjælp har ved telefonisk henvendelse til ankesekretariatet
yderligere oplyst, der er tale om en dejlig lejlighed, og at der er isat
termoruder.
RETSGRUNDLAG:
Boligstøttelovens § 1. Lejer har efter ansøgning ret til boligstøtte
efter reglerne i denne lov.
Boligstøttelovens § 11. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges
den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens
areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum,
jfr. stk. 1.
Af samme paragraf, stk. 2, 3 og 4 fremgår, hvorledes udgifter til varme,
varmt vand, el, vedligeholdelse samt fjermvarme indgår i
beregningsgrundlaget.
Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige
lejligheder af en tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis
betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen
nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen, jfr. stk. 5.
Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982, punkt 6.9.
Urimelige huslejer vil kunne forekomme både i nybyggeri og i den ældre
boligmasse. Den husleje, der i landdistrikterne anses for urimelig, kan meget
vel tænkes ikke at overstige det rimelige i f.eks. hovedstadsområdet. Dette
indebærer, at vurderingen af, om en leje er urimelig, altid må tages ud fra
lokale forhold.
For at kommunalbestyrelsen kan reducere boligudgiften, skal der være en
væsentlig forskel mellem den faktiske leje og den leje, som betales for
tilsvarende sædvanlige lejligheder. Skønnet over, om dette er tilfældet,
udøves af kommunalbestyrelsen bl.a. under hensyntagen til, hvor ensartet
lejeniveauet er for sædvanlige lejligheder af den pågældende art. Afvigelser
på mindre end 10 pct. kan i almindelighed næppe begrunde en nedsættelse.
En huslejenævnsafgørelse kan være vejledende for kommunalbestyrelsens
vurdering af en eventuel nedsættelse af boligudgiften.
6.10. Selv om en lejligheds areal måtte være usædvanlig stort i forhold
til værelsesantallet, skal nedsættelse af boligudgift kun ske, dersom lejen i
væsentlig grad overstiger den normale leje for lejligheder med sædvanligt
etageareal i forhold til værelsesantallet.
Er f.eks. lejen for en 2-værelses lejlighed på 100 (m2) ikke væsentlig
højere end sædvanlig leje for en 2-værelses lejlighed af normal størrelse, er
der følgelig ikke grundlag for nedsættelse af boligudgiften.
Hvor kommunalbestyrelsen derimod skønner, at såvel etageareal som leje er
væsentlig højere end sædvanlig leje for en 2-værelses lejlighed af normal
størrelse, nedsættes den for boligstøttens størrelse afgørende leje til det
beløb, som kommunalbestyrelsen anser for passende.
Boligstøttelovens § 36, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejer af
ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige
oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og
lade sådanne ejendomme besigtige.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af boligsikring. Ukendskab til reglerne om beregningsgrundlaget. Retsinformation · 28. oktober 2003
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991
- 1985 LSF 141 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 13. december 2011. — Servet Kamberaj mod Istituto per l’Edilizia Sociale della Provincia autonoma di Bolzano (IPES) m.fl. EU-domme · 13. december 2011
- Boligstøtte - Efterfølgende regulering - Feriepenge Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1949 af 10. november 2021 om principperne for estimering af boligtjenester med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) og om ophævelse af Kommissionens beslutning 95/309/EF, Euratom og Kommissionens forordning (EF) nr. 1722/2005 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. november 2021