Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af boligsikring. Ukendskab til reglerne om beregningsgrundlaget.

FOU nr 1991.166UdtalelserFolketinget28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilbagebetaling af boligsikring. Ukendskab til reglerne om

beregningsgrundlaget.

Den 3. februar 1986 indgav A

ansøgning om boligsikring til K Kommune. I ansøgningen oplyste A, at hun den

1. marts 1986 flyttede til et nyt lejemål i forbindelse med ophør af samliv

med

hendes to børns far. A angav sin forventede bruttoindkomst til 172.937 kr.,

samt at boligen ville blive beboet af hende og hendes to børn.

Herefter fik A boligsikring

beregnet på grundlag af en socialindkomst på 138.000 kr.

Den 14. oktober 1986

henvendte A sig på boligsikringskontoret og oplyste, at hendes løn vedvarende

var ændret, idet hun var blevet overlærer. Samme dag udfyldte vedkommende

sagsbehandler en blanket vedrørende "opgørelse af aktuel indkomst til

brug

ved beregning af/betaling for sociale ydelser ..."

Af blanketten, som blev

underskrevet af sagsbehandleren, fremgik, at A's fremtidige arbejdsindkomst

ville være 186.669 kr. årligt, og at hendes samlede øvrige bruttoindtægt

ville

udgøre 204.617 kr.

Sagsbehandleren noterede

samtidig i sagen, at A senere ville komme for at skrive den nye

oplysningsblanket under, "da hun ikke er sikker på datoen, hvor hun blev

overlærer".

Den 27. februar 1987 noterede

sagsbehandleren: "Er ikke kodet, da pgl. ikke har henvendt sig for at

underskrive."

Kommunen fortsatte fra den 1.

januar 1987 med at udbetale A boligsikring på grundlag af en

Læs alt

husstandsindkomst

på 138.000 kr.

I skrivelse af 28. marts 1989

meddelte K Kommune et tilbagebetalingskrav under henvisning til, at kommunen

nu havde konstateret, at det korrekte indkomstgrundlag var 187.000 kr.

Husstandsindkomsten for 1987 var således 49.000 kr. højere end det anvendte

beregningsgrundlag. Kommunen krævede herefter 4.356 kr. tilbage.

I skrivelse af 4. april 1989

gjorde A indsigelse imod tilbagebetalingskravet. A anførte følgende:

"Den 28/3-89 modtog jeg

brev fra jer vedr. tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i

perioden

1/1-31/12, 1987. Heraf fremgår det, at jeg har tilsidesat min

oplysningspligt.

Dette vil jeg kraftigt bestride, idet jeg i begyndelsen af 1987 var på

distriktskontoret for at oplyse -

med

lønseddel, at min indkomst var steget, fordi jeg var blevet overlærer. Ved

denne lejlighed fik jeg at vide, at lønstigningen

ikke

ville give anledning til bortfald af boligstøtten. Jeg talte

med en ung sagsbehandler, hvis navn jeg desværre ikke husker, men jeg

formoder,

at der må foreligge journaludskrifter og at afgørelsen dermed vil blive

ændret."

Kommunen svarede i skrivelse

af 1. maj 1989 bl.a. følgende:

"...

Det er korrekt at De har haft

rettet henvendelse til forvaltningen angående Deres overgang til overlærer.

Denne ændring er dog ikke blevet brugt, idet De ikke henvendte Dem for at

underskrive ændringen. Samtidig skal det bemærkes at De selv har pligt til at

meddele forvaltningen at den meddelte ændring ikke er blevet iværksat.

Kommunen ser på grundlag af

ovenstående ingen anledning til at ændre den trufne afgørelse.

..."

A påklagede i skrivelse af

22. maj 1989 afgørelsen til Det Sociale Ankenævn for B Amt. A gjorde bl.a.

følgende gældende:

"Idet jeg henviser til

brev af 1/5, vil jeg fastholde, at jeg har overholdt mine forpligtelser. Jeg

henvendte mig til kommunen, fordi min løn var steget, og da jeg - af

sagsbehandleren - fik at vide, at denne lønstigning ikke ville give anledning

til bortfald af boligsikringen, så jeg ingen grund til at foretage mig

yderligere. - Hvis jeg derimod havde fået besked om, at jeg ikke længere var

berettiget til boligsikring, ville jeg naturligvis underskrive en sådan

ændring

samt kontrollere, at ændringen blev iværksat. Hvis dette ikke var sket, ville

jeg lige så selvfølgeligt meddele forvaltningen det."

I skrivelse af 23. juni 1989

til amtsankenævnet redegjorde kommunen nærmere for sin afgørelse og udtalte

bl.a. følgende:

"...

Der er i klagen ikke anført

noget, der har fået forvaltningen til at ændre den trufne afgørelse. Det skal

dog bemærkes at pgl. ikke har henvendt sig i 1987 for at få ændret

beregningsgrundlaget til boligstøtte. Henvendelsen angående indtægtsændring

skete 14.10.86. Ved den årlige omregning pr. 01.01.87 er pgl. blevet beregnet

efter en indtægt på 138.000 kr. svarende til socialindkomsten med de

afvigelser

der er fastsat i loven. Da pgl. ikke har haft rettet henvendelse i 1987 for

at

anfægte det benyttede beregningsgrundlag fastholder kommunen den allerede

trufne afgørelse."

A påklagede kommunens

afgørelse til Det Sociale Amtsankenævn for B Amt, der i skrivelse af 11.

december 1989 stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet udtalte følgende:

"...

Nævnet konstaterede indledningsvis,

at der for året 1987 var tale om en stigning i den faktiske husstandsindkomst

i

forhold til det benyttede beregningsgrundlag (lovens hovedregel ud fra

socialindkomstlovens principper), der oversteg de i § 41, stk. 1, nævnte

grænser, hvorfor De som udgangspunkt var pligtig til at tilbagebetale den for

meget udbetalte boligsikring.

Nævnet fandt herefter, at

Deres henvendelse til kommunens boligstøtteafdeling i oktober 1986, hvor De

oplyste om indtægtsstigningen, primært måtte antages at være sket med henblik

på eventuelle ændringer i boligsikringens størrelse for resten af 1986. Selv

om indtægtsstigningen ikke gav anledning til ændring af beregningsgrundlaget

for 1986, så fandt nævnet, at dette burde have fået Dem til at være ekstra

opmærksom, da De i slutningen af december 1986 fik meddelelse om

beregningsgrundlaget for 1987, som også var fastsat ud fra lovens hovedregel

(socialindkomsten), der tager udgangspunkt i indtægtsforholdene to år forud.

Nævnet har her bl.a. lagt vægt på, at forskellen mellem det anvendte

beregningsgrundlag for 1987 og den senere opgjorte faktiske indtægt for 1987

på

49.000 kr. var meget markant.

Sammenfattende fandt nævnet

derfor, at De mod bedre vidende modtog boligsikring i 1987 på et fejlagtigt

grundlag, idet De burde have indset, at Deres faktiske indtægt var væsentlig

højere end det anvendte beregningsgrundlag, jfr. lovens § 38, stk. 3, og §

41,

stk. 4.

..."

I klagen til mig

sammenfattede A sine indsigelser imod tilbagebetalingskravet på følgende

måde:

"...

Jeg finder det absurd, at

amtsankenævnet lægger til grund, at jeg ved min henvendelse til kommunen i

oktober 1986 "primært" havde boligsikringens størrelse for resten

af

året for øje. Jeg var blevet overlærer, hvilket betød en permanent forøgelse

af

min indkomst. Jeg henvendte mig udelukkende af denne grund. Dernæst finder

jeg

det bemærkelsesværdigt - og stødende -, at det anføres, at jeg "mod

bedre

vidende", skulle have modtaget boligsikring på et fejlagtigt grundlag,

idet jeg "burde have indset", at min faktiske indtægt var væsentlig

højere end det anvendte beregningsgrundlag.

Jeg må blankt erkende, at jeg

ikke kender til, hvordan man udfinder beregningsgrundlaget for udmåling af

boligsikring. Så vidt jeg ved, er det dog langt fra identisk med hverken min

brutto- eller nettoindkomst. Specielt ikke når man har børn. Jeg har 2 børn

under 18 år.

Jeg vil ej heller bestride,

at min uvidenhed herom er beklagelig, selv om jeg personligt vil mene, at det

vil være udtryk for lidt vel store krav at stille til landets borgere i

almindelighed.

Konkret har jeg gennem et år

fået udbetalt kr. 363,- for meget pr. måned i boligsikring. Disse penge er

brugt samme år, uden at jeg vidste, at jeg fik for meget udbetalt.

Uanset om man måtte mene, at

jeg "burde" have vidst bedre, finder jeg det dog forkert, når man

på

dette grundlag kommer frem til, at jeg modtog for meget i boligsikring i 1987

"mod bedre vidende". Det kan ikke være rigtigt at sidestille en

mere

eller mindre undskyldelig uvidenhed om regelen for beregning af boligsikring

med noget, der nærmer sig forsætligt bedrageri.

Jeg kan kun se den trufne

afgørelse som udtryk for, at jeg skal undgælde for en sagsbehandlingsfejl,

der

er begået i kommunen."

I et brev til A udtalte jeg

følgende:

"Nævnets afgørelse blev

truffet på baggrund af boligstøttelovens § 38, stk. 3, og § 41, der har

følgende ordlyd:

§ 38:

"Stk. 3.

Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle

forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten."

§ 41:

Stk. 1.

Overstiger den

faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 1-6, beregnede

husstandsindkomst med mindst 25% og mindst

20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget

modtagne boligstøtte.

Stk. 2.

Overstiger den

faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 7, opgjorte indkomst med

mindst

10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget

modtagne boligstøtte.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør, at han har givet

kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer udover de i stk. 1-2

nævnte grænser.

Stk. 4.

Har ansøgeren

om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse, som

omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret

boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er

oppebåret med urette."

Både kommunen og

amtsankenævnet har lagt til grund, at De i oktober 1986 henvendte Dem og gav

kommunen oplysning om den indkomststigning, der fulgte af, at De var blevet

overlærer, og at De således havde opfyldt Deres oplysningspligt i henhold til

§

38, stk. 3. Myndighederne er imidlertid af den opfattelse, at De ved

modtagelsen af bevillingsskrivelsen for 1987 burde have været opmærksom på,

at

de meddelte oplysninger ikke var medtaget i den nye beregning, og at

beregningsgrundlaget derfor var ukorrekt.

Spørgsmålet er således, om De

på denne baggrund kan antages at have modtaget boligstøtten "mod bedre

vidende". Afgørelsen heraf afhænger af de nærmere omstændigheder i

sagen,

bl.a. beløbets størrelse og grundlaget for en eventuel antagelse om, at

støttemodtageren burde have konstateret fejlen. I tvivlstilfælde må

afgørelsen

bero på en konkret vurdering af, hvem der må anses for nærmest til at bære

risikoen for den administrative fejl, herunder for, at fejlen ikke

(tidligere)

er blevet rettet.

Ved bedømmelsen af den

foreliggende sag må det efter min mening tillægges væsentlig betydning, at De

i

overensstemmelse med pligten i § 38, stk. 3, henvendte Dem om ændringen i

Deres

indkomstforhold, og at De fik besked om, at ændringen ikke ville medføre

ændringer af boligsikringen. Kommunen ses heller ikke at have præciseret, at

ændringen kun ville få betydning for den resterende del af 1986.

Det forhold, at

sagsbehandleren har noteret i sagen, at De påregnedes at henvende Dem på ny

for at underskrive oplysningsblanketten, har efter min mening ikke betydning

for bedømmelsen af tilbagebetalingskravets berettigelse. Kommunen kunne,

uanset at De ikke henvendte Dem på ny, lægge de meddelte oplysninger til

grund, idet det udestående spørgsmål alene vedrørte tidspunktet for

indkomstændringen. Desuden havde det været nærliggende, hvis kommunen var i

tvivl om oplysningernes pålidelighed, at kommunen havde kontaktet Dem for at

få

tvivlen afklaret.

Endelig kan der efter min

mening ikke ved bedømmelsen af Deres muligheder for at opdage fejlen ses bort

fra, at beregningsgrundlaget er et teknisk indkomstbegreb, og at der således

ikke er sammenfald mellem de indkomstoplysninger, De selv afgav til kommunen,

og det indkomsttal, kommunen skulle lægge til grund ved beregningen. For 1986

var det oplyste bruttoindkomsttal således ca. 172.000 kr., mens det anvendte

beregningsgrundlag var 138.000 kr. På denne baggrund finder jeg ikke, at det

kan bebrejdes Dem, at De ikke opdagede beregningsfejlen og gjorde kommunen

opmærksom herpå.

Sammenfattende er det min

opfattelse, at der ikke har været holdepunkter for at antage, at De var

vidende om eller burde have været opmærksom på, at De i den nævnte periode

modtog for meget i boligsikring."

Jeg gjorde samtidig Det

Sociale Ankenævn for B's Amt bekendt med min opfattelse samt henstillede til

ankenævnet, at sagen genoptoges til fornyet behandling på baggrund af det

anførte.

Lignende dokumenter