Boligstøtte - Inddrivelse - Tilbagebetalingsordning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Boligstøtte - Inddrivelse -
Tilbagebetalingsordning
Amtsankenævnet har den 8. november 1989 behandlet Deres klage over
kommunes sociale udvalgs fastsættelse af tilbagebetalingsordning på kr. 900
månedlig og iværksættelse af løntilbageholdelse vedrørende tilbagebetaling af
boligydelseslån til kommune. Nævnet har truffet følgende
A F G Ø R E L S E :
Amtsankenævnet afviser at behandle Deres klage over det sociale udvalgs
fastsættelse af en tilbagebetalingsordning, hvorefter De skal afdrage kr. 900
månedlig vedrørende boligydelseslån.
Nævnet har lagt vægt på, at det i vejledningen om individuel boligstøtte
er fastsat, at spørgsmålet, om hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant,
afdragsvis eller ved modregning i løbende boligstøtte, afgøres endeligt af
kommunalbestyrelsen.
Nævnet henleder dog opmærksomheden på, at tilbagebetaling bør gennemføres
ved rimelige afdragsordninger i forhold til pågældendes økonomi.
Dette spørgsmål kan - efter iværksættelse af løntilbageholdelse - ifølge
nævnets opfattelse indbringes for skattemyndighederne i overensstemmelse med
reglerne i kildeskatteloven.
ANKEVEJLEDNING:
Af lov om individuel boligstøtte § 63, stk. 2, fremgår, at amtsankenævnets
afgørelse er endelig og derfor ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Boligministeren kan dog behandle nævnets afgørelse, hvis boligministeren
mener, at sagen har principiel betydning.
Beslutter De Dem for, under henvisning til ovenstående, at klage over
nævnets afgørelse, skal klagen inden 4 uger fra modtagelse af denne afgørelse
sendes til: Amtsankenævnet, Amtsgården, Sorsigvej, 6760 Ribe.
Deres klage vil da sammen med sagens akter blive sendt til Boligstyrelsen.
OPLYSNINGER TIL SAGEN:
Læs alt
Med hensyn til sagens faktiske oplysninger og kommunens begrundelse for
afgørelsen henvises til vedlagte notat.
LOVREGLER:
Amtsankenævnet har lagt følgende lovregler til grund ved behandlingen af
Deres anke: Lov om individuel boligstøtte §§ 33 og 42, stk. 2.
Oplæg til møde i amtsankenævnet den 8. november 1989
--------------------------------------------------------------------
J.nr.:
Navn:
CPR-nr./alder: 52 år
Adresse:
Stilling: Pensionist
Civilstand: Samlevende
Børn: Ingen under 18 år
Boligforhold: Lejebolig
Modtaget i km.: 14. september 1989
Modtaget i aa.: 20. september 1989
Notat udsendt: 11. oktober 1989
Klagen:
Den 14. september 1989 er der ved telefonisk henvendelse til
socialforvaltningen klaget over kommunes sociale udvalgs fastsættelse af
tilbagebetalingsordning kr. 900 månedlig og iværksættelse af
løntilbageholdelse vedrørende tilbagebetaling af boligydelseslån til kommune.
Kommunens begrundelse:
Under henvisning til foreliggende oplysninger om personlige og økonomiske
forhold er det socialforvaltningens opfattelse, at pågældende kan afvikle
restancen ved en betalingsordning på kr. 900 månedlig uden at komme til at
mangle noget beløb til underhold og nødvendige faste udgifter. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at vurderingen af betalingsevnen er sket efter
bestemmelserne i retsplejelovens § 509, jfr. boligstyrelsens vejledning af
22. oktober 1987, afsnit 15.8.
Opmærksomheden skal henledes på, at § 42 i lov om individuel boligstøtte
er ændret fra 1. juli 1989, således at krav på tilbagebetaling af boligstøtte
kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter. I den
forbindelse har boligministeriet på telefonisk forespørgsel oplyst, at
lovændringen omfatter samtlige tilbagebetalingskrav ifølge lov om individuel
boligstøtte, herunder krav som opstod før 1. juli 1989.
Faktiske oplysninger:
Klageren er sammen med samleveren flyttet til kommune fra kommune, hvor de
ejede en ejendom. Klageren har modtaget boligydelseslån, der er sikret i
ejendommen, kr. 20.018.
Den 24. februar 1989 kontakter klagerens samlever socialforvaltningen i
kommune og oplyser, at der formentlig er tale om, at boligydelseslån bliver
dækket i forbindelse med salg af ejendommen.
Socialforvaltningen får oplyst ved kommune, at man ikke vil kvittere
skadesløsbrevet, fordi ejendomsmægleromkostningerne efter forslaget skulle
betales først.
Den 14. marts 1989 kontakter socialforvaltningen klagerens samlever med
henblik på at aftale en afviklingsordning for restbeløbet. Det meddeles, at
såfremt der ikke kan indgås en fornuftig afdragsordning må sagen påregnes at
blive oversendt til inkasso.
Den 14. august 1989 tilsiges klageren til udlægsforretning.
Den 22. august 1989 oplyses det af kommunaldirektøren i kommune, at
skadesløsbrevet i ejendommen er kvitteret uden betaling, for at salg af fast
ejendom kan gennemføres uden tvangsauktion. Den personlige hæftelse
fastholdes for hele kravet.
Den 22. august og 24. august giver klageren og samleveren møde vedrørende
betalingsordning. De økonomiske forhold gennemgås. Klageren har ikke forslag
til en betalingsordning.
Den 25. august 1989 fastsættes en betalingsordning på kr. 900 månedlig fra
1. september 1989.
Den 8. september 1989 oplyser klageren, at betalingsordningen er for
stram. Der aftales møde den 11. september 1989 med henblik på gennemgang af
personlige og økonomiske forhold, da der måske er større medicinudgifter end
tidligere oplyst.
Den 11. september 1989 anmodes om henstand, da sagen er indbragt for
ministeriet.
Socialforvaltningen giver afslag på henstand og fremsender pålæg om
lønindeholdelse i pension m.v. på 15%, dog maks. kr. 900 månedlig.
Den 14. september 1989 ønsker klageren sagen indbragt for amtsankenævnet.
Klageren mener fortsat, at kravet er ophævet eller skulle blive dækket i
forbindelse med ejendomssalget i kommune.
Den 18. september 1989 anmoder klageren om at lønindeholdelsen nedsættes
til kr. 600 månedlig.
Økonomiske forhold:
Månedlige indtægter:
Klagerens nettopension, mellemste førtidspension 6.080 kr.
Samlevers nettopension + lønindeholdelse for bidrag 6.144 kr.
Boligydelse 1.929 kr.
Varmehjælp 354 kr.
Øvrige tillæg/kosttilskud p.g.a. sukkersyge 360 kr.
----------
Indtægter, i alt 14.867 kr.
Månedlige udgifter:
Udgifter ifølge budgetkonto 5.900 kr.
Klagerens faste udgifter 851 kr.
Klagerens udgifter til medicin 50 kr
Samlevers udgifter til afvikling af bidrag 300 kr.
Samlevers udgifter til ekstra kost 360 kr.
----------
Udgifter, i alt 7.461 kr.
Til rest:
Indtægter 14.867 kr.
Udgifter -7.461 kr.
----------
I alt 7.406 kr.
Den 18. september 1989 har samleveren oplyst, at udgiften til medicin er
kr. 400 månedlig i stedet for kr. 50. Der udarbejdes en liste på 7
forskellige slags medicin, som er lægeligt ordineret.
Den 19. september 1989 oplyses det af socialforvaltningen, at personer med
medicinkort skal betale 50% af lægeligt anvist gruppe III-medicin.
Det fremgår videre, at der er optaget lån i bank i forbindelse med
flytning - kr. 26.000, restgæld ca. kr. 20.000.
Kommentarer til det udsendte oplæg:
Den 23. oktober 1989 er det oplyst fra kommune, at medicinudgifter på kr.
400 månedlig fortsat ikke er dokumenteret på trods af anmodning om speciel
dokumentation af medicinindkøb pr. 1. oktober 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Klageadgang vedr. beslutninger om inddrivelse af krav på tilbagebetaling af boligsikring Retsinformation · 6. marts 2019
- Klage fra den berettigede over utilstrækkelig inddrivelse af bidrag Retsinformation · 8. marts 2019
- Den Sociale Ankestyrelses muligheder for at tage afgørelser op til principiel eller generel behandling Retsinformation · 19. januar 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse P-1-01 om morarenter - tilbagebetaling - henstand - afdragsordning - pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - Inddrivelse af gæld i henhold til børnetilskudsloven kan ikke behandles af Ankestyrelsen - af specialkonsulent Birgitte Randbøll Retsinformation · 1. oktober 1999
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991