Kommentar om lægekonsulenters inhabilitet - afgørelsens ugyldighed - artikel af vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen - Den Sociale Ankestyrelse (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar om lægekonsulenters inhabilitet -
afgørelsens ugyldighed - artikel af vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen -
Den Sociale Ankestyrelse (* 1) (* 2)
SAGSFREMSTILLING:
I denne artikel behandles spørgsmålet om lægekonsulenters
inhabilitet.
- - -
En praktiserende læge kan ikke deltage som komunens lægekonsulent i egne
patienters sociale sager, herunder sager om førtidspension.
Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, oktober 1995, indeholdt en artikel af
ankechef Karin Rasch om førtidspension, hvori betingelserne for at få
førtidspension og herunder kravene til den lægelige doku mentation blev
uddybet. Artiklen havde forud været bragt i Måneds skrift for praktisk
Lægegerning, september 1995, s. 1169-73.
Formålet med artiklen var at udbrede kendskabet hos prak-tiserende læger
til lovregler og gældende praksis for tilkendelse af førtids pension. Lægerne
er ofte de første til at rådgive patienterne, når spørgsmålet om
førtidspension kommer på tale.
Da praktiserende læger tillige i vidt omfang virker som lægekonsulent i
sociale sager i kommunerne, har Ankestyrelsen fulgt op på artiklen med en
redegørelse for forvaltningslovens regler om in habilitet, og givet nogle
eksempler på, hvornår man som lægekonsu- lent kan komme i konflikt med disse
regler.
Forvaltningslovens regler om inhabilitet
Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning.
En læge, der er ansat som lægekonsulent, det være sig i en kommune, et
revaliderings- og pensionsnævn eller i Ankestyrelsen, er således underlagt
forvaltningslovens regler om inhabilitet, uanset at lægekonsulentens funktion
kun er rådgivende.
Reglerne om inhabilitet fremgår af forvaltningslovens § 3, som blandt
Læs alt
andet opregner en række konkrete situationer, der fører til inhabilitet. Af
særlig interesse i relation til spørgsmålet om læ gekonsulenters habilitet er
opsamlingsbestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 5.
Ifølge denne bestemmelse, er den, der virker inden for den offentlige
forvaltning inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Baggrunden for reglerne om inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe
sikkerhed for, at de afgørelser, der træffes af den offentlige forvaltning,
ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Et af disse hensyn er, at de personer,
der er med til at træffe afgørelse eller deltager som rådgivende sagkundskab
ved behandlingen af en sag, ikke kan betragtes som partiske.
Partiskhed kan gå i to retninger, det vil sige føre til såvel posi- tiv
som negativ særbehandling.
Den, der er bekendt med, at der for pågældendes vedkommende fore- ligger
forhold, som kan bevirke inhabilitet, har pligt til at give meddelelse herom
til myndigheden. Tilsidesættelse af underretnings pligten vil være en
tjenesteforseelse.
Inhabilitet kan medføre ugyldighed
Har der i en sag foreligget inhabilitet, må myndigheden foretage en
konkret vurdering af, hvilken indflydelse inhabiliteten har haft på
afgørelsen. Antages inhabiliteten at have haft væsentlig betydning for
afgørelsen, medfører det, at afgørelsen må anses for ugyldig.
Foreligger der inhabilitet, vil afgørelsen, uanset om den kan anses for at
være ugyldig, under alle omstændigheder være behæftet med en formel fejl.
I tilfælde, hvor afgørelsen er indbragt for en overordnet klagein stans,
vil denne i nogle tilfælde selv kunne rette op på fejlen. I andre tilfælde
vil klagemyndigheden erklære afgørelsen for ugyldig og hjemvise sagen til
underinstansen med henblik på, at der træffes en ny afgørelse.
Ankestyrelsens praksis
Ankestyrelsen har i en række tilfælde taget stilling til eller udtalt sig
om habilitetsspørgsmål. Ankestyrelsen har herunder i Nyt fra Ankestyrelsen
nr. 3, oktober 1994, bragt en artikel om emnet. Ne denfor gives en række
eksempler fra praksis til belysning af for skellige problemstillinger.
Eksempel 1
En lægekonsulent havde deltaget ved behandlingen af en sag i et
revaliderings- og pensionsnævn, selv om han forinden som special læge havde
afgivet en erklæring om ansøgeren.
Ankestyrelsen udtalte, at det forhold, at en lægekonsulent i en kommune
eller et revaliderings- og pensionsnævn som læge eller speciallæge forud har
udtalt sig om en patient eller som prakti serende læge har et særligt nært
kendskab til patienten, er et mo- ment, der er egnet til at vække tvivl om
den pågældendes upartiskhed. Denne tvivl medfører, at lægen eller
speciallægen må betragtes som inhabil ved behandlingen af patientens sag.
Lægens eller speciallægens deltagelse medfører derfor, at sagsbe
handlingen i kommunen eller nævnet findes behæftet med en formel fejl.
I den konkrete sag rettede Anke-styrelsen selv op på fejlen ved at
indhente en ny speciallægeerklæring i sagen og afgjorde herefter sagen på
dette grundlag.
Eksempel 2
En kommune har forespurgt Ankestyrelsen, om kommunens lægekonsulent, der
arbejder som privat praktiserende læge i et lægehus i kommunen sammen med 2
andre praktiserende læger, vil være inhabil i forhold til behandlingen af
pensionssager, hvor en af de to andre læger i lægehuset har afgivet en
erklæring.
Ankestyrelsen udtalte, at det må antages, at der ikke foreligger in
habilitet, medmindre pågældende særligt har engageret sig fagligt i den
aktuelle sag eller selv kender patienten nærmere. I sidste ende beror
afgørelsen herudover på lægekonsulentens egen vurdering af, om han/hun kan
vurdere sagen upartisk.
Eksempel 3
En kommune har forespurgt Ankestyrelsen, om problemet med kommunale
lægekonsulenters inhabilitet kun gælder sager, der afgøres i kommmunalt regi
eller også sager, der afgøres af revaliderings- og pensionsnævnet.
Ankestyrelsen udtalte som sin vejledende opfattelse, at det som ud
gangspunkt kun er i sager, hvor kommunen træffer afgørelse, at
inhabilitetsproblemer for kommunens lægekonsulent kan opstå, og at problemet
i almindelighed ikke ventes at opstå i sager, hvor kom- munen alene kommer
med indstilling til revaliderings- og pensions nævnet med eventuelle
udtalelser fra kommunens lægekonsulent.
Denne opfattelse bygger på, at kravet til uvildighed må opfattes som et
krav til den instans, der træffer afgørelsen. Da nævnene forudsættes at
underkaste sagerne en selvstændig lægelig vurdering ved en eller flere
uvildige lægekonsulenter, må en udtalelse fra kommunens lægekonsulent, der
også kender ansøgeren som patient, indgå i sagen på lige fod med andre
lægelige akter, som nævnet må forholde sig selvstændigt til og eventuelt få
uddybet eller suppleret.
Eksempel 4
En speciallæge havde afgivet en speciallægeerklæring til brug for en
pensionssag. Speciallægen deltog efterfølgende som lægekonsulent ved
revaliderings- og pensionsnævnets behandling af sagen.
Ankestyrelsen udtalte, at lægekonsulenten ved behandlingen i nævnet havde
været inhabil.
Ankestyrelsen fandt dog sagen tilstrækkeligt belyst ved andre er klæringer
og traf afgørelse. Speciallægens konsulentudtalelse havde således ikke
påvirket Ankestyrelsens afgørelse.
Eksempel 5
En kommune har anmodet om præ-cisering af, hvilke sagstyper, An-
kestyrelsen konkret mener, kan give problemer med hensyn til inhabilitet.
Ankestyrelsen har udtalt, at det ikke er muligt at præcisere dette nærmere
end til, at det som udgangspunkt er alle sager, der forudsætter en
helbredsmæssig vurdering.
Konklusion
- Kommuner og nævn skal ved behandlingen af sociale sager, hvori der
deltager rådgivende lægelig sagkundskab, være opmærksomme på spørgsmålet om
inhabilitet.
- Lægekonsulenten har selv pligt til at være opmærksom på og meddele
kommunen, om der foreligger forhold, der kan bevirke inhabilitet. Hvis
læge-konsulenten er i tvivl, bør pågældende for en sikkerheds skyld afstå fra
at deltage ved behandlingen af en sag.
- Kravet om habilitet må opfattes som et krav i forhold til den instans,
der træffer afgørelse.
- Problemer med lægekonsulenters inhabilitet kan som udgangspunkt opstå i
alle sager, der forudsætter en helbredsmæssig vurdering.
- Har inhabiliteten haft væsentlig betydning for afgørelsen, medfører det,
at afgørelsen må anses for ugyldig.
- I mindre kommuner, hvor der kun er en enkelt eller få praktiserende
læger, og hvor man derfor hyppigere vil kunne støde på spørgsmålet om
inhabilitet, kan problemet løses ved, at man indgår en aftale med en
praktiserende læge fra en nabokommune om at fungere som lægekonsulent. Enten
ved at man direkte bytter lægekonsulent eller ved at man løser konkrete
habilitetsproblemer ved at låne nabokommunens lægekonsulent.
Ankestyrelsen er bekendt med, at nogle kommuner har løst problemerne på
denne måde.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne' - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Sammendrag af Ankestyrelsens praksisundersøgelse 1996 - Af ankechef Karin Rasch og konsulent Jan Henriksen, Ankestyrelsen (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af ankechef Karin Rasch - social pension - førtidspension - fibromyalgi - ny og lempeligere praksis (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse P-10-92 om tilbagebetaling - mod bedre vidende - oplysningspligt - risiko - administrativ fejl - pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - førtidspensionspraksis efter Højesterets dom af 22. december 1999 af Ankechef Karin Rasch Retsinformation · 8. januar 2001
- Ankestyrelsens principafgørelse P-22-05 om førtidspension - behandling på det foreliggende dokumentationsgrundlag - anmodning - tidspunktet herfor - lægekonsulentens rolle Retsinformation · 11. juli 2013