Sammendrag af Ankestyrelsens praksisundersøgelse 1996 - Af ankechef Karin Rasch og konsulent Jan Henriksen, Ankestyrelsen (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sammendrag af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
1996 - Af ankechef Karin Rasch og konsulent Jan Henriksen, Ankestyrelsen (*
1)
I 1995 gennemførte Ankestyrelsen den første af en række
praksisundersøgelser af underinstansernes afgørelser i sager om tilkendelse
af førtidspension. Baggrunden for disse praksisundersøgelser er, at
Ankestyrelsen ved en gennemgang af statistikken over afgørelser i
førtidspensionssager har kunnet konstatere, at der er forholdsvis store
forskelle i antallet af tilkendelser af førtidspension fra kommune til
kommune og amt til amt - også når der tages hensyn til forskellene i
kommunernes befolkningsmæssige og sociale sammensætning.
I den første praksisundersøgelse, som blev omtalt i Nyt fra Ankestyrelsen
nr. 3, oktober 1995, indgik afgørelser truffet af to nævn (Vestsjælland og
Fyn). Nævnene var udvalgt på grundlag af en analyse af afgørelsesstatistikken
på førtidspensionsområdet, der viste, at det samlede antal tilkendelser i de
to amter afveg markant fra det forventede. Begge regioner var karakteriseret
ved, at antallet af årlige tilkendelser i mange kommuner lå væsentligt over
gennemsnittet på landsplan - og at denne overhyppighed ikke umiddelbart kunne
forklares med de befolkningsmæssige, sociale og erhvervsmæssige forhold, der
gjorde sig gældende i de pågældende områder.
Den nye praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen har gennemført i 1996,
omfatter ligeledes to amter: Storstrøms Amt og Ringkøbing Amt. Det er to
amter, der ligger henholdsvist meget højt og meget lavt på skalaen med hensyn
til antallet af tilkendelser af førtidspension. Ses der på antallet af
tilkendte førtidspensioner til borgere i de pågældende kommuner i hele
perioden 1984-1994, var der i 18 ud af 24 kommuner i Storstrøms Amt i
gennemsnit tilkendt mere end 10 førtidspensioner pr. 1.000 indbyggere i
alderen 18-66 år om året. I Ringkøbing Amt har ingen kommuner i samme periode
haft en gennemsnitlig tilkendelseshyppighed på over 10.
Forskellen skal sammenholdes med, at der på landsplan i gennemsnit blev
Læs alt
tilkendt 8,3 førtidspensioner pr. 1.000 indbyggere i den pågældende periode.
I Ringkøbing Amt er der 6 kommuner, der har tilkendelseshyppigheder på under
7,4 pr. 1.000 indbyggere dvs. markant under landsgennemsnittet. I Storstrøms
Amt har flere kommuner en gennemsnitlig tilkendelseshyppighed på over både 12
og 13 tilkendelser om året pr. 1.000 indbyggere.
I den nye undersøgelse er kommunale afgørelser på førtidspension for
første gang blevet inddraget i en praksisundersøgelse.
Samtlige kommuner i de to amter blev bedt om at indsende sager, som
kommunen havde afgjort i slutningen af 1995. Antallet af afgørelser blev
afpasset kommunens befolkningsstørrelse, dog således at hver kommune
indsendte mindst 3 afgørelser. Såvel afgørelser i nye sager om pension som
sager om forhøjelse af en allerede tilkendt pension skulle indsendes - uanset
om der blev truffet afgørelse om tilkendelse af pension eller givet afslag.
Samtlige akter i sagerne skulle medsendes.
I undersøgelsen indgår 106 kommunale sager fra Storstrøms Amt og 99
kommunale sager fra Ringkøbing Amt. To kommuner, som deltog i undersøgelsen,
havde i 1995 kompetence til at træffe afgørelser i alle sager vedrørende
førtidspension. Derfor indgår der i kommunesagerne 10 afgørelser vedrørende
mellemste førtidspension.
Endvidere blev revaliderings- og pensionsnævnene i de to amter på samme
måde bedt om at indsende hver 50 sager med akter, som var afgjort i
slutningen af 1995.
Samlet indgår der således 205 kommunale sager og 100 nævnssager i
undersøgelsen.
Undersøgelsen bygger kun på et beskedent antal afgørelser fra hver enkelt
kommune. Den sigter derfor ikke på at belyse pensionspraksis i den enkelte
kommune isoleret. Undersøgelsen beskæftiger sig primært med praksis i
kommunerne som helhed i det enkelte amt og nævnets praksis i sammenhæng
hermed.
Resultatet af undersøgelsen
Ved bedømmelsen af om afgørelsen i de enkelte sager var i overensstemmelse
med pensionslovens regler og Ankestyrelsens praksis har Ankestyrelsen kun
erklæret sig uenig, såfremt afgørelsen var klart i strid med Ankestyrelsens
praksis.
Af de 106 sager, hvori der var truffet afgørelse af kommunerne i
Storstrøms Amt, fandt Ankestyrelsen i 40 af sagerne, at afgørelsen ikke var i
overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.
Af de 50 sager, som var afgjort af revaliderings- og pensionsnævnet i
Storstrøms Amt var Ankestyrelsen ikke enig i afgørelsen i 15 af sagerne.
Af de 99 sager, der var var afgjort af kommunerne i Ringkøbing Amt var
Ankestyrelsen uenig i afgørelsen i 1 sag.
Tilsvarende var Ankestyrelsen kun uenig i afgørelsen i en enkelt af de 50
sager, hvor der var truffet afgørelse af revaliderings- og pensionsnævnet i
Ringkøbing Amt.
Undersøgelsen har således vist, at der er en meget høj grad af
overensstemmelse mellem afgørelserne i sagerne fra Ringkøbing Amt og
Ankestyrelsens praksis, medens der i sagerne fra Storstrøms Amt er et ikke
helt ubetydeligt antal sager, hvor afgørelserne afviger fra Ankestyrelsens
praksis.
I de sager, hvor Ankestyrelsen ikke har været enig i afgørelsen, har
årsagen været, at Ankestyrelsen har fundet, at betingelserne for den
tilkendte pension ikke har været opfyldt.
Forskelle i bedømmelsen
Forskellene i bedømmelsen skyldes i en del tilfælde, at sagerne ikke har
været tilstrækkeligt belyst lægeligt med hensyn til såvel årsagen til
ansøgerens helbredsproblemer (diagnosen) samt muligheder for behandling. I en
del af sagerne burde oplysningerne i den generelle helbredsundersøgelse efter
Ankestyrelsens vurdering have været suppleret med en erklæring fra en
speciallæge eller med journaloplysninger fra sygehus.
Enkelte kommuner har anvendt ansøgerens egen læge som lægekonsulent ved
afgørelsen af pågældendes pensionssag. Efter Ankestyrelsens opfattelse må
lægekonsulenten anses for at være inhabil, hvis konsulenten deltager i
behandlingen af en pensionssag vedrørende en af lægekonsulentens egne
patienter, og den pågældendes medvirken kan medføre, at afgørelsen i sagen er
ugyldig. Ankestyrelsen har tidligere i to artikler i Nyt fra Ankestyrelsen
nr. 3 i 1994 og nr. 4 i 1995 vejledt om dette spørgsmål, ligesom der er
udsendt en Social Meddelelse SM P-26- 96 til belysning af praksis.
I en del sager om behovsbestemt førtidspension har Ankestyrelsen ligeledes
fundet, at oplysningsgrundlaget har været utilstrækkeligt. I nogle tilfælde
har der alene været indhentet økonomiske oplysninger, men ikke nødvendige
oplysninger til belysning af ansøgerens muligheder for selv at bidrage til
sit fremtidige forsørgelsesgrundlag, som f.eks. resultatet af arbejdsprøvning
m.v. Efter reglerne i lov om social pension § 14, stk.3, nr.2 og 3, kan der
ikke tilkendes pension alene på grundlag af, at indtægten ikke overstiger
udelukkelsesgrænsen. Det er desuden en betingelse, at ansøgeren efter en
konkret vurdering har et varigt forsørgelsesbehov.
Forskelle i bedømmelsen skyldes i nogle sager, at mulighederne for at
iværksætte nødvendig revalidering ikke har været forsøgt. I nogle sager med
yngre ansøgere har der ikke været gjort forsøg med arbejdsprøvning eller
revalidering under henvisning til, at ansøgeren ikke var motiveret herfor.
Efter Ankestyrelsens praksis kan manglende motivation for revalidering hos
ansøgeren ikke anvendes som begrundelse for, at revalideringsmulighederne i
forhold til pensionlovens betingelser anses for udtømt.
Godt en fjerdedel af ansøgerne - 28% - havde fået tilbud om
revalidering/aktivering forud for ansøgningen om førtidspension.
For ansøgere i alderen op til 50 år var der givet tilbud om revalidering i
over 50% af sagerne. I aldersgruppen 50 til 59 år var der givet tilbud i 16%
af sagerne, medens der ikke var givet tilbud om revalidering for ansøgere i
aldersgruppen 60-66 år.
Tilbuddene drejede sig fortrinsvis om forrevalidering/ aktivering. Der var
således kun givet tilbud om egentlig revalidering i 7 af sagerne.
Den videre brug af undersøgelsen
Undersøgelsens resultat er drøftet på møder mellem An-kestyrelsen og
kommunerne og revaliderings- og pensionsnævnene i de to amter. Resultaterne
vil i øvrigt indgå i den dialog, som Ankestyrelsen fører med kommuner og
sociale nævn om praksis i førtidspensionssager.
Resultaterne vil desuden indgå i Ankestyrelsens overvejelser om
tilrettelæggelsen af senere praksisundersøgelser.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - Lægeerklæringer i førtidspensionssager Af ankechef Karin Rasch (* 1) Retsinformation · 23. april 1998
- Kommentar om lægekonsulenters inhabilitet - afgørelsens ugyldighed - artikel af vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen - Den Sociale Ankestyrelse (* 1) (* 2) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - flere kan få førtidspension efter højesteretsdom - af ankechef Karin Rasch Retsinformation · 4. april 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - Ny højesteretsdom om førtidspension af ankechef Karin Rasch Retsinformation · 3. april 2001
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af ankechef Karin Rasch - social pension - førtidspension - fibromyalgi - ny og lempeligere praksis (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen renter af pensionsefterbetaling og forældelse af ankechef Karin Rasch Retsinformation · 20. august 2001