Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souschef Jan Rene Hansen - 'Tobaksforbrug og kronisk bronkitis' - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse af erhvervssygdomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse - af souschef Jan Rene Hansen - »Tobaksforbrug og kronisk
bronkitis« - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse af erhvervssygdomme
Efter § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring sammenholdt med § 1, i
Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 134 af 22. marts 1993 om
fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om forsikring mod
følger af arbejdsskade skal visse generelle betingelser være opfyldt, for at
en sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom og dermed som arbejdsskade.
1) Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de
påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem
påvirkning og sygdom.
2) Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det
sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng
mellem påvirkning og sygdom.
3) Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt,
at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige.
For en række sygdomme gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som
ligeledes skal være opfyldt. Det gælder f.eks. for kronisk bronkitis, som
efter § 2, gruppe C, pkt. 7, i erhvervssygdomsbekendtgørelsen kan anerkendes
som erhvervssygdom, når den er forårsaget af mange års massiv udsættelse for
uspecifiktstøv, herunder støv fra korn- og foderstoffer, støv fra
træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling.
Efter bekendtgørelsen kan kronisk bronkitis hos rygere normalt kun
anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent.
Hvis der endelig er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som
antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom,
men med forbehold for disse faktorer.
Ved vurderingen af sagerne har det været afgørende at sammenholde
oplysningerne om støv-udsættelsens omfang og lungelidelsens sværhedsgrad med
oplysningerne om størrelsen og varig-heden af det oplyste tobaksfor-brug.
Læs alt
I sagerne var der tale om forskellige former for udsættelse (asfaltdampe,
røg, støv fra korn- og foderstoffer, asbest, mv.) ligesom udsættelsens omfang
og tobaksforbrugets omfang (antal cigaretter om dagen i antal år) var
forskelligt. Endelig var følgerne af lidelsen - herunder
lungefunktionsnedsættelsens art og sværhedsgrad - forskellig fra sag til sag.
Arbejdsskadestyrelsen havde i alle sagerne givet afslag på anerkendelse af
kronisk bronkitis som erhvervssygdom med den begrundelse, at det måtte anses
som overvejende sandsynligt, at lidelserne skyldtes andre forhold end de
erhvervsmæssige. Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på oplysningerne om
det beskrevne tobaksforbrug.
2 af sagerne var genoptaget efter henstilling fra Folketingets Ombudsmand.
Ombudsmanden havde henvist til, at det ud fra de lægelige erklæringer i
sagerne efter hans opfattelse ikke kunne afvises, at i hvert fald en del af
lungelidelsen kunne være forårsaget af de erhvervsmæssige forhold.
Erklæringerne kunne således ikke underbygge en antagelse af, at det var
»overvejende sandsynligt«, at de anmeldte lungelidelser alene var
forårsaget af tobaksforbruget, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 11, stk.
1.
Ankestyrelsens afgørelser
Ankestyrelsen har hidtil været tilbageholdende med at anerkende kronisk
bronkitis som en følge af mangeårig massiv støvudsættelse hos personer, der
også er/har været rygere, da tobaksrygning anses som den helt overvejende
årsag til denne lidelse.
Sagerne gav ikke anledning til at fravige denne praksis, hvis
tobaksforbruget havde været mere end beskedent, og den beskrevne lungelidelse
tvangfrit kunne forklares ud fra det oplyste om tobaksforbruget.
Afslag
Ankestyrelsen tiltrådte derfor i 4 sager Arbejdsskadestyrelsens afgørelse,
hvorefter lidelsen ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom.
Begrundelsen var, at lungelidelsen ikke var omfattet af
Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsbekendtgørelse, idet betingelserne for
anerkendelse af kronisk bronkitis ikke var opfyldt.
Ankestyrelsen lagde i en af de sager, som var genoptaget, og som vedrørte
en 56-årig tidligere asfaltarbejder, vægt på, at der efter de lægelige
oplysninger om hans lidelse var beskrevet en let til moderat obstruktiv
lungefunktionsnedsættelse, som svarede til den lungefunktionsnedsættelse, som
i mange videnskabelige undersøgelser ses hos rygere med mangeårigt
tobaksforbrug.
Hertil kom, at der for så vidt angik sikredes udsættelse for asfaltrøg
havde været tale om røgudsættelse udendørs, hvor spred- ning af
luftforureningskomponenter var stor på grund af fortyn- dingseffekten. Hertil
kom at den medicinske dokumentation for sammenhæng mellem udsættelse for
asfaltrøg og kronisk bronkitis er meget spinkel.
I 1989 havde asfaltarbejderen til Arbejdsmedicinsk Klinik oplyst sit
tobaksforbrug til op til 20 cigaretter daglig. I januar 1991 havde han
oplyst, at tobaksforbruget udgjorde 8-10 cigaretter daglig, og i februar 1991
oplyste hans fagforening, at han havde røget såvel pibe som tobak, og at
forbruget havde svaret til 6-10 cigaretter daglig. Kun i perioder havde
forbruget undtagelsesvis været oppe på ca. 20 cigaretter. Han havde ikke
røget de sidste 3 år.
Ankestyrelsen fastholdt sin tidligere afgørelse.
I en sag om en 59-årig asfaltarbejder tiltrådte Ankestyrelsen, at lidelsen
med overvejende sandsynlighed måtte tilskrives, at han igennem 20 år havde
haft et betydeligt tobaksforbrug på ca. 30 cigaretter dagligt, uanset at hans
tobaksforbrug indenfor de seneste år var nedsat til under 10 cigaretter
daglig.
Anerkendelse
Ankestyrelsen fandt grundlag for anerkendelse af kronisk bronkitis i 2 af
sagerne.
Ankestyrelsen anerkendte således kronisk bronkitis som erhvervssygdom hos
en 71-årig tidligere skibsværftsarbejder. Anerkendelsen skete med forbehold
overfor den del af hans lungelidelse, som skyldtes hans tobaksforbrug.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hans kroniske bronkitis måtte
anses som forårsaget afmange års udsættelse for uspecifikt støv og af hans
tobaksforbrug, der ud fra de lægelige oplysninger var angivet til en pakke
pibetobak om ugen frem til midten af 1980erne, hvilket svarede til ca. 40
cigaretter om ugen.
Ankestyrelsen anerkendte ligeledes kronisk bronkitis som erhvervssygdom
hos en nu afdød tidligere tæppevæver og sprøjtelakerer. Anerkendelsen skete
med forbehold overfor den del af lungelidelsen, som skyldtes hans
tobaksforbrug.
Der var beskrevet mangeårig moderat/svær støvudsættelse.
Afdøde havde siden 1949 røget 8-10 cigaretter daglig, dog i de sidste 3
1/2 år kun 3-4 cigaretter daglig.
Af en indhentet obduktionserklæring fremgik, at den umiddelbare dødsårsag
antoges at være betændelse i luftvejene, og at den tilgrundliggende dødsårsag
var svær kronisk lungelidelse i forbindelse med forstørrelse og udvidelse af
især højre side af hjer-tet (cor pulmonale). De kroniske lungeforandringer
havde væsentligst karakter af kronisk bronkitis og lungeudvidelse, men
bindevævsøgningen, sammenholdt med fundet af typiske ferrogene legemer
(asbestlegemer), tydede herudover på kronisk støvlungesygdom (asbestose).
Ud fra oplysningerne om støvudsættelsen og lungelidelsens sværhedsgrad,
sammenholdt med tobaksforbruget, vurderede Ankestyrelsen, at det ikke kunne
anses for overvejende sandsynligt, at lungelidelsen alene skyldtes det
tidligere tobaksforbrug.
Ankestyrelsen fandt endvidere, at den delvist anerkendte lungelidelse
kunne anses som medvir-kende årsag til sikredes død, således at dødsfaldet
måtte henføres til arbejdsskadens følger.
Konklusion
Sagerne viser, at hvis tobaksforbruget har været mere end beskedent, og
den foreliggende lungelidelse tvangfrit kan forklares ud fra det oplyste om
tobaksforbruget er betingelserne for anerkendelse af kronisk bronkitis som
erhvervssygdom normalt ikke opfyldt.
Der var i flere af sagerne usikkerhed om tobaksforbrugets størrelse. Det
skyldtes bl.a., at de pågældende under sagens behandling bestred de
oplysninger, som fremgik af de forskellige lægelige journaler eller
erklæringer, og som efter det oplyste var baseret på deres egne tidligere
afgivne oplysninger.
Det er således af afgørende betydning for vurderingen af den enkelte sag,
at der foreligger så præcise oplysninger som muligt om art og omfang af den
skadelige påvirkning og om størrelsen af tobaksforbruget.
Afslutningsvis kan der henvises til SM meddelelse nr. U-21-94, der er
udsendt den 15. november 1994.
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Ankestyrelsen har fastsat sagsøgers godtgørelse for varigt mén, som følge af hans anerkendte arbejdsskade i form af lungesygdommen KOL til 15 % med henvisning til, at hans samlede gener svarende til et varigt mén på 30 % delvis er en følge af et mangeårigt privat tobaksforbrug Domsdatabasen · 26. juni 2023
- Anerkendelse som erhvervssygdom med forbehold for - ikke konkret angivne - konkurrerende årsager. Retsinformation · 3. november 2003
- Nedsættelse af arbejdsskadeerstatning. Ikke konkret angivet konkurrerende skadesårsag. Omvendt bevisbyrde. Retsinformation · 6. november 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse U-14-01 om erhvervssygdom - tilbagevirkende retskraft - frist for genoptagelse - fristforlængelse - optagelse af sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen - arbejdsskade - genoptagelse Retsinformation · 11. juli 2013
- Kendelse af 17. december 1996. 96-90.709 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. december 1996
- Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 Retsinformation · 4. december 2025