Nyt fra Ankestyrelsen - kortvarige skadelige påvirkninger - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - kortvarige skadelige
påvirkninger - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen
Bestemmelsens baggrund
I 1916 blev ulykkesforsikringsloven udvidet med et nyt
arbejdsskadebegreb som supplement til ulykkestilfælde: »skadelige påvirkninger ved arbejdet af
højst nogle få dages varighed«. I
årene før var der blevet anmeldt et stigende antal
tilfælde med forfrysninger, vabler og seneskedehindebetændelser
m.v., der ikke var opstået pludseligt. I 1916 blev der mulighed for at
anerkende visse af de anmeldte tilfælde, såfremt der var en
rimelig sandsynlighed for at skaden kunne henføres til arbejdets
forhold.1)
Dette arbejdsskadebegreb blev senere betegnet »kortvarig skadelig påvirkning«, og praksis på området udviklede sig
gennem de følgende årtier. En øvre tidsgrænse
udviklede sig således til 5 dage2)
og blev senere lovfæstet ved lov om forsikring mod følger
af arbejdsskade, der trådte i kraft den 1. januar 1993. De anmeldte
tilfælde med vabler og forfrysninger blev færre, mens antallet af
fysiske belastninger, der førte til muskelskader blev flere. Sager om
seneskedehindebetændelse blev senere optaget på
erhvervssygdomsbekendtgørelsen.3)
Gennem årene har der ikke været særligt
mange ankesager om kortvarig skadelig påvirkning, hvor
påvirkningen har haft en relevant tidsmæssig varighed.4) Med et så beskedent antal
ankesager med meget forskellige påvirkninger og varighed har det
været vanskeligt at samle ankesager til præcisering af
Ankestyrelsens praksis om kortvarige skadelige påvirkninger. 5) I løbet af 1990'erne har der
imidlertid verseret en række retssager, hvor domstolene har
præciseret praksis om kortvarig skadelig påvirkning.6)
Ankestyrelsens undersøgelse
Læs alt
Der er gennemgået 31 afgjorte ankesager, hvoraf 12
var blevet anerkendt. Sagerne var fra perioden 1968 til 1999 og
påvirkningerne havde varet fra 25 minutter til 5 dage.
Undersøgelsen blev hovedsagelig afgrænset til fysiske
påvirkninger, da det ikke var muligt at finde særligt mange sager
om psykiske belastningsreaktioner udviklet inden for kortere tidsrum.7)
Den tidsmæssige afgrænsning
Det er gjort gældende, at der i praksis er udviklet
en tidsmæssig nedre grænse på 3-4 timers udsættelse,
således at skader opstået ved kortere udsættelser vil blive
afvist. Der er herved henvist til, at der ikke i loven er nævnt noget
om en mindste udsættelse i tid, hvorfor denne afgrænsning
efterlader et tidsmæssigt »hul« i forhold til ulykkesbegrebet, hvor der ikke er
mulighed for at få anerkendt skader som følge af arbejdet.
I en artikel skrevet af højesteretsdommer
Jørgen Nørgaard i anledning af en Højesteretsdom fra
19938) er det anført, at »Efter formuleringen af § 9, nr. 2, forekommer det
givet, at en påvirkning skal have haft en vis varighed, for at
§ 9, nr. 2, kan anvendes. Kravet om en vis tidsmæssig
udstrækning følger også af reglens forarbejder...« I Friis og Behns kommenterede
arbejdsskadeforsikringslov, 1. udgave fra 1984, side 130 »... nævnes det, at Sikringsstyrelsen
(Arbejdsskadestyrelsen) har anerkendt skader som følge af
påvirkninger af en varighed ned til 3-4 timer.«
Ifølge højesteretsdommer Nørgaard
havde Højesteret antaget, at løftene i sagen havde varet under
en time. Dermed var det allerede som følge af den ringe
tidsmæssige udstrækning udelukket, at § 9, nr. 2 kunne finde
anvendelse.
Ankestyrelsens undersøgelse viser, at der efter
administrativ praksis gælder et udgangspunkt om, at fysiske
påvirkninger vil kunne anerkendes som skadelige, når
udsættelsen har varet i mindst 3-4 timer. Dette modificeres dog af, at
der efter praksis gælder et princip om, at jo mere belastende, uvant og
usædvanlig en påvirkning har været i forhold til sikredes
almindelige arbejde, jo kortere varende påvirkninger kan anerkendes som
skadelige.
Eksempel på anerkendelse af en påvirkning
på 2 timer
Et eksempel på, at man i en konkret sag er
gået under udgangspunktet på mindst 3-4 timers fysisk
påvirkning er en sag, trykt i SM U-1-92, sag nr. 1:
En rengøringsassistent havde siden 1986 benyttet en
moppepresse, hvor hun til daglig foretog 70 pres med gulvmoppen og i
weekenderne dobbelt så mange. I 1990 deltog hun i en demonstration af
en ny moppepresse, hvor hun trykkede 70 gange med højre hånd
på kun 2 timer. Sikrede havde gennemført målinger af 4
kombinationer af forskellige pressetyper, men hun måtte opgive p.g.a.
armsmerter ved 5. forsøg.
Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse til anerkendelse. Der blev lagt vægt på, at
lidelsen måtte anses for opstået som følge af de helt
særlige ekstraordinære belastninger, som sikrede havde
været udsat for ved demonstrationen. Der var desuden klar
sammenhæng mellem den særlige arbejdssituation og de
opståede armsmerter, hvor sikrede efterfølgende fik stillet
diagnosen tennisalbue.
Medicinsk vurdering
I vurderingen af om en påvirkning kan anses for
skadelig indgår tillige en lægefaglig vurdering. Dette vil typisk
involvere en vurdering af diagnosen sammenholdt med symptomernes
opståen og udvikling samt lægefaglige erfaringer om under hvilke
påvirkninger (f.eks. kraftbetonet i modsætning til statisk
arbejde) bestemte lidelser (f.eks. tennisalbue og
seneskedehindebetændelse) kan opstå.
Den konkrete diagnose i sagen kan tale for anerkendelse,
selv ved kortere påvirkninger end 3-4 timer, såfremt lidelsen
efter lægefaglig erfaring med stor sandsynlighed kan opstå
på kortere tid. Dette gælder særligt skader ved forfrysning
som følge af udsættelse for frost. Ved sikre forfrysningsskader
vil der således efter praksis kunne anerkendes skadelige
påvirkninger af væsentligt kortere varighed end 3-4 timer.
Forudbestående lidelser udelukker ikke i sig selv,
at der kan ske anerkendelse af et tilfælde som kortvarig skadelig
påvirkning. Der kan således ske anerkendelse af en
forværring af den forudbestående lidelse. Dette sker ved, at der
tages forbehold for den forudbestående lidelse, som eventuelt kan
føre til fradrag ved fastsættelsen af erstatningen.
Lægelige oplysninger kan dog også konkret tale
imod anerkendelse. Hvis symptomerne på en skade f.eks. først er
opstået længe efter den anmeldte påvirkning, så taler
det imod årsagssammenhæng mellem påvirkningen og
skaden.
Sagsoplysning
Selv om det er forskelligt fra sag til sag, hvad der
kræves for at en sag kan anses for rimeligt og forsvarligt oplyst,
så synes følgende at være et typisk minimum:
1) En detaljeret beskrivelse af den anmeldte
påvirkning, herunder
a) Hvor lang tid påvirkningen varede og om der var
pauser i perioden.
b) Hvis sikrede har fået en ny arbejdsfunktion, en
ny maskine eller lignende, så en beskrivelse af, hvorledes dette er en
ændring i forhold til belastningerne inden for det sædvanlige
arbejdsområde.
c) Hvis sikredes arbejde er øget i tempo eller
omfang, så en beskrivelse af grunden til dette og en beskrivelse af,
hvorledes arbejdet blev mere belastende.
d) Hvis den særlige påvirkning skyldes
særlige og usædvanlige forhold ved arbejdet (akavethed f.eks.),
så en beskrivelse af arten og omfanget af disse forhold.
2) En beskrivelse af sikredes sædvanlige
arbejdsområde, herunder om sikrede tidligere har været udsat for
de samme påvirkninger, som nu er anmeldt som skadelige.
3) En lægelig afklaring af diagnose med oplysninger
om hvornår sikrede fik symptomer.
Begrundelser
I en del af sagerne fra undersøgelsen har
Arbejdsskadestyrelsen benyttet en standardbegrundelse om, at »arbejdet ikke var belastende ud over, hvad De må
forvente inden for Deres arbejdsområde.«
Ankestyrelsen har anvendt en lignende begrundelse i enkelte
afgørelser, og har i andre afgørelser benyttet en begrundelse
om at arbejdet »ikke var ekstraordinært
belastende i forhold til, hvad De normalt må være forberedt
på inden for Deres arbejdsområde.«
Det synes mere hensigtsmæssigt at begrunde
afgørelserne med en beskrivelse af det faktum, der er lagt til grund,
herunder hvor længe påvirkningen har varet og hvilke elementer
der er lagt vægt på ved vurderingen af påvirkningens
karakter og belastning. Dette kan herefter sammenholdes med sikredes vante
arbejdsområde, og styrelsens vurdering af, om påvirkningen
må anses for at være ekstraordinær og usædvanlig i
forhold til dette. Formuleringer fra ulykkessagerne om forventelighed
bør således ikke benyttes i sager om kortvarige skadelige
påvirkninger, da der er tale om andre kriterier for anerkendelse.
Officielle noter
1) Anerkendelse af
ulykkestilfælde var blevet indført ved ulykkesforsikringsloven
af 7. januar 1898. Erhvervssygdomme blev først indført som
arbejdsskadebegreb i 1933.
2)
Jævnfør Ulykkesforsikringsloven ved A. Birkmose fra 1954,
side 372 ff. Bestemmelsen står i dag i lovens § 9, nr. 2 og lyder:
»skadelige
påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet
eller de forhold, hvorunder dette foregår.«
3)
Seneskedehindebetændelse og andre senebetændelser i
underarme og hænder er i dag omfattet af
erhvervssygdomsbekendtgørelsens gruppe E, pkt. 6 a), hvor kravet til
anerkendelse som erhvervssygdom er, at lidelsen skal være
forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen
opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes
påbegyndelse.
4)
Der
har dog været behandlet en stor mængde ankesager, hvor
Arbejdsskadestyrelsen har taget stilling til om en pludselig hændelse
kunne anses for at være omfattet af loven både som
ulykkestilfælde og som kortvarig skadelig påvirkning. Disse sager
har dog kun givet anledning til en summarisk sagsbehandling, da
påvirkningerne typisk kun har varet et minut eller derunder.
5)
Af
trykt praksis fra Ankestyrelsen kan der henvises til SM U-12-88
(murerarbejdsmand, der brækkede gulv op i 2 1/2 dag med en
tryklufthammer) og SM U-1-92 (betjening af moppepresse). Der kan tillige
henvises til Arbejdsskadeforsikringsloven med kommentarer ved Behn og
Bertram, 3. udgave 1997, side 169 ff.
6)
Der
henvises til note 8, hvor en række af retssagerne er refereret.
7)
For
så vidt angår kortvarige skadelige psykiske påvirkninger,
så foreligger der følgende eksempel, der er udsendt i november
1995 i Nyt om arbejdsskader nr. 11, fra Arbejdsskadestyrelsen: En kvinde blev
på sin arbejdsplads gennem 2 nætter udsat for gentagne grove
seksuelle krænkelser fra en mandlig kollega, som hun var på vagt
sammen med. Der var tale om både psykiske og fysiske krænkelser
og tillige trusler. Sikrede blev under episoderne blandt andet forsøgt
fastholdt og truet med at blive opsøgt i hjemmet. Forløbet
førte til, at sikrede blev chokeret, bange og anspændt.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte tilfældet som en kortvarig skadelig
påvirkning, da der var en klar sammenhæng mellem chikanen og
krisesituationen. Påvirkningen gik således klart ud over, hvad
man måtte forvente på sin arbejdsplads. I vurderingen lagde
Arbejdsskadestyrelsen vægt på situationens usædvanlige
karakter og alvor.
8)
Højesterets dom er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen
1993, side 226. Jørgen Nørgaards artikel om dommen er trykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 1993, Afdeling B, side 220, særligt side
223.
Af senere sager fra domstolene kan bl.a. nævnes:
a) Ved en tilkendegivelse fra juni 1994 gav Østre
Landsret Ankestyrelsen medhold i, at der ikke var beskrevet en kortvarig
skadelig påvirkning, da sikrede i under 1/2 time bar
tørklosetter fra 2. sal og ned i gården. Sagsøger
hævede derfor sagen. (DSA, j. nr.: 11869-89).
b) Østre Landsret frifandt Ankestyrelsen ved en dom
af 16. oktober 1997. Det blev lagt til grund, at sikrede efter at han i knap
en time havde arbejdet med en ny arbejdsproces med modtagelse og
ophængning af forskellige typer skinkebove fik et smæld i venstre
hånd. Der blev henvist til Højesterets dom fra 1993 og at den
arbejdsmæssige påvirkning havde haft en så ringe
tidsmæssig udstrækning, at lovens § 9, nr. 2, allerede af
den grund ikke kunne anvendes vedrørende påvirkningen. (DSA, j.
nr.: 101339-91).
c) Ved dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 1025 har
Højesteret tiltrådt, at der ikke var dokumenteret en kortvarig
skadelig påvirkning, allerede fordi påvirkningen ikke oversteg 45
minutter. Sikrede havde fastholdt en selvdestruktiv elev sammen med en
kollega først i 5-10 minutter, og efter en pause på 10-15
minutter fastholdt ham igen i ca. 15 minutter. Sikrede fik
efterfølgende smerter i underarmen.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - sportsskader - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - ulykkesdefinitionen og arbejde med pasning og pleje - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 1 Retsinformation · 16. november 1998
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om arbejdsskade og afgørelse vedrørende refusion Domsdatabasen · 4. juni 2025
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - 'Der lægges mest vægt på den oprindelige forklaring' - arbejdsskadeforsikring (* 2) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Faldskader - Af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen (* 3) Retsinformation · 16. marts 1998
- 1995 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE (INDFØRELSE AF PLUDSELIGE LØFTESKADER SOM NYT ARBEJDSSKADEBEGREB M.V.) Retsinformation · 6. maj 1996