Spring til indhold

Retsinformation

Refusion til forsikret arbejdsgiver i de to første uger, derefter afslag på grund af manglende dokumentation (* 1) (* 2)

KEN nr 19365 af 06/09/1991Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Refusion til forsikret arbejdsgiver i de to

første uger, derefter afslag på grund af manglende dokumentation (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING:

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren, som er forsikret

arbejdsgiver i henhold til dagpengelovens § 27, ikke havde ret til refusion

for perioden 4. februar 1991 til 22. marts 1991.

Kommunen har som begrundelse anført, at der ifølge indhentede oplysninger

ikke foreligger dokumentation for uarbejdsdygtighed.

Ifølge blanket dp 201 med anmodning om dagpengerefusion for perioden 4.

februar 1991 til 22. marts 1991 var lønmodtagerens sidste arbejdsdag 1.

februar 1991, og arbejdet er genoptaget den 25. marts 1991. Blanketten er

underskrevet af arbejdsgiveren den 30. marts 1991 og af lønmodtageren den 27.

marts 1991.

Kommunen har modtaget blanket dp 201 den 2. april 1991 og har den 15.

april 1991 fremsendt blanket læ 355 til lønmodtageren med anmodning om straks

at henvende sig til læge for at få attest udfyldt.

På attesten af 22. april 1991 har lægen anført, at lønmodtageren har været

fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom fra den 4. februar 1991 i 35 dage.

Lægen har supplerende oplyst, at han ikke har kendskab til ovenstående

notater om sygdom, varighed eller behandling. Der har ikke været henvendelse

til lægen.

Lønmodtageren har oplyst, at hun var forkølet hele uge 5, men gik på

arbejde. Fredag den 1. februar 1991 var hun meget syg, influenza, feber,

kuldegys, hovedpine, svimmelhed. Familien ringede derfor til natlægen om

aftenen. Natlægen svarede i telefonen, at der ikke blev givet penicillin ved

en slem influenza, men at hun skulle gå i seng, eventuelt tage en aspirin.

Hvis det ikke var bedre om mandagen, skulle hun kontakte sin egen læge. Da

hun havde det bedre om mandagen, ringede hun ikke til sin læge. Da hun efter

en uge stadig følte sig sløj, købte hun nogle tabletter for blodmangel, som

hun tidligere har fået af sin læge, og som nu kan købes i håndkøb. Derfor har

Læs alt

egen læge ikke været indblandet.

Det er oplyst, at arbejdsgiveren ikke har generelle regler for

dokumentation af sygefraværet.

AFGØRELSE:

Dagpengeudvalget har på sit møde den 6. september 1991 truffet den

afgørelse, at kommunen har pligt til at refundere den forsikrede arbejdsgiver

de udlagte dagpenge fra den 4. februar 1991 til og med den 17. februar 1991,

men ikke fra den 18. februar 1991 til den 22. marts 1991.

Efter dagpengelovens § 26, stk. 1 har en arbejdsgiver, der yder løn under

fraværet, ret til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville

have haft ret til fra kommunen. En arbejdsgiver, der har tegnet forsikring

efter dagpengelovens § 27, har ret til at få refunderet et beløb fra

kommunen, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra

arbejdsgiveren.

Dagpengeudvalget har ved afgørelsen om refusion i de første 2 uger lagt

vægt på, at arbejdsgiveren ikke har generelle regler for dokumentation af

sygdom.

Det er således Dagpengeudvalgets opfattelse, at en forsikret arbejdsgiver

har ret til refusion i de 2 første uger af en sygeperiode, hvis lønmodtageren

har overholdt virksomhedens regler om dokumentation af sygdom.

Udvalget har ved afgørelsen om afslag på refusion efter de 2 uger lagt

vægt på, at det ikke er fundet tilstrækkeligt godtgjort, at lønmodtagerens

fravær efter den 17. februar 1991 skyldes fuld uarbejdsdygtighed på grund af

sygdom, jf. dagpengelovens § 5 stk. 1.

Dagpengeudvalget ændrer således delvis kommunens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter