Spring til indhold

Retsinformation

Flyttehjælp - ændring af en begunstigende forvaltningsakt - tilbagebetaling (* 2)

KEN nr 19287 af 24/11/1988Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Flyttehjælp - ændring af en begunstigende

forvaltningsakt - tilbagebetaling (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

Et ægtepar søgte den 12. januar 1988 om hjælp i forbindelse med flytning

til B kommune til depositum kr. 13.500 og første måneds husleje kr. 4.500.

Familien skulle flytte, da ejerboligen i A kommune var sat på tvangsauktion

den 22. januar 1988. Ægteparret, der havde arbejdet som selvstændige

erhvervsdrivende, havde afhændet virksomheden med en gæld på ca. 1,8 mill.kr.

Ægteparret anførte, at de forventede hurtigt efter flytningen at være i

arbejde igen.

A kommune ansøgte den 13. januar 1988 B kommune om samtykke efter

bistandslovens § 47, stk. 2.

Det sociale udvalg i A kommune behandlede sagen i møde den 18. januar

1988, og der blev bevilget depositum samt 1 måneds husleje med

tilbagebetaling i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Ægteparret fik meddelelse om socialudvalgets afgørelse ved henvendelse til

kommunen den 19. januar 1988. Familien fik samtidig at vide, at B kommune

ikke ville give samtykke efter § 47, stk. 2, og at sagen derfor skulle

forelægges socialudvalgets formand.

Socialudvalgets formand fandt, at der burde gives afslag på hjælp til

flytning under hensyn til, at B kommune havde givet afslag på samtykke.

Socialudvalget var ikke bekendt hermed, da afgørelsen af 18. januar 1988 var

truffet.

Socialudvalgets formands afgørelse blev meddelt ægteparret den 20. januar

1988.

A kommune modtog den 21. januar 1988 skriftligt afslag fra B kommune på

samtykke efter § 47, stk. 2. B kommune lagde herved vægt på, at familiens

boligudgift ville blive urealistisk høj, idet den incl. el og varme ville

beløbe sig til minimum 5.800 kr. månedligt.

Det sociale udvalg i A kommune tog på et møde den 1. februar 1988

Læs alt

formandens beslutning om afslag på hjælp til efterretning.

Familien skulle tilbydes husvildebolig, indtil anden bolig kunne

fremskaffes.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

Amtsankenævnet fandt - under hensyn til at det sociale udvalg i A kommune

den 18. januar 1988 bevilgede ægteparret hjælp til depositum og 1 måneds

husleje samt under hensyn til at ægteparret den 19. januar 1988 blev gjort

bekendt med bevillingen - at formanden for det sociale udvalg i A kommune

havde været uberettiget til at tilbagekalde bevillingen. Ægteparret har

herefter krav på at få den bevilgede hjælp udbetalt.

Afgørelsen var truffet i henhold til bistandslovens § 46.

Amtsankenævnet fandt ikke, at de foreliggende oplysninger om ægteparrets

økonomiske forhold gav grundlag for at antage, at de i løbet af kortere tid

ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen, og ophævede således

tilbagebetalingskravet.

Afgørelsen var truffet i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der gjorde

gældende, at formanden var berettiget til at omgøre udvalgets beslutning.

Dette skulle ses på baggrund af, at familien samme dag fik forelagt begge

beslutninger og endnu ikke havde kunnet foretage flytningen. Om

tilbagebetalingskravet bemærkede udvalget, at ægteparret underskrev

lejekontrakten vedrørende den nye bolig allerede inden bevilling forelå, og

at ægteparret selv oplyste, at de meget hurtigt ville være selvforsørgende.

Dette har de faktisk været siden 1. marts 1988.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 47, stk.1 og § 26, stk. 1, nr. 3.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:

Amtsankenævnet udtalte i brev af 28. september 1988 til Ankestyrelsen

bl.a., at for så vidt angik spørgsmålet om en offentlig myndigheds adgang til

at tilbagekalde en meddelt tilladelse, en såkaldt begunstigende

forvaltningsakt, bemærkes, at det i den forvaltningsretlige litteratur er

antaget, at der består snævre grænser herfor. Ankenævnets afgørelse bygger på

betragtninger, svarende til dem, der indeholdes i Folketingets Ombudsmands

beretning for året 1983, side 223, spalte 1-2.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at det sociale udvalg i A

kommune havde truffet sin beslutning i mødet den 18. januar 1988 uden at have

skaffet sig underretning om, hvorvidt det sociale udvalg i

tilflytningskommunen ville meddele samtykke som nævnt i § 47, stk. 2, i loven

om social bistand, og uden at gøre sin beslutning om ydelse af hjælp betinget

af, at et sådant samtykke blev tilvejebragt.

I øvrigt bemærkede nævnet, at det af sagens akter syntes at fremgå, at det

sociale udvalgs afgørelse af 18. januar 1988 blev meddelt klageren den 19.

januar 1988, og at han først den 20. januar 1988 - og altså ikke samme dag

som af det sociale udvalg anført - blev underrettet om, at afgørelsen var

blevet tilbagekaldt.

For så vidt angik det forhold, at ankenævnet ophævede

tilbagebetalingskravet, henviste nævnet til, at det i Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1985, side 176, spalte 2, er udtalt, at

anvendelse af bestemmelsen i § 26, stk. 1, nr. 3, i loven om social bistand

efter ombudsmandens opfattelse forudsætter, at der efter et konkret skøn er

forholdsvis sikre holdepunkter for at antage (»viser«), at

lønindtægten »i løbet af kortere tid« vil kunne give dækning for

tilbagebetalingskravet.

Amtsankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at klagerne ifølge

mødeindstillingsarket på ansøgningstidspunktet befandt sig i en uoverskuelig

økonomisk og social situation med en gæld på 1,8 mill.kr., og at de i

klageskrivelsen udtalte forhåbninger om, at klagerne i tilfælde af flytning

ville kunne blive selvforsørgende ikke rummede holdepunkter for en antagelse

af, at de i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale

hjælpen.

Nævnet henviste i denne forbindelse til SM 0-13-86. (* 1)

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse, hvorefter ægteparret er

berettiget til den af socialudvalget i møde den 18. januar 1988 bevilgede

flyttehjælp, med amtsankenævnets begrundelse.

Ankestyrelsen fandt dog, at afgørelsen skal træffes i henhold til

bistandslovens § 47.

Ankestyrelsen tiltrådte ligeledes amtsankenævnets afgørelse om ophævelse

af tilbagebetalingskravet med amtsankenævnets begrundelse. Afgørelsen blev

truffet i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Officielle noter

(* 1 ) Ankestyrelsen udtalte i SM 0-13-86, at det i bistandslovens § 26,

stk. 1, nr. 3, udtrykkelig kræves, at der foreligger forhold, der viser, at

pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale

hjælpen, dvs. at der inden rejsning af tilbagebetalingskrav må tages stilling

til både om der foreligger forhold, der viser, at den pågældende vil få en

indtægt og om denne indtægt er af en sådan størrelse, at den pågældende

bliver i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter