Spring til indhold

Retsinformation

Opholdskommune - refusion - visitation - optagelse i institution - venteliste - flytning - ændring af behandlingsplan (* 1) (* 2)

KEN nr 60539 af 01/06/1990Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Opholdskommune - refusion - visitation -

optagelse i institution - venteliste - flytning - ændring af behandlingsplan

(* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN:

A kommune bevilgede den 18. april 1988 den svært invaliderede M ophold på

en specialinstitution, jf. bistandslovens § 96, efter afslutningen af

folkeskolen i juni 1988.

M blev herefter optaget på venteliste.

Amtskommunen gav den 18. juni 1988 det nødvendige tilsagn om kaution for

opholdet. Optagelse forventedes at kunne ske i løbet af vinteren.

I forbindelse med budgetlægning for 1989, hvor der skulle foretages

besparelser, trak A kommune tilsagnet om betaling for anbringelsen tilbage og

tilbød istedet alternative foranstaltninger i hjemmet i form af medhjælp i

henhold til bistandslovens § 48.

Beslutningen blev truffet den 12. september 1988 som en formandsbeslutning

og tiltrådt i det sociale udvalgs møde den 17. oktober 1988.

A kommune var vidende om, at M's familie ville flytte til B kommune pr. 1.

oktober 1988. Boligen i B kommune var ikke egnet for M.

Afgørelsen af 12. september 1988 blev af M indbragt for amtsankenævnet som

ved sin afgørelse den 28. marts 1989 ikke kunne godkende A kommune beslutning

om at ændre den lagte behandlingsplan af besparelsesgrunde.

På grund af oplysningen om flytningen til B kommune, hvorved A kommune

forpligtelser var bortfaldet, fandt nævnet dog ikke grundlag for at pålægge A

kommune at genvurdere sagen.

A kommune gav i januar 1989 afslag på refusionstilsagn, idet der ikke var

ydet hjælp til flytningen til B kommune. Afgørelsen blev den 31. januar 1989

indbragt for amtsankenævnet.

B kommune godkendte i februar 1989, at M blev optaget på institutionen

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER:

B kommune kunne ikke kræve refusion fra A kommune, idet betingelserne

Læs alt

herfor efter bistandslovens § 11 ikke var opfyldt.

Amtsankenævnet fandt ikke, at M var anbragt uden for eget hjem med

medvirken fra A kommune. Det forhold, at A kommune i april havde truffet

beslutning om, at M skulle have ophold på den pågældende specialinstitution,

kunne ikke ligestilles hermed.

Nævnet fandt endvidere, at A kommune efter at familien på eget initiativ

var flyttet til B kommune, havde haft mulighed for at revurdere beslutningen

om hjælpeforanstaltninger.

Nævnet havde behandlet sagen, som om M stadig stod på venteliste.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN:

Afgørelsen blev anket af B kommune, som bl.a. henviste til mulighederne

for, at en kommune med en konkret viden om en families flytteplaner kan nå at

ændre en lagt behandlingsplan. Der henvistes også til amtsankenævnets

afgørelse af 22. marts 1989, som B kommune mente, reelt afskar kommunen fra

at foretage en selvstændig vurdering af foranstaltningerne.

Antaget til principiel behandling:

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, om der

forelå medvirken fra A kommune til anbringelsen allerede fra det tidspunkt,

hvor der af kommunen var truffet beslutning om anbringelse i institution, og

der forelå kaution fra amtet, uanset at pågældend i ventetiden var flyttet

med familien til B kommune. Det skulle indgå i vurderingen, om det havde

betydning, at A kommune kunne have ændret sin behandlingsplan på et

tidspunkt, hvor kommunen havde kendskab til, at familien ville fraflytte

kommunen.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN:

A kommune anførte overfor Ankestyrelsen, at beslutningen om ændringen af

behandlingsplanen ikke var en følge af viden om familiens flytteplaner, men

en reel beslutning truffet i forbindelse med prioritering af kommunens

aktiviteter. Man fandt ikke som anført af B kommune, at nævnets afgørelse af

22. marts 1989 havde afskåret B kommune fra at foretage en selvstændig

vurdering af foranstaltningsmulighederne, da B kommune var frit stillet med

hensyn til behandlingsplan for M.

A kommune anførte endvidere, at beslutningen om at ophæve visitationen

blev truffet i forbindelse med gennemgang af det sociale udvalgs

budgetforslag, da der skulle foretages besparelser. Gennemgangen blev

foretaget administrativt med deltagelse af socialudvalgsformanden, og det var

en uomgængelig nødvendighed på det omhandlede tidspunkt at træffe

beslutningen med henblik på en vedtagelse af budgettet for 1989 ved udgangen

af september måned.

LOVGRUNDLAG:

Bistandslovens § 11.

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om

bistandslovens almindelige bestemmelser, punkt 20.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE:

B kommune kunne ikke kræve refusion fra A kommune for afholdelse af

udgifter efter bistandsloven, da betingelserne efter bistandslovens § 11 ikke

var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at A kommune ikke havde medvirket til

M's flytning, samt at B kommune efter tilflytningen havde haft

tilstrækkelig tid til eventuelt at ændre den lagte behandlingsplan.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter