Spring til indhold

Retsinformation

Offentliggørelse af udvalgs dagsordener og udskrifter af beslutningsprotokoller

UDT nr 9080 af 10/05/1984UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Offentliggørelse af udvalgs dagsordener og

udskrifter af beslutningsprotokoller

I skrivelse af 10. april 1984 har De forespurgt, om det er ulovligt at

offentliggøre den del af de stående udvalgs dagsordener og udskrifter af

beslutningsprotokoller, som ikke er omfattet af reglerne om tavshedspligt. De

henviser i den forbindelse til, at det i mange kommuner er praksis, at

udvalgenes dagsordener og udskrifter af beslutningsprotokollerne samt

undertiden også forvaltningsnotater fremlægges offentligt og udsendes til

pressen og interesserede.

I denne anledning skal man meddele, at der efter indenrigsministeriets

opfattelse intet er til hinder for, at et kommunalbestyrelsesudvalg kan

vedtage at give offentlig meddelelse om endelige beslutninger, som er

truffet af udvalget, dog med den begrænsning, som De selv nævner, at der ikke

i forbindelse hermed må gives meddelelse om forhold, hvorom der i

lovgivningen er foreskrevet tavshedspligt. Udvalgets offentliggørelse af

beslutningen vil kunne ske i form af offentliggørelse af

beslutningsprotokollen vedrørende det pågældende punkt, stadig forudsat, at

protokollen ikke omtaler forhold, hvorom der gælder tavshedspligt.

Kommunalbestyrelsen vil dog kunne give nærmere forskrifter for de stående

udvalg med hensyn til, hvornår og hvorledes de skal give meddelelse til

offentligheden om trufne beslutninger.

Det skal tilføjes, at offentlig meddelelse efter Indenrigsministeriets

opfattelse ikke bør gives, inden der er givet underretning til en

part/parterne i en sag.

Med hensyn til udvalgenes indstillinger til kommunalbestyrelsen er

det indenrigsministeriets opfattelse, at udvalgene ikke på eget initiativ kan

give offentligheden kendskab til indholdet heraf. Kommunalbestyrelsen kan

imidlertid give udvalgene forskrifter om offentliggørelse af udvalgenes

indstillinger til kommunalbestyrelsen.

Det er endelig indenrigsministeriets opfattelse, at meddelelse til

Læs alt

offentligheden om udvalgens dagsordener ikke kan besluttes på

udvalgenes eget initiativ, men at der intet er til hinder for, at

kommunalbestyrelsen træffer beslutninger om, at de stående udvalg forud for

udvalgsmøderne skal give offentligheden meddelelse om, hvilke sager der agtes

behandlet på mødet, og om formen for sådanne meddelelser. Sådanne meddelelser

skal også respektere reglerne om tavshedspligt. Offentlig meddelelse vil som

følge af disse regler normalt ikke kunne gives ved offentliggørelse af den

dagsorden, som er udarbejdet til udvalgsmedlemmernes brug, idet forhold, som

er eller må forventes at blive undergivet tavshedspligt, skal udelades ved

udfærdigelsen af den offentlige meddelelse.

Det skal yderligere bemærkes, at indenrigsministeriet er enig i den i

Deres skrivelse refererede opfattelse, hvorefter forhandlingerne i

udvalgene ikke kan refereres offentligt, idet det enkelte medlem kun kan

referere sine egne bemærkninger.

Det fremgår af det ovenfor anførte, at indenrigsministeriet ligeledes kan

være enig med Dem i, at der, bortset fra reglerne om tavshedspligt, ikke er

nogen lov, som forbyder en orientering af offentligheden, men at det i ret

vid udstræknning beror på kommunalbestyrelsens beslutning, i hvilket omfang

offentliggørelse skal ske. Når der ikke er fastsat lovregler på området,

skyldes det, at der både er fordele og ulemper ved en vidtstrakt

offentlighed. På den ene side kan man, som De anfører i Deres skrivelse, pege

på, at en vidtstrakt offentlighed giver befolkningen mulighed for fra starten

at følge sager af bred interesse og dermed medvirke mere aktivt i den

demokratiske proces.

På den anden side må det erkendes, at et krav om fremlæggelse af

dagsordener og protokoludskrifter vil gå væsentlig videre end, hvad hensynet

til offentligheden taler for. Et stort antal af udvalgenes sager er af

forvaltningsmæssig og ofte rutinemæssig karakter, og disse sager har

offentlighedern næppe større interesse i.

Det er i dag ikke lovpligtigt at udarbejde dagsorden for

udvalgsmøder, og praksis i kommunerne og i de enkelte udvalg er meget

varierende. En bestemmelse om fremlæggelse af en fortegnelse over sager, der

skal behandles på udvalgsmøder, måtte derfor suppleres med en forskrift om

obligatorisk udarbejdelse af dagsorden. Mange udvalgsmøder indkaldes dog med

så kort varsel, at dagsorden ikke kan udarbejdes, og selv om en dagsorden er

udarbejdet, vil der ofte blive medtaget en række senere tilkomne sager på

mødet. Mange sager vil som tidligere omtalt på grund af deres indhold være

omfattet af tavshedspligt og kan derfor ikke medtages på en offentligt

tilgængelig sagsfortegnelse. Der er tillige betydelige forskelle fra kommune

til kommune med hensyn til omfanget af delegation til administrationen, og

det vil derfor ofte være tilfældigt, om en sag af en bestemt type behandles i

et udvalg eller alene i administrationen. Endelig vil et krav om udarbejdelse

og fremlæggelse af en sagsfortegnelse kunne skabe betydelige vanskeligheder

for administrationen, bl.a. ved vurderingen af, hvilke sager der på grund af

tavshedspligt ikke kan medtages. Et krav om offentliggørelse vil således være

ret arbejdskrævende og dermed også udgiftskrævende for kommunerne.

Et generelt krav om offentliggørelse af udvalgenes/indstillinger til

kommunalbestyrelsen vil på uheldig måde kunne foregribe og eventuelt faktisk

binde kommunalbestyrelsens behandling af de pågældende sager, ligesom der

herved kunne skabes uberettigede forventninger hos borgerne.

Udvalgsindstillinger er heller ikke omfattet af lov om offentlighed i

forvaltningen, fordi der er tale om internt arbejdsmateriale for

kommunalbestyrelsen. De anførte synspunkter om kommunalbestyrelsens videre

forhandlinger gælder ikke udvalgens endelige beslutninger, men

også her vil der skulle ske en - undertiden vanskelig - vurdering af, hvilke

sager der er undergivet tavshedspligt.

Indenrigsministeriet finder på denne baggrund ikke, at man bør lovfæste et

generelt krav om offentliggørelse af udvalgens dagsordener og

beslutningsprotokoller.

Spørgsmålet om offentliggørelse er nærmere omtalt hos Erik Harder: Dansk

kommunalforvaltning I, 4. udg. side 352-353, og i Betænkning nr. 798/1977 om

Kommunalt Nærdemokrati, side 47-48, hvortil der kan henvises.

Ud fra de ovenfor anførte grunde fandt udvalget om nærdemokrati

ikke, at der bør indføres en generel lovregel om offentlighed, men man

anbefaler i stedet, at udvalgene eller udvalgsformændene så tidligt som

muligt orienterer offentligheden i vigtigere sager, der berører en flerhed af

borgere - dvs. de sager, som De mener, at offentligheden bør have mudlighed

for at følge med i fra starten. En sådan orientering kan eventuelt ske i

samarbejde med den lokale presse. Endvidere anbefales i

nærdemokratibetænkningen, at udvalgene på tilsvarende måde drager omsorg for,

at offentligheden får kendskab til endelige udvalgsbeslutninger i vigtigere

sager, der vedrører en flerhed af borgere. Dette kan ske formelt ved

udsendelse af pressemeddelelse eller mere uformelt ved telefonisk kontakt med

den lokale presse, hvorved det tillige bliver muligt at knytte kommentarer

til sagerne.

Som det fremgår, er en afvejning af de modstående synspunkter med hensyn

til offentliggørelse ofte vanskelig, og det vil i nogen grad bero på lokale

politiske forhold, hvilke synspunkter der vil veje tungest. Det forekommer

derfor rimeligt, at afgørelsen af, i hvilket omfang offentliggørelse bør ske,

er henlagt til det øverste organ i den enkelte kommune, kommunalbestyrelsen.

Indenrigsministeriet har sendt kopi af denne skrivelse til Ravnsborg byråd

og tilsynsrådet for Storstrøms amt til orientering.

Johan Erichsen

Officielle noter

Erik Harder: Dansk Kommunalforvaltning I, 4.udg. s.352-353. Betænkning

nr.798/1977 s.47-48. Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om

kommunale forhold 1984 1.5.

Lignende dokumenter