Spring til indhold

Retsinformation

Vedtagelse af et lokalplanforslag for lukkede døre.

UDT nr 9080 af 08/02/1993UdtalelseBy-, Land- og Kirkeministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtagelse af et lokalplanforslag for lukkede

døre.

Ved skrivelse af 9. december 1992 har Frederiksværk Byråd anket en af

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt truffet afgørelse af 6. november 1992,

hvori tilsynsrådet ophævede byrådets vedtagelse af lokalplanforslag for

lukkede døre på byrådsmøde den 9. juni 1992, til Indenrigsministeriet, idet

byrådet har anmodet ministeriet om at omgøre tilsynsrådets afgørelse.

Af byrådets skrivelse fremgår bl.a. følgende:

»På byrådets dagsorden for mødet den 9. juni 1992 indgik sag nr.

13-508 blandt de sager, der skulle behandles for lukkede døre. I sagen indgik

punkter vedrørende salg af fast ejendom og - ved en fejltagelse - tillige

ovennævnte 2 lokalplanforslag.

Byrådet behandler sager for lukkede døre umiddelbart efter byrådets åbne

møde.

På byrådets åbne møde blev det erkendt overfor offentligheden, at de 2

lokalplanforslag burde have været sat på byrådets åbne dagsorden, hvorfor det

meddeltes, at lokalplanforslagene allerede næste dag ville blive udskilt af

byrådets lukkede sag nr. 13-508, således at lokalplanforslagene kunne være

offentligt tilgængelige.

Byrådet behandlede herefter for lukkede døre sag nr. 13-508, hvorunder de

nævnte lokalplanforslag blev vedtaget. I henhold til forslagene var fristen

for indsigelse m.v. fastsat til den 12. august 1992.

På byrådets åbne møde den 26. juni 1992 var sagerne vedrørende ovennævnte

lokalplanforslag optaget på dagsordenen som efterretningssager med angivelse

af, at forslagene er offentligt fremlagt i perioden 17. juni til 12. august

1992.

På det åbne byrådsmøde den 6. oktober 1992 blev lokalplanforslagene

endeligt vedtaget.«

Som begrundelse for anken har Frederiksværk Byråd bl.a. henvist til

følgende:

Læs alt

»1. Som ovenfor nævnt er der tale om en ganske lille formel fejl, som

i de konkrete tilfæle ikke på nogen måde har afskåret offentligheden fra at

få kendskab til lokalplanforslagenes eksistens.

2. Virkningen af, at der træffes afgørelse på et lukket møde i en sag, som

burde have været behandlet på et åbent byrådsmøde, er ikke, at beslutningen i

sig selv bliver ugyldig. Behandlingen af en sag på et offentligt byrådsmøde

frem for på et lukket byrådsmøde giver ingen garanti i sig selv for, at der

træffes lovlige beslutninger og rigtige afgørelser.

3. Beslutningen, som tilsynsrådet finder er i strid med lov om kommunernes

styrelse § 10 og planlovens § 1, stk. 2 nr. 4, drejer sig alene om en

vedtagelse af et lokalplanforslag, ikke en endelig vedtagelse af en

lokalplan. Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering må det afgørende være, at

der har været fuld offentlighed om hele planproceduren og også offentlighed

om planforslagenes eksistens på selve det byrådsmøde, hvor

lokalplanforslagene fejlagtigt bliver behandlet på et lukket møde frem for på

et åbent byrådsmøde. Offentligheden er også efterfølgende blevet gjort

bekendt med essensen af de politiske indsigelser, der har været mod

lokalplanforslagene, ligesom samtlige byrådsmedlemmer på det åbne byrådsmøde

den 26. juni 1992 har haft mulighed for at fremkomme med kommentarer til de

foreliggende lokalplanforslag, således at offentligheden kunne blive bekendt

med indholdet af den politiske drøftelse.

4. Den manglende vedtagelse af lokalplanforslagene på et offentligt

byrådsmøde har ikke haft nogen indflydelse på de konkrete afgørelser, hvorfor

der ikke vil være grundlag for at statuere ugyldighed. Der henvises til

»Forvaltningsret-sagsbehandling« 3. udgave af Carl Aage Nørgaard og

Jens Garde side 257.'

I skrivelse af 10. december 1992 meddelte Indenrigsministeriet

Frederiksværk Byråd, at ministeriet i en sag som den foreliggende, hvor

tilsynsrådet har sat byrådets lokalplanvedtagelse ud af kraft, ikke fandt

grundlag for at tillægge anken opsættende virkning.

Som meddelt i Indenrigsministeriets skrivelse anmodede ministeriet

samtidig Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om en udtalelse over sagen.

Tilsynsrådet har med skrivelse af 14. december 1992 fremsendt sagens akter

til ministeriet og meddelt, at rådet kan henholde sig til den trufne

afgørelse af 6. november 1992. Tilsynsrådet har endvidere oplyst, at en klage

fra Poul Bulow over bl.a., at byggeriet fortsættes, behandles af

Planstyrelsen.

Det fremgår af sagen, at udvalget for teknik og miljø på et møde den 1.

juni 1992 godkendte dels forslag til lokalplan 04.25 for indretning af nyt

rådhus, dels forslag til lokalplan 04.26 for et boligområde i bymidten.

Det fremgår endvidere af sagen, at planlægningsudvalget og økonomiudvalget

på møder den 1. juni 1992 anbefalede byrådet at vedtage de i sagen omhandlede

2 lokalplanforslag.

Det fremgår af udskrift af beslutningsprotokollen for byrådsmødet den 9.

juni 1992, at et byrådsmedlem i forbindelse med godkendelse af dagsordenen

stillede forslag om, at pkt. 13 vedr. etablering af ældreboliger, dagcenter

m.m. i bymidten samt etablering af nyt rådhus blev overført til behandling på

et åbent møde. Det fremgår endvidere af beslutningsprotokollen, at

borgmesteren afviste medlemmets ønske om at overføre sagen, herunder de to

lokalplanforslag, til åbent møde.

I skrivelse af 6. november 1992 meddelte Tilsynsrådet for Frederiksborg

Amt bl.a. følgende:

» Tilsynsrådets afgørelse:

Tilsynsrådet finder, at byrådets vedtagelse af lokalplanforslag på lukket

byrådsmøde den 9. juni 1992 var i strid med lovgivningen, jf. lov om

kommunernes styrelse § 10 og planlovens § 1, stk. 2 nr. 4, hvorfor byrådets

beslutning sættes ud af kraft.

Tilsynsrådets bemærkninger: ...

Planstyrelsen har i skrivelse af 20. oktober 1992 udtalt følgende:

»Planloven indeholder en række offentlighedsregler for så vidt angår

tilvejebringelsen af region- kommune- og lokalplaner. Ingen af disse regler

omhandler selve beslutningsproceduren i byrådet, men reglerne fastlægger

nogle minimumskrav for så vidt angår længden af de offentlige

høringsperioder. Ingen af disse regler ses at være tilsidesat i den

foreliggende sag.

Det skal bemærkes, at planloven ikke indeholder bestemmelser om, at

høringsperioden for en lokalplan ikke kan omfatte den almindelige

sommerferieperiode.

Udover ovennævnte regler fastlægges i planlovens formålsbestemmelser et

offentlighedsprincip for planlægningen.

I planlovens § 1, stk. 2, nr. 4 bestemmes således følgende:

»Loven tilsigter særlig, .... at offentligheden i videst muligt

omfang inddrages i planlægningsarbejdet.«

Efter styrelsens opfattelse indebærer den citerede lovbestemmelse, at

offentligheden normalt må have mulighed for, at overvære byrådets politiske

drøftelser forud for en lokalplans vedtagelse og offentliggørelse.

Det er således styrelsens opfattelse, at kun ganske særlige forhold kan

berettige en hel eller delvis behandling af lokalplanforslag for lukkede

døre.

Styrelsen finder dog ikke anledning til at foretage en nærmere vurdering

af, hvorvidt der i denne sag er særlige forhold, der kan begrunde

behandlingen af de omhandlede lokalplanforslag for lukkede døre, da denne

vurdering efter styrelsens opfattelse henhører under tilsynsmyndigheden.

Til Tilsynsrådets orientering vedlægges kopi af Planstyrelsens vejledende

udtalelse nr. 55 fra november 1988.'

Genpart af nærværende skrivelse er samtidig sendt til Frederiksværk Byråd

med anmodning om en retlig lovliggørelse.'

Med skrivelse af 23. december 1992 har Planstyrelsen fremsendt en kopi af

styrelsens afgørelse af s.d. vedrørende Poul Bulows klage af 17. november

1992 over fortsat byggeri af rådhus i Frederiksværk Kommune på grundlag af en

ugyldig lokalplan. I afgørelsen, der samtidig er sendt til byrådet, har

Planstyrelsen bl.a. meddelt klageren følgende:

»Planstyrelsen har givet Dem medhold i, at det fortsatte byggeri af

rådhuset var ulovligt, da lokalplanpligten herved blev tilsidesat.

Planstyrelsen har dog ikke fundet grundlag for at standse byggeriet.

Styrelsen lægger herved vægt på, at byggeriet er næsten færdigt, og at

kommunen bedømt ud fra de foreliggende oplysninger fortsat ønsker rådhuset

indrettet i overensstemmelse med den ugyldige lokalplan.

Sidstnævnte forhold betyder efter styrelsens opfattelse, at en

lovliggørelse af byggeriet fra kommunens side vil indebære en retlig

lovliggørelse, der vil fremstå som en ren formalitet. Som følge af

ovenstående har Planstyrelsen lovliggjort det omhandlede byggeri i medfør af

planlovens § 61.«

I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale følgende:

I henhold til den kommunale styrelseslov § 10, stk. 1, er

kommunalbestyrelsens møder offentlige. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller

ønskeligt på grund af sagens karakter.

Af § 1, stk. 2, i Indenrigsministeriets vejledende normalforretningsorden

fremgår det, at sager hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige

forhold, sager om køb og salg af fast ejendom samt overslag og tilbud

vdrørende bygningsarbejder og leverancer skal behandles for lukkede døre,

medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden

bestemmelse.

Forretningsordenens bestemmelse er ikke en udvidelse eller indskrænkning

af § 10 i den kommunale styrelseslov, men alene et udgangspunkt for

borgmesteren ved placeringen af sagerne i det forslag til dagsorden, som

kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ved mødets begyndelse. Der

henvises i øvrigt til Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, 5. udg., side

56.

Hovedreglen er således, at kommunalbestyrelsens møder er offentlige, og at

behandling af sager for lukkede døre må have undtagelsens karakter. Dette

understreges af den mulighed, der er for kommunalbestyrelsen, for at

forhandle selve spørgsmålet om dørlukning for lukkede døre, idet der herved

kan ske en afklaring af, om sagens behandling overhovedet vil medføre

fremdragelse af forhold, der kan begrunde en dørlukning.

Indenrigsministeriet finder således, at offentlighedens adgang til at

overvære kommunalbestyrelsens behandling af en sag må tillægges væsentlig

betydning, herunder specielt inden for planlægningslovgivningens område, jf.

§ 1, stk. 2, nr. 4, i lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, hvorefter

offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningen.

Ministeriet finder dog, at der i enkelte sager vil kunne være sådanne

modstående interesser, herunder f.eks. hensynet til ikke at skade kommunens

forestående dispositioner ved køb og salg af fast ejendom, at det kan anses

for velbegrundet konkret at fravige det nævnte hovedhensyn.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger har ministeriet ikke

fundet grundlag for at antage, at lokalplanforslagene var af en sådan

karakter, at de kunne begrunde en behandling for lukkede døre. Frederiksværk

Byråd erklærede således også allerede inden lokalplanforslagenes vedtagelse

på et møde for lukkede døre, at lokalplanfoslagene burde have været sat på

byrådets åbne dagsorden.

Indenrigsministeriet er derfor enigt med tilsynsrådet i, at der ikke har

foreligget grundlag for at behandle planforslagene for lukkede døre, og at

byrådet derfor har handlet i strid med reglerne i styrelseslovens § 10, jf.

planlovens § 1, stk. 2, nr. 4, ved at vedtage planforslagene på et byrådsmøde

for lukkede døre.

Ministeriet er ligeledes enigt med tilsynsrådet i, at betingelserne for at

ophæve byrådets vedtagelse af lokalplanen har været opfyldt, jf. § 61, stk.

1, i den kommunale styrelseslov.

Det bemærkes herved, at en klar overtrædelse af reglerne om

mødeoffentlighed - som følge af de væsentlige hensyn reglerne herom

tilgodeser - ikke kan betragtes som helt bagatelagtig. Det bemærkes herved

tillige, at en optagelse af sagerne på byrådets åbne dagsorden indebærer, at

offentligheden, herunder pressen, på forhånd får kendskab til sagerne og

deres forestående behandling i byrådet.

Endvidere bemærkes, at Indenrigsministeriet på baggrund af de i sagen

foreliggende oplysninger må lægge til grund, at byrådets vedtagelse af

lokalplanerne ikke var bragt til udførelse, da tilsynsrådet ophævede byrådets

beslutning, idet vedtagelsen ikke havde fået retsvirkninger udadtil på en

sådan måde, at byrådet ikke længere havde rådighed over sagen. Der henvises

herved til den kommenterede kommunale styrelseslov ved Preben Espersen m.fl.

(1991), side 216.

Indenrigsministeriet finder således ikke grundlag for at omgøre den af

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt trufne afgørelse.

En kopi af denne skrivelse er sendt til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt

samt Naturklagenævnet.

Med venlig hilsen

Emil le Maire

Officielle noter

Erik Harder, Dansk kommunalforvaltning I, 5. udg., side 56.

Den kommenterede kommunale styrelseslov ved Preben Espersen m.fl. (1991),

side 216

Lignende dokumenter