Spring til indhold

Retsinformation

Kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at modtage dagsordener m.v.

UDT nr 9110 af 23/02/1982UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til at modtage

dagsordener m.v.

I skrivelse her modtaget den 18. januar 1982 (j.nr.oo.o1A1o/27) har

kommunalbestyrelsen udbedt sig en vejledende udtalelse fra

indenrigsministeriet for så vidt angår fortolkningen af ordene »de

begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt« samt

»efter anmodning i det enkelte tilfælde« i § 20, stk. 5, i lov om

kommunernes styrelse.

I denne anledning skal man meddele, at det nævnte stykke i § 20 blev

indsat under folketingets behandling af indenrigsministeriets forslag til

ændring af de kommunale styrelseslove. Spørgsmålet om at foreslå en sådan

bestemmelse blev i øvrigt overvejet i betænkning nr. 894/1980 »Kommunale

styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v.«, der er

afgivet af et af indenrigsministeren nedsat udvalg. Man skal navnlig henvise

til kapitel VI. Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår, hvor der i afsnittene 6.1

og 6.3. er redegjort nøjere for udvalgets overvejelser.

For så vidt angår ordene »de begrænsninger, der følger af

lovgivningens regler om tavshedspligt«, skal man bemærke, at den nævnte

bestemmelse i § 20, stk. 5, skal ses i sammenhæng med den pligt, som en

kommunalbestyrelse har til at føre tilsyn med virksomheden i udvalgene, med

den ret, som et medlem har til i henhold til § 11 i den kommunale

styrelseslov for kommunalbestyrelsen at indbringe ethvert spørgsmål om

kommunens anliggender, og med det ansvar for virksomheden i udvalgene, som

den samlede kommunalbestyrelse eventuelt kan pådrage sig. Undtaget fra denne

tilsynspligt og spørgsmålsret er dog f.eks. sager, der hører under det

sociale udvalgs selvstændige kompetence, og som derfor ikke kan indbringes

for kommunalbestyrelsen. Dagsordener, udskrifter af beslutningsprotokollen og

andet materiale vedrørende sådanne sager har ikke-medlemmer af udvalget

derfor ikke ret til at modtage.

For så vidt angår ordene »efter anmodning i det enkelte

Læs alt

tilfælde«, må meningen efter sammenhængen i bestemmelsen være, at

medlemmet som et minimum fra gang til gang kan kræve at modtage nærmere

angivet sagsmateriale vedørende et enkelt eller flere punkter på dagsordenen,

efter at den pågældende har modtaget dagsordenen. Den pågældende kan kun

forlange at få tilsendt det sagsmateriale, som medlemmer af vedkommende

udvalg har modtaget. Imidlertid er der intet til hinder for, at

kommunalbestyrelsen vedtager, at et medlem en gang for alle kan meddele, at

den pågældende ønsker at modtage sagsmateriale fra et bestemt udvalg eller

fra flere udvalg, eventuelt sagsmateriale vedrørende et eller flere emner,

der henhører under udvalget, med den virkning, at materialet tilsendes den

pågældende sammen med den dagsorden, som den pågældende tidligere har anmodet

om at måtte modtage.

For så vidt kommunalbestyrelsen med sin forespørgsel om, hvorvidt

vedkommende folketingsudvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslaget

fik forelagt en konsekvensberegning, dermed mener, om der er foretaget nogen

vurdering af omkostningerne ved at gennemføre ordningen, skal man bemærke, at

en sådan vurdering ikke lod sig og fortsat ikke lader sig foretage.

Indenrigsministeriet har endvidere over for folketingets kommunaludvalg

tilkendegivet, at det ikke skønnedes, at der ville ske nogen uønsket vækst i

»papirstrømmen«, fordi tilsendelsn af informatiosmaterialet er

betinget af en henvendelse fra det enkelte medlem. Man skal iøvrigt henvise

til bemærkninger i afsnit 6.3. i den ovenfor nævnte betænkning.

P.M.V.

E.B.

Johan Erichsen

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1982

1.3.

Lignende dokumenter