Spring til indhold

Retsinformation

Oplysningspligt ved tilladelse til nedlægning af ledning

KEN nr 17375 af 19/05/1989Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Oplysningspligt ved tilladelse til nedlægning af

ledning

I brev af 12. januar 1989 har selskabet klaget over, at A amtskommune har

nægtet at afholde udgifterne til flytning af en gasledning i hovedlandevej.

Det fremgår af sagen, at N.N. for selskabet den 16. juni 1987 ansøgte A

amtskommune om gravetilladelse til nedlægning af gasledning bl.a. på

ovennævnte strækning. Gravetilladelsen, som amtskommunen meddelte den 10.

juli 1987, indeholdt visse vilkår, herunder at vejbestyrelsen kan kræve

ledningsanlægget flyttet uden udgift for vejbestyrelsen. Ledningsanlægget

blev udført i efteråret 1987 og ledningen taget i brug i slutningen af året.

I april 1988 blev det under et ledningsejermøde pålagt selskabet at flytte

ledningen på to strækninger af landevejen som følge af udvidelse og

forstærkning af denne.

Selskabet anfører i klagen, at selskabet er klar over, at § 106 i lov om

offentlige veje pålægger ledningsejeren af afholde udgifterne til flytning af

ledninger i vejarealer, når vejen ændres. Selskabet finder imidlertid, at A

amtskommune i denne sag har forsømt sin oplysningspligt ved ikke at have

orienteret selskabet om planerne om det forestående vejarbejde. Såfremt

selskabet havde været orienteret herom, ville det have valgt en anden

ledningsføring langs landevejen. Selskabet finder derfor, at amtskommunen bør

afholde udgifterne til flytning af ledningen.

A amtskommune har i en udtalelse af 27. februar 1989 med bilag, som

tidligere er tilsendt selskabet i kopi, fastholdt, at ledningsejeren selv må

afholde udgifterne til ledningsflytning. Amtskommunen er dels af den

opfattelse, at selskabet har været bekendt med vejplanerne, idet

ledningsføringen på strækningen Ørneborgvej-Kristrup Engvej er sket i

overensstemmelse med et i 1984 udarbejdet skitseprojekt for vejarbejdet, dels

finder amtskommunen ikke, at selskabet i 1987 havde haft mulighed for at

anlægge ledningen, så den ikke kom i strid med vejprojektet.

Sagen har være drøftet på et møde i ministeriet den 12. maj 1989. Det blev

Læs alt

herunder oplyst, at detailprojekteringen af såvel vejanlægget som

ledningsanlægget er sket i firmaet N.N., som dels har forestået koordinering

af vejprojektet med de øvrige ledningsanlæg i vejarealet, dels har søgt

amtskommunen om tilladelse til at udføre gasledningsprojektet i landevejens

areal, og dels efterfølgende har søgt at justere ledningsarbejdet efter

vejprojektet, uden derved at undgå krav om flytning af gasledningen.

Ministeriet kan oplyse, at vejlovens § 106 bygger på det princip, at

ledninger kan nedlægges i vejarealer, uden at ledningsejeren yder vederlag

for tilstedeværelsen, mod at ledningsejeren til gengæld afholder

omkostningerne ved flytning af ledningerne, hvis vejen ændres. Det må

imidlertid erkendes, at udgifter ved ledningsflytning kan andrage betydelige

beløb. Vejbestyrelserne bør derfor ved administrationen af bestemmelsen

bestræbe sig på at bidrage til at reducere udgifterne til ledningsflytninger

til et minimum, bl.a. ved på et så tidligt tidspunkt som muligt at orientere

ledningsejere om påtænkte vejarbejder, der kan forventes at berøre

ledningsanlæg samt optage forhandling med ledningsejere om det pågældende

vejarbejde, således at der i videst muligt omfang kan tages hensyn til

ledningsejerens interesser.

Ministeriet finder, at amtsrådet i den foreliggende situation burde have

sikret sig, at selskabet var orienteret om, at det forestående vejarbejde

kunne være af væsentlig betydning for den aktuelle lednings placering.

På grund af de særlige omstændigheder i denne sag, især firmaet N.N.'s

rolle som forretningsfører for begge parter, finder ministeriet imidlertid

ikke grundlag for at pålægge A amtskommune at afholde nogen del af udgifterne

til omlægning af gasledningen.

Ministeriet kan herefter ikke foretage videre i sagen.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter