Ophavsret
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ophavsret
I sag nr. 39:
Dansk Forfatterforening
mod
Danmarks Blindebibliotek
blev af nævnet angående vederlag for benyttelse af litterære og
kunstneriske værker samt fotografier (Tvangslicensnævnet) den 6. juni 1991
afsagt sålydende
kendelse:
Mellem Dansk Forfatterforening (DF) og Danmarks Blindebibliotek (DBB)
(tidligere Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde) er der opstået uenighed
om størrelsen af det vederlag, som DBB skal yde forfattere for fremstilling
af udgivne litterære værker på lydbånd, jf. ophavsretslovens § 18, stk. 2. Da
uenigheden ikke har kunnet løses ved forhandling mellem parterne, har disse
ved skrivelse af 26. oktober 1989 indbragt sagen for det i henhold til lovens
§ 54 nedsatte nævn angående vederlag for benyttelse af litterære og
kunstneriske værker og fotografier og anmodet nævnet om at fastsætte et
rimeligt vederlag.
I sagens behandling har deltaget højesteretsdommer Poul Høeg,
højesteretssagfører Jørgen Pedersen og kommitteret W. Weincke.
Forfatterforeningen har påstået forfatterhonoraret for DBB's fremstilling
af lydbøger af danske forfattere fastsat til 10 kr. pr. påbegyndt indlæst
time multipliceret med antallet af fremstillede eksemplarer af lydbogen.
For oversatte værker påstås honoraret til oversætteren fastsat
principalt til 29,07% af det beløb, som en ny oversættelse ville
koste efter aftalen mellem Forfatterforeningen og Den danske
Forlæggerforening.
Subsidiært påstås oversætterhonoraret fastsat til halvt
forfatterhonorar.
Til disse honorarer skal lægges 15% til Forfatterforeningens
Læs alt
administration af ordningen.
Honorarerne skal reguleres halvårligt på grundlag af forbrugerprisindexet,
der pr. 1. april 1991 ansættes til 100.
Danmarks Blindebibliotek har påstået honoraret til danske forfattere
fastsat til 15% af bogladeprisen excl. moms af sidste normale bogudgivelse
multipliceret med antallet af fremstillede eksemplarer af lydbøgerne.
For udenlandske værker påstås honoraret fastsat på samme måde, men således
at det deles med 7 1/2% til forfatteren og 7 1/2% til oversætteren.
DBB har tilbudt, at vederlagsbetaling som påstået også ydes for
punktskriftbøger, selv om disse efter ophavsretslovens § 18, stk. 1, er
fritaget for vederlagsbetaling.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Danmarks Blindebibliotek har gennem en længere årrække fremstillet
lydbøger. De sælges ikke, men udlånes til brug for blinde m.fl. Oprindelig
kunne de fremstillede bøger alene udlånes til »blinde, svagtseende og
andre, som på grund af invaliditet er ude af stand til at læse almindelige
bøger«, men efter en ændring i ophavsretslovens § 18 kan udlån siden 1.
juli 1985 ske til »blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og
andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger«. Den
nytilkomne gruppe kan dog ikke låne bøgerne direkte hos DBB, men må rekvirere
dem gennem folkebibliotekerne.
Der har været indgået flere aftaler mellem DF og DBB om forfatterhonoraret
for disse lydbøger.
Efter den første aftale skal honoraret have udgjort 10% af udgifterne til
lydbogens fremstilling.
Den seneste aftale mellem parterne er fra 1975. Efter denne aftale oppebar
forfatteren et honorar beregnet som 45% af bogladeprisen excl. moms
multipliceret med antallet af fremstillede eksemplarer. For oversættelser
betaltes halvt forfatterhonorar.
Ud over disse honorarer betales også en årlig afgift pr. eksemplar af
DBB's lydbøger, svarende til den almindelige biblioteksafgift for udlån på
folkebibliotekerne mv.
Aftalen af 1975 blev opsagt af Dansk Forfatterforening med udgangen af
1984. Da der ikke siden er opnået enighed om en ny aftale, afregner DBB dog
fortsat efter 1975-aftalen, som i 1987 indbragte 140.000 kr., i 1988 103.000
kr. og i 1989 219.000 kr. i forfatterhonorarer.
Der fremstilles et betydeligt antal lydbøger på kommerciel basis gennem de
almindelige forlag. Efter den gældende aftale af 1. juli 1988 mellem DF og
Den danske Forlæggerforening udgør forfatterhonoraret for disse lydbøger som
minimum 15% af lydbogens salgspris excl. moms og andre afgifter pr. solgt
eksemplar. Der kan dog aftales lavere afgift (ned til 10%) for de første 75
solgte eksemplarer, ligesom det kan aftales, at der inden beregning af afgift
kan fratrækkes udgiften til emballage og evt. biblioteksteknisk udstyr, dog
normalt højst med 10% af salgsprisen excl. moms og andre afgifter.
For oversættelser betaltes efter en aftale af 9. juni 1988 et honorar på
mindst 33 1/3% af, hvad en nyoversættelse ville koste. Denne aftale har
Forlæggerforeningen imidlertid opsagt til ophør med udgangen af 1989.
Om forholdene i udlandet har Dansk Forfatterforening oplyst, at i Norge og
Sverige honoreres forfattere og oversættere efter principperne i DF's
påstand.
I Norge honoreres forfatteren med 10,20 d.kr. pr. indlæst time pr. lydbog.
Der betales dobbelt for lyrik og dramatik. Ved oversatte bøger får
oversætteren og den udenlandske forfatter hver halvt honorar.
I Sverige honoreres forfatteren med 7,60 d.kr. pr. indlæst time.
Prosaoversættelser betales med halvdelen heraf. Lyrik og oversat lyrik
honoreres med dobbelt takst. Det drejer sig om en betydelig produktion, og i
1989 beløb honorarerne sig til 2.280.000 s.kr.
Danmarks Blindebibliotek er enig i oplysningerne om forholdene i Norge og
Sverige, men har fremhævet, at der for Sveriges vedkommende er tale om 2.500
titler i et antal eksemplarer, der dækker alle svenske folkebiblioteker, mens
der i Danmark er tale om 225 titler, der kun dækker DBB's behov. Til gengæld
er den kommercielle svenske lydbogsproduktion minimal set i forhold til den
danske.
Dansk Forfatterforening har til begrundelse af sine påstande nærmere
anført, at den fordel, som ophavsretsloven giver de synshandicappede, er, at
en forfatter ikke kan modsætte sig, at hans værk udgives som lydbog med
henblik på udlån til synshandicappede. Der er derimod ingen holdepunkter for,
at honoreringen af forfatteren skal være anderledes - og ringere - end ved
udgivelse af hans værk som lydbog til det almindelige marked. Honoraret for
de forskellige typer lydbøger bør principielt være det samme. Udgangspunktet
ved honorarfastsættelsen bør derfor være aftalen mellem Forfatterforeningen
og Forlæggerforeningen om udgivelse af lydbøger, hvorefter minimumshonoraret
normalt er 15% af salgsprisen pr. solgt eksemplar, i visse tilfælde ved små
oplag dog kun 10%. En kommercielt udgivet lydbog koster i udsalgspris ca. 100
kr. excl. moms pr. indlæst time.
Da de af DBB udgivne lydbøger ikke har nogen udsalgspris foreslås
honoraret beregnet pr. indlæst time. En »normalroyalty« beregnet på
denne måde skulle være 15 kr. pr. indlæst time. De 10 kr. foreslås på grund
af de normalt lave oplagstal og fordi timeprisen kan variere noget. Efter
forslaget vil honoraret ligge på niveau med det minimumshonorar, der er
sikret forfatteren efter aftalen med Forlæggerforeningen ved oplag på under
75 eksemplarer.
Danmarks Blindebiblioteks krav om, at lydbogshonoraret ganske skal svare
til honoraret for bogudgaven er aldeles uacceptabelt, ikke mindst når sidste
bogudgave ligger en del år tilbage. Det vil betyde, at honoraret efter
1975-aftalen skal nedsættes med to tredjedele. Allerede i 1975 var man klar
over, at en sådan honorering ville være urimelig. Man havde dengang ikke et
relevant sammenligningsgrundlag i den kommercielle lydbogsproduktion og holdt
sig derfor til prisen for en bogudgivelse, men tredoblede dog det normale
forfatterhonorar for en bogudgivelse.
Det er en samfundsopgave at tilvejebringe litteratur for læsehandicappede,
men de medvirkende ved produktionen skal have sædvanlig betaling for deres
arbejde, og forfatterne skal ikke alene yde et særligt offer ved at skulle
nøjes med en symbolsk betaling. Den betydelige udvidelse af DBB's lånerkreds
i 1985 taler også for, at honoraret ikke skal sættes ned i forhold til
hidtil, men tværtimod bør forhøjes.
Hvad oversætterhonoraret angår, har man principielt foreslået middeltallet
mellem den tredjedel af prisen for en nyoversættelse, der blev ydet efter den
opsagte aftale af 9. juni 1988 med Forlæggerforeningen, og den fjerdedel, som
denne forening vil have honoraret sat ned til.
De takster, der bliver fastsat, bør reguleres halvårligt efter
forbrugerprisindexet, således at dette pr. 1. april 1991 sættes til 100.
Endvidere bør der ydes et tillæg på 15% af de indkomne beløb til dækning af
Forfatterforeningens omkostninger ved at administrere ordningen.
Over for det således anførte har Danmarks Blindebibliotek gjort gældende,
at udgangspunktet må være, at blinde og andre læsehandicappede så vidt
gørligt skal ligestilles med almindeligt seende. Derfor skal
forfatterhonoraret for DBB's lydbøger svare til forfatterhonoraret for
værkets bogudgave. Den blinde får samme litterære oplevelse som den seende,
og der bør derfor ikke tilkomme forfatteren større honorar for lydbogen end
for den almindelige bogudgave. At der må anvendes en anden teknik for at gøre
værket tilgængeligt for blinde m.fl. bør ikke afspejle sig i
forfatterhonoreringen. For ham er forholdet det, at bogudgavens oplag forøges
med antallet af eksemplarer af lydbogen - en forøgelse og dermed en ekstra
indtægt, som forfatteren - ikke mindst ved hans ældre udgivelser - slet ikke
havde kunnet påregne.
Vederlaget efter 1975-aftalen var således urimeligt højt og bør sættes ned
i overensstemmelse med DBB's påstand. DBB skal ikke indirekte yde
litteraturstøtte, da det vil resultere i negative virkninger i form af
formindsket lydbogsproduktion og dermed diskriminere de læsehandicappede i
forhold til de seende.
Til gengæld må ligestillingssynspunktet medføre, at også udenlandske
forfattere skal honoreres, som det også vil blive tilfældet efter DBB's
påstand.
DBB er iøvrigt villig til at drage den konsekvens af
ligestillingssynspunktet, at vederlagsbetalingen udvides til også at omfatte
punktskriftbøger, selv om disse efter ophavsretslovens § 18 er fritaget for
vederlagsbetaling.
Forfatterforeningens påstand kan på ingen måde accepteres. Dels bygger den
på fundamentalt urigtige principper, og dels ville den føre til, at den
ikke-kommercielle lydbogsproduktion forbeholdt handicappede kommer til at
betale mere til rettighedshaverne end den kommercielle produktion gør.
Til det således anførte skal nævnet udtale:
Indledningsvis bemærkes, at ophavsmanden ikke efter ophavsretslovens § 18
har ret til vederlag for fremstilling af punktskriftbøger. Spørgsmål
vedrørende sådanne bøger henhører derfor ikke under Tvangslicensnævnets
kompetence efter lovens § 54. Danmarks Blindebiblioteks erklærede villighed
til også at betale ophavsmanden for punktskriftbøger er derfor
Tvangslicensnævnet uvedkommende og findes ikke at kunne indgå som et led i
nævnets afgørelse i nærværende sag.
Nævnet er enig i, at blinde og andre synshandicappede i videst muligt
omfang skal søges ligestillet med seende med hensyn til adgangen til
litterære værker. Denne ligestilling opnås imidlertid først og fremmest ved,
at den berettigede personkreds har adgang til gratis at låne DBB's lydbøger -
og i øvrigt også på grundlag af bibliotekslovgivningen har ret til gratis at
låne væsentlige dele af de kommercielt fremstillede lydbøger.
Efter ophavsretslovens § 18, stk. 2, har ophavsmanden krav på vederlag for
DBB's ikke-kommercielle fremstilling af hans værk, og der er ikke
holdepunkter for at antage, at dette vederlag bør være af blot symbolsk
karakter. Det må tværtimod antages, at det bør fastsættes til, hvad der må
anses som et rimeligt vederlag.
Et sådant vederlag kan teknisk beregnes såvel - som hidtil - på grundlag
af værkets pris i seneste normalbogsudgave som på grundlag af
indlæsningstiden, der må antages at bevæge sig nogenlunde parallelt med
lydbogens kommercielle salgspris, hvis en sådan havde eksisteret.
Vederlagsfastsættelse på grundlag af bogudgavens pris lider af den
svaghed, at såfremt bogudgaven blot er ret få år gammel, vil vederlaget på
grund af det daværende prisniveau, og fordi der normalt kun fremstilles
ganske få lydbogseksemplarer (oftest under 10) ligge på et niveau, der kun
kan betegnes som symbolsk.
Det forekommer nævnet rimeligere at gå over til en vederlagsberegning på
grundlag af indlæsningstiden. Vederlaget vil dermed komme til at stå i
forhold til værkets omfang og være uafhængigt af det i og for sig
uvedkommende forhold, hvornår det udkom i bogform.
Nævnet finder derimod ikke, at den af Dansk Forfatterforening foreslåede
takst på 10 kr. pr. indlæsningstime pr. eksemplar bør lægges til grund. Denne
takst er foreslået som omtrent svarende til forfatternes minimumshonorering
ved oplag på 75 eksemplarer og derunder (10% af salgsprisen uden moms) i
henhold til den gældende aftale mellem Dansk Forfatterforening og Den danske
Forlæggerforening om udgivelse af lydbøger. Der er regnet med, at en lydbogs
salgspris uden moms for 1 indlæsningstime på det almindelige marked udgør ca.
100 kr.
Der bør imidlertid tages hensyn til, at Danmarks Blindebiblioteks
lydbogsproduktion finder sted på ikke-kommercielle vilkår og altså ikke skal
give overskud. Det må derfor antages, at blindebiblioteket vil kunne
producere sine lydbøger noget billigere, end forlaget vil kunne producere
tilsvarende lydbøger inden for rammen af den ovennævnte aftale.
Det bør desuden tages i betragtning, at forfatterne til de lydbøger, der
fremstilles af Danmarks Blindebibliotek får deres vederlag straks ved
udgivelsen for hele det fremstillede oplag, mens forfatterne til de
kommercielt fremstillede lydbøger honoreres pr. solgt eksemplar.
Nævnet finder herefter, at et rimeligt vederlag vil opnås ved, at der
fastsættes en vederlagstakst på 8 kr. pr. påbegyndt indlæsningstime.
Som foreslået af DBB skal også udenlandske ophavsmænd honoreres, og
således at vederlaget ved oversatte værker deles lige mellem forfatter og
oversætter.
Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte en automatisk
indexregulering af vederlaget. Derimod findes DBB at burde betale Dansk
Forfatterforening et tillæg på 15% af vederlagsbeløbene til dækning af
Forfatterforeningens omkostninger ved administrationen og fordelingen af
vederlagsbeløbene mellem de berettigede.
Thi bestemmes:
For fremstilling af lydbøger forbeholdt blinde og andre synshandicappede,
jf. ophavsretslovens § 18, stk. 2, betaler Danmarks Blindebibliotek et
vederlag beregnet som 8 kr. pr. påbegyndt indlæsningstime multipliceret med
antallet af fremstillede eksemplarer. Ved danske og ikke-oversatte
udenlandske værker tilkommer vederlaget forfatteren. Ved oversatte værker
deles vederlaget lige mellem forfatter og oversætter.
Vederlaget indbetales til Dansk Forfatterforening tillige med et tillæg på
15% af vederlaget til dækning af Dansk Forfatterforenings omkostninger med
administration og fordeling af vederlagsbeløbene.
Ordningen træder i kraft den 1. juli 1991. Indtil da afregnes fortsat i
overensstemmelse med parternes opsagte aftale af 1975.
Jørgen Pedersen Poul Høeg W. Weincke
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.) Retsinformation · 4. november 2004
- Sag om rettigheder til oversættelser af udenlandske bogværker, som forlag har eller har haft retten til at udgive i Danmark, herunder rettighederne til digital udnyttelse af oversættelserne navnlig i form af offentliggørelse og udgivelse som e-bog og lydbog Domsdatabasen · 8. september 2023
- 1994 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM OPHAVSRET(* 1) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1987 LSF 153 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 132 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN Retsinformation · 9. juni 1989
- 1996 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF OPHAVSRETSLOVEN OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM DEN KULTURELLE FOND OG OM VISSE BEVILLINGER PÅ OPHAVSRETSOMRÅDET (EKSEMPLARFREMSTILLING M.V. TIL FORDEL FOR HANDICAPPEDE, KABELVIDERESPREDNING AF RADIO- OG FJERNSYNSUDSENDELSER, UOVERDRAGELIGT VEDERLAGSKRAV VED UDLEJNING AF VIDEOGRAMMER OG FONOGRAMMER M.V.)1) Retsinformation · 27. december 1996