Spring til indhold

Retsinformation

Ophavsret

KEN nr 16922 af 06/06/1991Endelig adm. afgørelseKulturministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ophavsret

I sag nr. 39:

Dansk Forfatterforening

mod

Danmarks Blindebibliotek

blev af nævnet angående vederlag for benyttelse af litterære og

kunstneriske værker samt fotografier (Tvangslicensnævnet) den 6. juni 1991

afsagt sålydende

kendelse:

Mellem Dansk Forfatterforening (DF) og Danmarks Blindebibliotek (DBB)

(tidligere Statens Bibliotek og Trykkeri for Blinde) er der opstået uenighed

om størrelsen af det vederlag, som DBB skal yde forfattere for fremstilling

af udgivne litterære værker på lydbånd, jf. ophavsretslovens § 18, stk. 2. Da

uenigheden ikke har kunnet løses ved forhandling mellem parterne, har disse

ved skrivelse af 26. oktober 1989 indbragt sagen for det i henhold til lovens

§ 54 nedsatte nævn angående vederlag for benyttelse af litterære og

kunstneriske værker og fotografier og anmodet nævnet om at fastsætte et

rimeligt vederlag.

I sagens behandling har deltaget højesteretsdommer Poul Høeg,

højesteretssagfører Jørgen Pedersen og kommitteret W. Weincke.

Forfatterforeningen har påstået forfatterhonoraret for DBB's fremstilling

af lydbøger af danske forfattere fastsat til 10 kr. pr. påbegyndt indlæst

time multipliceret med antallet af fremstillede eksemplarer af lydbogen.

For oversatte værker påstås honoraret til oversætteren fastsat

principalt til 29,07% af det beløb, som en ny oversættelse ville

koste efter aftalen mellem Forfatterforeningen og Den danske

Forlæggerforening.

Subsidiært påstås oversætterhonoraret fastsat til halvt

forfatterhonorar.

Til disse honorarer skal lægges 15% til Forfatterforeningens

Læs alt

administration af ordningen.

Honorarerne skal reguleres halvårligt på grundlag af forbrugerprisindexet,

der pr. 1. april 1991 ansættes til 100.

Danmarks Blindebibliotek har påstået honoraret til danske forfattere

fastsat til 15% af bogladeprisen excl. moms af sidste normale bogudgivelse

multipliceret med antallet af fremstillede eksemplarer af lydbøgerne.

For udenlandske værker påstås honoraret fastsat på samme måde, men således

at det deles med 7 1/2% til forfatteren og 7 1/2% til oversætteren.

DBB har tilbudt, at vederlagsbetaling som påstået også ydes for

punktskriftbøger, selv om disse efter ophavsretslovens § 18, stk. 1, er

fritaget for vederlagsbetaling.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Danmarks Blindebibliotek har gennem en længere årrække fremstillet

lydbøger. De sælges ikke, men udlånes til brug for blinde m.fl. Oprindelig

kunne de fremstillede bøger alene udlånes til »blinde, svagtseende og

andre, som på grund af invaliditet er ude af stand til at læse almindelige

bøger«, men efter en ændring i ophavsretslovens § 18 kan udlån siden 1.

juli 1985 ske til »blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og

andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger«. Den

nytilkomne gruppe kan dog ikke låne bøgerne direkte hos DBB, men må rekvirere

dem gennem folkebibliotekerne.

Der har været indgået flere aftaler mellem DF og DBB om forfatterhonoraret

for disse lydbøger.

Efter den første aftale skal honoraret have udgjort 10% af udgifterne til

lydbogens fremstilling.

Den seneste aftale mellem parterne er fra 1975. Efter denne aftale oppebar

forfatteren et honorar beregnet som 45% af bogladeprisen excl. moms

multipliceret med antallet af fremstillede eksemplarer. For oversættelser

betaltes halvt forfatterhonorar.

Ud over disse honorarer betales også en årlig afgift pr. eksemplar af

DBB's lydbøger, svarende til den almindelige biblioteksafgift for udlån på

folkebibliotekerne mv.

Aftalen af 1975 blev opsagt af Dansk Forfatterforening med udgangen af

1984. Da der ikke siden er opnået enighed om en ny aftale, afregner DBB dog

fortsat efter 1975-aftalen, som i 1987 indbragte 140.000 kr., i 1988 103.000

kr. og i 1989 219.000 kr. i forfatterhonorarer.

Der fremstilles et betydeligt antal lydbøger på kommerciel basis gennem de

almindelige forlag. Efter den gældende aftale af 1. juli 1988 mellem DF og

Den danske Forlæggerforening udgør forfatterhonoraret for disse lydbøger som

minimum 15% af lydbogens salgspris excl. moms og andre afgifter pr. solgt

eksemplar. Der kan dog aftales lavere afgift (ned til 10%) for de første 75

solgte eksemplarer, ligesom det kan aftales, at der inden beregning af afgift

kan fratrækkes udgiften til emballage og evt. biblioteksteknisk udstyr, dog

normalt højst med 10% af salgsprisen excl. moms og andre afgifter.

For oversættelser betaltes efter en aftale af 9. juni 1988 et honorar på

mindst 33 1/3% af, hvad en nyoversættelse ville koste. Denne aftale har

Forlæggerforeningen imidlertid opsagt til ophør med udgangen af 1989.

Om forholdene i udlandet har Dansk Forfatterforening oplyst, at i Norge og

Sverige honoreres forfattere og oversættere efter principperne i DF's

påstand.

I Norge honoreres forfatteren med 10,20 d.kr. pr. indlæst time pr. lydbog.

Der betales dobbelt for lyrik og dramatik. Ved oversatte bøger får

oversætteren og den udenlandske forfatter hver halvt honorar.

I Sverige honoreres forfatteren med 7,60 d.kr. pr. indlæst time.

Prosaoversættelser betales med halvdelen heraf. Lyrik og oversat lyrik

honoreres med dobbelt takst. Det drejer sig om en betydelig produktion, og i

1989 beløb honorarerne sig til 2.280.000 s.kr.

Danmarks Blindebibliotek er enig i oplysningerne om forholdene i Norge og

Sverige, men har fremhævet, at der for Sveriges vedkommende er tale om 2.500

titler i et antal eksemplarer, der dækker alle svenske folkebiblioteker, mens

der i Danmark er tale om 225 titler, der kun dækker DBB's behov. Til gengæld

er den kommercielle svenske lydbogsproduktion minimal set i forhold til den

danske.

Dansk Forfatterforening har til begrundelse af sine påstande nærmere

anført, at den fordel, som ophavsretsloven giver de synshandicappede, er, at

en forfatter ikke kan modsætte sig, at hans værk udgives som lydbog med

henblik på udlån til synshandicappede. Der er derimod ingen holdepunkter for,

at honoreringen af forfatteren skal være anderledes - og ringere - end ved

udgivelse af hans værk som lydbog til det almindelige marked. Honoraret for

de forskellige typer lydbøger bør principielt være det samme. Udgangspunktet

ved honorarfastsættelsen bør derfor være aftalen mellem Forfatterforeningen

og Forlæggerforeningen om udgivelse af lydbøger, hvorefter minimumshonoraret

normalt er 15% af salgsprisen pr. solgt eksemplar, i visse tilfælde ved små

oplag dog kun 10%. En kommercielt udgivet lydbog koster i udsalgspris ca. 100

kr. excl. moms pr. indlæst time.

Da de af DBB udgivne lydbøger ikke har nogen udsalgspris foreslås

honoraret beregnet pr. indlæst time. En »normalroyalty« beregnet på

denne måde skulle være 15 kr. pr. indlæst time. De 10 kr. foreslås på grund

af de normalt lave oplagstal og fordi timeprisen kan variere noget. Efter

forslaget vil honoraret ligge på niveau med det minimumshonorar, der er

sikret forfatteren efter aftalen med Forlæggerforeningen ved oplag på under

75 eksemplarer.

Danmarks Blindebiblioteks krav om, at lydbogshonoraret ganske skal svare

til honoraret for bogudgaven er aldeles uacceptabelt, ikke mindst når sidste

bogudgave ligger en del år tilbage. Det vil betyde, at honoraret efter

1975-aftalen skal nedsættes med to tredjedele. Allerede i 1975 var man klar

over, at en sådan honorering ville være urimelig. Man havde dengang ikke et

relevant sammenligningsgrundlag i den kommercielle lydbogsproduktion og holdt

sig derfor til prisen for en bogudgivelse, men tredoblede dog det normale

forfatterhonorar for en bogudgivelse.

Det er en samfundsopgave at tilvejebringe litteratur for læsehandicappede,

men de medvirkende ved produktionen skal have sædvanlig betaling for deres

arbejde, og forfatterne skal ikke alene yde et særligt offer ved at skulle

nøjes med en symbolsk betaling. Den betydelige udvidelse af DBB's lånerkreds

i 1985 taler også for, at honoraret ikke skal sættes ned i forhold til

hidtil, men tværtimod bør forhøjes.

Hvad oversætterhonoraret angår, har man principielt foreslået middeltallet

mellem den tredjedel af prisen for en nyoversættelse, der blev ydet efter den

opsagte aftale af 9. juni 1988 med Forlæggerforeningen, og den fjerdedel, som

denne forening vil have honoraret sat ned til.

De takster, der bliver fastsat, bør reguleres halvårligt efter

forbrugerprisindexet, således at dette pr. 1. april 1991 sættes til 100.

Endvidere bør der ydes et tillæg på 15% af de indkomne beløb til dækning af

Forfatterforeningens omkostninger ved at administrere ordningen.

Over for det således anførte har Danmarks Blindebibliotek gjort gældende,

at udgangspunktet må være, at blinde og andre læsehandicappede så vidt

gørligt skal ligestilles med almindeligt seende. Derfor skal

forfatterhonoraret for DBB's lydbøger svare til forfatterhonoraret for

værkets bogudgave. Den blinde får samme litterære oplevelse som den seende,

og der bør derfor ikke tilkomme forfatteren større honorar for lydbogen end

for den almindelige bogudgave. At der må anvendes en anden teknik for at gøre

værket tilgængeligt for blinde m.fl. bør ikke afspejle sig i

forfatterhonoreringen. For ham er forholdet det, at bogudgavens oplag forøges

med antallet af eksemplarer af lydbogen - en forøgelse og dermed en ekstra

indtægt, som forfatteren - ikke mindst ved hans ældre udgivelser - slet ikke

havde kunnet påregne.

Vederlaget efter 1975-aftalen var således urimeligt højt og bør sættes ned

i overensstemmelse med DBB's påstand. DBB skal ikke indirekte yde

litteraturstøtte, da det vil resultere i negative virkninger i form af

formindsket lydbogsproduktion og dermed diskriminere de læsehandicappede i

forhold til de seende.

Til gengæld må ligestillingssynspunktet medføre, at også udenlandske

forfattere skal honoreres, som det også vil blive tilfældet efter DBB's

påstand.

DBB er iøvrigt villig til at drage den konsekvens af

ligestillingssynspunktet, at vederlagsbetalingen udvides til også at omfatte

punktskriftbøger, selv om disse efter ophavsretslovens § 18 er fritaget for

vederlagsbetaling.

Forfatterforeningens påstand kan på ingen måde accepteres. Dels bygger den

på fundamentalt urigtige principper, og dels ville den føre til, at den

ikke-kommercielle lydbogsproduktion forbeholdt handicappede kommer til at

betale mere til rettighedshaverne end den kommercielle produktion gør.

Til det således anførte skal nævnet udtale:

Indledningsvis bemærkes, at ophavsmanden ikke efter ophavsretslovens § 18

har ret til vederlag for fremstilling af punktskriftbøger. Spørgsmål

vedrørende sådanne bøger henhører derfor ikke under Tvangslicensnævnets

kompetence efter lovens § 54. Danmarks Blindebiblioteks erklærede villighed

til også at betale ophavsmanden for punktskriftbøger er derfor

Tvangslicensnævnet uvedkommende og findes ikke at kunne indgå som et led i

nævnets afgørelse i nærværende sag.

Nævnet er enig i, at blinde og andre synshandicappede i videst muligt

omfang skal søges ligestillet med seende med hensyn til adgangen til

litterære værker. Denne ligestilling opnås imidlertid først og fremmest ved,

at den berettigede personkreds har adgang til gratis at låne DBB's lydbøger -

og i øvrigt også på grundlag af bibliotekslovgivningen har ret til gratis at

låne væsentlige dele af de kommercielt fremstillede lydbøger.

Efter ophavsretslovens § 18, stk. 2, har ophavsmanden krav på vederlag for

DBB's ikke-kommercielle fremstilling af hans værk, og der er ikke

holdepunkter for at antage, at dette vederlag bør være af blot symbolsk

karakter. Det må tværtimod antages, at det bør fastsættes til, hvad der må

anses som et rimeligt vederlag.

Et sådant vederlag kan teknisk beregnes såvel - som hidtil - på grundlag

af værkets pris i seneste normalbogsudgave som på grundlag af

indlæsningstiden, der må antages at bevæge sig nogenlunde parallelt med

lydbogens kommercielle salgspris, hvis en sådan havde eksisteret.

Vederlagsfastsættelse på grundlag af bogudgavens pris lider af den

svaghed, at såfremt bogudgaven blot er ret få år gammel, vil vederlaget på

grund af det daværende prisniveau, og fordi der normalt kun fremstilles

ganske få lydbogseksemplarer (oftest under 10) ligge på et niveau, der kun

kan betegnes som symbolsk.

Det forekommer nævnet rimeligere at gå over til en vederlagsberegning på

grundlag af indlæsningstiden. Vederlaget vil dermed komme til at stå i

forhold til værkets omfang og være uafhængigt af det i og for sig

uvedkommende forhold, hvornår det udkom i bogform.

Nævnet finder derimod ikke, at den af Dansk Forfatterforening foreslåede

takst på 10 kr. pr. indlæsningstime pr. eksemplar bør lægges til grund. Denne

takst er foreslået som omtrent svarende til forfatternes minimumshonorering

ved oplag på 75 eksemplarer og derunder (10% af salgsprisen uden moms) i

henhold til den gældende aftale mellem Dansk Forfatterforening og Den danske

Forlæggerforening om udgivelse af lydbøger. Der er regnet med, at en lydbogs

salgspris uden moms for 1 indlæsningstime på det almindelige marked udgør ca.

100 kr.

Der bør imidlertid tages hensyn til, at Danmarks Blindebiblioteks

lydbogsproduktion finder sted på ikke-kommercielle vilkår og altså ikke skal

give overskud. Det må derfor antages, at blindebiblioteket vil kunne

producere sine lydbøger noget billigere, end forlaget vil kunne producere

tilsvarende lydbøger inden for rammen af den ovennævnte aftale.

Det bør desuden tages i betragtning, at forfatterne til de lydbøger, der

fremstilles af Danmarks Blindebibliotek får deres vederlag straks ved

udgivelsen for hele det fremstillede oplag, mens forfatterne til de

kommercielt fremstillede lydbøger honoreres pr. solgt eksemplar.

Nævnet finder herefter, at et rimeligt vederlag vil opnås ved, at der

fastsættes en vederlagstakst på 8 kr. pr. påbegyndt indlæsningstime.

Som foreslået af DBB skal også udenlandske ophavsmænd honoreres, og

således at vederlaget ved oversatte værker deles lige mellem forfatter og

oversætter.

Der findes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte en automatisk

indexregulering af vederlaget. Derimod findes DBB at burde betale Dansk

Forfatterforening et tillæg på 15% af vederlagsbeløbene til dækning af

Forfatterforeningens omkostninger ved administrationen og fordelingen af

vederlagsbeløbene mellem de berettigede.

Thi bestemmes:

For fremstilling af lydbøger forbeholdt blinde og andre synshandicappede,

jf. ophavsretslovens § 18, stk. 2, betaler Danmarks Blindebibliotek et

vederlag beregnet som 8 kr. pr. påbegyndt indlæsningstime multipliceret med

antallet af fremstillede eksemplarer. Ved danske og ikke-oversatte

udenlandske værker tilkommer vederlaget forfatteren. Ved oversatte værker

deles vederlaget lige mellem forfatter og oversætter.

Vederlaget indbetales til Dansk Forfatterforening tillige med et tillæg på

15% af vederlaget til dækning af Dansk Forfatterforenings omkostninger med

administration og fordeling af vederlagsbeløbene.

Ordningen træder i kraft den 1. juli 1991. Indtil da afregnes fortsat i

overensstemmelse med parternes opsagte aftale af 1975.

Jørgen Pedersen Poul Høeg W. Weincke

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter