Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 2004 af
kulturministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov
om ændring af ophavsretsloven
(Arkiver,
biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.)
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af
30. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 1,
ændres »lov om mønstre«
til: »designloven«.
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.
:
»Bestemmelsen i 1.
pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af
§ 16,
stk. 5.«
3.
§ 16
ophæves, og i stedet indsættes:
»Arkiver, biblioteker og museer
Læs alt
§ 16.
Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt
eller
delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er
godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af værker til
brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i
stk. 2-6,
såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke for
edb-programmer i digital form, bortset fra computerspil.
Stk. 2.
Institutionerne må fremstille eksemplarer i
sikkerheds- og beskyttelsesøjemed.
Stk. 3.
Såfremt et eksemplar i en institutions samling
er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de manglende
dele,
medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.
Stk. 4.
Biblioteker
må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i
bibliotekets
samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos
udgiveren.
Stk. 5.
Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling
af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven.
Stk. 6.
Eksemplarer,
der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af
pligtafleveringsloven, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige
tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i
1.
og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer
fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser.
Stk. 7.
Retten til videre udnyttelse af de eksemplarer,
der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i øvrigt
gældende
regler.
§ 16 a.
Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige
for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til
personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.
Stk. 2.
Eksemplarer,
der er fremstillet eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må
uanset
bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek,
Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer ad gangen.
Stk. 3.
De i stk. 2 nævnte institutioner må
overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i
radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske
kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i
almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
§ 16 b.
Offentlige biblioteker og andre
biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, kan på
bestilling i digital form gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og
samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne litterære værker samt
illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1.
pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller
tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang
til
dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr.
1, 2. led.«
4.
Overskriften
til
§ 17
affattes således:
»Syns-
og hørehandicappede«
5.
§ 17, stk. 2-4,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker
eller
på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.
Stk. 3.
Lydoptagelser
af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- og
læsehandicappede,
når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
6.
§ 21, stk. 3,
ophæves.
7.
§ 24, stk. 1,
affattes således:
»Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller
udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker
må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form
af overføring til almenheden.«
8.
I
§ 27, stk. 2,
udgår »afskrifter eller
fremstilles«.
9.
I
§ 30, stk. 1,
ændres »Danmarks Radio,
TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp
Føroya)
og Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa)« til: »DR, TV 2/DANMARK A/S og
de
regionale TV 2-virksomheder«.
10.
I
§ 30 a, stk. 1,
ændres »Danmarks
Radios og TV 2’s« til: »DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de
regionale TV
2-virksomheders«.
11.
§ 33
ophæves.
12.
I
§ 47, stk. 1
og
2
, og
§ 49, stk. 1
,
ændres »17, stk. 4« til: »17, stk. 3«.
13.
I
§ 48, stk. 2
og
3
, ændres »17, stk. 5« til: »17, stk. 4«.
14.
I
§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1,
og
§ 52, stk. 1
, ændres »§§ 13
og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5« til: »§§ 13, 14
og
16 b, § 17, stk. 4«.
15.
I
§ 65, stk. 4,
og
§ 66, stk. 2
, ændres »§§ 13 og 15, § 16, stk. 1,
§ 17, stk. 1-3 og 5« til: »§§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4«.
16.
I
§ 65, stk. 4,
og
§ 70, stk. 3
, ændres »33-35« til: »34, 35«.
17.
I
§ 66, stk. 2,
og
§ 75 d, stk. 1
, udgår », 33«.
18.
I
§ 67, stk. 2,
ændres »§§ 13 og
15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, 3 og 5« til: »§§ 13,
15, 16 og
16 a, § 17,
stk. 1 og 4«, og »§ 21, stk. 3,« udgår.
19.
I
§ 67, stk. 2,
ændres »31-34« til: »31,
32, 34«.
20.
I
§ 69, stk. 3,
ændres »§ 15, § 17,
stk. 1-3« til: »§§ 15-
16 a,
§ 17, stk. 1 og 2«.
21.
I
§ 70, stk. 3,
ændres »13-16, § 17,
stk. 1, 3 og 5« til: »13-16 b, § 17, stk. 1 og 4«.
22.
I
§ 71, stk. 5,
ændres »30-35« til: »30-32,
34 og 35«.
23.
I
§ 75 d, stk. 1,
ændres »§ 15, § 16,
stk. 1, § 17, stk. 1-4« til: »§§ 15 og 16, § 17,
stk. 1-3«.
24.
§ 88
affattes således:
»§ 88.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser
under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande.
Stk. 2.
Endvidere
kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven gøres
anvendelig
på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på
ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.«
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Anordning
nr. 1213 af 17. december 2002 som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts
2004 forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i
medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1,
nr.
24.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den gældende ophavsretslov er fra 1995. Loven er senest
blevet ændret ved lov nr. 997 af 9. december 2003 (FT 2003-04, s. 554, 2193,
2566, A
s. 469, 506 og B s. 52) og
lov nr. 352 af 19. maj 2004 (FT 2003-04, s. 1724, 9919,
10200, A
s. 1761 og 1861 og B s.
1424). Ved lovændringen i december 2003 revideredes vederlagsordningen for
kopiering til privat brug – den såkaldte blankbåndsordning. Endvidere
gennemførtes et forbud mod fremstilling af digitale kopier på grundlag af
eksemplarer af værker, man har lånt eller lejet, ligesom lovændringen
begrænsede mulighederne for at benytte fremmed medhjælp, der medvirker i
erhvervsøjemed, ved fremstilling af kopier af litterære værker. Ved
lovændringen i maj 2004 forhøjedes strafferammen for grove
ophavsretskrænkelser.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til en ny pligtafleveringslov. Hovedformålet med nærværende
lovforslag er dels at præcisere, at ophavsretten ikke er til hinder for
indsamling og bevaring af materiale, der omfattes af pligtafleveringsloven,
dels at forenkle reglerne om arkivers, bibliotekers og museers adgang til
kopiering m.v. Et andet hovedformål er at revidere reglerne om syns- og
læsehandicappedes
adgang til lydbøger. Endelig foreslås en ændring af reglerne om
tilgængeliggørelse af værker for enkeltpersoner på biblioteker til personligt
gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr, ligesom der
hjemles en udvidet adgang for kunstmuseer m.v. til at gengive kunstværker.
En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som
berøres af lovforslaget, følger som
bilag
1.
2. Arkiver, biblioteker og museer
2.1. Indledning
Offentlige arkiver, biblioteker og museer (de såkaldte
ABM-institutioner) indeholder væsentlige kulturelle og samfundsmæssige
informationer, som ville gå tabt for eftertiden, hvis ikke institutionerne
fik
mulighed for at fremstille kopier i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed. Dette
er
kernen i den ophavsretlige regulering af ABM-området.
På foranledning af Folketingets Kulturudvalg iværksatte
kulturministeren i 2002 et udredningsarbejde om bevaring af kulturarven.
Arbejdet mundede i 2003 ud i rapporten
Udredning
om bevaring af kulturarven
, som indeholder en række forslag til nye
initiativer, der har til formål at bidrage til en bedre og mere tidssvarende
bevaring af den fysiske og elektroniske kulturarv.
På baggrund af anbefalingerne i rapporten fremsætter
kulturministeren samtidig med nærværende lovforslag et forslag til en ny
pligtafleveringslov, der bl.a. åbner mulighed for, at
pligtafleveringsinstitutionerne
kan foretage høstning af materiale på internettet. Desuden bliver film samt
radio- og fjernsynsudsendelser nu omfattet af pligtafleveringsloven.
De nye pligtafleveringsregler foranlediger visse ændringer
i ophavsretsloven og giver samtidig anledning til en mere generel revision af
det ophavsretlige regelsæt vedrørende arkiver, biblioteker og museer.
2.2. Pligtaflevering
2.2.1. Gældende ret
Efter ophavsretslovens § 16, stk. 1, kan
kulturministeren fastsætte regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer
på
nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af værker til
brug
i deres virksomhed, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Det følger
samtidig
af § 16, stk. 1, 2. pkt., at de fremstillede eksemplarer ikke må
udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige uden for arkivet, biblioteket
eller museet, hvis det drejer sig om lyd- og billedoptagelser eller
eksemplarer
i digital form.
Med hjemmel i § 16, stk. 1, har kulturministeren
udstedt bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 om arkivers, bibliotekers
og museers adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og kunstneriske
værker m.v. (i det følgende »ABM-bekendtgørelsen«). ABM-bekendtgørelsen er
optaget som bilag 2 i lovforslaget.
I henhold til ABM-bekendtgørelsens § 5 er det tilladt
at fremstille eksemplarer af værker m.v. i overensstemmelse med § 2,
stk. 3,
i den gældende pligtafleveringslov.
Radio- og tv-udsendelser er ikke omfattet af den gældende
pligtafleveringslov. Ophavsretslovens § 33 indeholder imidlertid en
hjemmel til, at værker, som udsendes i radio og tv, kan optages på bånd, film
eller anden indretning, der kan gengive dem, og opbevares i Statens
Mediesamling, såfremt udsendelserne er af dokumentarisk værdi. Begrebet
dokumentarisk værdi indebærer, at udsendelser af biograffilm,
musik-cd’er og
andet stof, der eksisterer uafhængigt af radio- eller tv-mediet, og som
eventuelt har været genstand for en selvstændig udgivelse, principielt ikke
omfattes af § 33. Opbevaringen foregår ved, at radio- og tv-foretagender
sender kopier af deres udsendelser til Statens Mediesamling.
2.2.2. Baggrund for forslaget
I
Udredning om
bevaring af kulturarven
er det anført, at den gældende ophavsretslov og
ABM-bekendtgørelse ikke giver hjemmel til at indsamle materiale fra fx
internettet. Udvalget foreslår, at pligtafleveringsloven udvides til også at
omfatte indsamling af materiale fra internettet, og som følge heraf finder
udvalget, at der også er behov for at ændre ophavsretsloven for at skabe
hjemmel
til at foretage den fornødne eksemplarfremstilling.
Udvalget anbefaler endvidere, at pligtafleveringsloven også
kommer til at omfatte film samt radio- og tv-udsendelser.
2.2.3. Kulturministeriets overvejelser
Som følge af de foreslåede ændringer i
pligtafleveringsloven kan Kulturministeriet tilslutte sig udvalgets
anbefaling
om at præcisere, at der uanset den ophavsretlige beskyttelse kan foretages
den
nødvendige kopiering i henhold til reglerne i pligtafleveringsloven. I lighed
med, hvad der gælder for aktindsigt og arkivadgang, jf. ophavsretslovens
§ 27,
bør ophavsretten ikke være til hinder for indsamling og bevaring af materiale
i
medfør af pligtafleveringsloven.
Det fremgår af art. 9 i direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001
om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet (EF-Tidende
2001
L
167, s. 10) (herefter: infosoc-direktivet), at
direktivet ikke berører bestemmelser om pligtaflevering; medlemsstaterne er
således
frit stillet med hensyn til at fastsætte nationale ophavsretsregler om
indsamling og bevaring af materiale som led i en pligtafleveringsordning.
Det foreslås herefter, at det i § 16, stk. 5,
bestemmes, at ophavsretten ikke er til hinder for fremstilling af eksemplarer
af værker i overensstemmelse med pligtafleveringsloven. Om tilgængeliggørelse
af pligtafleveringsmaterialet, se pkt. 2.5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse giver
pligtafleveringsinstitutionerne (navnlig Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket) mulighed for at fremstille eksemplarer med henblik på
indsamling og bevaring af ophavsretligt beskyttet materiale inden for
rammerne
af pligtafleveringsloven. Kulturministeriet har overvejet, om der i
ophavsretlig henseende fortsat bør foretages en sondring mellem radio- og
tv-udsendelser og andet pligtafleveret materiale.
Efter art. 11 bis, stk. 3, i Bernerkonventionen til
værn for litterære og kunstneriske værker kan de kontraherende stater
bestemme,
at radio- og tv-foretagenders såkaldte efemere optagelser kan opbevares i
officielle arkiver på grundlag af deres exceptionelt dokumentariske karakter;
efemere optagelser er optagelser af programmer m.v. med henblik på senere
udsendelse. Det følger desuden af konventionens art. 9, stk. 2, at
medlemsstaterne
generelt kan indføre undtagelser fra eneretten til eksemplarfremstilling,
såfremt betingelserne i den såkaldte tretrinstest iagttages; tretrinstesten
indebærer, at en undtagelse fra eneretten kun må anvendes i visse specielle
tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af et værk og ikke
indebærer en urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser. Art.
9,
stk. 2, blev gennemført senere end art. 11 bis, stk. 3.
Da radio- og tv-udsendelser foreslås omfattet af den nye
pligtafleveringslov, finder ministeriet ikke, at der er grundlag for at
opretholde særlige bestemmelser i ophavsretsloven om kopiering og opbevaring
af
radio- og tv-udsendelser. Pligtafleveringsinstitutionerne bør have mulighed
for
at fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio og tv, på lige fod
med andet ophavsretligt beskyttet materiale. Det forudsættes, at
pligtafleveringsinstitutionen
(Statens Mediesamling på Statsbiblioteket) som hovedregel selv optager
udsendelserne.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslaget til § 16,
stk. 5.
Når ordningen ikke går ud på, at det er radio- og tv-foretagendernes efemere
optagelser, der pligtafleveres, udgør Bernerkonventionens art. 11 bis,
stk. 3,
ikke det konventionsmæssige grundlag for bestemmelsen. I stedet muliggøres
ordningen af den generelle tretrinstest i konventionens art. 9, stk. 2,
som ikke indeholder noget krav om, at udsendelserne skal være af
dokumentarisk
værdi; kopiering af radio- og tv-udsendelser som led i
pligtafleveringsordningens
indsamling og bevaring af materiale for eftertiden kan ikke antages at skade
rettighedshavernes økonomiske interesser på en sådan måde, at det skulle
stride
mod tretrinstesten, heller ikke når det drejer sig om udsendelser uden
dokumentarisk værdi.
På denne baggrund foreslås det at ophæve den særlige
bestemmelse i ophavsretslovens § 33 om arkivering af radio- og
tv-udsendelser og i stedet også lade de nye generelle bestemmelser i
§ 16
om pligtaflevering finde anvendelse på radio- og tv-udsendelser. Det
hidtidige
krav i § 33 om, at udsendelserne skal være af dokumentarisk værdi,
videreføres ikke.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 11.
Efter ophavsretslovens § 75 c, stk. 1, er det
forbudt at omgå effektive tekniske foranstaltninger (fx kopispærringer), der
anvendes til beskyttelse af værker og andre frembringelser. Efter
bestemmelsen
er det heller ikke tilladt at omgå en kopispærring for at fremstille en kopi
på
grundlag af en undtagelse i lovens kap. 2. Derimod følger det af § 75 d,
stk. 1, at Ophavsretslicensnævnet kan pålægge rettighedshaverne at
stille
sådanne midler til rådighed, som er nødvendige for, at en bruger kan drage
fordel af undtagelsen. Kulturministeriet foreslår, at der i § 75 d,
stk. 1,
indføjes en henvisning til hele § 16, herunder stk. 5. Dermed
sikres
det, at pligtafleveringsinstitutionerne kan gøre brug af nævnsproceduren,
såfremt
det på grund af kopispærringer og lignende ikke er muligt at foretage den
fornødne kopiering med henblik på indsamling og bevaring. Denne mulighed er
et
supplement til de bødesanktionerede bestemmelser i
pligtafleveringslovforslaget
om, at den afleveringspligtige efter påkrav skal give adgangskoder m.v., der
er
nødvendige for, at pligtafleveringsinstitutionen kan få adgang til værkerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.
2.3. Forskeradgang
2.3.1. Gældende ret
Efter ophavsretslovens § 12, stk. 1, må enhver
fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer af offentliggjorte
værker
til sin private brug. En person kan således til brug for sin forskning anmode
fx et bibliotek om at fotokopiere en artikel fra et tidsskrift.
Efter § 12, stk. 2, nr. 5, et det tilladt at
fremstille eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og
databaser, såfremt det sker til personlig brug. Bestemmelsen giver ikke
mulighed for at benytte medhjælp af andre end personer, som tilhører den
pågældendes husstand. Dette udelukker fx et bibliotek fra at fremstille et
eksemplar i digital form på bestilling fra en privatperson, uanset om den
pågældende kan dokumentere en forskningsmæssig interesse.
Det følger endvidere af ABM-bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
nr. 1, at ABM-institutionerne frit kan fremstille eksemplarer af materiale i
deres samlinger til brug ved forskning; efter stk. 2 må der kun stilles
ét
eksemplar til rådighed for den enkelte bruger. Er der tale om et eksemplar i
digital form eller en lyd- eller billedoptagelse, må eksemplaret alene
anvendes
til personligt gennemsyn og studium inden for den institution, hvor
eksemplarfremstillingen
har fundet sted, jf. § 7.
Hverken ophavsretsloven eller ABM-bekendtgørelsen giver
mulighed for, at fx et bibliotek frit kan foretage onlinelevering af
eksemplarer i digital form. For i et vist omfang at dække dette behov findes
der en aftalelicens i ophavsretslovens § 16, stk. 2.
For så vidt angår radio- og tv-udsendelser følger det af
ophavsretslovens § 33, at optagelser af de radio- og tv-udsendelser, som
opbevares i Statens Mediesamling, kan distribueres til forskningsformål.
2.3.2. Baggrund for forslaget
I
Udredning om
bevaring af kulturarven
anføres det, at det i dag er muligt at etablere
sikre, lukkede netværk, som kun brugere med definerede rettigheder – fx
forskere – kan få adgang til. Ved hjælp af tekniske foranstaltninger i
form af
kopispærringer m.v. er det muligt at forhindre uautoriseret kopiering. Det
anføres videre, at der efter udvalgets opfattelse ikke er noget til hinder
for,
at forskere vil kunne få onlineadgang til digitalt materiale, som de skal
bruge
til deres forskning og undervisning. Det gælder såvel materiale fra
internettet
som radio- og tv-udsendelser, film og andet digitalt materiale på faste
medier.
Udvalget foreslår på den baggrund, at der åbnes mulighed
for onlineformidling via sikre og lukkede netværk af digitalt materiale til
brug for forskning og forskningsbaseret undervisning. Udvalget forudsætter,
at
der er tale om bevaringsværdigt digitalt materiale, som er omfattet af den
anbefalede udvidelse af pligtafleveringsloven.
2.3.3. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet har overvejet, om der er behov for at
lette forskeradgangen til ophavsretligt beskyttet materiale, som befinder sig
på ABM-institutionerne.
Kulturministeriet har i september 2004 afholdt et
høringsmøde, hvor bl.a. spørgsmålet om forskeradgang blev drøftet. Blandt de
indbudte var Biblioteksparaplyen, Biblioteksstyrelsen, Dansk
Forfatterforening,
Danske Dagblades Forening, Den danske Forlæggerforening, Det Kongelige
Bibliotek, DR, Rigsarkivet, Statsbiblioteket, Samrådet for Ophavsret og TV 2
Danmark A/S.
På baggrund af de fremkomne synspunkter kan det
konstateres, at der ikke er behov for en specifik regulering af spørgsmålet
om
udlevering af analoge kopier i form af fotokopier og lignende til forskere,
da
det følger af reglerne om fremmed medhjælp i lovens § 12, at
bibliotekerne
frit kan fremstille og udlevere analoge kopier efter anmodning. Endvidere
synes
der ikke at være behov for, at forskere kan få udleveret fysiske kopier i
digital form fra bibliotekerne. Derimod er der fra bibliotekernes side
fremsat
ønske om at kunne foretage onlinedistribution af navnlig tre typer af
materiale.
Det drejer sig om radio- og fjernsynsudsendelser, filmværker og værker, der
er
offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, det vil navnlig sige
hjemmesider
på internettet. Onlinedistribution af litterære værker er dækket af
aftalelicensen
i den gældende lovs §16, stk. 2 (§16 b i lovforslaget).
I tråd med anbefalingerne i
Udredning om bevaring af kulturarven
finder Kulturministeriet, at
der er behov for at give forskere en ophavsretlig hjemmel til, at de kan få
udvidet adgang til radio- og tv-udsendelser, materiale fra internettet og
film,
som befinder sig i pligtafleveringsinstitutionernes samlinger, herunder i
form
af onlinedistribution. Denne forskningsadgang bør efter ministeriets
opfattelse
være begrænset til materiale omfattet af forslaget til en ny
pligtafleveringslov. I overensstemmelse hermed foreslås det i § 16 a,
stk. 3,
at pligtafleveringsinstitutionerne skal kunne overføre og udlevere kopier af
værker, der er udsendt i radio og tv, filmværker og værker, der er
offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til forskningsformål.
Derimod finder Kulturministeriet ikke anledning til som
foreslået i udredningen at ændre reglerne om brug af værker i
forskningsbaseret
undervisning, da der her findes en velfungerende aftalelicensordning i lovens
§ 13.
Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra a, giver
medlemsstaterne mulighed for at indføre en undtagelse fra eneretten til
eksemplarfremstilling og eneretten til offentlig fremførelse, når det gælder
brug af værker med henblik på bl.a. videnskabelig forskning, i det omfang som
det ikke-kommercielle formål berettiger til.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 16
a, stk. 3).
2.4. Forenkling af de ophavsretlige regler om
arkiver, biblioteker og museer
2.4.1. Gældende ret
ABM-institutionernes kopiering m.v. er reguleret i
ABM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder navnlig regler om, at disse
kulturinstitutioner frit kan fremstille eksemplarer i sikkerheds- og
bevaringsøjemed, til forskningsformål, for at komplettere defekte værker og
for
at forøge samlingerne. ABM-bekendtgørelsen er optaget som
bilag 2
i lovforslaget.
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder, at det ud fra en betragtning om
regelforenkling vil være hensigtsmæssigt at samle alle bestemmelser om
arkivers, bibliotekers og museers adgang til kopiering m.v. i selve
ophavsretsloven. Almindelige brugerhensyn tilsiger, at det direkte af
lovteksten kommer til at fremgå, hvilke regler der gælder for brug af
ophavsretligt beskyttet materiale på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet.
Endvidere er samspillet mellem ABM-bekendtgørelsen og ophavsretsloven i dag
usikkert. En tydeliggørelse forekommer hensigtsmæssig.
På denne baggrund stilles der forslag om en nyaffattelse af
ophavsretslovens § 16, således at alle bestemmelser, der vedrører
arkivers, bibliotekers og museers kopiering m.v., indføjes i denne
bestemmelse.
Endvidere foreslås aftalelicensen om bibliotekernes onlineformidling flyttet
til en ny § 16 b.
Sigtet med forslaget om en nyaffattelse af ophavsretslovens
§ 16 er at samle de bestemmelser om ABM-institutionernes kopiering m.v.,
som i dag findes i ABM-bekendtgørelsen. Forslaget viderefører i vid
udstrækning
bestemmelserne fra bekendtgørelsen, dog med visse justeringer. I det følgende
angives forholdet mellem bestemmelserne i forslaget og de gældende regler:
Forslaget
til § 16 omfatter ifølge stk. 1 offentlige arkiver, offentlige
biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det
offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter
museumsloven.
Kredsen af kulturinstitutioner svarer til de institutioner, der er omfattet
af
ABM-bekendtgørelsens § 1. En hjemmel i bekendtgørelsens § 1, nr. 4,
til at udvide kredsen af omfattede institutioner er aldrig blevet udnyttet og
foreslås ikke videreført.
Forslaget
til § 16, stk. 1, 2. pkt., om edb-programmer svarer til
bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Dog præciseres det, at computerspil,
der teknisk henregnes til edb-programmer i ophavsretsloven, og som omfattes
af
pligtafleveringsloven, ikke undtages fra kopieringsadgangen i § 16. I
Udredning om bevaring af kulturarven
anbefales det fortsat at undtage edb-programmer fra
pligtafleveringsordningen.
Efter
forslaget til § 16, stk. 2, må institutionerne fremstille
eksemplarer
af materiale i deres samlinger i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed.
Bestemmelsen svarer til ABM-bekendtgørelsens § 2 og (for så vidt angår
radio- og tv-udsendelser) ophavsretslovens § 33, stk. 1.
Efter forslaget til § 16,
stk. 3, må institutionerne, når et eksemplar er ufuldstændigt,
fremstille
eksemplarer af de manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig
handel eller hos udgiveren. Bestemmelsen svarer i hovedsagen til
ABM-bekendtgørelsens § 3, idet det hidtidige forbehold om, at »de
manglende dele har et ringe omfang i forhold til værket« dog ikke foreslås
videreført; det skyldes dels karakteren af de biblioteker, der omfattes af
bestemmelsen, dels at denne forudsætter, at værket ikke kan erhverves i
almindelig handel eller hos udgiveren.
Efter
forslaget til § 16, stk. 4, må biblioteker fremstille eksemplarer
af
udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som
ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren. En lignende
bestemmelse findes i ABM-bekendtgørelsens § 4. Forslaget adskiller sig
fra
den gældende bestemmelse derved, at adgangen til at fremstille eksemplarer
ikke
er begrænset til særlige biblioteker, men omfatter alle biblioteker.
Endvidere
er der i forslaget ikke indsat en begrænsning i antallet af eksemplarer, som
den pågældende institution må fremstille med hjemmel i bestemmelsen. På grund
af karakteren af de biblioteker, der omfattes af bestemmelsen, og fordi denne
forudsætter, at værket ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos
udgiveren, finder Kulturministeriet ikke grund til at videreføre disse
forbehold.
Forslaget
til § 16, stk. 5, vedrører pligtaflevering, som også er reguleret i
bekendtgørelsens § 5. Der henvises til pkt. 2.2.
Forslaget
til § 16, stk. 6, vedrører udlån af de eksemplarer, der er
fremstillet på grundlag af § 16, stk. 2-5, eller som er afleveret i
medfør af pligtafleveringsloven. Efter bestemmelsen må sådanne eksemplarer
udlånes til brugere – eksemplarer fremstillet efter stk. 2 dog kun
i
særlige tilfælde. Det er nyt, at der er hjemmel til udlån af pligtafleveret
materiale. Forslaget indebærer desuden en udvidelse i forhold til de gældende
bestemmelser i ABM-bekendtgørelsens §§ 6 og 7, idet adgangen til udlån
af
sikkerhedskopier m.v. ikke længere er begrænset til kopier af særligt
skrøbeligt materiale, ligesom begrænsningen til ét eksemplar i
ABM-bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er udgået. Disse ændringer
forventes dog ikke at medføre væsentlige ændringer i praksis. Hensyn til
såvel
brugerne som bibliotekerne m.v. tilsiger, at det pågældende materiale kan
gøres
til genstand for udlån. Forslaget til stk. 6, 3. pkt., indeholder en
undtagelse for så vidt billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital
form eller i form af lydoptagelser.
Begrænsningen vedrørende lyd- og
billedoptagelser og kopier i digital form svarer i hovedsagen til den
gældende
bestemmelse i lovens § 16, stk. 1, 2. pkt.
Forslaget
til § 16, stk. 7, vedrører adgangen til videre udnyttelse af
kopier,
der er fremstillet i medfør af § 16, stk. 2-5. En tilsvarende
bestemmelse findes i bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Den
særlige aftalelicens i den gældende lovs § 16, stk. 2, om
bibliotekers onlineformidling af tekster foreslås af systematiske grunde
udskilt
i en ny § 16 b.
Følgende bestemmelser i ABM-bekendtgørelsen foreslås ikke
videreført:
Bestemmelsen
i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, om henholdsvis
fotokopiering m.v. til brug ved forskning og udlevering af eksemplarer af
enkelte artikler i samleværker, aviser og tidsskrifter samt kortere afsnit af
bøger og andre udgivne skrifter har ikke praktisk relevans, da et bibliotek
kan
fremstille fotokopier til privat brug i medfør af reglerne i § 12 om
fremmed medhjælp, dvs. på grundlag af en brugers bestilling af en kopi. Det
er
som hidtil tilladt, at et bibliotek som led i udførelsen af en bestilling
fremstiller fx en fotokopi af et litterært værk, således at denne kopi kan
danne grundlag for at opfylde både den pågældende konkrete bestilling og
brugeres
efterfølgende bestillinger af kopier af værket. Der må derimod ikke
fremstilles
oplag med henblik på at opfylde eventuelle fremtidige bestillinger. Hvis en
biblioteksbruger ønsker at låne fx en tidsskriftsartikel, kan biblioteket
vælge
i stedet at udlevere en fotokopi af artiklen; dette betragtes som en
bestilling
og falder dermed ind under reglerne om lovlig fremmed medhjælp. Bestilling af
fotokopier kan også finde sted via andre biblioteker i form af såkaldt
interurban
formidling. Adgangen til at benytte fremmed medhjælp efter § 12 omfatter
ikke kopier i digital form.
Bestemmelsen
i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, om eksemplarfremstilling af værker
m.v., der er overdraget ved aftale eller testamente, forekommer ikke at have
praktisk relevans.
§ 7
i bekendtgørelsen om brugen af de eksemplarer, der er fremstillet med hjemmel
i
bekendtgørelsen, foreslås afløst af bestemmelserne i forslaget til § 16
a
om brug på stedet i institutionerne, jf. pkt. 2.5.3.
Bekendtgørelsens § 9 om særlige sanktioner foreslås
ikke videreført, da de almindelige retshåndhævelsesregler i ophavsretsloven
efter Kulturministeriets opfattelse må anses for tilstrækkelige.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.5. Brug på stedet
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende lovs § 21, stk. 3, kan
offentliggjorte værker gøres tilgængelige for enkeltpersoner på offentlige
biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af
teknisk udstyr. Bestemmelsen betyder bl.a., at biblioteksbrugerne ved hjælp
af
bibliotekernes computere kan browse på internettet og afspille videofilm,
cd-rom’er m.v., uden at bibliotekerne skal indhente samtykke fra
rettighedshaverne. Det er en forudsætning, at fremførelsen finder sted på et
bestemt bibliotek, dog således at der lovligt kan ske tilrådighedsstillelse
via
bibliotekets terminaler fra en central server placeret et andet sted på det
samme bibliotek. Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor værker
overføres fra et biblioteks server til terminaler på et andet bibliotek.
Det følger af infosoc-direktivets art. 5, stk. 3,
litra n, at medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i eneretten, hvis der
er tale om anvendelse i form af overføring eller tilrådighedsstillelse med
henblik på forskning eller privat studium for enkeltpersoner i almenheden ved
dertil indrettede terminaler på stedet i arkiver, biblioteker, museer m.v. af
værker og andre frembringelser, som institutionerne har i deres samlinger, og
som ikke er genstand for salgs- eller licensvilkår.
Bestemmelsen i § 21, stk. 3, kan – i lighed med
hovedparten af lovens øvrige undtagelser fra den ophavsretlige eneret –
fraviges ved aftale. Et bibliotek må således respektere
dispositionsbegrænsende
aftaler, som man indgår. Det kan fx dreje sig om abonnementsordninger og
licensaftaler om tidsskrifter og databaser, som indeholder begrænsninger i
bibliotekernes anvendelse af materialet. Dette er imidlertid uden relevans
for
pligtafleveret materiale, som er indsamlet i kraft af pligtafleveringsloven
og
ikke på grundlag af en aftale.
2.5.2. Baggrund for forslaget
I
Udredning om
bevaring af kulturarven
anbefales det, at alt pligtafleveret materiale
bliver tilgængeligt for offentligheden på stedet ved hjælp af
publikumsterminaler. Det foreslås, at offentliggjort åbent internetmateriale,
der omfattes af pligtaflevering, bør kunne stilles til rådighed på
folkebibliotekerne
og de statslige forskningsbiblioteker, herunder i form af overføring mellem
terminaler på forskellige ABM-institutioner. I den forbindelse er det efter
udvalgets opfattelse en forudsætning, at adgangen kan ske på en sådan måde,
at
det digitale materiale er sikret mod uretmæssig anvendelse, og at hensynene
til
de kommercielle interesser respekteres.
Når det gælder såkaldt lukket (kodet m.v.)
internetmateriale, hvor der på indsamlingstidspunktet er knyttet krav om
modydelser fra brugeren, fx i form af selvregistrering eller betaling, finder
udvalget, at disse materialer alene skal være tilgængelige fra én terminal på
hver af de to centrale pligtafleveringsinstitutioner: Det Kongelige Bibliotek
og Statsbiblioteket.
Bestemmelsen i ophavsretslovens § 21, stk. 3,
omfatter i dag alene offentlige biblioteker, men ikke arkiver og museer.
Museerne har ytret ønske om også at kunne stille deres samlinger til rådighed
for publikum ved hjælp af elektroniske infostandere og andre skærmterminaler.
Der henvises nærmere til pkt. 3.2.
2.5.3. Kulturministeriets overvejelser
I forbindelse med den foreslåede nyaffattelse af § 16
om ABM-institutionernes adgang til kopiering m.v. finder Kulturministeriet
det naturligt,
at ophavsretslovens § 21, stk. 3, om brug på stedet kommer til at
omfatte
alle kulturinstitutionerne, dvs. at bestemmelsen udvides til ud over
biblioteker tillige at omfatte arkiver og museer. Dette stemmer overens med
infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra n.
Særligt for så vidt angår pligtafleveret materiale er der
et behov for, at der skabes en ophavsretlig hjemmel til, at materialet kan
gøres tilgængeligt for almenheden på stedet. Dette behov aktualiseres
yderligere af, at pligtafleveringsloven foreslås udvidet til også at omfatte
internetmateriale, film samt radio- og tv-udsendelser.
Kulturministeriet kan imidlertid ikke tiltræde udvalgets
anbefaling om, at der i relation til tilgængeliggørelse af pligtafleveret
internetmateriale bør foretages en sondring mellem åbent og lukket
internetmateriale.
Afgrænsningen mellem det åbne og lukkede internetmateriale
ville efter Kulturministeriets opfattelse kunne give anledning til
ikke-uvæsentlige afgrænsningsproblemer. Det skyldes ikke mindst, at
materiale,
der på indsamlingstidspunktet har været frit tilgængeligt, efterfølgende kan
blive underlagt rettighedsmæssige restriktioner. Som eksempel kan nævnes
dagbladenes online-nyhedstjenester, hvor nyhedsartiklerne de første dage er
frit tilgængelige på dagbladenes hjemmesider, hvorefter artiklerne placeres i
et arkiv, der er genstand for en selvstændig kommerciel udnyttelse i form af
abonnementstjenester. Tilgængeliggørelse af sådanne nyhedsartikler på alle
landets biblioteker ville indebære udhuling af dagbladenes kommercielle
interesser.
Kulturministeriet finder det endvidere for vidtgående at
give adgang til, at pligtafleveret internetmateriale stilles til rådighed på
alle folkebiblioteker, forskningsbiblioteker m.v. Når der sker en høstning af
internethjemmesider på grundlag af pligtafleveringsloven, er der risiko for,
at
der også sker en høstning og bevaring af hjemmesider, som indeholder ulovligt
materiale, fx ophavsretskrænkende materiale. Hvis der var adgang til at
overføre materialet fra pligtafleveringsinstitutionerne til andre
biblioteker,
ville der være en potentiel risiko for udbredelse af ulovligt materiale.
Hertil kommer, at det er de færreste biblioteksbrugere, som
har en interesse i historiske udgaver af internettet. De fleste brugere vil
alene
have behov for at få adgang til internettet i den fremtræden, det har på det
tidspunkt, hvor brugerne konsulterer de nuværende hjemmesider, der tillige
ofte
indeholder ældre materiale.
Det er derfor Kulturministeriets opfattelse, at den
ophavsretlige hjemmel til tilgængeliggørelse af pligtafleveret
internetmateriale
bør være mere begrænset end foreslået i udredningen. Spørgsmålet kan
genovervejes inden for en kortere årrække, når der er gjort erfaringer med
den
nye pligtafleveringslov. § 19, stk. 4, i
pligtafleveringslovforslaget
indeholder hjemmel til administrativt at fastsætte begrænsninger i
tilgængeliggørelsen af pligtafleveringsmateriale, fx under hensyn til
bestemmelserne i persondataloven.
På den baggrund foreslås det, at pligtafleveret materiale,
herunder internetmateriale, kan gøres tilgængelige for enkelte personer ad
gangen på pligtafleveringsinstitutionerne. Hermed åbnes der mulighed for, at
fx
internetmateriale kan stilles til rådighed for brugerne ved hjælp af
terminaler
opstillet på pligtafleveringsinstitutionerne.
Bestemmelsen om brug på stedet foreslås af redaktionelle
grunde overført fra § 21, stk. 3, til en ny § 16 a.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 16
a, stk. 1 og 2).
3. Gengivelse af kunstværker
3.1. Gældende ret
Efter ophavsretslovens § 24, stk. 1, må
kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til
salg, gengives i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling
eller
salg. Med udtrykket katalog forstås en publikation i fysisk form, hvilket
udelukker brug på internettet. Det kræver således samtykke fra ophavsmanden
at
stille kunstværker til rådighed on demand på internethjemmesider m.v.
Ifølge infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra j, er
det tilladt at gengive kunstværker med det formål at give meddelelse om en
offentlig udstilling eller salg af kunstværker i den udstrækning, der er
nødvendigt for at promovere begivenheden, men ikke i forbindelse med nogen
anden kommerciel anvendelse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med direktivets art. 5,
stk. 5, der indeholder den såkaldte tretrinstest, som samtlige
direktivets
undtagelsesbestemmelser i art. 5 er undergivet. Ifølge tretrinstesten må
undtagelser
fra ophavsmandens eneret kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke
strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og
ikke
indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser. Det
følger
af præambelbetragtning nr. 44, at der skal udvises en særlig påpasselighed og
tilbageholdenhed, når det gælder undtagelser fra ophavsmændenes
enerettigheder
på det digitale område.
3.2. Baggrund for forslaget
På baggrund af en henvendelse fra Foreningen af Danske
Kunstmuseer (FDK) igangsatte kulturministeren i begyndelsen af 2003 en
møderække mellem museerne og Copy-Dan Billedkunst. Formålet med møderækken
var
at identificere de ophavsretlige problemer, som museerne støder på i
forbindelse med deres informations- og formidlingsvirksomhed.
Museerne har bl.a. peget på, at det er forbundet med
betydelige problemer at gengive kunstværker fra deres samlinger på
internettet.
Museerne har endvidere fremsat ønske om, at museer omfattes af bestemmelsen i
ophavsretslovens § 21, stk. 3, hvorefter enkeltpersoner i dag har
mulighed for på stedet at benytte bibliotekernes computere m.v. til at
gennemse
og studere offentliggjorte værker; museerne ønsker på lige fod med
bibliotekerne at kunne stille deres samlinger til rådighed for publikum på
stedet ved hjælp af elektroniske infostandere og lignende.
Drøftelserne mellem FDK og Copy-Dan Billedkunst er
resulteret i, at der mellem parterne er opnået enighed om en aftale om
vederlag
og vilkår for gengivelse af kunstværker på internettet i form af
Kulturarvsstyrelsens
database Kunst Indeks Danmark (KID). Aftalen er muliggjort af, at Copy-Dan
Billedkunst har reduceret vederlagskravet for denne brug på internettet.
Høringsudkastet blev drøftet på et møde i september 2004
med FDK, Copy-Dan Billedkunst og Kulturarvsstyrelsen, hvor der var opbakning
til forslaget.
3.3. Kulturministeriets overvejelser
Det er efter Kulturministeriets opfattelse væsentligt, at
museerne på linje med andre kulturformidlende institutioner får mulighed for
at
drage fordel af de muligheder, som den digitale teknologi giver. Det må dog
samtidig konstateres, at der også er et hensyn at tage til kunstnernes
rettighedsmæssige
interesser, bl.a. i lyset af forpligtelserne i infosoc-direktivet.
Kulturministeriet har derfor med tilfredshed noteret sig,
at der er opnået enighed mellem museerne og rettighedshaverne om en aftale om
brug af museernes samlinger i KID.
Herudover finder Kulturministeriet, at der er behov for at
ændre den gældende lov på to punkter.
For det første forekommer det ikke tidssvarende, at museer
ikke frit kan gengive et eller flere kunstværker på fx internettet som led i
reklame for en udstilling. Det foreslås derfor, at § 24, stk. 1,
ændres, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at kunstværker
må
gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af
overføring
til almenheden. Denne ændring er efter ministeriets opfattelse forenelig med
de
forpligtelser, der følger af infosoc-direktivet. Der henvises til
lovforslagets
§ 1, nr. 7.
For det andet finder ministeriet det naturligt, at museer
omfattes af ophavsretslovens § 21, stk. 3, således at publikum ved
hjælp af elektroniske infostandere og lignende får mulighed for at konsultere
museernes samlinger på stedet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3
(§ 16 a, stk. 1), og pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
4. Syns- og læsehandicappede
4.1. Indledning og baggrund for forslaget
Forslaget om ændring af ophavsretslovens § 17 har
hovedsageligt til formål at ændre reglerne om distribution af lydbøger til
syns- og læsehandicappede, der fortrinsvis finder sted via Danmarks
Blindebibliotek. Forslaget indebærer følgende ændringer i bestemmelsen:
1)
En ændring af
bestemmelsen vedrørende lydoptagelser (§ 17, stk. 2, 1. led, jf.
pkt.
4.2)
2)
En ophævelse af
bestemmelsen vedrørende spredning af eksemplarer gennem udlejning til
almenheden (§ 17, stk. 2, 2. led, jf. pkt. 4.3)
3)
En ændring af
reglerne om eksemplarfremstilling og udlån af lydbøger (§ 17,
stk. 4,
jf. pkt. 4.4)
4)
En ophævelse af
bestemmelsen om sikkerhedskopier m.v. (§ 17, stk. 3, jf. pkt. 4.5).
Forslaget berører ikke den del af § 17, der omhandler
hørehandicappedes forhold.
En lydbog er en bog, der indlæses enten på fx kassettebånd
eller digitale medier (fx en cd). Fremstilling af lydbøger sker dels på
bogforlag til brug for det kommercielle marked, dels af Danmarks
Blindebibliotek, som har en særlig adgang i ophavsretslovens § 17 til at
fremstille og udlåne lydbøger til de syns- og læsehandicappede, der ikke har
mulighed for at læse almindelig trykt tekst. Lydbogsbestemmelsen blev
oprindelig
introduceret i ophavsretsloven i 1961.
Danmarks Blindebibliotek, der betjener ca. 10.000 brugere,
producerer årligt ca. 490 lydbogstitler; den samlede beholdning af lydbøger
–
såvel kassettebånd som digitale lydbøger – udgør ca. 13.000 titler.
Vederlaget
til forfatterne for fremstilling af lydbøger til de syns- og læsehandicappede
blev oprindelig i 1991 fastsat af Ophavsretslicensnævnet. I dag følger
vederlaget af en aftale mellem Dansk Forfatterforening og Danmarks
Blindebibliotek.
Derudover findes der på det kommercielle lydbogsmarked på
nuværende tidspunkt ca. 12.000 lydbogstitler. Der er en forventning i
forlagsbranchen om, at dette tal vil stige, idet der er en øget efterspørgsel
efter lydbøger til brug i fx bilen. Kunstrådet har igangsat et
udviklingsprojekt, der involverer lydbogsmarkedet.
Danmarks Blindebibliotek er principielt ikke forhindret i
at fremstille lydbøger, der allerede er udgivet eller forventes udgivet på
det
kommercielle marked; en vis dobbeltproduktion af lydbøger finder sted.
Danmarks
Blindebibliotek har oplyst, at der i perioden 2000-2003 har fundet
dobbeltproduktion sted for så vidt angår 28 % af Danmarks Blindebiblioteks
lydbogsudgivelser.
Multimedieprodukter adskiller sig fra rene lydbøger ved ud
over lyd også at bestå af fx tekst, billeder og filmklip. Forfatterne
vederlægges
i dag ikke for den fremstilling af multimedieprodukter, der finder sted på
Danmarks Blindebibliotek.
Danmarks Blindebibliotek og Den danske Forlæggerforening
henledte i 2003 Kulturministeriets opmærksomhed på, at der var behov for
justeringer af reglerne i ophavsretslovens § 17 om eksemplarfremstilling
til syns- og læsehandicappede.
Danmarks Blindebibliotek efterlyste særligt en mulighed for
at stille lydbøger til rådighed online for deres brugere, mens Den danske
Forlæggerforening ønskede en præcisering af kravene til sikkerhed (kryptering
eller lignende) i forbindelse med distribution i medfør af § 17,
stk. 1
og 4, for at undgå misbrug.
Kulturministeriet tog på den baggrund initiativ til en
møderække med henblik på at drøfte behovet for en ændring af bestemmelsen.
Der
har siden januar 2004 været afholdt en række møder med deltagelse af Danmarks
Blindebibliotek, Dansk Blindesamfund, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark,
Det Centrale Handicapråd, Den danske Forlæggerforening, Dansk
Forfatterforening
og Danske skønlitterære Forfattere. Høringsudkastet blev drøftet på et møde i
september 2004, hvor der var bred opbakning til forslaget om ændring af
§ 17.
4.2. Udvidelse af § 17, stk. 2, 1. led –
gengivelse og spredning af lydoptagelser
4.2.1. Gældende ret
Ophavsretslovens § 17, stk. 1, tillader
gengivelse og spredning af eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen er
særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst. Der er således tale om en generel undtagelse fra ophavsmandens eneret
til fordel for de syns- og hørehandicappede.
Efter ophavsretslovens § 17, stk. 2, 1. led, er
det imidlertid ikke tilladt at gengive og sprede eksemplarer af gengivelser,
der udelukkende består af lydoptagelser. Der er typisk tale om lydoptagelser
af
musikværker (fx cd’er) og litterære værker i form af indlæsning (fx
lydbøger og
lydaviser).
Det fremgår af stk. 2, 1. led, at det kun er rene
lydoptagelser, der er omfattet af undtagelsen i stk. 2, jf. ordet
»udelukkende«.
Rene lydbøger kan dermed ikke fremstilles med hjemmel i § 17,
stk. 1.
Der er derimod adgang til at fremstille lydoptagelser af litterære værker
(dvs.
lydbøger) med henblik på udlån til syns- og læsehandicappede, mod betaling af
vederlag til ophavsmanden i medfør af bestemmelsen i den gældende lovs
§ 17,
stk. 4.
Er der derimod tale om optagelser af litterære værker eller
musikværker, der ud over lyd også består af fx tekst og billeder
(multimedieprodukter), er disse ikke omfattet af den nuværende regel i
§ 17,
stk. 2, og vil derfor kunne fremstilles vederlagsfrit med hjemmel i
stk. 1.
4.2.2. Kulturministeriets overvejelser
Den forskel i retstilstanden mellem rene lydbøger, der kun
må fremstilles med henblik på udlån og mod betaling af vederlag til
ophavsmanden, og lydoptagelser af litterære værker, der indgår i
multimedieprodukter, og som derfor kan gengives og spredes vederlagsfrit,
forekommer hverken hensigtsmæssig eller tidssvarende.
Kulturministeriet foreslår derfor at udvide bestemmelsen i
stk. 2 til at finde anvendelse på
alle
lydoptagelser af litterære værker.
En udvidelse af stk. 2 vil indebære, at lydoptagelser
af et litterært værk, der indgår i et multimedieprodukt, ikke vil kunne
fremstilles vederlagsfrit med hjemmel i § 17, stk. 1. En sådan
lydoptagelse vil derimod være omfattet af tvangslicensen i § 17,
stk. 4
(som efter forslaget bliver stk. 3), hvorefter ophavsmanden har krav på
vederlag.
For så vidt angår lydoptagelser af musikværker fremgår det
af forarbejderne til en ændring af § 17 i 1996, at baggrunden for at
undtage disse fra adgangen til gengivelse og spredning i stk. 1 er, at
udbuddet af musikværker er så stort for alle grupper af befolkningen, at der
ikke findes at være behov for en særlig adgang til eksemplarfremstilling af
sådanne værker for de handicappede. Kulturministeriet finder, at der fortsat
er
behov for at opretholde en undtagelse i stk. 2 for så vidt angår rene
lydoptagelser af musikværker (fx en cd), og forslaget indebærer derfor ikke
en
ændring herpå.
§ 17, stk. 1, vil herefter omfatte gengivelse og
spredning af eksemplarer af
litterære
værker, men ikke lydoptagelser (indlæsninger) af litterære værker
musikværker,
når de indgår i multimedieprodukter, men ikke gengivelser, der udelukkende
består af lydoptagelser af musikværker
filmværker,
kunstværker og andre værksarter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
4.3. Ophævelse af § 17, stk. 2, 2. led –
forbud mod udlejning
4.3.1. Gældende ret
§ 17, stk. 2, indeholder i 2. led en undtagelse,
som indebærer, at det ikke er tilladt at udleje eksemplarer af de værker, der
er fremstillet med hjemmel i § 17, stk. 1.
Ved at undtage udlejning fra adgangen til spredning sikres
det, i lighed med hvad der i øvrigt følger af ophavsretslovens § 19,
stk. 2,
at ophavsmanden har en eneret til udlejning.
4.3.2. Kulturministeriets overvejelser
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, 2. led, skal ses i
sammenhæng med den adgang til erhvervsmæssig gengivelse og spredning af
eksemplarer, der indtil december 2002 var hjemlet i § 17, stk. 1.
I forbindelse med gennemførelsen af infosoc-direktivet ved
lov nr. 1051 af 17. december 2002 ophævedes imidlertid adgangen til spredning
til erhvervsmæssig brug i § 17, stk. 1.
Undtagelsen i stk. 2, 2. led, har herefter alene
betydning for ikke-erhvervsmæssig udlejning, dvs. udlejning, der ikke sker
for
at generere overskud, men hvor en betaling alene skal modsvare de
omkostninger,
der er forbundet med at sprede de pågældende eksemplarer.
Kulturministeriet finder ikke, at der er tilstrækkeligt
grundlag for at opretholde en bestemmelse, der alene forbyder
ikke-erhvervsmæssig udlejning. Der findes ingen grund til, heller ikke af
hensyn til rettighedshaverne, i ophavsretsloven at forhindre en ordning, hvor
de syns- og hørehandicappede helt eller delvis dækker de faktiske
omkostninger
forbundet med den fysiske distribution af materiale. Stillingtagen til
indførelse eller opretholdelse af en sådan ordning bør ske uafhængigt af
ophavsretsloven. På denne baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
4.4. Udvidelse af § 17, stk. 4 –
fremstilling og distribution af lydbøger
4.4.1. Gældende ret
Bestemmelsen i § 17, stk. 4, indebærer, at det er
tilladt at fremstille lydbøger med henblik på udlån til blinde, svagtseende,
ordblinde, læsehandicappede og andre, som er ude af stand til at læse
almindelige bøger. Bestemmelsen forudsætter således fysisk distribution og
tilbagelevering af lydbøgerne.
Bestemmelsen i § 17, stk. 4, skal sikre, at de
syns- og læsehandicappede får samme adgang til litterære værker, som de
seende
har.
4.4.2. Kulturministeriets overvejelser
Forudsætningen i bestemmelsen om, at der skal ske fysisk
distribution og tilbagelevering af lydbøger ved udlån, er ikke i tråd med den
teknologiske udvikling, som nu giver mulighed for at stille lydbøger til
rådighed
online via internettet m.v. Der har derfor fra Danmarks Blindebiblioteks side
været udtrykt ønske om, at bestemmelsen udvides til også at gælde
onlinetilrådighedsstillelse.
Kulturministeriet finder det vigtigt, at teknologien også
anvendes til at optimere vilkårene for syns- og læsehandicappede. Det
foreslås
derfor at udvide adgangen til distribution af lydbøger til også at omfatte
onlinedistribution
og andre former for gengivelse og spredning, således at ophavsretten ikke er
til hinder for en sådan distributionsform. Der er fortsat tale om en
tvangslicens, hvorefter ophavsmanden har krav på vederlag for gengivelse
eller
spredning af lydbøger, herunder onlinetilrådighedsstillelse af de enkelte
eksemplarer.
Forslaget giver mulighed for, at Danmarks Blindebibliotek
ved at tilbyde onlinedistribution af eksemplarer af værker til de syns- og
læsehandicappede kan undgå en administrativt tung proces med udlån af
lydbøger
på kassettebånd m.v.
Som resultat af den møderække, der er omtalt i pkt. 4.1, er
Danmarks Blindebibliotek, Den danske Forlæggerforening, Dansk
Forfatterforening
og Danske skønlitterære Forfattere nået til enighed om en samarbejdsaftale
med
et adfærdskodeks.
Samarbejdsaftalen tager stilling til kravene til handicap,
således at det sikres, at kun personer, der opfylder lovens krav til
handicap,
får adgang til materiale fra Danmarks Blindebibliotek. Fx er der enighed om,
at
alle, der modtager ordblindeundervisning i henhold til lov om
specialundervisning, vil kunne tilmelde sig Danmarks Blindebibliotek, ligesom
lægeerklæringer vil kunne tjene som dokumentation for handicap.
Samarbejdsaftalen regulerer dernæst kravene til sikkerhed i
forbindelse med distribution af digitale lydbøger. De væsentligste elementer
er
oplysninger
på de fysiske cd’er, der gør det muligt at identificere den enkelte
bruger
et
identifikationsnummer på alle digitale lydbøger
et
fremtidigt krav om kryptering og/eller vandmærkning.
Endelig regulerer samarbejdsaftalen spørgsmålet om
udveksling af lydbøger mellem Danmarks Blindebibliotek og de kommercielle
forlag, således at parterne tilstræber at stille lydbogsmateriale til
rådighed
for hinanden. Samtidig forpligter Danmarks Blindebibliotek sig til at
orientere
forlagene om påtænkte lydbogsproduktioner med henblik på at undgå
dobbeltproduktion i de tilfælde, hvor de kommercielle forlag enten har
udgivet
det pågældende værk som lydbog eller påtænker at gøre dette inden for en
nærmere aftalt periode.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
4.5. Ophævelse af § 17, stk. 3
4.5.1. Gældende ret
Bestemmelsen i § 17, stk. 3, vedrører brugernes
fremstilling af eksemplarer af værker, der er fremstillet med hjemmel i
§ 17,
stk. 1.
4.5.2. Kulturministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af infosoc-direktivet i
2002 tilføjedes en ny § 11 a om midlertidig kopiering, der bl.a. giver
adgang til eksemplarfremstilling, der udelukkende har til formål at muliggøre
en lovlig brug af et værk. Siden 2001 har det endvidere i medfør af
§ 12,
stk. 2, nr. 5, været tilladt at fremstille digitale eksemplarer af
værker
til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. En erhverver af
et
eksemplar fremstillet i medfør af § 17, stk. 1, kan derfor lovligt
tage en digital kopi af dette til personlig brug, jf. dog § 12,
stk. 3,
om lånte og lejede eksemplarer.
Kulturministeriet er på denne baggrund af den opfattelse,
at § 17, stk. 3, ikke længere har et selvstændigt indhold. Det
foreslås derfor at ophæve bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.
5.
Lovforslagets
økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser
for Danmarks Blindebibliotek, idet forslaget muliggør onlinedistribution af
materiale til syns- og læsehandicappede, hvorved man letter en tung
administrativ
procedure med udlån af fysiske kassettebånd m.v. og efterfølgende
tilbagelevering af disse.
Lovforslaget vil endvidere have positive administrative
konsekvenser for biblioteker, når det gælder brug af visse former for
pligtafleverede materialer.
Lovforslaget vil i begrænset omfang indebære et udvidet
område for betaling af vederlag til forfatterne i form af vederlag for
lydbøger, der indgår i Danmarks Blindebiblioteks multimedieprodukter. Denne
ekstraudgift forudsættes at kunne holdes inden for Danmarks Blindebiblioteks
eksisterende bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser
for museerne, som vil få en lettere adgang til at gengive kunstværker. Det
vil
ikke alene være de statslige museer, der vil drage fordel af lovforslaget,
men
også de privatejede museer, der er godkendt efter museumsloven.
Lovforslaget har endelig positive administrative
konsekvenser for de syns- og læsehandicappede, som med forslaget får mulighed
for at modtage materiale online fra Danmarks Blindebibliotek.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Høring
Et lovudkast blev sendt i bred høring den 14. september
2004. En liste over høringsinstanserne er optrykt som
bilag 3.
8. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Der vil i begrænset omfang være merudgifter forbundet
med betaling af vederlag til forfattere, der finansieres inden for Danmarks
Blindebiblioteks eksisterende økonomiske rammer.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Bibliotekerne får mulighed for at stille visse former
for pligtafleverede materialer til rådighed med henblik på brug på stedet.
Danmarks Blindebibliotek får forbedret mulighed for
distribution af materiale til syns- og læsehandicappede.
Museer får lettere adgang til at gengive kunstværker.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Privatejede museer får lettere adgang til at gengive kunstværker.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Øget adgang til beskyttet materiale for syns- og læsehandicappede.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 10)
Forslaget er af teknisk karakter.
Lov om mønstre er afløst af designloven (lov nr. 1259 af
20. december 2000 med senere ændringer). Som konsekvens heraf bør referencen
i
§ 10, stk. 1, ændres til designloven.
Til nr. 2 (§ 11, stk. 3)
Ophavsretslovens § 11, stk. 3, indeholder en
generel bestemmelse om, at eksemplarfremstilling i medfør af lovens kapitel 2
kun er lovlig, hvis der er et lovligt forlæg for kopieringen. Det er fx ikke
tilladt at tage en privatkopi på grundlag af en ulovlig kopi. På et enkelt
punkt findes der grund til at fravige denne regel. Den foreslåede bestemmelse
i
§ 16, stk. 5, om kopiering som led i indsamling og bevaring af
materiale i medfør af pligtafleveringsloven omfatter – og bør af hensyn
til den
historiske forskning m.v. omfatte – ulovligt materiale, herunder
ophavsretskrænkende materiale. Ophavsretten bør ikke være til hinder for
indsamling og bevaring af sådant materiale. Noget andet er
tilgængeliggørelsen,
hvor der i pligtafleveringslovforslagets § 19, stk. 4, er hjemmel
til
administrativt at fastsætte begrænsninger i tilgængeliggørelse af bl.a.
ulovligt materiale.
På den baggrund foreslås der i et nyt 2. pkt. en specifik
undtagelse fra § 11, stk. 3, for så vidt angår kopiering i medfør
af
pligtafleveringsloven, jf. forslaget til ophavsretslovens § 16,
stk. 5.
Til nr. 3 (§§ 16,
16
a
og 16 b)
Til § 16
Forslaget indebærer en ændring af den gældende lovs § 16
om kopiering m.v. på arkiver, biblioteker og museer.
Formålet med ændringen er dels at tilpasse ophavsretsloven
til de foreslåede nye pligtafleveringsregler, dels at samle de relevante
bestemmelser om ABM-institutionernes kopiering m.v. i ophavsretsloven. Om den
nærmere baggrund henvises til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bestemmelsen omfatter alle værker, herunder værker der er
frembragt før ændringslovens ikrafttræden, og som allerede findes i
ABM-institutioners samlinger. Eksempelvis omfattes optagelser af radio- og
tv-udsendelser, som allerede indgår i Statens Mediesamling, herunder
optagelser
afleveret før 1. juli 1995, af forslaget til § 16. I lighed med lovens
øvrige undtagelsesbestemmelser om eksemplarfremstilling er det en betingelse,
at forlægget for eksemplarfremstillingen er lovligt, jf. lovens § 11,
stk. 3
(jf. dog den foreslåede undtagelse i lovforslagets § 1, nr. 2). Adgangen
til at fremstille eksemplarer på grundlag af § 16 gælder dog ikke i de
tilfælde, hvor institutionerne har indgået dispositionsbegrænsende aftaler
med
rettighedshaverne. Abonnementsordninger og licensaftaler vedrørende
tidsskrifter, databaser m.v., der indeholder særlige begrænsninger med hensyn
til brugen af materialet, skal således respekteres. Det samme gælder Statens
Mediesamlings aftaler med radio- og tv-foretagender.
Fotokopier m.v. fremstillet i henhold til § 16, stk. 2-5,
må stilles til rådighed for brugerne i form af gennemsyn på institutionen;
brug
på stedet ved hjælp af teknisk udstyr er særskilt hjemlet i forslaget til
§ 16
a, stk. 1 og 2. Kopierne må endvidere som udgangspunkt udlånes, se
forslaget til § 16, stk. 6.
Til § 16, stk. 1
Efter forslaget til § 16, stk. 1, skal offentlige
arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis
finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er
godkendt
efter museumsloven, have mulighed for at fremstille eksemplarer af værker til
brug i deres virksomhed (fx gennemsyn på stedet og udlån af fotokopier) i
overensstemmelse med stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed.
Kopieringsadgangen i henhold til § 16, stk. 2-6,
gælder ikke for edb-programmer i digital form, fx styre- og
tekstbehandlingsprogrammer.
Baggrunden for dette er, at spørgsmålet om kopiering af edb-programmer
udtømmende er reguleret i ophavsretslovens §§ 36 og 37, som bl.a. giver
mulighed for at foretage eksemplarfremstilling, der er nødvendig for at kunne
bruge programmet efter dets formål, herunder kopiering over på nye formater
eller medier. Edb-programmer som sådan omfattes hverken af den gældende
pligtafleveringslov
eller af forslaget til en ny pligtafleveringslov.
Teknisk rubriceres computerspil som edb-programmer i
ophavsretsloven, men de har en anden funktion end almindelige edb-programmer.
Computerspil må efter Kulturministeriets opfattelse betragtes som en
selvstændig
kunstnerisk frembringelse, der på biblioteker m.v. bør kunne kopieres på lige
fod med andre litterære og kunstneriske værker med henblik på bevaring. Dette
er afspejlet i forslaget til stk. 1, 2. pkt. Computerspil er omfattet af
såvel den gældende pligtafleveringslov som forslaget til en ny
pligtafleveringslov.
Hvad angår lovens øvrige bestemmelser om edb-programmer omfatter disse
fortsat
også computerspil.
Til § 16, stk. 2
Bestemmelsen vedrører kopiering i sikkerheds- og
beskyttelsesøjemed.
Bestemmelsen indebærer, at de i stk. 1 nævnte
institutioner frit kan fremstille eksemplarer af beskyttede værker i deres
samlinger i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed, jf. stk. 2, 1. pkt. Der
må
alene fremstilles så mange kopier, som er nødvendige til varetagelse af disse
hensyn. Formålet kan fx være at skåne værker mod ødelæggelse eller at sikre
værkerne i tilfælde af, at originalerne skulle gå tabt. Det er tilladt at
tage
en kopi, hvis værket foreligger på et medium eller i et format, som er eller
risikerer
at blive forældet; i sådanne tilfælde må værket kopieres over på nye formater
eller medier.
Kopieringsadgangen omfatter ikke alene affotografering,
fotokopiering og lignende, men også kopiering ved lyd- og billedoptagelse,
kopiering i digital form m.v. Bestemmelsen giver også adgang til at
fremstille
en sikkerhedskopi af en kopi, der er fremstillet i medfør af stk. 2,
herunder at overføre kopien til et andet format eller medium. Bestemmelsen
omfatter ligeledes kopiering af materiale, der er fremstillet i henhold til
forslaget til § 16, stk. 3 og 4, og materiale, som er afleveret
eller
kopieret i medfør af pligtafleveringsloven, jf. herved forslaget til
§ 16,
stk. 5.
Til § 16, stk. 3
Efter forslaget til stk. 3 skal de i stk. 1
nævnte ABM-institutioner have mulighed for at komplettere defekte værker,
medmindre de kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.
Bestemmelsen giver eksempelvis adgang til at kopiere
delvist ødelagte bøger, når genanskaffelse ikke er mulig gennem boghandel
eller
udgiveren, ligesom den gør det muligt at kopiere værker, der kun foreligger i
manuskript. Det er en forudsætning, at bestemmelsen i praksis administreres
på
en sådan måde, at der ikke påføres rettighedshaverne nævneværdig økonomisk
skade. Navnlig når det gælder digitalt materiale samt lyd- og
billedoptagelser,
forudsættes en særlig grad af tilbageholdenhed.
Ved udtrykket »almindelig handel« forstås ikke alene køb i
boghandler, antikvariater og lignende, men også køb online via internettet.
Det
er ikke en forudsætning, at biblioteket først har kontaktet samtlige landets
boghandler og antikvariater m.v.; det er tilstrækkeligt, at man har foretaget
et efter omstændighederne rimeligt undersøgelsesarbejde, fx via de mest
nærliggende databaser, opslagsværker m.v. Ved »udgiveren« forstås forlæggeren
eller tilsvarende, for hvis regning værket udgives. Bestemmelsen gælder
heller
ikke, hvis det er muligt at fremskaffe det pågældende værk i et andet format,
fx i form af en elektronisk bog.
Til § 16, stk. 4
Efter forslaget til stk. 4 skal de biblioteker, der er
nævnt i stk. 1 (offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt
eller delvis finansieres af det offentlige), have adgang til at fremstille
eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets
samlinger,
men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.
Forslaget til § 16, stk. 4, omfatter alle
biblioteker og er dermed ikke begrænset til videnskabelige og faglige
biblioteker. Endvidere følger det af forslaget, at det enkelte bibliotek
lovligt kan fremstille mere end ét eksemplar.
Det er en forudsætning, at bestemmelsen i praksis
administreres på en sådan måde, at der ikke påføres rettighedshaverne
nævneværdig økonomisk skade. Et folkebibliotek kan eksempelvis ikke på
grundlag
af forslaget til § 16, stk. 4, fremstille kopier af udsolgte bøger,
som biblioteket har en blot almindelig interesse i at kunne stille til
rådighed
for sine lånere. Der skal foreligge en særlig interesse for det pågældende
bibliotek i det pågældende værk, fx hvis der er tale om et topografisk eller
biografisk værk, der er knyttet til bibliotekets lokalområde, og som ikke
længere kan erhverves hos boghandlerne eller udgiveren. På denne baggrund vil
bestemmelsen navnlig kunne anvendes af videnskabelige og faglige biblioteker,
der fungerer som universitetsbiblioteker eller hovedbiblioteker for visse
fagområder. Når det gælder digitalt materiale samt lyd- og billedoptagelser,
forudsættes en særlig grad af tilbageholdenhed fra bibliotekernes side.
Om udtrykkene »almindelig handel« og »udgiveren« henvises
til bemærkningerne til forslaget til § 16, stk. 3. Hvis eksempelvis
et litterært værk er udsolgt i bogform, men kan skaffes i elektronisk form,
giver bestemmelsen ikke hjemmel til at fremstille en kopi af bogværket.
Til § 16, stk. 5
Bestemmelsen vedrører kopiering af
pligtafleveringsmateriale og skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny
pligtafleveringslov.
Formålet med ændringen er at skabe en klar lovhjemmel til,
at der kan fremstilles de fornødne eksemplarer i overensstemmelse med
reglerne
i pligtafleveringsloven og administrative forskrifter udstedt i medfør af
denne
lov. I praksis får § 16, stk. 5, navnlig betydning for de
elektroniske medier, eftersom papirbaserede medier såsom bøger og
tidsskrifter
normalt afleveres i to originaleksemplarer, uden at
pligtafleveringsinstitutionen
behøver at foretage kopiering.
Bestemmelsen indebærer, at pligtafleveringsinstitutionerne
kan fremstille eksemplarer med henblik på indsamling og bevaring af fx
litterære værker, cd’er og andre fonogrammer, internethjemmesider, film
og
radio- og tv-udsendelser. Det er tilladt for institutionerne at fremstille
flere eksemplarer (dubletter) og at fremstille eksemplarer i andre og nye
formater i det omfang, hensynet til pligtaflevering tilsiger dette. Kun
kopiering, der er nødvendig som led i indsamling og bevaring (jf. § 19,
stk. 3, i forslaget til pligtafleveringslov), er hjemlet i forslaget til
§ 16,
stk. 5.
Hvad angår radio- og tv-udsendelser forudsættes det, at
pligtafleveringsinstitutionen som hovedregel selv optager udsendelserne.
Institutionen kan dog også – fx når der er tale om lokal-tv-udsendelser
fra
andre egne af landet – anmode andre, herunder den pågældende radio-
eller
tv-station, om at fremstille og sende optagelser af udsendelserne til
institutionen.
Der kan fx være tale om en kopi af det såkaldte kontrolbånd, hvorpå
udsendelserne i form af udgangssignalet optages. Der henvises til § 13 i
forslaget til pligtafleveringslov og til pkt. 2.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 16, stk. 6
Forslaget til § 16, stk. 6, vedrører udlån.
Bestemmelsen i § 16, stk. 6, 1. pkt., indebærer,
at de værkseksemplarer, der er afleveret til en pligtafleveringsinstitution
eller fremstillet på grundlag af pligtafleveringsreglerne, jf. § 16,
stk. 5,
frit vil kunne udlånes. Desuden giver bestemmelsen hjemmel til udlån af
kopier,
der er fremstillet i henhold til stk. 3 (om komplettering af
ufuldstændige
værker) og stk. 4 (om værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets
samlinger). En sådan formel hjemmel har hidtil været savnet i
ophavsretsloven.
Hvad angår kopiering efter forslaget til § 16, stk. 3, om
komplettering af ufuldstændige værker kan udlån af det kompletterede
værkseksemplar alene finde sted, hvis selve eksemplaret er udgivet eller på
anden måde solgt eller overdraget til andre, jf. lovens § 19,
stk. 1
og 2.
Bestemmelsen i § 16, stk. 6, 2. pkt., giver
mulighed for udlån af eksemplarer fremstillet i medfør af § 16,
stk. 2
(om sikkerhedseksemplarer m.v.), men kun i »særlige tilfælde«. Heri ligger,
at
adgangen til udlån af kopier som altovervejende hovedregel kun vil omfatte
tilfælde, hvor originalmaterialet har en særlig værdi, er sjældent eller har
en
ringe holdbarhed, således at der foreligger en ekstraordinær grund til at
udlåne kopien i stedet for originalen. Det forudsættes, at institutionerne
administrerer navnlig bestemmelsen om udlån af sikkerhedskopier fremstillet i
medfør af § 16, stk. 2, med behørig hensyntagen til
rettighedshavernes interesser; normalt vil bestemmelsen således ikke give
adgang til at kopiere og udlåne materiale, hvis det er muligt at erhverve et
ekstra eksemplar i den almindelige boghandel m.v. Vælger institutionen at
stille en kopi til rådighed for udlån, må den ikke samtidig foretage udlån af
originalmaterialet.
Efter bestemmelsens 3. pkt. omfatter adgangen til udlån
ikke billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form
af
lydoptagelser.
Med hensyn til billedoptagelser (filmværker m.v.) stemmer
bestemmelsen overens med ophavsretslovens § 19, stk. 3, hvorefter
det
kræver rettighedshaverens samtykke at udlåne filmværker på fx videobånd eller
dvd.
For så vidt angår eksemplarer, der er fremstillet i digital
form eller i form af lydoptagelser, svarer bestemmelsen i hovedsagen til den
gældende lovs § 16, stk. 1, hvorefter lydoptagelser og værker i
digital form ikke må gøres tilgængelige for almenheden uden for institutionen
uden rettighedshaverens samtykke. Eksempelvis må indskannede digitale kopier
ikke udlånes uden samtykke.
Undtagelsen vedrørende eksemplarer i digital form og i form
af lydoptagelser omfatter alene tilfælde, hvor institutionen har fremstillet
eksemplaret selv. Er der tale om et pligtafleveret eksemplar, fx en cd, må
eksemplaret
gerne udlånes i medfør af § 16, stk. 6, 1. pkt.
Udtrykket »udlånes« skal forstås i overensstemmelse med
ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 1, dvs. at der er tale om
spredning
af fysiske eksemplarer, ikke onlinedistribution eller lignende.
Til § 16, stk. 7
Efter forslaget til § 16, stk. 7, afhænger retten
til videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet på grundlag af
§ 16,
stk. 2-5, af de i øvrigt gældende regler.
Bestemmelsen indebærer, at anden udnyttelse af de
fremstillede eksemplarer, herunder eksemplarer der er fremstillet til
pligtafleveringsformål, forudsætter samtykke fra rettighedshaverne, medmindre
udnyttelsen er hjemlet i en anden undtagelsesbestemmelse i ophavsretslovens
kap. 2. Eksemplarer, der er fremstillet med henblik på pligtaflevering, vil
således eksempelvis kunne stilles til rådighed på stedet på et bibliotek i
overensstemmelse
med forslaget til § 16 a, stk. 2.
Til § 16 a
Til stk. 1
Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 21,
stk. 3, dog således at kredsen af institutioner, som kan gøre brug af
bestemmelsen, udvides. Det foreslås, at indføje museer og arkiver i § 16
a, stk. 1, hvilket indebærer, at ikke alene biblioteker, men også museer
og arkiver, frit kan stille deres samlinger til rådighed for publikum på
stedet
ved hjælp af computere, elektroniske infostandere og lignende. Denne
udvidelse
følger af lovtekstens henvisning til de i § 16, stk. 1, nævnte
institutioner. Bestemmelsen omfatter som hidtil ikke gengivelse via storskærm
og lignende.
Herefter vil offentliggjorte værker frit kunne gøres
tilgængelige for enkeltpersoner på samtlige ABM-institutioner til personligt
gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.
§ 16 a, stk. 1, giver ikke hjemmel til nogen form
for eksemplarfremstilling. Udgangspunktet er, at det er originalmateriale,
der
stilles til rådighed, dvs. udgivne eksemplarer af fx film og elektroniske
bøger
samt realtimegengivelse af radio- og tv-udsendelser og internetmateriale.
Kopier af beskyttede værker må kun stilles til rådighed for brug på stedet,
hvis de er fremstillet efter aftale med rettighedshaverne eller med hjemmel i
andre undtagelser i loven, som åbner for en sådan videreudnyttelse, jf.
navnlig
forslaget til § 16, stk. 2-5; se nærmere bemærkningerne til
forslaget
til § 16, stk. 7.
Der henvises til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til stk. 2
Formålet med bestemmelsen, der udgør en undtagelse fra stk. 1,
er at sikre, at alt pligtafleveret materiale kan stilles til rådighed på
pligtafleveringsinstitutionerne med henblik på biblioteksbrugernes studium
eller gennemsyn på stedet ved hjælp af institutionens tekniske udstyr
(computere, skærmterminaler og lignende). Der knytter sig særlige
beskyttelsesmæssige
interesser til pligtafleveret materiale. Derfor er adgangen til brug på
stedet
af materialet mere begrænset, end når det gælder materiale indkøbt af
biblioteker m.v., jf. stk. 1.
Det pligtafleverede materiale kan gøres tilgængeligt på
pligtafleveringsinstitutionerne (Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og
Det Danske Filminstitut) for enkelte personer ad gangen. Det betyder, at
institutionerne kan opstille et begrænset antal skærmterminaler, computere og
lignende, som brugerne kan anvende til at konsultere pligtafleveret
materiale.
I øjeblikket råder Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket over hver én
terminal til denne brug. Det forudsættes, at der kun sker en begrænset
udvidelse af denne terminaladgang.
Institutionerne må ikke tage kopi af
pligtafleveringsmateriale med henblik på, at andre biblioteker kan stille det
pågældende materiale til rådighed med hjemmel i § 16 a, stk. 1.
§ 16 a, stk., 2, vil i praksis navnlig have betydning
for radio- og tv-udsendelser, film og internetmateriale.
Pligtafleveret materiale må udlånes til brugerne i
overensstemmelse med forslaget til § 16, stk. 6. Derudover
indeholder
forslaget til § 16 a, stk. 3, bestemmelser om brug til
forskningsformål.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen i stk. 3 må
pligtafleveringsinstitutionerne overføre og udlevere pligtafleverede radio-
og
tv-udsendelser, pligtafleverede filmværker og pligtafleveret
internetmateriale
til forskningsformål.
Udtrykket »forskningsformål« omfatter personer inden for
videnskabelig forskning, herunder medieforskning. Omfattet er primært
forskere
fra universiteter og andre højere læreanstalter (herunder ph.d.-studerende
m.v.). Bestemmelsen omfatter tillige andre personer, der har en dokumenteret
forskningsmæssig interesse. Det afgørende er, om de pågældende personer reelt
udøver forskningsvirksomhed. Journalister fra dagspressen eller de
elektroniske
medier omfattes, hvis formålet er at opnå forskningsmæssig relevant viden med
henblik på redaktionelle artikler i pressen, radio- og tv-programmer m.v.
Kopiering til brug i undervisningsvirksomhed vil kunne ske
på grundlag af aftalelicensen i ophavsretslovens § 13.
Udtrykket »overføre« omfatter onlinedistribution af det
pågældende materiale. Udtrykket »udlevere« inkluderer udlån af eksemplarer.
Det
er ligeledes muligt at sende en kopi af en hjemmeside pr. e-mail.
Udtrykket »elektroniske kommunikationsnet« skal forstås i
overensstemmelse med § 3 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet (lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004). Et tilsvarende
udtryk
findes i § 8 i forslaget til pligtafleveringslov. Ved elektroniske
kommunikationsnet forstås enhver form for trådløs eller kabelbaseret
infrastruktur, der anvendes til elektronisk transport af teletjenester.
Begrebet dækker såvel transmission ved hjælp af kabel, fx internettet, som
trådløs transmission, fx mobiltelefoni. Uden for definitionen falder radio-
og
tv-udsendelser.
Bestemmelsen indebærer, at fx eksemplarer i digital form
frit vil kunne udlånes og sendes pr. e-mail til personer, der har en
dokumenteret forskningsmæssig interesse. Bestemmelsen giver også mulighed
for,
at der til forskningsbrug kan udleveres en kopi af en tv-udsendelse. Når det
gælder overføring online, fx via e-mail eller databaser, er det en
betingelse,
at overføringen alene sker via sikre netværksforbindelser til de enkelte
forskere. Det materiale, som den enkelte forsker modtager online fra fx et
bibliotek, må ikke videresendes pr. e-mail til andre personer, herunder andre
forskere. For at forhindre uautoriseret udnyttelse skal onlineadgangen så
vidt
muligt understøttes af tekniske beskyttelsesforanstaltninger (kopispærringer
m.v.).
ABM-institutionen bør oplyse forskerne om de
rettighedsmæssige begrænsninger i deres brug af materialet.
Det er en betingelse, at værket ikke kan erhverves i
almindelig handel, herunder ved køb online via internettet, enten direkte fra
rettighedshaveren eller fra en onlinebutik. Det betyder, at gengivelsen af
beskyttede værker ikke må erstatte indkøb af eksemplarer af fx filmværker
(videogrammer), elektroniske bøger og andre opslagsværker. Ligeledes finder
bestemmelsen ikke anvendelse, hvis gengivelsen m.v. sker for at reducere
udgifter
til onlinelicenser på tidsskrifter og lignende. For så vidt angår filmværker
forudsættes det, at pligtafleveringsinstitutionen ikke distribuerer film i
mellemperioden efter filmens release i biograferne og før distributørens
åbning
for salg af dvd’er m.v.
Eksemplarer, der overføres eller udleveres med hjemmel i § 16
a, stk. 3, må ikke udnyttes på anden måde, dvs. at de ikke må udnyttes
til
andre formål end forskning.
Til § 16 b
Forslaget er af teknisk karakter.
Aftalelicensen i den gældende lovs § 16, stk. 2,
har sin baggrund i, at privatpersoner ikke må anvende fremmed medhjælp fra
biblioteker til at foretage digital kopiering til personlig brug i medfør af
ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5. Biblioteker kan derimod
fortsat
foretage fotokopiering på bestilling fra privatpersoner under henvisning til
reglerne om fremmed medhjælp efter ophavsretslovens § 12.
Aftalelicensen indebærer, at bibliotekerne ved at indgå
aftale med en godkendt organisation, som repræsenterer en væsentlig del af
ophavsmændene til en bestemt art af værker, efter loven får ret til at
udnytte
værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke
repræsenteres
af organisationen, herunder udenlandske ophavsmænd. Aftalelicensen giver
mulighed for, at offentlige biblioteker på bestilling fra biblioteksbrugere
kan
foretage digital formidling af tidsskriftsartikler og andre tekstuddrag.
Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at bibliotekerne kan benytte e-mail og
digitale faxmaskiner til at sende artikler i digital form til den enkelte
slutbruger eller til andre biblioteker. Bestemmelsen omfatter derimod ikke
udlevering af digitale kopier. Kulturministeriet har godkendt Copy-Dan Tekst
& Node som den organisation, der kan slutte aftaler på området. Siden
aftalelicensen trådte i kraft, har der været forhandlinger mellem
bibliotekssektoren
og Copy-Dan Tekst & Node, og der er for nylig indgået en aftale mellem
parterne om digital dokumentlevering af videnskabelige trykte tidsskrifter.
Aftalelicensen i den gældende lovs § 16, stk. 2,
foreslås af systematiske grunde udskilt i en ny selvstændig § 16 a; der
er
ikke tilsigtet nogen realitetsændring.
I bestemmelsen præciseres det, at aftalelicensen omfatter
gengivelse af værker i digital form, fx ved overføring online i form af
e-mail.
Dette svarer til aftalelicensens hidtidige praktiske anvendelsesområde.
Til nr. 4 (Overskrift til § 17)
Forslaget er af teknisk karakter.
Overskriften til den gældende lovs § 17 angiver, at
der er tale om eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede.
Imidlertid
indeholder bestemmelsen ligeledes regler om andre former for gengivelse samt
spredning af eksemplarer, hvorfor det foreslås at ændre overskriften til blot
»Syns- og hørehandicappede«.
Til nr. 5 (§ 17)
Til stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at adgangen til at gengive og
sprede eksemplarer af udgivne værker til fordel for de syns- og
hørehandicappede i stk. 1 ikke finder anvendelse på gengivelser, der
udelukkende består af lydoptagelser (1. led), eller på udlejning af
eksemplarer
(2. led).
Formålet med ændringen af § 17, stk. 2, 1. led,
er at undtage alle lydoptagelser af litterære værker fra adgangen til
vederlagsfri gengivelse og spredning i stk. 1. Dette betyder, at
frembringelser, der ud over lydoptagelser af litterære værker også består af
tekst eller billeder, fremover vil være omfattet af undtagelsen i stk. 2
–
i lighed med, hvad der allerede gælder for rene lydbøger. Gengivelser
bestående
af såvel lyd som tekst eller billeder kan fx være lydbøger, der suppleres med
illustrationer, eller lydbøger, hvor den skrevne tekst er vedlagt lydbogen.
Der tilsigtes ikke en ændring af § 17, stk. 2,
vedrørende musikværker. Det vil derfor fortsat kun være gengivelser af
musikværker, der udelukkende
består
af lyd, der er undtaget fra adgangen til vederlagsfri eksemplarfremstilling
og
spredning i § 17, stk. 1. Indgår en lydoptagelse af et musikværk
med
andet materiale i en multimediefrembringelse, omfattes forholdet således
fortsat af bestemmelsen i stk. 1.
Ophævelsen af stk. 2, 2. led, om udlejning indebærer
alene, at ikke-erhvervsmæssig udlejning herefter vil være tilladt, dvs.
udlejning, hvor betalingen alene helt eller delvis modsvarer de faktiske
omkostninger forbundet hermed. Erhvervsmæssig udlejning vil fortsat ikke være
tilladt, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt.
Der henvises til pkt. 4.2 og 4.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Formålet med ændringen af § 17, stk. 3 (tidligere
stk. 4), er at udvide de ophavsretlige muligheder for at stille lydbøger
til rådighed for syns- og læsehandicappede til også at gælde fx
onlinedistribution.
Udtrykket »gengive« indebærer, at der må foretages
indlæsning af litterære værker på lydbøger, og lydbøgerne må udnyttes i form
af
dels eksemplarfremstilling, dels fremførelse; efter definitionen i lovens
§ 2,
stk. 4, nr. 1, omfatter begrebet »fremførelse« bl.a. overføring i form
af
e-mails og tilrådighedsstillelse på internettet. Herudover omfatter
bestemmelsen spredning, dvs. distribution af fysiske eksemplarer, herunder
udlån. Det er efter bestemmelsens ordlyd en betingelse, at udnyttelsen ikke
sker i erhvervsøjemed.
Bestemmelsen indebærer, at mulighederne for at få adgang
til lydbøger for de syns- og læsehandicappede herefter ikke er begrænset til
en
fysisk udlevering af kassettebånd og lignende og efterfølgende
tilbagelevering
af disse. Danmarks Blindebibliotek kan således stille lydbogsmateriale til
rådighed online for syns- og læsehandicappede, hvilket såvel administrativt
som
omkostningsmæssigt vil lette tilgængeliggørelsen af lydbøger for brugerne.
Bestemmelsen finder anvendelse på alle lydoptagelser af
litterære værker, dvs. såvel rene lydbøger som multimedieprodukter, der ud
over
lyd også består af fx tekst eller billeder, jf. forslaget til § 17,
stk. 2.
En lydoptagelse omfattes af § 17, stk. 3, uanset om der er tale om
en
indlæsning (såkaldt human tale) eller syntetisk tale; sidstnævnte kommer kun
på
tale ved distribution af aviser og andet teksttungt, faglitterært materiale,
men ikke ved skønlitteratur.
Den foreslåede formulering af § 17, stk. 3,
hvorefter bestemmelsen finder anvendelse på fremstilling af lydoptagelser til
brug for »syns- og læsehandicappede«, indebærer ikke en ændring af den
gruppe,
der omfattes af bestemmelsen. De syns- og læsehandicappede omfatter således
blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og andre, der er ude af
stand
til at læse almindelig tekst. Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Gruppen af syns- og læsehandicappede, der omfattes af forslaget til
stk. 3,
svarer helt til den gruppe, der omfattes af den generelle bestemmelse i
§ 17,
stk. 1, bortset fra hørehandicappede (døve og talelidende).
Det er en forudsætning for anvendelse af beskyttet
materiale i medfør af forslaget til § 17, stk. 3, at der er den
fornødne sikkerhed for, at de lydoptagelser, der fremstilles og distribueres
med hjemmel i bestemmelsen, kun stilles til rådighed for de rette brugere,
dvs.
den personkreds, der omfattes af bestemmelsen. Det fremstillede materiale
skal
således alene være tilgængeligt for de syns- og læsehandicappede og må ikke
kunne anvendes af andre. I lighed med, hvad der gælder efter § 17,
stk. 1,
skal der føres kontrol med, at materiale kun distribueres til personer
omfattet
af § 17, stk. 3; en sådan dokumentation af handicap kan fx ske i
form
af en lægeattest. Folkebiblioteker m.v. kan ikke udlåne lydbøger, der er
fremstillet i medfør af § 17, stk. 3, medmindre der foretages en
sådan dokumentation af handicap. Ved onlinedistribution og lignende skal
misbrug
så vidt muligt forebygges gennem brug af kryptering, vandmærkning eller
lignende.
Det er endvidere en forudsætning, at produktion af lydbøger
og multimedieprodukter efter forslaget til § 17, stk. 3, ikke på
urimelig måde griber ind i de almindelige forlags kommercielle
lydbogsudgivelser.
Dette tilsiger såvel formålet med § 17, stk. 3, som almindelige
synspunkter
om værdispild i samfundet. Danmarks Blindebibliotek og andre, der måtte
benytte
§ 17, stk. 3, skal som udgangspunkt afstå fra at udgive et
litterært
værk som lydbog, hvis det pågældende værk allerede af et kommercielt forlag
er
udgivet som lydbog, eller af bogforlaget påtænkes udgivet inden kort tid. I
visse tilfælde kan en lydbogsindlæsning være af en sådan særlig karakter, at
der er grund til, at såvel Danmarks Blindebibliotek som de almindelige forlag
udgiver samme værk som lydbog.
Det er Kulturministeriets forventning, at de berørte parter
(navnlig Danmarks Blindebibliotek, Den danske Forlæggerforening samt Dansk
Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere) i lyset af ovenstående
forudsætninger indgår en samarbejdsaftale med et adfærdskodeks, som
klarlægger
vilkårene for fremtidig lydbogsproduktion, jf. de to ovennævnte
forudsætninger.
Også andre spørgsmål kan behandles i en sådan samarbejdsaftale, som
overflødiggør behovet for en detailregulering i lovgivningen. Der henvises
til
pkt. 4.4.2 i de almindelige bemærkninger, hvor der er en gennemgang af
parternes samarbejdsaftale.
Kulturministeriet vil nøje følge udviklingen på dette
område med henblik på at sikre, at § 17, stk. 3, i praksis udmøntes
på en sådan måde, at den giver syns- og læsehandicappede optimal mulighed for
adgang til lydbøger, samtidig med at rettighedshavernes interesser
tilgodeses.
Størrelsen af det vederlag, der skal erlægges til
ophavsmændene, beror på en aftale mellem parterne. Såfremt der ikke kan opnås
enighed herom, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om vederlagets
størrelse
for Ophavsretslicensnævnet.
Der henvises til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger.
Om ophævelse af den hidtidige bestemmelse i § 17, stk. 3,
henvises til pkt. 4.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 21, stk. 3)
Bestemmelsen i § 21, stk. 3, foreslås overført
til § 16 a, stk. 1, i en lettere ændret form; der henvises til
bemærkningerne
til § 16 a, stk. 1.
Til nr. 7 (§ 24)
Formålet med ændringen er i ophavsretlig henseende at muliggøre
forbedringer i informationsadgangen i forbindelse med kunstudstillinger og
omsætning af kunstværker. Det sker ved at opdele § 24, stk. 1, i to
bestemmelser:
1. pkt. om kunstkataloger og lignende; her foreslås ingen ændring i
retstilstanden. 2. pkt. om gengivelse af kunstværker i reklamer m.v. for
kunstudstillinger eller salg; her foreslås adgangen til gengivelse udvidet
til
også at omfatte overføring til almenheden, dvs. navnlig tv og internettet.
Ved udtrykket »kataloger« forstås som hidtil udstillingskataloger,
som indeholder de efter forholdene fornødne fortegnelser over kunstsamlingens
eller -udstillingens indhold. Der skal være tale om en publikation, som
udgives og sælges eller foræres bort i forbindelse med udstillingen. Ikke
alene
papirbaserede kataloger, men også digitale publikationer omfattes af
bestemmelsen. Kataloger, der mere har karakter af egentlige kunstbøger, hvor
artikelstof og illustrationer indtager en mere dominerende plads end det
egentlige katalogstof, omfattes ikke af bestemmelsen. Ligesom i dag omfattes
kunstkataloger på internettet ikke af § 24, stk. 1, 1. pkt.,
hvorfor
det kræver tilladelse fra rettighedshaveren at gengive beskyttede
kunstværker,
der indgår i kataloger og andre databaser, på hjemmesider; denne tilladelse
kan
opnås i form af et samtykke fra den enkelte ophavsmand eller ved at indgå
aftale med Copy-Dan i henhold til aftalelicensen i ophavsretslovens
§ 23,
stk. 2.
Ved »meddelelser om udstilling eller salg« forstås som
hidtil navnlig annoncer og omtale i aviser, tidsskrifter og lignende om
forestående salg eller udstillinger samt plakater, der har til formål at
reklamere for en forestående eller igangværende udstilling m.v. I disse
tilfælde er der for arrangøren adgang til at reklamere for foranstaltningen,
herunder i form af gengivelse af et eller flere af de udstillede kunstværker.
Tilsvarende gælder for auktionskataloger og lignende. Med udtrykket
»overføring
til almenheden« i lovteksten præciseres det, at gengivelse i medfør af
§ 24,
stk. 1, 2. pkt., også kan ske i tv, via e-mail og på internettet m.v.
Bestemmelsen
giver derimod ikke adgang til at gengive kunstværker som illustration til fx
en
artikel i et kunsttidsskrift, blot fordi værket er eller vil blive genstand
for
udstilling eller salg.
Den nærmere afgrænsning er overladt til parternes aftale,
og i sidste ende henhører den endelige afgørelse af tvivlsspørgsmål under
domstolene. Der eksisterer allerede mellem Copy-Dan Billedkunst og Foreningen
af Danske Kunstmuseer en aftale, der bl.a. indeholder præcise definitioner af
sondringen mellem kunstkataloger og andre publikationer; parterne er blevet
enige om en revision af denne aftale, som bl.a. præciserer grænserne for
henholdsvis erhvervsmæssige og forskningsmæssige publikationer og afklarer
den
praktiske fremgangsmåde ved afgrænsningen.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 27, stk. 2)
Ophavsretslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., handler
om tilgængeliggørelse af ikke-offentliggjorte private arkivalier (fx
forfatteres
brevkorrespondance) i offentlige arkiver m.v. Ifølge bestemmelsen må der
»ikke
udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private arkivalier«.
På grundlag af en henvendelse fra Rigsarkivet er
Kulturministeriet blevet opmærksom på, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at
arkiverne m.v. i kraft af denne bestemmelse ikke må stille kopier af
arkivalierne til rådighed for brugerne på institutionens læsesal. Den
afgørende
begrænsning, som ikke søges ændret, ligger i, at der ikke må ske udlevering,
herunder udlån, af kopier af disse private arkivalier til brugerne.
På denne baggrund foreslås det at ændre bestemmelsen,
således at det præciseres, at arkiverne må stille ikke alene originaler, men
også kopier af arkivalierne til rådighed for brugerne med henblik på
gennemsyn
på stedet på institutionen. Desuden foreslås det af redaktionelle grunde at
lade ordet »afskrifter« udgå.
Til nr. 9 (§ 30)
Forslaget er af teknisk karakter.
Formålet med ændringen er for det første at konsekvensrette
navnene på de radio- og tv-foretagender, der omfattes af aftalelicensen i
§ 30.
Danmarks Radio hedder nu officielt DR, og TV 2 er nu opdelt i dels TV
2/DANMARK
A/S, dels de regionale TV 2-virksomheder. Disse betegnelser foreslås det at
anvende i ophavsretslovens § 30, hvorved der vil blive overensstemmelse
med radio- og fjernsynsloven (§ 1, stk. 1).
For det andet foreslås det at lade referencen til de
færøske og grønlandske radio- og tv-foretagender Færøernes Radio (Útvarp
Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit
Nunaata Radioa), udgå. Dette indebærer ingen ændring i retstilstanden, da
disse
foretagender er omfattet af de tilsvarende bestemmelser i de gældende
anordninger om ophavsretslovens ikrafttræden for henholdsvis Grønland og
Færøerne.
Til nr. 10 (§ 30 a)
Forslaget er af teknisk karakter.
I lighed med lovforslagets § 1, nr. 9, er formålet at
foretage en konsekvensrettelse af navnene på de omfattede radio- og
tv-foretagender: DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder.
Til nr. 11 (§ 33)
Forslaget er af teknisk karakter.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 33 om
opbevaring af visse radio- og tv-udsendelser.
Den gældende lovs § 33 giver adgang til, at Statens
Mediesamling kan optage og opbevare danske radio- og tv-udsendelser af
dokumentarisk værdi.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under § 1,
nr. 3, om en nyaffattelse af ophavsretslovens § 16, hvorefter radio- og
tv-udsendelser på linje med andet ophavsretligt beskyttet materiale kan
kopieres med henblik på pligtaflevering. Da der således ikke længere
foretages
en sondring mellem radio- og tv-udsendelser og andet materiale, er der ikke
behov for at opretholde en selvstændig regulering i lovens § 33.
Der henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 47, stk. 1 og 2, og § 49, stk. 1)
Forslaget er af teknisk karakter.
§ 47, stk. 1 og 2, fastlægger
Ophavsretslicensnævnets kompetence til at efterprøve de tariffer, der
opkræves
på baggrund af en tvangslicens. Henvisningen til § 17, stk. 4, skal
ændres som konsekvens af forslaget til ændring i § 17, hvorefter
stk. 4
bliver til stk. 3. Forslaget om en udvidelse af den gældende § 17,
stk. 4, til også at omfatte online tilrådighedsstillelse af lydbøger mod
betaling af vederlag til ophavsmanden vil også være omfattet af
Ophavsretslicensnævnets
kompetence, dvs. at tvister om størrelsen af vederlaget for denne
distribution
kan afgøres af nævnet, hvis parterne ikke kan enes om en aftale.
§ 49, stk. 1, fastslår, at vederlagskrav i
henhold til visse tvangslicensbestemmelser forældes efter 3 år. Henvisningen
til § 17, stk. 4, skal ændres som konsekvens af forslaget til
ændring
i § 17, hvorefter stk. 4 bliver til stk. 3.
Til nr. 13 (§ 48, stk. 2 og 3)
Forslaget er af teknisk karakter.
§ 48, stk. 2 og 3, fastlægger
Ophavsretslicensnævnets kompetence til at fastsætte tilladelser og vilkår for
radio- og fjernsynsforetagenders udsendelse af værker. Henvisningen til
§ 17,
stk. 5, skal ændres som konsekvens af forslaget til ændring i § 17,
hvorefter stk. 5 bliver til stk. 4.
Til nr. 14 (§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1,
og § 52, stk. 1)
Forslaget er af teknisk karakter.
§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1, og § 52,
stk. 1, fastlægger bestemmelserne om tvangslicens. Henvisningerne til
§ 16,
stk. 2, og § 17, stk. 5, skal ændres som konsekvens af
forslagene til ændringer i disse bestemmelser, hvorefter § 16,
stk. 2,
bliver til § 16 b, og § 17, stk. 5, bliver til § 17,
stk. 4.
Til nr. 15 (§ 65, stk. 4, og § 66, stk. 2)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 65, stk. 4, og § 66, stk. 2,
fastlægger, hvilke bestemmelser i ophavsretslovens kap. 1, 2 og 3 der skal
finde tilsvarende anvendelse på beskyttelsen af udøvende kunstnere og
fremstillere af lydoptagelser. Henvisningerne til §§ 16 og 17 ændres som
en konsekvens af forslagene til ændringer i disse paragraffer.
Den nye affattelse af § 16, hvorefter den tidligere
ABM-bekendtgørelse ophæves og indholdet skrives ind i selve loven, bør også
gælde i forhold til udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser.
Ændringen af § 17, stk. 2, hvorefter § 17, stk. 1,
ikke finder anvendelse på nogen lydoptagelser af litterære værker, bør også
som
hidtil gælde i forhold til udøvende kunstnere og fremstillere af
lydoptagelser.
Forslaget til § 17, stk. 3, om lydbøger finder i lighed med
gældende
ret ikke anvendelse på §§ 65 og 66. Det betyder, at hvis fx Danmarks
Blindebibliotek ønsker at distribuere en lydbog, gælder tvangslicensen ikke i
forhold til den udøvende kunstner eller for fremstilleren af lydoptagelsen.
Til nr. 16 (§ 65, stk. 4, og § 70, stk. 3)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 65, stk. 4, og § 70, stk. 3,
skal ændres som konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap.
2
Til nr. 17 (§ 66, stk. 2, og § 75 d, stk. 1)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 66, stk. 2, og § 75 d,
stk. 1, skal ændres som konsekvens af lovforslagets ændringer i
ophavsretslovens kap. 2.
Til nr. 18 (§ 67, stk. 2)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 67, stk. 2, skal ændres som
konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.
Til nr. 19 (§ 67, stk. 2)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningen i § 67, stk. 2 til § 33, skal
ændres som konsekvens af, at ophavsretslovens § 33 foreslås ophævet.
Til nr. 20 (§ 69, stk. 3)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 69, stk. 3, skal ændres som
konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.
Til nr. 21 (§ 70, stk. 3)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 70, stk. 3, skal ændres som
konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.
Til nr. 22 (§ 71, stk. 5)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 71, stk. 5, skal ændres som
konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.
Til nr. 23 (§ 75 d, stk. 1)
Forslaget er af teknisk karakter.
Henvisningerne i § 75 d, stk. 1, fastlægger,
hvilke bestemmelser i ophavsretslovens kap. 1, 2 og 3 der skal være omfattet
af
nævnsproceduren, i tilfælde af at den berettigede i henhold til en af
undtagelserne som følge af en kopispærringer eller lignende ikke har mulighed
for at drage fordel af den pågældende undtagelsesbestemmelse. Henvisningerne
til §§ 16, 17 og 33 ændres som konsekvens af forslagene til ændring af
§§ 16
og 17 samt forslaget om ophævelse af § 33. Den ændrede henvisning til
§ 16
indebærer bl.a., at pligtafleveringsinstitutionerne kan gøre brug af
nævnsproceduren, såfremt det på grund af kopispærringer og lignende ikke er
muligt at foretage den fornødne kopiering.
Til nr. 24 (§ 88)
Forslaget er af teknisk karakter.
De administrative forskrifter om udvidelse af
ophavsretslovens anvendelsesområde til andre lande, der har tiltrådt de samme
internationale konventioner som Danmark, er hidtil blevet givet i form af
kgl.
anordning (den gældende er anordning nr. 1213 af 17. december 2002 som ændret
ved anordning nr. 159 af 17. marts 2004). Det er efter Kulturministeriets
opfattelse tilstrækkeligt og mere hensigtsmæssigt, at disse forskrifter
fremover bliver givet i form af en sædvanlig bekendtgørelse. Det foreslås
derfor at ophæve kravet i § 88 om udstedelse af en kgl. anordning,
således
at kulturministeren i stedet kan udstede en bekendtgørelse om anvendelsen af
ophavsretsloven i forhold til andre lande.
Der henvises til den foreslåede overgangsbestemmelse i
lovforslagets § 2, stk. 2.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft den 1. juli
2005, dvs. samtidig med forslaget til pligtafleveringslov.
Til stk. 2
Bestemmelsen præciserer, at den gældende anordning om
anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande forbliver i kraft,
indtil kulturministeren udsteder en bekendtgørelse i medfør af den nye
affattelse af lovens § 88. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
24.
Til stk. 3
Forslaget til § 2, stk. 3, indeholder en
præcisering af, at den såkaldte ABM-bekendtgørelse (bekendtgørelse om
arkivers,
bibliotekers og museers adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og
kunstneriske værker m.v.) bortfalder, i og med at hjemlen til at udstede
bekendtgørelsen foreslås afskaffet. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 3, og pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Da dette lovforslag kan siges at have konsekvenser på
områder, der er dækket af hjemmestyreordningerne på Færøerne og i Grønland,
bør
en ikrafttræden for Færøerne og Grønland først ske efter forhandlinger med
det
færøske landsstyre og det grønlandske hjemmestyre.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af
30. juni 2004, foretages følgende ændringer:
§ 10.
Beskyttelse efter lov om mønstre
udelukker ikke ophavsret.
1.
I
§ 10, stk. 1,
ændres »lov om mønstre«
til: »designloven«.
Stk. 2.
Halvlederprodukters udformning
(topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter
reglerne
i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
§ 11.
Bestemmelserne i dette kapitel
gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over,
hvad der følger af § 29.
Stk. 2.
Når et værk anvendes i henhold
til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den
tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i
overensstemmelse
med, hvad god skik kræver.
Stk. 3.
Når et værk anvendes i henhold
til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag
af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en
omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1.
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.
:
»Bestemmelsen i
1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af
§ 16, stk. 5.«
3.
§ 16
ophæves, og i stedet indsættes:
»Arkiver, biblioteker og museer
§ 16.
Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte
vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres
virksomhed, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sker
eksemplarfremstillingen i form
af lyd- og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke
uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige
for almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.
§ 16.
Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt
eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer,
der er godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af
værker til brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i
stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke
for edb-programmer i digital form, bortset fra computerspil.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., må offentlige biblioteker og andre
biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, på
bestilling
gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af
bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er
gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens
efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i
radio eller fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde,
at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt,
jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Stk. 2.
Institutionerne må fremstille eksemplarer i
sikkerheds- og beskyttelsesøjemed.
Stk. 3.
Såfremt et eksemplar i en institutions
samling er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de
manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos
udgiveren.
Stk. 4.
Biblioteker
må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i
bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller
hos udgiveren.
Stk. 5.
Ophavsretten er ikke til hinder for
fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i
pligtafleveringsloven.
Stk. 6.
Eksemplarer,
der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af
pligtafleveringsloven, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige
tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i
1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer
fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser.
Stk. 7.
Retten til videre udnyttelse af de
eksemplarer, der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i
øvrigt gældende regler.
§ 16 a.
Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige
for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til
personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.
Stk. 2.
Eksemplarer,
der er fremstillet eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må
uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige
Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer
ad gangen.
Stk. 3.
De i stk. 2 nævnte institutioner må
overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i
radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske
kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i
almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
§ 16 b.
Offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis
finansieres
af det offentlige, kan på bestilling i digital form gengive artikler fra
aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne
litterære værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning
til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller
fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at
almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf.
§ 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.«
4.
Overskriften
til
§ 17
affattes således:
Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede
»Syns-
og hørehandicappede«
§ 17.
Det er tilladt at gengive og
sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte
eksemplarer
er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller
eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.
5.
§ 17, stk. 2-4,
ophæves, og i
stedet indsættes:
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1
finder ikke anvendelse på en gengivelse, som udelukkende består af
lydoptagelser , samt ved spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til
almenheden.
»Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker
eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.
Stk. 3.
Erhververen af et eksemplar af
værker, som af andre er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må
fremstille sådanne eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar,
herunder sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen kan
udnytte eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må ikke
udnyttes på anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det
erhvervede
eksemplar gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån
og udlejning af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller
kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.
Stk. 3.
Lydoptagelser
af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- og
læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav
på vederlag.«
Stk. 4.
Af udgivne litterære værker må
der, når det ikke sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles
eksemplarer
med henblik på udlån til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og
andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger. Ophavsmanden har
krav på vederlag.
Stk. 5.
Statslige eller kommunale institutioner
og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for
syns-
og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af
værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes
inden
for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 21.
Et udgivet værk, som ikke er et
sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt
1)
ved lejligheder,
hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen
ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke
finder sted i erhvervsøjemed, og
2)
når fremførelsen
sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1,
nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for
fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3.
Offentliggjorte værker kan gøres
tilgængelige for enkeltpersoner på offentlige biblioteker til personligt
gennemsyn
eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.
6.
§ 21, stk. 3,
ophæves.
7.
§ 24, stk. 1,
affattes således:
§ 24.
Kunstværker, der indgår i en
samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger
over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.
»Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller
udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker
må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form
af overføring til almenheden.«
Stk. 2.
Kunstværker må afbildes, når
de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller
vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er
hovedmotivet
og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3.
Bygninger må frit afbildes.
§ 27.
Når eksemplarer af værker beskyttet
efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol i
forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at
andre
forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift
eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det
samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende
forvaltningsmyndighed
eller domstol.
Stk. 2.
Ophavsretten er ikke til
hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en
institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed,
gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens
bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles
kopier af private arkivalier.
8.
I
§ 27, stk. 2,
udgår »afskrifter
eller fremstilles«.
Stk. 3.
Retten til videre udnyttelse
af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang,
eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i
øvrigt gældende regler.
§ 30.
Danmarks Radio, TV 2 samt
Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og
Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende
udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.
9.
I
§ 30, stk. 1,
ændres »Danmarks
Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn
(Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa)« til: »DR, TV
2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder«.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan over for
radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan
fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende
anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og
fjernsynsforetagender.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har
overdraget et eller flere eksemplarer til andre.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1, 1.
pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit,
medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende
foretages udsendelse over et jordsendenet.
§ 30 a.
Offentliggjorte værker, der
indgår i Danmarks Radios eller TV 2’s egne produktioner, kan af de
nævnte
radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og stilles til rådighed på en
sådan
måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og
tidspunkt,
jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, såfremt betingelserne for
aftalelicens
efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i
produktioner,
som har været udsendt før den 1. januar 1998.
10.
I
§ 30 a, stk. 1,
ændres »Danmarks
Radios og TV 2’s« til: »DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de
regionale TV
2-virksomheders«.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan over for
radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets gengivelse i
henhold til stk. 1.
§ 33.
Værker, som udsendes i radio
eller fjernsyn, må optages på bånd, film eller anden indretning, der kan
gengive dem, og opbevares i Statens Mediesamling, såfremt udsendelsen er af
dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må fremstille enkelte eksemplarer af
udsendelserne
i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til
videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.
11.
§ 33
ophæves.
Stk. 2.
Kulturministeren kan
fastsætte, at bestemmelsen i stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på
andre offentlige arkiver.
§ 47.
Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 4, § 18,
stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat nævn,
Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
nævnets virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af
omkostningerne ved virksomheden.
12.
I
§ 47, stk. 1
og
2
, og
§ 49, stk. 1
, ændres »17, stk. 4« til: »17,
stk. 3«.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17,
stk. 4, § 18, stk. 1, og § 68.
Stk. 3.
Såfremt brugeren af et værk i
henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes
aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås,
at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens
samtykke, indtil betaling er sket.
§ 49.
Vederlagskrav i henhold til
§ 17, stk. 4, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3
år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted.
Stk. 2.
Såfremt vederlagskravet gøres
gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for
ophavsmandens
krav mod organisationen.
Stk. 3.
Forældelsen afbrydes ved
skriftligt påkrav.
§ 48.
Nægter en organisation, som er
godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller
fjernsynsforetagende
uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som
udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg eller
trådløst, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan
Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og
fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter
1. pkt. har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.
13.
I
§ 48, stk. 2
og
3
, ændres »17, stk. 5« til: »17,
stk. 4«.
Stk. 2.
Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende
efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13,
stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der
ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan
Ophavsretslicensnævnet
på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte
nærmere vilkår herfor.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2
finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en
aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2.
led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i § 49 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 50.
Aftalelicens efter §§ 13
og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 23,
stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har
indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som
omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre
værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke
repræsenteres af organisationen.
14.
I
§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1,
og
§ 52, stk. 1
, ændres
»§§ 13 og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5« til:
»§§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 4«.
Stk. 2.
Aftalelicensen giver kun brugeren
ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og
på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i
stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3.
Rettighedshaverorganisationer,
som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af
kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver
værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere
angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere
organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.
§ 51.
For værksudnyttelse i henhold
til §§ 13 og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5,
§ 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 skal de regler, som
organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de
af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse
over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2.
Ikke-repræsenterede ophavsmænd
kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår
af aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen
af det individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47,
stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.
Stk. 3.
Vederlagskrav, som de i henhold
til § 50, stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i
forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig
over for brugerne.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 49
finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1
og 2 nævnte bestemmelser.
§ 52.
Hvis forhandlinger om indgåelse
af aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 16,
stk. 2, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, og § 30 a
ikke fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2.
Krav om mægling rettes til
kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt
forhandlingerne
eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes
at ville føre til noget resultat.
Stk. 3.
Mæglingen foretages af en forligsmand,
der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på
parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at
lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af
voldgiftsmænd.
Stk. 4.
Forligsmanden kan fremsætte
forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges
parternes
kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden
fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens
udfald.
Stk. 5.
Forligsmanden kan bestemme, at
aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil
udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to
uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag
eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har
meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag.
Stk. 6.
Den, der er eller har været forligsmand,
må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som
forligsmand.
Stk. 7.
Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
§ 65.
En udøvende kunstners fremførelse
af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
15.
I
§ 65, stk. 4,
og
§ 66, stk. 2
, ændres
»§§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1-3 og 5«
til: »§§ 13, 15, 16 og
16 a,
§ 17, stk. 1, 2 og 4«.
1)
optages på bånd,
film eller anden indretning, der kan gengive den, eller
2)
gøres tilgængelig
for almenheden.
Stk. 2.
Er fremførelsen optaget som
anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en
fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer
beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den
første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket
tidspunkt der er det første.
Stk. 3.
En aftale mellem en udøvende
kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film
indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at
have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, §§ 3, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2,
nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13
og 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18,
stk. 1
og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31,
33-35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende
kunstneres fremførelser og optagelser heraf.
§ 66.
Lydoptagelser må ikke uden
fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden,
før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted.
Hvis en lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog,
indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse
fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde
offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen
dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor
offentliggørelsen
fandt sted.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og
stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 33, 34, 39-47 og 49-52 finder
tilsvarende
anvendelse på
lydoptagelser
.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 må
lydoptagelser
, som udsendes trådløst
i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til
almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig
med, at udsendelsen finder sted.
§ 70.
Den, som fremstiller et fotografisk
billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
16.
I
§ 65, stk. 4,
og
§ 70, stk. 3
, ændres »33-35«
til: »34, 35«.
Stk. 2.
Retten til et fotografisk
billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet
blev fremstillet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1,
stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3
og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20,
21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 33-35,
39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.
Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne
også gøres gældende.
Fremstillere af lydoptagelser
17.
I
§ 66, stk. 2,
og
§ 75 d, stk. 1
, udgår »,
33«.
§ 75 d.
Ophavsretslicensnævnet, jf.
§ 47, stk. 1, kan på begæring pålægge en rettighedshaver, som har
gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske
foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er
nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i § 15,
§ 16, stk. 1, § 17, stk. 1-4, § 18, stk. 1 og
2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28,
31, 33 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra
nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c,
stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne
i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig
adgang til værket eller frembringelsen m.v.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder kun anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige
foranstaltninger,
herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at brugeren uanset
anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger kan drage fordel af de i
stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på værker og andre frembringelser m.v., der på
kontraktmæssige
vilkår stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde, at almenheden
har adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2,
stk. 4, nr. 1, 2. led.
§ 67.
Billedoptagelser må ikke uden
fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden,
før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted.
Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum,
varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år,
hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter
hvilket tidspunkt der er det første.
18.
I
§ 67, stk. 2,
ændres »§§ 13 og
15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, 3 og 5« til: »§§ 13,
15, 16 og
16 a,
§ 17, stk. 1 og 4«, og »§ 21, stk. 3,« udgår.
19.
I
§ 67, stk. 2,
ændres »31-34« til:
»31, 32, 34«.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og
stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og
2, § 21, stk. 3, og §§ 22, 25, 27, 28, 30 a, 31-34, 47 og
49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn,
videreudsendes
over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når
dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
§ 69.
En radio- eller fjernsynsudsendelse
må ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre
eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden
samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning,
der kan gengive den.
20.
I
§ 69, stk. 3,
ændres »§ 15,
§ 17, stk. 1-3« til: »§§ 15-
16 a, § 17, stk. 1 og 2«.
Stk. 2.
Er en udsendelse
affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke uden
foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden før
50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og
stk. 5, 1. pkt., § 15, § 17, stk. 1-3, § 19,
stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og 3, og
§§ 28 og 31-33 finder tilsvarende anvendelse på radio- og
fjernsynsudsendelser.
21.
I
§ 70, stk. 3,
ændres »13-16,
§ 17, stk. 1, 3 og 5« til: »13-16 b, § 17, stk. 1 og 4«.
§ 71.
Den, som fremstiller et katalog,
en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er
sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har
eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig
del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det
tilgængeligt for almenheden.
22.
I
§ 71, stk. 5,
ændres »30-35« til:
»30-32, 34 og 35«.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller
tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et
katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange
og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger,
der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som
skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.
Stk. 3.
Er arbejder af den i
stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden
beskyttelse,
kan denne også gøres gældende.
Stk. 4.
Beskyttelsen efter stk. 1
varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev
fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for
almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er
forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt
for almenheden.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt.,
§§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2
,
§§ 20
-
22, 25
,
27, 28, 30-35
,
§ 36, stk. 2 og 3,
§ 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger,
tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Aftalevilkår, der udvider fremstillerens
ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.
23.
I
§ 75 d, stk. 1,
ændres »§ 15,
§ 16, stk. 1, § 17, stk. 1-4« til: »§§ 15 og 16,
§ 17, stk. 1-3«.
§ 88.
Under forudsætning af gensidighed
kan ved kgl. anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold
til andre lande.
24.
§ 88
affattes således:
»§ 88.
Kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser
under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande.
Stk. 2.
Endvidere kan loven ved kgl.
anordning gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige
organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har
ret til at udgive.
Stk. 2.
Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven
gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige
organisationer,
samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at
udgive.«
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Anordning
nr. 1213 af 17. december 2002 som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts
2004 forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i
medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 24.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 2
Kulturministeriets
bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997
Bekendtgørelse
om arkivers, bibliotekers og museers
adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og kunstneriske værker m.v.
I medfør af § 16 i lov om ophavsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997, fastsættes:
§ 1.
Følgende
arkiver, biblioteker og museer (i det følgende »institutionerne«) har ret til
uden rettighedshaverens samtykke at fremstille eksemplarer af beskyttede
værker, lyd- og billedoptagelser, fotografiske billeder og kataloger m.v. til
brug i deres virksomhed i overensstemmelse med de nedenfor angivne regler:
1)
Statslige og
kommunale arkiver.
2)
Offentlige
biblioteker samt andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det
offentlige.
3)
Statslige museer samt
museer, der er godkendt efter museumsloven.
4)
Andre arkiver,
biblioteker og museer, som det efter kulturministerens bestemmelse i hvert
enkelt
tilfælde skønnes forsvarligt og rimeligt at sidestille med de ovennævnte.
Eksemplarfremstilling i bevaringsøjemed
§ 2.
Det
er tilladt at fremstille arkiveksemplarer af materiale i institutionernes
samlinger i det omfang bevarings- og sikkerhedshensyn betinger det, herunder
også af materiale, der er fremstillet efter denne bekendtgørelses
§§ 3-5.
Komplettering af defekte værker
§ 3.
Såfremt
et eksemplar af et værk eller samleværk er ufuldstændigt, må institutionerne
fremstille eksemplarer af de manglende dele, for så vidt de manglende dele
har
et ringe omfang i forhold til værket, og en genanskaffelse af værket ikke er
mulig i almindelig handel, hos udgiveren eller forlæggeren.
Forøgelse af samlingerne ved eksemplarfremstilling
§ 4.
De
videnskabelige og faglige biblioteker, der fungerer som universitetsbibliotek
eller hovedbibliotek for et vist fagområde, kan fremstille eksemplarer af
udgivne
værker, lyd- og billedoptagelser, fotografiske billeder og kataloger m.v.,
som
bør forefindes tilgængelige i bibliotekets samlinger, men ikke kan erhverves
i
almindelig handel, hos udgiveren eller forlæggeren. Der må kun fremstilles ét
eksemplar af hvert værk m.v.
§ 5.
Det
er tilladt at fremstille eksemplarer af de i § 1 nævnte værker m.v. i
overensstemmelse med § 2, stk. 3, i lov nr. 423 af 10. juni 1997 om
pligtaflevering af udgivne værker.
Eksemplarfremstilling til forskningsformål m.v.
§ 6.
Det
er tilladt at fremstille enkelte eksemplarer af materiale i institutionernes
samlinger:
1)
Til brug ved
forskning.
2)
Med henblik på
udlevering af eksemplarer til andre brugere, når der er tale om enkelte
artikler i samleværker, aviser og tidsskrifter samt kortere afsnit af bøger
og
andre udgivne skrifter.
3)
Med henblik på udlån
af eksemplarer, som det på grund af materialets særlige værdi, sjældenhed
eller
ringe holdbarhed ikke af institutionerne skønnes forsvarligt at udlåne.
Stk. 2.
Der må kun
stilles 1 eksemplar til rådighed for den enkelte bruger.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 og
2 må der kun fremstilles eksemplarer af ikke-offentliggjorte værker m.v., der
er overdraget institutionen ved aftale eller testamente, såfremt ikke andet
er
bestemt eller må anses forudsat.
§ 7.
Eksemplarer, der er fremstillet efter denne bekendtgørelse, må kun anvendes
af
enkeltpersoner til personligt gennemsyn eller studium, herunder gennemsyn og
studium ved hjælp af skærmgengivelse og afspilning, inden for den
institution,
hvor eksemplarfremstillingen har fundet sted. Det er dog tilladt i papirform
at
udlevere eksemplarer til enkeltpersoner i overensstemmelse med § 6.
§ 8.
Adgangen
til eksemplarfremstilling efter denne bekendtgørelse omfatter ikke
edb-programmer i maskinlæsbar form.
Stk. 2.
Denne
bekendtgørelse gør ingen indskrænkninger i adgangen til eksemplarfremstilling
efter
ophavsretslovens bestemmelser i øvrigt, herunder i institutionernes brugeres
adgang til at fremstille eller lade fremstille eksemplarer til privat brug
efter lovens § 12.
Retshåndhævelse
§ 9.
Overtrædelse
af bestemmelserne i denne bekendtgørelse vil kunne indebære en overtrædelse
af
ophavsretslovens § 2, der vil kunne medføre straf, erstatning og
godtgørelse efter bestemmelserne i lovens kapitel 7. Kulturministeren kan i
sådanne tilfælde fratage det for overtrædelsen ansvarlige arkiv, bibliotek
eller museum retten til fremstilling af eksemplarer efter denne
bekendtgørelse.
Ikrafttræden m.v.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1997.
Stk. 2.
Anordning
nr. 272 af 21. juli 1962 om arkivers, bibliotekers og museers adgang til at
fremstille
eksemplarer af litterære og kunstneriske værker m.v. ved fotokopiering
ophæves.
Kulturministeriet, den 28. november 1997
EBBE LUNDGAARD
/ J. Nørup-Nielsen
Bilag 3
Høringsinstanser
Adjunkt Hanne Kirk
Deichmann, Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de
tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Antipiratgruppen,
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arkitektforbundet,
Beskæftigelsesministeriet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen,
Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Boligselskabernes
Landsforening,
Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Brancheorganisationen
Forbrugerelektronik, Business Software Alliance, Canal Digital, Copy-Dan,
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks
Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks
Idræts-Forbund, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks
Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter,
Dansk
Blindesamfund, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening,
Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Handel og
Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk
Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening,
Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk
Magasinpresses
Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblioteksforening,
Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk
Skuespillerforbund,
Dansk Solist-Forbund, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres
Fagforening,
Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske
Filminstruktører, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat-
og
Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Mediers Forum, Danske
Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære
Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Tegneserieskabere,
Danske
Uafhængige Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, De Samvirkende
Invalideorganisationer,
Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Den Kristne
Producent
Komite, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi , Det Danske
Filminstitut,
Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark,
Direktoratet
for Kriminalforsorgen, DK Hostmaster A/S, DK 4, Docent Thomas Riis,
Domstolsstyrelsen, DR, Døvefilm Video, FDIM (Foreningen af Danske
Internetmedier), Film- og TV-arbejderforeningen, FILMRET, Finansministeriet,
Finansrådet, Fonden for Aktive Blinde, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Antenneanlæg, Foreningen af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder, Foreningen
af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen
af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Foreningen af
Danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af Danske Sceneinstruktører,
Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio
og
TV-stationer, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen
Danske
Designere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forskningsbibliotekernes
Chefkollegium, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for
Autorer, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, HK, HORESTA, HTS-I,
Håndværksrådet, IFPI Danmark, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
IT-Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KODA,
Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrence
Rådet, Kræftens Bekæmpelse, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer
–
KUR, Kunsthandlerforeningen, Kunstrådet, Københavns Kommune, Landsforeningen
til bevaring af fotografier og film, Landsorganisationen i Danmark, Lektor
Morten Rosenmeier, Lægemiddel Industri foreningen, Miljøministeriet,
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Multi Medie Foreningen, Nordisk Copyright
Bureau, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet,
Ordblinde/Dysleksiforeningen,
Patent- og Varemærkestyrelsen, Phonofile, Praktiserende Arkitekters Råd,
Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen,
Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA, Radio 2,
Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Samrådet for
Ophavsret, Skatteministeriet, SKY Radio, SMID (Sammenslutningen af
Medieforskere
I Danmark), Socialministeriet, Solistforeningen af 1921, Speaker- og
Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst,
Statsbiblioteket, Statsministeriet, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet,
Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Teknologirådet, Trafikministeriet, TV
2/DANMARK, TV 3, TvDanmark, UBOD, UBVA, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, Viasat, Videnskabsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. november 2004) - L 78 Retsinformation · 4. november 2004
- Om et zoologisk anlæg er omfattet af fritagelsen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 7 Landsskatteretten · 7. maj 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.) Retsinformation · 7. december 2004
- Forfatter - Bibliotekspenge ikke momspligtige – royalties momsfritaget SKM-databasen · 27. januar 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om ophavsret (Visse tilladte anvendelser af forældreløse værker og ændring af aftalelicensbestemmelsen vedrørende kabelviderespredning) Retsinformation · 30. januar 2014
- Moms - Royaltyaftale - vederlag ikke momsfritaget SKM-databasen · 27. maj 2025