Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ophavsretsloven (Arkiver, biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.)

2004/1 LSF 78Lovforslag som fremsatKulturministeriet4. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. november 2004 af

kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov

om ændring af ophavsretsloven

(Arkiver,

biblioteker og museer samt syns- og læsehandicappede m.v.)

§ 1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af

30. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 10, stk. 1,

ændres »lov om mønstre«

til: »designloven«.

2.

I

§ 11, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.

:

»Bestemmelsen i 1.

pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af

§ 16,

stk. 5.«

3.

§ 16

ophæves, og i stedet indsættes:

»Arkiver, biblioteker og museer

Læs alt

§ 16.

Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt

eller

delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er

godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af værker til

brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i

stk. 2-6,

såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke for

edb-programmer i digital form, bortset fra computerspil.

Stk. 2.

Institutionerne må fremstille eksemplarer i

sikkerheds- og beskyttelsesøjemed.

Stk. 3.

Såfremt et eksemplar i en institutions samling

er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de manglende

dele,

medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.

Stk. 4.

Biblioteker

må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i

bibliotekets

samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos

udgiveren.

Stk. 5.

Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling

af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven.

Stk. 6.

Eksemplarer,

der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af

pligtafleveringsloven, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige

tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i

1.

og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer

fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser.

Stk. 7.

Retten til videre udnyttelse af de eksemplarer,

der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i øvrigt

gældende

regler.

§ 16 a.

Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige

for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til

personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.

Stk. 2.

Eksemplarer,

der er fremstillet eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må

uanset

bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek,

Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer ad gangen.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte institutioner må

overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i

radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske

kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i

almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

§ 16 b.

Offentlige biblioteker og andre

biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, kan på

bestilling i digital form gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og

samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne litterære værker samt

illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt

betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1.

pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller

tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang

til

dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr.

1, 2. led.«

4.

Overskriften

til

§ 17

affattes således:

»Syns-

og hørehandicappede«

5.

§ 17, stk. 2-4,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker

eller

på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.

Stk. 3.

Lydoptagelser

af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- og

læsehandicappede,

når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

6.

§ 21, stk. 3,

ophæves.

7.

§ 24, stk. 1,

affattes således:

»Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller

udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker

må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form

af overføring til almenheden.«

8.

I

§ 27, stk. 2,

udgår »afskrifter eller

fremstilles«.

9.

I

§ 30, stk. 1,

ændres »Danmarks Radio,

TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp

Føroya)

og Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa)« til: »DR, TV 2/DANMARK A/S og

de

regionale TV 2-virksomheder«.

10.

I

§ 30 a, stk. 1,

ændres »Danmarks

Radios og TV 2’s« til: »DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de

regionale TV

2-virksomheders«.

11.

§ 33

ophæves.

12.

I

§ 47, stk. 1

og

2

, og

§ 49, stk. 1

,

ændres »17, stk. 4« til: »17, stk. 3«.

13.

I

§ 48, stk. 2

og

3

, ændres »17, stk. 5« til: »17, stk. 4«.

14.

I

§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1,

og

§ 52, stk. 1

, ændres »§§ 13

og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5« til: »§§ 13, 14

og

16 b, § 17, stk. 4«.

15.

I

§ 65, stk. 4,

og

§ 66, stk. 2

, ændres »§§ 13 og 15, § 16, stk. 1,

§ 17, stk. 1-3 og 5« til: »§§ 13, 15, 16 og

16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4«.

16.

I

§ 65, stk. 4,

og

§ 70, stk. 3

, ændres »33-35« til: »34, 35«.

17.

I

§ 66, stk. 2,

og

§ 75 d, stk. 1

, udgår », 33«.

18.

I

§ 67, stk. 2,

ændres »§§ 13 og

15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, 3 og 5« til: »§§ 13,

15, 16 og

16 a, § 17,

stk. 1 og 4«, og »§ 21, stk. 3,« udgår.

19.

I

§ 67, stk. 2,

ændres »31-34« til: »31,

32, 34«.

20.

I

§ 69, stk. 3,

ændres »§ 15, § 17,

stk. 1-3« til: »§§ 15-

16 a,

§ 17, stk. 1 og 2«.

21.

I

§ 70, stk. 3,

ændres »13-16, § 17,

stk. 1, 3 og 5« til: »13-16 b, § 17, stk. 1 og 4«.

22.

I

§ 71, stk. 5,

ændres »30-35« til: »30-32,

34 og 35«.

23.

I

§ 75 d, stk. 1,

ændres »§ 15, § 16,

stk. 1, § 17, stk. 1-4« til: »§§ 15 og 16, § 17,

stk. 1-3«.

24.

§ 88

affattes således:

»§ 88.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser

under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande.

Stk. 2.

Endvidere

kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven gøres

anvendelig

på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på

ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive.«

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Anordning

nr. 1213 af 17. december 2002 som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts

2004 forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i

medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1,

nr.

24.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende ophavsretslov er fra 1995. Loven er senest

blevet ændret ved lov nr. 997 af 9. december 2003 (FT 2003-04, s. 554, 2193,

2566, A

s. 469, 506 og B s. 52) og

lov nr. 352 af 19. maj 2004 (FT 2003-04, s. 1724, 9919,

10200, A

s. 1761 og 1861 og B s.

1424). Ved lovændringen i december 2003 revideredes vederlagsordningen for

kopiering til privat brug – den såkaldte blankbåndsordning. Endvidere

gennemførtes et forbud mod fremstilling af digitale kopier på grundlag af

eksemplarer af værker, man har lånt eller lejet, ligesom lovændringen

begrænsede mulighederne for at benytte fremmed medhjælp, der medvirker i

erhvervsøjemed, ved fremstilling af kopier af litterære værker. Ved

lovændringen i maj 2004 forhøjedes strafferammen for grove

ophavsretskrænkelser.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt

fremsatte forslag til en ny pligtafleveringslov. Hovedformålet med nærværende

lovforslag er dels at præcisere, at ophavsretten ikke er til hinder for

indsamling og bevaring af materiale, der omfattes af pligtafleveringsloven,

dels at forenkle reglerne om arkivers, bibliotekers og museers adgang til

kopiering m.v. Et andet hovedformål er at revidere reglerne om syns- og

læsehandicappedes

adgang til lydbøger. Endelig foreslås en ændring af reglerne om

tilgængeliggørelse af værker for enkeltpersoner på biblioteker til personligt

gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr, ligesom der

hjemles en udvidet adgang for kunstmuseer m.v. til at gengive kunstværker.

En oversigt over de bestemmelser i den gældende lov, som

berøres af lovforslaget, følger som

bilag

1.

2. Arkiver, biblioteker og museer

2.1. Indledning

Offentlige arkiver, biblioteker og museer (de såkaldte

ABM-institutioner) indeholder væsentlige kulturelle og samfundsmæssige

informationer, som ville gå tabt for eftertiden, hvis ikke institutionerne

fik

mulighed for at fremstille kopier i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed. Dette

er

kernen i den ophavsretlige regulering af ABM-området.

På foranledning af Folketingets Kulturudvalg iværksatte

kulturministeren i 2002 et udredningsarbejde om bevaring af kulturarven.

Arbejdet mundede i 2003 ud i rapporten

Udredning

om bevaring af kulturarven

, som indeholder en række forslag til nye

initiativer, der har til formål at bidrage til en bedre og mere tidssvarende

bevaring af den fysiske og elektroniske kulturarv.

På baggrund af anbefalingerne i rapporten fremsætter

kulturministeren samtidig med nærværende lovforslag et forslag til en ny

pligtafleveringslov, der bl.a. åbner mulighed for, at

pligtafleveringsinstitutionerne

kan foretage høstning af materiale på internettet. Desuden bliver film samt

radio- og fjernsynsudsendelser nu omfattet af pligtafleveringsloven.

De nye pligtafleveringsregler foranlediger visse ændringer

i ophavsretsloven og giver samtidig anledning til en mere generel revision af

det ophavsretlige regelsæt vedrørende arkiver, biblioteker og museer.

2.2. Pligtaflevering

2.2.1. Gældende ret

Efter ophavsretslovens § 16, stk. 1, kan

kulturministeren fastsætte regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer

på

nærmere fastsatte vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af værker til

brug

i deres virksomhed, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Det følger

samtidig

af § 16, stk. 1, 2. pkt., at de fremstillede eksemplarer ikke må

udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige uden for arkivet, biblioteket

eller museet, hvis det drejer sig om lyd- og billedoptagelser eller

eksemplarer

i digital form.

Med hjemmel i § 16, stk. 1, har kulturministeren

udstedt bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 om arkivers, bibliotekers

og museers adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og kunstneriske

værker m.v. (i det følgende »ABM-bekendtgørelsen«). ABM-bekendtgørelsen er

optaget som bilag 2 i lovforslaget.

I henhold til ABM-bekendtgørelsens § 5 er det tilladt

at fremstille eksemplarer af værker m.v. i overensstemmelse med § 2,

stk. 3,

i den gældende pligtafleveringslov.

Radio- og tv-udsendelser er ikke omfattet af den gældende

pligtafleveringslov. Ophavsretslovens § 33 indeholder imidlertid en

hjemmel til, at værker, som udsendes i radio og tv, kan optages på bånd, film

eller anden indretning, der kan gengive dem, og opbevares i Statens

Mediesamling, såfremt udsendelserne er af dokumentarisk værdi. Begrebet

dokumentarisk værdi indebærer, at udsendelser af biograffilm,

musik-cd’er og

andet stof, der eksisterer uafhængigt af radio- eller tv-mediet, og som

eventuelt har været genstand for en selvstændig udgivelse, principielt ikke

omfattes af § 33. Opbevaringen foregår ved, at radio- og tv-foretagender

sender kopier af deres udsendelser til Statens Mediesamling.

2.2.2. Baggrund for forslaget

I

Udredning om

bevaring af kulturarven

er det anført, at den gældende ophavsretslov og

ABM-bekendtgørelse ikke giver hjemmel til at indsamle materiale fra fx

internettet. Udvalget foreslår, at pligtafleveringsloven udvides til også at

omfatte indsamling af materiale fra internettet, og som følge heraf finder

udvalget, at der også er behov for at ændre ophavsretsloven for at skabe

hjemmel

til at foretage den fornødne eksemplarfremstilling.

Udvalget anbefaler endvidere, at pligtafleveringsloven også

kommer til at omfatte film samt radio- og tv-udsendelser.

2.2.3. Kulturministeriets overvejelser

Som følge af de foreslåede ændringer i

pligtafleveringsloven kan Kulturministeriet tilslutte sig udvalgets

anbefaling

om at præcisere, at der uanset den ophavsretlige beskyttelse kan foretages

den

nødvendige kopiering i henhold til reglerne i pligtafleveringsloven. I lighed

med, hvad der gælder for aktindsigt og arkivadgang, jf. ophavsretslovens

§ 27,

bør ophavsretten ikke være til hinder for indsamling og bevaring af materiale

i

medfør af pligtafleveringsloven.

Det fremgår af art. 9 i direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001

om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet (EF-Tidende

2001

L

167, s. 10) (herefter: infosoc-direktivet), at

direktivet ikke berører bestemmelser om pligtaflevering; medlemsstaterne er

således

frit stillet med hensyn til at fastsætte nationale ophavsretsregler om

indsamling og bevaring af materiale som led i en pligtafleveringsordning.

Det foreslås herefter, at det i § 16, stk. 5,

bestemmes, at ophavsretten ikke er til hinder for fremstilling af eksemplarer

af værker i overensstemmelse med pligtafleveringsloven. Om tilgængeliggørelse

af pligtafleveringsmaterialet, se pkt. 2.5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse giver

pligtafleveringsinstitutionerne (navnlig Det Kongelige Bibliotek og

Statsbiblioteket) mulighed for at fremstille eksemplarer med henblik på

indsamling og bevaring af ophavsretligt beskyttet materiale inden for

rammerne

af pligtafleveringsloven. Kulturministeriet har overvejet, om der i

ophavsretlig henseende fortsat bør foretages en sondring mellem radio- og

tv-udsendelser og andet pligtafleveret materiale.

Efter art. 11 bis, stk. 3, i Bernerkonventionen til

værn for litterære og kunstneriske værker kan de kontraherende stater

bestemme,

at radio- og tv-foretagenders såkaldte efemere optagelser kan opbevares i

officielle arkiver på grundlag af deres exceptionelt dokumentariske karakter;

efemere optagelser er optagelser af programmer m.v. med henblik på senere

udsendelse. Det følger desuden af konventionens art. 9, stk. 2, at

medlemsstaterne

generelt kan indføre undtagelser fra eneretten til eksemplarfremstilling,

såfremt betingelserne i den såkaldte tretrinstest iagttages; tretrinstesten

indebærer, at en undtagelse fra eneretten kun må anvendes i visse specielle

tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af et værk og ikke

indebærer en urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser. Art.

9,

stk. 2, blev gennemført senere end art. 11 bis, stk. 3.

Da radio- og tv-udsendelser foreslås omfattet af den nye

pligtafleveringslov, finder ministeriet ikke, at der er grundlag for at

opretholde særlige bestemmelser i ophavsretsloven om kopiering og opbevaring

af

radio- og tv-udsendelser. Pligtafleveringsinstitutionerne bør have mulighed

for

at fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio og tv, på lige fod

med andet ophavsretligt beskyttet materiale. Det forudsættes, at

pligtafleveringsinstitutionen

(Statens Mediesamling på Statsbiblioteket) som hovedregel selv optager

udsendelserne.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslaget til § 16,

stk. 5.

Når ordningen ikke går ud på, at det er radio- og tv-foretagendernes efemere

optagelser, der pligtafleveres, udgør Bernerkonventionens art. 11 bis,

stk. 3,

ikke det konventionsmæssige grundlag for bestemmelsen. I stedet muliggøres

ordningen af den generelle tretrinstest i konventionens art. 9, stk. 2,

som ikke indeholder noget krav om, at udsendelserne skal være af

dokumentarisk

værdi; kopiering af radio- og tv-udsendelser som led i

pligtafleveringsordningens

indsamling og bevaring af materiale for eftertiden kan ikke antages at skade

rettighedshavernes økonomiske interesser på en sådan måde, at det skulle

stride

mod tretrinstesten, heller ikke når det drejer sig om udsendelser uden

dokumentarisk værdi.

På denne baggrund foreslås det at ophæve den særlige

bestemmelse i ophavsretslovens § 33 om arkivering af radio- og

tv-udsendelser og i stedet også lade de nye generelle bestemmelser i

§ 16

om pligtaflevering finde anvendelse på radio- og tv-udsendelser. Det

hidtidige

krav i § 33 om, at udsendelserne skal være af dokumentarisk værdi,

videreføres ikke.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 11.

Efter ophavsretslovens § 75 c, stk. 1, er det

forbudt at omgå effektive tekniske foranstaltninger (fx kopispærringer), der

anvendes til beskyttelse af værker og andre frembringelser. Efter

bestemmelsen

er det heller ikke tilladt at omgå en kopispærring for at fremstille en kopi

på

grundlag af en undtagelse i lovens kap. 2. Derimod følger det af § 75 d,

stk. 1, at Ophavsretslicensnævnet kan pålægge rettighedshaverne at

stille

sådanne midler til rådighed, som er nødvendige for, at en bruger kan drage

fordel af undtagelsen. Kulturministeriet foreslår, at der i § 75 d,

stk. 1,

indføjes en henvisning til hele § 16, herunder stk. 5. Dermed

sikres

det, at pligtafleveringsinstitutionerne kan gøre brug af nævnsproceduren,

såfremt

det på grund af kopispærringer og lignende ikke er muligt at foretage den

fornødne kopiering med henblik på indsamling og bevaring. Denne mulighed er

et

supplement til de bødesanktionerede bestemmelser i

pligtafleveringslovforslaget

om, at den afleveringspligtige efter påkrav skal give adgangskoder m.v., der

er

nødvendige for, at pligtafleveringsinstitutionen kan få adgang til værkerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23.

2.3. Forskeradgang

2.3.1. Gældende ret

Efter ophavsretslovens § 12, stk. 1, må enhver

fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer af offentliggjorte

værker

til sin private brug. En person kan således til brug for sin forskning anmode

fx et bibliotek om at fotokopiere en artikel fra et tidsskrift.

Efter § 12, stk. 2, nr. 5, et det tilladt at

fremstille eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og

databaser, såfremt det sker til personlig brug. Bestemmelsen giver ikke

mulighed for at benytte medhjælp af andre end personer, som tilhører den

pågældendes husstand. Dette udelukker fx et bibliotek fra at fremstille et

eksemplar i digital form på bestilling fra en privatperson, uanset om den

pågældende kan dokumentere en forskningsmæssig interesse.

Det følger endvidere af ABM-bekendtgørelsens § 6, stk. 1,

nr. 1, at ABM-institutionerne frit kan fremstille eksemplarer af materiale i

deres samlinger til brug ved forskning; efter stk. 2 må der kun stilles

ét

eksemplar til rådighed for den enkelte bruger. Er der tale om et eksemplar i

digital form eller en lyd- eller billedoptagelse, må eksemplaret alene

anvendes

til personligt gennemsyn og studium inden for den institution, hvor

eksemplarfremstillingen

har fundet sted, jf. § 7.

Hverken ophavsretsloven eller ABM-bekendtgørelsen giver

mulighed for, at fx et bibliotek frit kan foretage onlinelevering af

eksemplarer i digital form. For i et vist omfang at dække dette behov findes

der en aftalelicens i ophavsretslovens § 16, stk. 2.

For så vidt angår radio- og tv-udsendelser følger det af

ophavsretslovens § 33, at optagelser af de radio- og tv-udsendelser, som

opbevares i Statens Mediesamling, kan distribueres til forskningsformål.

2.3.2. Baggrund for forslaget

I

Udredning om

bevaring af kulturarven

anføres det, at det i dag er muligt at etablere

sikre, lukkede netværk, som kun brugere med definerede rettigheder – fx

forskere – kan få adgang til. Ved hjælp af tekniske foranstaltninger i

form af

kopispærringer m.v. er det muligt at forhindre uautoriseret kopiering. Det

anføres videre, at der efter udvalgets opfattelse ikke er noget til hinder

for,

at forskere vil kunne få onlineadgang til digitalt materiale, som de skal

bruge

til deres forskning og undervisning. Det gælder såvel materiale fra

internettet

som radio- og tv-udsendelser, film og andet digitalt materiale på faste

medier.

Udvalget foreslår på den baggrund, at der åbnes mulighed

for onlineformidling via sikre og lukkede netværk af digitalt materiale til

brug for forskning og forskningsbaseret undervisning. Udvalget forudsætter,

at

der er tale om bevaringsværdigt digitalt materiale, som er omfattet af den

anbefalede udvidelse af pligtafleveringsloven.

2.3.3. Kulturministeriets overvejelser

Kulturministeriet har overvejet, om der er behov for at

lette forskeradgangen til ophavsretligt beskyttet materiale, som befinder sig

på ABM-institutionerne.

Kulturministeriet har i september 2004 afholdt et

høringsmøde, hvor bl.a. spørgsmålet om forskeradgang blev drøftet. Blandt de

indbudte var Biblioteksparaplyen, Biblioteksstyrelsen, Dansk

Forfatterforening,

Danske Dagblades Forening, Den danske Forlæggerforening, Det Kongelige

Bibliotek, DR, Rigsarkivet, Statsbiblioteket, Samrådet for Ophavsret og TV 2

Danmark A/S.

På baggrund af de fremkomne synspunkter kan det

konstateres, at der ikke er behov for en specifik regulering af spørgsmålet

om

udlevering af analoge kopier i form af fotokopier og lignende til forskere,

da

det følger af reglerne om fremmed medhjælp i lovens § 12, at

bibliotekerne

frit kan fremstille og udlevere analoge kopier efter anmodning. Endvidere

synes

der ikke at være behov for, at forskere kan få udleveret fysiske kopier i

digital form fra bibliotekerne. Derimod er der fra bibliotekernes side

fremsat

ønske om at kunne foretage onlinedistribution af navnlig tre typer af

materiale.

Det drejer sig om radio- og fjernsynsudsendelser, filmværker og værker, der

er

offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, det vil navnlig sige

hjemmesider

på internettet. Onlinedistribution af litterære værker er dækket af

aftalelicensen

i den gældende lovs §16, stk. 2 (§16 b i lovforslaget).

I tråd med anbefalingerne i

Udredning om bevaring af kulturarven

finder Kulturministeriet, at

der er behov for at give forskere en ophavsretlig hjemmel til, at de kan få

udvidet adgang til radio- og tv-udsendelser, materiale fra internettet og

film,

som befinder sig i pligtafleveringsinstitutionernes samlinger, herunder i

form

af onlinedistribution. Denne forskningsadgang bør efter ministeriets

opfattelse

være begrænset til materiale omfattet af forslaget til en ny

pligtafleveringslov. I overensstemmelse hermed foreslås det i § 16 a,

stk. 3,

at pligtafleveringsinstitutionerne skal kunne overføre og udlevere kopier af

værker, der er udsendt i radio og tv, filmværker og værker, der er

offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til forskningsformål.

Derimod finder Kulturministeriet ikke anledning til som

foreslået i udredningen at ændre reglerne om brug af værker i

forskningsbaseret

undervisning, da der her findes en velfungerende aftalelicensordning i lovens

§ 13.

Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra a, giver

medlemsstaterne mulighed for at indføre en undtagelse fra eneretten til

eksemplarfremstilling og eneretten til offentlig fremførelse, når det gælder

brug af værker med henblik på bl.a. videnskabelig forskning, i det omfang som

det ikke-kommercielle formål berettiger til.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 16

a, stk. 3).

2.4. Forenkling af de ophavsretlige regler om

arkiver, biblioteker og museer

2.4.1. Gældende ret

ABM-institutionernes kopiering m.v. er reguleret i

ABM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder navnlig regler om, at disse

kulturinstitutioner frit kan fremstille eksemplarer i sikkerheds- og

bevaringsøjemed, til forskningsformål, for at komplettere defekte værker og

for

at forøge samlingerne. ABM-bekendtgørelsen er optaget som

bilag 2

i lovforslaget.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

Kulturministeriet finder, at det ud fra en betragtning om

regelforenkling vil være hensigtsmæssigt at samle alle bestemmelser om

arkivers, bibliotekers og museers adgang til kopiering m.v. i selve

ophavsretsloven. Almindelige brugerhensyn tilsiger, at det direkte af

lovteksten kommer til at fremgå, hvilke regler der gælder for brug af

ophavsretligt beskyttet materiale på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet.

Endvidere er samspillet mellem ABM-bekendtgørelsen og ophavsretsloven i dag

usikkert. En tydeliggørelse forekommer hensigtsmæssig.

På denne baggrund stilles der forslag om en nyaffattelse af

ophavsretslovens § 16, således at alle bestemmelser, der vedrører

arkivers, bibliotekers og museers kopiering m.v., indføjes i denne

bestemmelse.

Endvidere foreslås aftalelicensen om bibliotekernes onlineformidling flyttet

til en ny § 16 b.

Sigtet med forslaget om en nyaffattelse af ophavsretslovens

§ 16 er at samle de bestemmelser om ABM-institutionernes kopiering m.v.,

som i dag findes i ABM-bekendtgørelsen. Forslaget viderefører i vid

udstrækning

bestemmelserne fra bekendtgørelsen, dog med visse justeringer. I det følgende

angives forholdet mellem bestemmelserne i forslaget og de gældende regler:

Forslaget

til § 16 omfatter ifølge stk. 1 offentlige arkiver, offentlige

biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det

offentlige, samt statslige museer og museer, der er godkendt efter

museumsloven.

Kredsen af kulturinstitutioner svarer til de institutioner, der er omfattet

af

ABM-bekendtgørelsens § 1. En hjemmel i bekendtgørelsens § 1, nr. 4,

til at udvide kredsen af omfattede institutioner er aldrig blevet udnyttet og

foreslås ikke videreført.

Forslaget

til § 16, stk. 1, 2. pkt., om edb-programmer svarer til

bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Dog præciseres det, at computerspil,

der teknisk henregnes til edb-programmer i ophavsretsloven, og som omfattes

af

pligtafleveringsloven, ikke undtages fra kopieringsadgangen i § 16. I

Udredning om bevaring af kulturarven

anbefales det fortsat at undtage edb-programmer fra

pligtafleveringsordningen.

Efter

forslaget til § 16, stk. 2, må institutionerne fremstille

eksemplarer

af materiale i deres samlinger i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed.

Bestemmelsen svarer til ABM-bekendtgørelsens § 2 og (for så vidt angår

radio- og tv-udsendelser) ophavsretslovens § 33, stk. 1.

Efter forslaget til § 16,

stk. 3, må institutionerne, når et eksemplar er ufuldstændigt,

fremstille

eksemplarer af de manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig

handel eller hos udgiveren. Bestemmelsen svarer i hovedsagen til

ABM-bekendtgørelsens § 3, idet det hidtidige forbehold om, at »de

manglende dele har et ringe omfang i forhold til værket« dog ikke foreslås

videreført; det skyldes dels karakteren af de biblioteker, der omfattes af

bestemmelsen, dels at denne forudsætter, at værket ikke kan erhverves i

almindelig handel eller hos udgiveren.

Efter

forslaget til § 16, stk. 4, må biblioteker fremstille eksemplarer

af

udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som

ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren. En lignende

bestemmelse findes i ABM-bekendtgørelsens § 4. Forslaget adskiller sig

fra

den gældende bestemmelse derved, at adgangen til at fremstille eksemplarer

ikke

er begrænset til særlige biblioteker, men omfatter alle biblioteker.

Endvidere

er der i forslaget ikke indsat en begrænsning i antallet af eksemplarer, som

den pågældende institution må fremstille med hjemmel i bestemmelsen. På grund

af karakteren af de biblioteker, der omfattes af bestemmelsen, og fordi denne

forudsætter, at værket ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos

udgiveren, finder Kulturministeriet ikke grund til at videreføre disse

forbehold.

Forslaget

til § 16, stk. 5, vedrører pligtaflevering, som også er reguleret i

bekendtgørelsens § 5. Der henvises til pkt. 2.2.

Forslaget

til § 16, stk. 6, vedrører udlån af de eksemplarer, der er

fremstillet på grundlag af § 16, stk. 2-5, eller som er afleveret i

medfør af pligtafleveringsloven. Efter bestemmelsen må sådanne eksemplarer

udlånes til brugere – eksemplarer fremstillet efter stk. 2 dog kun

i

særlige tilfælde. Det er nyt, at der er hjemmel til udlån af pligtafleveret

materiale. Forslaget indebærer desuden en udvidelse i forhold til de gældende

bestemmelser i ABM-bekendtgørelsens §§ 6 og 7, idet adgangen til udlån

af

sikkerhedskopier m.v. ikke længere er begrænset til kopier af særligt

skrøbeligt materiale, ligesom begrænsningen til ét eksemplar i

ABM-bekendtgørelsens § 6, stk. 2, er udgået. Disse ændringer

forventes dog ikke at medføre væsentlige ændringer i praksis. Hensyn til

såvel

brugerne som bibliotekerne m.v. tilsiger, at det pågældende materiale kan

gøres

til genstand for udlån. Forslaget til stk. 6, 3. pkt., indeholder en

undtagelse for så vidt billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital

form eller i form af lydoptagelser.

Begrænsningen vedrørende lyd- og

billedoptagelser og kopier i digital form svarer i hovedsagen til den

gældende

bestemmelse i lovens § 16, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget

til § 16, stk. 7, vedrører adgangen til videre udnyttelse af

kopier,

der er fremstillet i medfør af § 16, stk. 2-5. En tilsvarende

bestemmelse findes i bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Den

særlige aftalelicens i den gældende lovs § 16, stk. 2, om

bibliotekers onlineformidling af tekster foreslås af systematiske grunde

udskilt

i en ny § 16 b.

Følgende bestemmelser i ABM-bekendtgørelsen foreslås ikke

videreført:

Bestemmelsen

i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, om henholdsvis

fotokopiering m.v. til brug ved forskning og udlevering af eksemplarer af

enkelte artikler i samleværker, aviser og tidsskrifter samt kortere afsnit af

bøger og andre udgivne skrifter har ikke praktisk relevans, da et bibliotek

kan

fremstille fotokopier til privat brug i medfør af reglerne i § 12 om

fremmed medhjælp, dvs. på grundlag af en brugers bestilling af en kopi. Det

er

som hidtil tilladt, at et bibliotek som led i udførelsen af en bestilling

fremstiller fx en fotokopi af et litterært værk, således at denne kopi kan

danne grundlag for at opfylde både den pågældende konkrete bestilling og

brugeres

efterfølgende bestillinger af kopier af værket. Der må derimod ikke

fremstilles

oplag med henblik på at opfylde eventuelle fremtidige bestillinger. Hvis en

biblioteksbruger ønsker at låne fx en tidsskriftsartikel, kan biblioteket

vælge

i stedet at udlevere en fotokopi af artiklen; dette betragtes som en

bestilling

og falder dermed ind under reglerne om lovlig fremmed medhjælp. Bestilling af

fotokopier kan også finde sted via andre biblioteker i form af såkaldt

interurban

formidling. Adgangen til at benytte fremmed medhjælp efter § 12 omfatter

ikke kopier i digital form.

Bestemmelsen

i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, om eksemplarfremstilling af værker

m.v., der er overdraget ved aftale eller testamente, forekommer ikke at have

praktisk relevans.

§ 7

i bekendtgørelsen om brugen af de eksemplarer, der er fremstillet med hjemmel

i

bekendtgørelsen, foreslås afløst af bestemmelserne i forslaget til § 16

a

om brug på stedet i institutionerne, jf. pkt. 2.5.3.

Bekendtgørelsens § 9 om særlige sanktioner foreslås

ikke videreført, da de almindelige retshåndhævelsesregler i ophavsretsloven

efter Kulturministeriets opfattelse må anses for tilstrækkelige.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.5. Brug på stedet

2.5.1. Gældende ret

Efter den gældende lovs § 21, stk. 3, kan

offentliggjorte værker gøres tilgængelige for enkeltpersoner på offentlige

biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af

teknisk udstyr. Bestemmelsen betyder bl.a., at biblioteksbrugerne ved hjælp

af

bibliotekernes computere kan browse på internettet og afspille videofilm,

cd-rom’er m.v., uden at bibliotekerne skal indhente samtykke fra

rettighedshaverne. Det er en forudsætning, at fremførelsen finder sted på et

bestemt bibliotek, dog således at der lovligt kan ske tilrådighedsstillelse

via

bibliotekets terminaler fra en central server placeret et andet sted på det

samme bibliotek. Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor værker

overføres fra et biblioteks server til terminaler på et andet bibliotek.

Det følger af infosoc-direktivets art. 5, stk. 3,

litra n, at medlemsstaterne kan indføre indskrænkninger i eneretten, hvis der

er tale om anvendelse i form af overføring eller tilrådighedsstillelse med

henblik på forskning eller privat studium for enkeltpersoner i almenheden ved

dertil indrettede terminaler på stedet i arkiver, biblioteker, museer m.v. af

værker og andre frembringelser, som institutionerne har i deres samlinger, og

som ikke er genstand for salgs- eller licensvilkår.

Bestemmelsen i § 21, stk. 3, kan – i lighed med

hovedparten af lovens øvrige undtagelser fra den ophavsretlige eneret –

fraviges ved aftale. Et bibliotek må således respektere

dispositionsbegrænsende

aftaler, som man indgår. Det kan fx dreje sig om abonnementsordninger og

licensaftaler om tidsskrifter og databaser, som indeholder begrænsninger i

bibliotekernes anvendelse af materialet. Dette er imidlertid uden relevans

for

pligtafleveret materiale, som er indsamlet i kraft af pligtafleveringsloven

og

ikke på grundlag af en aftale.

2.5.2. Baggrund for forslaget

I

Udredning om

bevaring af kulturarven

anbefales det, at alt pligtafleveret materiale

bliver tilgængeligt for offentligheden på stedet ved hjælp af

publikumsterminaler. Det foreslås, at offentliggjort åbent internetmateriale,

der omfattes af pligtaflevering, bør kunne stilles til rådighed på

folkebibliotekerne

og de statslige forskningsbiblioteker, herunder i form af overføring mellem

terminaler på forskellige ABM-institutioner. I den forbindelse er det efter

udvalgets opfattelse en forudsætning, at adgangen kan ske på en sådan måde,

at

det digitale materiale er sikret mod uretmæssig anvendelse, og at hensynene

til

de kommercielle interesser respekteres.

Når det gælder såkaldt lukket (kodet m.v.)

internetmateriale, hvor der på indsamlingstidspunktet er knyttet krav om

modydelser fra brugeren, fx i form af selvregistrering eller betaling, finder

udvalget, at disse materialer alene skal være tilgængelige fra én terminal på

hver af de to centrale pligtafleveringsinstitutioner: Det Kongelige Bibliotek

og Statsbiblioteket.

Bestemmelsen i ophavsretslovens § 21, stk. 3,

omfatter i dag alene offentlige biblioteker, men ikke arkiver og museer.

Museerne har ytret ønske om også at kunne stille deres samlinger til rådighed

for publikum ved hjælp af elektroniske infostandere og andre skærmterminaler.

Der henvises nærmere til pkt. 3.2.

2.5.3. Kulturministeriets overvejelser

I forbindelse med den foreslåede nyaffattelse af § 16

om ABM-institutionernes adgang til kopiering m.v. finder Kulturministeriet

det naturligt,

at ophavsretslovens § 21, stk. 3, om brug på stedet kommer til at

omfatte

alle kulturinstitutionerne, dvs. at bestemmelsen udvides til ud over

biblioteker tillige at omfatte arkiver og museer. Dette stemmer overens med

infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra n.

Særligt for så vidt angår pligtafleveret materiale er der

et behov for, at der skabes en ophavsretlig hjemmel til, at materialet kan

gøres tilgængeligt for almenheden på stedet. Dette behov aktualiseres

yderligere af, at pligtafleveringsloven foreslås udvidet til også at omfatte

internetmateriale, film samt radio- og tv-udsendelser.

Kulturministeriet kan imidlertid ikke tiltræde udvalgets

anbefaling om, at der i relation til tilgængeliggørelse af pligtafleveret

internetmateriale bør foretages en sondring mellem åbent og lukket

internetmateriale.

Afgrænsningen mellem det åbne og lukkede internetmateriale

ville efter Kulturministeriets opfattelse kunne give anledning til

ikke-uvæsentlige afgrænsningsproblemer. Det skyldes ikke mindst, at

materiale,

der på indsamlingstidspunktet har været frit tilgængeligt, efterfølgende kan

blive underlagt rettighedsmæssige restriktioner. Som eksempel kan nævnes

dagbladenes online-nyhedstjenester, hvor nyhedsartiklerne de første dage er

frit tilgængelige på dagbladenes hjemmesider, hvorefter artiklerne placeres i

et arkiv, der er genstand for en selvstændig kommerciel udnyttelse i form af

abonnementstjenester. Tilgængeliggørelse af sådanne nyhedsartikler på alle

landets biblioteker ville indebære udhuling af dagbladenes kommercielle

interesser.

Kulturministeriet finder det endvidere for vidtgående at

give adgang til, at pligtafleveret internetmateriale stilles til rådighed på

alle folkebiblioteker, forskningsbiblioteker m.v. Når der sker en høstning af

internethjemmesider på grundlag af pligtafleveringsloven, er der risiko for,

at

der også sker en høstning og bevaring af hjemmesider, som indeholder ulovligt

materiale, fx ophavsretskrænkende materiale. Hvis der var adgang til at

overføre materialet fra pligtafleveringsinstitutionerne til andre

biblioteker,

ville der være en potentiel risiko for udbredelse af ulovligt materiale.

Hertil kommer, at det er de færreste biblioteksbrugere, som

har en interesse i historiske udgaver af internettet. De fleste brugere vil

alene

have behov for at få adgang til internettet i den fremtræden, det har på det

tidspunkt, hvor brugerne konsulterer de nuværende hjemmesider, der tillige

ofte

indeholder ældre materiale.

Det er derfor Kulturministeriets opfattelse, at den

ophavsretlige hjemmel til tilgængeliggørelse af pligtafleveret

internetmateriale

bør være mere begrænset end foreslået i udredningen. Spørgsmålet kan

genovervejes inden for en kortere årrække, når der er gjort erfaringer med

den

nye pligtafleveringslov. § 19, stk. 4, i

pligtafleveringslovforslaget

indeholder hjemmel til administrativt at fastsætte begrænsninger i

tilgængeliggørelsen af pligtafleveringsmateriale, fx under hensyn til

bestemmelserne i persondataloven.

På den baggrund foreslås det, at pligtafleveret materiale,

herunder internetmateriale, kan gøres tilgængelige for enkelte personer ad

gangen på pligtafleveringsinstitutionerne. Hermed åbnes der mulighed for, at

fx

internetmateriale kan stilles til rådighed for brugerne ved hjælp af

terminaler

opstillet på pligtafleveringsinstitutionerne.

Bestemmelsen om brug på stedet foreslås af redaktionelle

grunde overført fra § 21, stk. 3, til en ny § 16 a.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 16

a, stk. 1 og 2).

3. Gengivelse af kunstværker

3.1. Gældende ret

Efter ophavsretslovens § 24, stk. 1, må

kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til

salg, gengives i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling

eller

salg. Med udtrykket katalog forstås en publikation i fysisk form, hvilket

udelukker brug på internettet. Det kræver således samtykke fra ophavsmanden

at

stille kunstværker til rådighed on demand på internethjemmesider m.v.

Ifølge infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra j, er

det tilladt at gengive kunstværker med det formål at give meddelelse om en

offentlig udstilling eller salg af kunstværker i den udstrækning, der er

nødvendigt for at promovere begivenheden, men ikke i forbindelse med nogen

anden kommerciel anvendelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med direktivets art. 5,

stk. 5, der indeholder den såkaldte tretrinstest, som samtlige

direktivets

undtagelsesbestemmelser i art. 5 er undergivet. Ifølge tretrinstesten må

undtagelser

fra ophavsmandens eneret kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke

strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og

ikke

indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser. Det

følger

af præambelbetragtning nr. 44, at der skal udvises en særlig påpasselighed og

tilbageholdenhed, når det gælder undtagelser fra ophavsmændenes

enerettigheder

på det digitale område.

3.2. Baggrund for forslaget

På baggrund af en henvendelse fra Foreningen af Danske

Kunstmuseer (FDK) igangsatte kulturministeren i begyndelsen af 2003 en

møderække mellem museerne og Copy-Dan Billedkunst. Formålet med møderækken

var

at identificere de ophavsretlige problemer, som museerne støder på i

forbindelse med deres informations- og formidlingsvirksomhed.

Museerne har bl.a. peget på, at det er forbundet med

betydelige problemer at gengive kunstværker fra deres samlinger på

internettet.

Museerne har endvidere fremsat ønske om, at museer omfattes af bestemmelsen i

ophavsretslovens § 21, stk. 3, hvorefter enkeltpersoner i dag har

mulighed for på stedet at benytte bibliotekernes computere m.v. til at

gennemse

og studere offentliggjorte værker; museerne ønsker på lige fod med

bibliotekerne at kunne stille deres samlinger til rådighed for publikum på

stedet ved hjælp af elektroniske infostandere og lignende.

Drøftelserne mellem FDK og Copy-Dan Billedkunst er

resulteret i, at der mellem parterne er opnået enighed om en aftale om

vederlag

og vilkår for gengivelse af kunstværker på internettet i form af

Kulturarvsstyrelsens

database Kunst Indeks Danmark (KID). Aftalen er muliggjort af, at Copy-Dan

Billedkunst har reduceret vederlagskravet for denne brug på internettet.

Høringsudkastet blev drøftet på et møde i september 2004

med FDK, Copy-Dan Billedkunst og Kulturarvsstyrelsen, hvor der var opbakning

til forslaget.

3.3. Kulturministeriets overvejelser

Det er efter Kulturministeriets opfattelse væsentligt, at

museerne på linje med andre kulturformidlende institutioner får mulighed for

at

drage fordel af de muligheder, som den digitale teknologi giver. Det må dog

samtidig konstateres, at der også er et hensyn at tage til kunstnernes

rettighedsmæssige

interesser, bl.a. i lyset af forpligtelserne i infosoc-direktivet.

Kulturministeriet har derfor med tilfredshed noteret sig,

at der er opnået enighed mellem museerne og rettighedshaverne om en aftale om

brug af museernes samlinger i KID.

Herudover finder Kulturministeriet, at der er behov for at

ændre den gældende lov på to punkter.

For det første forekommer det ikke tidssvarende, at museer

ikke frit kan gengive et eller flere kunstværker på fx internettet som led i

reklame for en udstilling. Det foreslås derfor, at § 24, stk. 1,

ændres, således at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at kunstværker

må

gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af

overføring

til almenheden. Denne ændring er efter ministeriets opfattelse forenelig med

de

forpligtelser, der følger af infosoc-direktivet. Der henvises til

lovforslagets

§ 1, nr. 7.

For det andet finder ministeriet det naturligt, at museer

omfattes af ophavsretslovens § 21, stk. 3, således at publikum ved

hjælp af elektroniske infostandere og lignende får mulighed for at konsultere

museernes samlinger på stedet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3

(§ 16 a, stk. 1), og pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

4. Syns- og læsehandicappede

4.1. Indledning og baggrund for forslaget

Forslaget om ændring af ophavsretslovens § 17 har

hovedsageligt til formål at ændre reglerne om distribution af lydbøger til

syns- og læsehandicappede, der fortrinsvis finder sted via Danmarks

Blindebibliotek. Forslaget indebærer følgende ændringer i bestemmelsen:

1)

En ændring af

bestemmelsen vedrørende lydoptagelser (§ 17, stk. 2, 1. led, jf.

pkt.

4.2)

2)

En ophævelse af

bestemmelsen vedrørende spredning af eksemplarer gennem udlejning til

almenheden (§ 17, stk. 2, 2. led, jf. pkt. 4.3)

3)

En ændring af

reglerne om eksemplarfremstilling og udlån af lydbøger (§ 17,

stk. 4,

jf. pkt. 4.4)

4)

En ophævelse af

bestemmelsen om sikkerhedskopier m.v. (§ 17, stk. 3, jf. pkt. 4.5).

Forslaget berører ikke den del af § 17, der omhandler

hørehandicappedes forhold.

En lydbog er en bog, der indlæses enten på fx kassettebånd

eller digitale medier (fx en cd). Fremstilling af lydbøger sker dels på

bogforlag til brug for det kommercielle marked, dels af Danmarks

Blindebibliotek, som har en særlig adgang i ophavsretslovens § 17 til at

fremstille og udlåne lydbøger til de syns- og læsehandicappede, der ikke har

mulighed for at læse almindelig trykt tekst. Lydbogsbestemmelsen blev

oprindelig

introduceret i ophavsretsloven i 1961.

Danmarks Blindebibliotek, der betjener ca. 10.000 brugere,

producerer årligt ca. 490 lydbogstitler; den samlede beholdning af lydbøger

–

såvel kassettebånd som digitale lydbøger – udgør ca. 13.000 titler.

Vederlaget

til forfatterne for fremstilling af lydbøger til de syns- og læsehandicappede

blev oprindelig i 1991 fastsat af Ophavsretslicensnævnet. I dag følger

vederlaget af en aftale mellem Dansk Forfatterforening og Danmarks

Blindebibliotek.

Derudover findes der på det kommercielle lydbogsmarked på

nuværende tidspunkt ca. 12.000 lydbogstitler. Der er en forventning i

forlagsbranchen om, at dette tal vil stige, idet der er en øget efterspørgsel

efter lydbøger til brug i fx bilen. Kunstrådet har igangsat et

udviklingsprojekt, der involverer lydbogsmarkedet.

Danmarks Blindebibliotek er principielt ikke forhindret i

at fremstille lydbøger, der allerede er udgivet eller forventes udgivet på

det

kommercielle marked; en vis dobbeltproduktion af lydbøger finder sted.

Danmarks

Blindebibliotek har oplyst, at der i perioden 2000-2003 har fundet

dobbeltproduktion sted for så vidt angår 28 % af Danmarks Blindebiblioteks

lydbogsudgivelser.

Multimedieprodukter adskiller sig fra rene lydbøger ved ud

over lyd også at bestå af fx tekst, billeder og filmklip. Forfatterne

vederlægges

i dag ikke for den fremstilling af multimedieprodukter, der finder sted på

Danmarks Blindebibliotek.

Danmarks Blindebibliotek og Den danske Forlæggerforening

henledte i 2003 Kulturministeriets opmærksomhed på, at der var behov for

justeringer af reglerne i ophavsretslovens § 17 om eksemplarfremstilling

til syns- og læsehandicappede.

Danmarks Blindebibliotek efterlyste særligt en mulighed for

at stille lydbøger til rådighed online for deres brugere, mens Den danske

Forlæggerforening ønskede en præcisering af kravene til sikkerhed (kryptering

eller lignende) i forbindelse med distribution i medfør af § 17,

stk. 1

og 4, for at undgå misbrug.

Kulturministeriet tog på den baggrund initiativ til en

møderække med henblik på at drøfte behovet for en ændring af bestemmelsen.

Der

har siden januar 2004 været afholdt en række møder med deltagelse af Danmarks

Blindebibliotek, Dansk Blindesamfund, Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark,

Det Centrale Handicapråd, Den danske Forlæggerforening, Dansk

Forfatterforening

og Danske skønlitterære Forfattere. Høringsudkastet blev drøftet på et møde i

september 2004, hvor der var bred opbakning til forslaget om ændring af

§ 17.

4.2. Udvidelse af § 17, stk. 2, 1. led –

gengivelse og spredning af lydoptagelser

4.2.1. Gældende ret

Ophavsretslovens § 17, stk. 1, tillader

gengivelse og spredning af eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen er

særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt

personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt

tekst. Der er således tale om en generel undtagelse fra ophavsmandens eneret

til fordel for de syns- og hørehandicappede.

Efter ophavsretslovens § 17, stk. 2, 1. led, er

det imidlertid ikke tilladt at gengive og sprede eksemplarer af gengivelser,

der udelukkende består af lydoptagelser. Der er typisk tale om lydoptagelser

af

musikværker (fx cd’er) og litterære værker i form af indlæsning (fx

lydbøger og

lydaviser).

Det fremgår af stk. 2, 1. led, at det kun er rene

lydoptagelser, der er omfattet af undtagelsen i stk. 2, jf. ordet

»udelukkende«.

Rene lydbøger kan dermed ikke fremstilles med hjemmel i § 17,

stk. 1.

Der er derimod adgang til at fremstille lydoptagelser af litterære værker

(dvs.

lydbøger) med henblik på udlån til syns- og læsehandicappede, mod betaling af

vederlag til ophavsmanden i medfør af bestemmelsen i den gældende lovs

§ 17,

stk. 4.

Er der derimod tale om optagelser af litterære værker eller

musikværker, der ud over lyd også består af fx tekst og billeder

(multimedieprodukter), er disse ikke omfattet af den nuværende regel i

§ 17,

stk. 2, og vil derfor kunne fremstilles vederlagsfrit med hjemmel i

stk. 1.

4.2.2. Kulturministeriets overvejelser

Den forskel i retstilstanden mellem rene lydbøger, der kun

må fremstilles med henblik på udlån og mod betaling af vederlag til

ophavsmanden, og lydoptagelser af litterære værker, der indgår i

multimedieprodukter, og som derfor kan gengives og spredes vederlagsfrit,

forekommer hverken hensigtsmæssig eller tidssvarende.

Kulturministeriet foreslår derfor at udvide bestemmelsen i

stk. 2 til at finde anvendelse på

alle

lydoptagelser af litterære værker.

En udvidelse af stk. 2 vil indebære, at lydoptagelser

af et litterært værk, der indgår i et multimedieprodukt, ikke vil kunne

fremstilles vederlagsfrit med hjemmel i § 17, stk. 1. En sådan

lydoptagelse vil derimod være omfattet af tvangslicensen i § 17,

stk. 4

(som efter forslaget bliver stk. 3), hvorefter ophavsmanden har krav på

vederlag.

For så vidt angår lydoptagelser af musikværker fremgår det

af forarbejderne til en ændring af § 17 i 1996, at baggrunden for at

undtage disse fra adgangen til gengivelse og spredning i stk. 1 er, at

udbuddet af musikværker er så stort for alle grupper af befolkningen, at der

ikke findes at være behov for en særlig adgang til eksemplarfremstilling af

sådanne værker for de handicappede. Kulturministeriet finder, at der fortsat

er

behov for at opretholde en undtagelse i stk. 2 for så vidt angår rene

lydoptagelser af musikværker (fx en cd), og forslaget indebærer derfor ikke

en

ændring herpå.

§ 17, stk. 1, vil herefter omfatte gengivelse og

spredning af eksemplarer af

litterære

værker, men ikke lydoptagelser (indlæsninger) af litterære værker

musikværker,

når de indgår i multimedieprodukter, men ikke gengivelser, der udelukkende

består af lydoptagelser af musikværker

filmværker,

kunstværker og andre værksarter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

4.3. Ophævelse af § 17, stk. 2, 2. led –

forbud mod udlejning

4.3.1. Gældende ret

§ 17, stk. 2, indeholder i 2. led en undtagelse,

som indebærer, at det ikke er tilladt at udleje eksemplarer af de værker, der

er fremstillet med hjemmel i § 17, stk. 1.

Ved at undtage udlejning fra adgangen til spredning sikres

det, i lighed med hvad der i øvrigt følger af ophavsretslovens § 19,

stk. 2,

at ophavsmanden har en eneret til udlejning.

4.3.2. Kulturministeriets overvejelser

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, 2. led, skal ses i

sammenhæng med den adgang til erhvervsmæssig gengivelse og spredning af

eksemplarer, der indtil december 2002 var hjemlet i § 17, stk. 1.

I forbindelse med gennemførelsen af infosoc-direktivet ved

lov nr. 1051 af 17. december 2002 ophævedes imidlertid adgangen til spredning

til erhvervsmæssig brug i § 17, stk. 1.

Undtagelsen i stk. 2, 2. led, har herefter alene

betydning for ikke-erhvervsmæssig udlejning, dvs. udlejning, der ikke sker

for

at generere overskud, men hvor en betaling alene skal modsvare de

omkostninger,

der er forbundet med at sprede de pågældende eksemplarer.

Kulturministeriet finder ikke, at der er tilstrækkeligt

grundlag for at opretholde en bestemmelse, der alene forbyder

ikke-erhvervsmæssig udlejning. Der findes ingen grund til, heller ikke af

hensyn til rettighedshaverne, i ophavsretsloven at forhindre en ordning, hvor

de syns- og hørehandicappede helt eller delvis dækker de faktiske

omkostninger

forbundet med den fysiske distribution af materiale. Stillingtagen til

indførelse eller opretholdelse af en sådan ordning bør ske uafhængigt af

ophavsretsloven. På denne baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

4.4. Udvidelse af § 17, stk. 4 –

fremstilling og distribution af lydbøger

4.4.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 17, stk. 4, indebærer, at det er

tilladt at fremstille lydbøger med henblik på udlån til blinde, svagtseende,

ordblinde, læsehandicappede og andre, som er ude af stand til at læse

almindelige bøger. Bestemmelsen forudsætter således fysisk distribution og

tilbagelevering af lydbøgerne.

Bestemmelsen i § 17, stk. 4, skal sikre, at de

syns- og læsehandicappede får samme adgang til litterære værker, som de

seende

har.

4.4.2. Kulturministeriets overvejelser

Forudsætningen i bestemmelsen om, at der skal ske fysisk

distribution og tilbagelevering af lydbøger ved udlån, er ikke i tråd med den

teknologiske udvikling, som nu giver mulighed for at stille lydbøger til

rådighed

online via internettet m.v. Der har derfor fra Danmarks Blindebiblioteks side

været udtrykt ønske om, at bestemmelsen udvides til også at gælde

onlinetilrådighedsstillelse.

Kulturministeriet finder det vigtigt, at teknologien også

anvendes til at optimere vilkårene for syns- og læsehandicappede. Det

foreslås

derfor at udvide adgangen til distribution af lydbøger til også at omfatte

onlinedistribution

og andre former for gengivelse og spredning, således at ophavsretten ikke er

til hinder for en sådan distributionsform. Der er fortsat tale om en

tvangslicens, hvorefter ophavsmanden har krav på vederlag for gengivelse

eller

spredning af lydbøger, herunder onlinetilrådighedsstillelse af de enkelte

eksemplarer.

Forslaget giver mulighed for, at Danmarks Blindebibliotek

ved at tilbyde onlinedistribution af eksemplarer af værker til de syns- og

læsehandicappede kan undgå en administrativt tung proces med udlån af

lydbøger

på kassettebånd m.v.

Som resultat af den møderække, der er omtalt i pkt. 4.1, er

Danmarks Blindebibliotek, Den danske Forlæggerforening, Dansk

Forfatterforening

og Danske skønlitterære Forfattere nået til enighed om en samarbejdsaftale

med

et adfærdskodeks.

Samarbejdsaftalen tager stilling til kravene til handicap,

således at det sikres, at kun personer, der opfylder lovens krav til

handicap,

får adgang til materiale fra Danmarks Blindebibliotek. Fx er der enighed om,

at

alle, der modtager ordblindeundervisning i henhold til lov om

specialundervisning, vil kunne tilmelde sig Danmarks Blindebibliotek, ligesom

lægeerklæringer vil kunne tjene som dokumentation for handicap.

Samarbejdsaftalen regulerer dernæst kravene til sikkerhed i

forbindelse med distribution af digitale lydbøger. De væsentligste elementer

er

oplysninger

på de fysiske cd’er, der gør det muligt at identificere den enkelte

bruger

et

identifikationsnummer på alle digitale lydbøger

et

fremtidigt krav om kryptering og/eller vandmærkning.

Endelig regulerer samarbejdsaftalen spørgsmålet om

udveksling af lydbøger mellem Danmarks Blindebibliotek og de kommercielle

forlag, således at parterne tilstræber at stille lydbogsmateriale til

rådighed

for hinanden. Samtidig forpligter Danmarks Blindebibliotek sig til at

orientere

forlagene om påtænkte lydbogsproduktioner med henblik på at undgå

dobbeltproduktion i de tilfælde, hvor de kommercielle forlag enten har

udgivet

det pågældende værk som lydbog eller påtænker at gøre dette inden for en

nærmere aftalt periode.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

4.5. Ophævelse af § 17, stk. 3

4.5.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, vedrører brugernes

fremstilling af eksemplarer af værker, der er fremstillet med hjemmel i

§ 17,

stk. 1.

4.5.2. Kulturministeriets overvejelser

I forbindelse med gennemførelsen af infosoc-direktivet i

2002 tilføjedes en ny § 11 a om midlertidig kopiering, der bl.a. giver

adgang til eksemplarfremstilling, der udelukkende har til formål at muliggøre

en lovlig brug af et værk. Siden 2001 har det endvidere i medfør af

§ 12,

stk. 2, nr. 5, været tilladt at fremstille digitale eksemplarer af

værker

til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. En erhverver af

et

eksemplar fremstillet i medfør af § 17, stk. 1, kan derfor lovligt

tage en digital kopi af dette til personlig brug, jf. dog § 12,

stk. 3,

om lånte og lejede eksemplarer.

Kulturministeriet er på denne baggrund af den opfattelse,

at § 17, stk. 3, ikke længere har et selvstændigt indhold. Det

foreslås derfor at ophæve bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

5.

Lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser

for Danmarks Blindebibliotek, idet forslaget muliggør onlinedistribution af

materiale til syns- og læsehandicappede, hvorved man letter en tung

administrativ

procedure med udlån af fysiske kassettebånd m.v. og efterfølgende

tilbagelevering af disse.

Lovforslaget vil endvidere have positive administrative

konsekvenser for biblioteker, når det gælder brug af visse former for

pligtafleverede materialer.

Lovforslaget vil i begrænset omfang indebære et udvidet

område for betaling af vederlag til forfatterne i form af vederlag for

lydbøger, der indgår i Danmarks Blindebiblioteks multimedieprodukter. Denne

ekstraudgift forudsættes at kunne holdes inden for Danmarks Blindebiblioteks

eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser

for museerne, som vil få en lettere adgang til at gengive kunstværker. Det

vil

ikke alene være de statslige museer, der vil drage fordel af lovforslaget,

men

også de privatejede museer, der er godkendt efter museumsloven.

Lovforslaget har endelig positive administrative

konsekvenser for de syns- og læsehandicappede, som med forslaget får mulighed

for at modtage materiale online fra Danmarks Blindebibliotek.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høring

Et lovudkast blev sendt i bred høring den 14. september

2004. En liste over høringsinstanserne er optrykt som

bilag 3.

8. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Der vil i begrænset omfang være merudgifter forbundet

med betaling af vederlag til forfattere, der finansieres inden for Danmarks

Blindebiblioteks eksisterende økonomiske rammer.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Bibliotekerne får mulighed for at stille visse former

for pligtafleverede materialer til rådighed med henblik på brug på stedet.

Danmarks Blindebibliotek får forbedret mulighed for

distribution af materiale til syns- og læsehandicappede.

Museer får lettere adgang til at gengive kunstværker.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Privatejede museer får lettere adgang til at gengive kunstværker.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Øget adgang til beskyttet materiale for syns- og læsehandicappede.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 10)

Forslaget er af teknisk karakter.

Lov om mønstre er afløst af designloven (lov nr. 1259 af

20. december 2000 med senere ændringer). Som konsekvens heraf bør referencen

i

§ 10, stk. 1, ændres til designloven.

Til nr. 2 (§ 11, stk. 3)

Ophavsretslovens § 11, stk. 3, indeholder en

generel bestemmelse om, at eksemplarfremstilling i medfør af lovens kapitel 2

kun er lovlig, hvis der er et lovligt forlæg for kopieringen. Det er fx ikke

tilladt at tage en privatkopi på grundlag af en ulovlig kopi. På et enkelt

punkt findes der grund til at fravige denne regel. Den foreslåede bestemmelse

i

§ 16, stk. 5, om kopiering som led i indsamling og bevaring af

materiale i medfør af pligtafleveringsloven omfatter – og bør af hensyn

til den

historiske forskning m.v. omfatte – ulovligt materiale, herunder

ophavsretskrænkende materiale. Ophavsretten bør ikke være til hinder for

indsamling og bevaring af sådant materiale. Noget andet er

tilgængeliggørelsen,

hvor der i pligtafleveringslovforslagets § 19, stk. 4, er hjemmel

til

administrativt at fastsætte begrænsninger i tilgængeliggørelse af bl.a.

ulovligt materiale.

På den baggrund foreslås der i et nyt 2. pkt. en specifik

undtagelse fra § 11, stk. 3, for så vidt angår kopiering i medfør

af

pligtafleveringsloven, jf. forslaget til ophavsretslovens § 16,

stk. 5.

Til nr. 3 (§§ 16,

16

a

og 16 b)

Til § 16

Forslaget indebærer en ændring af den gældende lovs § 16

om kopiering m.v. på arkiver, biblioteker og museer.

Formålet med ændringen er dels at tilpasse ophavsretsloven

til de foreslåede nye pligtafleveringsregler, dels at samle de relevante

bestemmelser om ABM-institutionernes kopiering m.v. i ophavsretsloven. Om den

nærmere baggrund henvises til pkt. 2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Bestemmelsen omfatter alle værker, herunder værker der er

frembragt før ændringslovens ikrafttræden, og som allerede findes i

ABM-institutioners samlinger. Eksempelvis omfattes optagelser af radio- og

tv-udsendelser, som allerede indgår i Statens Mediesamling, herunder

optagelser

afleveret før 1. juli 1995, af forslaget til § 16. I lighed med lovens

øvrige undtagelsesbestemmelser om eksemplarfremstilling er det en betingelse,

at forlægget for eksemplarfremstillingen er lovligt, jf. lovens § 11,

stk. 3

(jf. dog den foreslåede undtagelse i lovforslagets § 1, nr. 2). Adgangen

til at fremstille eksemplarer på grundlag af § 16 gælder dog ikke i de

tilfælde, hvor institutionerne har indgået dispositionsbegrænsende aftaler

med

rettighedshaverne. Abonnementsordninger og licensaftaler vedrørende

tidsskrifter, databaser m.v., der indeholder særlige begrænsninger med hensyn

til brugen af materialet, skal således respekteres. Det samme gælder Statens

Mediesamlings aftaler med radio- og tv-foretagender.

Fotokopier m.v. fremstillet i henhold til § 16, stk. 2-5,

må stilles til rådighed for brugerne i form af gennemsyn på institutionen;

brug

på stedet ved hjælp af teknisk udstyr er særskilt hjemlet i forslaget til

§ 16

a, stk. 1 og 2. Kopierne må endvidere som udgangspunkt udlånes, se

forslaget til § 16, stk. 6.

Til § 16, stk. 1

Efter forslaget til § 16, stk. 1, skal offentlige

arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis

finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er

godkendt

efter museumsloven, have mulighed for at fremstille eksemplarer af værker til

brug i deres virksomhed (fx gennemsyn på stedet og udlån af fotokopier) i

overensstemmelse med stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed.

Kopieringsadgangen i henhold til § 16, stk. 2-6,

gælder ikke for edb-programmer i digital form, fx styre- og

tekstbehandlingsprogrammer.

Baggrunden for dette er, at spørgsmålet om kopiering af edb-programmer

udtømmende er reguleret i ophavsretslovens §§ 36 og 37, som bl.a. giver

mulighed for at foretage eksemplarfremstilling, der er nødvendig for at kunne

bruge programmet efter dets formål, herunder kopiering over på nye formater

eller medier. Edb-programmer som sådan omfattes hverken af den gældende

pligtafleveringslov

eller af forslaget til en ny pligtafleveringslov.

Teknisk rubriceres computerspil som edb-programmer i

ophavsretsloven, men de har en anden funktion end almindelige edb-programmer.

Computerspil må efter Kulturministeriets opfattelse betragtes som en

selvstændig

kunstnerisk frembringelse, der på biblioteker m.v. bør kunne kopieres på lige

fod med andre litterære og kunstneriske værker med henblik på bevaring. Dette

er afspejlet i forslaget til stk. 1, 2. pkt. Computerspil er omfattet af

såvel den gældende pligtafleveringslov som forslaget til en ny

pligtafleveringslov.

Hvad angår lovens øvrige bestemmelser om edb-programmer omfatter disse

fortsat

også computerspil.

Til § 16, stk. 2

Bestemmelsen vedrører kopiering i sikkerheds- og

beskyttelsesøjemed.

Bestemmelsen indebærer, at de i stk. 1 nævnte

institutioner frit kan fremstille eksemplarer af beskyttede værker i deres

samlinger i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed, jf. stk. 2, 1. pkt. Der

må

alene fremstilles så mange kopier, som er nødvendige til varetagelse af disse

hensyn. Formålet kan fx være at skåne værker mod ødelæggelse eller at sikre

værkerne i tilfælde af, at originalerne skulle gå tabt. Det er tilladt at

tage

en kopi, hvis værket foreligger på et medium eller i et format, som er eller

risikerer

at blive forældet; i sådanne tilfælde må værket kopieres over på nye formater

eller medier.

Kopieringsadgangen omfatter ikke alene affotografering,

fotokopiering og lignende, men også kopiering ved lyd- og billedoptagelse,

kopiering i digital form m.v. Bestemmelsen giver også adgang til at

fremstille

en sikkerhedskopi af en kopi, der er fremstillet i medfør af stk. 2,

herunder at overføre kopien til et andet format eller medium. Bestemmelsen

omfatter ligeledes kopiering af materiale, der er fremstillet i henhold til

forslaget til § 16, stk. 3 og 4, og materiale, som er afleveret

eller

kopieret i medfør af pligtafleveringsloven, jf. herved forslaget til

§ 16,

stk. 5.

Til § 16, stk. 3

Efter forslaget til stk. 3 skal de i stk. 1

nævnte ABM-institutioner have mulighed for at komplettere defekte værker,

medmindre de kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.

Bestemmelsen giver eksempelvis adgang til at kopiere

delvist ødelagte bøger, når genanskaffelse ikke er mulig gennem boghandel

eller

udgiveren, ligesom den gør det muligt at kopiere værker, der kun foreligger i

manuskript. Det er en forudsætning, at bestemmelsen i praksis administreres

på

en sådan måde, at der ikke påføres rettighedshaverne nævneværdig økonomisk

skade. Navnlig når det gælder digitalt materiale samt lyd- og

billedoptagelser,

forudsættes en særlig grad af tilbageholdenhed.

Ved udtrykket »almindelig handel« forstås ikke alene køb i

boghandler, antikvariater og lignende, men også køb online via internettet.

Det

er ikke en forudsætning, at biblioteket først har kontaktet samtlige landets

boghandler og antikvariater m.v.; det er tilstrækkeligt, at man har foretaget

et efter omstændighederne rimeligt undersøgelsesarbejde, fx via de mest

nærliggende databaser, opslagsværker m.v. Ved »udgiveren« forstås forlæggeren

eller tilsvarende, for hvis regning værket udgives. Bestemmelsen gælder

heller

ikke, hvis det er muligt at fremskaffe det pågældende værk i et andet format,

fx i form af en elektronisk bog.

Til § 16, stk. 4

Efter forslaget til stk. 4 skal de biblioteker, der er

nævnt i stk. 1 (offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt

eller delvis finansieres af det offentlige), have adgang til at fremstille

eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets

samlinger,

men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos udgiveren.

Forslaget til § 16, stk. 4, omfatter alle

biblioteker og er dermed ikke begrænset til videnskabelige og faglige

biblioteker. Endvidere følger det af forslaget, at det enkelte bibliotek

lovligt kan fremstille mere end ét eksemplar.

Det er en forudsætning, at bestemmelsen i praksis

administreres på en sådan måde, at der ikke påføres rettighedshaverne

nævneværdig økonomisk skade. Et folkebibliotek kan eksempelvis ikke på

grundlag

af forslaget til § 16, stk. 4, fremstille kopier af udsolgte bøger,

som biblioteket har en blot almindelig interesse i at kunne stille til

rådighed

for sine lånere. Der skal foreligge en særlig interesse for det pågældende

bibliotek i det pågældende værk, fx hvis der er tale om et topografisk eller

biografisk værk, der er knyttet til bibliotekets lokalområde, og som ikke

længere kan erhverves hos boghandlerne eller udgiveren. På denne baggrund vil

bestemmelsen navnlig kunne anvendes af videnskabelige og faglige biblioteker,

der fungerer som universitetsbiblioteker eller hovedbiblioteker for visse

fagområder. Når det gælder digitalt materiale samt lyd- og billedoptagelser,

forudsættes en særlig grad af tilbageholdenhed fra bibliotekernes side.

Om udtrykkene »almindelig handel« og »udgiveren« henvises

til bemærkningerne til forslaget til § 16, stk. 3. Hvis eksempelvis

et litterært værk er udsolgt i bogform, men kan skaffes i elektronisk form,

giver bestemmelsen ikke hjemmel til at fremstille en kopi af bogværket.

Til § 16, stk. 5

Bestemmelsen vedrører kopiering af

pligtafleveringsmateriale og skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny

pligtafleveringslov.

Formålet med ændringen er at skabe en klar lovhjemmel til,

at der kan fremstilles de fornødne eksemplarer i overensstemmelse med

reglerne

i pligtafleveringsloven og administrative forskrifter udstedt i medfør af

denne

lov. I praksis får § 16, stk. 5, navnlig betydning for de

elektroniske medier, eftersom papirbaserede medier såsom bøger og

tidsskrifter

normalt afleveres i to originaleksemplarer, uden at

pligtafleveringsinstitutionen

behøver at foretage kopiering.

Bestemmelsen indebærer, at pligtafleveringsinstitutionerne

kan fremstille eksemplarer med henblik på indsamling og bevaring af fx

litterære værker, cd’er og andre fonogrammer, internethjemmesider, film

og

radio- og tv-udsendelser. Det er tilladt for institutionerne at fremstille

flere eksemplarer (dubletter) og at fremstille eksemplarer i andre og nye

formater i det omfang, hensynet til pligtaflevering tilsiger dette. Kun

kopiering, der er nødvendig som led i indsamling og bevaring (jf. § 19,

stk. 3, i forslaget til pligtafleveringslov), er hjemlet i forslaget til

§ 16,

stk. 5.

Hvad angår radio- og tv-udsendelser forudsættes det, at

pligtafleveringsinstitutionen som hovedregel selv optager udsendelserne.

Institutionen kan dog også – fx når der er tale om lokal-tv-udsendelser

fra

andre egne af landet – anmode andre, herunder den pågældende radio-

eller

tv-station, om at fremstille og sende optagelser af udsendelserne til

institutionen.

Der kan fx være tale om en kopi af det såkaldte kontrolbånd, hvorpå

udsendelserne i form af udgangssignalet optages. Der henvises til § 13 i

forslaget til pligtafleveringslov og til pkt. 2.2 i de almindelige

bemærkninger.

Til § 16, stk. 6

Forslaget til § 16, stk. 6, vedrører udlån.

Bestemmelsen i § 16, stk. 6, 1. pkt., indebærer,

at de værkseksemplarer, der er afleveret til en pligtafleveringsinstitution

eller fremstillet på grundlag af pligtafleveringsreglerne, jf. § 16,

stk. 5,

frit vil kunne udlånes. Desuden giver bestemmelsen hjemmel til udlån af

kopier,

der er fremstillet i henhold til stk. 3 (om komplettering af

ufuldstændige

værker) og stk. 4 (om værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets

samlinger). En sådan formel hjemmel har hidtil været savnet i

ophavsretsloven.

Hvad angår kopiering efter forslaget til § 16, stk. 3, om

komplettering af ufuldstændige værker kan udlån af det kompletterede

værkseksemplar alene finde sted, hvis selve eksemplaret er udgivet eller på

anden måde solgt eller overdraget til andre, jf. lovens § 19,

stk. 1

og 2.

Bestemmelsen i § 16, stk. 6, 2. pkt., giver

mulighed for udlån af eksemplarer fremstillet i medfør af § 16,

stk. 2

(om sikkerhedseksemplarer m.v.), men kun i »særlige tilfælde«. Heri ligger,

at

adgangen til udlån af kopier som altovervejende hovedregel kun vil omfatte

tilfælde, hvor originalmaterialet har en særlig værdi, er sjældent eller har

en

ringe holdbarhed, således at der foreligger en ekstraordinær grund til at

udlåne kopien i stedet for originalen. Det forudsættes, at institutionerne

administrerer navnlig bestemmelsen om udlån af sikkerhedskopier fremstillet i

medfør af § 16, stk. 2, med behørig hensyntagen til

rettighedshavernes interesser; normalt vil bestemmelsen således ikke give

adgang til at kopiere og udlåne materiale, hvis det er muligt at erhverve et

ekstra eksemplar i den almindelige boghandel m.v. Vælger institutionen at

stille en kopi til rådighed for udlån, må den ikke samtidig foretage udlån af

originalmaterialet.

Efter bestemmelsens 3. pkt. omfatter adgangen til udlån

ikke billedoptagelser og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form

af

lydoptagelser.

Med hensyn til billedoptagelser (filmværker m.v.) stemmer

bestemmelsen overens med ophavsretslovens § 19, stk. 3, hvorefter

det

kræver rettighedshaverens samtykke at udlåne filmværker på fx videobånd eller

dvd.

For så vidt angår eksemplarer, der er fremstillet i digital

form eller i form af lydoptagelser, svarer bestemmelsen i hovedsagen til den

gældende lovs § 16, stk. 1, hvorefter lydoptagelser og værker i

digital form ikke må gøres tilgængelige for almenheden uden for institutionen

uden rettighedshaverens samtykke. Eksempelvis må indskannede digitale kopier

ikke udlånes uden samtykke.

Undtagelsen vedrørende eksemplarer i digital form og i form

af lydoptagelser omfatter alene tilfælde, hvor institutionen har fremstillet

eksemplaret selv. Er der tale om et pligtafleveret eksemplar, fx en cd, må

eksemplaret

gerne udlånes i medfør af § 16, stk. 6, 1. pkt.

Udtrykket »udlånes« skal forstås i overensstemmelse med

ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 1, dvs. at der er tale om

spredning

af fysiske eksemplarer, ikke onlinedistribution eller lignende.

Til § 16, stk. 7

Efter forslaget til § 16, stk. 7, afhænger retten

til videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet på grundlag af

§ 16,

stk. 2-5, af de i øvrigt gældende regler.

Bestemmelsen indebærer, at anden udnyttelse af de

fremstillede eksemplarer, herunder eksemplarer der er fremstillet til

pligtafleveringsformål, forudsætter samtykke fra rettighedshaverne, medmindre

udnyttelsen er hjemlet i en anden undtagelsesbestemmelse i ophavsretslovens

kap. 2. Eksemplarer, der er fremstillet med henblik på pligtaflevering, vil

således eksempelvis kunne stilles til rådighed på stedet på et bibliotek i

overensstemmelse

med forslaget til § 16 a, stk. 2.

Til § 16 a

Til stk. 1

Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 21,

stk. 3, dog således at kredsen af institutioner, som kan gøre brug af

bestemmelsen, udvides. Det foreslås, at indføje museer og arkiver i § 16

a, stk. 1, hvilket indebærer, at ikke alene biblioteker, men også museer

og arkiver, frit kan stille deres samlinger til rådighed for publikum på

stedet

ved hjælp af computere, elektroniske infostandere og lignende. Denne

udvidelse

følger af lovtekstens henvisning til de i § 16, stk. 1, nævnte

institutioner. Bestemmelsen omfatter som hidtil ikke gengivelse via storskærm

og lignende.

Herefter vil offentliggjorte værker frit kunne gøres

tilgængelige for enkeltpersoner på samtlige ABM-institutioner til personligt

gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.

§ 16 a, stk. 1, giver ikke hjemmel til nogen form

for eksemplarfremstilling. Udgangspunktet er, at det er originalmateriale,

der

stilles til rådighed, dvs. udgivne eksemplarer af fx film og elektroniske

bøger

samt realtimegengivelse af radio- og tv-udsendelser og internetmateriale.

Kopier af beskyttede værker må kun stilles til rådighed for brug på stedet,

hvis de er fremstillet efter aftale med rettighedshaverne eller med hjemmel i

andre undtagelser i loven, som åbner for en sådan videreudnyttelse, jf.

navnlig

forslaget til § 16, stk. 2-5; se nærmere bemærkningerne til

forslaget

til § 16, stk. 7.

Der henvises til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til stk. 2

Formålet med bestemmelsen, der udgør en undtagelse fra stk. 1,

er at sikre, at alt pligtafleveret materiale kan stilles til rådighed på

pligtafleveringsinstitutionerne med henblik på biblioteksbrugernes studium

eller gennemsyn på stedet ved hjælp af institutionens tekniske udstyr

(computere, skærmterminaler og lignende). Der knytter sig særlige

beskyttelsesmæssige

interesser til pligtafleveret materiale. Derfor er adgangen til brug på

stedet

af materialet mere begrænset, end når det gælder materiale indkøbt af

biblioteker m.v., jf. stk. 1.

Det pligtafleverede materiale kan gøres tilgængeligt på

pligtafleveringsinstitutionerne (Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og

Det Danske Filminstitut) for enkelte personer ad gangen. Det betyder, at

institutionerne kan opstille et begrænset antal skærmterminaler, computere og

lignende, som brugerne kan anvende til at konsultere pligtafleveret

materiale.

I øjeblikket råder Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket over hver én

terminal til denne brug. Det forudsættes, at der kun sker en begrænset

udvidelse af denne terminaladgang.

Institutionerne må ikke tage kopi af

pligtafleveringsmateriale med henblik på, at andre biblioteker kan stille det

pågældende materiale til rådighed med hjemmel i § 16 a, stk. 1.

§ 16 a, stk., 2, vil i praksis navnlig have betydning

for radio- og tv-udsendelser, film og internetmateriale.

Pligtafleveret materiale må udlånes til brugerne i

overensstemmelse med forslaget til § 16, stk. 6. Derudover

indeholder

forslaget til § 16 a, stk. 3, bestemmelser om brug til

forskningsformål.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen i stk. 3 må

pligtafleveringsinstitutionerne overføre og udlevere pligtafleverede radio-

og

tv-udsendelser, pligtafleverede filmværker og pligtafleveret

internetmateriale

til forskningsformål.

Udtrykket »forskningsformål« omfatter personer inden for

videnskabelig forskning, herunder medieforskning. Omfattet er primært

forskere

fra universiteter og andre højere læreanstalter (herunder ph.d.-studerende

m.v.). Bestemmelsen omfatter tillige andre personer, der har en dokumenteret

forskningsmæssig interesse. Det afgørende er, om de pågældende personer reelt

udøver forskningsvirksomhed. Journalister fra dagspressen eller de

elektroniske

medier omfattes, hvis formålet er at opnå forskningsmæssig relevant viden med

henblik på redaktionelle artikler i pressen, radio- og tv-programmer m.v.

Kopiering til brug i undervisningsvirksomhed vil kunne ske

på grundlag af aftalelicensen i ophavsretslovens § 13.

Udtrykket »overføre« omfatter onlinedistribution af det

pågældende materiale. Udtrykket »udlevere« inkluderer udlån af eksemplarer.

Det

er ligeledes muligt at sende en kopi af en hjemmeside pr. e-mail.

Udtrykket »elektroniske kommunikationsnet« skal forstås i

overensstemmelse med § 3 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet (lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004). Et tilsvarende

udtryk

findes i § 8 i forslaget til pligtafleveringslov. Ved elektroniske

kommunikationsnet forstås enhver form for trådløs eller kabelbaseret

infrastruktur, der anvendes til elektronisk transport af teletjenester.

Begrebet dækker såvel transmission ved hjælp af kabel, fx internettet, som

trådløs transmission, fx mobiltelefoni. Uden for definitionen falder radio-

og

tv-udsendelser.

Bestemmelsen indebærer, at fx eksemplarer i digital form

frit vil kunne udlånes og sendes pr. e-mail til personer, der har en

dokumenteret forskningsmæssig interesse. Bestemmelsen giver også mulighed

for,

at der til forskningsbrug kan udleveres en kopi af en tv-udsendelse. Når det

gælder overføring online, fx via e-mail eller databaser, er det en

betingelse,

at overføringen alene sker via sikre netværksforbindelser til de enkelte

forskere. Det materiale, som den enkelte forsker modtager online fra fx et

bibliotek, må ikke videresendes pr. e-mail til andre personer, herunder andre

forskere. For at forhindre uautoriseret udnyttelse skal onlineadgangen så

vidt

muligt understøttes af tekniske beskyttelsesforanstaltninger (kopispærringer

m.v.).

ABM-institutionen bør oplyse forskerne om de

rettighedsmæssige begrænsninger i deres brug af materialet.

Det er en betingelse, at værket ikke kan erhverves i

almindelig handel, herunder ved køb online via internettet, enten direkte fra

rettighedshaveren eller fra en onlinebutik. Det betyder, at gengivelsen af

beskyttede værker ikke må erstatte indkøb af eksemplarer af fx filmværker

(videogrammer), elektroniske bøger og andre opslagsværker. Ligeledes finder

bestemmelsen ikke anvendelse, hvis gengivelsen m.v. sker for at reducere

udgifter

til onlinelicenser på tidsskrifter og lignende. For så vidt angår filmværker

forudsættes det, at pligtafleveringsinstitutionen ikke distribuerer film i

mellemperioden efter filmens release i biograferne og før distributørens

åbning

for salg af dvd’er m.v.

Eksemplarer, der overføres eller udleveres med hjemmel i § 16

a, stk. 3, må ikke udnyttes på anden måde, dvs. at de ikke må udnyttes

til

andre formål end forskning.

Til § 16 b

Forslaget er af teknisk karakter.

Aftalelicensen i den gældende lovs § 16, stk. 2,

har sin baggrund i, at privatpersoner ikke må anvende fremmed medhjælp fra

biblioteker til at foretage digital kopiering til personlig brug i medfør af

ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5. Biblioteker kan derimod

fortsat

foretage fotokopiering på bestilling fra privatpersoner under henvisning til

reglerne om fremmed medhjælp efter ophavsretslovens § 12.

Aftalelicensen indebærer, at bibliotekerne ved at indgå

aftale med en godkendt organisation, som repræsenterer en væsentlig del af

ophavsmændene til en bestemt art af værker, efter loven får ret til at

udnytte

værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke

repræsenteres

af organisationen, herunder udenlandske ophavsmænd. Aftalelicensen giver

mulighed for, at offentlige biblioteker på bestilling fra biblioteksbrugere

kan

foretage digital formidling af tidsskriftsartikler og andre tekstuddrag.

Bestemmelsen indebærer eksempelvis, at bibliotekerne kan benytte e-mail og

digitale faxmaskiner til at sende artikler i digital form til den enkelte

slutbruger eller til andre biblioteker. Bestemmelsen omfatter derimod ikke

udlevering af digitale kopier. Kulturministeriet har godkendt Copy-Dan Tekst

& Node som den organisation, der kan slutte aftaler på området. Siden

aftalelicensen trådte i kraft, har der været forhandlinger mellem

bibliotekssektoren

og Copy-Dan Tekst & Node, og der er for nylig indgået en aftale mellem

parterne om digital dokumentlevering af videnskabelige trykte tidsskrifter.

Aftalelicensen i den gældende lovs § 16, stk. 2,

foreslås af systematiske grunde udskilt i en ny selvstændig § 16 a; der

er

ikke tilsigtet nogen realitetsændring.

I bestemmelsen præciseres det, at aftalelicensen omfatter

gengivelse af værker i digital form, fx ved overføring online i form af

e-mail.

Dette svarer til aftalelicensens hidtidige praktiske anvendelsesområde.

Til nr. 4 (Overskrift til § 17)

Forslaget er af teknisk karakter.

Overskriften til den gældende lovs § 17 angiver, at

der er tale om eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede.

Imidlertid

indeholder bestemmelsen ligeledes regler om andre former for gengivelse samt

spredning af eksemplarer, hvorfor det foreslås at ændre overskriften til blot

»Syns- og hørehandicappede«.

Til nr. 5 (§ 17)

Til stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at adgangen til at gengive og

sprede eksemplarer af udgivne værker til fordel for de syns- og

hørehandicappede i stk. 1 ikke finder anvendelse på gengivelser, der

udelukkende består af lydoptagelser (1. led), eller på udlejning af

eksemplarer

(2. led).

Formålet med ændringen af § 17, stk. 2, 1. led,

er at undtage alle lydoptagelser af litterære værker fra adgangen til

vederlagsfri gengivelse og spredning i stk. 1. Dette betyder, at

frembringelser, der ud over lydoptagelser af litterære værker også består af

tekst eller billeder, fremover vil være omfattet af undtagelsen i stk. 2

–

i lighed med, hvad der allerede gælder for rene lydbøger. Gengivelser

bestående

af såvel lyd som tekst eller billeder kan fx være lydbøger, der suppleres med

illustrationer, eller lydbøger, hvor den skrevne tekst er vedlagt lydbogen.

Der tilsigtes ikke en ændring af § 17, stk. 2,

vedrørende musikværker. Det vil derfor fortsat kun være gengivelser af

musikværker, der udelukkende

består

af lyd, der er undtaget fra adgangen til vederlagsfri eksemplarfremstilling

og

spredning i § 17, stk. 1. Indgår en lydoptagelse af et musikværk

med

andet materiale i en multimediefrembringelse, omfattes forholdet således

fortsat af bestemmelsen i stk. 1.

Ophævelsen af stk. 2, 2. led, om udlejning indebærer

alene, at ikke-erhvervsmæssig udlejning herefter vil være tilladt, dvs.

udlejning, hvor betalingen alene helt eller delvis modsvarer de faktiske

omkostninger forbundet hermed. Erhvervsmæssig udlejning vil fortsat ikke være

tilladt, jf. § 17, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til pkt. 4.2 og 4.3 i de almindelige

bemærkninger.

Til stk. 3

Formålet med ændringen af § 17, stk. 3 (tidligere

stk. 4), er at udvide de ophavsretlige muligheder for at stille lydbøger

til rådighed for syns- og læsehandicappede til også at gælde fx

onlinedistribution.

Udtrykket »gengive« indebærer, at der må foretages

indlæsning af litterære værker på lydbøger, og lydbøgerne må udnyttes i form

af

dels eksemplarfremstilling, dels fremførelse; efter definitionen i lovens

§ 2,

stk. 4, nr. 1, omfatter begrebet »fremførelse« bl.a. overføring i form

af

e-mails og tilrådighedsstillelse på internettet. Herudover omfatter

bestemmelsen spredning, dvs. distribution af fysiske eksemplarer, herunder

udlån. Det er efter bestemmelsens ordlyd en betingelse, at udnyttelsen ikke

sker i erhvervsøjemed.

Bestemmelsen indebærer, at mulighederne for at få adgang

til lydbøger for de syns- og læsehandicappede herefter ikke er begrænset til

en

fysisk udlevering af kassettebånd og lignende og efterfølgende

tilbagelevering

af disse. Danmarks Blindebibliotek kan således stille lydbogsmateriale til

rådighed online for syns- og læsehandicappede, hvilket såvel administrativt

som

omkostningsmæssigt vil lette tilgængeliggørelsen af lydbøger for brugerne.

Bestemmelsen finder anvendelse på alle lydoptagelser af

litterære værker, dvs. såvel rene lydbøger som multimedieprodukter, der ud

over

lyd også består af fx tekst eller billeder, jf. forslaget til § 17,

stk. 2.

En lydoptagelse omfattes af § 17, stk. 3, uanset om der er tale om

en

indlæsning (såkaldt human tale) eller syntetisk tale; sidstnævnte kommer kun

på

tale ved distribution af aviser og andet teksttungt, faglitterært materiale,

men ikke ved skønlitteratur.

Den foreslåede formulering af § 17, stk. 3,

hvorefter bestemmelsen finder anvendelse på fremstilling af lydoptagelser til

brug for »syns- og læsehandicappede«, indebærer ikke en ændring af den

gruppe,

der omfattes af bestemmelsen. De syns- og læsehandicappede omfatter således

blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og andre, der er ude af

stand

til at læse almindelig tekst. Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Gruppen af syns- og læsehandicappede, der omfattes af forslaget til

stk. 3,

svarer helt til den gruppe, der omfattes af den generelle bestemmelse i

§ 17,

stk. 1, bortset fra hørehandicappede (døve og talelidende).

Det er en forudsætning for anvendelse af beskyttet

materiale i medfør af forslaget til § 17, stk. 3, at der er den

fornødne sikkerhed for, at de lydoptagelser, der fremstilles og distribueres

med hjemmel i bestemmelsen, kun stilles til rådighed for de rette brugere,

dvs.

den personkreds, der omfattes af bestemmelsen. Det fremstillede materiale

skal

således alene være tilgængeligt for de syns- og læsehandicappede og må ikke

kunne anvendes af andre. I lighed med, hvad der gælder efter § 17,

stk. 1,

skal der føres kontrol med, at materiale kun distribueres til personer

omfattet

af § 17, stk. 3; en sådan dokumentation af handicap kan fx ske i

form

af en lægeattest. Folkebiblioteker m.v. kan ikke udlåne lydbøger, der er

fremstillet i medfør af § 17, stk. 3, medmindre der foretages en

sådan dokumentation af handicap. Ved onlinedistribution og lignende skal

misbrug

så vidt muligt forebygges gennem brug af kryptering, vandmærkning eller

lignende.

Det er endvidere en forudsætning, at produktion af lydbøger

og multimedieprodukter efter forslaget til § 17, stk. 3, ikke på

urimelig måde griber ind i de almindelige forlags kommercielle

lydbogsudgivelser.

Dette tilsiger såvel formålet med § 17, stk. 3, som almindelige

synspunkter

om værdispild i samfundet. Danmarks Blindebibliotek og andre, der måtte

benytte

§ 17, stk. 3, skal som udgangspunkt afstå fra at udgive et

litterært

værk som lydbog, hvis det pågældende værk allerede af et kommercielt forlag

er

udgivet som lydbog, eller af bogforlaget påtænkes udgivet inden kort tid. I

visse tilfælde kan en lydbogsindlæsning være af en sådan særlig karakter, at

der er grund til, at såvel Danmarks Blindebibliotek som de almindelige forlag

udgiver samme værk som lydbog.

Det er Kulturministeriets forventning, at de berørte parter

(navnlig Danmarks Blindebibliotek, Den danske Forlæggerforening samt Dansk

Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere) i lyset af ovenstående

forudsætninger indgår en samarbejdsaftale med et adfærdskodeks, som

klarlægger

vilkårene for fremtidig lydbogsproduktion, jf. de to ovennævnte

forudsætninger.

Også andre spørgsmål kan behandles i en sådan samarbejdsaftale, som

overflødiggør behovet for en detailregulering i lovgivningen. Der henvises

til

pkt. 4.4.2 i de almindelige bemærkninger, hvor der er en gennemgang af

parternes samarbejdsaftale.

Kulturministeriet vil nøje følge udviklingen på dette

område med henblik på at sikre, at § 17, stk. 3, i praksis udmøntes

på en sådan måde, at den giver syns- og læsehandicappede optimal mulighed for

adgang til lydbøger, samtidig med at rettighedshavernes interesser

tilgodeses.

Størrelsen af det vederlag, der skal erlægges til

ophavsmændene, beror på en aftale mellem parterne. Såfremt der ikke kan opnås

enighed herom, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om vederlagets

størrelse

for Ophavsretslicensnævnet.

Der henvises til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger.

Om ophævelse af den hidtidige bestemmelse i § 17, stk. 3,

henvises til pkt. 4.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 21, stk. 3)

Bestemmelsen i § 21, stk. 3, foreslås overført

til § 16 a, stk. 1, i en lettere ændret form; der henvises til

bemærkningerne

til § 16 a, stk. 1.

Til nr. 7 (§ 24)

Formålet med ændringen er i ophavsretlig henseende at muliggøre

forbedringer i informationsadgangen i forbindelse med kunstudstillinger og

omsætning af kunstværker. Det sker ved at opdele § 24, stk. 1, i to

bestemmelser:

1. pkt. om kunstkataloger og lignende; her foreslås ingen ændring i

retstilstanden. 2. pkt. om gengivelse af kunstværker i reklamer m.v. for

kunstudstillinger eller salg; her foreslås adgangen til gengivelse udvidet

til

også at omfatte overføring til almenheden, dvs. navnlig tv og internettet.

Ved udtrykket »kataloger« forstås som hidtil udstillingskataloger,

som indeholder de efter forholdene fornødne fortegnelser over kunstsamlingens

eller -udstillingens indhold. Der skal være tale om en publikation, som

udgives og sælges eller foræres bort i forbindelse med udstillingen. Ikke

alene

papirbaserede kataloger, men også digitale publikationer omfattes af

bestemmelsen. Kataloger, der mere har karakter af egentlige kunstbøger, hvor

artikelstof og illustrationer indtager en mere dominerende plads end det

egentlige katalogstof, omfattes ikke af bestemmelsen. Ligesom i dag omfattes

kunstkataloger på internettet ikke af § 24, stk. 1, 1. pkt.,

hvorfor

det kræver tilladelse fra rettighedshaveren at gengive beskyttede

kunstværker,

der indgår i kataloger og andre databaser, på hjemmesider; denne tilladelse

kan

opnås i form af et samtykke fra den enkelte ophavsmand eller ved at indgå

aftale med Copy-Dan i henhold til aftalelicensen i ophavsretslovens

§ 23,

stk. 2.

Ved »meddelelser om udstilling eller salg« forstås som

hidtil navnlig annoncer og omtale i aviser, tidsskrifter og lignende om

forestående salg eller udstillinger samt plakater, der har til formål at

reklamere for en forestående eller igangværende udstilling m.v. I disse

tilfælde er der for arrangøren adgang til at reklamere for foranstaltningen,

herunder i form af gengivelse af et eller flere af de udstillede kunstværker.

Tilsvarende gælder for auktionskataloger og lignende. Med udtrykket

»overføring

til almenheden« i lovteksten præciseres det, at gengivelse i medfør af

§ 24,

stk. 1, 2. pkt., også kan ske i tv, via e-mail og på internettet m.v.

Bestemmelsen

giver derimod ikke adgang til at gengive kunstværker som illustration til fx

en

artikel i et kunsttidsskrift, blot fordi værket er eller vil blive genstand

for

udstilling eller salg.

Den nærmere afgrænsning er overladt til parternes aftale,

og i sidste ende henhører den endelige afgørelse af tvivlsspørgsmål under

domstolene. Der eksisterer allerede mellem Copy-Dan Billedkunst og Foreningen

af Danske Kunstmuseer en aftale, der bl.a. indeholder præcise definitioner af

sondringen mellem kunstkataloger og andre publikationer; parterne er blevet

enige om en revision af denne aftale, som bl.a. præciserer grænserne for

henholdsvis erhvervsmæssige og forskningsmæssige publikationer og afklarer

den

praktiske fremgangsmåde ved afgrænsningen.

Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 27, stk. 2)

Ophavsretslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., handler

om tilgængeliggørelse af ikke-offentliggjorte private arkivalier (fx

forfatteres

brevkorrespondance) i offentlige arkiver m.v. Ifølge bestemmelsen må der

»ikke

udleveres afskrifter eller fremstilles kopier af private arkivalier«.

På grundlag af en henvendelse fra Rigsarkivet er

Kulturministeriet blevet opmærksom på, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at

arkiverne m.v. i kraft af denne bestemmelse ikke må stille kopier af

arkivalierne til rådighed for brugerne på institutionens læsesal. Den

afgørende

begrænsning, som ikke søges ændret, ligger i, at der ikke må ske udlevering,

herunder udlån, af kopier af disse private arkivalier til brugerne.

På denne baggrund foreslås det at ændre bestemmelsen,

således at det præciseres, at arkiverne må stille ikke alene originaler, men

også kopier af arkivalierne til rådighed for brugerne med henblik på

gennemsyn

på stedet på institutionen. Desuden foreslås det af redaktionelle grunde at

lade ordet »afskrifter« udgå.

Til nr. 9 (§ 30)

Forslaget er af teknisk karakter.

Formålet med ændringen er for det første at konsekvensrette

navnene på de radio- og tv-foretagender, der omfattes af aftalelicensen i

§ 30.

Danmarks Radio hedder nu officielt DR, og TV 2 er nu opdelt i dels TV

2/DANMARK

A/S, dels de regionale TV 2-virksomheder. Disse betegnelser foreslås det at

anvende i ophavsretslovens § 30, hvorved der vil blive overensstemmelse

med radio- og fjernsynsloven (§ 1, stk. 1).

For det andet foreslås det at lade referencen til de

færøske og grønlandske radio- og tv-foretagender Færøernes Radio (Útvarp

Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit

Nunaata Radioa), udgå. Dette indebærer ingen ændring i retstilstanden, da

disse

foretagender er omfattet af de tilsvarende bestemmelser i de gældende

anordninger om ophavsretslovens ikrafttræden for henholdsvis Grønland og

Færøerne.

Til nr. 10 (§ 30 a)

Forslaget er af teknisk karakter.

I lighed med lovforslagets § 1, nr. 9, er formålet at

foretage en konsekvensrettelse af navnene på de omfattede radio- og

tv-foretagender: DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder.

Til nr. 11 (§ 33)

Forslaget er af teknisk karakter.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 33 om

opbevaring af visse radio- og tv-udsendelser.

Den gældende lovs § 33 giver adgang til, at Statens

Mediesamling kan optage og opbevare danske radio- og tv-udsendelser af

dokumentarisk værdi.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under § 1,

nr. 3, om en nyaffattelse af ophavsretslovens § 16, hvorefter radio- og

tv-udsendelser på linje med andet ophavsretligt beskyttet materiale kan

kopieres med henblik på pligtaflevering. Da der således ikke længere

foretages

en sondring mellem radio- og tv-udsendelser og andet materiale, er der ikke

behov for at opretholde en selvstændig regulering i lovens § 33.

Der henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 47, stk. 1 og 2, og § 49, stk. 1)

Forslaget er af teknisk karakter.

§ 47, stk. 1 og 2, fastlægger

Ophavsretslicensnævnets kompetence til at efterprøve de tariffer, der

opkræves

på baggrund af en tvangslicens. Henvisningen til § 17, stk. 4, skal

ændres som konsekvens af forslaget til ændring i § 17, hvorefter

stk. 4

bliver til stk. 3. Forslaget om en udvidelse af den gældende § 17,

stk. 4, til også at omfatte online tilrådighedsstillelse af lydbøger mod

betaling af vederlag til ophavsmanden vil også være omfattet af

Ophavsretslicensnævnets

kompetence, dvs. at tvister om størrelsen af vederlaget for denne

distribution

kan afgøres af nævnet, hvis parterne ikke kan enes om en aftale.

§ 49, stk. 1, fastslår, at vederlagskrav i

henhold til visse tvangslicensbestemmelser forældes efter 3 år. Henvisningen

til § 17, stk. 4, skal ændres som konsekvens af forslaget til

ændring

i § 17, hvorefter stk. 4 bliver til stk. 3.

Til nr. 13 (§ 48, stk. 2 og 3)

Forslaget er af teknisk karakter.

§ 48, stk. 2 og 3, fastlægger

Ophavsretslicensnævnets kompetence til at fastsætte tilladelser og vilkår for

radio- og fjernsynsforetagenders udsendelse af værker. Henvisningen til

§ 17,

stk. 5, skal ændres som konsekvens af forslaget til ændring i § 17,

hvorefter stk. 5 bliver til stk. 4.

Til nr. 14 (§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1,

og § 52, stk. 1)

Forslaget er af teknisk karakter.

§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1, og § 52,

stk. 1, fastlægger bestemmelserne om tvangslicens. Henvisningerne til

§ 16,

stk. 2, og § 17, stk. 5, skal ændres som konsekvens af

forslagene til ændringer i disse bestemmelser, hvorefter § 16,

stk. 2,

bliver til § 16 b, og § 17, stk. 5, bliver til § 17,

stk. 4.

Til nr. 15 (§ 65, stk. 4, og § 66, stk. 2)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 65, stk. 4, og § 66, stk. 2,

fastlægger, hvilke bestemmelser i ophavsretslovens kap. 1, 2 og 3 der skal

finde tilsvarende anvendelse på beskyttelsen af udøvende kunstnere og

fremstillere af lydoptagelser. Henvisningerne til §§ 16 og 17 ændres som

en konsekvens af forslagene til ændringer i disse paragraffer.

Den nye affattelse af § 16, hvorefter den tidligere

ABM-bekendtgørelse ophæves og indholdet skrives ind i selve loven, bør også

gælde i forhold til udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser.

Ændringen af § 17, stk. 2, hvorefter § 17, stk. 1,

ikke finder anvendelse på nogen lydoptagelser af litterære værker, bør også

som

hidtil gælde i forhold til udøvende kunstnere og fremstillere af

lydoptagelser.

Forslaget til § 17, stk. 3, om lydbøger finder i lighed med

gældende

ret ikke anvendelse på §§ 65 og 66. Det betyder, at hvis fx Danmarks

Blindebibliotek ønsker at distribuere en lydbog, gælder tvangslicensen ikke i

forhold til den udøvende kunstner eller for fremstilleren af lydoptagelsen.

Til nr. 16 (§ 65, stk. 4, og § 70, stk. 3)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 65, stk. 4, og § 70, stk. 3,

skal ændres som konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap.

2

Til nr. 17 (§ 66, stk. 2, og § 75 d, stk. 1)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 66, stk. 2, og § 75 d,

stk. 1, skal ændres som konsekvens af lovforslagets ændringer i

ophavsretslovens kap. 2.

Til nr. 18 (§ 67, stk. 2)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 67, stk. 2, skal ændres som

konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.

Til nr. 19 (§ 67, stk. 2)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningen i § 67, stk. 2 til § 33, skal

ændres som konsekvens af, at ophavsretslovens § 33 foreslås ophævet.

Til nr. 20 (§ 69, stk. 3)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 69, stk. 3, skal ændres som

konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.

Til nr. 21 (§ 70, stk. 3)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 70, stk. 3, skal ændres som

konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.

Til nr. 22 (§ 71, stk. 5)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 71, stk. 5, skal ændres som

konsekvens af lovforslagets ændringer i ophavsretslovens kap. 2.

Til nr. 23 (§ 75 d, stk. 1)

Forslaget er af teknisk karakter.

Henvisningerne i § 75 d, stk. 1, fastlægger,

hvilke bestemmelser i ophavsretslovens kap. 1, 2 og 3 der skal være omfattet

af

nævnsproceduren, i tilfælde af at den berettigede i henhold til en af

undtagelserne som følge af en kopispærringer eller lignende ikke har mulighed

for at drage fordel af den pågældende undtagelsesbestemmelse. Henvisningerne

til §§ 16, 17 og 33 ændres som konsekvens af forslagene til ændring af

§§ 16

og 17 samt forslaget om ophævelse af § 33. Den ændrede henvisning til

§ 16

indebærer bl.a., at pligtafleveringsinstitutionerne kan gøre brug af

nævnsproceduren, såfremt det på grund af kopispærringer og lignende ikke er

muligt at foretage den fornødne kopiering.

Til nr. 24 (§ 88)

Forslaget er af teknisk karakter.

De administrative forskrifter om udvidelse af

ophavsretslovens anvendelsesområde til andre lande, der har tiltrådt de samme

internationale konventioner som Danmark, er hidtil blevet givet i form af

kgl.

anordning (den gældende er anordning nr. 1213 af 17. december 2002 som ændret

ved anordning nr. 159 af 17. marts 2004). Det er efter Kulturministeriets

opfattelse tilstrækkeligt og mere hensigtsmæssigt, at disse forskrifter

fremover bliver givet i form af en sædvanlig bekendtgørelse. Det foreslås

derfor at ophæve kravet i § 88 om udstedelse af en kgl. anordning,

således

at kulturministeren i stedet kan udstede en bekendtgørelse om anvendelsen af

ophavsretsloven i forhold til andre lande.

Der henvises til den foreslåede overgangsbestemmelse i

lovforslagets § 2, stk. 2.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft den 1. juli

2005, dvs. samtidig med forslaget til pligtafleveringslov.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at den gældende anordning om

anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande forbliver i kraft,

indtil kulturministeren udsteder en bekendtgørelse i medfør af den nye

affattelse af lovens § 88. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.

24.

Til stk. 3

Forslaget til § 2, stk. 3, indeholder en

præcisering af, at den såkaldte ABM-bekendtgørelse (bekendtgørelse om

arkivers,

bibliotekers og museers adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og

kunstneriske værker m.v.) bortfalder, i og med at hjemlen til at udstede

bekendtgørelsen foreslås afskaffet. Der henvises til lovforslagets § 1,

nr. 3, og pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Da dette lovforslag kan siges at have konsekvenser på

områder, der er dækket af hjemmestyreordningerne på Færøerne og i Grønland,

bør

en ikrafttræden for Færøerne og Grønland først ske efter forhandlinger med

det

færøske landsstyre og det grønlandske hjemmestyre.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af

30. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 10.

Beskyttelse efter lov om mønstre

udelukker ikke ophavsret.

1.

I

§ 10, stk. 1,

ændres »lov om mønstre«

til: »designloven«.

Stk. 2.

Halvlederprodukters udformning

(topografi) nyder ikke beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter

reglerne

i lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).

§ 11.

Bestemmelserne i dette kapitel

gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over,

hvad der følger af § 29.

Stk. 2.

Når et værk anvendes i henhold

til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den

tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i

overensstemmelse

med, hvad god skik kræver.

Stk. 3.

Når et værk anvendes i henhold

til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag

af en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en

omgåelse af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1.

2.

I

§ 11, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.

:

»Bestemmelsen i

1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af

§ 16, stk. 5.«

3.

§ 16

ophæves, og i stedet indsættes:

»Arkiver, biblioteker og museer

§ 16.

Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte

vilkår kan fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres

virksomhed, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sker

eksemplarfremstillingen i form

af lyd- og billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke

uden ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige

for almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.

§ 16.

Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt

eller delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer,

der er godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af

værker til brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i

stk. 2-6, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke

for edb-programmer i digital form, bortset fra computerspil.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., må offentlige biblioteker og andre

biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, på

bestilling

gengive artikler fra aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af

bøger og andre udgivne litterære værker samt illustrationer og noder, som er

gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens

efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i

radio eller fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde,

at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt,

jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.

Stk. 2.

Institutionerne må fremstille eksemplarer i

sikkerheds- og beskyttelsesøjemed.

Stk. 3.

Såfremt et eksemplar i en institutions

samling er ufuldstændigt, må institutionen fremstille eksemplarer af de

manglende dele, medmindre værket kan erhverves i almindelig handel eller hos

udgiveren.

Stk. 4.

Biblioteker

må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i

bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller

hos udgiveren.

Stk. 5.

Ophavsretten er ikke til hinder for

fremstilling af eksemplarer i overensstemmelse med bestemmelserne i

pligtafleveringsloven.

Stk. 6.

Eksemplarer,

der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør af

pligtafleveringsloven, må udlånes til brugere. Det samme gælder i særlige

tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 2. Bestemmelserne i

1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på billedoptagelser og eksemplarer

fremstillet i digital form eller i form af lydoptagelser.

Stk. 7.

Retten til videre udnyttelse af de

eksemplarer, der er fremstillet i medfør af stk. 2-5, afhænger af de i

øvrigt gældende regler.

§ 16 a.

Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige

for enkeltpersoner på de i § 16, stk. 1, nævnte institutioner til

personligt gennemsyn eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.

Stk. 2.

Eksemplarer,

der er fremstillet eller afleveret i medfør af pligtafleveringsloven, må

uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gøres tilgængelige på Det Kongelige

Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for enkelte personer

ad gangen.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte institutioner må

overføre og udlevere eksemplarer af pligtafleverede værker, der er udsendt i

radio og fjernsyn, filmværker og værker, der er offentliggjort i elektroniske

kommunikationsnet, til forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i

almindelig handel. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.

§ 16 b.

Offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis

finansieres

af det offentlige, kan på bestilling i digital form gengive artikler fra

aviser, tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne

litterære værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning

til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er

opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller

fjernsyn eller tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at

almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf.

§ 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.«

4.

Overskriften

til

§ 17

affattes således:

Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede

»Syns-

og hørehandicappede«

§ 17.

Det er tilladt at gengive og

sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte

eksemplarer

er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt

personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt

tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller

eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.

5.

§ 17, stk. 2-4,

ophæves, og i

stedet indsættes:

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1

finder ikke anvendelse på en gengivelse, som udelukkende består af

lydoptagelser , samt ved spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til

almenheden.

»Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litterære værker

eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikværker.

Stk. 3.

Erhververen af et eksemplar af

værker, som af andre er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må

fremstille sådanne eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar,

herunder sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen kan

udnytte eksemplaret efter dets formål. De fremstillede eksemplarer må ikke

udnyttes på anden måde. Retten til at udnytte dem bortfalder, hvis det

erhvervede

eksemplar gøres tilgængeligt for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån

og udlejning af erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller

kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.

Stk. 3.

Lydoptagelser

af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brug for syns- og

læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav

på vederlag.«

Stk. 4.

Af udgivne litterære værker må

der, når det ikke sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles

eksemplarer

med henblik på udlån til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede og

andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger. Ophavsmanden har

krav på vederlag.

Stk. 5.

Statslige eller kommunale institutioner

og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for

syns-

og hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af

værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for

aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes

inden

for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 21.

Et udgivet værk, som ikke er et

sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt

1)

ved lejligheder,

hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen

ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke

finder sted i erhvervsøjemed, og

2)

når fremførelsen

sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1,

nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for

fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Stk. 3.

Offentliggjorte værker kan gøres

tilgængelige for enkeltpersoner på offentlige biblioteker til personligt

gennemsyn

eller studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.

6.

§ 21, stk. 3,

ophæves.

7.

§ 24, stk. 1,

affattes således:

§ 24.

Kunstværker, der indgår i en

samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger

over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.

»Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller

udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker

må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form

af overføring til almenheden.«

Stk. 2.

Kunstværker må afbildes, når

de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller

vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er

hovedmotivet

og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 3.

Bygninger må frit afbildes.

§ 27.

Når eksemplarer af værker beskyttet

efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol i

forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at

andre

forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift

eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det

samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende

forvaltningsmyndighed

eller domstol.

Stk. 2.

Ophavsretten er ikke til

hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en

institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed,

gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens

bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles

kopier af private arkivalier.

8.

I

§ 27, stk. 2,

udgår »afskrifter

eller fremstilles«.

Stk. 3.

Retten til videre udnyttelse

af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang,

eller hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i

øvrigt gældende regler.

§ 30.

Danmarks Radio, TV 2 samt

Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og

Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende

udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er

opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.

9.

I

§ 30, stk. 1,

ændres »Danmarks

Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp Føroya), Færøernes Fjernsyn

(Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit Nunaata Radioa)« til: »DR, TV

2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder«.

Stk. 2.

Ophavsmanden kan over for

radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i

henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Kulturministeren kan

fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende

anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og

fjernsynsforetagender.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har

overdraget et eller flere eksemplarer til andre.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1, 1.

pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit,

medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende

foretages udsendelse over et jordsendenet.

§ 30 a.

Offentliggjorte værker, der

indgår i Danmarks Radios eller TV 2’s egne produktioner, kan af de

nævnte

radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og stilles til rådighed på en

sådan

måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og

tidspunkt,

jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led, såfremt betingelserne for

aftalelicens

efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der indgår i

produktioner,

som har været udsendt før den 1. januar 1998.

10.

I

§ 30 a, stk. 1,

ændres »Danmarks

Radios og TV 2’s« til: »DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de

regionale TV

2-virksomheders«.

Stk. 2.

Ophavsmanden kan over for

radio- eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets gengivelse i

henhold til stk. 1.

§ 33.

Værker, som udsendes i radio

eller fjernsyn, må optages på bånd, film eller anden indretning, der kan

gengive dem, og opbevares i Statens Mediesamling, såfremt udsendelsen er af

dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må fremstille enkelte eksemplarer af

udsendelserne

i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed samt til forskningsformål. Retten til

videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.

11.

§ 33

ophæves.

Stk. 2.

Kulturministeren kan

fastsætte, at bestemmelsen i stk. 1 skal finde tilsvarende anvendelse på

andre offentlige arkiver.

§ 47.

Kan der ikke opnås enighed om

størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 4, § 18,

stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af parterne

forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat nævn,

Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for

nævnets virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af

omkostningerne ved virksomheden.

12.

I

§ 47, stk. 1

og

2

, og

§ 49, stk. 1

, ændres »17, stk. 4« til: »17,

stk. 3«.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17,

stk. 4, § 18, stk. 1, og § 68.

Stk. 3.

Såfremt brugeren af et værk i

henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes

aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås,

at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens

samtykke, indtil betaling er sket.

§ 49.

Vederlagskrav i henhold til

§ 17, stk. 4, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3

år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted.

Stk. 2.

Såfremt vederlagskravet gøres

gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for

ophavsmandens

krav mod organisationen.

Stk. 3.

Forældelsen afbrydes ved

skriftligt påkrav.

§ 48.

Nægter en organisation, som er

godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller

fjernsynsforetagende

uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som

udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg eller

trådløst, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan

Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og

fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter

1. pkt. har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.

13.

I

§ 48, stk. 2

og

3

, ændres »17, stk. 5« til: »17,

stk. 4«.

Stk. 2.

Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende

efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller

fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13,

stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der

ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan

Ophavsretslicensnævnet

på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte

nærmere vilkår herfor.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2

finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en

aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2.

led, eller § 17, stk. 5. Bestemmelsen i § 49 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 50.

Aftalelicens efter §§ 13

og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 23,

stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har

indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation, som

omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der

anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre

værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke

repræsenteres af organisationen.

14.

I

§ 50, stk. 1, § 51, stk. 1,

og

§ 52, stk. 1

, ændres

»§§ 13 og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5« til:

»§§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 4«.

Stk. 2.

Aftalelicensen giver kun brugeren

ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og

på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og af de i

stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3.

Rettighedshaverorganisationer,

som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af

kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver

værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere

angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere

organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.

§ 51.

For værksudnyttelse i henhold

til §§ 13 og 14, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5,

§ 23, stk. 2, og §§ 30, 30 a og 35 skal de regler, som

organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag mellem de

af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde tilsvarende anvendelse

over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.

Stk. 2.

Ikke-repræsenterede ophavsmænd

kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår

af aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen

af det individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47,

stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.

Stk. 3.

Vederlagskrav, som de i henhold

til § 50, stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i

forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig

over for brugerne.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 49

finder tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1

og 2 nævnte bestemmelser.

§ 52.

Hvis forhandlinger om indgåelse

af aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 16,

stk. 2, § 17, stk. 5, § 23, stk. 2, og § 30 a

ikke fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.

Stk. 2.

Krav om mægling rettes til

kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt

forhandlingerne

eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når forhandlingerne ikke synes

at ville føre til noget resultat.

Stk. 3.

Mæglingen foretages af en forligsmand,

der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på

parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå parterne at

lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen af

voldgiftsmænd.

Stk. 4.

Forligsmanden kan fremsætte

forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges

parternes

kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af forligsmanden

fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om mæglingens

udfald.

Stk. 5.

Forligsmanden kan bestemme, at

aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil

udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to

uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag

eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har

meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag.

Stk. 6.

Den, der er eller har været forligsmand,

må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som

forligsmand.

Stk. 7.

Kulturministeren kan fastsætte

nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.

§ 65.

En udøvende kunstners fremførelse

af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke

15.

I

§ 65, stk. 4,

og

§ 66, stk. 2

, ændres

»§§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1-3 og 5«

til: »§§ 13, 15, 16 og

16 a,

§ 17, stk. 1, 2 og 4«.

1)

optages på bånd,

film eller anden indretning, der kan gengive den, eller

2)

gøres tilgængelig

for almenheden.

Stk. 2.

Er fremførelsen optaget som

anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke

eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet

efter udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en

fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer

beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den

første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket

tidspunkt der er det første.

Stk. 3.

En aftale mellem en udøvende

kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film

indebærer, at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at

have overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 2,

stk. 2-4, §§ 3, 11 og 11 a, § 12, stk. 1, stk. 2,

nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt., §§ 13

og 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18,

stk. 1

og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31,

33-35, 39-47, 49-57, 58 a, 61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende

kunstneres fremførelser og optagelser heraf.

§ 66.

Lydoptagelser må ikke uden

fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden,

før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted.

Hvis en lydoptagelse udgives inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog,

indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse

fandt sted. Hvis en lydoptagelse ikke udgives, men på anden måde

offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte periode, varer beskyttelsen

dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor

offentliggørelsen

fandt sted.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2,

stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,

stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1, og

stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,

og §§ 21, 22, 25, 27, 28, 30 a, 31, 33, 34, 39-47 og 49-52 finder

tilsvarende

anvendelse på

lydoptagelser

.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1 må

lydoptagelser

, som udsendes trådløst

i radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til

almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig

med, at udsendelsen finder sted.

§ 70.

Den, som fremstiller et fotografisk

billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille

eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

16.

I

§ 65, stk. 4,

og

§ 70, stk. 3

, ændres »33-35«

til: »34, 35«.

Stk. 2.

Retten til et fotografisk

billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet

blev fremstillet.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2,

stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1,

stk. 2, nr. 5, og stk. 3, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3

og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20,

21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 33-35,

39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.

Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne

også gøres gældende.

Fremstillere af lydoptagelser

17.

I

§ 66, stk. 2,

og

§ 75 d, stk. 1

, udgår »,

33«.

§ 75 d.

Ophavsretslicensnævnet, jf.

§ 47, stk. 1, kan på begæring pålægge en rettighedshaver, som har

gjort brug af de i § 75 c, stk. 1, nævnte effektive tekniske

foranstaltninger, at stille sådanne midler til rådighed for en bruger, som er

nødvendige for, at denne kan drage fordel af bestemmelserne i § 15,

§ 16, stk. 1, § 17, stk. 1-4, § 18, stk. 1 og

2, § 21, stk. 1, nr. 2, § 23, stk. 1, og §§ 26-28,

31, 33 og 68. Imødekommer rettighedshaveren ikke pålægget inden 4 uger fra

nævnets afgørelse, kan brugeren uanset bestemmelsen i § 75 c,

stk. 1, foretage omgåelse af den tekniske foranstaltning. Bestemmelserne

i 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse i forhold til brugere, som har lovlig

adgang til værket eller frembringelsen m.v.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder kun anvendelse, i det omfang rettighedshaveren ikke ved frivillige

foranstaltninger,

herunder aftaler med andre involverede parter, har sikret, at brugeren uanset

anvendelsen af effektive tekniske foranstaltninger kan drage fordel af de i

stk. 1 nævnte bestemmelser.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på værker og andre frembringelser m.v., der på

kontraktmæssige

vilkår stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde, at almenheden

har adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2,

stk. 4, nr. 1, 2. led.

§ 67.

Billedoptagelser må ikke uden

fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden,

før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted.

Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum,

varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år,

hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter

hvilket tidspunkt der er det første.

18.

I

§ 67, stk. 2,

ændres »§§ 13 og

15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, 3 og 5« til: »§§ 13,

15, 16 og

16 a,

§ 17, stk. 1 og 4«, og »§ 21, stk. 3,« udgår.

19.

I

§ 67, stk. 2,

ændres »31-34« til:

»31, 32, 34«.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2,

stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,

stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og

stk. 5, 1. pkt., §§ 13 og 15, § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og

2, § 21, stk. 3, og §§ 22, 25, 27, 28, 30 a, 31-34, 47 og

49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn,

videreudsendes

over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når

dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.

§ 69.

En radio- eller fjernsynsudsendelse

må ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre

eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden

samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning,

der kan gengive den.

20.

I

§ 69, stk. 3,

ændres »§ 15,

§ 17, stk. 1-3« til: »§§ 15-

16 a, § 17, stk. 1 og 2«.

Stk. 2.

Er en udsendelse

affotograferet eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke uden

foretagendets samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden før

50 år er forløbet efter udgangen af det år, da udsendelsen fandt sted.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2,

stk. 2-4, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, § 12,

stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og

stk. 5, 1. pkt., § 15, § 17, stk. 1-3, § 19,

stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og 25, § 27, stk. 1 og 3, og

§§ 28 og 31-33 finder tilsvarende anvendelse på radio- og

fjernsynsudsendelser.

21.

I

§ 70, stk. 3,

ændres »13-16,

§ 17, stk. 1, 3 og 5« til: »13-16 b, § 17, stk. 1 og 4«.

§ 71.

Den, som fremstiller et katalog,

en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er

sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har

eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig

del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det

tilgængeligt for almenheden.

22.

I

§ 71, stk. 5,

ændres »30-35« til:

»30-32, 34 og 35«.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller

tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et

katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange

og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger,

der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som

skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Stk. 3.

Er arbejder af den i

stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden

beskyttelse,

kan denne også gøres gældende.

Stk. 4.

Beskyttelsen efter stk. 1

varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev

fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for

almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er

forløbet

efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt

for almenheden.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 2,

stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12,

stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt.,

§§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2

,

§§ 20

-

22, 25

,

27, 28, 30-35

,

§ 36, stk. 2 og 3,

§ 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger,

tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Aftalevilkår, der udvider fremstillerens

ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.

23.

I

§ 75 d, stk. 1,

ændres »§ 15,

§ 16, stk. 1, § 17, stk. 1-4« til: »§§ 15 og 16,

§ 17, stk. 1-3«.

§ 88.

Under forudsætning af gensidighed

kan ved kgl. anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold

til andre lande.

24.

§ 88

affattes således:

»§ 88.

Kulturministeren

kan fastsætte nærmere regler, hvorefter anvendelsen af lovens bestemmelser

under forudsætning af gensidighed udvides i forhold til andre lande.

Stk. 2.

Endvidere kan loven ved kgl.

anordning gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige

organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har

ret til at udgive.

Stk. 2.

Endvidere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler, hvorefter loven

gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige

organisationer,

samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at

udgive.«

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Anordning

nr. 1213 af 17. december 2002 som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts

2004 forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i

medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 24.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 2

Kulturministeriets

bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997

Bekendtgørelse

om arkivers, bibliotekers og museers

adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og kunstneriske værker m.v.

I medfør af § 16 i lov om ophavsret, jf.

lovbekendtgørelse nr. 194 af 11. marts 1997, fastsættes:

§ 1.

Følgende

arkiver, biblioteker og museer (i det følgende »institutionerne«) har ret til

uden rettighedshaverens samtykke at fremstille eksemplarer af beskyttede

værker, lyd- og billedoptagelser, fotografiske billeder og kataloger m.v. til

brug i deres virksomhed i overensstemmelse med de nedenfor angivne regler:

1)

Statslige og

kommunale arkiver.

2)

Offentlige

biblioteker samt andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det

offentlige.

3)

Statslige museer samt

museer, der er godkendt efter museumsloven.

4)

Andre arkiver,

biblioteker og museer, som det efter kulturministerens bestemmelse i hvert

enkelt

tilfælde skønnes forsvarligt og rimeligt at sidestille med de ovennævnte.

Eksemplarfremstilling i bevaringsøjemed

§ 2.

Det

er tilladt at fremstille arkiveksemplarer af materiale i institutionernes

samlinger i det omfang bevarings- og sikkerhedshensyn betinger det, herunder

også af materiale, der er fremstillet efter denne bekendtgørelses

§§ 3-5.

Komplettering af defekte værker

§ 3.

Såfremt

et eksemplar af et værk eller samleværk er ufuldstændigt, må institutionerne

fremstille eksemplarer af de manglende dele, for så vidt de manglende dele

har

et ringe omfang i forhold til værket, og en genanskaffelse af værket ikke er

mulig i almindelig handel, hos udgiveren eller forlæggeren.

Forøgelse af samlingerne ved eksemplarfremstilling

§ 4.

De

videnskabelige og faglige biblioteker, der fungerer som universitetsbibliotek

eller hovedbibliotek for et vist fagområde, kan fremstille eksemplarer af

udgivne

værker, lyd- og billedoptagelser, fotografiske billeder og kataloger m.v.,

som

bør forefindes tilgængelige i bibliotekets samlinger, men ikke kan erhverves

i

almindelig handel, hos udgiveren eller forlæggeren. Der må kun fremstilles ét

eksemplar af hvert værk m.v.

§ 5.

Det

er tilladt at fremstille eksemplarer af de i § 1 nævnte værker m.v. i

overensstemmelse med § 2, stk. 3, i lov nr. 423 af 10. juni 1997 om

pligtaflevering af udgivne værker.

Eksemplarfremstilling til forskningsformål m.v.

§ 6.

Det

er tilladt at fremstille enkelte eksemplarer af materiale i institutionernes

samlinger:

1)

Til brug ved

forskning.

2)

Med henblik på

udlevering af eksemplarer til andre brugere, når der er tale om enkelte

artikler i samleværker, aviser og tidsskrifter samt kortere afsnit af bøger

og

andre udgivne skrifter.

3)

Med henblik på udlån

af eksemplarer, som det på grund af materialets særlige værdi, sjældenhed

eller

ringe holdbarhed ikke af institutionerne skønnes forsvarligt at udlåne.

Stk. 2.

Der må kun

stilles 1 eksemplar til rådighed for den enkelte bruger.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og

2 må der kun fremstilles eksemplarer af ikke-offentliggjorte værker m.v., der

er overdraget institutionen ved aftale eller testamente, såfremt ikke andet

er

bestemt eller må anses forudsat.

§ 7.

Eksemplarer, der er fremstillet efter denne bekendtgørelse, må kun anvendes

af

enkeltpersoner til personligt gennemsyn eller studium, herunder gennemsyn og

studium ved hjælp af skærmgengivelse og afspilning, inden for den

institution,

hvor eksemplarfremstillingen har fundet sted. Det er dog tilladt i papirform

at

udlevere eksemplarer til enkeltpersoner i overensstemmelse med § 6.

§ 8.

Adgangen

til eksemplarfremstilling efter denne bekendtgørelse omfatter ikke

edb-programmer i maskinlæsbar form.

Stk. 2.

Denne

bekendtgørelse gør ingen indskrænkninger i adgangen til eksemplarfremstilling

efter

ophavsretslovens bestemmelser i øvrigt, herunder i institutionernes brugeres

adgang til at fremstille eller lade fremstille eksemplarer til privat brug

efter lovens § 12.

Retshåndhævelse

§ 9.

Overtrædelse

af bestemmelserne i denne bekendtgørelse vil kunne indebære en overtrædelse

af

ophavsretslovens § 2, der vil kunne medføre straf, erstatning og

godtgørelse efter bestemmelserne i lovens kapitel 7. Kulturministeren kan i

sådanne tilfælde fratage det for overtrædelsen ansvarlige arkiv, bibliotek

eller museum retten til fremstilling af eksemplarer efter denne

bekendtgørelse.

Ikrafttræden m.v.

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 1997.

Stk. 2.

Anordning

nr. 272 af 21. juli 1962 om arkivers, bibliotekers og museers adgang til at

fremstille

eksemplarer af litterære og kunstneriske værker m.v. ved fotokopiering

ophæves.

Kulturministeriet, den 28. november 1997

EBBE LUNDGAARD

/ J. Nørup-Nielsen

Bilag 3

Høringsinstanser

Adjunkt Hanne Kirk

Deichmann, Advokatrådet, Akademiet for de Skønne Kunster, Akademiet for de

tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Antipiratgruppen,

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arkitektforbundet,

Beskæftigelsesministeriet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen,

Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Boligselskabernes

Landsforening,

Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Brancheorganisationen

Forbrugerelektronik, Business Software Alliance, Canal Digital, Copy-Dan,

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks

Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks

Idræts-Forbund, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks

Rederiforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter,

Dansk

Blindesamfund, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk

Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening,

Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Handel og

Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk

Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening,

Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk

Magasinpresses

Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblioteksforening,

Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk

Skuespillerforbund,

Dansk Solist-Forbund, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres

Fagforening,

Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske

Filminstruktører, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat-

og

Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Mediers Forum, Danske

Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære

Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Tegneserieskabere,

Danske

Uafhængige Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, De Samvirkende

Invalideorganisationer,

Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Den Kristne

Producent

Komite, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi , Det Danske

Filminstitut,

Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark,

Direktoratet

for Kriminalforsorgen, DK Hostmaster A/S, DK 4, Docent Thomas Riis,

Domstolsstyrelsen, DR, Døvefilm Video, FDIM (Foreningen af Danske

Internetmedier), Film- og TV-arbejderforeningen, FILMRET, Finansministeriet,

Finansrådet, Fonden for Aktive Blinde, Forbrugerrådet, Forenede Danske

Antenneanlæg, Foreningen af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder, Foreningen

af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen

af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Foreningen af

Danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af Danske Sceneinstruktører,

Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio

og

TV-stationer, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen

Danske

Designere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forskningsbibliotekernes

Chefkollegium, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for

Autorer, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Grafisk

Arbejdsgiverforening, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, HK, HORESTA, HTS-I,

Håndværksrådet, IFPI Danmark, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

IT-Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KODA,

Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrence

Rådet, Kræftens Bekæmpelse, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer

–

KUR, Kunsthandlerforeningen, Kunstrådet, Københavns Kommune, Landsforeningen

til bevaring af fotografier og film, Landsorganisationen i Danmark, Lektor

Morten Rosenmeier, Lægemiddel Industri foreningen, Miljøministeriet,

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Multi Medie Foreningen, Nordisk Copyright

Bureau, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet,

Ordblinde/Dysleksiforeningen,

Patent- og Varemærkestyrelsen, Phonofile, Praktiserende Arkitekters Råd,

Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen,

Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA, Radio 2,

Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen,

Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver,

Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Samrådet for

Ophavsret, Skatteministeriet, SKY Radio, SMID (Sammenslutningen af

Medieforskere

I Danmark), Socialministeriet, Solistforeningen af 1921, Speaker- og

Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst,

Statsbiblioteket, Statsministeriet, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet,

Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Teknologirådet, Trafikministeriet, TV

2/DANMARK, TV 3, TvDanmark, UBOD, UBVA, Udenrigsministeriet,

Undervisningsministeriet, Viasat, Videnskabsministeriet, Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Lignende dokumenter