Spring til indhold

Retsinformation

VEU-godtgørelse, landmand med grønt bevis fra 1986, ophørte som landmand i 1990, uddannet som greenkeeper, beskæftiget som chefgreenkeeper, refusion af lønudgifter

KEN nr 10296 af 14/12/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet7. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

VEU-godtgørelse,

landmand med grønt bevis fra 1986, ophørte som landmand i 1990, uddannet som

greenkeeper, beskæftiget som chefgreenkeeper, refusion af lønudgifter

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 13.

december 2006.

Nævnet traf denne

AFGØRELSE

De er ikke berettiget til voksen- og

efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) i forbindelse med Deres

deltagelse i AMU-kurset ”Gaffeltruck certifikatkursus, B

7”

afholdt i perioden 6. til 14. marts

2006.

BEGRUNDELSE

Efter reglerne er det en betingelse for at opnå

VEU-godtgørelse under kursusdeltagelse, at ansøger ikke har en erhvervsrettet

uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

erhvervsuddannelse,

medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Ankenævnet finder, at Deres landmandsuddannelse fra

1986 anses for at indeholde også uddannelse i økonomi, hvorfor ankenævnet

finder, at uddannelsen skal sidestilles med landmandsuddannelsen i dag med

grønt bevis (modul 3, driftslederkursus).

Ankenævnet har lagt vægt på, at De med Deres uddannelse

som landmand med grønt bevis har gennemført driftslederkurset, som er en

uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelser. De er derfor som

udgangspunkt ikke omfattet af personkredsen, som kan få VEU-godtgørelse.

Deres ret til VEU-godtgørelse er derfor betinget af, at

De ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område de sidste 5 år.

Ankenævnet har noteret sig Deres oplysning om, at De

Læs alt

arbejder som chefgreenkeeper, og at De stoppede som landmand i 1990.

Ankenævnet finder imidlertid, at De anses for at gøre

brug af Deres uddannelsesmæssige baggrund som landmand med grønt bevis i

Deres

nuværende arbejde som chefgreenkeeper.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De har kunnet

anvende De kompetencer som De har erhvervet Dem i forbindelse med uddannelsen

som landmand med grønt bevis til at varetage Deres nuværende arbejde som

chefgreenkeeper.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at De ikke er

berettiget til VEU-godtgørelse, og Deres arbejdsgiver er som følge heraf ikke

berettiget til refusion af lønudgifter.

Ankenævnet tiltræder således a-kassens afgørelse af 13.

marts 2006.

Ankenævnet henviser til

–

§ 1, § 2,

§ 3, § 4 og § 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af

18.

august 2005, og

–

§ 1, § 2,

§ 4, § 5 og § 14 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

YY Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at De er uddannet landmand med

grønt bevis fra 1986. Det fremgår videre, at De stoppede som aktiv landmand i

foråret 1990. Siden den 1. maj 1990 har De arbejdet som chefgreenkeeper.

De gennemførte uddannelsen som greenkeeper i juni 2003.

2.

Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 13. marts 2006 denne afgørelse:

”Afslag på

VEU-godtgørelse og befordringstilskud i perioden 6.-14. marts 2006

Afgørelse

De hører ikke til den målgruppe, som VEU-godtgørelse og

befordringstilskud er beregnet på.

Regelhenvisning

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Lov nr. 446 af

10. juni 2003 § 21 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 494

af

14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse § 4.

Sagsfremstilling

De er uddannet som landmand med grønt bevis.

Uddannelsen er ifølge undervisningsministeriet højere end

erhvervsuddannelsesniveauet. Når ens uddannelse er højere end

erhvervsuddannelsesniveauet er der ikke ret til VEU-godtgørelse eller

befordringstilskud.”

3. Klagen til

ankenævnet

De har i klagen af 11. april 2006 anført følgende:

”Jeg ønsker hermed at klage over afgørelse, hvormed der

menes at jeg ikke hører til den målgruppe, som VEU-godtgørelse og

befordringstilskud er beregnet på.

Det er rigtigt, at jeg har en landmandsuddannelse med

et ”grønt bevis” i 1986.

Jeg stoppede som aktiv landmand i foråret 1990.

Siden den 1. maj 1990 har jeg arbejdet som

chefgreenkeeper i NN Golf Klub og på MM Golf Center ved AA-by.

Det vil med andre ord sige, at jeg ikke har brugt mit

”grønne bevis” i 16 år.

Ansvaret for den udendørs pasning og pleje af græs på

en golfbane, foregår uden at pløje – harve – så og sprede gylle,

for til sidst

at høste afgrøden, når den er moden. Det som landmanden gør hvert eneste år

for

at forsørge sin familie, skal man ikke gøre som greenkeeper.

For at være en god greenkeeper og forsøge at fremtidssikre

mig selv har jeg gennemført en uddannelse som greenkeeper med afsluttende

fagprøve i greenkeeping i juni 2003.

Denne fagprøve er vedr. pleje og vedligeholdelse af

græs samt pasning af maskiner og inventar. Dette er vel et gyldigt bevis på,

at

mit ”grønne bevis” ikke er højere end erhvervsuddannelsesniveauet.

Ydermere er det kursus som jeg deltog i fra den 6. til

14. marts 2006 et truckercertifikatkursus, som er lovpligtigt for at køre med

gaffeltruck, når gods på f.eks. en palle skal op på eller ned fra en

reol.”

4. A-kassens

bemærkninger til klagen

”Vi har modtaget vedlagte klage 11. april 2006 fra

vores medlem XX over afslag på VEU-godtgørelse af 13. marts 2006.

Vi har vurderet klagen og finder ikke i denne grundlag

for at ændre vores afgørelse.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at medlemmet er

uddannet landmand og derfor omfattet af § 21 i lov nr. 446 af 10. juni

2003

§ 21, stk. 2. Det er en betingelse for at

opnå ydelser efter stk. 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet

uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

erhvervsuddannelse

eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre

uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Og af § 4 i bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni

2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

§ 4.

Det

er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at

deltageren

1)

alene har en

uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,

2)

har en

erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse,

en

erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og

sundhedsuddannelse

eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3)

har en kommunal-

eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke

overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan

sidestilles hermed, eller

4)

har en anden og

højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden

for

uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2.

Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1,

er

uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller

varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et

adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt

niveau.

Stk. 3.

Personer

med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå

godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial

uddannelse.

Medlemmet forklarer, at han har gennemført en

uddannelse som greenkeeper med afsluttende fagprøve i 2003. Medlemmet ser

dette

som et gyldigt bevis på, at hans ”grønne bevis” ikke er højere end

erhvervsuddannelsesniveauet. A-kassen er af den klare opfattelse, at

uddannelse

som landmand med ”grønt bevis” overstiger det uddannelsesniveau,

som kan give

adgang til VEU-godtgørelse.

I sin klage fremhæver medlemmet, at han ikke har brugt

sit ”grønne bevis” i 16 år, og at uddannelsen derfor ikke kan

forhindre ham i

at få VEU-godtgørelse. Vi er heroverfor af den opfattelse, at

landmandsuddannelsen bliver anvendt under udførelsen af arbejde som

greenkeeper.

A-kassen har drøftet sagen med SU-styrelsen, da også de kan være i tvivl om

et

medlem, der er uddannet landmand med grønt bevis bruger sin uddannelse som

greenkeeper.

5. Nyt efter

klagen

Ved brev af 18. juli 2006 anmodede Sekretariatet for

Arbejdsmarkedets Ankenævn Dem om en beskrivelse af Deres arbejdsfunktioner

samt

kopi af Deres eksamensbevis.

Ved fax af 8. august 2006 har De oplyst, at De kun har

arbejdet som chefgreenkeeper. Deres arbejdsfunktioner består i at planlægge

og

lede arbejdet med vedligeholdelse/drift af golfbanen samt repræsentere

driftsselskabets direktion over for greenkeeperassistent/medhjælper.

Stillingen som chefgreenkeeper forudsætter ikke

nødvendigvis efterfølgende uddannelse eller kurser, men det er en fordel med

et

vist kendskab til ledelse, samarbejde og økonomi.

De gennemførte uddannelsen som greenkeeperassistent i

perioden 16. november 1998 til 29. april 2005.

Af medsendt eksamensbevis dateret den 30. september

2005 fremgår, at Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg bekræfter, at

De

har gennemført AMU-uddannelsernes praktiske og teoretiske del, og at De

herefter er uddannet Greenkeeper.

Uddannelsen er gennemført i henhold til de af Mejeri-

og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg opstillede retningslinier, der er en

kombination af praktisk relevant erhvervserfaring og de gennemførte

AMU-uddannelser.

6. Regler

Lov om godtgørelse

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 795 af 18. august 2005:

§ 1.

Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis

kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og

med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under

uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

§ 2.

Den

personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

1)

beskæftigede

lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2)

selvstændige

erhvervsdrivende og

3)

ledige, der er

berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

og

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en

erhvervsrettet

uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

erhvervsuddannelse

eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre

uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

§ 3.

Der

kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende

uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog

undtaget de i nr. 9 nævnte forløb udløser tilskud efter lov om åben

uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.:

1)

Arbejdsmarkedsuddannelser

(AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget

Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 4.

Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede

lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt

uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af

indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog

stk. 2.

Stk. 3.

Godtgørelsen udgør ved fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb

svarende til dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 9.

For

beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5

udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at

arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen.

Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt

efter §§ 4 og 5. Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til

arbejdsgiverens

lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.

Bekendtgørelse nr.

494 af 14. juni 2005 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og

efteruddannelse:

§ 1.

Der

kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2.

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er:

1)

Arbejdsmarkedsuddannelser

(AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget

Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

§ 2.

Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

1)

beskæftigede

lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

2)

selvstændige

erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og

§ 4.

Det

er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at

deltageren

1)

alene har en

uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,

2)

har en

erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse,

en

erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og

sundhedsuddannelse

eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,

3)

har en kommunal-

eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke

overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan

sidestilles

hermed, eller

4)

har en anden og

højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden

for

uddannelsens område i de sidste 5 år.

Stk. 2.

Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1,

er

uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller

varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et

adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt

niveau.

Stk. 3.

Personer

med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå

godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial

uddannelse.

§ 14.

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under

uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som

deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5.

Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler

under

uddannelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter