Påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Påbud
vedrørende psykisk arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver
Arbejdsmiljøklagenævnet
har på møde den 28. november 2006 behandlet ’s klage over
Arbejdstilsynets
afgørelse af 9. august 2005 med påbud om at arbejdet med mentalobservation i
skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt Arbejdstilsynets påbud om brug af
autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Sagerne hjemvises til
Arbejdstilsynet til fornyet behandling.
BEGRUNDELSE
Klagenævnet har lagt
til grund, at Arbejdstilsynet på baggrund af ’s tilbagemelding på
Arbejdstilsynets
høring af rapport om psykisk arbejdsmiljø af 7. april 2005 har vurderet, at
ikke udviser vilje og evne til at løse problemer med det psykiske
arbejdsmiljø,
idet ikke har angivet en tids- og handlingsplan til forebyggelse og
håndtering af problemet.
Klagenævnet har
endvidere lagt til grund, at er indrettet med stationære alarmer i alle
lokaler, og at alarmen i undersøgelseslokaler er placeret, så den er
lettilgængelig for den ansatte, der hvor den ansatte sidder ved skrivebordet.
har i høringssvaret
af 30. juni 2005 bl.a. oplyst, at der er direkte adgang fra til , således
at
der hurtigt kan være fængselsfunktionærer til stede på , såfremt alarmen
Læs alt
aktiveres. Hertil kommer, at ’s kontoroverbetjent ligeledes har
sikkerhedsopgaver, og at den pågældende ved en eventuel alarm kan se, hvorfra
alarmen kommer, og således være til stede inden for et øjeblik.
Klagenævnet finder, at
Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har vurderet ’s
bemærkninger til rapporten og dermed heller
ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet, om udviser vilje og evne til at
løse problemet.
Klagenævnet finder
endvidere, at det på baggrund af oplysningerne om mulighederne for at
tilkalde
hjælp, er uklart om kan anses for ved sin beredskabsplan at have en
handlingsplan,
og hvilke yderligere formkrav der måtte stilles til en sådan.
Klagenævnet finder
desuden, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet, hvad der
ligger i kravet om en tids- og handlingsplan, herunder hvordan kravet om en
handlingsplan opfyldes.
Klagenævnet har således
ved sin afgørelse lagt vægt på, at det med de foreliggende oplysninger ikke
er
tilstrækkelig dokumenteret, hvorvidt der er grundlag for Arbejdstilsynets
påbud.
Vedrørende påbud om at arbejdet med mentalobservation i skal planlægges,
tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til:
-
Lov om arbejdsmiljø,
jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 39, stk. 1, § 42, §
43, stk. 1 og § 77, stk. 1.
-
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 4 og § 7,
stk. 1.
-
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning,
§
16
Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af
arbejdsmiljøproblemet henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til:
-
Lov om arbejdsmiljø,
jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 77, stk. 1 og § 77a
-
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriseret
arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer
(Problempåbud), § 1, stk. 1, nr. 5, § 2, § 20 og §§ 21- 27.
På klagenævnets vegne
Kopi til:
De kan læse om
afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet har i
udkast til påbud af 14. juli 2005 anført følgende:
”Brug af autoriseret rådgiver til løsning af følgende
arbejdsmiljøproblem:
Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets
indretning
(Arbejdsmiljøproblem nr.: )
Arbejdstilsynet har med
skrivelse af 7. april 2005 hørt og om virksomhedens vilje og evne til
selv
at løse problemer med det psykisk arbejdsmiljø, beskrevet i Rapport om
psykisk
arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets indretning af 7. april
2005. Virksomheden har med skrivelse af 19. april 2005 og 30. juni 2005,
svaret
på høringen. De kommentarer som virksomheden har haft til afsnittet
“beskrivelse” er indarbejdet i nedenstående afsnit og sat med
kursiv. Ligeledes er tilføjelser til
vurderingsafsnittet indarbejdet i teksten og sat med
kursiv.
Arbejdstilsynet
konstaterer ud fra virksomhedens tilbagemelding, at virksomheden
ikke
udviser vilje og evne til at
løse problemet, idet der i virksomhedens tilbagemelding ikke er angivet en
tids- og handlingsplan til forebyggelse og håndtering af problemet. I
Arbejdstilsynets Høring af Rapport om psykisk arbejdsmiljø af 7. april 2005,
anmodede Arbejdstilsynet om redegørelse for virksomhedens vilje og evne til
at
løse problemet. På denne baggrund ændres afgørelsen til et egentligt påbud.
Til dette påbud knyttes
et problempåbud, hvor virksomheden pålægges at anvende en autoriseret
rådgiver
til løsning af problemet. Dette beskrives nærmere sidst i nedenstående
dokument.
Beskrivelse
Arbejdstilsynet har
besøgt den 30. marts 2005. Besøget var et anmeldt tilpasset tilsyn. Ved
besøget
talte Arbejdstilsynet med sikkerhedsrepræsentant og arbejdsmiljøkonsulent
hos
. Arbejdstilsynet var ved besøget repræsenteret ved tilsynsførende
Arbejdstilsynet har den
4. april været i telefonisk kontakt med for at orientere om besøget den 30.
marts 2005.
Endvidere har Arbejdstilsynet
være i telefonisk kontakt med den 13. juli 2005 for at orientere om
Arbejdstilsynets afgørelse og aftale frist for tilbagemelding til
Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynets
beskrivelse baserer sig primært på oplysninger givet ved besøget,
konstaterede
forhold ved rundgang på arbejdspladsen, samt oplysninger hentet fra ’s
hjemmeside. Herudover har Arbejdstilsynet taget dokumentation i form af fotos
af et undersøgelseslokale.
Ved besøget blev
forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøbelastninger drøftet. Arbejdstilsynet
fik
oplyst at årligt foretager ca. 250 mentalundersøgelser og
mentalobservationer
bl.a. til brug i straffesager, i benådningssager og i asylsager. De personer
der mentalundersøges kan være sigtet for alle former for kriminalitet, f.eks.
vold, voldtægt og mord.
I brev af 19.
april 2005 bemærker hertil, “at undersøgelsen foregår uger eller
måneder
efter de påsigtede forhold, det vil sige, efter at den affekttilstand, der
eventuelt kan have medvirket til den personfarlige kriminalitet, fuldstændigt
er svundet. Det er ligeledes korrekt, at en del af de personer der
undersøges,
er psykotiske (det vil sige sindsyge), men hovedparten vil være i adækvat
psykiatrisk behandling, herunder i behandling med antipsykotisk virkende
medicin, hvorfor der ikke er grund til at antage, at de pågældende skulle
være
særligt farlige”.
En mentalundersøgelse foregår ved samtaler med
forskellige fagpersoner (en psykiatrisk overlæge, en socialrådgiver, en
psykolog), og forløber typisk over flere møder med en varighed af 2-3 timer,
hvor den ansatte typisk er alene med personen der mentalundersøges.
Undersøgelsen
skal afgøre om den sigtede har psykiatriske lidelser, f.eks. skizofreni,
psykose eller andre sindssygdomme. Der forekommer dog tilfælde, hvor der
opholder sig en betjent udenfor døren til undersøgelseslokalet, f.eks. hvis
det
vurderes at den sigtede kan være farlig.
I brev af 30. juni 2005 skriver : “Det skal bemærkes, at en
mentalundersøgelse ved klinikken typisk består i samtaler med såvel en af
klinikkens overlæger, som en lægeassistent (psykiater), en socialrådgiver og
en
psykolog, der foretager en psykologisk testning. Det skal videre bemærkes, at
det er kriminalforsorgen/politiet, der vurderer, hvorvidt en given observand
skulle være “farlig” (eller undvigelsestruet) og fastsætter hvor
mange
fængselsfunktionærer/polititjenestemænd, der er til stede (udenfor
undersøgelseslokalet) i forbindelse med de enkelte samtaler”.
Arbejdstilsynet fik ved
rundgangen på arbejdspladsen, forevist de lokaler som anvendes til
mentalobservation.
Det kunne konstateres at flere af lokalerne var små (ca. 8-
10 m2
) og forsynet med én udgang/indgang som var
placeret i modsatte ende af lokalet af hvor mentalundersøgelsen fandt sted.
Der
var i flere af undersøgelseslokalerne således ikke etableret andre flugtveje.
Det blev under besøget oplyst, at almindelige kontorer også anvendes til
undersøgelse og samtaler. Det kunne ved besøget konstateres, at enkelte
kontorer har dør imellem, som kunne anvendes som flugtvej.
Det kunne konstateres,
at arbejdspladsen er indrettet med stationære alarmer i alle lokaler. I
undersøgelseslokaler
er alarmen placeret, så den er lettilgængelig, hvorfra den ansatte sidder ved
skrivebordet.
Det blev oplyst, at når
alarmen aktiveres ringer den både lokalt og i som er placeret i stueetagen
af
samme bygning. Der går derfor meget kort tid inden der ankommer hjælp til det
pågældende lokale.
Det blev oplyst, at
alarmen testes regelmæssigt.
I brev af 30. juni 2005 skriver : Endelig skal bemærkes, at ikke
befinder sig i stueetagen i den bygning, hvor ligger på anden sal, men
befinder sig i en bygning bagved hovedbygningen. Der er direkte adgang fra
til , således at der meget hurtigt (et til to minutter) kan være
fængselsfunktionærer
til stede på klinikken, såfremt alarmen aktiveres. Hertil kommer, at
klinikkens
kontoroverbetjent ligeledes har sikkerhedsopgaver, og at den pågældende ved
en
eventuel alarm kan se, hvorfra alarmen kommer, og således være til stede
inden
for et øjeblik.”
Ved besøget den 30.
marts 2005 fik Arbejdstilsynet oplyst, at der ikke har været voldsomme
begivenheder
af vold eller trusler i mange år, men at risikoen ikke kan elimineres, idet
personer der skal undersøges potentielt kan være voldelige.
Arbejdstilsynet fik
bekræftet dette af , som endvidere oplyste, at alarmen kun har været
aktiveret
to gange de sidste mange år. Årsagen til at alarmen blev aktiveret var, at
personen der skulle undersøges blev urolig/voldsom uden direkte at være
truende. oplyste desuden, at der har været eksempler på, at ansatte er
blevet
truet på livet.
I brev af 19. april 2005,
tilføjer : “Jeg skal hertil bemærke at det oplyste, at jeg er blevet
truet på
min bopæl for flere år siden. Jeg har ikke kendskab til, at andre ansatte har
modtaget trusler”.
Det blev oplyst, at der
ikke forefindes en lokal beredskabsplan som følges hvis der skulle indtræffe
en
chokerende begivenhed, ligesom der ikke er udarbejdet en lokal voldspolitik
til
brug ved systematisk forebyggelse. Arbejdsmiljøkonsulent oplyste, at har
tilknyttet en krisepsykologisk enhed, som anvendes ved chokerende
begivenheder.
Ansatte på vil ved chokerende begivenheder blive tilbudt psykologisk
debriefing. Det blev endvidere oplyst af sikkerhedsrepræsentant , at
forebygger vold og trusler ved at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære ved
f.eks. at byde på kaffe og at oplyse den sigtede om procedure mv. Man
forebygger ved at sikre at undersøgelsessituationen ikke er forbundet med
krav
og tvang til den sigtede.
I brev af 30.
juni 2005 har virksomheden yderligere kommentarer hertil: Jeg kan bekræfte
det
af sikkerhedsrepræsentant oplyste om, at i forbindelse med
mentalundersøgelserne
forsøger at skabe en afslappet og tillidsfuld atmosfære. Dette giver sig også
udtryk i, at har fået bevilget midler til indkøb af kunst, som er med til
at
skabe et afslappet miljø. Det skal endeligt tilføjes, at selv sagt til
stadighed
er opmærksom på generelle sikkerhedsmæssige problemer, for eksempel i form af
at der ikke er adgang til knive, gafler med videre, eller at mental
observanderne ikke har lov til at medtage læskedriksdåser (som kan omdannes
til
“våben’).”
Vurdering
Arbejdstilsynet har af virksomhedens breve af 19. april og 30. juni
2005 noteret sig, at virksomheden ikke er enig i Arbejdstilsynets vurdering
af
at “det klientel der undersøges skulle være specielt farlige eller
voldelige “.
Virksomheden er således ikke enig i Arbejdstilsynets vurdering af, at der
objektivt set, er risiko for vold og trusler mod ansatte. I brev af 19. april
2005 anføres “...at ikke deler Arbejdstilsynets opfattelse af at der
er nogen
særlig risiko for, at medarbejdere ved udsættes for vold”.
Dette uddybes i brev af 30. juni 2005 hvor skriver:
“ kan tilslutte sig Arbejdstilsynets vurdering af at det principielt
vil være hensigtsmæssigt med større undersøgelsesrum med flere udgange,
hvilket
blandt andet også vil indebære, at der ikke vil være en (teoretisk) risiko
for,
at undersøgeren bliver afskåret fra adgang til den stationære alarm”.
Virksomhedens kommentarer, har ikke givet anledning til ændringer i
Arbejdstilsynets
vurdering:
Det er Arbejdstilsynets
vurdering at ansatte der foretager mentalobservationer i udsættes for en
unødig voldsrisiko, der på kort og på lang sigt kan medføre fysiske og
psykiske
skader.
Der er ved vurderingen
lagt vægt på:
-
At der i
undersøgelseslokaler ikke er etableret flugtvej, og at den ansatte i en
voldssituation ikke har fri adgang til udgang, idet den ansatte skal bevæge
sig
forbi den sigtede. Dette kan skabe utryghed for den ansatte i
undersøgelsessituationen,
samt udgøre en ulykkesrisiko.
-
At der objektivt set
er risiko for vold og trusler mod ansatte, idet de sigtede der undersøges er
tiltalt for alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, voldtægt og mord og at de
sigtede kan have alvorlige psykiatriske diagnoser som f.eks. skizofreni,
psykoser og andre sindsygdomme, som kan gøre personen utilregnelig.
-
At ansatte der
foretager mentalobservationer opholder sig alene i et lille
undersøgelseslokale
med den sigtede, hvor den ansatte kan risikere at blive fanget eller afskåret
muligheden for adgang til den stationære alarm.
-
At der ikke er
udarbejdet en skriftlig lokal beredskabsplan, som sikrer instruktion og klare
retningslinier for hvordan den ansatte forholder sig i forbindelse med vold
og
trusler om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte
kolleger
til hjælp.
1. påbud
Arbejdet med
mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at
det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på både kort og lang
sigt
og således at der ikke opstår unødig risiko for at den ansatte kan blive
udsat
for vold og trusler. Det skal sikres at der er betryggende mulighed for, at
medarbejdere i en faresituation kan komme i sikkerhed.
Påbudet skal
efterkommes
senest tirsdag den 15.
november 2005.
Hvis påbudet ikke
efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse
eller fremsendt administrativt bødeforelæg.
Hjemmel for påbud
-
Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som
ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 38
og
§ 42, stk. 1.
-
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 7
-
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 § 16.
2. påbud
1.
Det påbydes
arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af
arbejdsmiljøproblemet.
2.
Det påbydes
endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i §§ 21 - 27 i kapitel 3 i
bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af
bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).
Hvis påbudet om brug af
autoriseret arbejdsmiljørådgiver ikke efterkommes, vil der normalt blive
indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.
Konstateres
overtrædelser af reglerne i §§ 21 - 27 i bekendtgørelse om brug af
autoriserede
arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljø- problemer, vil
der
også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt
bødeforelæg.
Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver
-
Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som
ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr.
191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a
-
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede
arbejdsmiljørådgivere
til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 20 og §§
21 -27
Vejledning
Problemet kan f.eks.
løses ved, at der etableres flugtveje i alle lokaler hvor der foregår
mentalundersøgelser, således at den ansatte har let adgang til alternativ
flugtvej i en krisesituation. Arbejdsstedet bør indrettes så den ansatte
sidder
nærmest flugtvejen. Arbejdstilsynet anbefaler, at flugtvejen i lokalet åbner
udad, således at medarbejdere hurtigere kan komme væk.
Hensigtsmæssig
indretning af lokaler er en kendt forebyggelsesforanstaltning, der samtidig
giver den ansatte den nødvendige sikkerhed i forbindelse med det arbejde, som
skal udføres. Desuden anbefales det, at medarbejderen under samtalen placerer
sig hensigtsmæssigt i lokalet, således at der er fri adgang til flugtvej ved
en
eventuelt konfliktsituation. Særligt risikofyldte samtaler bør foregå ved to
medarbejdere.
Arbejdstilsynet
anbefaler generelt, at man på arbejdspladser, hvor der er risiko for
voldsepisoder eller trusler udarbejder en skriftlig voldspolitik, således at
der er helt klare retningslinier for, hvordan den enkelte ansatte skal
forholde
sig, både i en situation, hvor der er optræk til vold og når skaden er sket.
En
voldspolitik markerer arbejdspladsens holdninger og værdier på området, og
fungerer
samtidigt som et praktisk værktøj der sikrer kvalitet og styring i arbejdet
med
at forebygge vold, trusler og andre chokerende begivenheder.
Voldsrisiko kan
endvidere forebygges ved at indføre systematik og styring i arbejdet med
voldspolitikken. Man kan f.eks. løbende revidere arbejdspladsens voldspolitik
og beredskabsplan, så de svarer til aktuelle behov og risikovurdering,
herunder
arbejde med målsætning og handleplaner og afstemme forventninger i forhold
til
roller og ansvarsområder. Når det handler om at forebygge risiko for vold og
trusler om vold mod ansatte, kan man med fordel opdele forebyggelsesarbejdet
i
forhold til tre niveauer: Før — under — og efter en volds/trussels
episode.
I erhverv med kendt
voldsrisiko kan det endvidere være hensigtsmæssigt at forebygge
konfliktsituationer
med uddannelse i samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktløsning.
Endvidere kan træning i frigørelses- og fastholdelsesteknik være
hensigtsmæssig. Arbejdstilsynet anbefaler, at der iværksættes en
uddannelsesplan for alle udsatte medarbejdere. Efteruddannelse kan sikre et
fælles vidensgrundlag om voldsproblematikken og praktiske redskaber, så
forebyggelsen kan målrettes. Det anbefales desuden, at der udarbejdes klare
retningslinier og procedurer for oplæring af nye medarbejdere i relation til
voldsrisiko. Endelig kan det anbefales at de ansatte har kendskab til psykisk
krisehjælp.
Sikkerheden kan
yderligere opgraderes ved at anvende personbårne alarmsystemer, som giver
yderligere
sikkerhed for den ansatte i en voldssituation.
For yderlige
vejledning, henvises til følgende materiale:
At-magasiner “Når vold
er hverdag” og “Vold og trusler”.
At-meddelelse nr.
4.08.4 “Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse”
og At-meddelelse nr.
4.04.19 side 6 om psykisk førstehjælp.
Arbejdsgiveren skal
henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med
løsningen af arbejdsmiljøproblemet. En liste over autoriserede
arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet skal
senest den 22. november 2005
have
modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal
gives
skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.
Pligten til at foretage
tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3.
juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76,
stk.
1.
Arbejdstilsynet skal
endvidere
senest fredag den 16.
september 2005
have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om
rådgivning. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte
tilbagemeldingsblanket
om indgåelse af rådgivningsaftale.
Orientering af ansatte
Alle berørte
sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet, jf.
arbejdsmiljølovens § 18.
Klage
1. påbud
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klage indsendes til:
Arbejdstilsynet,
Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning.
2. påbud
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klage indsendes til:
Arbejdstilsynet,
Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning.”
2. Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf
den 9. august 2005 følgende afgørelse:
”Tilsynsrapport med påbud
Virksomheden har haft
lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med
påbud
af 14. juli 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos den 30. marts
2005.
Der er tale om følgende:
-
Påbud om Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og
arbejdsstedets indretning, og påbud om brug af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver
Arbejdsmiljøproblem
nr.
Efterkornmelsesfrist
15. november 2005
Tilbagemeldingsfrist
22. november 2005
-
Tilbagemeldingsfrist på påbud om brug af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver: 16. september 2005
Arbejdstilsynet har
ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.
Arbejdstilsynet har i
dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til
tilsynsrapport
med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 14. juli 2005.
Virksomheden har nu
pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest den 15. november 2005.
Arbejdstilsynet skal
senest den 22. november 2005 have besked om, hvad virksomheden har gjort for
at
efterkomme påbudet.
Klagevejledning
Arbejdstilsynets
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter
arbejdsmiljølovens
§ 81.
Klagen sendes til:
Arbejdstilsynet,
Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C
Rettidig klage over et
påbud vil normalt have opsættende virkning. Det betyder, at hvis virksomheden
klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når
klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget
andet.”
3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet
har i klagen af 19.
august 2005 anført:
”Anke vedrørende afgørelse om påbud om psykisk arbejdsmiljø, nærmere
voldsrisiko, arbejdsstedets indretning og påbud om brug af autoriseret
arbejdsmiljørådgiver
ved
anker herved
Arbejdstilsynets påbud af 9. august 2005 ( ) — arbejdsmiljøproblem til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det er opfattelse, at
det problem der afføder påbudet og påstanden om, at virksomheden ikke viser
evne og vilje til løse arbejdsmiljøproblemer, ikke er til stede i det omfang
Arbejdstilsynet beskriver.
deler ikke
Arbejdstilsynets opfattelse af, at den såkaldte voldsrisiko er til stede i
det
omfang, der er beskrevet i rapporten. Dette begrundes med udtalelser fra .
Der
henvises særligt til, at der ikke findes en voldsrisiko, der går ud over den,
der altid vil være til stede, når der arbejdes med mennesker i krise; et
arbejde store dele af
har godt
kendskab til. Der er heller ikke konkrete eksempler på, at personalet har
været
udsat for vold fra klienternes side, som ikke har kunnet løses af ’s
personale,
evt. med bistand fra personale fra , som er lokaliseret i ejendommen. Hertil
kommer, at medarbejderne på har meget stor erfaring i håndtering af netop
den
persongruppe, der normalt er klienter på .
finder det
mangelfuldt, at der ikke tages højde for ’s personales forudsætninger
for at
varetage de pålagte opgaver. Inden for alle former for krisepsykologi er det
en
kendt faktor, at den enkelte person reagerer på sin måde ud fra personlige og
faglige forudsætninger. Da der findes både overlæger i psykiatri og
socialrådgivere på , finder , at det bør tages med i de betragtninger, der
skal lægges om den påståede voldsrisiko.
’s repræsentant,
arbejdsmiljøkonsulent , der var til stede under Arbejdstilsynets besøg,
bekræfter,
at personalet fremlagde ovennævnte holdning under Arbejdstilsynets
gennemgang.
Arbejdstilsynets opfattelse af voldsrisikoen synes derfor at hvile på et
noget
usikkert grundlag.
Dette fører til, at
også grundlaget for påbud om anvendelse af autoriseret arbejdsmiljørådgiver
bør
bortfalde, og at påbudet ikke findes rimeligt, underbygges af, at selv
råder
over et egentligt Arbejdsmiljøafsnit, som også yder bistand til . I
afsnittet
findes både arbejdsmiljøkonsulent, arbejdspsykologer og andre faggrupper, der
dagligt forebygger og løser de arbejdsmiljøspørgsmål, der opstår i .
Afsnittets medarbejdere er fagligt meget kompetente, og handler alene ud fra
arbejdsmiljømæssige synspunkter. Deres kendskab til bringer dem i en bedre
position til at løse eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer end andre
arbejdsmiljørådgivere.
er indstillet på at
indgå i et mere objektivt og langsigtet projekt for at afdække, om der skulle
findes arbejdsmiljømæssige problemer ved der kan løses uden, at ’s
arbejdsmetoder ændres i uhensigtsmæssig retning. pointerer netop i sit svar
til Arbejdstilsynet, at arbejdsmetoderne er valgt for at skabe en tillidsfuld
og tryg atmosfære for de personer, der skal interviewes. Tilliden og den
trygge
atmosfære er afgørende for, at det strafferetslige indgreb
personundersøgelsen
er, bliver valid og kan anvendes i henhold til retsplejeloven og den danske
retstradition. En for streng atmosfære, hvor det signaleres, at personalet er
på vagt overfor de pågældende, kan efter ’s og ’s opfattelse
påvirke
resultatet i negativ retning.
Med hensyn til de
lokalemæssige mangler Arbejdstilsynet mener er til stede, er meget villig
til
at indgå i forskellige løsningsmodeller. Det skal dog bemærkes, at har til
huse i en bygning, der formentlig kun meget vanskeligt lader sig ændre. Denne
ulempe opvejes i høj grad af, at der på grund af nærheden til er hurtig
assistance, såfremt der skulle blive behov for det.
står naturligvis til
rådighed, såfremt der skulle blive behov for yderligere oplysninger i
forbindelse
med behandlingen af denne anke.”
4. Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet har i
oversendelsesskivelse af 1. marts 2006 anført:
”
Klagens indhold
oplyser i sin klage
af 19. august 2006, at virksomheden ikke er enige i Arbejdstilsynets
vurdering
af, at der er risiko for vold og trusler mod ansatte, fordi personalet har
gode
forudsætninger for at varetage de pålagte opgaver.
Arbejdstilsynet
bemærker hertil, at konkrete voldsepisoder ikke er en forudsætning for, at
der
efter Arbejdstilsynets vurdering er en voldsrisiko i form af uforudsigelig
adfærd hos undersøgelsespersonerne. Endvidere er det Arbejdstilsynets
opfattelse, at forudsætningerne hos personalet på er på forskelligt niveau
alt afhængig af uddannelse og erfaring.
Desuden finder ikke,
at der er grundlag for påbud om anvendelse af autoriseret rådgiver, da
allerede råder over et Arbejdsmiljøafsnit, som yder bistand til .
Arbejdstilsynet har
vurderet, at virksomheden ikke på tilfredsstillende måde har tilkendegivet at
ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer. Som følge heraf kan
påbuddet alene efterkommes ved brug af en arbejdsmiljørådgiver, som er
autoriseret i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler herom, og som
fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.
Endelig er indstillet
på at afdække, om der findes arbejdsmiljømæssige problemer i uden
arbejdsmetoderne
ændres i en uhensigtsmæssig retning. Endvidere er indstillet på at indgå i
en
løsning om de lokalemæssige mangler.
Hertil bemærker
Arbejdstilsynet, at en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan bidrag til en
afdækning heraf.
Endelig skal
Arbejdstilsynet gøre opmærksom på, at bygningsmæssige ændringer ikke er en
forudsætning
for at efterkommet påbuddet. Andre metoder, som kan bidrage til
efterkommelsen
kan f.eks. bestå i en ændret organisering af arbejdet f.eks. at placere de
ansatte i umiddelbar nærhed af udgangen. Evt. kunne den egentlige
metalundersøgelse
evt. flyttes til rum, som yderligere har flugtveje, mens arbejdsopgaver, som
foregår i tilknytning hertil, men som ikke kræver den undersøgtes
tilstedeværelse,
kan foregå i andre rum. Endvidere kan særligt risikofyldte samtaler f.eks.
foregå ved to medarbejdere og ved at anvende personbårne alarmsystemer, som
giver
yderligere sikkerhed for den ansatte i en voldssituation.
Arbejdstilsynets udtalelse
Regler og vejledning
Ifølge § 38
Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om
arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af
10.
juni 2002, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at
det
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Ifølge § 42, stk. 1,
skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt
er
fuldt forsvarligt.
Det er angivet i
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om
arbejdets
udførelse, § 7, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet
vurdering
af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på
kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske
sundhed.
I medfør af § 16 i
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste
arbejdssteders indretning, skal der afhængig af arbejdets art og forholdene i
øvrigt være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan
udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at
alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri
eller
til et sikkerhedsområde.
Det fremgår af
At-meddelelse nr. 4.08.4 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets
udførelse,
at:
“Indretningsmæssige
foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor hensynet til
såvel brugeren som den ansatte tilgodeses, så risikoen for vold reduceres
mest
muligt. Dette kan bl.a. ske ved, at lokalet udformes og indrettes på en måde,
der giver brugeren et roligt og venligt indtryk og som giver den ansatte
sikkerhed og tryghed. Risikofyldt arbejde bør flyttes til egnede lokaler.
Klare retningslinjer
for hvordan de ansatte forholder sig i forbindelse med vold eller ved trusler
om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte kolleger til
hjælp. Udarbejdelse af retningslinjer i forbindelse med evt. hurtig
tilkaldelse
af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.”
Af Arbejdstilsynets
arbejdsmiljøvejviser nr. 34 om militær og politi fremgår om forebyggelse af
voldsrisiko, at:
“Aggressive og voldelige
personer
Sørg for at organisere
arbejdet, så risikoen for vold og trusler om vold bliver mindst mulig - fx
ved
at der altid er erfarne medarbejdere på arbejde sammen med nyansatte og unge.
Sørg for klare
retningslinjer for, hvordan man skal reagere, hvis personer bliver voldelige
eller truer. Etabler fx rutiner for tilkaldelse af hjælp, ydelse af
psykologisk
førstehjælp, henvisning til krisehjælp og anmeldelse af episoden.
Sørg for, at
arbejdspladsen er indrettet hensigtsmæssigt, så den fx er overskuelig, og at
der er flugtveje og muligheder for at tilkalde hjælp.
Indfør let tilgængelige
og effektive alarmsystemer samt eventuel videoovervågning.
Kort sagt: Udarbejd en
handlings- eller beredskabsplan, der kan forebygge vold.”
Det fremgår af
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af
autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte
arbejdsmiljøproblemer
(problempåbud) § 2, at påbud kun kan efterkommes ved brug af autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, hvis der fra virksomheden mangler en tilkendegivelse
til
Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede
psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige
problemer
eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske
arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.
Arbejdstilsynets
vurdering
De personer, som skal
mentalundersøges, er tiltalt for alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, og kan
have
alvorlige psykiatriske diagnoser og lidelser, som kan gøre personerne
utilregnelige.
Metalundersøgelserne foretages som eneabejde sammen med den sigtede, og
derfor
kan de ansatte risikere at blive fanget eller afskåret fra adgang til at
alarmere andre.
Arbejdstilsynet finder,
at arbejdet med mentalundersøgelserne gør de ansatte særligt udsatte for vold
og trusler om vold, fordi de ansatte i kraft af deres stilling forbindes med
en
kontrol- eller magtfunktion, og fordi der er en særlig risiko for
konfrontation
med muligt aggressive eller voldsomt udadreagerende personer.
Udsættelse for
voldsepisoder kan medføre fysiske og psykiske reaktioner, herunder
følelsesmæssige reaktioner, ændret opmærksomhed/koncentration samt
adfærdsmæssige reaktioner.
Virksomheden
tilkendegav i breve af 19. april 2005 og 30. juni 2005, at virksomheden ikke
var enig med Arbejdstilsynet i, at der er en voldsrisiko forbundet med
arbejdet, som det blev beskrevet ved tilsynsbesøget den 30. marts 2006.
Derfor
vurderede Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke havde tilkendegivet at ville
løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, hvorfor virksomheden fik et
problempåbud den 9. august
2006.”
5. Nyt efter klagen
I brev af 4. maj 2006
har anført:
”Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klage j.nr. ..
Hermed fremsendes ’s
skrivelse af 28. april 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet, vedr. behandling af
klage om påbud af autoriseret rådgiver, arbejdsmiljøproblem .
finder fortsat ikke,
jf. ’s seneste skrivelse af 28. april 2006, at der bør nedlægges påbud
om brug
af arbejdsmiljørådgiver vedrørende .
kan derfor fortsat
henholde sig til udtalelsen herfra af 19. august
2005.”
I brev af 28. april
2006 har , ved anført:
Arbejdsmiljøklagenævnets
behandling af klage, j .nr.
har i skrivelser af
19. april 2005 og 30. juni 2005 til Arbejdstilsynet (med kopi til )
beskrevet
de faktiske arbejdsforhold i relation til Arbejdstilsynets udtalelser.
Specielt
hvad angår Arbejdstilsynets vurdering af, at der er en særlig risiko for, at
’s medarbejdere udsættes for vold, skal henvises til skrivelsen af 19.
april
2005, hvor det fremhæves, at observander, sigtet for personfarlig
kriminalitet,
herunder drab, undersøges længe efter den påsigtede forbrydelse, således at
affekttilstanden, der måtte have medvirket til forbrydelsen, er afklinget,
samt
at psykotiske mentalobservander på undersøgelsestidspunktet som absolut
udgangspunkt vil være i adækvat medikamentel behandling, således at den
eventuelle “farlighed” er svundet.
Hvad angår
Arbejdstilsynets skrivelse af 1. marts 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet skal
bemærkes, at den er lidt upræcis i sin beskrivelse af arbejdsgangene, for
eksempel er anført, at en mentalundersøgelse foretages af en psykiatrisk
overlæge, en socialrådgiver og en psykolog. Langt de fleste sager behandles
imidlertid af fire fagpersoner, den fjerde er en af ’s seks
deltidsansatte
lægeassistenter, som enten er speciallæger i psykiatri eller langt i deres
uddannelsesforløb. Det fremgår imidlertid af skrivelsen, af denne vedlægges
Arbejdstilsynets akter, hvilket må antages at inkludere ovennævnte skrivelser
fra klinikken. Arbejdsmiljøklagenævnet vil således få kendskab til de
faktiske
arbejdsforhold.”
6. Regler
Vedrørende påbud om at arbejdet
med mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således,
at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt:
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal
planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 39.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der
skal
være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt,
tilrettelagt
og udført, herunder om
1)
sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,
rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved
luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller
forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)
forbud mod særlig
farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)
opslag eller egnet
markering.
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet
skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal
følges.
§ 43.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste,
midlertidige,
skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
1)
arbejdsrum, f.eks.
loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,
luftfornyelse
og støj,
2)
velfærdsforanstaltninger
m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,
vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3)
udgangsforhold,
f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets
udførelse:
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse
af arbejdet
§ 4.
Arbejdet skal i
alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af
arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er
angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller
forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og
arbejdsmetoder,
der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved
arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i
arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed
eller sundhed.
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
§ 7.
Arbejdet skal i
alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både
en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale
forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på
den fysiske eller psykiske sundhed.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste
arbejdssteders indretning:
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 16.
Afhængig af
arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal
flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at
der
er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation
kan
komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.
Stk. 2.
Såfremt det
af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller -porte
åbne
i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af
nøgle og må ikke være forsynet med skyde- og drejedøre.
Stk. 3.
Flugtveje og
nødudgange skal holdes frit passable.
Vedrørende påbud om brug af
autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet:
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
§
77 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en
autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt
om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår
herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af
autoriseret
arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer
(Problempåbud):
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen
omfatter en arbejdsgivers brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til
løsning
af bestemte arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder:
5)
Psykisk arbejdsmiljø.
Kapitel 2
Problempåbud
§ 2.
Konstaterer
Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem
alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for
sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene
ske
ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Stk. 2.
Der afgives
ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst
et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen
umiddelbart kan overføres.
Det psykiske område
§ 20.
Manglende
tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville
løse
konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om
væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de
psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse
herom.
Kapitel 3
Arbejdsgiverens pligter
§ 21.
Arbejdsgiveren
har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med
rådgivning
til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf.
bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå
virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå
med
rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag
for rådgivningspåbudet.
Stk. 3.
Påbud om
brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at
benytte
en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har
modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.
§ 22.
Arbejdsgiveren
skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i
rådgivningsprocessen
vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.
Stk. 2.
I
virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de
ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte
arbejdsmiljøproblem.
§ 23.
Arbejdsgiveren
skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om
rådgivning
til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.
Stk. 2.
Aftalen skal
forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere,
arbejdsledere,
øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
§ 24.
Aftalen, jf. §
23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.
§ 25.
Arbejdsgiveren
skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om
rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra
Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.
Stk. 2.
Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i
virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en
repræsentant for de ansatte.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den
autoriserede
arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i
henhold til bilag 1.
§ 26.
Arbejdsgiveren
skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når
arbejdsmiljøproblemet
er løst. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:
1)
hvordan påbudet er
efterkommet, og
2)
hvordan
sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til
sikkerhedsorganisationen
eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere
sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.
Stk. 3.
Redegørelsen
skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere,
arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
§ 27.
Arbejdsgiveren
skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er
efterkommet.
Stk. 2.
Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i
virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en
repræsentant for de ansatte.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den
autoriserede
arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet
problempåbudet.
7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.
At-meddelelse nr.
4.08.4 vedlægges
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ophævelse af påbud om udsugning ved limning af finér samt påbud om brug af autoriseret rådgiver Retsinformation · 6. marts 2008
- Strakspåbud om åndedrætsværn ved højtryksspuling Retsinformation · 1. november 2006
- Ophævelse af påbud om fængselsfunktionæreres psykiske arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver. Retsinformation · 23. februar 2008
- Klagenævnet besluttede at behandle sag om påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever, der udfører svejsning, selv om klagefristen var overskredet Retsinformation · 17. april 2007
- Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden Retsinformation · 27. februar 2008
- Påbud om indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser Retsinformation · 16. april 2007
Lignende dokumenter
- Påbud om at undersøge, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer i form af mobning på arbejdspladsen, spørgsmål om tilbagemeldingsfrist samt påbud om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at foretage undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø Retsinformation · 16. september 2015
- Hjemvisning af påbud om løft i dagligvarebutik Retsinformation · 20. november 2013
- Fastholdelse af påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på skole Retsinformation · 26. april 2014
- Sikring af forsvarlige adgangsveje på byggeplads og brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver Retsinformation · 20. december 2013
- Hjemvisning af påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgiver (p-enheder) mv. Retsinformation · 10. september 2013
- Hjemvisning af påbud om akustiske forhold i slagteri Retsinformation · 9. januar 2013