Spring til indhold

Retsinformation

Påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver

KEN nr 10285 af 21/12/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Påbud

vedrørende psykisk arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver

Arbejdsmiljøklagenævnet

har på møde den 28. november 2006 behandlet ’s klage over

Arbejdstilsynets

afgørelse af 9. august 2005 med påbud om at arbejdet med mentalobservation i

skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt Arbejdstilsynets påbud om brug af

autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Sagerne hjemvises til

Arbejdstilsynet til fornyet behandling.

BEGRUNDELSE

Klagenævnet har lagt

til grund, at Arbejdstilsynet på baggrund af ’s tilbagemelding på

Arbejdstilsynets

høring af rapport om psykisk arbejdsmiljø af 7. april 2005 har vurderet, at

ikke udviser vilje og evne til at løse problemer med det psykiske

arbejdsmiljø,

idet ikke har angivet en tids- og handlingsplan til forebyggelse og

håndtering af problemet.

Klagenævnet har

endvidere lagt til grund, at er indrettet med stationære alarmer i alle

lokaler, og at alarmen i undersøgelseslokaler er placeret, så den er

lettilgængelig for den ansatte, der hvor den ansatte sidder ved skrivebordet.

har i høringssvaret

af 30. juni 2005 bl.a. oplyst, at der er direkte adgang fra til , således

at

der hurtigt kan være fængselsfunktionærer til stede på , såfremt alarmen

Læs alt

aktiveres. Hertil kommer, at ’s kontoroverbetjent ligeledes har

sikkerhedsopgaver, og at den pågældende ved en eventuel alarm kan se, hvorfra

alarmen kommer, og således være til stede inden for et øjeblik.

Klagenævnet finder, at

Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har vurderet ’s

bemærkninger til rapporten og dermed heller

ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet, om udviser vilje og evne til at

løse problemet.

Klagenævnet finder

endvidere, at det på baggrund af oplysningerne om mulighederne for at

tilkalde

hjælp, er uklart om kan anses for ved sin beredskabsplan at have en

handlingsplan,

og hvilke yderligere formkrav der måtte stilles til en sådan.

Klagenævnet finder

desuden, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet, hvad der

ligger i kravet om en tids- og handlingsplan, herunder hvordan kravet om en

handlingsplan opfyldes.

Klagenævnet har således

ved sin afgørelse lagt vægt på, at det med de foreliggende oplysninger ikke

er

tilstrækkelig dokumenteret, hvorvidt der er grundlag for Arbejdstilsynets

påbud.

Vedrørende påbud om at arbejdet med mentalobservation i skal planlægges,

tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til:

-

Lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 39, stk. 1, § 42, §

43, stk. 1 og § 77, stk. 1.

-

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 4 og § 7,

stk. 1.

-

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning,

§

16

Vedrørende påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af

arbejdsmiljøproblemet henviser Arbejdsmiljøklagenævnet til:

-

Lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 77, stk. 1 og § 77a

-

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriseret

arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer

(Problempåbud), § 1, stk. 1, nr. 5, § 2, § 20 og §§ 21- 27.

På klagenævnets vegne

Kopi til:

De kan læse om

afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet har i

udkast til påbud af 14. juli 2005 anført følgende:

”Brug af autoriseret rådgiver til løsning af følgende

arbejdsmiljøproblem:

Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets

indretning

(Arbejdsmiljøproblem nr.: )

Arbejdstilsynet har med

skrivelse af 7. april 2005 hørt og om virksomhedens vilje og evne til

selv

at løse problemer med det psykisk arbejdsmiljø, beskrevet i Rapport om

psykisk

arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og arbejdsstedets indretning af 7. april

2005. Virksomheden har med skrivelse af 19. april 2005 og 30. juni 2005,

svaret

på høringen. De kommentarer som virksomheden har haft til afsnittet

“beskrivelse” er indarbejdet i nedenstående afsnit og sat med

kursiv. Ligeledes er tilføjelser til

vurderingsafsnittet indarbejdet i teksten og sat med

kursiv.

Arbejdstilsynet

konstaterer ud fra virksomhedens tilbagemelding, at virksomheden

ikke

udviser vilje og evne til at

løse problemet, idet der i virksomhedens tilbagemelding ikke er angivet en

tids- og handlingsplan til forebyggelse og håndtering af problemet. I

Arbejdstilsynets Høring af Rapport om psykisk arbejdsmiljø af 7. april 2005,

anmodede Arbejdstilsynet om redegørelse for virksomhedens vilje og evne til

at

løse problemet. På denne baggrund ændres afgørelsen til et egentligt påbud.

Til dette påbud knyttes

et problempåbud, hvor virksomheden pålægges at anvende en autoriseret

rådgiver

til løsning af problemet. Dette beskrives nærmere sidst i nedenstående

dokument.

Beskrivelse

Arbejdstilsynet har

besøgt den 30. marts 2005. Besøget var et anmeldt tilpasset tilsyn. Ved

besøget

talte Arbejdstilsynet med sikkerhedsrepræsentant og arbejdsmiljøkonsulent

hos

. Arbejdstilsynet var ved besøget repræsenteret ved tilsynsførende

Arbejdstilsynet har den

4. april været i telefonisk kontakt med for at orientere om besøget den 30.

marts 2005.

Endvidere har Arbejdstilsynet

være i telefonisk kontakt med den 13. juli 2005 for at orientere om

Arbejdstilsynets afgørelse og aftale frist for tilbagemelding til

Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets

beskrivelse baserer sig primært på oplysninger givet ved besøget,

konstaterede

forhold ved rundgang på arbejdspladsen, samt oplysninger hentet fra ’s

hjemmeside. Herudover har Arbejdstilsynet taget dokumentation i form af fotos

af et undersøgelseslokale.

Ved besøget blev

forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøbelastninger drøftet. Arbejdstilsynet

fik

oplyst at årligt foretager ca. 250 mentalundersøgelser og

mentalobservationer

bl.a. til brug i straffesager, i benådningssager og i asylsager. De personer

der mentalundersøges kan være sigtet for alle former for kriminalitet, f.eks.

vold, voldtægt og mord.

I brev af 19.

april 2005 bemærker hertil, “at undersøgelsen foregår uger eller

måneder

efter de påsigtede forhold, det vil sige, efter at den affekttilstand, der

eventuelt kan have medvirket til den personfarlige kriminalitet, fuldstændigt

er svundet. Det er ligeledes korrekt, at en del af de personer der

undersøges,

er psykotiske (det vil sige sindsyge), men hovedparten vil være i adækvat

psykiatrisk behandling, herunder i behandling med antipsykotisk virkende

medicin, hvorfor der ikke er grund til at antage, at de pågældende skulle

være

særligt farlige”.

En mentalundersøgelse foregår ved samtaler med

forskellige fagpersoner (en psykiatrisk overlæge, en socialrådgiver, en

psykolog), og forløber typisk over flere møder med en varighed af 2-3 timer,

hvor den ansatte typisk er alene med personen der mentalundersøges.

Undersøgelsen

skal afgøre om den sigtede har psykiatriske lidelser, f.eks. skizofreni,

psykose eller andre sindssygdomme. Der forekommer dog tilfælde, hvor der

opholder sig en betjent udenfor døren til undersøgelseslokalet, f.eks. hvis

det

vurderes at den sigtede kan være farlig.

I brev af 30. juni 2005 skriver : “Det skal bemærkes, at en

mentalundersøgelse ved klinikken typisk består i samtaler med såvel en af

klinikkens overlæger, som en lægeassistent (psykiater), en socialrådgiver og

en

psykolog, der foretager en psykologisk testning. Det skal videre bemærkes, at

det er kriminalforsorgen/politiet, der vurderer, hvorvidt en given observand

skulle være “farlig” (eller undvigelsestruet) og fastsætter hvor

mange

fængselsfunktionærer/polititjenestemænd, der er til stede (udenfor

undersøgelseslokalet) i forbindelse med de enkelte samtaler”.

Arbejdstilsynet fik ved

rundgangen på arbejdspladsen, forevist de lokaler som anvendes til

mentalobservation.

Det kunne konstateres at flere af lokalerne var små (ca. 8-

10 m2

) og forsynet med én udgang/indgang som var

placeret i modsatte ende af lokalet af hvor mentalundersøgelsen fandt sted.

Der

var i flere af undersøgelseslokalerne således ikke etableret andre flugtveje.

Det blev under besøget oplyst, at almindelige kontorer også anvendes til

undersøgelse og samtaler. Det kunne ved besøget konstateres, at enkelte

kontorer har dør imellem, som kunne anvendes som flugtvej.

Det kunne konstateres,

at arbejdspladsen er indrettet med stationære alarmer i alle lokaler. I

undersøgelseslokaler

er alarmen placeret, så den er lettilgængelig, hvorfra den ansatte sidder ved

skrivebordet.

Det blev oplyst, at når

alarmen aktiveres ringer den både lokalt og i som er placeret i stueetagen

af

samme bygning. Der går derfor meget kort tid inden der ankommer hjælp til det

pågældende lokale.

Det blev oplyst, at

alarmen testes regelmæssigt.

I brev af 30. juni 2005 skriver : Endelig skal bemærkes, at ikke

befinder sig i stueetagen i den bygning, hvor ligger på anden sal, men

befinder sig i en bygning bagved hovedbygningen. Der er direkte adgang fra

til , således at der meget hurtigt (et til to minutter) kan være

fængselsfunktionærer

til stede på klinikken, såfremt alarmen aktiveres. Hertil kommer, at

klinikkens

kontoroverbetjent ligeledes har sikkerhedsopgaver, og at den pågældende ved

en

eventuel alarm kan se, hvorfra alarmen kommer, og således være til stede

inden

for et øjeblik.”

Ved besøget den 30.

marts 2005 fik Arbejdstilsynet oplyst, at der ikke har været voldsomme

begivenheder

af vold eller trusler i mange år, men at risikoen ikke kan elimineres, idet

personer der skal undersøges potentielt kan være voldelige.

Arbejdstilsynet fik

bekræftet dette af , som endvidere oplyste, at alarmen kun har været

aktiveret

to gange de sidste mange år. Årsagen til at alarmen blev aktiveret var, at

personen der skulle undersøges blev urolig/voldsom uden direkte at være

truende. oplyste desuden, at der har været eksempler på, at ansatte er

blevet

truet på livet.

I brev af 19. april 2005,

tilføjer : “Jeg skal hertil bemærke at det oplyste, at jeg er blevet

truet på

min bopæl for flere år siden. Jeg har ikke kendskab til, at andre ansatte har

modtaget trusler”.

Det blev oplyst, at der

ikke forefindes en lokal beredskabsplan som følges hvis der skulle indtræffe

en

chokerende begivenhed, ligesom der ikke er udarbejdet en lokal voldspolitik

til

brug ved systematisk forebyggelse. Arbejdsmiljøkonsulent oplyste, at har

tilknyttet en krisepsykologisk enhed, som anvendes ved chokerende

begivenheder.

Ansatte på vil ved chokerende begivenheder blive tilbudt psykologisk

debriefing. Det blev endvidere oplyst af sikkerhedsrepræsentant , at

forebygger vold og trusler ved at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære ved

f.eks. at byde på kaffe og at oplyse den sigtede om procedure mv. Man

forebygger ved at sikre at undersøgelsessituationen ikke er forbundet med

krav

og tvang til den sigtede.

I brev af 30.

juni 2005 har virksomheden yderligere kommentarer hertil: Jeg kan bekræfte

det

af sikkerhedsrepræsentant oplyste om, at i forbindelse med

mentalundersøgelserne

forsøger at skabe en afslappet og tillidsfuld atmosfære. Dette giver sig også

udtryk i, at har fået bevilget midler til indkøb af kunst, som er med til

at

skabe et afslappet miljø. Det skal endeligt tilføjes, at selv sagt til

stadighed

er opmærksom på generelle sikkerhedsmæssige problemer, for eksempel i form af

at der ikke er adgang til knive, gafler med videre, eller at mental

observanderne ikke har lov til at medtage læskedriksdåser (som kan omdannes

til

“våben’).”

Vurdering

Arbejdstilsynet har af virksomhedens breve af 19. april og 30. juni

2005 noteret sig, at virksomheden ikke er enig i Arbejdstilsynets vurdering

af

at “det klientel der undersøges skulle være specielt farlige eller

voldelige “.

Virksomheden er således ikke enig i Arbejdstilsynets vurdering af, at der

objektivt set, er risiko for vold og trusler mod ansatte. I brev af 19. april

2005 anføres “...at ikke deler Arbejdstilsynets opfattelse af at der

er nogen

særlig risiko for, at medarbejdere ved udsættes for vold”.

Dette uddybes i brev af 30. juni 2005 hvor skriver:

“ kan tilslutte sig Arbejdstilsynets vurdering af at det principielt

vil være hensigtsmæssigt med større undersøgelsesrum med flere udgange,

hvilket

blandt andet også vil indebære, at der ikke vil være en (teoretisk) risiko

for,

at undersøgeren bliver afskåret fra adgang til den stationære alarm”.

Virksomhedens kommentarer, har ikke givet anledning til ændringer i

Arbejdstilsynets

vurdering:

Det er Arbejdstilsynets

vurdering at ansatte der foretager mentalobservationer i udsættes for en

unødig voldsrisiko, der på kort og på lang sigt kan medføre fysiske og

psykiske

skader.

Der er ved vurderingen

lagt vægt på:

-

At der i

undersøgelseslokaler ikke er etableret flugtvej, og at den ansatte i en

voldssituation ikke har fri adgang til udgang, idet den ansatte skal bevæge

sig

forbi den sigtede. Dette kan skabe utryghed for den ansatte i

undersøgelsessituationen,

samt udgøre en ulykkesrisiko.

-

At der objektivt set

er risiko for vold og trusler mod ansatte, idet de sigtede der undersøges er

tiltalt for alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, voldtægt og mord og at de

sigtede kan have alvorlige psykiatriske diagnoser som f.eks. skizofreni,

psykoser og andre sindsygdomme, som kan gøre personen utilregnelig.

-

At ansatte der

foretager mentalobservationer opholder sig alene i et lille

undersøgelseslokale

med den sigtede, hvor den ansatte kan risikere at blive fanget eller afskåret

muligheden for adgang til den stationære alarm.

-

At der ikke er

udarbejdet en skriftlig lokal beredskabsplan, som sikrer instruktion og klare

retningslinier for hvordan den ansatte forholder sig i forbindelse med vold

og

trusler om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte

kolleger

til hjælp.

1. påbud

Arbejdet med

mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at

det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på både kort og lang

sigt

og således at der ikke opstår unødig risiko for at den ansatte kan blive

udsat

for vold og trusler. Det skal sikres at der er betryggende mulighed for, at

medarbejdere i en faresituation kan komme i sikkerhed.

Påbudet skal

efterkommes

senest tirsdag den 15.

november 2005.

Hvis påbudet ikke

efterkommes inden fristen, vil der normalt blive indgivet politianmeldelse

eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Hjemmel for påbud

-

Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som

ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 38

og

§ 42, stk. 1.

-

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse § 7

-

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 § 16.

2. påbud

1.

Det påbydes

arbejdsgiveren at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af

arbejdsmiljøproblemet.

2.

Det påbydes

endvidere arbejdsgiveren at følge kravene i §§ 21 - 27 i kapitel 3 i

bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af

bestemte arbejdsmiljøproblemer (se vedlagte bilag).

Hvis påbudet om brug af

autoriseret arbejdsmiljørådgiver ikke efterkommes, vil der normalt blive

indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt bødeforelæg.

Konstateres

overtrædelser af reglerne i §§ 21 - 27 i bekendtgørelse om brug af

autoriserede

arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljø- problemer, vil

der

også normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt

bødeforelæg.

Hjemmel for påbud om brug af autoriseret rådgiver

-

Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, som

ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr.

191 af 24. marts 2004 og lov nr. 425 af 9. juni 2004 § 77, stk. 1, og § 77a

-

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede

arbejdsmiljørådgivere

til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), § 2, § 20 og §§

21 -27

Vejledning

Problemet kan f.eks.

løses ved, at der etableres flugtveje i alle lokaler hvor der foregår

mentalundersøgelser, således at den ansatte har let adgang til alternativ

flugtvej i en krisesituation. Arbejdsstedet bør indrettes så den ansatte

sidder

nærmest flugtvejen. Arbejdstilsynet anbefaler, at flugtvejen i lokalet åbner

udad, således at medarbejdere hurtigere kan komme væk.

Hensigtsmæssig

indretning af lokaler er en kendt forebyggelsesforanstaltning, der samtidig

giver den ansatte den nødvendige sikkerhed i forbindelse med det arbejde, som

skal udføres. Desuden anbefales det, at medarbejderen under samtalen placerer

sig hensigtsmæssigt i lokalet, således at der er fri adgang til flugtvej ved

en

eventuelt konfliktsituation. Særligt risikofyldte samtaler bør foregå ved to

medarbejdere.

Arbejdstilsynet

anbefaler generelt, at man på arbejdspladser, hvor der er risiko for

voldsepisoder eller trusler udarbejder en skriftlig voldspolitik, således at

der er helt klare retningslinier for, hvordan den enkelte ansatte skal

forholde

sig, både i en situation, hvor der er optræk til vold og når skaden er sket.

En

voldspolitik markerer arbejdspladsens holdninger og værdier på området, og

fungerer

samtidigt som et praktisk værktøj der sikrer kvalitet og styring i arbejdet

med

at forebygge vold, trusler og andre chokerende begivenheder.

Voldsrisiko kan

endvidere forebygges ved at indføre systematik og styring i arbejdet med

voldspolitikken. Man kan f.eks. løbende revidere arbejdspladsens voldspolitik

og beredskabsplan, så de svarer til aktuelle behov og risikovurdering,

herunder

arbejde med målsætning og handleplaner og afstemme forventninger i forhold

til

roller og ansvarsområder. Når det handler om at forebygge risiko for vold og

trusler om vold mod ansatte, kan man med fordel opdele forebyggelsesarbejdet

i

forhold til tre niveauer: Før — under — og efter en volds/trussels

episode.

I erhverv med kendt

voldsrisiko kan det endvidere være hensigtsmæssigt at forebygge

konfliktsituationer

med uddannelse i samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktløsning.

Endvidere kan træning i frigørelses- og fastholdelsesteknik være

hensigtsmæssig. Arbejdstilsynet anbefaler, at der iværksættes en

uddannelsesplan for alle udsatte medarbejdere. Efteruddannelse kan sikre et

fælles vidensgrundlag om voldsproblematikken og praktiske redskaber, så

forebyggelsen kan målrettes. Det anbefales desuden, at der udarbejdes klare

retningslinier og procedurer for oplæring af nye medarbejdere i relation til

voldsrisiko. Endelig kan det anbefales at de ansatte har kendskab til psykisk

krisehjælp.

Sikkerheden kan

yderligere opgraderes ved at anvende personbårne alarmsystemer, som giver

yderligere

sikkerhed for den ansatte i en voldssituation.

For yderlige

vejledning, henvises til følgende materiale:

At-magasiner “Når vold

er hverdag” og “Vold og trusler”.

At-meddelelse nr.

4.08.4 “Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse”

og At-meddelelse nr.

4.04.19 side 6 om psykisk førstehjælp.

Arbejdsgiveren skal

henvende sig til en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at bistå med

løsningen af arbejdsmiljøproblemet. En liste over autoriserede

arbejdsmiljørådgivere findes på www.at.dk

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal

senest den 22. november 2005

have

modtaget meddelelse om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal

gives

skriftligt på vedlagte tilbagemeldingsblanket om efterkommelse.

Pligten til at foretage

tilbagemelding er fastsat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3.

juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76,

stk.

1.

Arbejdstilsynet skal

endvidere

senest fredag den 16.

september 2005

have modtaget meddelelse om indgåelse af en aftale om

rådgivning. Meddelelsen skal gives skriftligt på vedlagte

tilbagemeldingsblanket

om indgåelse af rådgivningsaftale.

Orientering af ansatte

Alle berørte

sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med påbudet, jf.

arbejdsmiljølovens § 18.

Klage

1. påbud

Arbejdstilsynets

afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter

arbejdsmiljølovens

§ 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet,

Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et

påbud vil normalt have opsættende virkning.

2. påbud

Arbejdstilsynets

afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter

arbejdsmiljølovens

§ 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet,

Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et

påbud vil normalt have opsættende virkning.”

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf

den 9. august 2005 følgende afgørelse:

”Tilsynsrapport med påbud

Virksomheden har haft

lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med

påbud

af 14. juli 2005 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos den 30. marts

2005.

Der er tale om følgende:

-

Påbud om Rapport om psykisk arbejdsmiljø, nærmere voldsrisiko og

arbejdsstedets indretning, og påbud om brug af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver

Arbejdsmiljøproblem

nr.

Efterkornmelsesfrist

15. november 2005

Tilbagemeldingsfrist

22. november 2005

-

Tilbagemeldingsfrist på påbud om brug af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver: 16. september 2005

Arbejdstilsynet har

ikke modtaget bemærkninger fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har i

dag truffet afgørelse. Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til

tilsynsrapport

med påbud, som var vedlagt Arbejdstilsynets brev af 14. juli 2005.

Virksomheden har nu

pligt til at opfylde ovennævnte påbud senest den 15. november 2005.

Arbejdstilsynet skal

senest den 22. november 2005 have besked om, hvad virksomheden har gjort for

at

efterkomme påbudet.

Klagevejledning

Arbejdstilsynets

afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet efter

arbejdsmiljølovens

§ 81.

Klagen sendes til:

Arbejdstilsynet,

Tilsynscenter 1 Alment tilsyn, Postboks 1228, 0900 København C

Rettidig klage over et

påbud vil normalt have opsættende virkning. Det betyder, at hvis virksomheden

klager over Arbejdstilsynets påbud, skal påbudet først efterkommes, når

klagesagen er afgjort, medmindre Arbejdsmiljøklagenævnet beslutter noget

andet.”

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

har i klagen af 19.

august 2005 anført:

”Anke vedrørende afgørelse om påbud om psykisk arbejdsmiljø, nærmere

voldsrisiko, arbejdsstedets indretning og påbud om brug af autoriseret

arbejdsmiljørådgiver

ved

anker herved

Arbejdstilsynets påbud af 9. august 2005 ( ) — arbejdsmiljøproblem til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det er opfattelse, at

det problem der afføder påbudet og påstanden om, at virksomheden ikke viser

evne og vilje til løse arbejdsmiljøproblemer, ikke er til stede i det omfang

Arbejdstilsynet beskriver.

deler ikke

Arbejdstilsynets opfattelse af, at den såkaldte voldsrisiko er til stede i

det

omfang, der er beskrevet i rapporten. Dette begrundes med udtalelser fra .

Der

henvises særligt til, at der ikke findes en voldsrisiko, der går ud over den,

der altid vil være til stede, når der arbejdes med mennesker i krise; et

arbejde store dele af

har godt

kendskab til. Der er heller ikke konkrete eksempler på, at personalet har

været

udsat for vold fra klienternes side, som ikke har kunnet løses af ’s

personale,

evt. med bistand fra personale fra , som er lokaliseret i ejendommen. Hertil

kommer, at medarbejderne på har meget stor erfaring i håndtering af netop

den

persongruppe, der normalt er klienter på .

finder det

mangelfuldt, at der ikke tages højde for ’s personales forudsætninger

for at

varetage de pålagte opgaver. Inden for alle former for krisepsykologi er det

en

kendt faktor, at den enkelte person reagerer på sin måde ud fra personlige og

faglige forudsætninger. Da der findes både overlæger i psykiatri og

socialrådgivere på , finder , at det bør tages med i de betragtninger, der

skal lægges om den påståede voldsrisiko.

’s repræsentant,

arbejdsmiljøkonsulent , der var til stede under Arbejdstilsynets besøg,

bekræfter,

at personalet fremlagde ovennævnte holdning under Arbejdstilsynets

gennemgang.

Arbejdstilsynets opfattelse af voldsrisikoen synes derfor at hvile på et

noget

usikkert grundlag.

Dette fører til, at

også grundlaget for påbud om anvendelse af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

bør

bortfalde, og at påbudet ikke findes rimeligt, underbygges af, at selv

råder

over et egentligt Arbejdsmiljøafsnit, som også yder bistand til . I

afsnittet

findes både arbejdsmiljøkonsulent, arbejdspsykologer og andre faggrupper, der

dagligt forebygger og løser de arbejdsmiljøspørgsmål, der opstår i .

Afsnittets medarbejdere er fagligt meget kompetente, og handler alene ud fra

arbejdsmiljømæssige synspunkter. Deres kendskab til bringer dem i en bedre

position til at løse eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer end andre

arbejdsmiljørådgivere.

er indstillet på at

indgå i et mere objektivt og langsigtet projekt for at afdække, om der skulle

findes arbejdsmiljømæssige problemer ved der kan løses uden, at ’s

arbejdsmetoder ændres i uhensigtsmæssig retning. pointerer netop i sit svar

til Arbejdstilsynet, at arbejdsmetoderne er valgt for at skabe en tillidsfuld

og tryg atmosfære for de personer, der skal interviewes. Tilliden og den

trygge

atmosfære er afgørende for, at det strafferetslige indgreb

personundersøgelsen

er, bliver valid og kan anvendes i henhold til retsplejeloven og den danske

retstradition. En for streng atmosfære, hvor det signaleres, at personalet er

på vagt overfor de pågældende, kan efter ’s og ’s opfattelse

påvirke

resultatet i negativ retning.

Med hensyn til de

lokalemæssige mangler Arbejdstilsynet mener er til stede, er meget villig

til

at indgå i forskellige løsningsmodeller. Det skal dog bemærkes, at har til

huse i en bygning, der formentlig kun meget vanskeligt lader sig ændre. Denne

ulempe opvejes i høj grad af, at der på grund af nærheden til er hurtig

assistance, såfremt der skulle blive behov for det.

står naturligvis til

rådighed, såfremt der skulle blive behov for yderligere oplysninger i

forbindelse

med behandlingen af denne anke.”

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet har i

oversendelsesskivelse af 1. marts 2006 anført:

”

Klagens indhold

oplyser i sin klage

af 19. august 2006, at virksomheden ikke er enige i Arbejdstilsynets

vurdering

af, at der er risiko for vold og trusler mod ansatte, fordi personalet har

gode

forudsætninger for at varetage de pålagte opgaver.

Arbejdstilsynet

bemærker hertil, at konkrete voldsepisoder ikke er en forudsætning for, at

der

efter Arbejdstilsynets vurdering er en voldsrisiko i form af uforudsigelig

adfærd hos undersøgelsespersonerne. Endvidere er det Arbejdstilsynets

opfattelse, at forudsætningerne hos personalet på er på forskelligt niveau

alt afhængig af uddannelse og erfaring.

Desuden finder ikke,

at der er grundlag for påbud om anvendelse af autoriseret rådgiver, da

allerede råder over et Arbejdsmiljøafsnit, som yder bistand til .

Arbejdstilsynet har

vurderet, at virksomheden ikke på tilfredsstillende måde har tilkendegivet at

ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer. Som følge heraf kan

påbuddet alene efterkommes ved brug af en arbejdsmiljørådgiver, som er

autoriseret i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler herom, og som

fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.

Endelig er indstillet

på at afdække, om der findes arbejdsmiljømæssige problemer i uden

arbejdsmetoderne

ændres i en uhensigtsmæssig retning. Endvidere er indstillet på at indgå i

en

løsning om de lokalemæssige mangler.

Hertil bemærker

Arbejdstilsynet, at en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan bidrag til en

afdækning heraf.

Endelig skal

Arbejdstilsynet gøre opmærksom på, at bygningsmæssige ændringer ikke er en

forudsætning

for at efterkommet påbuddet. Andre metoder, som kan bidrage til

efterkommelsen

kan f.eks. bestå i en ændret organisering af arbejdet f.eks. at placere de

ansatte i umiddelbar nærhed af udgangen. Evt. kunne den egentlige

metalundersøgelse

evt. flyttes til rum, som yderligere har flugtveje, mens arbejdsopgaver, som

foregår i tilknytning hertil, men som ikke kræver den undersøgtes

tilstedeværelse,

kan foregå i andre rum. Endvidere kan særligt risikofyldte samtaler f.eks.

foregå ved to medarbejdere og ved at anvende personbårne alarmsystemer, som

giver

yderligere sikkerhed for den ansatte i en voldssituation.

Arbejdstilsynets udtalelse

Regler og vejledning

Ifølge § 38

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om

arbejdsmiljø, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af

10.

juni 2002, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at

det

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Ifølge § 42, stk. 1,

skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er

fuldt forsvarligt.

Det er angivet i

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om

arbejdets

udførelse, § 7, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet

vurdering

af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på

kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske

sundhed.

I medfør af § 16 i

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste

arbejdssteders indretning, skal der afhængig af arbejdets art og forholdene i

øvrigt være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan

udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at

alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri

eller

til et sikkerhedsområde.

Det fremgår af

At-meddelelse nr. 4.08.4 om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets

udførelse,

at:

“Indretningsmæssige

foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor hensynet til

såvel brugeren som den ansatte tilgodeses, så risikoen for vold reduceres

mest

muligt. Dette kan bl.a. ske ved, at lokalet udformes og indrettes på en måde,

der giver brugeren et roligt og venligt indtryk og som giver den ansatte

sikkerhed og tryghed. Risikofyldt arbejde bør flyttes til egnede lokaler.

Klare retningslinjer

for hvordan de ansatte forholder sig i forbindelse med vold eller ved trusler

om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte kolleger til

hjælp. Udarbejdelse af retningslinjer i forbindelse med evt. hurtig

tilkaldelse

af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.”

Af Arbejdstilsynets

arbejdsmiljøvejviser nr. 34 om militær og politi fremgår om forebyggelse af

voldsrisiko, at:

“Aggressive og voldelige

personer

Sørg for at organisere

arbejdet, så risikoen for vold og trusler om vold bliver mindst mulig - fx

ved

at der altid er erfarne medarbejdere på arbejde sammen med nyansatte og unge.

Sørg for klare

retningslinjer for, hvordan man skal reagere, hvis personer bliver voldelige

eller truer. Etabler fx rutiner for tilkaldelse af hjælp, ydelse af

psykologisk

førstehjælp, henvisning til krisehjælp og anmeldelse af episoden.

Sørg for, at

arbejdspladsen er indrettet hensigtsmæssigt, så den fx er overskuelig, og at

der er flugtveje og muligheder for at tilkalde hjælp.

Indfør let tilgængelige

og effektive alarmsystemer samt eventuel videoovervågning.

Kort sagt: Udarbejd en

handlings- eller beredskabsplan, der kan forebygge vold.”

Det fremgår af

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af

autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte

arbejdsmiljøproblemer

(problempåbud) § 2, at påbud kun kan efterkommes ved brug af autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, hvis der fra virksomheden mangler en tilkendegivelse

til

Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede

psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige

problemer

eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske

arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom.

Arbejdstilsynets

vurdering

De personer, som skal

mentalundersøges, er tiltalt for alvorlig kriminalitet, bl.a. vold, og kan

have

alvorlige psykiatriske diagnoser og lidelser, som kan gøre personerne

utilregnelige.

Metalundersøgelserne foretages som eneabejde sammen med den sigtede, og

derfor

kan de ansatte risikere at blive fanget eller afskåret fra adgang til at

alarmere andre.

Arbejdstilsynet finder,

at arbejdet med mentalundersøgelserne gør de ansatte særligt udsatte for vold

og trusler om vold, fordi de ansatte i kraft af deres stilling forbindes med

en

kontrol- eller magtfunktion, og fordi der er en særlig risiko for

konfrontation

med muligt aggressive eller voldsomt udadreagerende personer.

Udsættelse for

voldsepisoder kan medføre fysiske og psykiske reaktioner, herunder

følelsesmæssige reaktioner, ændret opmærksomhed/koncentration samt

adfærdsmæssige reaktioner.

Virksomheden

tilkendegav i breve af 19. april 2005 og 30. juni 2005, at virksomheden ikke

var enig med Arbejdstilsynet i, at der er en voldsrisiko forbundet med

arbejdet, som det blev beskrevet ved tilsynsbesøget den 30. marts 2006.

Derfor

vurderede Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke havde tilkendegivet at ville

løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, hvorfor virksomheden fik et

problempåbud den 9. august

2006.”

5. Nyt efter klagen

I brev af 4. maj 2006

har anført:

”Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klage j.nr. ..

Hermed fremsendes ’s

skrivelse af 28. april 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet, vedr. behandling af

klage om påbud af autoriseret rådgiver, arbejdsmiljøproblem .

finder fortsat ikke,

jf. ’s seneste skrivelse af 28. april 2006, at der bør nedlægges påbud

om brug

af arbejdsmiljørådgiver vedrørende .

kan derfor fortsat

henholde sig til udtalelsen herfra af 19. august

2005.”

I brev af 28. april

2006 har , ved anført:

Arbejdsmiljøklagenævnets

behandling af klage, j .nr.

har i skrivelser af

19. april 2005 og 30. juni 2005 til Arbejdstilsynet (med kopi til )

beskrevet

de faktiske arbejdsforhold i relation til Arbejdstilsynets udtalelser.

Specielt

hvad angår Arbejdstilsynets vurdering af, at der er en særlig risiko for, at

’s medarbejdere udsættes for vold, skal henvises til skrivelsen af 19.

april

2005, hvor det fremhæves, at observander, sigtet for personfarlig

kriminalitet,

herunder drab, undersøges længe efter den påsigtede forbrydelse, således at

affekttilstanden, der måtte have medvirket til forbrydelsen, er afklinget,

samt

at psykotiske mentalobservander på undersøgelsestidspunktet som absolut

udgangspunkt vil være i adækvat medikamentel behandling, således at den

eventuelle “farlighed” er svundet.

Hvad angår

Arbejdstilsynets skrivelse af 1. marts 2006 til Arbejdsmiljøklagenævnet skal

bemærkes, at den er lidt upræcis i sin beskrivelse af arbejdsgangene, for

eksempel er anført, at en mentalundersøgelse foretages af en psykiatrisk

overlæge, en socialrådgiver og en psykolog. Langt de fleste sager behandles

imidlertid af fire fagpersoner, den fjerde er en af ’s seks

deltidsansatte

lægeassistenter, som enten er speciallæger i psykiatri eller langt i deres

uddannelsesforløb. Det fremgår imidlertid af skrivelsen, af denne vedlægges

Arbejdstilsynets akter, hvilket må antages at inkludere ovennævnte skrivelser

fra klinikken. Arbejdsmiljøklagenævnet vil således få kendskab til de

faktiske

arbejdsforhold.”

6. Regler

Vedrørende påbud om at arbejdet

med mentalobservation i skal planlægges, tilrettelægges og udføres således,

at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt:

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal

planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der

skal

være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt,

tilrettelagt

og udført, herunder om

1)

sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og

-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,

rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved

luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller

forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særlig

farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet

markering.

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet

skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt

forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal

følges.

§ 43.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste,

midlertidige,

skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1)

arbejdsrum, f.eks.

loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,

luftfornyelse

og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger

m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,

vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold,

f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets

udførelse:

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse

af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i

alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af

arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er

angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller

forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og

arbejdsmetoder,

der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved

arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i

arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed

eller sundhed.

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i

alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både

en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale

forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på

den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste

arbejdssteders indretning:

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

§ 16.

Afhængig af

arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal

flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at

der

er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation

kan

komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.

Stk. 2.

Såfremt det

af sikkerhedsmæssige grunde er påkrævet, skal nødudgangsdøre eller -porte

åbne

i flugtretningen og skal kunne åbnes på en nem og sikker måde uden brug af

nøgle og må ikke være forsynet med skyde- og drejedøre.

Stk. 3.

Flugtveje og

nødudgange skal holdes frit passable.

Vedrørende påbud om brug af

autoriseret rådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemet:

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

§

77 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt

om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår

herfor, herunder om arbejdsgivers pligter.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af

autoriseret

arbejdsmiljørådgiver til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer

(Problempåbud):

Kapitel 1

Område

§ 1.

Bekendtgørelsen

omfatter en arbejdsgivers brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til

løsning

af bestemte arbejdsmiljøproblemer inden for følgende områder:

5)

Psykisk arbejdsmiljø.

Kapitel 2

Problempåbud

§ 2.

Konstaterer

Arbejdstilsynet ved afgivelse af påbud eller rapport om væsentligt problem

alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for

sikkerhed og sundhed, som angivet i §§ 3-20, kan efterkommelse heraf alene

ske

ved brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 2.

Der afgives

ikke påbud efter stk.1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst

et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen

umiddelbart kan overføres.

Det psykiske område

§ 20.

Manglende

tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville

løse

konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om

væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de

psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse

herom.

Kapitel 3

Arbejdsgiverens pligter

§ 21.

Arbejdsgiveren

har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med

rådgivning

til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der følger af kapitel 2.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, jf.

bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå

virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning, til at bistå

med

rådgivning til løsning af netop det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag

for rådgivningspåbudet.

Stk. 3.

Påbud om

brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at

benytte

en autoriseret rådgiver, der hører ind under den juridiske enhed, som har

modtaget et påbud om autoriseret rådgivning.

§ 22.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen inddrages og deltager i

rådgivningsprocessen

vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem.

Stk. 2.

I

virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de

ansatte på tilsvarende måde inddrages i løsningen af det bestemte

arbejdsmiljøproblem.

§ 23.

Arbejdsgiveren

skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om

rådgivning

til løsning af det arbejdsmiljøproblem, der følger af kap. 2.

Stk. 2.

Aftalen skal

forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere,

arbejdsledere,

øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 24.

Aftalen, jf. §

23, skal opfylde minimumskravene i bilag 1.

§ 25.

Arbejdsgiveren

skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om

rådgivning, senest 6 uger efter at arbejdsgiveren har modtaget påbud fra

Arbejdstilsynet om brug af rådgivning til løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i

virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en

repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den

autoriserede

arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i

henhold til bilag 1.

§ 26.

Arbejdsgiveren

skal indhente en redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren, når

arbejdsmiljøproblemet

er løst. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:

1)

hvordan påbudet er

efterkommet, og

2)

hvordan

sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til

sikkerhedsorganisationen

eller, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere

sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Redegørelsen

skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere,

arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 27.

Arbejdsgiveren

skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er

efterkommet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen skal påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i

virksomheder der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en

repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den

autoriserede

arbejdsmiljørådgiver, der herved bekræfter, at arbejdsgiveren har efterkommet

problempåbudet.

7. AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

At-meddelelse nr.

4.08.4 vedlægges

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter