Påbud om indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Påbud
om indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser
XXX
XXX
XXX
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den xxx behandlet
virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af xxx om påbud om
indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,
at virksomheden skal sikre, at kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og
forsynes med passende inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder
at
der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at
medarbejderne har mulighed for at hvile hænder og underarme foran eller
parallelt med tastaturet, og
at
der
er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under bordet, således, at
der
kan skiftes arbejdsstillinger og –bevægelser.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af xxx for så vidt angår disse dele af
Arbejdstilsynets
påbud.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den xxx.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den xxx.
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser den del af påbudet,
Læs alt
der vedrører generende blænding fra lyskilder, såsom vinduer til
Arbejdstilsynet til fornyet behandling.
BEGRUNDELSE
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til
grund, at
–
Arbejdstilsynet under
besøg på virksomheden den xxx konstaterede, at der i virksomhedens
bogholderi,
telefonsalgsafdeling, på markedschefernes kontorer samt i personale- og
indkøbsafdelingen var indrettet kontor/skærmarbejdspladser,
–
det blev oplyst, at de
ansatte udførte forskellige administrative arbejdsopgaver i mere end 2 timer
pr. dag,
–
nogle af
arbejdspladserne var indrettet med et vinkelbord, der var sammensat af et
skrivebord med påmonteret hjørne og et computerbord med en plade til skærm og
påmonteret udtræksplade til tastatur,
–
der var placeret et
ben i hver ende af de 2 sammensatte borde (4 ben i alt). Benene var udformet
som et T, hvor benenes flade mod gulvet fyldte bredden af bordene,
–
udtrækspladen på
computerbordet var ca.
49 cm.
bred med en forhøjet kant på ca.
1 cm.
i hele udtrækspladens bredde ud mod medarbejderen,
–
skrivebordet havde en
længde på ca.
1,6 meter,
–
der under de fleste af
bordene var placeret en skuffesektion, som havde en bredde på ca.
45 cm., hvilket medførte maksimalt ca.
1,1 meter
fra bordben til
skuffesektion,
–
der under nogle af
bordene var placeret en harddisk,
–
nogle af skærmene var
placeret vendt mod vinduer, så medarbejderne kiggede mod vinduer ved brug af
skærm, og
–
Arbejdstilsynet under
nyt besøg den xxx i det store og hele fandt forhold svarende til tilsynets
første beskrivelse.
Vedrørende de dele af Arbejdstilsynets påbud, hvorefter
virksomheden skal sikre, at der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til,
at
medarbejderne har mulighed for at hvile hænder og underarme foran eller
parallelt med tastaturet, og at
der
er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under bordet, således, at
der
kan skiftes arbejdsstillinger og –bevægelser:
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1, at
arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt
er
fuldt forsvarligt.
Efter § 2, i bekendtgørelse om arbejde ved
skærmterminaler, skal skærmterminalarbejdspladser indrettes og forsynes med
inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt,
og efter bekendtgørelsens § 5, skal skærmterminalarbejdspladsen indrettes i
overensstemmelse med kravene i bilaget til bekendtgørelsen.
Af dette bilag fremgår under punkt 1c, at
indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal udformes, så
hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres. Der skal være
tilstrækkelig plads foran tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr
til,
at brugeren kan hvile hænder og arme på bordpladen.
Af bilagets punkt 1d fremgår, at arbejdsbordet eller
–fladen skal være tilstrækkelig stort og muliggøre en fleksibel
opstilling af
skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt tilbehør, samt at der skal være
tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige
arbejdsstillinger
og - bevægelser.
Endelig fremgår det af bilagets punkt 2a, at
skærmterminalarbejdspladsen skal være dimensioneret og indrettet således, at
der er tilstrækkelig plads til at skifte arbejdsstilling og
arbejdsbevægelser.
Endvidere henvises til At-vejledning nr. D.2.3 om
arbejde ved skærme samt At-meddelelse nr. 4.05.3 om vurdering af
arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser og At-meddelelse nr. 1.01.14 om
inventar
på faste arbejdssteder.
Ifølge At-vejledning nr. D.2.3 gælder de særlige regler
i bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler, når de ansatte dagligt
bruger
en skærm i mere end ca. 2 timer.
Klagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der på
de arbejdspladser, hvor der anvendes udtræksplader til tastaturet ikke er
tilstrækkelig mulighed for, at hvile hænder og underarme og derved aflaste
skuldrene, foran eller ved siden af tastaturet, idet udtrækspladens dybde er
på
ca.
49 cm. og
pladen er forsynet med en forhøjet kant på ca.
1 cm. i hele udtrækspladens bredde ud
mod den ansatte.
Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er
tilstrækkelig fri benplads under bordene til at kunne skifte
arbejdsstillinger
og arbejdsbevægelser, idet der under nogle af bordene foruden i alt 4 ben, er
skuffesektioner og harddiske. Desuden har klagenævnet lagt vægt på, at
Arbejdstilsynet har angivet, at bredden af en skuffesektion er på ca.
45 cm., og at dette medfører maksimalt
ca.
1,1 meter
fra bordben til skuffesektion.
Klagenævnet har vurderet, at de ansatte i forbindelse
med arbejde ved nogle af kontor/skærmarbejdspladserne, udsættes for
sundhedsskadelige belastninger, der på kortere og/eller længere sigt kan
resultere i nedslidningsskader på muskler og led af især ryg, nakke, skuldre
og
arme.
Vedrørende den del af Arbejdstilsynets påbud, der vedrører
generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne:
Ved afgørelsen om hjemvisning af den del af påbudet,
der vedrører generende blænding, har klagenævnet lagt vægt på, at de faktiske
oplysninger herom er utilstrækkelige, idet der manglede en nærmere
beskrivelse
af forholdene omkring skærmarbejdet ved vinduerne, herunder f.eks. af,
hvordan
vinduerne vender, om der er gardiner eller persienner for vinduerne, og
hvilken
afstand der er mellem skærmen og vinduerne.
Vedrørende det anførte i klagen:
Virksomheden har i forbindelse med klagen anført, at
man ikke kan genkende Arbejdstilsynets beskrivelse af antallet af skriveborde
og målene på disse, at samtlige skriveborde og indretninger af arbejdspladser
er individuelt tilpasset den enkelte medarbejder, ligesom medarbejderne selv
er
med til at bestemme, hvorledes deres arbejdsplads skal indrettes, og at der
ikke er nogen af medarbejderne, der mener at der er et problem med blænding.
Klagenævnet skal i den anledning henvise til, at
klagenævnet ved vurderingen af sagen, som overfor beskrevet har lagt vægt på
oplysningerne om manglende mulighed for at hvile hænder og underarme, om
manglende plads under bordene, samt om generende blænding fra vinduer. De
øvrige oplysninger om antal borde og målene på disse har således ikke haft
betydning for klagenævnets vurdering af sagen.
Klagenævnet skal endvidere bemærke, at det er
arbejdsgiveren, der ifølge arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at
virksomheden
er indrettet sundhedsmæssigt forsvarligt, og at der derfor ikke kan lægges
vægt
på, at de ansatte er medbestemmende og tilfredse med arbejdsforholdene.
Virksomheden har endvidere anført, at arbejdspladserne
i bogholderiet er ændret således, at de gamle edb-borde (med kant) ikke
længere
benyttes, at skærme og tastatur er flyttet over på det almindelige skrivebord
således at der er den støtte som der blev påstået at der manglede, samt
således
at der ikke længere tilnærmelsesvis kan komme den mindste smule generende
svagt
lys ind af de nord-vendte vinduer eller for den sags skyld anden generende
”blænding”
fra lyskilder.
Endelig har virksomheden telefonisk den xxx oplyst, at
virksomheden nu har skiftet alle borde i bogholderiet til hæve- sænkeborde,
samt at yderligere ca. 20 andre borde er blevet udskiftet.
Hertil skal klagenævnet bemærke, at klagenævnet ikke
har kompetence til at tage stilling til, om påbudet er efterkommet.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:
–
Lov om arbejdsmiljø,
jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 42, stk. 1 og § 77, stk. 1
og
–
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler,
§
2 og § 5, jfr. bilagets punkt 1, litra c og d og punkt 2 litra a og c.
På klagenævnets
vegne
XXX
Kopi til
Arbejdstilsynet
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller i oversendelsesbrev af xxx
sagen på følgende måde:
”Sagens indhold
Arbejdstilsynet foretog den xxx screening af XXX.
Virksomheden blev på baggrund af mangler ved arbejdspladsvurderingen udtaget
til tilpasset tilsyn, hvilket blev meddelt virksomheden ved brev af den xxx.
Det tilpassede tilsyn blev i brevet varslet til at
finde sted den xxx.
Under besøget på virksomheden deltog direktør og
formand for sikkerhedsudvalget XXX, arbejdsleder XXX og
sikkerhedsrepræsentanterne
XXX og XXX.
Virksomheden blev placeret som en niveau 3 virksomhed.
Under besøget kunne det bl.a. konstateres at der var et
væsentligt problem med indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser.
Arbejdstilsynet beskrev forholdene således i
afgørelsen:
Ved besøget
konstaterede Arbejdstilsynet, at der:
–
i bogholderi, telefonsalgsafdeling og på markedschefernes
kontorer i stueplan samt
–
i personale- og indkøbsafdeling på 1. sal
var indrettet
kontor/skærmarbejdspladser. Det blev oplyst, at de ansatte udførte
forskellige
administrative arbejdsopgaver mere end 2 timer pr. dag.
Generelt for
afdelingerne:
Nogle af
arbejdspladserne de pågældende steder var indrettet med følgende borde:
–
et
vinkelbord, der var sammensat af et skrivebord med påmonteret hjørne og et
computerbord med en plade til skærm og påmonteret udtræksplade til tastatur.
–
Der
var placeret et ben i hver ende af de 2 sammensatte borde (4 ben i alt).
Benene
var udformet som et T, hvor benenes flade mod gulvet ca. fyldte bredden på
bordene.
–
Næsten
samtlige skærme på bordene var fladskærme.
–
Computerbordets
længde var på ca. 75cm og en bredde på ca.
66 cm. Udtrækspladens bredde var på ca.
49 cm
med en forhøjet kant ca.
1 cm. i hele udtrækspladens bredde ud mod medarbejderen.
–
Skrivebordet
havde en længde på ca.
1,6 meter
og en bredde på knap
80 cm.
–
Fra
skrivebordet var der monteret et hjørne til computerbordet, som var ca.
66 cm. gange knap
80 cm.
–
Ved
de fleste af bordene var der placeret minimum en skuffesektion under
skrivebordene, som havde en bredde på ca.
45 cm, hvilket medførte maksimalt ca.
1,1 meter
fra bordben til skuffesektion.
Bogholderi:
Arbejdstilsynet
konstaterede, at bogholderiet bestod af 3 kontorer med hver 2 medarbejdere
pr.
kontor.
Arbejdstilsynet
konstaterede, at på ca. 5 arbejdspladser var der de ovenstående beskrevne
borde
i bogholderiet. Skærmene (fladskærme) var placeret på computerbordene, hvor
nogle medarbejdere brugte udtrækspladen og andre ikke, hvor tastaturet så var
placeret på computerbordet med skærm. Skærmene vendte ud mod vinduerne, så
medarbejderne kiggede mod vinduer ved brug af skærm.
Skrivebordene
blev benyttet til skrivebordsarbejde.
Telefonsalg:
Arbejdstilsynet
konstaterede, at medarbejderne i telefonsalg sad i et storrumslokale.
Enkelte
medarbejdere havde ovenstående beskrevne borde dog uden computerbord og
skrivebordet havde ikke hjørnet monteret. Skærmene var placeret forskellige
steder på bordene.
Foruden
skuffesektioner under bordene var der nogle steder harddiske placeret på
gulvet
under bordene.
Markedschefernes
kontorer:
Arbejdstilsynet
konstaterede, at der var 2 markedschefskontorer med en markedschef på hvert
kontor
med ovennævnte borde, hvor computerbordene blev benyttet til skærmarbejde.
Personaleafdeling:
Arbejdstilsynet
konstaterede, at der i personaleafdelingen var en arbejdsplads i et stort
fordelingsrum til enkeltmandskontorer. Der var nogle af de beskrevne
skriveborde i denne afdeling med skærmen placeret forskellige steder på
skrivebordene.
Indkøbsafdeling:
Arbejdstilsynet
konstaterede, at indkøbsafdelingen var et åbent storrum.
Alle i
indkøbsafdelingen havde de beskrevne borde. Alle skærme var placeret på
skrivebordene parallelt med vinduerne. Skærmene var placeret forskellige
steder
på længden af skrivebordene afhængig af den enkelte medarbejder. En
medarbejder
havde placeret skærmen skråt i forhold til bordet.
Foruden
skuffesektioner var der nogle steder harddiske placeret på gulvet under
skrivebordene.
Da
Arbejdstilsynet på baggrund af beskrivelsen fandt det nødvendigt at reagere
overfor problemet med plads under skriveborde, plads ved tastatur og blænding
ved opstilling af skærm blev udkast til afgørelse i form af påbud med frist
den
xxx sendt i høring hos virksomheden. Høringsfristen blev fastsat til den xxx.
Ved brev af den
xxx kom virksomheden med indsigelser mod beskrivelsen i påbudet.
Indsigelserne
kan sammenfattes således:
–
Virksomheden kan ikke genkende
beskrivelsen
–
alle skriveborde og indretning af
arbejdspladser er individuelt tilpasset den enkelte bruger
–
skrivebordtyper og mål er forkerte
(uden nærmere angivelse)
–
der er ikke en eneste af
kontormedarbejderne, der på nogen måde mener at blænding skulle være et
problem
Da Arbejdstilsynet ikke fandt at disse oplysninger
havde nogen indflydelse i forhold til den afgørelse, der skulle træffes blev
denne oplysning sammen med endelig afgørelse fremsendt til virksomheden den
xxx.
Frist for efterkommelse af påbudet blev fastsat til den
xxx med en tilbagemeldingsfrist den xxx.
Ved skrivelse af den xxx påklagede XXX. Klagen er
således rettidig.
Arbejdstilsynet kvitterede for modtagelse af klagen ved
brev af xxx.
Arbejdstilsynets
sagsbehandling
Virksomheden indgav samtidig med indgivelse af
nærværende klage samtidig klage over et andet påbud, der behandles særskilt
under en anden klagesag. Denne klage foranledigede Arbejdstilsynet til
fornyet
besøg på virksomheden for at konstatere om forholdene på
afgørelsestidspunktet
havde været afvigende i forhold til normal.
Arbejdstilsynet besluttede samtidig hermed, at forsøge
at udrede nogle af de indsigelser, der har været fremført under denne sag,
idet
det fremgik af virksomhedens klage, at der var uoverensstemmelse mellem
virksomhedens og Arbejdstilsynets opfattelse af forholdene.
Under inspektionen den xxx fandtes i det store hele
forhold svarende til Arbejdstilsynets beskrivelse. De forhold der var
afvigende
skønnedes uden betydning for afgørelsen, jfr. redegørelsen under
vurderingsafsnittet.
Der blev til illustration fotograferet på tre
arbejdspladser.
Under besøget blev det oplyst, at virksomhedens
handlingsplan vedrørende arbejdspladsvurdering ikke indeholdt plan for
udskiftning af skriveborde.
Det blev yderligere konstateret, at der ikke var sket
ændringer - af betydning for afgørelsen - vedrørende arbejdspladsernes
indretning siden Arbejdstilsynet afgav påbud.”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den xxx følgende afgørelse:
”
Påbud
Virksomheden påbydes, at sikre, at
kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og forsynes med passende inventar, så
arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
herunder:
–
At der er
tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at medarbejderne har mulighed for
at
hvile hænder og underarme foran eller parallelt med tastaturet.
–
At der er tilstrækkelig
fri plads til benene og fødderne under bordet, således, at der kan skiftes
arbejdsstillinger og bevægelser.
–
At der ikke forekommer
generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne.
Påbudet skal efterkommes
senest xxx.
Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der
normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt
bødeforelæg.
Hjemmel
- Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268
af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 42 stk. 1 og § 77 stk. 1.
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15.
december 1992 om arbejde ved skærmterminaler § 2 og § 5 jævnfør bilag punkt 1
litra c og d samt punkt 2 litra a og c.
Vejledning
Arbejdstilsynet henviser til vores hjemmeside på
adressen www.at.dk, hvor der under fanen “Regler” blandt andet
forefindes:
–
At-vejledning nr.
D.2.3 om “Arbejde ved skærme”, der bl.a. beskriver en
hensigtsmæssig indretning
af skærmarbejdspladsen ud fra skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser,
–
At-meddelelse nr.
4.05.3 om “Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser”
samt
–
At-meddelelse nr.
1.01.14 om “Inventar på faste arbejdssteder”, se eventuel under
punkterne
“Arbejdsafstande og arbejdsområder” og ”Benplads”,
hvor reglerne og Arbejdstilsynets praksis på området er
beskrevet. Materialet kan udskrives eller bestilles fra hjemmesiden.
Det anbefales at inddrage bedriftssundhedstjenesten
(BST) eller andre arbejdsmiljørådgivere for nærmere rådgivning.
Desuden kan henvises til følgende hjemmesider:
–
Hjemmeside om kontor,
www.kontor.at.dk
–
Branchearbejdsmiljørådet
for FINANS/Offentlig Kontor og Administration,
www.bar-foka.dk
–
Branchearbejdsmiljørådet
for Privat Kontor og administration, www.barkontor.dk.
Tilbagemelding
Arbejdstilsynet skal senest xxx have modtaget meddelelse
om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på
vedlagte tilbagemeldingsblanket.
Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og
tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.
Orientering af
ansatte
Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal
gøres bekendt med påbudet, jf. arbejdsmiljølovens § 18.
Klage over påbud
Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes
for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.
Klage indsendes til:
Arbejdstilsynet, XXX
Rettidig klage over et påbud vil normalt have
opsættende virkning.”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Virksomheden har i klage af xxx anført:
”Klage over
påbud, sag nr. xxx, arbejdsmiljøproblem nr. xxx.
Deres påbud, sag nr. xxx, arbejdsmiljøproblem nr. xxx:
Påbud om indretning af skærmarbejds- og
kontorarbejdspladser, er baseret på et markant forkert grundlag, idet der
praktisk talt ikke er en eneste af de væsentlige forudsætninger som De har
valgt at tage udgangspunkt i, som er korrekt.
Dette har vi allerede, i vores brev af den xxx, forsøgt
at gøre opmærksom på, dette brev har De så valgt helt og aldeles at overhøre
og
derfor ser vi os nu nødsaget til at klage over ovennævnte påbud, samt at gå
deres forkerte forudsætninger igennem en for en.
I vores brev af den xxx til Dem med vores bemærkninger
i forbindelse med høringen, skrev vi bl.a. følgende;
“Jeg har endog
meget svært ved at genkende Deres beskrivelse af vores kontorfaciliteter,
samt
ikke mindst de mål De har opgivet.“
”Samtlige
skriveborde og indretninger af arbejdspladser er individuelt tilpasset den
enkelte bruger, hvilket også blev oplyst til Dem under Deres besøg og
samtidig
har De også her valgt at tage udgangspunkt i markant forkerte
skrivebordstyper
og skrivebords mål.”
“Vi finder det
endvidere helt uforståeligt, at arbejdstilsynet påbyder os at “der ikke
forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne”, når der
nu
engang ikke er en eneste af vores kontormedarbejdere, som på nogen som helst
måde mener at dette skulle være et problem her hos os...”
Disse bemærkninger til høringen har De så valgt at se
helt og aldeles bort fra - fint nok, men det er lidt vanskeligt for os at
begynde at løse et problem som ikke findes...
Jeg ser mig derfor nødsaget til endnu engang og denne
gang lidt mere uddybende, at forsøge at gennemgå facts for Dem og derfor kan
noget af nedenstående måske virke som en gentagelse af tidligere skrevne
oplysninger.
Jeg har stadig meget svært ved at genkende Deres
beskrivelse af vores kontorfaciliteter, samt ikke mindst de mål De har
opgivet
og som De har valgt at tage udgangspunkt i.
Samtlige skriveborde og indretninger af arbejdspladser
er individuelt tilpasset den enkelte bruger, hvilket også blev oplyst til Dem
under Deres besøg.
Vi har p.t. 7-8 forskellige typer skriveborde, idet vi
er i gang med en udskiftning af vores gamle skriveborde og derfor har valgt
at
prøve forskellige typer at hæve/sænke borde. De mål som De har valgt at tage
udgangspunkt
i, under punktet “generelt for afdelingerne”, er målene på vores
absolut ældste
og mindste type skrivebord.
Vores bogholderi har IKKE 6 arbejdspladser, men derimod
kun 5 (og der er heller ikke plads til flere) hvoraf en af arbejdspladserne
har
et topmoderne elektrisk hæve/sænkebord og en anden af arbejdspladserne har et
væsentligt større skrivebord end De angiver. Deres påstand om, at “
på 5 arbejdspladser var det de ovenstående
beskrevne skriveborde”
er altså således ikke korrekt.
Vores telefonsalg har alle nye manuelle hæve/sænke
borde opsat i en standard telefonsalgs opstilling, med støj skillevægge opsat
imellem hvert skrivebord. Skærmene er placeret præcis det samme sted på
samtlige telefonsalgs arbejdspladser. Deres påstand om, at
“enkelte medarbejdere havde ovenstående beskrevne borde”
er altså
således ikke korrekt.
Vores markedschefer har væsentlig større skriveborde
end de mål som De har angivet. Deres påstand om, at disse skulle have
“ovennævnte borde”
er altså således ikke
korrekt.
Vores personaleafdeling har 4 forskellige typer
skriveborde, bl.a. et mekanisk hæve/sænke bord og kun et skrivebord som har
de
mål som De har beskrevet. Deres påstand om, at
“der var nogle af de beskrevne skriveborde”
er altså således ikke
korrekt.
Vores indkøbsafdeling har 3 forskellige typer
skriveborde. Deres påstand om, at
“alle i
indkøbsafdelingen havde de beskrevne borde”
er altså således ikke korrekt.
Vi finder det endvidere helt uforståeligt, at
Arbejdstilsynet påbyder os
“at der ikke
forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne”
, når der nu
engang ikke er en eneste af vores kontormedarbejdere, som på nogen som helst
måde mener at dette skulle være et problem her hos os...
Samtidig har vi her hos XXX tilladt os, at lade vores
kontormedarbejdere være medbestemmende om, hvordan de selv har ønsket at
indrette deres arbejdsplads / skrivebord, hvilket f.eks. har betydet, at de
selv har fået lov til at bestemme;
–
om de har ønsket at
have skuffe arrangementer samt i givet fald hvor de har ønsket at have
sådanne.
–
hvor de har ønsket at
have deres PC stående så det er lettest for dem at bruge de forskellige
CD-rom
og diskette drev m.m. i det daglige arbejde.
–
hvor de har ønsket at
have deres fladskærm stående.
–
o.s.v. o.s.v. o.s.v.
Dette har vi gjort ud fra den overbevisning, at vores
ansatte selv er i stand til at tænke og have en selvstændig mening om
tingene.
Vi har endvidere haft indretningskonsulenter ude for at
hjælpe vores kontor-medarbejdere med indretningen af deres arbejdsplads, samt
hvordan man bedst arbejder og ikke mindst sidder på sin stol.
Samtidig vil jeg henlede opmærksomheden på at
Arbejdstilsynet’s tilsynsførende under sit besøg selv oplevede, at vores
medarbejdere selv ønsker at bestemme hvordan de vil sidde.
Den tilsynsførende spurgte netop en af vores
kontormedarbejdere i vores indkøbsafdeling om han var tilfreds med hvordan
han
sad og samtidig begyndte hun med diverse teorier om hvordan hun godt kunne
tænke sig at han skulle sidde. Han svarede hende 3 gange at han var tilfreds
med
hvordan han sad og at det var sådan han selv havde valgt at indrette sig og
sidde samt at det passede ham fint...
Vi kan selvfølgelig godt begynde at indrette alle vores
medarbejderes arbejdspladser efter Arbejdstilsynets ønske og så helt
tilsidesætte vores medarbejderes egne personlige ønsker, men det er nok ikke
lige den måde at man får et godt og positivt arbejdsmiljø...
Det skal ligeledes tilføjes, at vores kontorindretning
og vores skriveborde m.m. ikke ved tidligere besøg fra Arbejdstilsynet, har
givet
anledning til problemer, påbud eller på anden måde utilfredshed fra Deres
side.
Vi løser til enhver tid de problemer som vores
medarbejdere måtte oplyse os om at de har, både de ting som kommer op under
de
almindelig dagligdags samtaler, samt selvfølgelig de ting som bliver påpeget
ved udfyldelsen af deres APV’ere. Vi har dog valgt ikke at vente på at
evt.
problemer skal dukke op i APV’erne og derfor er virksomhedens respektive
afdelingsledere selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om der er ting som
kan
være et problem og som skal løses før næste runde af APV’er.
I ovennævnte sag, er det vores overbevisning at
samtlige beskrivelser af indretningen af de personlige arbejdspladser, beror
på
den tilsynsførendes personlige vurdering, som ikke tilnærmelsesvis nærmer sig
den virkelighed som vi kan konstatere...
Derfor er det vores overbevisning, at Deres påbud, sag
nr. xxx, arbejdsmiljøproblem nr. xxx: Påbud om indretning at skærmarbejds- og
kontorarbejdspladser, er baseret på et forkert grundlag, idet der praktisk
talt
ikke er en eneste at de væsentlige forudsætninger, som du har valgt at tage
udgangspunkt i, som er korrekt.”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af xxx anført
følgende:
”
Arbejdstilsynets
vurdering
Arbejdstilsynet lagde - efter at have konstateret at
virksomhedens bemærkninger anført i høringen ikke gav anledning til en ændret
vurdering - følgende vurdering til grund i påbudet:
Arbejde mere end
ca. 2 timer om dagen ved en skærmarbejdsplads er omfattet af særlige regler
om
arbejde ved skærmterminaler jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108
af
15. december 1992.
Det er
Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte udsættes for sundhedsskadelige
belastninger, der på kortere og/eller længere sigt kan resultere i
nedslidningsskader på muskler og led af især ryg, nakke, skuldre og arme
under
arbejde ved kontor/skærmarbejdspladserne.
I
Arbejdstilsynets vurdering er der blandt andet lagt vægt påfølgende:
–
At der ved nogle kontor/skærmterminalarbejdspladsers indretning
ikke er en fleksibel opstilling af tastatur og mus, idet udtrækspladens dybde
er på ca.
49 cm.
samt der var forhøjet kant på nogle udtræksplader. Dette giver ikke
tilstrækkelig mulighed for at hvile hænder og underarme foran tastaturet.
Derved har den ansatte, efter behov, ikke mulighed for at aflaste skuldrene.
–
At nogle medarbejdere ved tastearbejde og brug af mus er
placeret uhensigtsmæssigt (modlys fra vinduer) i forhold til lysindfald fra
vinduerne. Der skabes store kontraster mellem dagslysindfald og skærmarbejde,
hvilket kan resultere i træthed, svien og følelsen af grus i øjnene samt
hovedpine i forbindelse med arbejdet.
–
At medarbejderne ikke har tilstrækkelig fri benplads på grund af
bordben, skuffesektioner og harddiske under kontor/skærmarbejdspladserne, så
der ved samtlige arbejdsfunktioner kan arbejdes i forsvarlige
arbejdsstillinger
og bevægelser.
Arbejdstilsynet traf herefter i påbudsform følgende
afgørelse:
Virksomheden
påbydes, at sikre, at kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og forsynes med
passende
inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, herunder:
–
At der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at
medarbejderne har mulighed for at hvile hænder og underarme foran eller
parallelt med tastaturet.
–
At der er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under
bordet, således, at der kan skiftes arbejdsstillinger og bevægelser.
–
At der ikke forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom
vinduerne.
Virksomheden anfører i sin klage en række indsigelser
af faktuel karakter. Det drejer sig om antal af skriveborde og målene på
disse,
ligesom virksomheden angiver, at medarbejderne selv er med til at indrette
arbejdspladserne og er tilfredse hermed.
Arbejdstilsynet finder ikke virksomhedens indsigelser
relevante i forhold til den trufne afgørelse.
Arbejdstilsynet bygger sin hovedvurdering på tre
punkter:
–
manglende plads foran
og ved siden af tastatur.
–
manglende plads under
skrivebordene
–
generende blænding.
Virksomheden afviser ikke faktuelt den beskrivelse
Arbejdstilsynet har lagt til grund nemlig
at skrivebordene er forsynet med udtræksplader med kant
og i øvrigt på alle leder så smalle, at hånd og arm ikke kan hviles
at skærme er opstillet direkte mod vindue
samt at der på grund af harddiske, skuffesektioner m.v.
er for lidt benplads under skrivebordet. Pladsen er målt og angivet i
beskrivelsen.
Der er således ikke faktuelt en uenighed på de punkter
Arbejdstilsynet har lagt vægt på i sin vurdering
Det er uden betydning, at medarbejderne finder
forholdene i orden. Arbejdstilsynets arbejde er af forebyggende karakter,
således at der gribes ind overfor arbejdsmiljøforhold, der kan udvikle sig
til
problemer i form af syge.
Alle arbejdspladser på virksomheden skal opfylde
kravene. Har man arbejdspladser, der opfylder kravene skal disse selvfølgelig
ikke ændres.
Hjemmel
Med hensyn til hjemmel skal Arbejdstilsynet henvise til
de hjemler, der er angivet i påbudet: lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 1 og 42,
stk. 1 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om
arbejde ved skærmterminaler § 2 og § 5, jfr. bilagets punkt 1, litra c og d
og
punkt 2 litra a og c.
Der henvises tillige især til At-vejledning nr. D.2.3
om “Arbejde ved skærme”, der bl.a. beskriver en hensigtsmæssig
indretning af
skærmarbejdspladsen ud fra skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser og
At-meddelelse nr. 1.01.14 om “Inventar på faste arbejdssteder”, se
eventuel
under punkterne “Arbejdsafstande og arbejdsområder” og
“Benplads”, hvor
reglerne og Arbejdstilsynets praksis på området er beskrevet.
Arbejdstilsynet skal med baggrund i beskrivelse,
vurdering og begrundelse i det hele indstille at Arbejdstilsynets påbud
fastholdes.”
5. Nyt efter
klagen
Virksomheden har i brev af xxx anført:
”
Bemærkninger
til journal nr. xxx.
Vi har modtaget Deres brev af den xxx vedr. behandling
af vores klage og til Arbejdstilsynets påstande har vi følgende
kommentarerer;
–
Arbejdstilsynet
henviser til
“mangler ved
arbejdspladsvurderingen ”
og for forståelsens skyld vil vi tillade os at
præcisere hvad disse mangler bestod i. Der var enkelte af vores medarbejdere
der ikke havde skrevet dato på de APV skemaer som vi benyttede i forbindelse
med vores arbejdspladsvurderinger...
–
Arbejdstilsynet
skriver
“Under besøget deltog direktør og
formand for sikkerhedsudvalget XXX...”
og vi vil derfor tillade os at gøre
opmærksom på, at XXX er lagerchef hos XXX...
Arbejdstilsynet har en beskrivelse af vores
kontorarbejdspladser som vi stadig ikke kan genkende ligegyldig hvor mange
gange Arbejdstilsynet fastholder denne beskrivelse, men dette mener
Arbejdstilsynet
åbenbart ikke er relevant.
Vi formoder at De, fra Arbejdstilsynet, allerede har
fået kopier af vores tidligere indsigelser eller forsøg på indsigelser må vi
jo
nok hellere kalde dem, idet Arbejdstilsynet til dato har valgt at se helt og
aldeles bort fra de facts vi har påpeget, så vi vil derfor undlade at remse
alle disse facts op atter en gang.
Men i håbet om at få en rimelig og reel behandling af
Dem i denne sag, vil vi dog tillade og at henlede opmærksomheden på følgende;
Samtlige skriveborde og indretninger af arbejdspladser
er individuelt tilpasset den enkelte bruger, hvilket også blev oplyst til
Arbejdstilsynet under Deres besøg.
Vi finder det helt uforståeligt, at Arbejdstilsynet påbyder
os
“at der ikke forekommer generende
blænding fra lyskilder, såsom vinduerne”,
når der nu engang ikke er en
eneste af vores kontormedarbejdere, som på nogen som helst måde mener at
dette
skulle være et problem her hos os...
Samtidig har vi her hos XXX tilladt os, at lade vores
kontormedarbejdere være medbestemmende om, hvordan de selv har ønsket at
indrette deres arbejdsplads / skrivebord, hvilket f.eks. har betydet, at de
selv har fået lov til at bestemme;
–
om de har ønsket at
have skuffe arrangementer samt i givet fald hvor de har ønsket at have
sådanne.
–
hvor de har ønsket at
have deres PC stående så det er lettest for dem at bruge de forskellige
Cd-rom
og diskette drev m.m. i det daglige arbejde.
–
hvor de har ønsket at
have deres fladskærm stående.
–
o.s.v. o.s.v. o.s.v.
Dette har vi gjort ud fra den overbevisning, at vores
ansatte selv er i stand til at tænke og have en selvstændig mening om
tingene.
Vi har endvidere haft indretningskonsulenter ude for at
hjælpe vores kontor medarbejdere med indretningen af deres arbejdsplads, samt
hvordan man bedst arbejder og ikke mindst sidder på sin stol.
Samtidig vil vi henlede opmærksomheden, på at
Arbejdstilsynet’s tilsynsførende under sit besøg selv oplevede, at vores
medarbejdere selv ønsker at bestemme hvordan de vil sidde.
Den tilsynsførende spurgte netop en af vores
kontormedarbejdere i vores indkøbsafdeling om han var tilfreds med hvordan
han
sad og samtidig begyndte hun med diverse teorier om hvordan hun godt kunne
tænke sig at han skulle sidde. Han svarede hende ikke mindre end 3 gange, at
han var tilfreds med hvordan han sad og at det var sådan han selv havde valgt
at indrette sig og sidde, samt at det passede ham fint...
Vi kan selvfølgelig godt begynde at indrette alle vores
medarbejderes arbejdspladser efter Arbejdstilsynets ønske og så helt
tilsidesætte vores medarbejderes egne personlige ønsker, men det er nok ikke
lige den måde at man får et godt og positivt arbejdsmiljø...
Det skal ligeledes tilføjes, at vores kontorindretning
og vores skriveborde m.m. overhoved ikke ved samtlige tidligere besøg fra
Arbejdstilsynet, har givet anledning til problemer, påbud eller på anden måde
utilfredshed fra Deres side.
Vi løser til enhver tid de problemer som vores
medarbejdere måtte oplyse os om at de har, både de ting som kommer op under
de
almindelig dagligdags samtaler, samt selvfølgelig de ting som bliver påpeget
ved udfyldelsen af deres APV’ere. Vi har dog valgt ikke at vente på at
evt.
problemer skal dukke op i APV’erne og derfor er virksomhedens respektive
afdelingsledere selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om der er ting som
kan
være et problem og som skal løses før næste runde af APV’er.
I ovennævnte sag, er det vores overbevisning at
samtlige beskrivelser af indretningen af de personlige arbejdspladser, beror
på
den tilsynsførendes personlige vurdering, som ikke tilnærmelsesvis nærmer sig
den virkelighed som vi kan konstatere...
Vi er derfor stadig helt og aldeles uforstående overfor
Arbejdstilsynets påbud samt ikke mindst overfor Arbejdstilsynets holdning
til,
at vi som virksomhed skal ændre enkelte medarbejderes arbejdspladser IMOD
medarbejdernes egen selvstændige ønske.
Arbejdstilsynet skriver endvidere
“Virksomheden afviser ikke faktuelt den beskrivelse Arbejdstilsynet har
lagt til grund...”
samt
“Der er
således ikke faktuelt en uenighed på de punkter Arbejdstilsynet har lagt vægt
på i sin vurdering”
- det er vanskeligt for os at se om vi kan afvise
“noget faktuelt” meget tydeligere end det som vi allerede har
gjort, ved bl.a.
at skrive at vi IKKE på nogen som helst måde kan genkende den beskrivelse som
Arbejdstilsynet har lagt til grund for Deres påbud...
Vi finder det ligeledes tankevækkende, at hverken
Arbejdstilsyn eller diverse indretningskonsulenter og
bedriftssundhedstjenesten
ved deres besøg her hos os, på noget som helst tidspunkt har nævnt det som
Arbejdstilsynet nu finder helt uacceptabelt...
Endvidere skriver Arbejdstilsynet;
”Virksomheden påbydes, at sikre, at
kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og forsynes med passende inventar, så
arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
herunder;
–
At der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at
medarbejderne har mulighed for at hvile hænderne og underarme foran eller
parallelt med tastaturet.
–
At der er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under
bordet, således, at der kan skiftes arbejdsstillinger og bevægelser.
–
At der ikke forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom
vinduer”
Og til dette kan vi kun nævne, at vi nu har ændret
arbejdspladserne i vores bogholderi, således at de gamle edb borde (med kant)
ikke længere benyttes, at skærme og tastaturer er flyttet over på det
almindelige skrivebord således at der er den støtte som der blev påstået at
der
manglede, samt således at der ikke længere tilnærmelsesvis kan komme den
mindste smule generende svagt lys ind af de NORD vendte vinduer, eller for
den
sags skyld anden generende “blænding” fra lyskilder...
Der et stadig vores overbevisning, at vores forhold på
enkelte af vores kontorarbejdspladser måske ikke er optimale, med hensyn til
hæve/sænke muligheder hvilket vi arbejder på at få løst, men dog til fulde
opfylder lovens krav.
Vi har svært ved at tage det nævnte påbud samt den
behandling vi har fået af Arbejdstilsynet seriøst, både p.g.a. ovenstående
samt
ikke mindst set i lyset af;
–
at vi under samme
besøg fik et påbud om at der manglede 8 bolte i en hyldereol i vores
vareindgangsområde
- hvilket vi selvfølgelig omgående har ordnet, selvom der heller ikke findes
noget lovkrav om at hyldereoler skal boltes fast...
–
at vi under samme
besøg fik et påbud om at der manglede 2 klistermærker på 2 løfteborde hvor
man
så kunne se at det lovpligtige eftersyn var udført - hvilket vi selvfølgelig
ligeledes omgående har ordnet, ved blot at bede vores vedligeholdelsesfirma
om
at sørge for at huske dette...
–
at vi under samme
besøg fik et påbud om at vores palle reoler skulle mærkes med belastning m.m.
-
hvilket vi selvfølgelig ligeledes omgående har ordnet...
–
at XXX under
Arbejdstilsynets besøg her på virksomheden den xxx, brugte mere end en time
på
at tale om at et tidligere påbud fra 1996, vedr. opbygningen af vores
sikkerhedsgruppe i vores salgsorganisation, skulle tages op igen fordi hun
ikke
mente at den afgørelse som Arbejdsmiljøklagenævnet havde taget i den sag var
tilfredsstillende nok...
Vi går op i, har altid gået op i og vil fortsat gå op i
vores medarbejderes ve og vel - men vi har dog samtidig tilladt os at
inddrage
vores medarbejdere i beslutningerne om hvordan og hvorledes de har ønsket at
indrette
deres arbejdspladser, hvilke efter vores bedste overbevisning til fulde
opfylder samtlige eksisterende lovkrav og vi kan derfor kun betragte den
behandling vi har fået fra Arbejdstilsynet som et forsøg på at skyde
gråspurve
med kanoner eller som en direkte hetz imod os...
Vi finder det ganske enkelt helt utilstedeligt at
spilde så meget tid på meget meget små problemer, som enten er blevet løst
med
det samme vi blev gjort opmærksomme på dem eller som ganske enkelt ikke
eksisterer...”
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt
er
fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig
betydning skal følges.
§ 43.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige,
skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
1)
arbejdsrum, f.eks.
loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,
luftfornyelse
og støj,
2)
velfærdsforanstaltninger
m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,
vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3)
udgangsforhold,
f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler:
Almindelige bestemmelser
§ 2.
Skærmterminalarbejdspladser skal indrettes og forsynes med inventar, så
arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf.
reglerne for arbejdsstedets indretning.
Særlige bestemmelser
§ 5.
Skærmterminalarbejdspladsen skal indrettes i overensstemmelse med kravene i
bilaget.
Bilaget:
Indledende bemærkninger
De i bilaget nævnte krav finder anvendelse, hvis de i
bilaget nævnte elementer findes på skærmterminalarbejdspladsen, og hvis
arbejdsopgavernes særlige krav eller karakteristika ikke forhindrer det.
1. Udstyr.
c) Indlæsnings-/styringsudstyr
Indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal
udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres.
Tastaturet skal kunne skråtstilles og være adskilt fra skærmen således, at
den
ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, der
ikke
fremkalder træthed i arme og hænder. Der skal være tilstrækkelig plads foran
tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr til, at brugeren kan hvile
hænder og arme på bordpladen.
d) Arbejdsbord eller -flade
Arbejdsbordet/-fladen skal være tilstrækkelig stort og
muliggøre en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt
tilbehør . Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan anvende
hensigtsmæssige arbejdsstillinger og - bevægelser.
2. Arbejdspladsen
a) Pladskrav
Skærmterminalarbejdspladsen skal være dimensioneret og
indrettet således, at der er tilstrækkelig plads til at skifte
arbejdsstilling
og arbejdsbevægelser.
c) Reflekser og blænding
Skærmterminalarbejdspladsen skal være indrettet
således, at lyskilder, såsom vinduer og andre åbninger, gennemsigtige eller
gennemskinnelige vægge samt lysfarvet udstyr eller lysfarvede vægge, ikke
forårsager direkte blænding og ikke medfører generende reflekser på skærmen.
Vinduerne skal være forsynet med en passende
indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på
skærmterminalarbejdspladsen.
7. AT-anvisninger,
AT-meddelelser m.v.
At-vejledning
nr. D.2.3 om ”Arbejde ved skærme”:
1.
Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser
1.1. Hvem er
omfattet af de særlige bestemmelser
Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser gælder, når
en ansat regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid
bruger en skærm.
De særlige regler gælder som vejledende hovedregel for
arbejde, hvor den ansatte så godt som dagligt bruger en skærm i mere end ca.
2
timer.
1.6. Indretning
af skærmarbejdspladsen
1.6.1.2.
Indlæsnings-/styringsudstyr
Indlæsnings-/styringsudstyr (f.eks. tastatur og mus)
skal udformes, så der sikres hensigtsmæssige arbejdsstillinger og
-bevægelser.
Tastaturet skal kunne stilles skråt og være skilt fra
skærmen, så den ansatte kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og
-bevægelser, der ikke fremkalder træthed i arme og hænder.
Der skal være tilstrækkelig plads foran tastaturet og
andet indlæsnings-/styringsudstyr til, at brugeren kan hvile hænder og arme
på
bordpladen.
Indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal
udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres,
og
anvendelse af udstyret må ikke i sig selv udgøre en fare for den ansattes
sikkerhed og sundhed.
Der skal altid være plads foran og parallelt med
tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr. Det skyldes både, at
udstyret
skal kunne flyttes frit, og at brugeren efter behov skal have mulighed for at
aflaste skuldrene.
Under arbejde med tastatur kan der f.eks. være behov
for støtte af håndled. Ved brug af mus kan der i øget grad være behov for at
støtte underarmen.
Når der ikke arbejdes med udstyret, men f.eks. læses
korrektur på skærmen, bør der også være mulighed for at hvile hænder og arme
på
bordet.
1.6.1.3.
Arbejdsbord/-flade
Arbejdsbordet eller arbejdsfladen skal have
lavreflekterende overflade. Arbejdsbordet/fladen skal være tilstrækkelig stor
og muliggøre en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt
tilbehør.
Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte
kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
Det er vigtigt, at bordet har en størrelse, der giver
mulighed for at placere skærm, tastatur/mus og andre styre- og pegeredskaber,
dokumenter og andet udstyr, så det passer til den enkelte. Der skal være
plads
til nødvendige materialer og plads til at lægge fra sig.
Bordets dybde og bredde bør være så stor,
- at skærmen kan anbringes i passende synsafstand. Med
en større skærm følger ofte behovet for en større borddybde. Det gælder dog
ikke for flade skærme, som normalt begrænser kravene til borddybde
- at der kan skabes plads til eventuel konceptholder og
tastatur
- at der er plads til at hvile hænder og/eller arme på
bordet.
1.6.2.
Arbejdspladsen
1.6.2.1.
Pladskrav
Skærmarbejdspladsen skal være dimensioneret og
indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at skifte arbejdsstilling og
-bevægelser, og der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan
anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.
Arbejdstilsynets vejledning om inventar på faste
arbejdssteder indeholder bl.a. beskrivelser og tegninger af arbejdsafstande,
arbejdsområder og benplads ved siddende arbejde.
1.6.2.2.
Belysning, støj m.v.
Generende blænding og reflekser på skærmen eller andet
udstyr skal undgås ved, at indretningen af lokaler og skærmarbejdspladser
koordineres med de kunstige lyskilders placering og tekniske egenskaber.
Generende blænding og reflekser kan undgås ved at
placere skærmen i nogen afstand fra vinduerne, og ved at synsretningen er
parallel med vinduerne.
Skærmarbejdspladsen skal være indrettet, så lyskilder,
f.eks. vinduer, gennemsigtige eller gennemskinnelige vægge samt lysfarvet
udstyr eller lysfarvede vægge, ikke giver direkte blænding og ikke medfører
generende reflekser på skærmen. Vinduer skal være forsynet med en passende,
indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på
skærmarbejdspladsen.
AT-meddelelse
nr. 4.05.3 om ” Vurdering af arbejdsstillinger og
arbejdsbevægelser”, Marts 1998:
Denne At-meddelelse oplyser nærmere om
arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser
- hvordan risikoen ved uhensigtsmæssige
arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser vurderes.
- hvordan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og
arbejdsbevægelser kan imødegås eller undgås.
Meddelelse nr. 4.05.3 er vedlagt afgørelsen
At-meddelelse
nr. 1.01.14 om “Inventar på faste arbejdssteder”, december 1998:
Denne At-meddelelse oplyser om funktionskrav til det
inventar, der anvendes på arbejdspladsen, og den angiver vejledende
retningslinjer for, hvorledes arbejdsborde kan dimensioneres, så varierende
arbejdsopgaver kan udføres forsvarligt af personer med forskellige kropsmål.
Leverandører og indkøbere kan ved hjælp af meddelelsen
sikre sig, at inventar, som leveres og indkøbes, kan anvendes forsvarligt til
eksisterende og fremtidige arbejdsopgaver og brugere.
Meddelelse nr.
1.01.14 er vedlagt afgørelsen
Branchevejledning
om arbejde ved skærme på kontorarbejdspladser:
Arbejdsbordet
Skærmen skal anbringes på et bord, som let kan
indstilles alt efter opgavernes karakter og ud fra behovet for fleksible
arbejdsstillinger. Der skal være tilstrækkelig plads til tastatur og mus,
således at du kan hvile hænder og arme på bordpladen.
Tastatur
Når du arbejder ved tastatur bør dine overarme hænge
ned langs kroppen og dine skuldre være afslappet. Som udgangspunkt er det en
god idé at placere tastaturet et stykke inde på bordet, så du har mulighed
for
at hvile underarmene eller håndrødderne på bordpladen.
Mus og andre
pegeredskaber
Musen eller andre pegeredskaber placerer du, så din
underarm er understøttet, overarmen hænger ned langs kroppen og skulderen er
afslappet, når du arbejder.
Lysforhold
Lysforhold har også betydning for, hvordan billedet på
skærmen fremtræder, og hermed også din synsoplevelse ved skærmen. Blænding og
spejlinger har især betydning. Derfor er det blandt andet en god ide at gøre
følgende:
–
Placér skærmen et
stykke fra vinduet, med synsretningen parallelt med vinduesfladen
–
Placér arbejdslampen,
så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde
Branchevejledning
om Lys og lyd på kontorarbejdspladser:
Blænding
Både dagslys og kunstig belysning kan give anledning
til blænding, som kan gøre det svært at se arbejdsemnet tydeligt. Blænding
kan
også føles ubehagelig og give anledning til f.eks. træthed og hovedpine.
Blænding kan forårsages direkte af solen, men også af
reflekser og spejling fra vinduer, belysningsarmaturer eller lyse skinnende
flader i lokalet.
Sådan reducerer du blænding:
–
Placér computerskærmen,
så synsretningen er parallel med vinduesfladen.
–
Hvis solens stråler
generer, flyt lidt længere ind i lokalet. Hvis dette ikke er fysisk muligt,
bør
solens stråler reduceres med en form for afskærmning, f.eks. persienner. En
lys, mat og regulérbar afskærmning er bedst.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Strakspåbud om åndedrætsværn ved højtryksspuling Retsinformation · 1. november 2006
- Ophævelse af påbud om udsugning ved limning af finér samt påbud om brug af autoriseret rådgiver Retsinformation · 6. marts 2008
- Ophævelse af påbud om fængselsfunktionæreres psykiske arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver. Retsinformation · 23. februar 2008
- Påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø samt påbud om brug af autoriseret rådgiver Retsinformation · 27. april 2007
- Klagenævnet besluttede at behandle sag om påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever, der udfører svejsning, selv om klagefristen var overskredet Retsinformation · 17. april 2007
- Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden Retsinformation · 27. februar 2008
Lignende dokumenter
- Indretning af skærmarbejdspladser Retsinformation · 24. april 2008
- Fastholdelse af påbud vedrørende ergonomisk forsvarlig indretning af skærmarbejdsplads Retsinformation · 3. juli 2012
- Påbud om at indrette med højdeindstillelige borde, så arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt, samt påbud om at indrette skærmarbejdspladser efter bilaget til bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler Retsinformation · 13. februar 2015
- Krav om indretning af faste arbejdspladser, hvor der benyttes bærbar computer Retsinformation · 2. marts 2012
- Påbud om at sikre mod generende blænding fra vinduer og lyse vægge, og reflekser på pc-skærme Retsinformation · 2. marts 2012
- Faste arbejdssteders indretning på bibliotek Retsinformation · 2. januar 2003