Spring til indhold

Retsinformation

Påbud om indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser

KEN nr 10275 af 07/11/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Påbud

om indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser

XXX

XXX

XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den xxx behandlet

virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af xxx om påbud om

indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i,

at virksomheden skal sikre, at kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og

forsynes med passende inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder

at

der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at

medarbejderne har mulighed for at hvile hænder og underarme foran eller

parallelt med tastaturet, og

at

der

er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under bordet, således, at

der

kan skiftes arbejdsstillinger og –bevægelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af xxx for så vidt angår disse dele af

Arbejdstilsynets

påbud.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den xxx.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den xxx.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser den del af påbudet,

Læs alt

der vedrører generende blænding fra lyskilder, såsom vinduer til

Arbejdstilsynet til fornyet behandling.

BEGRUNDELSE

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til

grund, at

–

Arbejdstilsynet under

besøg på virksomheden den xxx konstaterede, at der i virksomhedens

bogholderi,

telefonsalgsafdeling, på markedschefernes kontorer samt i personale- og

indkøbsafdelingen var indrettet kontor/skærmarbejdspladser,

–

det blev oplyst, at de

ansatte udførte forskellige administrative arbejdsopgaver i mere end 2 timer

pr. dag,

–

nogle af

arbejdspladserne var indrettet med et vinkelbord, der var sammensat af et

skrivebord med påmonteret hjørne og et computerbord med en plade til skærm og

påmonteret udtræksplade til tastatur,

–

der var placeret et

ben i hver ende af de 2 sammensatte borde (4 ben i alt). Benene var udformet

som et T, hvor benenes flade mod gulvet fyldte bredden af bordene,

–

udtrækspladen på

computerbordet var ca.

49 cm.

bred med en forhøjet kant på ca.

1 cm.

i hele udtrækspladens bredde ud mod medarbejderen,

–

skrivebordet havde en

længde på ca.

1,6 meter,

–

der under de fleste af

bordene var placeret en skuffesektion, som havde en bredde på ca.

45 cm., hvilket medførte maksimalt ca.

1,1 meter

fra bordben til

skuffesektion,

–

der under nogle af

bordene var placeret en harddisk,

–

nogle af skærmene var

placeret vendt mod vinduer, så medarbejderne kiggede mod vinduer ved brug af

skærm, og

–

Arbejdstilsynet under

nyt besøg den xxx i det store og hele fandt forhold svarende til tilsynets

første beskrivelse.

Vedrørende de dele af Arbejdstilsynets påbud, hvorefter

virksomheden skal sikre, at der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til,

at

medarbejderne har mulighed for at hvile hænder og underarme foran eller

parallelt med tastaturet, og at

der

er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under bordet, således, at

der

kan skiftes arbejdsstillinger og –bevægelser:

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, stk. 1, at

arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er

fuldt forsvarligt.

Efter § 2, i bekendtgørelse om arbejde ved

skærmterminaler, skal skærmterminalarbejdspladser indrettes og forsynes med

inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt,

og efter bekendtgørelsens § 5, skal skærmterminalarbejdspladsen indrettes i

overensstemmelse med kravene i bilaget til bekendtgørelsen.

Af dette bilag fremgår under punkt 1c, at

indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal udformes, så

hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres. Der skal være

tilstrækkelig plads foran tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr

til,

at brugeren kan hvile hænder og arme på bordpladen.

Af bilagets punkt 1d fremgår, at arbejdsbordet eller

–fladen skal være tilstrækkelig stort og muliggøre en fleksibel

opstilling af

skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt tilbehør, samt at der skal være

tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige

arbejdsstillinger

og - bevægelser.

Endelig fremgår det af bilagets punkt 2a, at

skærmterminalarbejdspladsen skal være dimensioneret og indrettet således, at

der er tilstrækkelig plads til at skifte arbejdsstilling og

arbejdsbevægelser.

Endvidere henvises til At-vejledning nr. D.2.3 om

arbejde ved skærme samt At-meddelelse nr. 4.05.3 om vurdering af

arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser og At-meddelelse nr. 1.01.14 om

inventar

på faste arbejdssteder.

Ifølge At-vejledning nr. D.2.3 gælder de særlige regler

i bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler, når de ansatte dagligt

bruger

en skærm i mere end ca. 2 timer.

Klagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der på

de arbejdspladser, hvor der anvendes udtræksplader til tastaturet ikke er

tilstrækkelig mulighed for, at hvile hænder og underarme og derved aflaste

skuldrene, foran eller ved siden af tastaturet, idet udtrækspladens dybde er

på

ca.

49 cm. og

pladen er forsynet med en forhøjet kant på ca.

1 cm. i hele udtrækspladens bredde ud

mod den ansatte.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er

tilstrækkelig fri benplads under bordene til at kunne skifte

arbejdsstillinger

og arbejdsbevægelser, idet der under nogle af bordene foruden i alt 4 ben, er

skuffesektioner og harddiske. Desuden har klagenævnet lagt vægt på, at

Arbejdstilsynet har angivet, at bredden af en skuffesektion er på ca.

45 cm., og at dette medfører maksimalt

ca.

1,1 meter

fra bordben til skuffesektion.

Klagenævnet har vurderet, at de ansatte i forbindelse

med arbejde ved nogle af kontor/skærmarbejdspladserne, udsættes for

sundhedsskadelige belastninger, der på kortere og/eller længere sigt kan

resultere i nedslidningsskader på muskler og led af især ryg, nakke, skuldre

og

arme.

Vedrørende den del af Arbejdstilsynets påbud, der vedrører

generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne:

Ved afgørelsen om hjemvisning af den del af påbudet,

der vedrører generende blænding, har klagenævnet lagt vægt på, at de faktiske

oplysninger herom er utilstrækkelige, idet der manglede en nærmere

beskrivelse

af forholdene omkring skærmarbejdet ved vinduerne, herunder f.eks. af,

hvordan

vinduerne vender, om der er gardiner eller persienner for vinduerne, og

hvilken

afstand der er mellem skærmen og vinduerne.

Vedrørende det anførte i klagen:

Virksomheden har i forbindelse med klagen anført, at

man ikke kan genkende Arbejdstilsynets beskrivelse af antallet af skriveborde

og målene på disse, at samtlige skriveborde og indretninger af arbejdspladser

er individuelt tilpasset den enkelte medarbejder, ligesom medarbejderne selv

er

med til at bestemme, hvorledes deres arbejdsplads skal indrettes, og at der

ikke er nogen af medarbejderne, der mener at der er et problem med blænding.

Klagenævnet skal i den anledning henvise til, at

klagenævnet ved vurderingen af sagen, som overfor beskrevet har lagt vægt på

oplysningerne om manglende mulighed for at hvile hænder og underarme, om

manglende plads under bordene, samt om generende blænding fra vinduer. De

øvrige oplysninger om antal borde og målene på disse har således ikke haft

betydning for klagenævnets vurdering af sagen.

Klagenævnet skal endvidere bemærke, at det er

arbejdsgiveren, der ifølge arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at

virksomheden

er indrettet sundhedsmæssigt forsvarligt, og at der derfor ikke kan lægges

vægt

på, at de ansatte er medbestemmende og tilfredse med arbejdsforholdene.

Virksomheden har endvidere anført, at arbejdspladserne

i bogholderiet er ændret således, at de gamle edb-borde (med kant) ikke

længere

benyttes, at skærme og tastatur er flyttet over på det almindelige skrivebord

således at der er den støtte som der blev påstået at der manglede, samt

således

at der ikke længere tilnærmelsesvis kan komme den mindste smule generende

svagt

lys ind af de nord-vendte vinduer eller for den sags skyld anden generende

”blænding”

fra lyskilder.

Endelig har virksomheden telefonisk den xxx oplyst, at

virksomheden nu har skiftet alle borde i bogholderiet til hæve- sænkeborde,

samt at yderligere ca. 20 andre borde er blevet udskiftet.

Hertil skal klagenævnet bemærke, at klagenævnet ikke

har kompetence til at tage stilling til, om påbudet er efterkommet.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

–

Lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 42, stk. 1 og § 77, stk. 1

og

–

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler,

§

2 og § 5, jfr. bilagets punkt 1, litra c og d og punkt 2 litra a og c.

På klagenævnets

vegne

XXX

Kopi til

Arbejdstilsynet

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller i oversendelsesbrev af xxx

sagen på følgende måde:

”Sagens indhold

Arbejdstilsynet foretog den xxx screening af XXX.

Virksomheden blev på baggrund af mangler ved arbejdspladsvurderingen udtaget

til tilpasset tilsyn, hvilket blev meddelt virksomheden ved brev af den xxx.

Det tilpassede tilsyn blev i brevet varslet til at

finde sted den xxx.

Under besøget på virksomheden deltog direktør og

formand for sikkerhedsudvalget XXX, arbejdsleder XXX og

sikkerhedsrepræsentanterne

XXX og XXX.

Virksomheden blev placeret som en niveau 3 virksomhed.

Under besøget kunne det bl.a. konstateres at der var et

væsentligt problem med indretning af skærmarbejds- og kontorarbejdspladser.

Arbejdstilsynet beskrev forholdene således i

afgørelsen:

Ved besøget

konstaterede Arbejdstilsynet, at der:

–

i bogholderi, telefonsalgsafdeling og på markedschefernes

kontorer i stueplan samt

–

i personale- og indkøbsafdeling på 1. sal

var indrettet

kontor/skærmarbejdspladser. Det blev oplyst, at de ansatte udførte

forskellige

administrative arbejdsopgaver mere end 2 timer pr. dag.

Generelt for

afdelingerne:

Nogle af

arbejdspladserne de pågældende steder var indrettet med følgende borde:

–

et

vinkelbord, der var sammensat af et skrivebord med påmonteret hjørne og et

computerbord med en plade til skærm og påmonteret udtræksplade til tastatur.

–

Der

var placeret et ben i hver ende af de 2 sammensatte borde (4 ben i alt).

Benene

var udformet som et T, hvor benenes flade mod gulvet ca. fyldte bredden på

bordene.

–

Næsten

samtlige skærme på bordene var fladskærme.

–

Computerbordets

længde var på ca. 75cm og en bredde på ca.

66 cm. Udtrækspladens bredde var på ca.

49 cm

med en forhøjet kant ca.

1 cm. i hele udtrækspladens bredde ud mod medarbejderen.

–

Skrivebordet

havde en længde på ca.

1,6 meter

og en bredde på knap

80 cm.

–

Fra

skrivebordet var der monteret et hjørne til computerbordet, som var ca.

66 cm. gange knap

80 cm.

–

Ved

de fleste af bordene var der placeret minimum en skuffesektion under

skrivebordene, som havde en bredde på ca.

45 cm, hvilket medførte maksimalt ca.

1,1 meter

fra bordben til skuffesektion.

Bogholderi:

Arbejdstilsynet

konstaterede, at bogholderiet bestod af 3 kontorer med hver 2 medarbejdere

pr.

kontor.

Arbejdstilsynet

konstaterede, at på ca. 5 arbejdspladser var der de ovenstående beskrevne

borde

i bogholderiet. Skærmene (fladskærme) var placeret på computerbordene, hvor

nogle medarbejdere brugte udtrækspladen og andre ikke, hvor tastaturet så var

placeret på computerbordet med skærm. Skærmene vendte ud mod vinduerne, så

medarbejderne kiggede mod vinduer ved brug af skærm.

Skrivebordene

blev benyttet til skrivebordsarbejde.

Telefonsalg:

Arbejdstilsynet

konstaterede, at medarbejderne i telefonsalg sad i et storrumslokale.

Enkelte

medarbejdere havde ovenstående beskrevne borde dog uden computerbord og

skrivebordet havde ikke hjørnet monteret. Skærmene var placeret forskellige

steder på bordene.

Foruden

skuffesektioner under bordene var der nogle steder harddiske placeret på

gulvet

under bordene.

Markedschefernes

kontorer:

Arbejdstilsynet

konstaterede, at der var 2 markedschefskontorer med en markedschef på hvert

kontor

med ovennævnte borde, hvor computerbordene blev benyttet til skærmarbejde.

Personaleafdeling:

Arbejdstilsynet

konstaterede, at der i personaleafdelingen var en arbejdsplads i et stort

fordelingsrum til enkeltmandskontorer. Der var nogle af de beskrevne

skriveborde i denne afdeling med skærmen placeret forskellige steder på

skrivebordene.

Indkøbsafdeling:

Arbejdstilsynet

konstaterede, at indkøbsafdelingen var et åbent storrum.

Alle i

indkøbsafdelingen havde de beskrevne borde. Alle skærme var placeret på

skrivebordene parallelt med vinduerne. Skærmene var placeret forskellige

steder

på længden af skrivebordene afhængig af den enkelte medarbejder. En

medarbejder

havde placeret skærmen skråt i forhold til bordet.

Foruden

skuffesektioner var der nogle steder harddiske placeret på gulvet under

skrivebordene.

Da

Arbejdstilsynet på baggrund af beskrivelsen fandt det nødvendigt at reagere

overfor problemet med plads under skriveborde, plads ved tastatur og blænding

ved opstilling af skærm blev udkast til afgørelse i form af påbud med frist

den

xxx sendt i høring hos virksomheden. Høringsfristen blev fastsat til den xxx.

Ved brev af den

xxx kom virksomheden med indsigelser mod beskrivelsen i påbudet.

Indsigelserne

kan sammenfattes således:

–

Virksomheden kan ikke genkende

beskrivelsen

–

alle skriveborde og indretning af

arbejdspladser er individuelt tilpasset den enkelte bruger

–

skrivebordtyper og mål er forkerte

(uden nærmere angivelse)

–

der er ikke en eneste af

kontormedarbejderne, der på nogen måde mener at blænding skulle være et

problem

Da Arbejdstilsynet ikke fandt at disse oplysninger

havde nogen indflydelse i forhold til den afgørelse, der skulle træffes blev

denne oplysning sammen med endelig afgørelse fremsendt til virksomheden den

xxx.

Frist for efterkommelse af påbudet blev fastsat til den

xxx med en tilbagemeldingsfrist den xxx.

Ved skrivelse af den xxx påklagede XXX. Klagen er

således rettidig.

Arbejdstilsynet kvitterede for modtagelse af klagen ved

brev af xxx.

Arbejdstilsynets

sagsbehandling

Virksomheden indgav samtidig med indgivelse af

nærværende klage samtidig klage over et andet påbud, der behandles særskilt

under en anden klagesag. Denne klage foranledigede Arbejdstilsynet til

fornyet

besøg på virksomheden for at konstatere om forholdene på

afgørelsestidspunktet

havde været afvigende i forhold til normal.

Arbejdstilsynet besluttede samtidig hermed, at forsøge

at udrede nogle af de indsigelser, der har været fremført under denne sag,

idet

det fremgik af virksomhedens klage, at der var uoverensstemmelse mellem

virksomhedens og Arbejdstilsynets opfattelse af forholdene.

Under inspektionen den xxx fandtes i det store hele

forhold svarende til Arbejdstilsynets beskrivelse. De forhold der var

afvigende

skønnedes uden betydning for afgørelsen, jfr. redegørelsen under

vurderingsafsnittet.

Der blev til illustration fotograferet på tre

arbejdspladser.

Under besøget blev det oplyst, at virksomhedens

handlingsplan vedrørende arbejdspladsvurdering ikke indeholdt plan for

udskiftning af skriveborde.

Det blev yderligere konstateret, at der ikke var sket

ændringer - af betydning for afgørelsen - vedrørende arbejdspladsernes

indretning siden Arbejdstilsynet afgav påbud.”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den xxx følgende afgørelse:

”

Påbud

Virksomheden påbydes, at sikre, at

kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og forsynes med passende inventar, så

arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

herunder:

–

At der er

tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at medarbejderne har mulighed for

at

hvile hænder og underarme foran eller parallelt med tastaturet.

–

At der er tilstrækkelig

fri plads til benene og fødderne under bordet, således, at der kan skiftes

arbejdsstillinger og bevægelser.

–

At der ikke forekommer

generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne.

Påbudet skal efterkommes

senest xxx.

Hvis påbudet ikke efterkommes inden fristen, vil der

normalt blive indgivet politianmeldelse eller fremsendt administrativt

bødeforelæg.

Hjemmel

- Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268

af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø § 42 stk. 1 og § 77 stk. 1.

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15.

december 1992 om arbejde ved skærmterminaler § 2 og § 5 jævnfør bilag punkt 1

litra c og d samt punkt 2 litra a og c.

Vejledning

Arbejdstilsynet henviser til vores hjemmeside på

adressen www.at.dk, hvor der under fanen “Regler” blandt andet

forefindes:

–

At-vejledning nr.

D.2.3 om “Arbejde ved skærme”, der bl.a. beskriver en

hensigtsmæssig indretning

af skærmarbejdspladsen ud fra skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser,

–

At-meddelelse nr.

4.05.3 om “Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser”

samt

–

At-meddelelse nr.

1.01.14 om “Inventar på faste arbejdssteder”, se eventuel under

punkterne

“Arbejdsafstande og arbejdsområder” og ”Benplads”,

hvor reglerne og Arbejdstilsynets praksis på området er

beskrevet. Materialet kan udskrives eller bestilles fra hjemmesiden.

Det anbefales at inddrage bedriftssundhedstjenesten

(BST) eller andre arbejdsmiljørådgivere for nærmere rådgivning.

Desuden kan henvises til følgende hjemmesider:

–

Hjemmeside om kontor,

www.kontor.at.dk

–

Branchearbejdsmiljørådet

for FINANS/Offentlig Kontor og Administration,

www.bar-foka.dk

–

Branchearbejdsmiljørådet

for Privat Kontor og administration, www.barkontor.dk.

Tilbagemelding

Arbejdstilsynet skal senest xxx have modtaget meddelelse

om, hvordan påbudet er efterkommet. Meddelelsen skal gives skriftligt på

vedlagte tilbagemeldingsblanket.

Pligten til at foretage tilbagemelding er fastsat efter

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og

tilsynsrapporter samt arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.

Orientering af

ansatte

Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal

gøres bekendt med påbudet, jf. arbejdsmiljølovens § 18.

Klage over påbud

Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes

for Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens § 81.

Klage indsendes til:

Arbejdstilsynet, XXX

Rettidig klage over et påbud vil normalt have

opsættende virkning.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomheden har i klage af xxx anført:

”Klage over

påbud, sag nr. xxx, arbejdsmiljøproblem nr. xxx.

Deres påbud, sag nr. xxx, arbejdsmiljøproblem nr. xxx:

Påbud om indretning af skærmarbejds- og

kontorarbejdspladser, er baseret på et markant forkert grundlag, idet der

praktisk talt ikke er en eneste af de væsentlige forudsætninger som De har

valgt at tage udgangspunkt i, som er korrekt.

Dette har vi allerede, i vores brev af den xxx, forsøgt

at gøre opmærksom på, dette brev har De så valgt helt og aldeles at overhøre

og

derfor ser vi os nu nødsaget til at klage over ovennævnte påbud, samt at gå

deres forkerte forudsætninger igennem en for en.

I vores brev af den xxx til Dem med vores bemærkninger

i forbindelse med høringen, skrev vi bl.a. følgende;

“Jeg har endog

meget svært ved at genkende Deres beskrivelse af vores kontorfaciliteter,

samt

ikke mindst de mål De har opgivet.“

”Samtlige

skriveborde og indretninger af arbejdspladser er individuelt tilpasset den

enkelte bruger, hvilket også blev oplyst til Dem under Deres besøg og

samtidig

har De også her valgt at tage udgangspunkt i markant forkerte

skrivebordstyper

og skrivebords mål.”

“Vi finder det

endvidere helt uforståeligt, at arbejdstilsynet påbyder os at “der ikke

forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne”, når der

nu

engang ikke er en eneste af vores kontormedarbejdere, som på nogen som helst

måde mener at dette skulle være et problem her hos os...”

Disse bemærkninger til høringen har De så valgt at se

helt og aldeles bort fra - fint nok, men det er lidt vanskeligt for os at

begynde at løse et problem som ikke findes...

Jeg ser mig derfor nødsaget til endnu engang og denne

gang lidt mere uddybende, at forsøge at gennemgå facts for Dem og derfor kan

noget af nedenstående måske virke som en gentagelse af tidligere skrevne

oplysninger.

Jeg har stadig meget svært ved at genkende Deres

beskrivelse af vores kontorfaciliteter, samt ikke mindst de mål De har

opgivet

og som De har valgt at tage udgangspunkt i.

Samtlige skriveborde og indretninger af arbejdspladser

er individuelt tilpasset den enkelte bruger, hvilket også blev oplyst til Dem

under Deres besøg.

Vi har p.t. 7-8 forskellige typer skriveborde, idet vi

er i gang med en udskiftning af vores gamle skriveborde og derfor har valgt

at

prøve forskellige typer at hæve/sænke borde. De mål som De har valgt at tage

udgangspunkt

i, under punktet “generelt for afdelingerne”, er målene på vores

absolut ældste

og mindste type skrivebord.

Vores bogholderi har IKKE 6 arbejdspladser, men derimod

kun 5 (og der er heller ikke plads til flere) hvoraf en af arbejdspladserne

har

et topmoderne elektrisk hæve/sænkebord og en anden af arbejdspladserne har et

væsentligt større skrivebord end De angiver. Deres påstand om, at “

på 5 arbejdspladser var det de ovenstående

beskrevne skriveborde”

er altså således ikke korrekt.

Vores telefonsalg har alle nye manuelle hæve/sænke

borde opsat i en standard telefonsalgs opstilling, med støj skillevægge opsat

imellem hvert skrivebord. Skærmene er placeret præcis det samme sted på

samtlige telefonsalgs arbejdspladser. Deres påstand om, at

“enkelte medarbejdere havde ovenstående beskrevne borde”

er altså

således ikke korrekt.

Vores markedschefer har væsentlig større skriveborde

end de mål som De har angivet. Deres påstand om, at disse skulle have

“ovennævnte borde”

er altså således ikke

korrekt.

Vores personaleafdeling har 4 forskellige typer

skriveborde, bl.a. et mekanisk hæve/sænke bord og kun et skrivebord som har

de

mål som De har beskrevet. Deres påstand om, at

“der var nogle af de beskrevne skriveborde”

er altså således ikke

korrekt.

Vores indkøbsafdeling har 3 forskellige typer

skriveborde. Deres påstand om, at

“alle i

indkøbsafdelingen havde de beskrevne borde”

er altså således ikke korrekt.

Vi finder det endvidere helt uforståeligt, at

Arbejdstilsynet påbyder os

“at der ikke

forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom vinduerne”

, når der nu

engang ikke er en eneste af vores kontormedarbejdere, som på nogen som helst

måde mener at dette skulle være et problem her hos os...

Samtidig har vi her hos XXX tilladt os, at lade vores

kontormedarbejdere være medbestemmende om, hvordan de selv har ønsket at

indrette deres arbejdsplads / skrivebord, hvilket f.eks. har betydet, at de

selv har fået lov til at bestemme;

–

om de har ønsket at

have skuffe arrangementer samt i givet fald hvor de har ønsket at have

sådanne.

–

hvor de har ønsket at

have deres PC stående så det er lettest for dem at bruge de forskellige

CD-rom

og diskette drev m.m. i det daglige arbejde.

–

hvor de har ønsket at

have deres fladskærm stående.

–

o.s.v. o.s.v. o.s.v.

Dette har vi gjort ud fra den overbevisning, at vores

ansatte selv er i stand til at tænke og have en selvstændig mening om

tingene.

Vi har endvidere haft indretningskonsulenter ude for at

hjælpe vores kontor-medarbejdere med indretningen af deres arbejdsplads, samt

hvordan man bedst arbejder og ikke mindst sidder på sin stol.

Samtidig vil jeg henlede opmærksomheden på at

Arbejdstilsynet’s tilsynsførende under sit besøg selv oplevede, at vores

medarbejdere selv ønsker at bestemme hvordan de vil sidde.

Den tilsynsførende spurgte netop en af vores

kontormedarbejdere i vores indkøbsafdeling om han var tilfreds med hvordan

han

sad og samtidig begyndte hun med diverse teorier om hvordan hun godt kunne

tænke sig at han skulle sidde. Han svarede hende 3 gange at han var tilfreds

med

hvordan han sad og at det var sådan han selv havde valgt at indrette sig og

sidde samt at det passede ham fint...

Vi kan selvfølgelig godt begynde at indrette alle vores

medarbejderes arbejdspladser efter Arbejdstilsynets ønske og så helt

tilsidesætte vores medarbejderes egne personlige ønsker, men det er nok ikke

lige den måde at man får et godt og positivt arbejdsmiljø...

Det skal ligeledes tilføjes, at vores kontorindretning

og vores skriveborde m.m. ikke ved tidligere besøg fra Arbejdstilsynet, har

givet

anledning til problemer, påbud eller på anden måde utilfredshed fra Deres

side.

Vi løser til enhver tid de problemer som vores

medarbejdere måtte oplyse os om at de har, både de ting som kommer op under

de

almindelig dagligdags samtaler, samt selvfølgelig de ting som bliver påpeget

ved udfyldelsen af deres APV’ere. Vi har dog valgt ikke at vente på at

evt.

problemer skal dukke op i APV’erne og derfor er virksomhedens respektive

afdelingsledere selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om der er ting som

kan

være et problem og som skal løses før næste runde af APV’er.

I ovennævnte sag, er det vores overbevisning at

samtlige beskrivelser af indretningen af de personlige arbejdspladser, beror

på

den tilsynsførendes personlige vurdering, som ikke tilnærmelsesvis nærmer sig

den virkelighed som vi kan konstatere...

Derfor er det vores overbevisning, at Deres påbud, sag

nr. xxx, arbejdsmiljøproblem nr. xxx: Påbud om indretning at skærmarbejds- og

kontorarbejdspladser, er baseret på et forkert grundlag, idet der praktisk

talt

ikke er en eneste at de væsentlige forudsætninger, som du har valgt at tage

udgangspunkt i, som er korrekt.”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af xxx anført

følgende:

”

Arbejdstilsynets

vurdering

Arbejdstilsynet lagde - efter at have konstateret at

virksomhedens bemærkninger anført i høringen ikke gav anledning til en ændret

vurdering - følgende vurdering til grund i påbudet:

Arbejde mere end

ca. 2 timer om dagen ved en skærmarbejdsplads er omfattet af særlige regler

om

arbejde ved skærmterminaler jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108

af

15. december 1992.

Det er

Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte udsættes for sundhedsskadelige

belastninger, der på kortere og/eller længere sigt kan resultere i

nedslidningsskader på muskler og led af især ryg, nakke, skuldre og arme

under

arbejde ved kontor/skærmarbejdspladserne.

I

Arbejdstilsynets vurdering er der blandt andet lagt vægt påfølgende:

–

At der ved nogle kontor/skærmterminalarbejdspladsers indretning

ikke er en fleksibel opstilling af tastatur og mus, idet udtrækspladens dybde

er på ca.

49 cm.

samt der var forhøjet kant på nogle udtræksplader. Dette giver ikke

tilstrækkelig mulighed for at hvile hænder og underarme foran tastaturet.

Derved har den ansatte, efter behov, ikke mulighed for at aflaste skuldrene.

–

At nogle medarbejdere ved tastearbejde og brug af mus er

placeret uhensigtsmæssigt (modlys fra vinduer) i forhold til lysindfald fra

vinduerne. Der skabes store kontraster mellem dagslysindfald og skærmarbejde,

hvilket kan resultere i træthed, svien og følelsen af grus i øjnene samt

hovedpine i forbindelse med arbejdet.

–

At medarbejderne ikke har tilstrækkelig fri benplads på grund af

bordben, skuffesektioner og harddiske under kontor/skærmarbejdspladserne, så

der ved samtlige arbejdsfunktioner kan arbejdes i forsvarlige

arbejdsstillinger

og bevægelser.

Arbejdstilsynet traf herefter i påbudsform følgende

afgørelse:

Virksomheden

påbydes, at sikre, at kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og forsynes med

passende

inventar, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt, herunder:

–

At der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at

medarbejderne har mulighed for at hvile hænder og underarme foran eller

parallelt med tastaturet.

–

At der er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under

bordet, således, at der kan skiftes arbejdsstillinger og bevægelser.

–

At der ikke forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom

vinduerne.

Virksomheden anfører i sin klage en række indsigelser

af faktuel karakter. Det drejer sig om antal af skriveborde og målene på

disse,

ligesom virksomheden angiver, at medarbejderne selv er med til at indrette

arbejdspladserne og er tilfredse hermed.

Arbejdstilsynet finder ikke virksomhedens indsigelser

relevante i forhold til den trufne afgørelse.

Arbejdstilsynet bygger sin hovedvurdering på tre

punkter:

–

manglende plads foran

og ved siden af tastatur.

–

manglende plads under

skrivebordene

–

generende blænding.

Virksomheden afviser ikke faktuelt den beskrivelse

Arbejdstilsynet har lagt til grund nemlig

at skrivebordene er forsynet med udtræksplader med kant

og i øvrigt på alle leder så smalle, at hånd og arm ikke kan hviles

at skærme er opstillet direkte mod vindue

samt at der på grund af harddiske, skuffesektioner m.v.

er for lidt benplads under skrivebordet. Pladsen er målt og angivet i

beskrivelsen.

Der er således ikke faktuelt en uenighed på de punkter

Arbejdstilsynet har lagt vægt på i sin vurdering

Det er uden betydning, at medarbejderne finder

forholdene i orden. Arbejdstilsynets arbejde er af forebyggende karakter,

således at der gribes ind overfor arbejdsmiljøforhold, der kan udvikle sig

til

problemer i form af syge.

Alle arbejdspladser på virksomheden skal opfylde

kravene. Har man arbejdspladser, der opfylder kravene skal disse selvfølgelig

ikke ændres.

Hjemmel

Med hensyn til hjemmel skal Arbejdstilsynet henvise til

de hjemler, der er angivet i påbudet: lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 1 og 42,

stk. 1 samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om

arbejde ved skærmterminaler § 2 og § 5, jfr. bilagets punkt 1, litra c og d

og

punkt 2 litra a og c.

Der henvises tillige især til At-vejledning nr. D.2.3

om “Arbejde ved skærme”, der bl.a. beskriver en hensigtsmæssig

indretning af

skærmarbejdspladsen ud fra skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser og

At-meddelelse nr. 1.01.14 om “Inventar på faste arbejdssteder”, se

eventuel

under punkterne “Arbejdsafstande og arbejdsområder” og

“Benplads”, hvor

reglerne og Arbejdstilsynets praksis på området er beskrevet.

Arbejdstilsynet skal med baggrund i beskrivelse,

vurdering og begrundelse i det hele indstille at Arbejdstilsynets påbud

fastholdes.”

5. Nyt efter

klagen

Virksomheden har i brev af xxx anført:

”

Bemærkninger

til journal nr. xxx.

Vi har modtaget Deres brev af den xxx vedr. behandling

af vores klage og til Arbejdstilsynets påstande har vi følgende

kommentarerer;

–

Arbejdstilsynet

henviser til

“mangler ved

arbejdspladsvurderingen ”

og for forståelsens skyld vil vi tillade os at

præcisere hvad disse mangler bestod i. Der var enkelte af vores medarbejdere

der ikke havde skrevet dato på de APV skemaer som vi benyttede i forbindelse

med vores arbejdspladsvurderinger...

–

Arbejdstilsynet

skriver

“Under besøget deltog direktør og

formand for sikkerhedsudvalget XXX...”

og vi vil derfor tillade os at gøre

opmærksom på, at XXX er lagerchef hos XXX...

Arbejdstilsynet har en beskrivelse af vores

kontorarbejdspladser som vi stadig ikke kan genkende ligegyldig hvor mange

gange Arbejdstilsynet fastholder denne beskrivelse, men dette mener

Arbejdstilsynet

åbenbart ikke er relevant.

Vi formoder at De, fra Arbejdstilsynet, allerede har

fået kopier af vores tidligere indsigelser eller forsøg på indsigelser må vi

jo

nok hellere kalde dem, idet Arbejdstilsynet til dato har valgt at se helt og

aldeles bort fra de facts vi har påpeget, så vi vil derfor undlade at remse

alle disse facts op atter en gang.

Men i håbet om at få en rimelig og reel behandling af

Dem i denne sag, vil vi dog tillade og at henlede opmærksomheden på følgende;

Samtlige skriveborde og indretninger af arbejdspladser

er individuelt tilpasset den enkelte bruger, hvilket også blev oplyst til

Arbejdstilsynet under Deres besøg.

Vi finder det helt uforståeligt, at Arbejdstilsynet påbyder

os

“at der ikke forekommer generende

blænding fra lyskilder, såsom vinduerne”,

når der nu engang ikke er en

eneste af vores kontormedarbejdere, som på nogen som helst måde mener at

dette

skulle være et problem her hos os...

Samtidig har vi her hos XXX tilladt os, at lade vores

kontormedarbejdere være medbestemmende om, hvordan de selv har ønsket at

indrette deres arbejdsplads / skrivebord, hvilket f.eks. har betydet, at de

selv har fået lov til at bestemme;

–

om de har ønsket at

have skuffe arrangementer samt i givet fald hvor de har ønsket at have

sådanne.

–

hvor de har ønsket at

have deres PC stående så det er lettest for dem at bruge de forskellige

Cd-rom

og diskette drev m.m. i det daglige arbejde.

–

hvor de har ønsket at

have deres fladskærm stående.

–

o.s.v. o.s.v. o.s.v.

Dette har vi gjort ud fra den overbevisning, at vores

ansatte selv er i stand til at tænke og have en selvstændig mening om

tingene.

Vi har endvidere haft indretningskonsulenter ude for at

hjælpe vores kontor medarbejdere med indretningen af deres arbejdsplads, samt

hvordan man bedst arbejder og ikke mindst sidder på sin stol.

Samtidig vil vi henlede opmærksomheden, på at

Arbejdstilsynet’s tilsynsførende under sit besøg selv oplevede, at vores

medarbejdere selv ønsker at bestemme hvordan de vil sidde.

Den tilsynsførende spurgte netop en af vores

kontormedarbejdere i vores indkøbsafdeling om han var tilfreds med hvordan

han

sad og samtidig begyndte hun med diverse teorier om hvordan hun godt kunne

tænke sig at han skulle sidde. Han svarede hende ikke mindre end 3 gange, at

han var tilfreds med hvordan han sad og at det var sådan han selv havde valgt

at indrette sig og sidde, samt at det passede ham fint...

Vi kan selvfølgelig godt begynde at indrette alle vores

medarbejderes arbejdspladser efter Arbejdstilsynets ønske og så helt

tilsidesætte vores medarbejderes egne personlige ønsker, men det er nok ikke

lige den måde at man får et godt og positivt arbejdsmiljø...

Det skal ligeledes tilføjes, at vores kontorindretning

og vores skriveborde m.m. overhoved ikke ved samtlige tidligere besøg fra

Arbejdstilsynet, har givet anledning til problemer, påbud eller på anden måde

utilfredshed fra Deres side.

Vi løser til enhver tid de problemer som vores

medarbejdere måtte oplyse os om at de har, både de ting som kommer op under

de

almindelig dagligdags samtaler, samt selvfølgelig de ting som bliver påpeget

ved udfyldelsen af deres APV’ere. Vi har dog valgt ikke at vente på at

evt.

problemer skal dukke op i APV’erne og derfor er virksomhedens respektive

afdelingsledere selvfølgelig hele tiden opmærksomme på, om der er ting som

kan

være et problem og som skal løses før næste runde af APV’er.

I ovennævnte sag, er det vores overbevisning at

samtlige beskrivelser af indretningen af de personlige arbejdspladser, beror

på

den tilsynsførendes personlige vurdering, som ikke tilnærmelsesvis nærmer sig

den virkelighed som vi kan konstatere...

Vi er derfor stadig helt og aldeles uforstående overfor

Arbejdstilsynets påbud samt ikke mindst overfor Arbejdstilsynets holdning

til,

at vi som virksomhed skal ændre enkelte medarbejderes arbejdspladser IMOD

medarbejdernes egen selvstændige ønske.

Arbejdstilsynet skriver endvidere

“Virksomheden afviser ikke faktuelt den beskrivelse Arbejdstilsynet har

lagt til grund...”

samt

“Der er

således ikke faktuelt en uenighed på de punkter Arbejdstilsynet har lagt vægt

på i sin vurdering”

- det er vanskeligt for os at se om vi kan afvise

“noget faktuelt” meget tydeligere end det som vi allerede har

gjort, ved bl.a.

at skrive at vi IKKE på nogen som helst måde kan genkende den beskrivelse som

Arbejdstilsynet har lagt til grund for Deres påbud...

Vi finder det ligeledes tankevækkende, at hverken

Arbejdstilsyn eller diverse indretningskonsulenter og

bedriftssundhedstjenesten

ved deres besøg her hos os, på noget som helst tidspunkt har nævnt det som

Arbejdstilsynet nu finder helt uacceptabelt...

Endvidere skriver Arbejdstilsynet;

”Virksomheden påbydes, at sikre, at

kontor/skærmarbejdspladserne indrettes og forsynes med passende inventar, så

arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,

herunder;

–

At der er tilstrækkelig plads foran tastaturet til, at

medarbejderne har mulighed for at hvile hænderne og underarme foran eller

parallelt med tastaturet.

–

At der er tilstrækkelig fri plads til benene og fødderne under

bordet, således, at der kan skiftes arbejdsstillinger og bevægelser.

–

At der ikke forekommer generende blænding fra lyskilder, såsom

vinduer”

Og til dette kan vi kun nævne, at vi nu har ændret

arbejdspladserne i vores bogholderi, således at de gamle edb borde (med kant)

ikke længere benyttes, at skærme og tastaturer er flyttet over på det

almindelige skrivebord således at der er den støtte som der blev påstået at

der

manglede, samt således at der ikke længere tilnærmelsesvis kan komme den

mindste smule generende svagt lys ind af de NORD vendte vinduer, eller for

den

sags skyld anden generende “blænding” fra lyskilder...

Der et stadig vores overbevisning, at vores forhold på

enkelte af vores kontorarbejdspladser måske ikke er optimale, med hensyn til

hæve/sænke muligheder hvilket vi arbejder på at få løst, men dog til fulde

opfylder lovens krav.

Vi har svært ved at tage det nævnte påbud samt den

behandling vi har fået af Arbejdstilsynet seriøst, både p.g.a. ovenstående

samt

ikke mindst set i lyset af;

–

at vi under samme

besøg fik et påbud om at der manglede 8 bolte i en hyldereol i vores

vareindgangsområde

- hvilket vi selvfølgelig omgående har ordnet, selvom der heller ikke findes

noget lovkrav om at hyldereoler skal boltes fast...

–

at vi under samme

besøg fik et påbud om at der manglede 2 klistermærker på 2 løfteborde hvor

man

så kunne se at det lovpligtige eftersyn var udført - hvilket vi selvfølgelig

ligeledes omgående har ordnet, ved blot at bede vores vedligeholdelsesfirma

om

at sørge for at huske dette...

–

at vi under samme

besøg fik et påbud om at vores palle reoler skulle mærkes med belastning m.m.

-

hvilket vi selvfølgelig ligeledes omgående har ordnet...

–

at XXX under

Arbejdstilsynets besøg her på virksomheden den xxx, brugte mere end en time

på

at tale om at et tidligere påbud fra 1996, vedr. opbygningen af vores

sikkerhedsgruppe i vores salgsorganisation, skulle tages op igen fordi hun

ikke

mente at den afgørelse som Arbejdsmiljøklagenævnet havde taget i den sag var

tilfredsstillende nok...

Vi går op i, har altid gået op i og vil fortsat gå op i

vores medarbejderes ve og vel - men vi har dog samtidig tilladt os at

inddrage

vores medarbejdere i beslutningerne om hvordan og hvorledes de har ønsket at

indrette

deres arbejdspladser, hvilke efter vores bedste overbevisning til fulde

opfylder samtlige eksisterende lovkrav og vi kan derfor kun betragte den

behandling vi har fået fra Arbejdstilsynet som et forsøg på at skyde

gråspurve

med kanoner eller som en direkte hetz imod os...

Vi finder det ganske enkelt helt utilstedeligt at

spilde så meget tid på meget meget små problemer, som enten er blevet løst

med

det samme vi blev gjort opmærksomme på dem eller som ganske enkelt ikke

eksisterer...”

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er

fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig

betydning skal følges.

§ 43.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige,

skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1)

arbejdsrum, f.eks.

loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,

luftfornyelse

og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger

m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,

vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold,

f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler:

Almindelige bestemmelser

§ 2.

Skærmterminalarbejdspladser skal indrettes og forsynes med inventar, så

arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf.

reglerne for arbejdsstedets indretning.

Særlige bestemmelser

§ 5.

Skærmterminalarbejdspladsen skal indrettes i overensstemmelse med kravene i

bilaget.

Bilaget:

Indledende bemærkninger

De i bilaget nævnte krav finder anvendelse, hvis de i

bilaget nævnte elementer findes på skærmterminalarbejdspladsen, og hvis

arbejdsopgavernes særlige krav eller karakteristika ikke forhindrer det.

1. Udstyr.

c) Indlæsnings-/styringsudstyr

Indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal

udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres.

Tastaturet skal kunne skråtstilles og være adskilt fra skærmen således, at

den

ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, der

ikke

fremkalder træthed i arme og hænder. Der skal være tilstrækkelig plads foran

tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr til, at brugeren kan hvile

hænder og arme på bordpladen.

d) Arbejdsbord eller -flade

Arbejdsbordet/-fladen skal være tilstrækkelig stort og

muliggøre en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt

tilbehør . Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan anvende

hensigtsmæssige arbejdsstillinger og - bevægelser.

2. Arbejdspladsen

a) Pladskrav

Skærmterminalarbejdspladsen skal være dimensioneret og

indrettet således, at der er tilstrækkelig plads til at skifte

arbejdsstilling

og arbejdsbevægelser.

c) Reflekser og blænding

Skærmterminalarbejdspladsen skal være indrettet

således, at lyskilder, såsom vinduer og andre åbninger, gennemsigtige eller

gennemskinnelige vægge samt lysfarvet udstyr eller lysfarvede vægge, ikke

forårsager direkte blænding og ikke medfører generende reflekser på skærmen.

Vinduerne skal være forsynet med en passende

indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på

skærmterminalarbejdspladsen.

7. AT-anvisninger,

AT-meddelelser m.v.

At-vejledning

nr. D.2.3 om ”Arbejde ved skærme”:

1.

Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser

1.1. Hvem er

omfattet af de særlige bestemmelser

Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser gælder, når

en ansat regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid

bruger en skærm.

De særlige regler gælder som vejledende hovedregel for

arbejde, hvor den ansatte så godt som dagligt bruger en skærm i mere end ca.

2

timer.

1.6. Indretning

af skærmarbejdspladsen

1.6.1.2.

Indlæsnings-/styringsudstyr

Indlæsnings-/styringsudstyr (f.eks. tastatur og mus)

skal udformes, så der sikres hensigtsmæssige arbejdsstillinger og

-bevægelser.

Tastaturet skal kunne stilles skråt og være skilt fra

skærmen, så den ansatte kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og

-bevægelser, der ikke fremkalder træthed i arme og hænder.

Der skal være tilstrækkelig plads foran tastaturet og

andet indlæsnings-/styringsudstyr til, at brugeren kan hvile hænder og arme

på

bordpladen.

Indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal

udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres,

og

anvendelse af udstyret må ikke i sig selv udgøre en fare for den ansattes

sikkerhed og sundhed.

Der skal altid være plads foran og parallelt med

tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr. Det skyldes både, at

udstyret

skal kunne flyttes frit, og at brugeren efter behov skal have mulighed for at

aflaste skuldrene.

Under arbejde med tastatur kan der f.eks. være behov

for støtte af håndled. Ved brug af mus kan der i øget grad være behov for at

støtte underarmen.

Når der ikke arbejdes med udstyret, men f.eks. læses

korrektur på skærmen, bør der også være mulighed for at hvile hænder og arme

på

bordet.

1.6.1.3.

Arbejdsbord/-flade

Arbejdsbordet eller arbejdsfladen skal have

lavreflekterende overflade. Arbejdsbordet/fladen skal være tilstrækkelig stor

og muliggøre en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt

tilbehør.

Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte

kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Det er vigtigt, at bordet har en størrelse, der giver

mulighed for at placere skærm, tastatur/mus og andre styre- og pegeredskaber,

dokumenter og andet udstyr, så det passer til den enkelte. Der skal være

plads

til nødvendige materialer og plads til at lægge fra sig.

Bordets dybde og bredde bør være så stor,

- at skærmen kan anbringes i passende synsafstand. Med

en større skærm følger ofte behovet for en større borddybde. Det gælder dog

ikke for flade skærme, som normalt begrænser kravene til borddybde

- at der kan skabes plads til eventuel konceptholder og

tastatur

- at der er plads til at hvile hænder og/eller arme på

bordet.

1.6.2.

Arbejdspladsen

1.6.2.1.

Pladskrav

Skærmarbejdspladsen skal være dimensioneret og

indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at skifte arbejdsstilling og

-bevægelser, og der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan

anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Arbejdstilsynets vejledning om inventar på faste

arbejdssteder indeholder bl.a. beskrivelser og tegninger af arbejdsafstande,

arbejdsområder og benplads ved siddende arbejde.

1.6.2.2.

Belysning, støj m.v.

Generende blænding og reflekser på skærmen eller andet

udstyr skal undgås ved, at indretningen af lokaler og skærmarbejdspladser

koordineres med de kunstige lyskilders placering og tekniske egenskaber.

Generende blænding og reflekser kan undgås ved at

placere skærmen i nogen afstand fra vinduerne, og ved at synsretningen er

parallel med vinduerne.

Skærmarbejdspladsen skal være indrettet, så lyskilder,

f.eks. vinduer, gennemsigtige eller gennemskinnelige vægge samt lysfarvet

udstyr eller lysfarvede vægge, ikke giver direkte blænding og ikke medfører

generende reflekser på skærmen. Vinduer skal være forsynet med en passende,

indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på

skærmarbejdspladsen.

AT-meddelelse

nr. 4.05.3 om ” Vurdering af arbejdsstillinger og

arbejdsbevægelser”, Marts 1998:

Denne At-meddelelse oplyser nærmere om

arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser

- hvordan risikoen ved uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser vurderes.

- hvordan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og

arbejdsbevægelser kan imødegås eller undgås.

Meddelelse nr. 4.05.3 er vedlagt afgørelsen

At-meddelelse

nr. 1.01.14 om “Inventar på faste arbejdssteder”, december 1998:

Denne At-meddelelse oplyser om funktionskrav til det

inventar, der anvendes på arbejdspladsen, og den angiver vejledende

retningslinjer for, hvorledes arbejdsborde kan dimensioneres, så varierende

arbejdsopgaver kan udføres forsvarligt af personer med forskellige kropsmål.

Leverandører og indkøbere kan ved hjælp af meddelelsen

sikre sig, at inventar, som leveres og indkøbes, kan anvendes forsvarligt til

eksisterende og fremtidige arbejdsopgaver og brugere.

Meddelelse nr.

1.01.14 er vedlagt afgørelsen

Branchevejledning

om arbejde ved skærme på kontorarbejdspladser:

Arbejdsbordet

Skærmen skal anbringes på et bord, som let kan

indstilles alt efter opgavernes karakter og ud fra behovet for fleksible

arbejdsstillinger. Der skal være tilstrækkelig plads til tastatur og mus,

således at du kan hvile hænder og arme på bordpladen.

Tastatur

Når du arbejder ved tastatur bør dine overarme hænge

ned langs kroppen og dine skuldre være afslappet. Som udgangspunkt er det en

god idé at placere tastaturet et stykke inde på bordet, så du har mulighed

for

at hvile underarmene eller håndrødderne på bordpladen.

Mus og andre

pegeredskaber

Musen eller andre pegeredskaber placerer du, så din

underarm er understøttet, overarmen hænger ned langs kroppen og skulderen er

afslappet, når du arbejder.

Lysforhold

Lysforhold har også betydning for, hvordan billedet på

skærmen fremtræder, og hermed også din synsoplevelse ved skærmen. Blænding og

spejlinger har især betydning. Derfor er det blandt andet en god ide at gøre

følgende:

–

Placér skærmen et

stykke fra vinduet, med synsretningen parallelt med vinduesfladen

–

Placér arbejdslampen,

så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde

Branchevejledning

om Lys og lyd på kontorarbejdspladser:

Blænding

Både dagslys og kunstig belysning kan give anledning

til blænding, som kan gøre det svært at se arbejdsemnet tydeligt. Blænding

kan

også føles ubehagelig og give anledning til f.eks. træthed og hovedpine.

Blænding kan forårsages direkte af solen, men også af

reflekser og spejling fra vinduer, belysningsarmaturer eller lyse skinnende

flader i lokalet.

Sådan reducerer du blænding:

–

Placér computerskærmen,

så synsretningen er parallel med vinduesfladen.

–

Hvis solens stråler

generer, flyt lidt længere ind i lokalet. Hvis dette ikke er fysisk muligt,

bør

solens stråler reduceres med en form for afskærmning, f.eks. persienner. En

lys, mat og regulérbar afskærmning er bedst.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter