Spring til indhold

Retsinformation

Forbud mod fortsat arbejde på tag indtil de ansatte var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning

KEN nr 9957 af 31/08/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forbud

mod fortsat arbejde på tag indtil de ansatte var tilstrækkeligt sikret mod

nedstyrtning

XXX

XXX

XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006

behandlet XXX’s klage på vegne af XXX over Arbejdstilsynets afgørelse af

28.

september 2005 om forbud mod videre arbejde på taget på byggepladsen XXX,

indtil bygningen var sikret således, at de beskæftigede ikke kunne glide og

dermed falde ned.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i

det nedlagte forbud mod fortsat arbejde på taget på byggepladsen XXX, indtil

bygningen var sikret således, at de beskæftigede ikke kunne styrte ned.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til

grund, at

–

Arbejdstilsynet

under besøg på byggepladsen den 28. september 2005 konstaterede, at 2 ansatte

arbejdede på en del af bygningens tag,

–

den del af

bygningen, hvor de 2 ansatte arbejdede, målte

3,2 meter

Læs alt

ved tagfoden, at

taghældningen var ca. 14 grader, og at der var 8,0 meter, målt fra terræn,

–

vejret på

tidspunktet for besøget var tåget og fugtigt, og taget var vådt af regn og

dug,

–

Arbejdstilsynet

konstaterede, at taget var glat,

–

der ikke på taget

eller ved tagfod var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning, og

–

de ansatte var iført

sikkerhedsvest, men at disse veste ikke var fastgjort til nogen line.

Efter § 21, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse

om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder skal der, når

taghældningen er under 15 grader opsættes rækværk eller anden lige så

effektiv

sikring langs kanten, jf. § 23, hvis tagkanten er mere end

3,5 meter

over det omgivende

underlag. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode

vind-

og vejrforhold, kan højden hæves til

5

meter.

Efter § 21, stk. 5, i bekendtgørelsen skal

sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1 også træffes ved mindre

faldhøjde end

angivet i denne bestemmelse, hvis der på grund af arbejdets art,

vejrforholdene,

tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller

hvis

nedstyrtning på det foreliggende underlag er forbundet med særlig fare.

Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, skal

der, hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for

fald, træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvis faldhøjden er mere end

2 meter.

Klagenævnet vurderer, at der var en særlig fare for de

ansattes sikkerhed, og at det var berettiget, at Arbejdstilsynet afgav forbud

i

henhold til bekendtgørelsens § 21, stk. 5.

Klagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

Arbejdstilsynet under besøget i virksomheden konstaterede, at taget var glat,

og at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning. Det har efter

klagenævnets opfattelse ikke betydning for nedlæggelse af forbudet, hvad

årsagen var til, at taget var glat.

Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der var tale

om eternittagplader, der kan være glatte ved dug og regn, og at bølgeeternit

bevirker en yderligere risiko for at snuble, når taget er glat. Endvidere har

klagenævnet lagt vægt på, at hældningen på taget var ca. 14 grader, og at der

således var tale om en vis hældning, selv om taget var omfattet af reglerne

for

flade tage.

XXX har gjort gældende, at forbudet er særdeles

mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgår, hvorledes de aktuelle forhold

giver anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der

nødvendiggør, at det er byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5.

Ved

anvendelsen af de skærpede krav i § 21, stk. 5, har Arbejdstilsynet

en særlig pligt til at beskrive, hvorfor de almindelige bestemmelser i

§ 21,

stk. 1, ikke kan anvendes. Det er XXX’s opfattelse, at forbudet

ikke

skulle have været udstedt.

Klagenævnet bemærker, at det ikke er en betingelse for

at anvende bekendtgørelsens § 21, stk. 5, at der foreligger en øget

og betydelig risiko for at falde ned. Der skal alene efter bestemmelsens

ordlyd

foreligge en særlig fare for nedstyrtning, begrundet i f.eks. vejrforhold

eller

tagfladens art.

Klagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har begrundet

forbudet tilstrækkeligt ved at henvise til, at den tilsynsførende

konstaterede,

at taget var glat, at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning

samt til, at det blev vurderet, at der på grund af vejrforholdene og

tagfladens

udformning var en øget og betydelig risiko for, at de 2 ansatte kunne glide

og

dermed falde ned.

Klagenævnet er opmærksom på XXX’s ændrede

sikkerhedsblad nr. xxx for XXX tage, som imidlertid ikke giver anledning til

en

anden vurdering.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

–

Lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 42 og

§ 77,

stk. 2.

–

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og

lignende

arbejdssteder, § 21, stk. 1, 2 og 5 og § 22, stk. 1.

–

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13,

stk. 1,

nr.1.

På klagenævnets

vegne

XXX

Kopi til:

XXX

XXX

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller i oversendelsesbrev af 20.

februar 2006 sagen på følgende måde:

Sagens indhold

Arbejdstilsynet foretog den 26. september 2005 inspektion

på byggepladsen XXX.

Det kunne under inspektionen konstateres, at to ansatte

fra virksomheden XXX udførte arbejde på et tag. Faldhøjden var fra tagkant

3,2 meter

og taget havde en

hældning på ca. 14 grader. Da der var tale om en meget stor tagflade var

højden

op til det sted, hvor der blev arbejdet, knap

8 meter.

Vejret var fugtigt og der var væde eller dug på taget,

og Arbejdstilsynets tilsynsførende konstaterede, at taget var glat.

Der var ikke på taget eller ved tagfod truffet

foranstaltninger mod nedstyrtning. Den ene af de ansatte var iført

sikkerhedsvest - en vest med fastgøringsudstyr til faldline - men denne vest

var ikke fastgjort til nogen line.

På denne baggrund nedlagde Arbejdstilsynet mundtligt på

stedet forbud mod fortsat arbejde, indtil de ansatte var sikret mod

nedstyrtning. De ansatte blev kaldt ned fra taget og oplyst om forbudet. Der

blev på arbejdsstedet afleveret en besøgsrapport.

Den mundtligt trufne afgørelse blev ved fremsendelse af

forbud skriftligt bekræftet den 28. september 2005. Det fremgår af det

fremsendte forbud, at det er en bekræftelse af den mundtligt meddelte

afgørelse.

Der blev under inspektionen optaget fotografier af de

ansattes arbejde på taget.

Indehaveren af virksomheden, der ikke selv var til

stede på byggepladsen, blev telefonisk kontaktet og oplyst om forbudet. Han

gav

udtryk for, at han ikke mente, at reglerne krævede faldsikring på omhandlede

arbejde og fik oplyst, at arbejdet var standset på grund af tagets

beskaffenhed.

Senere på dagen blev Arbejdstilsynets tilsynsførende

ringet op af XXX. Han havde fået en henvendelse fra medlemmet XXX og ønskede

en

orientering om sagen. Han fik under samtalen oplyst, at arbejdet var

standset,

fordi taget var glat, formentligt fordi det var vådt enten af dug eller regn.

Den 30. september 2005 modtog Arbejdstilsynet per fax

virksomhedens tilbagemelding. Denne var dateret den 29.10, men dette skulle

rettelig være 29.09. Heraf fremgik, at forbudet var efterkommet, men at

virksomheden fortsat ikke mente, at forbudet kunne udstedes med hjemmel i

arbejdsmiljø- loven.

Denne tilbagemelding foranledigede Arbejdstilsynet til

ved brev, dateret den 11. oktober 2005 at anmode virksomheden om at

tilkendegive, om tilbagemeldingen skulle betragtes som en klage. Dette skete

for at undgå, at der i Arbejdstilsynet blev sat en klagesagsbehandling i

gang,

uden at virksomheden ønskede at indgive en formel klage. Arbejdstilsynet

anmodede virksomheden om at melde tilbage herom senest 1. november 2005.

Ved skrivelse af den 31. oktober 2005 meddelte XXX på

vegne af virksomheden, at man ønskede at påklage forbudet. XXX anførte

yderligere i klagen, at man mente, at forbudet var særdeles mangelfuldt

beskrevet, idet det ikke fremgik, hvorledes de aktuelle forhold gav anledning

til en øget og betydelig risiko for at falde ned, hvilket man mente var

betingelsen

for at anvende § 21, stk. 5 som hjemmel. XXX anførte endvidere, at

da

Arbejdstilsynet havde brugt en hjemmel med skærpede krav, pålagde det

Arbejdstilsynet en særlig forpligtigelse til at beskrive, hvorfor den

almindelige bestemmelse ikke kunne anvendes. Uden beskrivelse ville

virksomheden ikke kunne vurdere, hvordan faren kunne imødegås mest

hensigtsmæssigt.

Arbejdstilsynet kvitterede ved skrivelse af den 9.

november 2005 for klagen.

Arbejdstilsynets jurister fandt på baggrund af det i

klageskrivelsen anførte anledning til, dels at fremkomme med nogle yderligere

oplysninger i sagen, som Arbejdstilsynet efterfølgende havde fremskaffet,

dels

at formå XXX til at tilkendegive, om man alene klagede over det formelle

forhold, at afgørelsen ikke var behørig begrundet eller om man tillige mente,

at afgørelsen slet ikke skulle have været truffet — altså at der havde

foreligget en forsvarlig arbejdssituation ved arbejdet på taget. Dette ville

få

stor indflydelse på den videre behandling af klagesagen.

Arbejdstilsynet fremsendte derfor den 23. november 2005

brev til XXX, hvoraf dette fremgik. Det blev i skrivelsen betydet XXX, at

klagen ville blive behandlet på det foreliggende grundlag, såfremt

Arbejdstilsynet

ikke modtog bemærkninger inden 14 dage.

Ved skrivelse af den 6. december 2005 fortsatte XXX

dialogen med Arbejdstilsynet og bad Arbejdstilsynet kommentere nye

oplysninger.

Ved skrivelse af den 22. december 2005 kommenterede

Arbejdstilsynet de oplysninger, der var fremkommet i XXX’s brev. I

brevet

anmodede Arbejdstilsynet om yderligere kommentarer inden 15. januar 2006, da

der nu måtte tages stilling til sagens fremsendelse til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Fristen blev fastsat under hensyn til, at der var jule- og nytårsferie.

Ved skrivelse af den 9. januar 2006 meddelte XXX, at

man fortsat klagede, og at det med de bemærkninger der var faldet i sagen,

fortsat var XXX’s opfattelse, at forbudet ikke skulle være udstedt.

Da sagen er klaget allerede ved tilbagemelding, modtaget

den 29. september 2005 og senere uddybet, er klagen rettidig.

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet nedlagde den 28. september 2005

mundtligt på stedet forbud mod fortsat arbejde, indtil de ansatte var sikret

mod nedstyrtning. Arbejdstilsynet vurderede, at der på grund af

vejrforholdene

og tagfladens udformning var en øget og betydelig risiko for, at 2 ansatte

kunne glide og dermed falde ned. De ansatte blev kaldt ned fra taget og

oplyst

om forbudet.

Den mundtlige afgørelse blev ved fremsendelse af forbud

skriftligt bekræftet den 28. september 2005.

I forbindelse med den skriftlige afgørelse anførte

Arbejdstilsynet vejledende:

”Sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning skal

træffes, også ved mindre faldhøjde end angivet i lovens almindelige

bestemmelser,

hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller

andre

forhold er særlig fare for nedstyrtning.

Yderligere vejledning kan findes i At-vejledning nr.

A.2.1. ”Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og

anlægspladser mv”.

Vejledningen kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside:

www.at.dk

under

menupunkt Regler.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

I klagen af 29. september 2005 har XXX anført:

”Forbudet efterkommet. Vi mener dog fortsat ikke, at

forbudet kan udstedes med hjemmel i arbejdsmiljøloven.”

I brev af 31. oktober 2005 har XXX supplerende oplyst:

”På vegne af XXX kan XXX oplyse, at der klages over

forbudet.

XXX er af den opfattelse, at forbudet er særdeles

mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgår, hvorledes de aktuelle forhold

giver anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der

nødvendiggør,

at det er byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5, der anvendes.

Ved anvendelsen af skærpede krav, som § 21, stk. 5,

i den konkrete sag, har Arbejdstilsynet, efter XXX’s opfattelse, en

særlig

forpligtelse til at beskrive, hvorfor de almindelige bestemmelser i

§ 21,

stk. 1, ikke kan anvendes.

Uden en beskrivelse af, hvori den særlige fare består,

har virksomheden reelt ingen mulighed for at vurdere, hvordan denne fare kan

imødeses mest hensigtsmæssigt.”

3 a. Efter klagen

I brev af 23.

november 2005 har Arbejdstilsynet anført følgende:

”Arbejdstilsynets jurister har nu haft mulighed for at

gennemgå ovennævnte klagesag. Forinden sagen eventuelt sendes videre til

Arbejdsmiljøklagenævnet

ønsker, Arbejdstilsynet at komme med følgende bemærkninger:

Arbejdstilsynet er af den opfattelse, at forbudet og

baggrunden herfor godt kunne have været bedre

beskrevet.

Den tilsynsførende har efterfølgende oplyst, at han var

henne og mærke på taget, der var meget glat. Hertil kom, at de ansatte gik

direkte på tagpladerne, der var tale om et tag med 14 graders hældning og en

fald på op til

8 meter.

På den baggrund skønnede den tilsynsførende, at der var tale om en

overhængende

betydelig fare for at falde ned fra taget og reagerede med et forbud efter

lovens § 77, stk. 2.

Til illustration vedlægges et sæt fotografier optaget

under inspektionen.

Den tilsynsførende kunne konstatere, at der var fugtigt

i vejret og antog, at det var derfor, taget var glat. Dette er efterfølgende

blevet suppleret med oplysninger fra producenten/leverandøren XXX om, at

bølgeplader

af typen XX er udført med en overflade, der betyder, at alger og mos ikke

hænger så godt fast, som de gamle pladetyper. Den glatte overflade kombineret

med anvendelse af slipmidler ved støbningen betyder, at nyoplagte plader ved

fugtigt vejr kan blive glatte.

Det er på den baggrund vanskeligt at give oplæggeren

nogen vejledning om, hvornår man igen kan færdes forsvarligt på taget.

Arbejdstilsynet skal dog henlede opmærksomheden på, at

det fremgår af leverandørens oplægningsvejledning, at man

aldrig må gå på pladerne, uanset hvilken hældning taget har.

Det er Arbejdstilsynets opgave at forhindre, at

beskæftigede falder ned og kommer til skade, hvorfor det er nødvendigt at

reagere, når fare forekommer.

Det er på ovennævnte baggrund Arbejdstilsynets

opfattelse, at det var korrekt at reagere med forbud i den foreliggende

situation.

Arbejdstilsynet skal på den baggrund anmode XXX om at

oplyse, om der alene klages over beskrivelse og vurdering i det af

Arbejdstilsynet udstedte forbud eller er XXX tillige af den opfattelse, at

forbudet ikke faktuelt burde være udstedt — altså at det ville være

fuldt

forsvarligt at færdes på taget ?

”

I brev af 6.

december 2005 har XXX anført følgende:

”Som Arbejdstilsynet pointerer i brevet, er det vigtigt

for en konkret vurdering af sagen, at beskrivelserne er så præcise som

muligt. XXX

er dog fortsat af den opfattelse, at der er uklarheder/manglende

præciseringer

i det afgivne forbud og den efterfølgende korrespondance, som bør afklares

forud

for en videre sagsbehandling.

XXX vil derfor bede Arbejdstilsynet om at kommentere

følgende:

Jf. det fremsendte billedmateriale (billede nr. 6), er

den faktiske faldhøjde

3,2 meter

og ikke 8 meter, som det fremgår af forbudet og den efterfølgende

korrespondance.

De nyoplagte xxxplader var uden rester af slipmiddel

fra støbeprocessen, idet pladerne fra fabrikanten er efterbehandlet med

maling.

Arbejdstilsynet henviser til oplægningsvejledningen,

hvor det fremgår, at der ikke må ske færdsel på pladerne uanset

taghældningen. XXX

har kontaktet leverandøren og fået oplyst, at denne formulering udelukkende

havde et kvalitetsmæssigt formål, hvilket også fremgår, når vejledningen

læses

i en helhed.”

I brev af 22.

december 2005 har Arbejdstilsynet anført følgende:

”Arbejdstilsynet har den 7. december 2005 modtaget XXXs

brev indeholdende bemærkninger til Arbejdstilsynets brev, dateret 23.

november 2005.

Arbejdstilsynet har gennemgået spørgsmålene og kan

komme med følgende kommentarer.

Der er ikke tvivl om, at den faktuelle

faldhøjde

er

3,2 meter. Det der oplyses om, er,

at et fald hvor den beskæftigede ruller mange meter inden fald fra tagkanten

-

alt andet lige - frembyder langt større fare for alvorlige skader, end hvis

man

“kun” falder

3,2 meter

uden først at have fået fart på ned af taget.

Som også anført i Arbejdstilsynets brev, dateret den

23. november 2005, kunne den tilsynsførende ikke på stedet konstatere,

hvorfor

taget var galt — blot

konstatere, at det var glat. Han antog, at det skyldtes fugt på grund af

vejrliget.

På baggrund af den efterfølgende diskussion tog Arbejdstilsynet kontakt til

XXX,

hvor XXX - efter kontakt til XXX - oplyste, at glatheden

kunne

skyldes de i Arbejdstilsynets brev nævnte faktorer. Dette var

blot ment, som en efterfølgende oplysning til XXX’s medlem om, hvad der

kunne

være årsagen til glatheden, således at han i fremtiden kunne tage højde

herfor.

Bemærkningerne om, at leverandøren skulle have oplyst,

at færdsel på pladerne udelukkende skulle have et kvalitetsmæssigt formål,

står

Arbejdstilsynet uforstående overfor.

Blad xx hedder “Sikkerhedsforhold ved oplægning og

reparation af XX tage” og umiddelbart i forlængelse af oplysningen,

henvises til

byggepladsbekendtgørelsen. Såfremt oplysningen om ikke at gå på pladerne

alene

har et kvalitetsmæssigt formål, bør den ikke fremføres på

sikkerhedsdatabladet,

men i montagevejledningen for bølgepladetage. At læse sikkerhedsdatabladet i

sammenhæng giver efter Arbejdstilsynets vurdering ingen anden forståelse.

Det er derfor stadigvæk Arbejdstilsynets opfattelse, at

det var korrekt at reagere med forbud i den konkret foreliggende situation.

Arbejdstilsynet skal på den baggrund på ny opfordre XXX

til at oplyse, om der alene klages over beskrivelse og vurdering i det af

Arbejdstilsynet udstedte forbud, eller om man tillige er af den opfattelse,

at

forbudet ikke faktuelt burde være udstedt - altså at det ville være fuldt

forsvarligt at færdes på taget.

XXX opfordres endvidere til at komme med kommentarer

til det nu fremkomne eller andre bemærkninger, som man ønsker skal medtages

under behandling af klagesagen.”

I brev af 9. januar

2006 har XXX anført følgende:

”Med henvisning til deres brev af 22. december 2005 kan

det oplyses, at der fortsat klages over en rnangelfuld beskrivelse i

forbudet.

Det kan endvidere oplyses, at med de uddybende bemærkninger der er faldet i

sagen, så er XXX fortsat af den opfattelse, at forbudet ikke skulle være

udstedt.”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 20. februar

2006 anført følgende måde:

Arbejdstilsynets

vurdering

Den indgivne klage kan systematisk inddeles i tre

afsnit.

–

Hjemmelsproblematikken

–

Begrundelse af

afgørelsen

–

Forbudet manglede berettigelse,

da forholdene var forsvarlige efter reglerne.

Der er selvfølgelig også efter klagerens

tilkendegivelse en vis sammenhæng mellem punkterne, men systematisk er det

mest

hensigtsmæssigt at holde punkterne adskilt.

Hjemmelsproblematikken

Hjemmel for afgørelsen findes i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og

lignende arbejdssteder. Reglerne om arbejde på tage findes i § 21. Ved

arbejde på flade tage, det vil sige tage med en hældning på under 15 grader

findes bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1:

1. Taghældning

under 15°: Hvor tagkanten er mere end

3,5 meter

over det omgivende underlag, skal der langs

kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 23.

Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind- og

vejrforhold, kan højden hæves til

5 meter. Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er

nødvendigt at komme nærmere end

2 meter

til tagkanten, kan rækværket erstattes af

en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted

udenfor markeringen.

Til bestemmelsen findes en undtagelsesbestemmelse i § 21,

stk. 5, der er sålydende:

Sikkerhedsforanstaltninger

efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end

angivet

i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene,

tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller

hvis

nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf.

§§ 22 og 23.

Uoverensstemmelsen i sagen består kort fortalt i, om § 21,

stk. 1, nr. 1 finder anvendelse eller om der i sagen er særlige forhold,

der gør § 21, stk. 5 anvendelig.

XXX anfører i en af sine skrivelser, at en betingelse

for at anvende bestemmelsen i § 21, stk. 5, er, at der skal

foreligge

en øget og betydelig risiko for at falde ned. Ved gennemlæsning af

bestemmelsen

kan man se, at det ikke er et krav.

Der skal alene foreligge en særlig risiko, begrundet i

vejrforhold eller tagfladens art.

Det fremgår af de oplysninger, der ligger i sagen, at

taget - på tidspunktet for den foretagne inspektion - var glat enten som

følge

af fugt eller regn. Den tilsynsførende konstaterede dette ved selvsyn samt

ved

at mærke på tagpladerne. Hertil kommer, at der var tale om et tag med en

hældning på 14 grader (altså nok et tag omfattet af reglerne for flade tage

men

langt fra fladt, som det også fremgår af fotografier), hvor der blev arbejdet

i

op mod

8 meters

højde. Fra kantkant til terræn var der

3,2 meter. Et fald fra tagkant

eller arbejdssted vil betyde et frit fald på

3,2 meter.

Den tilsynsførende vidste ikke med sikkerhed, hvorfor

taget var glat, men antog, at det var på grund af fugten på pladerne.

Den tilsynsførende skønnede på baggrund af det

konstaterede om vejrforholdene sammenholdt med tagfladens art, at der var

særlig fare for nedstyrtning.

Under den efterfølgende debat med XXX har

Arbejdstilsynet forsøgt - i forebyggelsesøjemed - at få fundet årsagen til,

at

disse plader var så glatte. Arbejdstilsynet må dog fastholde, at det er

arbejdsgiverens pligt at finde ud af, hvorfor taget er glat, så der kan

forebygges enten ved at anvende andre tagplader, ved at lægge stiger eller

andet på taget, således at man ikke skal færdes på glatte plader eller ved at

etablere faldsikring. Alle foranstaltninger kan forhindre nedstyrtning på

grund

af tagpladernes glathed.

Det kan tilføjes, at leverandørens anvisning på

sikkerhedsdatablad xxx om sikkerhedsforhold ved oplægning og reparation af

xxx

forskriver, at man aldrig må gå på pladerne, uanset hvilken hældning taget

har.

Denne er dog først kommet frem efterfølgende og har ingen indflydelse haft

ved

afgivelse af forbudet.

Arbejdstilsynet vurderer på baggrund af ovennævnte, at

det var berettiget at anvende § 21, stk. 5 som hjemmel for det

afgivne forbud.

Begrundelse af afgørelsen

Forvaltningsretligt er der i sagen tale om en mundtlig

afgørelse, der træffes på arbejdsstedet. Som udgangspunkt skal mundtlige

afgørelser ikke begrundes, jfr. forvaltningslovens § 23, stk. 1.

Efterfølgende fremsendes en skriftlig bekræftelse på afgørelsen,

jfr. forbud dateret 28. september 2005.

Arbejdstilsynet ønsker ikke at påberåbe bestemmelsen

om, at mundtlige afgørelser ikke skal begrundes, idet det er

tjenestebefalinger

der pålægger medarbejderne i Arbejdstilsynet at fremsende en skriftlig

afgørelse

med begrundelse, herunder hjemmel og klagevejledning og først at angive

klagefristen

fra den skriftlige afgørelses dato.

Men det bidrager til forståelse af sammenhængen.

I den aktuelle sag træffes afgørelse på stedet. De

ansatte underrettes om afgørelsen mundtligt, og der afleveres

besøgsmeddelelse.

Den tilsynsførende underretter telefonisk virksomheden

om afgørelsen, der naturligvis i telefonen begrundes, idet arbejdsgiveren

spørger ind til, hvad der var galt på pladsen, idet han mente at have

overholdt

reglerne.

Dernæst modtager den tilsynsførende en opringning fra XXX,

der ligeledes modtager begrundelse for afgørelsen. Det er jo netop derfor,

der

ringes.

Alle får begrundelsen for den trufne afgørelse: taget

er glat, og derfor er der risiko for at styrte ned.

I bestemmelsen, der danner hjemmel, angives såvel

vejrforholdene som tagfladens art som mulig begrundelse for at kræve

faldsikring også ved mindre højder end angivet i hovedbestemmelsen.

I netop denne sag, kan der ikke på stedet, da afgørelsen

træffes, siges noget om, hvorfor taget er glat, men den tilsynsførende

formoder, at det er på baggrund af fugt hidrørende fra dug eller regn.

Senere kommer det frem, at årsagen måske kan være

tagpladernes fremstillingsmåde, men det ved man intet om, da afgørelsen

træffes

på arbejdsstedet.

Det er således ikke muligt at begrunde afgørelsen på

andre forhold end at taget var glat.

Selv om det skulle lægges til grund, at begrundelsen

kunne have været mere udførlig, ændrer det ikke på afgørelsens lovlighed,

idet

den tilsynsførende reagerer på det faktuelle forhold på stedet, hvor han

skønner, at det er farligt at arbejde på taget. I sådanne tilfælde skal

Arbejdstilsynet gribe ind og en sådan afgørelse vil ikke blive ugyldig, selv

om

begrundelsen angivet i den skriftlige bekræftelse ikke er tilstrækkelig, når

begrundelsen for at skride ind dog var til stede på afgørelsestidspunktet.

Forbudet manglede

berettigelse, da forholdene var forsvarlige efter reglerne

Arbejdstilsynets mulighed for at afgive forbud er

beskrevet i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.

Bestemmelsen lyder således:

“Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det på byde, at

faren

straks imødegås, herunder

1.

at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2.

brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret

konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel el ler et

stof eller et materiale standses, eller

3.

at arbejde i øvrigt standses”

Betegnelsen “forbud” fremgår ikke af bestemmelsen, men

er et i arbejdsmiljøet indarbejdet begreb, der dækker over det faktum, at

Arbejdstilsynet på stedet standser arbejdet og anmoder de beskæftigede om at

bevæge sig ud fra farezonen — som i den aktuelle sag.

Betingelserne er, at Arbejdstilsynet skal skønne, at

det er nødvendigt med forbudet for at afværge en overhængende betydelig fare

for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Forbudet er således knyttet meget tæt til den aktuelt

foreliggende situation og det er nødvendigt, at Arbejdstilsynets

tilsynsførende

træffer sin beslutning indenfor et meget kort tidsrum - ofte minutter. En

forkert beslutning om at lade et arbejde fortsætte kan være fatal —

hvorfor den

tilsynsførende i tvivlstilfælde vil standse arbejdet. Dette har fundet udtryk

i

bestemmelsen, hvor der står “såfremt Arbejdstilsynet

skønner

” at der foreligger en overhængende betydelig fare.

Arbejdstilsynets tilsynsførende udøver således et skøn

i situationen. Taget var glat — der blev arbejdet

8 meter

oppe på taget — der kunne ske

fald på

3,2 meter

efter et rul på taget på 3-

5 meter

- hvorfor der kunne ske alvorlig skade ved fald.

Arbejdet blev udført på bølgexxx, der som ordet siger,

består af bølger. Risikoen for at snuble er betydelig større på en ikke plan

flade. Denne risiko bliver overhængende, når tagfladen er meget glat.

Arbejdstilsynet skal henvise til de optagne

fotografier, der illustrerer risikoen.

Arbejdstilsynet finder det herefter berettiget, at der

blev reageret med et forbud efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.

Der er således intet belæg for at tilsidesætte det

skøn, der er udøvet af Arbejdstilsynet, hvorfor Arbejdstilsynet i det hele

skal

indstille, at afgørelsen fastholdes.

5. Nyt efter

klagen

A)

XXX har den 29. maj 2006 fremsendt brev af 24. maj 2006 fra XXX

til Arbejdsmiljøklagenævnet. Det er i brevet anført:

”Færdsel på tage

beklædt med XXX produkter

Hermed vender vi tilbage til vores Sikkerhedsvejledning

nr. xxx, som vi nu har haft lejlighed til at gennemgå.

Vi skal i den anledning gøre opmærksom på, at teksten i

blad nr. xxx nederst på siden under afsnittet “Generelt” ændres til

kun at

omhandle sikkerhed og formuleres således:

Ved oplægning af XXX bølgeplader og skifer

skal gældende regler og lovgivninger om sikkerhed altid følges.

Opmærksomheden

henledes særligt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001

samt At-vejledning A.2.1.

Vi håber, at ovenstående vil bidrage til en fornuftig

afslutning på sagen, som alle parter kan være tjent med.”

B)

XXX har den 6. juni 2006 fremsendt den seneste version af XXX’s

blad nr.xxx.

C)

Arbejdstilsynet har i brev af 20. juni 2006 anført:

Arbejdstilsynet har med skrivelse af den 8. juni 2006

modtaget Arbejdsmiljøklagenævnets brev. I brevet anmodes Arbejdstilsynet om

at

redegøre for praksis vedrørende anvendelsen af § 21, stk. 5,

herunder

redegøre for i hvilke situationer bestemmelsen tænkes anvendt, særligt når

vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold frembyder særlig fare for

nedstyrtning.

Bestemmelsen er sålydende:

Sikkerhedsforanstaltninger

efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end

angivet

i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene,

tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller

hvis

nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf.

§§ 22 og 23.

Ved gennemgang af praksis bedes det bemærket, at § 21,

stk. 5 går på såvel flade tage som tage med hældning, jfr. henvisningen

til stk. 1.

Når man læser bestemmelsen falder den naturligt i fem

dele:

–

Arbejdets art

–

Vejrforholdene

–

Tagfladens art

–

Andre forhold

begrunder en særlig fare for nedstyrtning

–

Nedstyrtning på det

omgivende underlag er forbundet med særlig fare

Arbejdstilsynet skal på baggrund heraf redegøre for

praksis under de enkelte punkter:

Arbejdets art.

Der er praksis for at stille krav, hvis det arbejde der

finder sted på taget

–

foregår med

bevægelser, hvor de ansatte bevæger sig inde fra taget og baglæns med ryggen

mod kanten og/eller arbejder med opmærksomhedskrævende arbejde f.eks.

højtryksrensning, sandblæsning eller med tunge værktøjer, som kan falde ned

sammen med personer ved nedstyrtning

–

involverer, at man

skal arbejde ud over kanten — f.eks. opsætning af sternbrædder

Vejrforholdene

Der er praksis for at stille krav når:

–

der arbejdes i stærk

blæst og der samtidig håndteres materialer, som vinden kan gribe fat i f.eks.

douglasplader eller eternittagplader

–

taget på grund af

frost, sne, hagl, dug eller regn er glat. Alle tage er/kan være glatte i

frost,

sne og hagl(også om sommeren), medens problemer ved dug og regn ofte opstår i

en kombination med tagfladens belægning, f.eks. er tagpap ikke så glat ved

dug

og regn, som eternittagplader, stålprofilplader og pandeplader. Hertil kommer

at bølgeeternit og stålprofilplader er “bølgede” — altså ikke

plane — hvilket

bevirker yderligere risiko for at snuble, når taget er glat.

Tagfladens art

Det er praksis at stille krav når:

–

der er indhak i

tagfladen, der gør at indhakkene kommer til at virke som tresidede huller i

tagfladen

(angivet tillige i stk. 3)

–

kombinationen af

tagfladens art med frost, dug eller regn som rede- gjort ovenfor under

vejrforholdene

Andre forhold:

Opsamlingsbestemmelse, der kan anvendes, hvis man støder

på farefulde forhold, der ikke falder under de andre punkter, men ikke desto

mindre frembyder særlig fare for nedstyrtning. Bestemmelsen er indføjet for

at

Arbejdstilsynet altid må have en hjemmel til at reagere overfor et arbejde,

der

frembyder fare.

Der er ikke mange eksempler, da de fleste falder under

de andre bestemmelser, men Arbejdstilsynet erindrer en sag, hvor der langs

facaden var ophængt store udendørs lamper, der ved fald kunne

“spidde” den

faldende. Her kan man næppe tale om det omgivende underlag, som nedenfor

nævnt,

da lamperne var ophængt på væggen.

Ligeledes situationer, hvor der på grund af tagfladens

fysiske størrelse eventuelt kombineret med antallet af ansatte gør, at de

ansatte hele tiden kommer til at arbejde meget tæt på kanten f.eks. arbejde

på

gennemgående kviste, hvor tagfladen ofte kan være på ti kvadratmeter. I det

hele taget kan der være særlig risiko, hvis der arbejdes på smalle flader

eller

snæver plads.

Nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet

med særlig fare.

Det er praksis at stille krav når:

–

nedstyrtning kan ske

på opragende genstande f.eks. stilladssceptre, armeringsjern, således at man

ved nedstyrtning kan blive “spiddet”

–

der i “faldzonen” er

opstillet materialer på underlaget — f.eks. paller med materialer,

murebaljer

eller lignende, hvor man ved nedstyrtning kan falde ned over disse genstande

og

komme til skade

–

der i “faldzonen” er

opstillet maskiner f.eks. bob-cat, tvangsblander, rundsav, der udgør en

særlig

risiko, hvis man falder ned over disse”

D)

XXX har i brev af 27. juni 2006 anført:

”Kommentarer til

Arbejdstilsynets brev af 20. juni 2006 vedrørende XXX.

XXX har modtaget kopi af Arbejdstilsynets redegørelse

for anvendelsen af bekendtgørelsens § 21. stk. 5.

Redegørelsen svarer ganske godt til den praksis, som er

velkendt i branchen, hvilket også er baggrund for klagesagen.

XXX er opmærksom på, at Arbejdstilsynets sagsbehandling

sluttede, da klagenævnet fik overdraget sagen. Det kunne dog være ønskeligt

om

Arbejdstilsynet, tidligere i forløbet, havde sammenholdt den praksis som

beskrives i redegørelsen med den konkrete sag.

En sådan “parallelopstilling” vil efter XXX’s vurdering

ligne vedlagte bilag.

Til orientering vedlægges tillige skrivelse fra XXX

samt deres reviderede sikkerhedsblad nr. xxx, som også blev fremsendt

elektronisk

den 6. juni

2006.”

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det

sikkerheds-

og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 39.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være

opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt,

tilrettelagt

og udført, herunder om

1)

sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og

-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,

rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved

luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller

forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særlig

farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet

markering.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og

personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt

er

fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal

følges.

§ 43.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige,

skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1)

arbejdsrum, f.eks.

loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,

luftfornyelse

og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger

m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,

vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold,

f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Stk. 2.

Det kan i

reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af

bygninger, lokaler, arealer m.v.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

Stk. 2.

Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren

straks imødegås, herunder

1)

at de tilstedeværende

øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et

apparat,

et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale

standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt

standses.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og

lignende arbejdssteder:

Kapitel 4

Nedstyrtnings- og nedskridningsfare

§ 19.

I

bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge,

etageadskillelser og lign., som frembyder fare for nedstyrtning eller fald,

forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende

sikkerhedsforanstaltning.

§ 20.

Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være

forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan

ske

fald på mere end

2 meter

til det omgivende underlag, og tillige ved mindre højde, hvor der er særlig

fare, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Dette

gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller

afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse

med

kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk

eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så

fald

træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23.

§ 21.

På

tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter tagets

hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger:

1)

Taghældning under

15°:

Hvor tagkanten er mere end

3,5 meter

over det omgivende

underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv

sikring, jf. § 23. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og

under gode vind- og vejrforhold, kan højden hæves til

5 meter. Hvis arbejdet kan udføres,

uden at det er nødvendigt at komme nærmere end

2 meter

til tagkanten, kan rækværket

erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må

ikke

finde sted uden for markeringen.

2)

Taghældning på 15°

eller derover:

Hvis tagfoden er mere end

2

meter

over det omgivende underlag, og der under

arbejdets udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af

5 meter

eller derover, skal der,

inden arbejdet påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller

lign., jf. § 23, der med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis

taget er glat, skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes

tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.

Stk. 2.

Rækværk,

skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres

med

anvendelse af sikkerhedsbælte med line.

Stk. 5.

Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved

mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af

arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig

fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er

forbundet

med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.

§ 22.

Hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for fald,

skal der, hvis faldhøjden er mere end

2

meter, træffes sikkerhedsforanstaltninger efter § 23.

Stk. 2.

Der skal

tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde,

hvis

der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis

nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

Stk. 3.

Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige arbejdsopgaver,

hvor

faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering, brug og fjernelse er

større

end den fare, de skal afværge. Dette gælder f.eks. ved visse

arbejdsoperationer

i forbindelse med elementmontage.

§ 23.

Sikkerhedsforanstaltningerne mod personnedstyrtning, der f.eks. kan bestå i

stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger, transportable

personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller sikkerhedsbælte

med line, skal vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse

er

mindre end den fare, de skal afværge.

Stk. 2.

Sikkerhedsbælte med line kan dog kun vælges til arbejdsopgaver, hvor anden

sikkerhedsforanstaltning ikke med rimelighed kan anvendes.

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse:

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

Særlige krav

§ 13.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1)

at der er truffet

effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning,

nedstyrtning,

sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og

lignende,

Lignende dokumenter