Forbud mod fortsat arbejde på tag indtil de ansatte var tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forbud
mod fortsat arbejde på tag indtil de ansatte var tilstrækkeligt sikret mod
nedstyrtning
XXX
XXX
XXX
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2006
behandlet XXX’s klage på vegne af XXX over Arbejdstilsynets afgørelse af
28.
september 2005 om forbud mod videre arbejde på taget på byggepladsen XXX,
indtil bygningen var sikret således, at de beskæftigede ikke kunne glide og
dermed falde ned.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i
det nedlagte forbud mod fortsat arbejde på taget på byggepladsen XXX, indtil
bygningen var sikret således, at de beskæftigede ikke kunne styrte ned.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til
grund, at
–
Arbejdstilsynet
under besøg på byggepladsen den 28. september 2005 konstaterede, at 2 ansatte
arbejdede på en del af bygningens tag,
–
den del af
bygningen, hvor de 2 ansatte arbejdede, målte
3,2 meter
Læs alt
ved tagfoden, at
taghældningen var ca. 14 grader, og at der var 8,0 meter, målt fra terræn,
–
vejret på
tidspunktet for besøget var tåget og fugtigt, og taget var vådt af regn og
dug,
–
Arbejdstilsynet
konstaterede, at taget var glat,
–
der ikke på taget
eller ved tagfod var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning, og
–
de ansatte var iført
sikkerhedsvest, men at disse veste ikke var fastgjort til nogen line.
Efter § 21, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse
om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder skal der, når
taghældningen er under 15 grader opsættes rækværk eller anden lige så
effektiv
sikring langs kanten, jf. § 23, hvis tagkanten er mere end
3,5 meter
over det omgivende
underlag. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode
vind-
og vejrforhold, kan højden hæves til
5
meter.
Efter § 21, stk. 5, i bekendtgørelsen skal
sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1 også træffes ved mindre
faldhøjde end
angivet i denne bestemmelse, hvis der på grund af arbejdets art,
vejrforholdene,
tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller
hvis
nedstyrtning på det foreliggende underlag er forbundet med særlig fare.
Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, skal
der, hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for
fald, træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvis faldhøjden er mere end
2 meter.
Klagenævnet vurderer, at der var en særlig fare for de
ansattes sikkerhed, og at det var berettiget, at Arbejdstilsynet afgav forbud
i
henhold til bekendtgørelsens § 21, stk. 5.
Klagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at
Arbejdstilsynet under besøget i virksomheden konstaterede, at taget var glat,
og at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning. Det har efter
klagenævnets opfattelse ikke betydning for nedlæggelse af forbudet, hvad
årsagen var til, at taget var glat.
Klagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der var tale
om eternittagplader, der kan være glatte ved dug og regn, og at bølgeeternit
bevirker en yderligere risiko for at snuble, når taget er glat. Endvidere har
klagenævnet lagt vægt på, at hældningen på taget var ca. 14 grader, og at der
således var tale om en vis hældning, selv om taget var omfattet af reglerne
for
flade tage.
XXX har gjort gældende, at forbudet er særdeles
mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgår, hvorledes de aktuelle forhold
giver anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der
nødvendiggør, at det er byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5.
Ved
anvendelsen af de skærpede krav i § 21, stk. 5, har Arbejdstilsynet
en særlig pligt til at beskrive, hvorfor de almindelige bestemmelser i
§ 21,
stk. 1, ikke kan anvendes. Det er XXX’s opfattelse, at forbudet
ikke
skulle have været udstedt.
Klagenævnet bemærker, at det ikke er en betingelse for
at anvende bekendtgørelsens § 21, stk. 5, at der foreligger en øget
og betydelig risiko for at falde ned. Der skal alene efter bestemmelsens
ordlyd
foreligge en særlig fare for nedstyrtning, begrundet i f.eks. vejrforhold
eller
tagfladens art.
Klagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har begrundet
forbudet tilstrækkeligt ved at henvise til, at den tilsynsførende
konstaterede,
at taget var glat, at der ikke var truffet foranstaltninger mod nedstyrtning
samt til, at det blev vurderet, at der på grund af vejrforholdene og
tagfladens
udformning var en øget og betydelig risiko for, at de 2 ansatte kunne glide
og
dermed falde ned.
Klagenævnet er opmærksom på XXX’s ændrede
sikkerhedsblad nr. xxx for XXX tage, som imidlertid ikke giver anledning til
en
anden vurdering.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:
–
Lov om arbejdsmiljø,
jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 38, § 42 og
§ 77,
stk. 2.
–
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og
lignende
arbejdssteder, § 21, stk. 1, 2 og 5 og § 22, stk. 1.
–
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13,
stk. 1,
nr.1.
På klagenævnets
vegne
XXX
Kopi til:
XXX
XXX
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller i oversendelsesbrev af 20.
februar 2006 sagen på følgende måde:
Sagens indhold
Arbejdstilsynet foretog den 26. september 2005 inspektion
på byggepladsen XXX.
Det kunne under inspektionen konstateres, at to ansatte
fra virksomheden XXX udførte arbejde på et tag. Faldhøjden var fra tagkant
3,2 meter
og taget havde en
hældning på ca. 14 grader. Da der var tale om en meget stor tagflade var
højden
op til det sted, hvor der blev arbejdet, knap
8 meter.
Vejret var fugtigt og der var væde eller dug på taget,
og Arbejdstilsynets tilsynsførende konstaterede, at taget var glat.
Der var ikke på taget eller ved tagfod truffet
foranstaltninger mod nedstyrtning. Den ene af de ansatte var iført
sikkerhedsvest - en vest med fastgøringsudstyr til faldline - men denne vest
var ikke fastgjort til nogen line.
På denne baggrund nedlagde Arbejdstilsynet mundtligt på
stedet forbud mod fortsat arbejde, indtil de ansatte var sikret mod
nedstyrtning. De ansatte blev kaldt ned fra taget og oplyst om forbudet. Der
blev på arbejdsstedet afleveret en besøgsrapport.
Den mundtligt trufne afgørelse blev ved fremsendelse af
forbud skriftligt bekræftet den 28. september 2005. Det fremgår af det
fremsendte forbud, at det er en bekræftelse af den mundtligt meddelte
afgørelse.
Der blev under inspektionen optaget fotografier af de
ansattes arbejde på taget.
Indehaveren af virksomheden, der ikke selv var til
stede på byggepladsen, blev telefonisk kontaktet og oplyst om forbudet. Han
gav
udtryk for, at han ikke mente, at reglerne krævede faldsikring på omhandlede
arbejde og fik oplyst, at arbejdet var standset på grund af tagets
beskaffenhed.
Senere på dagen blev Arbejdstilsynets tilsynsførende
ringet op af XXX. Han havde fået en henvendelse fra medlemmet XXX og ønskede
en
orientering om sagen. Han fik under samtalen oplyst, at arbejdet var
standset,
fordi taget var glat, formentligt fordi det var vådt enten af dug eller regn.
Den 30. september 2005 modtog Arbejdstilsynet per fax
virksomhedens tilbagemelding. Denne var dateret den 29.10, men dette skulle
rettelig være 29.09. Heraf fremgik, at forbudet var efterkommet, men at
virksomheden fortsat ikke mente, at forbudet kunne udstedes med hjemmel i
arbejdsmiljø- loven.
Denne tilbagemelding foranledigede Arbejdstilsynet til
ved brev, dateret den 11. oktober 2005 at anmode virksomheden om at
tilkendegive, om tilbagemeldingen skulle betragtes som en klage. Dette skete
for at undgå, at der i Arbejdstilsynet blev sat en klagesagsbehandling i
gang,
uden at virksomheden ønskede at indgive en formel klage. Arbejdstilsynet
anmodede virksomheden om at melde tilbage herom senest 1. november 2005.
Ved skrivelse af den 31. oktober 2005 meddelte XXX på
vegne af virksomheden, at man ønskede at påklage forbudet. XXX anførte
yderligere i klagen, at man mente, at forbudet var særdeles mangelfuldt
beskrevet, idet det ikke fremgik, hvorledes de aktuelle forhold gav anledning
til en øget og betydelig risiko for at falde ned, hvilket man mente var
betingelsen
for at anvende § 21, stk. 5 som hjemmel. XXX anførte endvidere, at
da
Arbejdstilsynet havde brugt en hjemmel med skærpede krav, pålagde det
Arbejdstilsynet en særlig forpligtigelse til at beskrive, hvorfor den
almindelige bestemmelse ikke kunne anvendes. Uden beskrivelse ville
virksomheden ikke kunne vurdere, hvordan faren kunne imødegås mest
hensigtsmæssigt.
Arbejdstilsynet kvitterede ved skrivelse af den 9.
november 2005 for klagen.
Arbejdstilsynets jurister fandt på baggrund af det i
klageskrivelsen anførte anledning til, dels at fremkomme med nogle yderligere
oplysninger i sagen, som Arbejdstilsynet efterfølgende havde fremskaffet,
dels
at formå XXX til at tilkendegive, om man alene klagede over det formelle
forhold, at afgørelsen ikke var behørig begrundet eller om man tillige mente,
at afgørelsen slet ikke skulle have været truffet — altså at der havde
foreligget en forsvarlig arbejdssituation ved arbejdet på taget. Dette ville
få
stor indflydelse på den videre behandling af klagesagen.
Arbejdstilsynet fremsendte derfor den 23. november 2005
brev til XXX, hvoraf dette fremgik. Det blev i skrivelsen betydet XXX, at
klagen ville blive behandlet på det foreliggende grundlag, såfremt
Arbejdstilsynet
ikke modtog bemærkninger inden 14 dage.
Ved skrivelse af den 6. december 2005 fortsatte XXX
dialogen med Arbejdstilsynet og bad Arbejdstilsynet kommentere nye
oplysninger.
Ved skrivelse af den 22. december 2005 kommenterede
Arbejdstilsynet de oplysninger, der var fremkommet i XXX’s brev. I
brevet
anmodede Arbejdstilsynet om yderligere kommentarer inden 15. januar 2006, da
der nu måtte tages stilling til sagens fremsendelse til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Fristen blev fastsat under hensyn til, at der var jule- og nytårsferie.
Ved skrivelse af den 9. januar 2006 meddelte XXX, at
man fortsat klagede, og at det med de bemærkninger der var faldet i sagen,
fortsat var XXX’s opfattelse, at forbudet ikke skulle være udstedt.
Da sagen er klaget allerede ved tilbagemelding, modtaget
den 29. september 2005 og senere uddybet, er klagen rettidig.
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet nedlagde den 28. september 2005
mundtligt på stedet forbud mod fortsat arbejde, indtil de ansatte var sikret
mod nedstyrtning. Arbejdstilsynet vurderede, at der på grund af
vejrforholdene
og tagfladens udformning var en øget og betydelig risiko for, at 2 ansatte
kunne glide og dermed falde ned. De ansatte blev kaldt ned fra taget og
oplyst
om forbudet.
Den mundtlige afgørelse blev ved fremsendelse af forbud
skriftligt bekræftet den 28. september 2005.
I forbindelse med den skriftlige afgørelse anførte
Arbejdstilsynet vejledende:
”Sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning skal
træffes, også ved mindre faldhøjde end angivet i lovens almindelige
bestemmelser,
hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller
andre
forhold er særlig fare for nedstyrtning.
Yderligere vejledning kan findes i At-vejledning nr.
A.2.1. ”Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og
anlægspladser mv”.
Vejledningen kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside:
www.at.dk
under
menupunkt Regler.”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
I klagen af 29. september 2005 har XXX anført:
”Forbudet efterkommet. Vi mener dog fortsat ikke, at
forbudet kan udstedes med hjemmel i arbejdsmiljøloven.”
I brev af 31. oktober 2005 har XXX supplerende oplyst:
”På vegne af XXX kan XXX oplyse, at der klages over
forbudet.
XXX er af den opfattelse, at forbudet er særdeles
mangelfuldt beskrevet, idet det ikke fremgår, hvorledes de aktuelle forhold
giver anledning til en øget og betydelig risiko for at falde ned, der
nødvendiggør,
at det er byggepladsbekendtgørelsens § 21, stk. 5, der anvendes.
Ved anvendelsen af skærpede krav, som § 21, stk. 5,
i den konkrete sag, har Arbejdstilsynet, efter XXX’s opfattelse, en
særlig
forpligtelse til at beskrive, hvorfor de almindelige bestemmelser i
§ 21,
stk. 1, ikke kan anvendes.
Uden en beskrivelse af, hvori den særlige fare består,
har virksomheden reelt ingen mulighed for at vurdere, hvordan denne fare kan
imødeses mest hensigtsmæssigt.”
3 a. Efter klagen
I brev af 23.
november 2005 har Arbejdstilsynet anført følgende:
”Arbejdstilsynets jurister har nu haft mulighed for at
gennemgå ovennævnte klagesag. Forinden sagen eventuelt sendes videre til
Arbejdsmiljøklagenævnet
ønsker, Arbejdstilsynet at komme med følgende bemærkninger:
Arbejdstilsynet er af den opfattelse, at forbudet og
baggrunden herfor godt kunne have været bedre
beskrevet.
Den tilsynsførende har efterfølgende oplyst, at han var
henne og mærke på taget, der var meget glat. Hertil kom, at de ansatte gik
direkte på tagpladerne, der var tale om et tag med 14 graders hældning og en
fald på op til
8 meter.
På den baggrund skønnede den tilsynsførende, at der var tale om en
overhængende
betydelig fare for at falde ned fra taget og reagerede med et forbud efter
lovens § 77, stk. 2.
Til illustration vedlægges et sæt fotografier optaget
under inspektionen.
Den tilsynsførende kunne konstatere, at der var fugtigt
i vejret og antog, at det var derfor, taget var glat. Dette er efterfølgende
blevet suppleret med oplysninger fra producenten/leverandøren XXX om, at
bølgeplader
af typen XX er udført med en overflade, der betyder, at alger og mos ikke
hænger så godt fast, som de gamle pladetyper. Den glatte overflade kombineret
med anvendelse af slipmidler ved støbningen betyder, at nyoplagte plader ved
fugtigt vejr kan blive glatte.
Det er på den baggrund vanskeligt at give oplæggeren
nogen vejledning om, hvornår man igen kan færdes forsvarligt på taget.
Arbejdstilsynet skal dog henlede opmærksomheden på, at
det fremgår af leverandørens oplægningsvejledning, at man
aldrig må gå på pladerne, uanset hvilken hældning taget har.
Det er Arbejdstilsynets opgave at forhindre, at
beskæftigede falder ned og kommer til skade, hvorfor det er nødvendigt at
reagere, når fare forekommer.
Det er på ovennævnte baggrund Arbejdstilsynets
opfattelse, at det var korrekt at reagere med forbud i den foreliggende
situation.
Arbejdstilsynet skal på den baggrund anmode XXX om at
oplyse, om der alene klages over beskrivelse og vurdering i det af
Arbejdstilsynet udstedte forbud eller er XXX tillige af den opfattelse, at
forbudet ikke faktuelt burde være udstedt — altså at det ville være
fuldt
forsvarligt at færdes på taget ?
”
I brev af 6.
december 2005 har XXX anført følgende:
”Som Arbejdstilsynet pointerer i brevet, er det vigtigt
for en konkret vurdering af sagen, at beskrivelserne er så præcise som
muligt. XXX
er dog fortsat af den opfattelse, at der er uklarheder/manglende
præciseringer
i det afgivne forbud og den efterfølgende korrespondance, som bør afklares
forud
for en videre sagsbehandling.
XXX vil derfor bede Arbejdstilsynet om at kommentere
følgende:
Jf. det fremsendte billedmateriale (billede nr. 6), er
den faktiske faldhøjde
3,2 meter
og ikke 8 meter, som det fremgår af forbudet og den efterfølgende
korrespondance.
De nyoplagte xxxplader var uden rester af slipmiddel
fra støbeprocessen, idet pladerne fra fabrikanten er efterbehandlet med
maling.
Arbejdstilsynet henviser til oplægningsvejledningen,
hvor det fremgår, at der ikke må ske færdsel på pladerne uanset
taghældningen. XXX
har kontaktet leverandøren og fået oplyst, at denne formulering udelukkende
havde et kvalitetsmæssigt formål, hvilket også fremgår, når vejledningen
læses
i en helhed.”
I brev af 22.
december 2005 har Arbejdstilsynet anført følgende:
”Arbejdstilsynet har den 7. december 2005 modtaget XXXs
brev indeholdende bemærkninger til Arbejdstilsynets brev, dateret 23.
november 2005.
Arbejdstilsynet har gennemgået spørgsmålene og kan
komme med følgende kommentarer.
Der er ikke tvivl om, at den faktuelle
faldhøjde
er
3,2 meter. Det der oplyses om, er,
at et fald hvor den beskæftigede ruller mange meter inden fald fra tagkanten
-
alt andet lige - frembyder langt større fare for alvorlige skader, end hvis
man
“kun” falder
3,2 meter
uden først at have fået fart på ned af taget.
Som også anført i Arbejdstilsynets brev, dateret den
23. november 2005, kunne den tilsynsførende ikke på stedet konstatere,
hvorfor
taget var galt — blot
konstatere, at det var glat. Han antog, at det skyldtes fugt på grund af
vejrliget.
På baggrund af den efterfølgende diskussion tog Arbejdstilsynet kontakt til
XXX,
hvor XXX - efter kontakt til XXX - oplyste, at glatheden
kunne
skyldes de i Arbejdstilsynets brev nævnte faktorer. Dette var
blot ment, som en efterfølgende oplysning til XXX’s medlem om, hvad der
kunne
være årsagen til glatheden, således at han i fremtiden kunne tage højde
herfor.
Bemærkningerne om, at leverandøren skulle have oplyst,
at færdsel på pladerne udelukkende skulle have et kvalitetsmæssigt formål,
står
Arbejdstilsynet uforstående overfor.
Blad xx hedder “Sikkerhedsforhold ved oplægning og
reparation af XX tage” og umiddelbart i forlængelse af oplysningen,
henvises til
byggepladsbekendtgørelsen. Såfremt oplysningen om ikke at gå på pladerne
alene
har et kvalitetsmæssigt formål, bør den ikke fremføres på
sikkerhedsdatabladet,
men i montagevejledningen for bølgepladetage. At læse sikkerhedsdatabladet i
sammenhæng giver efter Arbejdstilsynets vurdering ingen anden forståelse.
Det er derfor stadigvæk Arbejdstilsynets opfattelse, at
det var korrekt at reagere med forbud i den konkret foreliggende situation.
Arbejdstilsynet skal på den baggrund på ny opfordre XXX
til at oplyse, om der alene klages over beskrivelse og vurdering i det af
Arbejdstilsynet udstedte forbud, eller om man tillige er af den opfattelse,
at
forbudet ikke faktuelt burde være udstedt - altså at det ville være fuldt
forsvarligt at færdes på taget.
XXX opfordres endvidere til at komme med kommentarer
til det nu fremkomne eller andre bemærkninger, som man ønsker skal medtages
under behandling af klagesagen.”
I brev af 9. januar
2006 har XXX anført følgende:
”Med henvisning til deres brev af 22. december 2005 kan
det oplyses, at der fortsat klages over en rnangelfuld beskrivelse i
forbudet.
Det kan endvidere oplyses, at med de uddybende bemærkninger der er faldet i
sagen, så er XXX fortsat af den opfattelse, at forbudet ikke skulle være
udstedt.”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet har i oversendelsesbrev af 20. februar
2006 anført følgende måde:
Arbejdstilsynets
vurdering
Den indgivne klage kan systematisk inddeles i tre
afsnit.
–
Hjemmelsproblematikken
–
Begrundelse af
afgørelsen
–
Forbudet manglede berettigelse,
da forholdene var forsvarlige efter reglerne.
Der er selvfølgelig også efter klagerens
tilkendegivelse en vis sammenhæng mellem punkterne, men systematisk er det
mest
hensigtsmæssigt at holde punkterne adskilt.
Hjemmelsproblematikken
Hjemmel for afgørelsen findes i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og
lignende arbejdssteder. Reglerne om arbejde på tage findes i § 21. Ved
arbejde på flade tage, det vil sige tage med en hældning på under 15 grader
findes bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1:
1. Taghældning
under 15°: Hvor tagkanten er mere end
3,5 meter
over det omgivende underlag, skal der langs
kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 23.
Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind- og
vejrforhold, kan højden hæves til
5 meter. Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er
nødvendigt at komme nærmere end
2 meter
til tagkanten, kan rækværket erstattes af
en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted
udenfor markeringen.
Til bestemmelsen findes en undtagelsesbestemmelse i § 21,
stk. 5, der er sålydende:
Sikkerhedsforanstaltninger
efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end
angivet
i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene,
tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller
hvis
nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf.
§§ 22 og 23.
Uoverensstemmelsen i sagen består kort fortalt i, om § 21,
stk. 1, nr. 1 finder anvendelse eller om der i sagen er særlige forhold,
der gør § 21, stk. 5 anvendelig.
XXX anfører i en af sine skrivelser, at en betingelse
for at anvende bestemmelsen i § 21, stk. 5, er, at der skal
foreligge
en øget og betydelig risiko for at falde ned. Ved gennemlæsning af
bestemmelsen
kan man se, at det ikke er et krav.
Der skal alene foreligge en særlig risiko, begrundet i
vejrforhold eller tagfladens art.
Det fremgår af de oplysninger, der ligger i sagen, at
taget - på tidspunktet for den foretagne inspektion - var glat enten som
følge
af fugt eller regn. Den tilsynsførende konstaterede dette ved selvsyn samt
ved
at mærke på tagpladerne. Hertil kommer, at der var tale om et tag med en
hældning på 14 grader (altså nok et tag omfattet af reglerne for flade tage
men
langt fra fladt, som det også fremgår af fotografier), hvor der blev arbejdet
i
op mod
8 meters
højde. Fra kantkant til terræn var der
3,2 meter. Et fald fra tagkant
eller arbejdssted vil betyde et frit fald på
3,2 meter.
Den tilsynsførende vidste ikke med sikkerhed, hvorfor
taget var glat, men antog, at det var på grund af fugten på pladerne.
Den tilsynsførende skønnede på baggrund af det
konstaterede om vejrforholdene sammenholdt med tagfladens art, at der var
særlig fare for nedstyrtning.
Under den efterfølgende debat med XXX har
Arbejdstilsynet forsøgt - i forebyggelsesøjemed - at få fundet årsagen til,
at
disse plader var så glatte. Arbejdstilsynet må dog fastholde, at det er
arbejdsgiverens pligt at finde ud af, hvorfor taget er glat, så der kan
forebygges enten ved at anvende andre tagplader, ved at lægge stiger eller
andet på taget, således at man ikke skal færdes på glatte plader eller ved at
etablere faldsikring. Alle foranstaltninger kan forhindre nedstyrtning på
grund
af tagpladernes glathed.
Det kan tilføjes, at leverandørens anvisning på
sikkerhedsdatablad xxx om sikkerhedsforhold ved oplægning og reparation af
xxx
forskriver, at man aldrig må gå på pladerne, uanset hvilken hældning taget
har.
Denne er dog først kommet frem efterfølgende og har ingen indflydelse haft
ved
afgivelse af forbudet.
Arbejdstilsynet vurderer på baggrund af ovennævnte, at
det var berettiget at anvende § 21, stk. 5 som hjemmel for det
afgivne forbud.
Begrundelse af afgørelsen
Forvaltningsretligt er der i sagen tale om en mundtlig
afgørelse, der træffes på arbejdsstedet. Som udgangspunkt skal mundtlige
afgørelser ikke begrundes, jfr. forvaltningslovens § 23, stk. 1.
Efterfølgende fremsendes en skriftlig bekræftelse på afgørelsen,
jfr. forbud dateret 28. september 2005.
Arbejdstilsynet ønsker ikke at påberåbe bestemmelsen
om, at mundtlige afgørelser ikke skal begrundes, idet det er
tjenestebefalinger
der pålægger medarbejderne i Arbejdstilsynet at fremsende en skriftlig
afgørelse
med begrundelse, herunder hjemmel og klagevejledning og først at angive
klagefristen
fra den skriftlige afgørelses dato.
Men det bidrager til forståelse af sammenhængen.
I den aktuelle sag træffes afgørelse på stedet. De
ansatte underrettes om afgørelsen mundtligt, og der afleveres
besøgsmeddelelse.
Den tilsynsførende underretter telefonisk virksomheden
om afgørelsen, der naturligvis i telefonen begrundes, idet arbejdsgiveren
spørger ind til, hvad der var galt på pladsen, idet han mente at have
overholdt
reglerne.
Dernæst modtager den tilsynsførende en opringning fra XXX,
der ligeledes modtager begrundelse for afgørelsen. Det er jo netop derfor,
der
ringes.
Alle får begrundelsen for den trufne afgørelse: taget
er glat, og derfor er der risiko for at styrte ned.
I bestemmelsen, der danner hjemmel, angives såvel
vejrforholdene som tagfladens art som mulig begrundelse for at kræve
faldsikring også ved mindre højder end angivet i hovedbestemmelsen.
I netop denne sag, kan der ikke på stedet, da afgørelsen
træffes, siges noget om, hvorfor taget er glat, men den tilsynsførende
formoder, at det er på baggrund af fugt hidrørende fra dug eller regn.
Senere kommer det frem, at årsagen måske kan være
tagpladernes fremstillingsmåde, men det ved man intet om, da afgørelsen
træffes
på arbejdsstedet.
Det er således ikke muligt at begrunde afgørelsen på
andre forhold end at taget var glat.
Selv om det skulle lægges til grund, at begrundelsen
kunne have været mere udførlig, ændrer det ikke på afgørelsens lovlighed,
idet
den tilsynsførende reagerer på det faktuelle forhold på stedet, hvor han
skønner, at det er farligt at arbejde på taget. I sådanne tilfælde skal
Arbejdstilsynet gribe ind og en sådan afgørelse vil ikke blive ugyldig, selv
om
begrundelsen angivet i den skriftlige bekræftelse ikke er tilstrækkelig, når
begrundelsen for at skride ind dog var til stede på afgørelsestidspunktet.
Forbudet manglede
berettigelse, da forholdene var forsvarlige efter reglerne
Arbejdstilsynets mulighed for at afgive forbud er
beskrevet i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.
Bestemmelsen lyder således:
“Skønner
Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det på byde, at
faren
straks imødegås, herunder
1.
at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2.
brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret
konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel el ler et
stof eller et materiale standses, eller
3.
at arbejde i øvrigt standses”
Betegnelsen “forbud” fremgår ikke af bestemmelsen, men
er et i arbejdsmiljøet indarbejdet begreb, der dækker over det faktum, at
Arbejdstilsynet på stedet standser arbejdet og anmoder de beskæftigede om at
bevæge sig ud fra farezonen — som i den aktuelle sag.
Betingelserne er, at Arbejdstilsynet skal skønne, at
det er nødvendigt med forbudet for at afværge en overhængende betydelig fare
for de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Forbudet er således knyttet meget tæt til den aktuelt
foreliggende situation og det er nødvendigt, at Arbejdstilsynets
tilsynsførende
træffer sin beslutning indenfor et meget kort tidsrum - ofte minutter. En
forkert beslutning om at lade et arbejde fortsætte kan være fatal —
hvorfor den
tilsynsførende i tvivlstilfælde vil standse arbejdet. Dette har fundet udtryk
i
bestemmelsen, hvor der står “såfremt Arbejdstilsynet
skønner
” at der foreligger en overhængende betydelig fare.
Arbejdstilsynets tilsynsførende udøver således et skøn
i situationen. Taget var glat — der blev arbejdet
8 meter
oppe på taget — der kunne ske
fald på
3,2 meter
efter et rul på taget på 3-
5 meter
- hvorfor der kunne ske alvorlig skade ved fald.
Arbejdet blev udført på bølgexxx, der som ordet siger,
består af bølger. Risikoen for at snuble er betydelig større på en ikke plan
flade. Denne risiko bliver overhængende, når tagfladen er meget glat.
Arbejdstilsynet skal henvise til de optagne
fotografier, der illustrerer risikoen.
Arbejdstilsynet finder det herefter berettiget, at der
blev reageret med et forbud efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2.
Der er således intet belæg for at tilsidesætte det
skøn, der er udøvet af Arbejdstilsynet, hvorfor Arbejdstilsynet i det hele
skal
indstille, at afgørelsen fastholdes.
5. Nyt efter
klagen
A)
XXX har den 29. maj 2006 fremsendt brev af 24. maj 2006 fra XXX
til Arbejdsmiljøklagenævnet. Det er i brevet anført:
”Færdsel på tage
beklædt med XXX produkter
Hermed vender vi tilbage til vores Sikkerhedsvejledning
nr. xxx, som vi nu har haft lejlighed til at gennemgå.
Vi skal i den anledning gøre opmærksom på, at teksten i
blad nr. xxx nederst på siden under afsnittet “Generelt” ændres til
kun at
omhandle sikkerhed og formuleres således:
Ved oplægning af XXX bølgeplader og skifer
skal gældende regler og lovgivninger om sikkerhed altid følges.
Opmærksomheden
henledes særligt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001
samt At-vejledning A.2.1.
Vi håber, at ovenstående vil bidrage til en fornuftig
afslutning på sagen, som alle parter kan være tjent med.”
B)
XXX har den 6. juni 2006 fremsendt den seneste version af XXX’s
blad nr.xxx.
C)
Arbejdstilsynet har i brev af 20. juni 2006 anført:
Arbejdstilsynet har med skrivelse af den 8. juni 2006
modtaget Arbejdsmiljøklagenævnets brev. I brevet anmodes Arbejdstilsynet om
at
redegøre for praksis vedrørende anvendelsen af § 21, stk. 5,
herunder
redegøre for i hvilke situationer bestemmelsen tænkes anvendt, særligt når
vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold frembyder særlig fare for
nedstyrtning.
Bestemmelsen er sålydende:
Sikkerhedsforanstaltninger
efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end
angivet
i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene,
tagfladens art eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller
hvis
nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf.
§§ 22 og 23.
Ved gennemgang af praksis bedes det bemærket, at § 21,
stk. 5 går på såvel flade tage som tage med hældning, jfr. henvisningen
til stk. 1.
Når man læser bestemmelsen falder den naturligt i fem
dele:
–
Arbejdets art
–
Vejrforholdene
–
Tagfladens art
–
Andre forhold
begrunder en særlig fare for nedstyrtning
–
Nedstyrtning på det
omgivende underlag er forbundet med særlig fare
Arbejdstilsynet skal på baggrund heraf redegøre for
praksis under de enkelte punkter:
Arbejdets art.
Der er praksis for at stille krav, hvis det arbejde der
finder sted på taget
–
foregår med
bevægelser, hvor de ansatte bevæger sig inde fra taget og baglæns med ryggen
mod kanten og/eller arbejder med opmærksomhedskrævende arbejde f.eks.
højtryksrensning, sandblæsning eller med tunge værktøjer, som kan falde ned
sammen med personer ved nedstyrtning
–
involverer, at man
skal arbejde ud over kanten — f.eks. opsætning af sternbrædder
Vejrforholdene
Der er praksis for at stille krav når:
–
der arbejdes i stærk
blæst og der samtidig håndteres materialer, som vinden kan gribe fat i f.eks.
douglasplader eller eternittagplader
–
taget på grund af
frost, sne, hagl, dug eller regn er glat. Alle tage er/kan være glatte i
frost,
sne og hagl(også om sommeren), medens problemer ved dug og regn ofte opstår i
en kombination med tagfladens belægning, f.eks. er tagpap ikke så glat ved
dug
og regn, som eternittagplader, stålprofilplader og pandeplader. Hertil kommer
at bølgeeternit og stålprofilplader er “bølgede” — altså ikke
plane — hvilket
bevirker yderligere risiko for at snuble, når taget er glat.
Tagfladens art
Det er praksis at stille krav når:
–
der er indhak i
tagfladen, der gør at indhakkene kommer til at virke som tresidede huller i
tagfladen
(angivet tillige i stk. 3)
–
kombinationen af
tagfladens art med frost, dug eller regn som rede- gjort ovenfor under
vejrforholdene
Andre forhold:
Opsamlingsbestemmelse, der kan anvendes, hvis man støder
på farefulde forhold, der ikke falder under de andre punkter, men ikke desto
mindre frembyder særlig fare for nedstyrtning. Bestemmelsen er indføjet for
at
Arbejdstilsynet altid må have en hjemmel til at reagere overfor et arbejde,
der
frembyder fare.
Der er ikke mange eksempler, da de fleste falder under
de andre bestemmelser, men Arbejdstilsynet erindrer en sag, hvor der langs
facaden var ophængt store udendørs lamper, der ved fald kunne
“spidde” den
faldende. Her kan man næppe tale om det omgivende underlag, som nedenfor
nævnt,
da lamperne var ophængt på væggen.
Ligeledes situationer, hvor der på grund af tagfladens
fysiske størrelse eventuelt kombineret med antallet af ansatte gør, at de
ansatte hele tiden kommer til at arbejde meget tæt på kanten f.eks. arbejde
på
gennemgående kviste, hvor tagfladen ofte kan være på ti kvadratmeter. I det
hele taget kan der være særlig risiko, hvis der arbejdes på smalle flader
eller
snæver plads.
Nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet
med særlig fare.
Det er praksis at stille krav når:
–
nedstyrtning kan ske
på opragende genstande f.eks. stilladssceptre, armeringsjern, således at man
ved nedstyrtning kan blive “spiddet”
–
der i “faldzonen” er
opstillet materialer på underlaget — f.eks. paller med materialer,
murebaljer
eller lignende, hvor man ved nedstyrtning kan falde ned over disse genstande
og
komme til skade
–
der i “faldzonen” er
opstillet maskiner f.eks. bob-cat, tvangsblander, rundsav, der udgør en
særlig
risiko, hvis man falder ned over disse”
D)
XXX har i brev af 27. juni 2006 anført:
”Kommentarer til
Arbejdstilsynets brev af 20. juni 2006 vedrørende XXX.
XXX har modtaget kopi af Arbejdstilsynets redegørelse
for anvendelsen af bekendtgørelsens § 21. stk. 5.
Redegørelsen svarer ganske godt til den praksis, som er
velkendt i branchen, hvilket også er baggrund for klagesagen.
XXX er opmærksom på, at Arbejdstilsynets sagsbehandling
sluttede, da klagenævnet fik overdraget sagen. Det kunne dog være ønskeligt
om
Arbejdstilsynet, tidligere i forløbet, havde sammenholdt den praksis som
beskrives i redegørelsen med den konkrete sag.
En sådan “parallelopstilling” vil efter XXX’s vurdering
ligne vedlagte bilag.
Til orientering vedlægges tillige skrivelse fra XXX
samt deres reviderede sikkerhedsblad nr. xxx, som også blev fremsendt
elektronisk
den 6. juni
2006.”
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005:
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det
sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 39.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være
opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt,
tilrettelagt
og udført, herunder om
1)
sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning,
rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved
luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller
forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)
forbud mod særlig
farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)
opslag eller egnet
markering.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og
personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt
er
fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal
følges.
§ 43.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige,
skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
1)
arbejdsrum, f.eks.
loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur,
luftfornyelse
og støj,
2)
velfærdsforanstaltninger
m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter,
vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3)
udgangsforhold,
f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.
Stk. 2.
Det kan i
reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af
bygninger, lokaler, arealer m.v.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
Stk. 2.
Skønner
Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at
faren
straks imødegås, herunder
1)
at de tilstedeværende
øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en
maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et
apparat,
et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale
standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt
standses.
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og
lignende arbejdssteder:
Kapitel 4
Nedstyrtnings- og nedskridningsfare
§ 19.
I
bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge,
etageadskillelser og lign., som frembyder fare for nedstyrtning eller fald,
forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende
sikkerhedsforanstaltning.
§ 20.
Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være
forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan
ske
fald på mere end
2 meter
til det omgivende underlag, og tillige ved mindre højde, hvor der er særlig
fare, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Dette
gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller
afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse
med
kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk
eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så
fald
træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23.
§ 21.
På
tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter tagets
hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger:
1)
Taghældning under
15°:
Hvor tagkanten er mere end
3,5 meter
over det omgivende
underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv
sikring, jf. § 23. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og
under gode vind- og vejrforhold, kan højden hæves til
5 meter. Hvis arbejdet kan udføres,
uden at det er nødvendigt at komme nærmere end
2 meter
til tagkanten, kan rækværket
erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må
ikke
finde sted uden for markeringen.
2)
Taghældning på 15°
eller derover:
Hvis tagfoden er mere end
2
meter
over det omgivende underlag, og der under
arbejdets udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af
5 meter
eller derover, skal der,
inden arbejdet påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller
lign., jf. § 23, der med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis
taget er glat, skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes
tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.
Stk. 2.
Rækværk,
skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres
med
anvendelse af sikkerhedsbælte med line.
Stk. 5.
Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved
mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af
arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig
fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er
forbundet
med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.
§ 22.
Hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for fald,
skal der, hvis faldhøjden er mere end
2
meter, træffes sikkerhedsforanstaltninger efter § 23.
Stk. 2.
Der skal
tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde,
hvis
der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis
nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.
Stk. 3.
Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige arbejdsopgaver,
hvor
faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering, brug og fjernelse er
større
end den fare, de skal afværge. Dette gælder f.eks. ved visse
arbejdsoperationer
i forbindelse med elementmontage.
§ 23.
Sikkerhedsforanstaltningerne mod personnedstyrtning, der f.eks. kan bestå i
stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger, transportable
personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller sikkerhedsbælte
med line, skal vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse
er
mindre end den fare, de skal afværge.
Stk. 2.
Sikkerhedsbælte med line kan dog kun vælges til arbejdsopgaver, hvor anden
sikkerhedsforanstaltning ikke med rimelighed kan anvendes.
Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse:
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
Særlige krav
§ 13.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
1)
at der er truffet
effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning,
nedstyrtning,
sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og
lignende,
Lignende dokumenter
- Ophævelse af påbud om at sikre, at arbejde og færdsel på parkeringsdæk sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt Retsinformation · 5. februar 2016
- Påbud til rette modtager om straks at sikre ansatte mod at styrte ned fra et stillads Retsinformation · 26. april 2014
- Påbud om at sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning på byggepladsen bro over motorvej. Retsinformation · 12. august 2015
- Sikring af arbejdssted imod nedstyrtning og gennemstyrtning fra tag Retsinformation · 30. oktober 2013
- Fastholdelse af strakspåbud om at sikre den ansatte tilstrækkelig mod nedstyrtning fra altan Retsinformation · 23. marts 2018
- Hjemvisning på grund af usikkerhed om rette arbejdsgiver Retsinformation · 15. november 2011