Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsprøvning, optræning, revalidering, virksomhedspraktik, ingen overenskomst, lønmodtagerbegrebet

KEN nr 9765 af 17/05/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet25. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdsprøvning,

optræning, revalidering, virksomhedspraktik, ingen overenskomst,

lønmodtagerbegrebet

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af Deres

klient, xxx, på møde den 17. maj 2006.

Der henvises til Deres j.nr. xxx.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Xxx har ikke haft pligt til at oplyse xxx om vilkårene

for ansættelsen.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

Deres klient i

perioden fra den 17. november 2003 til den 9. januar 2004 var i 8 ugers

arbejdsprøvning i virksomhedspraktik hos xxx,

–

arbejdsprøvningen i

virksomhedspraktik var omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §

32,

stk. 1, nr. 1,

–

Deres klient i denne

periode var godkendt revalidend i henhold til lov om aktiv socialpolitik §

46,

stk. 1,

–

Deres klient i denne

periode modtog sygedagpenge,

Læs alt

–

Deres klient i

perioden fra den 12. januar 2004 til den 9. juli 2004 var i 6 måneders

optræning

hos xxx,

–

optræningen var

omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 1,

–

Deres klient også i

denne periode var godkendt revalidend i henhold til lov om aktiv

socialpolitik

§ 46, stk. 1,

–

Deres klient i denne

periode modtog bruttorevalideringsydelse,

–

Deres klient for ingen

af disse to perioder har modtaget et ansættelsesbevis fra xxx, og

–

ansættelsesforholdene

ikke var omfattet af en overenskomst.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx i de

to omhandlede perioder var aktiveret i medfør af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at formålet med

aktiveringerne var at vurdere xxx egnethed til at komme ud på

arbejdsmarkedet.

Ankenævnet finder, at en sådan aktivering må anses for

en hjælpeforanstaltning, der ikke indebærer, at den aktiverede anses for

lønmodtager i ansættelsesbevislovens forstand.

Det er således ankenævnets opfattelse, at

foranstaltninger efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats ikke er udtryk for et ansættelsesforhold, blot har man

for så vidt angår praktikperioder, der omfattes af § 32, stk. 1, nr. 2,

fundet

det hensigtsmæssigt at præcisere dette gennem en henvisning i § 32, stk. 4,

til

§ 43, men det kan ikke efter ankenævnets opfattelse modsætningsvis sluttes

herfra, at aktivering i medfør af § 32, stk. 1, nr. 1, statuerer et

ansættelsesforhold.

Ankenævnet skal afslutningsvis bemærke, at det er en

betingelse for at være omfattet af lovgivningen om arbejdsgiverens pligt til

at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, at

ansættelsesforholdet kan anses som et lønmodtagerforhold.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

1. Sagsforløb

Ved brev af 12. december 2005 anmodede De på vegne af

Deres klient, xxx Arbejdsmarkedets Ankenævn om at afgøre, om Deres klients

tidligere arbejdsgiver, xxx, havde overholdt sin oplysningspligt efter

ansættelsesbevisloven.

Deres brev var bl.a. vedlagt 2 bekræftelser fra

henholdsvis RevaCenter S samt JobCenter S.

Det fremgik af bekræftelsen fra RevaCenter S, at der

var indgået aftale med xxx om 8 ugers arbejdsprøvning i virksomhedspraktik

for

Deres klient for perioden fra den 17. november 2003 til den 9. januar 2004.

Det fremgik herudover af bekræftelsen, at formålet med

perioden var at afprøve et ønsket jobområde, inden den endelige jobplan kunne

lægges.

Det fremgik af bekræftelsen fra JobCenter S, at der var

indgået aftale om 6 måneders optræning mellem Deres klient og xxx for

perioden

fra den 12. januar 2004 til den 9. juli 2004.

Det fremgik herudover af bekræftelsen, at formålet med

aftalen var, at der i perioden skulle arbejdes med videre indføring i

arbejdsopgaverne.

Deres klient har ikke for de to perioder modtaget et ansættelsesbevis

fra arbejdsgiveren.

Xxx har til sagen bemærket, at vilkårene for Deres

klients ansættelse fremgik af de 2 kontrakter, som var udarbejdet af

henholdsvis RevaCenter S og JobCenter S. Xxx gav endvidere udtryk for

vanskeligt at kunne se, hvorledes Deres klient havde haft gener af, at der

ikke

havde været yderligere ansættelsesbevis, idet Deres klient stort set var

kommet

og gået, som hun havde haft overskud til, og at der ikke havde været pålagt

hende pligter af nogen art, bortset fra, at hun havde deltaget i arbejdet på

kontoret.

Xxx bemærkede desuden, at Deres klient var ophørt med

ansættelsen før tid, idet hun havde meddelt, at hun afsluttede sin

tilstedeværelse i firmaet den 28. juni 2004.

Xxx oplyste endelig, at ansættelsesforholdet ikke var

omfattet af overenskomst, og at firmaet ikke var medlem af en

arbejdsgiverorganisation.

Ved brev af 10. april 2006 oplyste X Kommune, at Deres

klient i forrevalideringsperioden fra den 17. november 2003 til den 9. januar

2004 havde modtaget sygedagpenge, mens Deres klient i perioden med optræning

fra den 12. januar 2004 til den 9. juli 2004 havde modtaget

bruttorevalideringsydelse.

X Kommune oplyste endvidere, at Deres klient var godkendt

revalidend i henhold til aktivlovens § 46, og at det var i den egenskab hun

var

i praktik og senere afprøvning på JobCenter S.

Den 25. april 2006 oplyste N Amt, at Deres klients to

ovennævnte forløb, perioden med arbejdsprøvning i virksomhedspraktik samt

perioden

med optræning var omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Ved brev af 26. april 2006 anmodede sekretariatet for

Arbejdsmarkedets Ankenævn om Deres samt om xxx eventuelle bemærkninger til

oplysningerne fra henholdsvis X Kommune og N Amt.

Ved brev af 15. maj 2006 bemærkede De i forlængelse af

ovennævnte høring, at ”Det fremgår af lov om ansættelsesbeviser § 1 og

kommentarerne hertil, at loven omfatter alle ansættelsesforhold også under

revalidering, jobprøvning eller lignende. Jeg kan derfor ikke helt se

relevansen af de fremkomne kommentarer, idet De ikke mindsker kravene til et

ansættelsesbevis eller i øvrigt påvirker min opfattelse af de mangler, der

var

ved den ansættelseskontrakt, der var udstedt.”

Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn ses ikke at

have modtaget eventuelle bemærkninger i anledning af ovennævnte høring fra

xxx.

2. Regler

Lov om

arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002.

§ 1.

Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en

varighed

på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8

timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som lønmodtagere

anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold.

Stk. 3.

Loven finder

ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give

lønmodtageren

oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne

indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.

91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene

for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk.

4.

Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog

stk. 3.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har

lejlighedsvist

arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne

lov.

Arbejdsgiverens oplysningspligt

§ 2.

Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår

for ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i

stk. 2, nr. 1-10. Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at

ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra

ansættelsesforholdets

begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer,

indtræder

arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4

uger

har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens

oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger:

1)

Arbejdsgiverens og

lønmodtagerens navn og adresse.

2)

Arbejdsstedets

beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor

arbejdet

hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på

forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3)

Beskrivelse af

arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller

jobkategori.

4)

Ansættelsesforholdets

begyndelsestidspunkt.

5)

Ansættelsesforholdets

forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6)

Lønmodtagerens

rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under

ferie.

7)

Varigheden af

lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8)

Den gældende eller

aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse,

og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag

og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens

udbetalingsterminer.

9)

Den normale daglige

eller ugentlige arbejdstid.

10)

Angivelse af, hvilke

kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis

der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for

virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

Stk. 3.

Oplysningerne

kan gives i følgende dokumenter:

1)

en skriftlig

erklæring, som indeholder oplysning om alle væsentlige vilkår for

ansættelsesforholdet bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et

af

de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter,

2)

en skriftlig

arbejdskontrakt,

3)

et ansættelsesbrev

eller

4)

et eller flere andre

dokumenter, forudsat at mindst ét af disse indeholder samtlige oplysninger

nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.

Stk. 4.

Bortset fra de

oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-5 samt 10, anses pligten til at

oplyse lønmodtageren om de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet for at

være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til

love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller

kollektiv

overenskomst, der gælder for de pågældende forhold.

§ 5.

Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter

loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets

parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og

kompetence

i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003.

§ 32.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og

opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1)

Korte vejlednings- og

afklaringsforløb,

2)

særligt tilrettelagte

projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og

danskundervisning, eller

3)

ordinære

uddannelsesforløb.

Stk. 2.

Personer, der er

omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse

efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter

stk.

1, nr. 1 og 2, med henblik på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om

aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i.

Stk. 3.

Tilbuddet skal

udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige

kompetencer

med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet.

Stk. 4.

Praktikperioder

under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan

sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode

kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43

tilsvarende anvendelse.

§ 43.

Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere

gældende

regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst

m.v.

Stk. 2.

Personer i

virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af

arbejdsmiljølovgivningen

og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter