Arbejdsprøvning, optræning, revalidering, virksomhedspraktik, ingen overenskomst, lønmodtagerbegrebet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdsprøvning,
optræning, revalidering, virksomhedspraktik, ingen overenskomst,
lønmodtagerbegrebet
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af Deres
klient, xxx, på møde den 17. maj 2006.
Der henvises til Deres j.nr. xxx.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Xxx har ikke haft pligt til at oplyse xxx om vilkårene
for ansættelsen.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
Deres klient i
perioden fra den 17. november 2003 til den 9. januar 2004 var i 8 ugers
arbejdsprøvning i virksomhedspraktik hos xxx,
–
arbejdsprøvningen i
virksomhedspraktik var omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §
32,
stk. 1, nr. 1,
–
Deres klient i denne
periode var godkendt revalidend i henhold til lov om aktiv socialpolitik §
46,
stk. 1,
–
Deres klient i denne
periode modtog sygedagpenge,
Læs alt
–
Deres klient i
perioden fra den 12. januar 2004 til den 9. juli 2004 var i 6 måneders
optræning
hos xxx,
–
optræningen var
omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 1,
–
Deres klient også i
denne periode var godkendt revalidend i henhold til lov om aktiv
socialpolitik
§ 46, stk. 1,
–
Deres klient i denne
periode modtog bruttorevalideringsydelse,
–
Deres klient for ingen
af disse to perioder har modtaget et ansættelsesbevis fra xxx, og
–
ansættelsesforholdene
ikke var omfattet af en overenskomst.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx i de
to omhandlede perioder var aktiveret i medfør af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at formålet med
aktiveringerne var at vurdere xxx egnethed til at komme ud på
arbejdsmarkedet.
Ankenævnet finder, at en sådan aktivering må anses for
en hjælpeforanstaltning, der ikke indebærer, at den aktiverede anses for
lønmodtager i ansættelsesbevislovens forstand.
Det er således ankenævnets opfattelse, at
foranstaltninger efter § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ikke er udtryk for et ansættelsesforhold, blot har man
for så vidt angår praktikperioder, der omfattes af § 32, stk. 1, nr. 2,
fundet
det hensigtsmæssigt at præcisere dette gennem en henvisning i § 32, stk. 4,
til
§ 43, men det kan ikke efter ankenævnets opfattelse modsætningsvis sluttes
herfra, at aktivering i medfør af § 32, stk. 1, nr. 1, statuerer et
ansættelsesforhold.
Ankenævnet skal afslutningsvis bemærke, at det er en
betingelse for at være omfattet af lovgivningen om arbejdsgiverens pligt til
at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, at
ansættelsesforholdet kan anses som et lønmodtagerforhold.
På ankenævnets vegne
xxx
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
1. Sagsforløb
Ved brev af 12. december 2005 anmodede De på vegne af
Deres klient, xxx Arbejdsmarkedets Ankenævn om at afgøre, om Deres klients
tidligere arbejdsgiver, xxx, havde overholdt sin oplysningspligt efter
ansættelsesbevisloven.
Deres brev var bl.a. vedlagt 2 bekræftelser fra
henholdsvis RevaCenter S samt JobCenter S.
Det fremgik af bekræftelsen fra RevaCenter S, at der
var indgået aftale med xxx om 8 ugers arbejdsprøvning i virksomhedspraktik
for
Deres klient for perioden fra den 17. november 2003 til den 9. januar 2004.
Det fremgik herudover af bekræftelsen, at formålet med
perioden var at afprøve et ønsket jobområde, inden den endelige jobplan kunne
lægges.
Det fremgik af bekræftelsen fra JobCenter S, at der var
indgået aftale om 6 måneders optræning mellem Deres klient og xxx for
perioden
fra den 12. januar 2004 til den 9. juli 2004.
Det fremgik herudover af bekræftelsen, at formålet med
aftalen var, at der i perioden skulle arbejdes med videre indføring i
arbejdsopgaverne.
Deres klient har ikke for de to perioder modtaget et ansættelsesbevis
fra arbejdsgiveren.
Xxx har til sagen bemærket, at vilkårene for Deres
klients ansættelse fremgik af de 2 kontrakter, som var udarbejdet af
henholdsvis RevaCenter S og JobCenter S. Xxx gav endvidere udtryk for
vanskeligt at kunne se, hvorledes Deres klient havde haft gener af, at der
ikke
havde været yderligere ansættelsesbevis, idet Deres klient stort set var
kommet
og gået, som hun havde haft overskud til, og at der ikke havde været pålagt
hende pligter af nogen art, bortset fra, at hun havde deltaget i arbejdet på
kontoret.
Xxx bemærkede desuden, at Deres klient var ophørt med
ansættelsen før tid, idet hun havde meddelt, at hun afsluttede sin
tilstedeværelse i firmaet den 28. juni 2004.
Xxx oplyste endelig, at ansættelsesforholdet ikke var
omfattet af overenskomst, og at firmaet ikke var medlem af en
arbejdsgiverorganisation.
Ved brev af 10. april 2006 oplyste X Kommune, at Deres
klient i forrevalideringsperioden fra den 17. november 2003 til den 9. januar
2004 havde modtaget sygedagpenge, mens Deres klient i perioden med optræning
fra den 12. januar 2004 til den 9. juli 2004 havde modtaget
bruttorevalideringsydelse.
X Kommune oplyste endvidere, at Deres klient var godkendt
revalidend i henhold til aktivlovens § 46, og at det var i den egenskab hun
var
i praktik og senere afprøvning på JobCenter S.
Den 25. april 2006 oplyste N Amt, at Deres klients to
ovennævnte forløb, perioden med arbejdsprøvning i virksomhedspraktik samt
perioden
med optræning var omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Ved brev af 26. april 2006 anmodede sekretariatet for
Arbejdsmarkedets Ankenævn om Deres samt om xxx eventuelle bemærkninger til
oplysningerne fra henholdsvis X Kommune og N Amt.
Ved brev af 15. maj 2006 bemærkede De i forlængelse af
ovennævnte høring, at ”Det fremgår af lov om ansættelsesbeviser § 1 og
kommentarerne hertil, at loven omfatter alle ansættelsesforhold også under
revalidering, jobprøvning eller lignende. Jeg kan derfor ikke helt se
relevansen af de fremkomne kommentarer, idet De ikke mindsker kravene til et
ansættelsesbevis eller i øvrigt påvirker min opfattelse af de mangler, der
var
ved den ansættelseskontrakt, der var udstedt.”
Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn ses ikke at
have modtaget eventuelle bemærkninger i anledning af ovennævnte høring fra
xxx.
2. Regler
Lov om
arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002.
§ 1.
Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en
varighed
på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8
timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.
Stk. 2.
Som lønmodtagere
anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold.
Stk. 3.
Loven finder
ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give
lønmodtageren
oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne
indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.
91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene
for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.
Stk.
4.
Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog
stk. 3.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har
lejlighedsvist
arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne
lov.
Arbejdsgiverens oplysningspligt
§ 2.
Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår
for ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i
stk. 2, nr. 1-10. Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at
ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra
ansættelsesforholdets
begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer,
indtræder
arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4
uger
har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens
oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger:
1)
Arbejdsgiverens og
lønmodtagerens navn og adresse.
2)
Arbejdsstedets
beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor
arbejdet
hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på
forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3)
Beskrivelse af
arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller
jobkategori.
4)
Ansættelsesforholdets
begyndelsestidspunkt.
5)
Ansættelsesforholdets
forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
6)
Lønmodtagerens
rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under
ferie.
7)
Varigheden af
lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
8)
Den gældende eller
aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets
påbegyndelse,
og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag
og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens
udbetalingsterminer.
9)
Den normale daglige
eller ugentlige arbejdstid.
10)
Angivelse af, hvilke
kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis
der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for
virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
Stk. 3.
Oplysningerne
kan gives i følgende dokumenter:
1)
en skriftlig
erklæring, som indeholder oplysning om alle væsentlige vilkår for
ansættelsesforholdet bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et
af
de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter,
2)
en skriftlig
arbejdskontrakt,
3)
et ansættelsesbrev
eller
4)
et eller flere andre
dokumenter, forudsat at mindst ét af disse indeholder samtlige oplysninger
nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.
Stk. 4.
Bortset fra de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-5 samt 10, anses pligten til at
oplyse lønmodtageren om de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet for at
være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til
love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller
kollektiv
overenskomst, der gælder for de pågældende forhold.
§ 5.
Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter
loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets
parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og
kompetence
i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.
Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003.
§ 32.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og
opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1)
Korte vejlednings- og
afklaringsforløb,
2)
særligt tilrettelagte
projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og
danskundervisning, eller
3)
ordinære
uddannelsesforløb.
Stk. 2.
Personer, der er
omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse
efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter
stk.
1, nr. 1 og 2, med henblik på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om
aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i.
Stk. 3.
Tilbuddet skal
udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige
kompetencer
med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet.
Stk. 4.
Praktikperioder
under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan
sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode
kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43
tilsvarende anvendelse.
§ 43.
Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere
gældende
regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst
m.v.
Stk. 2.
Personer i
virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af
arbejdsmiljølovgivningen
og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Rådighed, indkaldt til vejlednings- og afklaringsforløb af AF, tilbudet var ikke i henhold til jobplan, udeblivelse, a-kassens fortolkning af § 31 i den dagældende rådighedsbekendtgørelse, Arbejdsdirektoratet ej taget stilling til § 86, stk. 1, sidste led i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., refusion Retsinformation · 14. maj 2009
- Ankestyrelsens principafgørelse F-1-07 om partsrepræsentation - fleksjob - ledighedsydelse - bisidder - kommunalt beskæftigelsesprojekt - forvaltningsmyndighed - afgørelsessag Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse 192-11 om ledighedsydelse - rimeligt tilbud om fleksjob - afslag - sanktioner - rådighed Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse 84-10 om særlig ydelse - visiteret til fleksjob - fleksydelse - alder - ledighedsydelse Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse A-39-05 om ledighedsydelse - kursus - ikke rimeligt tilbud - panikangst Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse A-3-06 om uddannelse - betaling af løn - lærlingeløn - revalidering Retsinformation · 10. juli 2013
Lignende dokumenter
- Rapport om ombudsmandens undersøgelse af 75 revalideringssager fra 5 kommuner Retsinformation · 25. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retsinformation · 6. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Retsinformation · 13. marts 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse 135-12 om sygedagpenge - forlængelse - arbejdsprøvning - revalidering Retsinformation · 10. juli 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension Retsinformation · 20. december 1998
- Vejledning om Lov om aktiv socialpolitik Retsinformation · 20. marts 1998