Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Ikke gældende siden 20. december 2007 LBK nr 1009 af 24/10/2005LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. november 2005

Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 851 afgørelser

Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om aktiv socialpolitik

Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 med de ændringer, der følger af

§ 3 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, § 1 i lov nr. 282 af 26.

april 2004, § 1 i lov nr. 423 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1419

af

22. december 2004, § 2 i lov nr. 304 af 2. maj 2005, § 7 i lov nr.

327 af 18. maj 2005, § 1 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 1 i lov

nr. 431 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra

den 1. november 2005, jf. § 70 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og

§ 85

i lov nr. 431 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de

ændringer, der følger af lov nr. 523 af 24. juni 2005, da loven først træder

i

kraft den 1. januar 2007.

Kapitel 1

Formål og den enkeltes ansvar

§ 1.

Formålet med denne lov er

1)

at forebygge, at

personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde,

får

behov for hjælp til forsørgelse, og

2)

at skabe et økonomisk

sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige

til

sig selv og sin familie.

Læs alt

Stk. 2.

Formålet

med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare

sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle

deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Modtageren

skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og

medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2.

Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge

sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2.

Ansvaret

for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3.

Ansvaret

for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge

en

ægtefælle eller et barn.

Stk. 4.

Kommunen

giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter

under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 2

Statsborgerskab og bopæl

§ 3.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne

lov.

Stk. 2.

For at få

vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

1)

være dansk

statsborger,

2)

være statsborger i en

EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til

ophold efter fællesskabsretlige regler eller

3)

være omfattet af en

aftale efter § 4.

Stk. 3.

Hjælp til

forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må

påregnes at ville vare mere end ½ år.

Stk. 4.

Hvis en

udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for

vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal

hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse

efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har

boet

her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været

omfattet

af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,

regnes

7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden

er

afsluttet.

Stk. 5.

Personer,

der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale

tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere

end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om

social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i

henhold til bestemmelserne i denne konvention.

Stk. 6.

Ved

afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

1)

om udlændingen er

gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding,

der

lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,

2)

varigheden af

opholdet her i landet,

3)

helbredsmæssige

forhold,

4)

den familiemæssige og

øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og

5)

om en person, der har

påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne

pligt.

§ 4.

Der

kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives

personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til

forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5.

Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunen

kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under

kortvarige ophold i udlandet, hvis

1)

modtageren deltager i

aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller revalidering efter denne lov,

2)

modtageren udøver

aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn

under 18 år,

3)

modtageren har brug

for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,

eller

4)

der i øvrigt

foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er

alvorligt syg.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at

modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den

pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 6.

Den

Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har

opholdt

sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved

kan

undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken

ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det

nødvendige behov.

Stk. 2.

Hjælpen

efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra

udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i

det

pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer

til

folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3

Vejledning og opfølgning

Vejledning

§ 7.

Når

en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for

at

yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan

klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2.

Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre

mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8.

Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Når en

person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan

kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp eller

starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Når en

person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter

reglerne,

der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive

beskæftigelsesindsats.

§ 8 a.

Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på

grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at

arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 8 b. - § 9.

(Ophævet).

Opfølgning

§ 10.

Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at

betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen

være

opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Stk. 2.

Kommunen

skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter

første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet

efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal

opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,

eller

der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

I sager

efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6

måneder

efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsvarende

gælder

i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel

12

i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen

sidst har været vurderet.

§ 10 a.

Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får

formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart

forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.

Stk. 2.

Politiet

eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får

formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i

denne

lov, hvis

1)

den pågældende

bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

a)

den pågældende er

varetægtsfængslet,

b)

politiet eftersøger

den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

c)

der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse, eller

2)

den pågældende

bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den

pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Kapitel 4

Kontanthjælp og starthjælp

§ 11.

Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at få hjælpen,

1)

at ansøgeren har

været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,

arbejdsløshed

eller samlivsophør,

2)

at ændringerne

bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin

egen eller familiens forsørgelse, og

3)

at behovet ikke kan

dækkes gennem andre ydelser.

Stk. 3.

Retten til

kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget

i

sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden

indgår

perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre

særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på

sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie,

studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her

i

riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4.

Kravet om,

at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de

seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5.

Kommunen

træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller

starthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er

nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis

personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er

opfyldt, yder kommunen starthjælp.

Personer under uddannelse

§ 12.

Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og

38

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan

herudover

fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer

under uddannelse.

Stk. 2.

Når der

ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der

ikke

hjælp til ægtefællen.

Personer med visse former for opholdsret

§ 12 a.

Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i

landet

i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for

førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3

måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med

hjemrejse.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13.

Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og

ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at

udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter

§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine

arbejdsmuligheder, hvis personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen

hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres

arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1

eller

tilbud efter stk. 3, hvis

1)

tilbuddet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet

forringes,

hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund

af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,

§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

og

adoption,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende

modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

til pasning af alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende er

omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

8)

den pågældende

aftjener værnepligt,

9)

arbejdet er omfattet

af en overenskomstmæssig konflikt eller

10)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen

hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i

det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte,

der

kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine

arbejdsmuligheder.

Stk. 6.

Reglerne i

stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under

uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er

betinget

af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7.

En person,

hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende

eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen

til

ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,

stk. 3.

Stk. 8.

Kommunen

kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,

stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1)

ægtefællen

udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2)

ægtefællen ikke kan

dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4, herunder

regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren

eller

ægtefællen har deltidsarbejde.

§ 13 a.

For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene

på

grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine

arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for

det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra

arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.

Stk. 2.

Personen

skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til

arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,

kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde

ind

i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13 b.

En person, der ønsker at modtage kontanthjælp eller starthjælp, kan i

almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse

til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i

venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed,

kan

udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt

arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Der kan

højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i

stk. 1 er opfyldt.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte

arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i

tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering

§ 13 d.

Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons

rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller

starthjælp alene på grund af ledighed.

Stk. 2.

Tilsynet

omfatter

1)

kommunernes

afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og

2)

kommunernes

afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.

Stk. 3.

Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for

tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte

kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 4.

Arbejdsdirektoratet meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes

at

være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder

om

der fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at

udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

regler om gennemførelsen af tilsynet.

§ 13 e.

Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er

rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende

Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Formue

§ 14.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan

dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000

kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2.

Der ses

desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare

eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til

ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3.

Der skal

tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som

følge af personskade efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar eller

3)

lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre

tilfælde

der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som

følge af personskade.

Stk. 5.

Kommunen

ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som

godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte

sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning

hos

modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses

bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet

til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med

tilbagekøbsret.

§ 16. - § 24.

(Ophævet).

Hjælp til forsørgelse

§ 25.

Kontanthjælpen udgør et månedligt beløb på

1)

10.245 kr. for

personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,

2)

7.711 kr. for andre

personer, der er fyldt 25 år,

3)

4.969 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4)

2.195 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 2.

En person

under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.

Stk. 3.

En kvinde

under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12.

svangerskabsuge.

Stk. 4.

En person

under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som

modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der

svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget

forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget

til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

Stk. 5.

Ægtepar,

hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2,

stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for

hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6

sammenhængende kalendermåneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos

den

ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene

ægtefælle

modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.

§ 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2.

pkt.,

omfattes ikke af nedsættelsen.

Stk. 6.

Ægtepar,

der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1

eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp

i

6 sammenhængende kalendermåneder.

Stk. 7.

Personer,

der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter

§§ 27,

27 a og 29, folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,

får

alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.

Stk. 8.

6-måneders-perioden i stk. 5 beregnes fra første hele kalendermåned,

hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden

afbrydes,

hvis begge ægtefæller i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp.

6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra første hele kalendermåned,

hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge

ægtefæller i en hel kalendermåned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9.

Ved

beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes

endvidere

1)

perioder med

kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1

eller

2, stk. 2 eller stk. 3,

2)

perioder, hvor personen

har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har

modtaget

engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under

forrevalidering, jf. § 47, stk. 5 og

3)

perioder, hvor

hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.

Stk. 10.

Ved

beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra

1)

perioder, hvor der er

udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption

efter

§ 13, stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,

2)

perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende

nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt

sygt barn, samt

3)

perioder, hvor den

pågældende har aftjent værnepligt.

Stk. 11.

Hjælp

efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene

opholder

sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang

disse

efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er

omfattet

af bilaterale overenskomster.

Stk. 12.

Starthjælpen udgør et månedligt beløb på

1)

4.231 kr. for gifte

og samlevende, der er fyldt 25 år,

2)

5.103 kr. for enlige,

der er fyldt 25 år,

3)

4.231 kr. for

personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og

4)

2.103 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Stk. 13.

En person,

der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har

forsørgelsespligt

over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr.

pr.

måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1

forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan

højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes

ansøgeren,

dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har

fast

ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en

ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders

husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes

forsørgertillægget

for de 2 yngste.

Stk. 14.

Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge

forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales

tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af

forsørgertillæg,

at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.

§ 25 a.

Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder

betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp

eller starthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil

ansøgeren får udbetalt kontanthjælp eller starthjælp.

Stk. 2.

Hjælpen

efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3.

For

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst

udgøre 2.103 kr.

§ 25 b.

For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til

forsørgelse

efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et

månedligt beløb på

1)

10.859 kr. for gifte

og samlevende, der er forsørgere,

2)

8.172 kr. for gifte

og samlevende, der ikke er forsørgere,

3)

13.546 kr. for enlige

forsørgere og

4)

10.859 kr. for

enlige, der ikke er forsørgere.

6-måneders-perioden beregnes

efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

I

beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår

1)

kontanthjælp med det

beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet

af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a,

stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp

og introduktionsydelse,

2)

støtte efter

§ 34 samt

3)

boligstøtte efter

kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der

ydes

til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om

individuel

boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om

individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede

støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af

husstandsmedlemmer,

der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg

efter

§ 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra

ved

beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der

modtager

hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27,

stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c.

Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der

er

nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det

overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Den samlede

nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290

kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der

ikke

er forsørgere.

Stk. 3.

Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i

støtten efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i

beregningen efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem

ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger

loftet.

Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud

hos denne ægtefælle.

Stk. 4.

Beregningen

af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første

gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.

Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den

kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele

kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den

kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele

kalendermåned.

§ 25 d.

Personer, der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af

denne

bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har

modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.

6-måneders-perioden

afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har

modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Beregning af

perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af

støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i

§ 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den

samlede

hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f.

Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller

4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1)

har modtaget

kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud

efter

afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2)

uden rimelig eller

gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en

periode,

hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6-måneders-perioden beregnes

efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

Den

nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1)

4.379 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2)

2.177 kr. for

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.

Hvis hjælpen også er nedsat

eller nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der

ikke bor hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og

hjælpen til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det

beløb, den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.

Stk. 3.

Kommunen

kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen

efter stk. 1 og 2, hvis

1)

personen ikke vil

være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2)

revalidering ikke kan

antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og

3)

personen ikke vil

være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog

ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4.

Personer

under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes

ikke

længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25

i

6 sammenhængende måneder. 6-måneders-perioden afbrydes, hvis de i en

kalendermåned modtager hjælp efter § 25. Beregning af perioderne sker

efter § 25, stk. 10.

§ 26.

Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af

ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en

person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager

kontanthjælp,

nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt

svarer

til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge

havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.

Stk. 3.

Hvis en

person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager

starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser

sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være

modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12

og

13.

Stk. 4.

Hvis kun en

af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle

modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne

børn

efter § 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den

ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte

tilskud.

Stk. 5.

Hvis kun en

af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle

ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8,

beregnes

hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et

tillæg

på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter,

at

den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det

for

dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.

Stk. 6.

Der kan

ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.

stk. 5.

Særlige regler om hjælp til visse persongrupper

§ 27.

For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4,

udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift

folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1)

der er fyldt 60 år,

og

2)

som ikke kan få

social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2.

Til børn

under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget

til

børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb

pr.

familie uanset antallet af børn.

§ 27 a.

Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om

social

pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre

det

beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til

fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder betingelserne i

§ 11,

stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer

til starthjælpen.

§ 28.

(Ophævet).

§ 29.

Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84

fastsætte regler om hjælp til

1)

personer, hvis

forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden

lovgivning,

og

2)

personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

Indtægter m.v.

§ 30.

Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog

§§ 31-33.

Stk. 2.

Når hjælpen

til en gift person beregnes efter § 26, stk. 4, trækker kommunen

kun

den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis

10.245

kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt

over

for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31.

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af

kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.

Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10,

ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr.

udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og

perioder

uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der

modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det

beløb,

der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160

timer pr. måned pr. person.

Stk. 2.

For

personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra

indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for

omregningen.

Stk. 3.

Når en

kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager

kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1.

pkt. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter

§ 25, stk. 8-10.

Feriegodtgørelse

§ 32.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til

personer,

der er ophørt med at modtage hjælp efter § 29 i lov om social service

bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages

fradrag

svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller

ferietillægget

er bestemt til at dække.

Andre indtægter m.v.

§ 33.

Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1)

Invaliditetsydelse,

invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2)

Godtgørelse efter

§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3)

Vederlag som

tilforordnet ved valg.

4)

Ydelser fra godkendte

sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren,

jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5)

Børns indtægter og

indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn

efter § 26 a i lov om social service.

6)

Værdien af kost m.v.

under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis

sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag

svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2.

De

erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og

4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt

indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte

§ 34.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje

boligudgifter

eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af

hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2.

Inden

kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,

billigere bolig.

Stk. 3.

Følgende

personer kan ikke få særlig støtte:

1)

Ægtepar, der er

omfattet af § 13, stk. 7 og 8.

2)

Personer under 25 år,

som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3

og 4.

3)

Personer, der får

hjælp efter §§ 25 a og 27.

4)

Personer, der

modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Stk. 4.

Personer,

der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og

§ 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt,

hvis

de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter

stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for

indtægter.

§ 35. - § 38.

(Ophævet).

Sanktioner m.v.

Nedsættelse af hjælpen

§ 38 a.

Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle,

der

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, alene på grund af ledighed

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

uden rimelig grund

afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller

4)

uden rimelig grund

undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete

åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.

Hjælpen afrundes til nærmeste

hele kronebeløb.

Stk. 2.

Sanktionen

efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele

kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet

arbejde.

Stk. 3.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12

måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med

1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft

mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen

afrundes

til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller 2, stk. 2

eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der

modtager

starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,

eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af

stk. 1

og 3.

Stk. 5.

Det er en

betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at

ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf.

§ 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om

ansøgeren

og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager

hjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Stk. 6.

Kommunen

bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om

arbejde,

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 39.

Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter

§ 25. Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den

pågældende er udeblevet.

Stk. 2.

Hjælpen

efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som

den

pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

§ 40.

Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter

§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til

det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.

Stk. 2.

Kommunen

kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver

fra

et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig

med arbejde

§ 40 a.

En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om

arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration

på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis

personen

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3.

Stk. 2.

En person,

som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin

pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,

stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Stk. 3.

En person,

som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har

tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter

§ 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3

i

20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover

tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4.

Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.

Den

nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes

tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5.

En person,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2

eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der

modtager

starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,

eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af

stk. 1-4.

Stk. 6.

Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.

Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele

kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes

til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige

er

omfattet af en sanktion efter § 38 a eller § 41 eller i øvrigt ikke

er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller

tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter

§ 38 a eller § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes

hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes

den

resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a eller

§ 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 7.

Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er

afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret

forseelsen.

Stk. 8.

Kommunen

træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter

stk. 1-7.

Stk. 9.

Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 40 b.

En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om

arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration

på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis

personen modtager hjælp efter

1)

§ 25,

stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,

2)

§ 25, stk. 1,

nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med

en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf.

§ 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter

integrationsloven

eller

3)

§ 25 a.

Stk. 2.

En person,

som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin

pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,

stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20

uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden

for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver

gang, oplysningspligten er tilsidesat.

Stk. 3.

Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til

ægtefællen.

Stk. 4.

Beregningen

af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele

kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes

til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige

er

omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til

hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3,

indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på

ny

ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt,

udskydes

den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er

afviklet

eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 5.

Kommunen

træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6.

Tilbagebetaling

af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.

Ophør af hjælpen

§ 41.

Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser

et

tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at

benytte tilbudet består.

Stk. 2.

Hjælpen

ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har

gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et

så

betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

§ 41 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.

Kapitel 5

(Ophævet)

§ 42. - § 45.

(Ophævet).

Kapitel 6

Revalidering

§ 46.

Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan

bidrage

til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er

berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind

på

arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv

og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,

kaldes

en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det

erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter

med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2.

Kommunen

giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne

eller

anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er

tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.

Stk. 3.

En

revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og

formueforhold.

§ 47.

Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således,

at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn

til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i form af

virksomhedspraktik

eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både

revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende

varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en

virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2.

En

revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af

selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 3.

Økonomisk

hjælp til revalidering kan omfatte:

1)

Revalideringsydelse

efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.

§§ 58 og 59.

2)

Helt eller delvist

løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3)

Særlig støtte efter

§ 64.

4)

Støtte til at

etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5)

Starthjælp efter

§ 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter

m.v.,

jf. §§ 58 og 59.

6)

Tillægsydelser efter

kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

For

revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12,

erstatter

denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.

Stk. 5.

Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under

forrevalideringen.

§ 47 a. - 48.

(Ophævet).

Revalideringsperioden

§ 49.

Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering,

således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at

revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden

får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,

forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for

forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår

af

§ 56.

Stk. 2.

Har

revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens

personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en

længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en

revalidering,

hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Jobplanen ved revalidering

§ 50.

Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27

og

§ 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det

erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.

Hjælpen

§ 51.

Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan,

jf.

§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

modtager revalidenden hjælp i form af

1)

revalideringsydelse

efter § 52,

2)

mindste

overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3)

mindste

overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende

arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden

er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf.

§ 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Hvis den

løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end

revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for

revalideringsydelsen.

Stk. 3.

En

revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan

ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4.

En ung

revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de

normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har

betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt

begrænsede erhvervsmuligheder.

§ 52.

Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste

dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

En

revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det

udbetales

til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3.

En

revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når

1)

den pågældende

forsørger egne børn i hjemmet eller

2)

den pågældende har

haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4.

Personer,

der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over

for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,

dog

højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for

udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen

inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.

§ 53.

Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger

jobplanen.

§ 54.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i

revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med

hensyn til mål og indhold.

§ 55.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til

fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov

m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden

§ 56.

Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som

revalidenden kan få revalideringsydelse i,

1)

hvis revalidenden

ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2)

hvis sygdom, pasning

af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

barsel,

manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt

forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.

Arbejde under revalidering

§ 57.

Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres. Kommunen

kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes

med

jobplanen.

Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen

§ 58.

Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog

kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2.

Ved

afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de

regler,

der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 59.

Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende

udbetalinger

fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af

erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med

revalideringsydelsen

overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige

arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.

§ 60. - § 62.

(Ophævet).

Særlig støtte under revalidering

§ 63.

Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når

revalidenden

modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give

støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen

eller

af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 64.

Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve

revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.

§ 64 a.

Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2,

til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i

forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter

§ 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f,

stk. 3.

Stk. 2.

Tilskud

ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr.

pr.

måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr.

måned

og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i

forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2,

nr.

1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddet udbetales første gang

sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet

berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis

forrevalideringen ophører.

Stk. 3.

Inden

kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,

billigere bolig.

Selvstændig virksomhed

§ 65.

Kommunen

kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at

etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og

forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte

frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand

til

at forsørge sig selv og sin familie.

Stk. 2.

Kommunen

giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt

under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3.

Kommunen kan

endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke

mere

end 6 måneder.

Stk. 4.

Lånet efter

stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

§ 66.

Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for

den selvstændige

etablering.

Stk. 2.

Kommunen

skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen

for

at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67.

Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed

for at betale det tilbage.

§ 68. - § 69.

(Ophævet).

Kapitel 7

§ 70. - § 73.

a

(Ophævet).

Ledighedsydelse

§ 74.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til

fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ledighedsydelse kan udbetales

1)

i perioden efter

visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2)

ved ledighed efter et

fleksjob,

3)

i perioder med sygdom

eller barsel,

4)

ved afholdelse af

ferie eller

5)

ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget

til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til

ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1)

ved ledighed, der

indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2)

i perioder med sygdom

eller barsel,

3)

ved afholdelse af

ferie eller

4)

ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til

fleksjob

§ 74 a.

Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et

fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter

visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1)

ville være berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2)

modtager sygedagpenge,

3)

deltager i

revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4)

modtager

ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2.

Personer,

der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til

ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3.

Personer,

der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed

efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de

seneste 18 måneder.

Stk. 4.

Personer,

der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved

midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5.

Modtageren

bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om

opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

§ 74 b.

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at modtageren

opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2)

at modtageren ikke

har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3)

at modtageren tager

imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

andre

tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og

4)

at modtageren ikke er

selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en

gyldig

grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4

og

5.

Stk. 3.

Opstår der

tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed.

Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til

rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling

af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen

behandles.

Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for

samme periode.

Stk. 4.

Afslår

modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales

ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en

periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister

modtageren

retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

En person,

der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til

ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny

opfylder

kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6.

Personer,

der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 c.

Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er

opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24

måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Ved

vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 74 d.

Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2.

Ydelsen

udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget

i

arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i

de forudgående 3 måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen

kan

dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Når en

person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere

varighed,

sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i

forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer,

der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra

indtægten

divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4.

Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt

modtager

fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør

af

ansættelsen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse,

herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan

herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der

ligger

til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales

efter stk. 2.

§ 74 e.

Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2.

Personer,

der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse

under

ferie.

Stk. 3.

Retten til

ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og

med

31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med

ledighedsydelse

i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de

efterfølgende

ferieår.

2)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og

med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med

ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse

i

de efterfølgende ferieår.

3)

Er retten til

ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og

med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med

ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse

i

de efterfølgende ferieår.

Stk. 4.

Ferie med

ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1.

maj

til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden

ferieårets

udløb, bortfalder.

Stk. 5.

Der sker

fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter

stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har

optjent

ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie

med

feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med

ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6.

Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en

person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en

ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der

skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie

med ledighedsydelse.

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret

til fleksjob

§ 74 f.

Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til

ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet

beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har

været

visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun

udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en

betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med

ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til

ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen

har

været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder

inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3.

Personer,

der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret

til

ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan

tilregnes

den pågældende.

Stk. 4.

Personer,

der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen

i

perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med

modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder

tilsvarende anvendelse.

§ 74 g.

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at personen ikke har

et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2)

at ledigheden ikke

kan tilregnes personen selv, og

3)

at personen tager

imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

andre

tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2.

Personen

har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et

af

de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.

Stk. 3.

Opstår der

tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan

ske

ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Afslår

modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for

arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5.

Personer, der

er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

§ 74 h.

Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse

under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares

i

første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Særlig ydelse

§ 74 i.

Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har

en

indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1,

nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob.

Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten

er

mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3

eller 4.

Stk. 2.

Ydelsen

efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det

beløb,

der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør

ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det

beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 74 b

finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i

kapitel 4 og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

finder

anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

§ 74 j. - § 77.

(Ophævet).

Kapitel 8

(Ophævet)

§ 78.

(Ophævet).

Kapitel 9

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 79.

Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP-bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli

1999

er fyldt 60 år, dog 16-66 år, der modtager hjælp efter § 25, § 52,

stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For

personer, der modtager hjælp efter § 25 og efter § 45, stk. 3,

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling

af

ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en

sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3.

For

personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og

§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at

den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag,

mindst

udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til

andre

mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp efter § 25,

stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb

fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet

med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80.

Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse,

der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i

§§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.

Stk. 2.

De

personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3

af

det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den

ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3

af

bidraget.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om

bidragsbetaling.

§ 80 a.

For personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og

§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79,

indbetales en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

De nærmere

regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Indbetales

opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5

og

7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81.

Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person,

som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen

afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes

og

familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt

kun

ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet

forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde

hjælp

til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af

helt

afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Sygebehandling m.v.

§ 82.

Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin,

tandbehandling

eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren

ikke

har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis

behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun

undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige

behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder

inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt

tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 83.

Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne

børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde

hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2.

Kommunen

kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført

til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en

forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har

forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at

indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at

betale udgiften.

§ 84.

Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når

forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en

anden

eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en

betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er

tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85.

Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller

familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at

hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale

udgifterne.

Stk. 2.

Hvis

flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde

hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til

vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i

landet.

Kapitel 10 a

Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a.

Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i

stk. 2-9

til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2.

Hjælpen er

betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i

landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til

efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension

efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 3.

Hjælpen kan

højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt

ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt.

nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der

overstiger 250.000 kr.

Stk. 4.

I

opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede

personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme

efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue

og

formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses

som

følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår

afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der

overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes

med

30 pct.

Stk. 5.

Hjælpen

udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6.

Hvis der

foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan

fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et

aconto

beløb.

Stk. 7.

Til

personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af

ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4

og

en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de

formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den

efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov

om

lån til betaling af ejendomsskatter.

Stk. 8.

I det

omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den

tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for

personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring.

Stk. 9.

Socialministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af

indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af

den

beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af

lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter socialministeren regler om

afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning

nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.

Repatriering

§ 86. - § 87.

(Ophævet).

Kapitel 11

Udbetaling af hjælp

§ 88.

En

person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget

sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89.

Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen

sker bagud for 1 måned.

Stk. 2.

Kommunen

kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl

om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som

engangshjælpen er beregnet til at dække.

§ 90.

Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for

kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke

skønnes

selv at kunne administrere kontante beløb.

Kapitel 12

Tilbagebetaling

§ 91.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1)

når en person mod

bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter

§ 92, stk. 4, i denne lov eller § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område,

2)

når en person mod

bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller

3)

når en person er

omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 92.

Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til

renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale

hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller

hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2.

Ægtefæller

hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Dette

gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og

uanset

om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter

stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4.

En person,

der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter

stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af

boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med

opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

§ 93.

Kommunen

kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1)

fordi modtageren har

udvist uforsvarlig økonomi,

2)

fordi modtageren ikke

har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private

m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse

eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,

3)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning,

4)

fordi modtageren på

grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt

fra et arbejde,

5)

fordi modtageren har

nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

6)

fordi modtageren

eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

7)

når der på det

tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger

forhold,

der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at

tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.

Kommunen

skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal

betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og engangsbeløb efter § 25 a.

§ 94.

Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har

modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller

lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

og engangsbeløb efter § 25 a.

Stk. 3.

Kommunen

kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1,

når

en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade

efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar eller

3)

lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte

lovs § 40, stk. 1.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren og socialministeren fastsætter nærmere regler om, i

hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling

efter

stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales

som følge af personskade.

§ 95.

Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af

beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder

fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav

udebliver med ydelser.

1)

Stk. 2.

Misligholdt

gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.1)

Stk. 3.

Når der er

ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der

svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af

overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt

tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der

er

fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet

bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter

reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre

kravet.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.

2)

§ 96.

Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag-

eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den

fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97.

Er

der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns

forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden

person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et

beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om

forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2.

Det

offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller

kræve

et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan

vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået

med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Kapitel 13

Klageregler

§ 98.

Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 14

Finansiering m.v.

§ 99.

Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling,

opfølgning

og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.

En

amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,

herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 100.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.

Stk. 2.

Staten

refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes

driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.

§ 101. - § 102.

(Ophævet).

§ 103.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse og

boligtilskud til forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne,

jf. §§ 52, 64 a og 65.

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til

1)

revalideringsydelse

efter § 51, stk. 2, og

2)

revalideringsydelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 104.

Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter

§ 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter

til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.

Stk. 2.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter

§ 74 i.

§ 105.

Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2.

Staten

afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter

§ 6.

§ 106.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige

tilfælde

efter kapitel 10. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige

tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp. Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter

kapitel

10 a.

§ 107.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding,

der har fået opholdstilladelse efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 og 8,

2)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

3)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

4)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

5)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18

år,

hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser,

der er nævnt i nr. 1,

6)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til

eller

et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende

udlænding,

8)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af

tilknytning

til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

9)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 5, eller

10)

udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Staten

afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel

4,

6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)

udlændinge, som inden

12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og

varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2)

udlændinge, når

tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil

modtageren

fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 108.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a.

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter

§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering m.v.

§ 109.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov

om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

1)

§§ 25, 25 a, 25

b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig

hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.

2)

§ 27,

stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3)

§ 30 om

indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.

4)

§ 31 om fradrag

for arbejdsindtægter m.v.

5)

(Ophævet).

6)

§ 52,

stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7)

§ 79,

stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

8)

(Ophævet).

9)

(Ophævet).

10)

(Ophævet).

11)

§ 85 a om

efterlevelseshjælp.

Stk. 2.

Beløb efter

§ 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens

Uddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren og socialministeren bekendtgør størrelsen af de

regulerede beløb.

§ 109 a.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er

omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Kapitel 14 a

Rådgivning

§ 109 b.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Kapitel 15

Forsøgsregler

§ 110.

Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune

tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som

fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og

ydelsesperioder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 111.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren

tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3,

§ 51,

stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.

§ 112.

Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af

forskudsrefusion,

der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113.

Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter

reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til

kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat

modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de

modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114.

Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser

efter

1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil

ophør

af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret

af

17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under

amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen

mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115.

Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og

som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs

§ 104.

§ 116.

Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige

regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social

bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om

social

bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere

ændringer,

sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 2.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.

3)

§ 117.

(Ophævet).

§ 117 a.

Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af

§§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre

regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når

færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne

eller

Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3.

På samme

måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af

udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at

personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4.

Hvis der

opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske

sociale

myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes

for

Den Sociale Ankestyrelse.

Lov nr. 1168 af 19. december 2003, der ændrer § 108 a

(Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for

opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning,

tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt

godtgørelse

til medlemmer af de regionale udviklingsråd) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2-4.

- - -

Lov nr. 282 af 26. april 2004, der indsætter § 12 a

(Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i

sygedagpengesager i udlandet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2004.

Lov nr. 423 af 9. juni 2004, der ændrer §§ 8, 13, 13 b,

14, 25 a, 33, 38 a, 41, 74 b, 80, 85 a og 103, og indsætter §§ 13 d, 13

e

og 41 a (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes

visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse,

refusion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 16, har virkning fra den 1. juli 2003.

Stk. 3.

§ 3,

nr. 5-7, og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar 2004.

Lov nr. 1419 af 22. december 2004, der indsætter § 64

a, og ændrer §§ 74 d og 103 (Boligtilskud til forrevalidender,

mindstesats

for ledighedsydelse og befordringsrabat til fleksydelsesmodtagere) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, finder anvendelse for personer, der får bevilget behovsbestemt tillæg

efter § 25 f, stk. 3, efter den 1. januar 2005.

Lov nr. 304 af 2. maj 2005, der ændrer § 25 b, og

indsætter §§ 40 a og 40 b (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser

m.v.,

udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig

beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 9. maj 2005.

Stk. 2.

Gentagelsesvirkningen efter §§ 2 og 6 indtræder alene, hvor også den

første tilsidesættelse af oplysningspligten ligger efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 327 af 18. maj 2005, der indsætter § 10 a

(Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af

strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Loven har

virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller

straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3-4.

- - -

Lov nr. 430 af 6. juni 2005, der ændrer § 95

(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse

fordringer – samling af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

- - -

Lov nr. 431 af 6. juni 2005, der ændrer §§ 95 og 116

(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af

gæld

til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

. - - -

Beskæftigelsesministeriet, den 24. oktober

2005

Claus Hjort Frederiksen

/Lise Fangel

Officielle noter

1)

Indtil lov nr. 430 af 6. juni 2005 træder i kraft den 1. november 2005, har §

95, stk. 1 og 2 følgende formulering:

»

§ 95.

Kommunen gennemfører

tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn

til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det

nødvendige

til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 2.

Hvis en person, som har

betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen

inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.«

2)

Ændringen i form af indsættelse af stk. 5 i § 95 træder i kraft den 1.

november

2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.

3)

Ændringen i form af indsættelse af stk. 2 i § 116 træder i kraft den 1.

november 2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Lignende dokumenter