Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 851 afgørelser
Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1
- § 11 112
- § 81 86
- § 25 77
- § 82 62
- § 13 54
- § 46 53
- § 63 43
- § 93 41
- § 34 41
- § 14 37
- § 30 29
- § 5 27
- § 91 24
- § 2 24
- § 3 23
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 22-26 om Særlig støtte - Personkreds - Supplement til brøkpension Retsinformation · 21. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 19-26 om kontanthjælp - midlertidig afbrydelse - ophør - udlandsophold - optjeningsprincip - ophold i udlandet - udbetaling - udland - tilbagebetaling - udrejse - oplysningspligt Retsinformation · 10. oktober 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp - Efterlevelseshjælp Retsinformation · 10. september 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 15-26 om medicinudgifter og recepter Retsinformation · 5. september 2026
- Skattestyrelsen har opkrævet 9.366.480 kr. i stempelmærkeværdi for i alt 7.200 kg vandpibetobak modtaget fra steder uden for EU henholdsvis den 12. oktober… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med pension fra Island på 323.150 kr. for indkomståret 2023 Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig – Ansættelsesfristen er overholdt – Retlig kvalifikation m.fl. Landsskatteretten · 13. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om aktiv socialpolitik
Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 med de ændringer, der følger af
§ 3 i lov nr. 1168 af 19. december 2003, § 1 i lov nr. 282 af 26.
april 2004, § 1 i lov nr. 423 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1419
af
22. december 2004, § 2 i lov nr. 304 af 2. maj 2005, § 7 i lov nr.
327 af 18. maj 2005, § 1 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 1 i lov
nr. 431 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra
den 1. november 2005, jf. § 70 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og
§ 85
i lov nr. 431 af 6. juni 2005. Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de
ændringer, der følger af lov nr. 523 af 24. juni 2005, da loven først træder
i
kraft den 1. januar 2007.
Kapitel 1
Formål og den enkeltes ansvar
§ 1.
Formålet med denne lov er
1)
at forebygge, at
personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde,
får
behov for hjælp til forsørgelse, og
2)
at skabe et økonomisk
sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige
til
sig selv og sin familie.
Læs alt
Stk. 2.
Formålet
med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare
sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle
deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Modtageren
skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og
medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.
§ 2.
Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge
sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.
Stk. 2.
Ansvaret
for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3.
Ansvaret
for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge
en
ægtefælle eller et barn.
Stk. 4.
Kommunen
giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter
under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.
Kapitel 2
Statsborgerskab og bopæl
§ 3.
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne
lov.
Stk. 2.
For at få
vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren
1)
være dansk
statsborger,
2)
være statsborger i en
EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til
ophold efter fællesskabsretlige regler eller
3)
være omfattet af en
aftale efter § 4.
Stk. 3.
Hjælp til
forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må
påregnes at ville vare mere end ½ år.
Stk. 4.
Hvis en
udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for
vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal
hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse
efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har
boet
her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været
omfattet
af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse,
regnes
7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden
er
afsluttet.
Stk. 5.
Personer,
der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale
tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere
end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om
social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i
henhold til bestemmelserne i denne konvention.
Stk. 6.
Ved
afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,
1)
om udlændingen er
gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding,
der
lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,
2)
varigheden af
opholdet her i landet,
3)
helbredsmæssige
forhold,
4)
den familiemæssige og
øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og
5)
om en person, der har
påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne
pligt.
§ 4.
Der
kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives
personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til
forsørgelse under ophold her i landet.
§ 5.
Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Kommunen
kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under
kortvarige ophold i udlandet, hvis
1)
modtageren deltager i
aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller revalidering efter denne lov,
2)
modtageren udøver
aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn
under 18 år,
3)
modtageren har brug
for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,
eller
4)
der i øvrigt
foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er
alvorligt syg.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den
pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 6.
Den
Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at en dansk statsborger, som har
opholdt
sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved
kan
undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken
ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det
nødvendige behov.
Stk. 2.
Hjælpen
efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra
udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i
det
pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer
til
folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.
Kapitel 3
Vejledning og opfølgning
Vejledning
§ 7.
Når
en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for
at
yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan
klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.
Stk. 2.
Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre
mulighederne for arbejde eller uddannelse.
Behandling og vurdering af ansøgninger
§ 8.
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Når en
person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan
kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp eller
starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Når en
person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter
reglerne,
der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats.
§ 8 a.
Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på
grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at
arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.
§ 8 b. - § 9.
(Ophævet).
Opfølgning
§ 10.
Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at
betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen
være
opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.
Stk. 2.
Kommunen
skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter
første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet
efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal
opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,
eller
der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
I sager
efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6
måneder
efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsvarende
gælder
i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel
12
i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen
sidst har været vurderet.
§ 10 a.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får
formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart
forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Stk. 2.
Politiet
eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får
formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i
denne
lov, hvis
1)
den pågældende
bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
b)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
c)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse, eller
2)
den pågældende
bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den
pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Kapitel 4
Kontanthjælp og starthjælp
§ 11.
Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at få hjælpen,
1)
at ansøgeren har
været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom,
arbejdsløshed
eller samlivsophør,
2)
at ændringerne
bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin
egen eller familiens forsørgelse, og
3)
at behovet ikke kan
dækkes gennem andre ydelser.
Stk. 3.
Retten til
kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget
i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden
indgår
perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre
særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på
sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie,
studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her
i
riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.
Stk. 4.
Kravet om,
at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter
EU-retten er berettigede til hjælpen.
Stk. 5.
Kommunen
træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller
starthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis
personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er
opfyldt, yder kommunen starthjælp.
Personer under uddannelse
§ 12.
Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og
38
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan
herudover
fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer
under uddannelse.
Stk. 2.
Når der
ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der
ikke
hjælp til ægtefællen.
Personer med visse former for opholdsret
§ 12 a.
Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i
landet
i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for
førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3
måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med
hjemrejse.
Udnyttelse af arbejdsmulighederne
§ 13.
Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og
ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at
udnytte deres arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen
hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres
arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1
eller
tilbud efter stk. 3, hvis
1)
tilbuddet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes,
hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund
af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,
§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og
adoption,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
til pasning af alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende er
omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
8)
den pågældende
aftjener værnepligt,
9)
arbejdet er omfattet
af en overenskomstmæssig konflikt eller
10)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen
hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i
det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte,
der
kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder.
Stk. 6.
Reglerne i
stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under
uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er
betinget
af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 7.
En person,
hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende
eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen
til
ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,
stk. 3.
Stk. 8.
Kommunen
kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,
stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når
1)
ægtefællen
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og
2)
ægtefællen ikke kan
dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4, herunder
regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren
eller
ægtefællen har deltidsarbejde.
§ 13 a.
For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene
på
grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for
det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra
arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.
Stk. 2.
Personen
skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til
arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde
ind
i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 13 b.
En person, der ønsker at modtage kontanthjælp eller starthjælp, kan i
almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse
til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i
venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed,
kan
udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt
arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Der kan
højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i
stk. 1 er opfyldt.
§ 13 c.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte
arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i
tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering
§ 13 d.
Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons
rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp alene på grund af ledighed.
Stk. 2.
Tilsynet
omfatter
1)
kommunernes
afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
2)
kommunernes
afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 38 a-41.
Stk. 3.
Arbejdsdirektoratet indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for
tilsynet. Arbejdsdirektoratet kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte
kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 4.
Arbejdsdirektoratet meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes
at
være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder
om
der fejlagtigt er udbetalt kontant- eller starthjælp med den virkning, at
udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
regler om gennemførelsen af tilsynet.
§ 13 e.
Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende
Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed efter § 13 d.
Formue
§ 14.
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan
dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000
kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2.
Der ses
desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare
eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til
ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 3.
Der skal
tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som
følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar eller
3)
lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre
tilfælde
der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som
følge af personskade.
Stk. 5.
Kommunen
ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som
godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte
sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning
hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
Kapitalpensioner m.v.
§ 15.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses
bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet
til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med
tilbagekøbsret.
§ 16. - § 24.
(Ophævet).
Hjælp til forsørgelse
§ 25.
Kontanthjælpen udgør et månedligt beløb på
1)
10.245 kr. for
personer, der er fyldt 25 år, og som har forsørgelsespligt over for børn,
2)
7.711 kr. for andre
personer, der er fyldt 25 år,
3)
4.969 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
4)
2.195 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 2.
En person
under 25 år får 10.245 kr., når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet.
Stk. 3.
En kvinde
under 25 år får 7.711 kr., når hun er gravid og har passeret 12.
svangerskabsuge.
Stk. 4.
En person
under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som
modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget
forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget
til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
Stk. 5.
Ægtepar,
hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2,
stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for
hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6
sammenhængende kalendermåneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos
den
ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene
ægtefælle
modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.
§ 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2.
pkt.,
omfattes ikke af nedsættelsen.
Stk. 6.
Ægtepar,
der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1
eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp
i
6 sammenhængende kalendermåneder.
Stk. 7.
Personer,
der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter
§§ 27,
27 a og 29, folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,
får
alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.
Stk. 8.
6-måneders-perioden i stk. 5 beregnes fra første hele kalendermåned,
hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden
afbrydes,
hvis begge ægtefæller i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp.
6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra første hele kalendermåned,
hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge
ægtefæller i en hel kalendermåned har modtaget kontanthjælp.
Stk. 9.
Ved
beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes
endvidere
1)
perioder med
kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1
eller
2, stk. 2 eller stk. 3,
2)
perioder, hvor personen
har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har
modtaget
engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under
forrevalidering, jf. § 47, stk. 5 og
3)
perioder, hvor
hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41.
Stk. 10.
Ved
beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra
1)
perioder, hvor der er
udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
efter
§ 13, stk. 4, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,
2)
perioder, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende
nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af
alvorligt
sygt barn, samt
3)
perioder, hvor den
pågældende har aftjent værnepligt.
Stk. 11.
Hjælp
efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 4 er betinget af, at børnene
opholder
sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang
disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er
omfattet
af bilaterale overenskomster.
Stk. 12.
Starthjælpen udgør et månedligt beløb på
1)
4.231 kr. for gifte
og samlevende, der er fyldt 25 år,
2)
5.103 kr. for enlige,
der er fyldt 25 år,
3)
4.231 kr. for
personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre, og
4)
2.103 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Stk. 13.
En person,
der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har
forsørgelsespligt
over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr.
pr.
måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1
forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan
højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes
ansøgeren,
dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har
fast
ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en
ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forælders
husstand. Hvis der er mere end 2 børn i husstanden, beregnes
forsørgertillægget
for de 2 yngste.
Stk. 14.
Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge
forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales
tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af
forsørgertillæg,
at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.
§ 25 a.
Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder
betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp
eller starthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil
ansøgeren får udbetalt kontanthjælp eller starthjælp.
Stk. 2.
Hjælpen
efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.
Stk. 3.
For
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst
udgøre 2.103 kr.
§ 25 b.
For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til
forsørgelse
efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et
månedligt beløb på
1)
10.859 kr. for gifte
og samlevende, der er forsørgere,
2)
8.172 kr. for gifte
og samlevende, der ikke er forsørgere,
3)
13.546 kr. for enlige
forsørgere og
4)
10.859 kr. for
enlige, der ikke er forsørgere.
6-måneders-perioden beregnes
efter § 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
I
beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår
1)
kontanthjælp med det
beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet
af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a og 39, § 40 a,
stk. 1, og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp
og introduktionsydelse,
2)
støtte efter
§ 34 samt
3)
boligstøtte efter
kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der
ydes
til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om
individuel
boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om
individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede
støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af
husstandsmedlemmer,
der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg
efter
§ 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra
ved
beregningen af kontanthjælp.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der
modtager
hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27,
stk. 2, 2. pkt.
§ 25 c.
Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der
er
nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det
overskydende beløb efter stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Den samlede
nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290
kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der
ikke
er forsørgere.
Stk. 3.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i
støtten efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i
beregningen efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem
ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger
loftet.
Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud
hos denne ægtefælle.
Stk. 4.
Beregningen
af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første
gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.
Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den
kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele
kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den
kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele
kalendermåned.
§ 25 d.
Personer, der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af
denne
bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har
modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder.
6-måneders-perioden
afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har
modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Beregning af
perioderne sker efter § 25, stk. 10.
§ 25 e.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af
støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i
§ 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den
samlede
hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.
§ 25 f.
Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller
4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen
1)
har modtaget
kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud
efter
afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
2)
uden rimelig eller
gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en
periode,
hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.
6-måneders-perioden beregnes
efter § 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
Den
nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på
1)
4.379 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
2)
2.177 kr. for
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre.
Hvis hjælpen også er nedsat
eller nedsættes efter § 25, stk. 5, kan hjælpen til en person, der
ikke bor hos en eller begge forældre, højst nedsættes til beløbet i nr. 1, og
hjælpen til en person, der bor hos en eller begge forældre, nedsættes til det
beløb, den pågældende er berettiget til efter § 25, stk. 5.
Stk. 3.
Kommunen
kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen
efter stk. 1 og 2, hvis
1)
personen ikke vil
være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2)
revalidering ikke kan
antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og
3)
personen ikke vil
være i stand til at påtage sig et arbejde.
Den samlede kontanthjælp kan dog
ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 4.
Personer
under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes
ikke
længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25
i
6 sammenhængende måneder. 6-måneders-perioden afbrydes, hvis de i en
kalendermåned modtager hjælp efter § 25. Beregning af perioderne sker
efter § 25, stk. 10.
§ 26.
Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af
ægtefællerne er berettiget til efter § 25, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en
person, der modtager starthjælp, er gift med en person, der modtager
kontanthjælp,
nedsættes starthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt
svarer
til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge
havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12 og 13.
Stk. 3.
Hvis en
person, der modtager kontanthjælp, er samlevende med en person, der modtager
starthjælp, nedsættes kontanthjælpen således, at de to forsørgelsesydelser
sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være
modtaget, hvis begge havde modtaget starthjælp, jf. § 25, stk. 12
og
13.
Stk. 4.
Hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle
modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne
børn
efter § 26 a i lov om social service, beregnes der ikke hjælp til den
ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte
tilskud.
Stk. 5.
Hvis kun en
af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8,
beregnes
hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et
tillæg
på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter,
at
den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det
for
dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.
Stk. 6.
Der kan
ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
stk. 5.
Særlige regler om hjælp til visse persongrupper
§ 27.
For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4,
udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1)
der er fyldt 60 år,
og
2)
som ikke kan få
social pension på grund af betingelserne om optjening.
Stk. 2.
Til børn
under 18 år af de personer, der er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget
til
børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb
pr.
familie uanset antallet af børn.
§ 27 a.
Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om
social
pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre
det
beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til
fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder betingelserne i
§ 11,
stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer
til starthjælpen.
§ 28.
(Ophævet).
§ 29.
Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 26, 30-34 og 81-84
fastsætte regler om hjælp til
1)
personer, hvis
forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden
lovgivning,
og
2)
personer, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.
Indtægter m.v.
§ 30.
Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog
§§ 31-33.
Stk. 2.
Når hjælpen
til en gift person beregnes efter § 26, stk. 4, trækker kommunen
kun
den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis
10.245
kr. eller 7.711 kr. afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt
over
for børn eller ikke.
Arbejdsindtægter m.v.
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af
kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.
Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10,
ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr.
udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og
perioder
uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der
modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det
beløb,
der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160
timer pr. måned pr. person.
Stk. 2.
For
personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra
indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for
omregningen.
Stk. 3.
Når en
kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, 2. pkt., igen modtager
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, beregnes fradraget pr. udført arbejdstime efter stk. 1, 1.
pkt. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter
§ 25, stk. 8-10.
Feriegodtgørelse
§ 32.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til
personer,
der er ophørt med at modtage hjælp efter § 29 i lov om social service
bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages
fradrag
svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller
ferietillægget
er bestemt til at dække.
Andre indtægter m.v.
§ 33.
Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1)
Invaliditetsydelse,
invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
2)
Godtgørelse efter
§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3)
Vederlag som
tilforordnet ved valg.
4)
Ydelser fra godkendte
sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren,
jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
5)
Børns indtægter og
indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn
efter § 26 a i lov om social service.
6)
Værdien af kost m.v.
under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis
sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag
svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Stk. 2.
De
erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og
4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt
indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Særlig støtte
§ 34.
Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje
boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af
hjælp efter § 25 få en særlig støtte.
Stk. 2.
Inden
kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,
billigere bolig.
Stk. 3.
Følgende
personer kan ikke få særlig støtte:
1)
Ægtepar, der er
omfattet af § 13, stk. 7 og 8.
2)
Personer under 25 år,
som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3
og 4.
3)
Personer, der får
hjælp efter §§ 25 a og 27.
4)
Personer, der
modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.
Stk. 4.
Personer,
der får nedsat hjælpen efter § 25, stk. 5-10, § 38 a og
§ 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt,
hvis
de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter
stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for
indtægter.
§ 35. - § 38.
(Ophævet).
Sanktioner m.v.
Nedsættelse af hjælpen
§ 38 a.
Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle,
der
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, alene på grund af ledighed
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
uden rimelig grund
afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller
4)
uden rimelig grund
undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete
åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.
Hjælpen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 2.
Sanktionen
efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet efter 3 hele
kalendermåneder, eller når personen har haft mindst 185 timers ustøttet
arbejde.
Stk. 3.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12
måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-4, nedsættes hjælpen med
1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft
mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen
afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller 2, stk. 2
eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der
modtager
starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,
eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af
stk. 1
og 3.
Stk. 5.
Det er en
betingelse for at modtage den nedsatte hjælp efter stk. 1 eller 2, at
ansøgeren og dennes ægtefælle fortsat udnytter deres arbejdsmuligheder, jf.
§ 13. En periode med nedsat kontanthjælp afbrydes ikke, selv om
ansøgeren
og dennes ægtefælle bliver omfattet af § 13, stk. 4, eller modtager
hjælp på grund af problemer ud over ledighed.
Stk. 6.
Kommunen
bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om
arbejde,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
§ 39.
Hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter
§ 25. Nedsættelsen skal ske inden 3 kalendermåneder efter, at den
pågældende er udeblevet.
Stk. 2.
Hjælpen
efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som
den
pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
§ 40.
Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter
§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til
det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.
Stk. 2.
Kommunen
kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver
fra
et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig
med arbejde
§ 40 a.
En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration
på det sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis
personen
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3.
Stk. 2.
En person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person,
som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har
tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter
§ 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3
i
20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4.
Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.
Den
nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes
tilbagebetalingspligtig.
Stk. 5.
En person,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2
eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der
modtager
starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,
eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af
stk. 1-4.
Stk. 6.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele
kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige
er
omfattet af en sanktion efter § 38 a eller § 41 eller i øvrigt ikke
er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter
§ 38 a eller § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes
hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes
den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a eller
§ 41 er afviklet eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 7.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er
afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret
forseelsen.
Stk. 8.
Kommunen
træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter
stk. 1-7.
Stk. 9.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.
§ 40 b.
En person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration
på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis
personen modtager hjælp efter
1)
§ 25,
stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,
2)
§ 25, stk. 1,
nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller samlevende med
en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf.
§ 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter
integrationsloven
eller
3)
§ 25 a.
Stk. 2.
En person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20
uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver
gang, oplysningspligten er tilsidesat.
Stk. 3.
Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til
ægtefællen.
Stk. 4.
Beregningen
af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele
kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige
er
omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til
hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3,
indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet eller der på
ny
ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt,
udskydes
den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er
afviklet
eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 5.
Kommunen
træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Tilbagebetaling
af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.
Ophør af hjælpen
§ 41.
Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser
et
tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at
benytte tilbudet består.
Stk. 2.
Hjælpen
ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har
gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et
så
betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.
§ 41 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 a-41.
Kapitel 5
(Ophævet)
§ 42. - § 45.
(Ophævet).
Kapitel 6
Revalidering
§ 46.
Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan
bidrage
til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er
berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind
på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv
og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,
kaldes
en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det
erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter
med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Stk. 2.
Kommunen
giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller
anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er
tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.
Stk. 3.
En
revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 47.
Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således,
at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn
til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i form af
virksomhedspraktik
eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både
revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende
varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en
virksomhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2.
En
revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af
selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 3.
Økonomisk
hjælp til revalidering kan omfatte:
1)
Revalideringsydelse
efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.
§§ 58 og 59.
2)
Helt eller delvist
løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3)
Særlig støtte efter
§ 64.
4)
Støtte til at
etablere selvstændig virksomhed efter § 65.
5)
Starthjælp efter
§ 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter
m.v.,
jf. §§ 58 og 59.
6)
Tillægsydelser efter
kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
For
revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12,
erstatter
denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.
Stk. 5.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen.
§ 47 a. - 48.
(Ophævet).
Revalideringsperioden
§ 49.
Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering,
således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at
revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden
får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,
forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for
forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår
af
§ 56.
Stk. 2.
Har
revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens
personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en
længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en
revalidering,
hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
Jobplanen ved revalidering
§ 50.
Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27
og
§ 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det
erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.
Hjælpen
§ 51.
Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan,
jf.
§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager revalidenden hjælp i form af
1)
revalideringsydelse
efter § 52,
2)
mindste
overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3)
mindste
overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende
arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden
er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf.
§ 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Hvis den
løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for
revalideringsydelsen.
Stk. 3.
En
revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan
ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4.
En ung
revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har
betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder.
§ 52.
Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste
dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
En
revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det
udbetales
til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Stk. 3.
En
revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når
1)
den pågældende
forsørger egne børn i hjemmet eller
2)
den pågældende har
haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.
Stk. 4.
Personer,
der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over
for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,
dog
højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen
inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
§ 53.
Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger
jobplanen.
§ 54.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med
hensyn til mål og indhold.
§ 55.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov
m.v.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56.
Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som
revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1)
hvis revalidenden
ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2)
hvis sygdom, pasning
af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
barsel,
manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt
forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.
Arbejde under revalidering
§ 57.
Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres. Kommunen
kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes
med
jobplanen.
Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen
§ 58.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog
kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2.
Ved
afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de
regler,
der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 59.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende
udbetalinger
fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med
revalideringsydelsen
overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige
arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
§ 60. - § 62.
(Ophævet).
Særlig støtte under revalidering
§ 63.
Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når
revalidenden
modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give
støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen
eller
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 64.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve
revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.
§ 64 a.
Kommunen giver tilskud til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2,
til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i
forrevalidering efter kapitel 6, og som modtager nedsat kontanthjælp efter
§ 25 f, stk. 2, nr. 1, og behovsbestemt tillæg efter § 25 f,
stk. 3.
Stk. 2.
Tilskud
ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr.
pr.
måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr.
måned
og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i
forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 25 f, stk. 2,
nr.
1, og tillæg efter § 25 f, stk. 3. Tilskuddet udbetales første gang
sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet
berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis
forrevalideringen ophører.
Stk. 3.
Inden
kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig,
billigere bolig.
Selvstændig virksomhed
§ 65.
Kommunen
kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og
forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte
frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand
til
at forsørge sig selv og sin familie.
Stk. 2.
Kommunen
giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt
under hensyn til modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.
Stk. 3.
Kommunen kan
endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke
mere
end 6 måneder.
Stk. 4.
Lånet efter
stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.
§ 66.
Kommunen påser, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for
den selvstændige
etablering.
Stk. 2.
Kommunen
skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge sagen
for
at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
§ 67.
Kommunen kan eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed
for at betale det tilbage.
§ 68. - § 69.
(Ophævet).
Kapitel 7
§ 70. - § 73.
a
(Ophævet).
Ledighedsydelse
§ 74.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ledighedsydelse kan udbetales
1)
i perioden efter
visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,
2)
ved ledighed efter et
fleksjob,
3)
i perioder med sygdom
eller barsel,
4)
ved afholdelse af
ferie eller
5)
ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 2.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget
til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til
ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales
1)
ved ledighed, der
indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,
2)
i perioder med sygdom
eller barsel,
3)
ved afholdelse af
ferie eller
4)
ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til
fleksjob
§ 74 a.
Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et
fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter
visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
1)
ville være berettiget
til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2)
modtager sygedagpenge,
3)
deltager i
revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
4)
modtager
ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Stk. 2.
Personer,
der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til
ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.
Stk. 3.
Personer,
der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed
efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de
seneste 18 måneder.
Stk. 4.
Personer,
der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved
midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 5.
Modtageren
bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om
opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.
§ 74 b.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at modtageren
opfylder betingelserne for at få et fleksjob,
2)
at modtageren ikke
har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,
3)
at modtageren tager
imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og
4)
at modtageren ikke er
selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en
gyldig
grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4
og
5.
Stk. 3.
Opstår der
tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed.
Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til
rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling
af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen
behandles.
Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for
samme periode.
Stk. 4.
Afslår
modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales
ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en
periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister
modtageren
retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
En person,
der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til
ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny
opfylder
kravet i § 74 a, stk. 3.
Stk. 6.
Personer,
der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 c.
Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er
opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24
måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.
Ved
vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 74 d.
Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.
Stk. 2.
Ydelsen
udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget
i
arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i
de forudgående 3 måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen
kan
dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Når en
person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere
varighed,
sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i
forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer,
der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra
indtægten
divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt
modtager
fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør
af
ansættelsen.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse,
herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan
herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der
ligger
til grund for beregning af ledighedsydelse.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales
efter stk. 2.
§ 74 e.
Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.
Stk. 2.
Personer,
der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse
under
ferie.
Stk. 3.
Retten til
ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og
med
31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med
ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de
efterfølgende
ferieår.
2)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og
med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse
i
de efterfølgende ferieår.
3)
Er retten til
ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og
med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse
i
de efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
Ferie med
ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1.
maj
til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden
ferieårets
udløb, bortfalder.
Stk. 5.
Der sker
fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter
stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har
optjent
ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie
med
feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med
ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.
Stk. 6.
Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en
person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en
ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der
skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie
med ledighedsydelse.
Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret
til fleksjob
§ 74 f.
Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til
ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet
beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har
været
visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun
udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en
betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med
ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til
ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen
har
været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder
inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 3.
Personer,
der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret
til
ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan
tilregnes
den pågældende.
Stk. 4.
Personer,
der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen
i
perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med
modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder
tilsvarende anvendelse.
§ 74 g.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at personen ikke har
et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,
2)
at ledigheden ikke
kan tilregnes personen selv, og
3)
at personen tager
imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
andre
tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.
Stk. 2.
Personen
har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et
af
de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.
Stk. 3.
Opstår der
tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan
ske
ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Afslår
modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for
arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.
Stk. 5.
Personer, der
er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
§ 74 h.
Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse
under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares
i
første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Særlig ydelse
§ 74 i.
Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har
en
indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1,
nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob.
Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten
er
mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3
eller 4.
Stk. 2.
Ydelsen
efter stk. 1 udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det
beløb,
der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør
ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det
beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 74 b
finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i
kapitel 4 og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
finder
anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.
§ 74 j. - § 77.
(Ophævet).
Kapitel 8
(Ophævet)
§ 78.
(Ophævet).
Kapitel 9
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 79.
Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP-bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli
1999
er fyldt 60 år, dog 16-66 år, der modtager hjælp efter § 25, § 52,
stk. 1, og § 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For
personer, der modtager hjælp efter § 25 og efter § 45, stk. 3,
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling
af
ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en
sammenhængende periode på 6 måneder.
Stk. 3.
For
personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og
§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at
den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag,
mindst
udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til
andre
mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp efter § 25,
stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb
fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet
med tilbagebetalingspligt efter § 93.
§ 80.
Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse,
der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i
§§ 30-33, 38 a, 39, 40, 58, 59 og 74 d, stk. 3.
Stk. 2.
De
personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3
af
det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den
ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3
af
bidraget.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om
bidragsbetaling.
§ 80 a.
For personer, der modtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og
§ 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79,
indbetales en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
De nærmere
regler om betaling og indberetning efter stk. 1 fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Indbetales
opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5
og
7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Hjælp i særlige tilfælde
Enkeltudgifter
§ 81.
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person,
som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen
afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes
og
familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt
kun
ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet
forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde
hjælp
til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af
helt
afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Sygebehandling m.v.
§ 82.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin,
tandbehandling
eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren
ikke
har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis
behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun
undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige
behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder
inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt
tilfælde er lægeligt velbegrundet.
Særlig hjælp vedrørende børn
§ 83.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne
børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde
hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Kommunen
kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført
til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en
forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har
forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at
indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at
betale udgiften.
§ 84.
Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når
forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en
anden
eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en
betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er
tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Flytning
§ 85.
Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller
familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at
hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne.
Stk. 2.
Hvis
flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde
hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til
vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i
landet.
Kapitel 10 a
Hjælp til efterlevende
Efterlevelseshjælp
§ 85 a.
Kommunen yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i
stk. 2-9
til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.
Stk. 2.
Hjælpen er
betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i
landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til
efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension
efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 3.
Hjælpen kan
højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt
ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt.
nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der
overstiger 250.000 kr.
Stk. 4.
I
opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede
personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme
efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue
og
formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses
som
følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår
afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der
overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes
med
30 pct.
Stk. 5.
Hjælpen
udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 6.
Hvis der
foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan
fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et
aconto
beløb.
Stk. 7.
Til
personer, der er omfattet af reglerne i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4
og
en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de
formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den
efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter reglerne i lov
om
lån til betaling af ejendomsskatter.
Stk. 8.
I det
omfang det følger af Rådets forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den
tilhørende EØS-aftale, fraviges bestemmelserne om efterlevelseshjælp for
personer, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring.
Stk. 9.
Socialministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af
indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af
den
beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af
lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter socialministeren regler om
afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af Rådets forordning
nr. 1408/71 af 14. juni 1971 og den tilhørende EØS-aftale.
Repatriering
§ 86. - § 87.
(Ophævet).
Kapitel 11
Udbetaling af hjælp
§ 88.
En
person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget
sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.
§ 89.
Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen
sker bagud for 1 måned.
Stk. 2.
Kommunen
kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl
om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som
engangshjælpen er beregnet til at dække.
§ 90.
Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for
kortere perioder, hvis en person uanset vejledning efter § 7 ikke
skønnes
selv at kunne administrere kontante beløb.
Kapitel 12
Tilbagebetaling
§ 91.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
1)
når en person mod
bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter
§ 92, stk. 4, i denne lov eller § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
2)
når en person mod
bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, eller
3)
når en person er
omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 92.
Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til
renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale
hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller
hvad der kan ligestilles hermed.
Stk. 2.
Ægtefæller
hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Dette
gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og
uanset
om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter
stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
En person,
der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter
stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af
boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med
opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.
§ 93.
Kommunen
kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1)
fordi modtageren har
udvist uforsvarlig økonomi,
2)
fordi modtageren ikke
har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private
m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse
eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.,
3)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
4)
fordi modtageren på
grund af sine egne forhold har været årsag til, at den pågældende blev opsagt
fra et arbejde,
5)
fordi modtageren har
nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
6)
fordi modtageren
eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller
7)
når der på det
tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger
forhold,
der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at
tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
Kommunen
skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal
betales tilbage og med hvilken begrundelse.
Stk. 3.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og engangsbeløb efter § 25 a.
§ 94.
Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har
modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller
lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.
Stk. 2.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
og engangsbeløb efter § 25 a.
Stk. 3.
Kommunen
kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1,
når
en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade
efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar eller
3)
lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte
lovs § 40, stk. 1.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren og socialministeren fastsætter nærmere regler om, i
hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling
efter
stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales
som følge af personskade.
§ 95.
Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder
fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.
1)
Stk. 2.
Misligholdt
gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.1)
Stk. 3.
Når der er
ydet hjælp med tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der
svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af
overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der
er
fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet
bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter
reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at gennemføre
kravet.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.
2)
§ 96.
Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag-
eller klubtilbud efter lov om social service, kan kommunen fradrage den
fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.
§ 97.
Er
der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns
forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden
person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et
beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om
forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.
Stk. 2.
Det
offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller
kræve
et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan
vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået
med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.
Kapitel 13
Klageregler
§ 98.
Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er
bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 14
Finansiering m.v.
§ 99.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling,
opfølgning
og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
En
amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration,
herunder vejledning og konsulentstøtte.
§ 100.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4.
Stk. 2.
Staten
refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.
§ 101. - § 102.
(Ophævet).
§ 103.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse og
boligtilskud til forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne,
jf. §§ 52, 64 a og 65.
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til
1)
revalideringsydelse
efter § 51, stk. 2, og
2)
revalideringsydelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 104.
Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter
§ 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter
til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.
Stk. 2.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter
§ 74 i.
§ 105.
Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 2.
Staten
afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter
§ 6.
§ 106.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige
tilfælde
efter kapitel 10. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter
kapitel
10 a.
§ 107.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding,
der har fået opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens
§§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
3)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en
af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres
tilbage til en sådan person,
5)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18
år,
hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser,
der er nævnt i nr. 1,
6)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til
eller
et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding,
8)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af
tilknytning
til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,
9)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 5, eller
10)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten
afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel
4,
6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til
1)
udlændinge, som inden
12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og
varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2)
udlændinge, når
tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil
modtageren
fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
§ 108.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 108 a.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Regulering m.v.
§ 109.
En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:
1)
§§ 25, 25 a, 25
b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig
hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.
2)
§ 27,
stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3)
§ 30 om
indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.
4)
§ 31 om fradrag
for arbejdsindtægter m.v.
5)
(Ophævet).
6)
§ 52,
stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.
7)
§ 79,
stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
8)
(Ophævet).
9)
(Ophævet).
10)
(Ophævet).
11)
§ 85 a om
efterlevelseshjælp.
Stk. 2.
Beløb efter
§ 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens
Uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren og socialministeren bekendtgør størrelsen af de
regulerede beløb.
§ 109 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er
omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.
Kapitel 14 a
Rådgivning
§ 109 b.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.
Kapitel 15
Forsøgsregler
§ 110.
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune
tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som
fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og
ydelsesperioder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 111.
Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren
tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3,
§ 51,
stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.
§ 112.
Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af
forskudsrefusion,
der finder sted ultimo juni 1998.
§ 113.
Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter
reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til
kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat
modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de
modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.
§ 114.
Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser
efter
1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil
ophør
af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret
af
17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under
amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen
mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.
§ 115.
Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og
som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs
§ 104.
§ 116.
Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte afdrag på lån ydet efter de hidtidige
regler i § 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social
bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om
social
bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med senere
ændringer,
sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.
3)
§ 117.
(Ophævet).
§ 117 a.
Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af
§§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.
§ 118.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre
regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når
færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne
eller
Grønland får ophold i Danmark.
Stk. 3.
På samme
måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af
udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at
personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 4.
Hvis der
opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske
sociale
myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes
for
Den Sociale Ankestyrelse.
Lov nr. 1168 af 19. december 2003, der ændrer § 108 a
(Præcisering af opholdskommune, mellemkommunal refusion ved ophold uden for
opholdskommunen og mellemkommunal refusion af førtidspension ved flytning,
tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale rådighedsvagter samt
godtgørelse
til medlemmer af de regionale udviklingsråd) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2-4.
- - -
Lov nr. 282 af 26. april 2004, der indsætter § 12 a
(Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i
sygedagpengesager i udlandet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2004.
Lov nr. 423 af 9. juni 2004, der ændrer §§ 8, 13, 13 b,
14, 25 a, 33, 38 a, 41, 74 b, 80, 85 a og 103, og indsætter §§ 13 d, 13
e
og 41 a (Tilsyn med kommunale rådighedsvurderinger, tilsyn med kommunernes
visitation, aktiveringsfri periode, nedsættelse af befordringsgodtgørelse,
refusion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 16, har virkning fra den 1. juli 2003.
Stk. 3.
§ 3,
nr. 5-7, og § 4, nr. 6 og 7, har virkning fra den 1. januar 2004.
Lov nr. 1419 af 22. december 2004, der indsætter § 64
a, og ændrer §§ 74 d og 103 (Boligtilskud til forrevalidender,
mindstesats
for ledighedsydelse og befordringsrabat til fleksydelsesmodtagere) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, finder anvendelse for personer, der får bevilget behovsbestemt tillæg
efter § 25 f, stk. 3, efter den 1. januar 2005.
Lov nr. 304 af 2. maj 2005, der ændrer § 25 b, og
indsætter §§ 40 a og 40 b (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser
m.v.,
udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig
beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 9. maj 2005.
Stk. 2.
Gentagelsesvirkningen efter §§ 2 og 6 indtræder alene, hvor også den
første tilsidesættelse af oplysningspligten ligger efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 327 af 18. maj 2005, der indsætter § 10 a
(Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Loven har
virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.
Stk. 3-4.
- - -
Lov nr. 430 af 6. juni 2005, der ændrer § 95
(Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer – samling af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 70
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
- - -
Lov nr. 431 af 6. juni 2005, der ændrer §§ 95 og 116
(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af
gæld
til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2
. - - -
Beskæftigelsesministeriet, den 24. oktober
2005
Claus Hjort Frederiksen
/Lise Fangel
Officielle noter
1)
Indtil lov nr. 430 af 6. juni 2005 træder i kraft den 1. november 2005, har §
95, stk. 1 og 2 følgende formulering:
»
§ 95.
Kommunen gennemfører
tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn
til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det
nødvendige
til sit eget eller familiens underhold.
Stk. 2.
Hvis en person, som har
betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen
inddrive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.«
2)
Ændringen i form af indsættelse af stk. 5 i § 95 træder i kraft den 1.
november
2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.
3)
Ændringen i form af indsættelse af stk. 2 i § 116 træder i kraft den 1.
november 2005, jf. lov nr. 431 af 6. juni 2005.
Lignende dokumenter
- 2004/89/EF: Kommissionens beslutning af 9. juli 2003 om statsstøtteordning som Italien har gennemført vedrørende naturkatastrofer pr. 31. december 1999 (meddelt under nummer K(2003) 2048) EU-lovgivning · 9. juli 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.) Retsinformation · 27. april 2005
- Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 17. juni 2005
- Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) Retsinformation · 20. december 2008
- Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Retsinformation · 17. december 2008