Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

2002/1 LSF 191Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om

social service, lov om individuel boligstøtte, lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og

lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven)

(Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere,

flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 1066 af 17. december

2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2,

nr. 1,

og

stk. 3, § 11,

stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5,

og

§ 93, stk. 1, nr. 3

og

5,

ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Læs alt

2.

I

§ 8, stk. 2,

ændres »aktivering efter

reglerne i kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

3.

§ 8, stk. 3

og

4,

ophæves og i stedet indsættes:

»

Stk. 3.

Når en

person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter

reglerne,

der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive

beskæftigelsesindsats.«

4.

§ 8 a

affattes således:

»

§ 8 a.

Kommunen

sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af

ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen

får meddelelse, når hjælpen ophører.«

5.

Overskriften

før § 8 b og

§§ 8 b - 9

ophæves.

6.

§ 10, stk. 2

og

3

, affattes således:

»

Stk. 2.

Kommunen

skal foretage opfølgning af en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter

første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet

efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal

opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,

eller

der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

I sager om

ledighedsydelse efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6

måneder efter, at ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal

opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

7.

Overskriften

før

§ 11 affattes således:

»Kontanthjælp og starthjælp«.

8.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog

§§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige

tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.«

9.

§ 13

affattes således:

»

§ 13.

Det er en

betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke

har

et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres

arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter

§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine

arbejdsmuligheder, hvis personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at

udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter

stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis

1)

tilbudet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund

af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,

§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

og

adoption,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende

modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til

pasning af alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende er

omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

8)

den pågældende

aftjener værnepligt,

9)

arbejdet er omfattet

af en overenskomstmæssig konflikt eller

10)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen

vurdere,

om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4

nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte

sine

arbejdsmuligheder.

Stk. 6.

Reglerne i

stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under

uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er

betinget

af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7.

En person,

hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende

eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen

til

ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,

stk. 3.

Stk. 8.

Kommunen

kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,

stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1)

ægtefællen

udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2)

ægtefællen ikke kan

dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«

10.

I

§ 13 a

indsættes som 2. punktum:

»Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller

kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.«

11.

I

§ 13 a

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2

. Personen

skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til

arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,

kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde

ind

i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank), jf. § 13 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats.«

12.

Efter

§ 13 b indsættes:

»§ 13 c

.

Bes

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte

arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i

tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

13.

Overskriften

før § 16 og

§§ 16 - 24

ophæves.

14.

I

§ 25, stk. 5

og

6,

ændres »måneder« til: »kalendermåneder«.

15.

I

§ 25, stk. 7,

ændres »eller

folkepension« til: », folkepension eller førtidspension«.

16.

I

§ 25, stk. 8, 1.

og

3. pkt.,

ændres »det tidspunkt« til: »første

hele kalendermåned«.

17.

I

§ 25, stk. 8, 2.

og

4. pkt.,

ændres »måned« til: »kalendermåned«.

18.

I

§ 25, stk. 9, nr. 1,

udgår »og«, og i

§ 25, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »§ 47, stk. 5«:

»og«.

19.

I

§ 25, stk. 9, nr. 2,

ændres

»aktivering m.v. efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

20.

I

§ 25, stk. 9,

indsættes som nr. 3:

»3)

perioder, hvor

hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41«.

21.

I

§ 25, stk. 10, nr. 1,

ændres

»§ 13, stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 4, nr. 4«.

22.

Efter

§ 25 a indsættes:

»§ 25 b.

For

personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse

efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et

månedligt beløb på

1)

10.859 kr. for gifte

og samlevende, der er forsørgere,

2)

8.172 kr. for gifte

og samlevende, der ikke er forsørgere,

3)

13.546 kr. for enlige

forsørgere og

4)

10.859 kr. for

enlige, der ikke er forsørgere.

6 måneders perioden beregnes efter

§ 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

I

beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:

1)

kontanthjælp med det

beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet

af § 25, stk. 5 og stk. 7 10, § 38 a, § 39 og

§ 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og

introduktionsydelse,

2)

støtte efter § 34

samt

3)

boligstøtte efter

kapitel 1 9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der

ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2 4, i lov om

individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel

boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte,

herunder

tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18

år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26,

stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved

beregningen

af kontanthjælp.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der

modtager

hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27,

stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c.

Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der

er

nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det

overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Den samlede

nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290

kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der

ikke

er forsørgere.

Stk. 3.

Nedsættelsen

af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter

§ 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen

efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem

ægtefællerne

i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der

kun

udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne

ægtefælle.

Stk. 4.

Beregningen

af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første

gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.

Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den

kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele

kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den

kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele

kalendermåned.

§ 25 d.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne

bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har

modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders

perioden

afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har

modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse. Beregning af perioderne

sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af

støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i

§ 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den

samlede

hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f.

Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller

4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1)

har modtaget

kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud

efter

afsnit IV VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2)

uden rimelig eller

gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV VII i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en

periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller

§ 41.

6 måneders perioden beregnes efter

§ 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

Den

nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1)

4.379 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2)

2.177 kr. for

personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.

Stk. 3.

Kommunen

kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen

efter stk. 1 og 2, hvis

1)

personen ikke vil være

i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2)

revalidering ikke kan

antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og

3)

personen ikke vil

være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke

overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4.

Personer

under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes

ikke

længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25

i

6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i en

kalendermåned modtager hjælp efter § 25

.

Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.«

23.

§ 26, stk. 5,

affattes således:

»Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter

§ 11, og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter

§ 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle

efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter

stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har

meddelt kommunen, eller kommunen anser det for dokumenteret, at den

pågældende

ønsker eller forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,

stk. 1-3.«

24.

I

§ 26

indsættes som stk. 6:

»

Stk. 6.

Der kan

ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.

stk. 5.«

25.

§ 33, stk. 1, nr. 2,

affattes

således:

»2)

Godtgørelse

efter § 83 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«.

26.

I

§ 34, stk. 3, nr. 1

, ændres

»stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.

27.

I

§ 34

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»

Stk. 4.

Personer,

der får nedsat hjælpen efter §§ 25, stk. 5 10, 38 a og 39, får

særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de

pågældende

ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

28.

Overskriften

før § 35 og §§ 35 - 38 ophæves.

29.

§ 38 a, stk. 1

og 2, affattes

således:

»

Hjælpen nedsættes med

1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene

på

grund af ledighed,

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

afviser tilbud om

arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4)

undlader efter krav

fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5)

undlader senest en

måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i

Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2. Hjælpen

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12

måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med

1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft

mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen

afrundes

til nærmeste hele kronebeløb.«

30.

I

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,

stk. 1, nr. 3,

og

stk. 4,

og

§ 93, stk. 1, nr. 2,

ændres

»tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

31.

I

§ 39, stk. 1, 3. pkt,.

ændres »3

måneder « til: »3 kalendermåneder«.

32.

§ 40, stk. 1,

affattes således:

»Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter

§ 42, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til

det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.«

33.

I

§ 40, stk. 2,

ændres »§ 38« til:

»§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

34.

I

§ 41, stk. 1

og

3,

ændres »aktivering efter § 16,

stk. 2, nr. 1-5 og 8« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

35.

Overskriften

før § 46 affattes

således:

»Revalidering«.

36.

I

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

udgår: »i form

af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.

37.

I

§ 46, stk. 1,

indsættes efter

»arbejdsevnen«: », herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse

og

særlig ydelse,«.

38.

I

§ 46, stk. 2,

indsættes efter

»lovgivning«: », herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

39.

I

§ 47, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»virksomhedsrevalidering« til: »revalidering i form af virksomhedspraktik

eller

ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

40.

§ 47, stk. 2,

affattes således:

»En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som

følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til

etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.«

41.

I

§ 47, stk. 3, nr. 2,

ændres

»§ 62« til: »kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

42.

I

47, stk. 3, nr. 3,

ændres »§§ 63 og

64« til: »§ 64«.

43.

I

§ 47, stk. 3,

indsættes som nr. 6:

»6)

Tillægsydelser efter

kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

44.

§ 47, stk. 5,

affattes således:

»Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under

forrevalideringen.«

45.

§§ 47 a - 48

ophæves.

46.

Overskriften

før § 50 affattes

således:

»Jobplanen ved revalidering«.

47.

§ 50

affattes således:

»

§ 50.

Kommunen

udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. §§ 27 og 28,

stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige

sigte er afklaret for den pågældende.«

48.

§ 51

affattes således:

»§ 51.

Forudsat at

revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27

og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager

revalidenden hjælp i form af

1)

revalideringsydelse

efter § 52,

2)

mindste

overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3)

mindste

overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende

arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden

er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf.

§ 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Hvis den

løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end

revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for

revalideringsydelsen.

Stk. 3.

En

revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan

ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4.

En ung

revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de

normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har

betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt

begrænsede erhvervsmuligheder.«

49.

I

§ 53, § 54, § 56, nr. 1

og

2

, og 2 steder i

§ 57

ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

50.

§ 58, stk. 1,

affattes således:

»Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet

arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.«

51.

Overskriften

før § 60 og

§§ 60

-

62

ophæves.

52.

I

§ 63, stk. 1,

indsættes efter

»funktionsevne«: »efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

53.

§ 63, stk. 2

og 3, ophæves.

54.

Overskriften før § 68 og §§ 68 og 69 ophæves

55.

Overskriften

før § 70 og

§§ 70 - 73 a

ophæves.

56.

I

§ 74, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »fleksjob«: », jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

57.

I

§ 74 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

58.

I

§ 74 a, stk. 1, nr. 3,

ændres

»erhvervsplan« til: »jobplan efter §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats«.

59.

I

§ 74 a, stk. 3,

udgår »efter

§ 71«.

60.

I

§§ 74 b, stk. 3, 2. pkt.,

og

74 g, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

61.

I

§ 74 c, stk. 2,

ændres

»arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende« til: »tilbud efter kapitel

10

og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

62.

I

§ 74 f, stk. 2,

ændres »§ 71«

til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

63.

I

§ 74 i, stk. 4,

indsættes efter

»kapitel 4«: »og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

64.

Overskriften før § 74 j og

§ 74

j 77 ophæves.

65.

Kapitel 8

ophæves.

66.

I

§ 79, stk. 1

og 3, ændres »§§ 25

og 36 og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2« til:

»§§ 25,

52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3,

i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

67.

I

§ 79, stk. 2,

ændres »§§ 25

eller 36« til: »§ 25 og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

68.

§ 80 a

affattes således:

»

§ 80 a.

For

personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2,

og

efter §§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som

betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig

pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

69.

I

§ 93, stk. 3,

og

§ 94, stk. 2,

ændres »aktivering

efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

70.

I

§ 94, stk. 4,

og

§ 109, stk. 3,

der bliver

stk. 4

, indsættes efter

»Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.

71.

§ 98, 2. pkt.,

ophæves.

72.

§ 99, stk. 1,

affattes således:

»

Kommunen afholder

endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til

administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.«

73.

I

§ 100, stk. 1,

udgår »og løntilskud«.

74.

§ 100, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

75.

§ 100, stk. 3,

der bliver

stk. 2, affattes således:

»Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en

kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter

§ 12.«

76.

§ 101

ophæves.

77.

§ 103

affattes således:

»

§ 103

. Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf.

§§ 52 og 65.

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats.«

78.

§ 104, stk. 1

og

4

, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

79.

§ 107, stk. 2,

affattes således:

»Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er

meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter

kapitel 4 og kapitel 6 samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for

opholdstilladelsen.«

80.

§ 107, stk. 4,

ophæves.

81.

§ 109, stk. 1, nr. 1,

affattes

således:

»1)

§§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26

om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse

persongrupper, jf. stk. 2.«

82.

§ 109, stk. 1, nr. 5,

ophæves.

83.

I

§ 109

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»

Stk. 2.

Beløb

efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens

Uddannelsesstøtte.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

84.

Efter

§ 109 a indsættes som nyt

kapitel

:

»Kapitel 14 a

Rådgivning

§ 109 b.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

85.

I

§ 110

ændres »satserne i §§ 25, 52 og

61.« til: »reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.«

§ 2

I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov

om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om

kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp

m.v.) foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, stk. 6,

som affattet ved lovens

§ 2, nr. 2, indsættes som 3. punktum:

»Tilsvarende gælder tillige personer omfattet af §§ 25 b og c

i § 1, nr. 22.«

§ 3

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 1032,

nr. 1033 og nr. 1034 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 3, § 9, stk. 4,

og

§ 25, stk. 2,

ændres »kapitel 7

i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

2.

I

§ 4, stk. 1, nr. 2

,

ændres »lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

3.

I

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »lov om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4.

Efter

§ 40 indsættes:

»

§ 40 a.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af

26. august 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 2,

ændres

»kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

2.

I

§ 17, stk. 2, nr. 2,

ændres

»§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

3.

I

§ 17, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats«.

4.

Overskriften i kapitel 7 affattes således:

»Administration m.v.«.

5.

Efter

§ 36

indsættes:

»§ 36 a.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 696 af 21. august 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1092 af 16.

december 2002, § 1 i lov nr. 1065 og § 1 i lov nr. 1069 af 17.

december 2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 42 indsættes:

»§ 42 a.

Udbetalingen

af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere

husstandsmedlemmer er omfattet § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.

Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 2.

Retten til

generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne

i

§§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning,

når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 3.

§§ 33

og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede

boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 4.

§ 83

finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter

§§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5.

Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som

følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov

om

aktiv socialpolitik.«

§ 6

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755

af 9. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov

nr.

1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071

af

17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 26 a, stk. 6, nr. 1,

ændres

»og« til: »eller«.

2.

I

§ 26 a, stk. 6,

indsættes som nyt

nummer:

»2)

at ansøgerens

ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om

aktiv socialpolitik, og«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

3.

I

§ 132

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Socialministeren

kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og

samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale

problemer

i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud

eller som rente- og afdragsfrit lån.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 7

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7, stk. 1,

indsættes som 2.

punktum:

»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et

kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

2.

I

§ 9, stk. 6,

ændres

»Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

3.

I

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter

»lov om aktiv socialpolitik«: », lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4.

§ 13

ophæves.

5.

Overskriften

efter § 21 og

§ 22 29

ophæves.

6.

I

§ 43, stk. 2,

indsættes efter

»lov om aktiv socialpolitik«: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

7.

I

§ 77

og

§ 83, stk. 1,

indsættes efter »Socialministeriet«: »og

Beskæftigelsesministeriet«.

8.

I

§ 82, § 84,

§ 85, stk. 1

og

2,

og

§ 86

indsættes efter »Socialministeren«: »og

beskæftigelsesministeren«.

§ 87 a

ophæves.

§ 8

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som

ændret ved § 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov

nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002,

§ 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29.

januar 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 25, stk. 6, 3. pkt.

, ændres

»13, stk. 6, 1. pkt.,« til »§ 13, stk. 7-8«.

2.

I

§ 27, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 26, stk. 1-3« til: »§§ 25 b-25 e og § 26,

stk. 1-4«.

§ 9

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Personer,

som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov

om

aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbudet efter de hidtil

gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil

refunderes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår

perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr.

1,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med

kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25,

stk. 8-10.

Stk. 5.

§ 25

f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende

anvendelse

i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret

for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3,

stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv

socialpolitik og integrationsloven.

Stk. 6.

Staten

refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.

§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til

udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,

2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik

og integrationsloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidig

fremsatte lovforslag, forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats samt forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. med flere love, som udmønter anden fase af aftalen om Flere i Arbejde.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Det

Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.

Det indgår i aftalen, at indsatsen for de forsikrede og

ikke-forsikrede ledige samles. Endvidere indgår en række elementer, der skal

fremme forsikredes og ikke-forsikredes beskæftigelse i dette lovforslag,

særligt en række forslag, som skal medvirke til, at det kan betale sig at

arbejde.

II. Forslagets indhold

Dette lovforslag indeholder følgende elementer:

1.

Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere

og modtagere af starthjælp/introduktionsydelse

2.

Satserne til unge under 25 år koordineres

med SU-taksterne

3.

Udvidelse af mulighederne for at yde

ægtefælletillæg

4.

Konsekvensændringer som følge af samlingen

af reglerne om ydelser og tilbud i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præcisering af rådighedsreglerne

5.

Beskæftigelsesrådets kompetence i

forbindelse med ydelseslovgivningen

6.

Ændringer i sagernes behandling m.m. i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af

forslaget

om kontaktforløb m.v.

7.

Ændringer i integrationsloven som følge af

ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

8.

Ændringer i lov om social service med det

formål at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds

Skoles beskæftigelses- , forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

En række af forslagene vedrører rådighedsbeløbet for

kontanthjælpsmodtagere, og det indgår derfor også i aftalen, at hvis der sker

ændringer

i rådighedsbeløbet for de berørte kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med

fremtidige lovændringer, skal reglerne på dette område genforhandles med

henblik på at sikre denne gruppes rådighedsbeløb.

Forslaget om Kofoeds Skole er ikke omfattet af aftalen om

flere i arbejde.

1. Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og

modtagere af starthjælp

Som en del af forliget om »Flere i arbejde« foreslås det,

at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til

kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere.

Loftet over ydelser til

kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere har to formål: At sikre at det

samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er

lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet,

og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.

Fastsættelsen af loftet m.v.

Niveauet for loftet afhænger af, om kontanthjælpsmodtageren

er gift, samlevende, forsørger eller enlig. For gifte og samlevende svarer

loftet til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til

efter § 25, stk. 1. For enlige forsørgere er loftet 100 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer

loftet

til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1. Dvs., at

der for enlige lægges yderligere 20 pct. af dagpengemaksimum til loftet for

at

kompensere for, at der kun er en forsørger i familien.

Ægtepar, hvor en ægtefælle modtager kontanthjælp og den

anden starthjælp, omfattes ikke af loftet. Tilsvarende gælder for ægtepar,

der

begge er starthjælpsmodtagere/introduktionsydelsesmodtagere, og

kontanthjælpsmodtagere, der er samlevende med en person, der modtager

starthjælp/introduktionsydelse. De to sidstnævnte grupper ville normalt på

grund af ydelsens størrelse ikke blive berørt af loftet. For ikke at stille

kontanthjælpsmodtagere gift med

starthjælpsmodtagere/introduktionsydelsesmodtagere ringere end øvrige par,

der

tilsammen modtager det samme beløb i hjælp, foreslås, at alle de nævnte par

undtages fra loftet.

De ydelser, der indgår under loftet, er kontanthjælp,

særlig støtte efter § 34 og boligsstøtte efter lov om individuel

boligstøtte. Ud over loftet kan kontanthjælps-/starthjælpsmodtageren modtage

det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb,

pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

De ydelser, der kan komme til udbetaling, beregnes som

summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have været,

hvis den ikke var nedsat efter 6 måneder eller begrænset som følge af

sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse og særlig støtte. Denne sum

nedsættes med fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg som følge af, at

ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det beløb, der

herved fremkommer, skal ligge under loftet.

Loftet beregnes før skat, således at alle beløb er

bruttobeløb. Loftet vil derfor ikke være påvirket af evt. fradrag og

individuelle skattesatser, ligesom det kommunale skatteniveau heller ikke vil

have betydning.

Loftet træder i kraft efter ½ år med kontanthjælp.

Begrundelsen for, at loftet først sættes i kraft efter 6 måneder, er dels at

øge incitamentet til hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels at

give

tid til eventuelt at tilpasse forbruget til det nye hjælpeniveau.

Da loftet skal øge incitamentet til at vende tilbage til

arbejdsmarkedet, forudsættes det, at nedgangen i hjælpen ikke medfører, at

der

i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af hjælp i særlige

tilfælde eller personlige tillæg.

Retten til at modtage kontanthjælp uafhængig af loftet

generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtaget kontanthjælp i

6

sammenhængende kalendermåneder. Betingelsen svarer til det krav, der stilles

for at ophæve nedsættelsen af satsen for gifte kontanthjælpsmodtagere.

Maksimum for virkning af loftet

Der er fastsat et maksimum for, hvor meget

kontanthjælpsmodtagere kan miste ved loftet og evt. ydelsesnedsættelse på 500

kr. (516 kr. i 2003 Pl.) om måneden. Hjælp i form af kontanthjælp, særlig

støtte og boligstøtte må i alt efter skat højst nedsættes med 2.580 kr. om

måneden for gifte tilsammen, 1.290 kr. for enlige, og 1.290 kr. pr. person

for

samlevende.

For enlige og samlevende er maksimumsbeløbet 1.290 kr.

efter skat, idet loftet for disse grupper altid er lig med eller højere end

den

mulige skattepligtige ydelse, nemlig kontanthjælpen, som indgår under loftet.

De øvrige ydelser under loftet, dvs. særlig støtte og boligstøtte, er

skattefri

ydelser. Da disse grupper ikke omfattes af 500 kr. nedsættelsen efter 6

måneder, kan grænsen på højst 1.290 kr. direkte sættes i forhold til det,

vedkommende mister ved loftsbegrænsningen alene, og det er i disse tilfælde

boligstøtte og særlig støtte, der begge er skattefri.

For ægtepar skal der i opgørelserne tages højde for, at

ægtefællerne hver får den skattepligtige kontanthjælp nedsat med 500 kr. (516

kr. i 2003 PL).

Da maksimumsbeløbet skal begrænse nedgangen i samlede

ydelser efter skat som følge af loftet og 500 kr.-nedsættelse(rne) til 2.580

kr.,

kan beregningerne forenkles ved at bruge et gennemsnitligt beløb for værdien

af

nedsættelsen på 500 kr. efter skat for hver ægtefælle i stedet for at

gennemføre en skatteberegning i hvert enkelt tilfælde. Hermed undgås, at

forskelle mellem beskatning i forskellige kommuner og forskelle i de enkelte

familiers skatteforhold påvirker beregningen af maksimumsbeløbet.

Hvis det beregningsmæssigt forudsættes, at et ægtepar får

en nedsættelse af kontanthjælpen efter skat på 2 gange 516 kr., svarende til

gennemsnitligt 632 kr. efter skat, kan beregningen af virkningen af

maksimumsgrænsen foretages således:

Nedsættelsen af summen af boligstøtten, særlig hjælp og 632

kr. må ikke overstige 2.580 kr. Det svarer til, at nedsættelsen af

boligstøtte

og særlig hjælp ikke må overstige 2.580 minus 632 kr., dvs. 1.948 kr.

I lovforslaget er det valgt at følge denne forenklede

opgørelsesmetode for maksimumsvirkningen af loftet.

Loftet opgøres på månedsbasis.

Arbejdsindkomst og nedsat kontanthjælp

Enhver forøgelse af arbejdsindkomst ved siden af

kontanthjælpen/starthjælpen betyder, at der bliver yderligere »plads« under

loftet til særlig støtte efter § 34 og boligstøtte, idet kontanthjælpen

aftrappes ved arbejdsindkomst. Hvis en kontanthjælpsmodtager er omfattet af

loftet, forbedres incitamenterne til at tage arbejde derfor væsentligt.

Arbejdsindkomst og kontanthjælp/starthjælp, der udbetales

som følge af det forøgede beskæftigelsesfradrag, samt ægtefælletillægget, der

kan udbetales, hvis den ene ægtefælle er hjemmearbejdende, er ikke omfattet

af

loftet.

Satsnedsættelser som følge af sanktioner på grund af

manglende rådighed eller som følge af den særlige satsnedsættelse for ægtepar

efter 6 måneder medfører ikke, at der bliver mulighed for at opnå mere

boligstøtte og særlig støtte. Sanktioner og satsnedsættelsen giver således

ikke

mere »plads« under loftet.

Persongrupper

Loftet omfatter alle, der modtager kontanthjælp. Loftet er

individuelt. Det betyder, at gifte og samlevende i forhold til beregningen af

loftet vil blive behandlet ens. Det betyder endvidere, at det ikke vil være

muligt at overføre uudnyttet »loftsrum« mellem ægtefællerne/de samlevende.

Kontanthjælpsmodtagere, der får ungesatsen, vil typisk ikke

blive berørt af loftet.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende,

følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

Efterregulering m.v.

For at sikre så enkel en administration af den øvre grænse

for hjælp som muligt og for at sikre, at en efterregulering af boligstøtten

også vil kunne udløse en ændret beregning af allerede udbetalte ydelser

omfattet af den øvre grænse, foreslås det, at der gives en bemyndigelse til

direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte nærmere regler herom.

Administrationen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter.

Ændringer i lov om individuel boligstøtte

I lov om individuel boligstøtte indsættes en hjemmel til at

nedsætte udbetalingen af boligstøtten, hvis et eller flere husstandsmedlemmer

er omfattet af det foreslåede loft i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelsen

af udbetalingen af boligstøtten sker efter reglerne herom i lov om aktiv

socialpolitik. Når betingelserne for at være omfattet af loftet ikke længere

er

opfyldt, generhverves retten uden ansøgning til udbetaling af boligstøtte

alene

efter reglerne i boligstøtteloven.

Det foreslås, at boligstøttelovens regel om udbetaling af

kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte nedsættes som følge af

ændringer i lov om individuel boligstøtte, samt reglen om, at der ikke kan

ydes

boligsikring og boligydelse i form af tilskud eller lån, hvis det beregnede

tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), eller hvis det beregnede

lånebeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), ikke finder anvendelse for

perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på

baggrund

af loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.

Med henblik på at sikre en så enkel administration som

muligt af nedsættelsen af boligstøtten efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik

foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler

herom. Administrationen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale

parter.

2. Satserne til unge under 25 år koordineres med

SU-taksterne

Med forliget om Flere i Arbejde ønskes der skabt et større

incitament for unge til at påbegynde/gennemføre en uddannelse på ordinære

vilkår.

Undersøgelser har vist, at unge under 25 år er

overrepræsenterede i gruppen af kontanthjælpsmodtagere i forhold til deres

andel af befolkningen. Hertil kommer, at mange unge ikke begynder på en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Unge under 25 år modtager i dag en særlig ungesats i

kontanthjælp, der oprindeligt var den samme som SU-satsen. Der er imidlertid

-

dels ved ændringer i SU-stipendiedelen i 1992, dels ved den senere

skattereform

og bruttoficering af kontanthjælpen - opstået en disharmoni mellem ungesatsen

for kontanthjælp og SU-satsen, der betyder, at ungesatsen for kontanthjælp i

dag er højere end SU-satsen.

Tabellen viser satserne før skat

for kontanthjælp og SU (1/1 2003):

Kontanthjælp og SU i kr. pr. måned

Kontanthjælp

under 25 år

SU

Hjemmeboende

2.542

2.177

Udeboende

5.266

4.379

Forliget indeholder følgende punkter vedrørende ydelsen til

unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år:

Såfremt den unge opgiver en uddannelse, som

er et led i et tilbud, eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig

grund, får den unge en sanktion efter sanktionsreglerne. Herefter nedsættes

den

unges ydelse til SU-niveau.

Unge kontanthjælpsmodtageres

kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest

efter 9 måneders ledighed.

Til unge under 25 år, der ikke kan tage en

SU-berettigende uddannelse, ikke er revalideringsberettigede, og som ikke har

reel mulighed for at tage et arbejde, ydes et behovsbestemt tillæg på op til

forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Hvis den unge har været selvforsørgende et

halvt år, vil rettighederne til normal ungesats være genvundet.

Det foreslås på denne baggrund:

Nedsættelse af satsen efter sanktion

Det foreslås, at unge, der opgiver en uddannelse eller

dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund, får en sanktion efter

sanktionsreglerne, og at den unges ydelse herefter nedsættes til SU-niveau.

Sanktionen kan bestå i nedsættelse af hjælpen efter

§ 39, dvs. time for time nedsættelse af hjælpen i tilfælde af

udeblivelse

i perioder. Sanktionen kan endvidere bestå i ophør af hjælpen efter

§ 41,

sålænge tilbudet står åbent, hvis personen den unge under 25 år afviser

et

tilbud uden rimelig grund.

Når den unge herefter anmoder om kontanthjælp igen, vil den

unge modtage en nedsat kontanthjælp svarende til SU-satsen.

Nedsættelse af satsen efter 6 måneder

Det foreslås, at unge kontanthjælpsmodtageres

kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest

efter ca. 9 måneders ledighed.

I det samtidig fremsatte lovforslag om en aktiv

beskæftigelsesindsats er det foreslået, at unge under 25 år senest efter en

sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp skal have

et tilbud.

Nedsættelsen af kontanthjælpen vil efter forslaget ske, når

der er forløbet 6 måneder efter, at den unge er påbegyndt tilbud, dvs.

normalt

senest efter ca. 9 måneder med kontanthjælp.

En eventuel forsinkelse fra AF’s eller kommunens side med

hensyn til fremsættelse af tilbud eller fremsættelse af tilbud, der først kan

påbegyndes på et senere tidspunkt, indebærer efter forslaget, at der kan

oppebæres den højere sats i mere end ca. 9 måneder, idet det vurderes mest

rimeligt, at evt. forsinkelser ikke skal komme den unge til skade.

Efter forslaget ses der ved opgørelsen af 6 måneders

perioden i lighed med hvad der i øvrigt gælder for opgørelse af perioder

med

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra perioder med pasning

af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende,

samt perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Behovsbestemt tillæg

Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil

være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor

revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden

for

en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et

arbejde,

kan ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den

hidtidige ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan

udbetales tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage

unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en

SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt

supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at

revalidering ikke inden for en rimelig periode kan bringe den unge i

beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er

arbejdsmarkedsparate, fx fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder,

der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de fx har

misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et

ordinært

arbejde.

Persongruppen er således snævrere end unge, som har

problemer ud over ledighed.

Generhvervelse af ret til fuld ungesats

Det foreslås, at retten til normal ungesats genvindes, hvis

den unge har været selvforsørgende et halvt år. Efter forslaget genvinder den

unge ret til normal ungesats, hvis den pågældende i 6 måneder ikke har

modtaget

kontanthjælp.

Efter forslaget ses der ved opgørelsen af 6 måneders

perioden i lighed med hvad der i øvrigt gælder for opgørelse af perioder

med

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra perioder med pasning

af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende

samt

perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Unge med forsørger- eller bidragspligt og unge gravide, der

har passeret 12. svangerskabsuge, og starthjælpsmodtagere er ikke omfattet af

de foreslåede ændringer.

3. Udvidelse af mulighederne for at yde

ægtefælletillæg

Efter de gældende regler kan hjælpen til en ægtefælle, der

alene har arbejdet i hjemmet, og som vælger ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder, erstattes af et tillæg til hjælpen til den ægtefælle, der

er

til rådighed. Det er en betingelse, at den pågældende udelukkende har været

hjemmearbejdende, dvs. ordningen kan ikke anvendes, hvis den pågældende har

været i kortvarig beskæftigelse eller aktivering. Der er tale om en frivillig

ordning, der ophører, når den hjemmearbejdende ægtefælle tilkendegiver, at

vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at ordningen udvides på 2 områder:

1)

ordningen skal også

kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet

i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet

betingelsen fremover skal være, at den pågældende »udelukkende eller

hovedsagelig

har arbejdet i hjemmet«

2)

den frivillige

ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den

pågældende

ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte

sine

arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til

ægtefællen.

Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den

pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og

det

på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i

hjemmet,

den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt

jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om

eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.

Kommunen kan endvidere i en situation, hvor den pågældende

efter kortvarig beskæftigelse er ophørt med et job eller har afvist tilbud om

arbejde eller aktivering, vurdere, at den pågældendes

arbejdsmarkeds~tilknytning

og ønske om eller muligheder for at udnytte arbejdsmulighederne er så svag,

at

hjælpen til den pågældende bør erstattes af et tillæg til ægtefællen.

Der kan endvidere tænkes en situation, hvor den pågældende

selv har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglen i

§ 13,

stk. 7, og efterfølgende tilkendegiver, at vedkommende nu ønsker at

udnytte arbejdsmulighederne, men hvor kommunen efter § 13, stk. 8,

vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er

tale om et reelt ønske eller en realistisk mulighed, og hjælpen derfor

fortsat

skal ydes i form af et tillæg til ægtefællen.

Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der

tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller

hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå

eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan

f.eks.

tænkes at være tilfældet, hvis den manglende arbejdsmarkedstilknytning alene

skyldes gennemførelse af uddannelse, perioder med barsels- eller

børnepasningsorlov eller sygdomsperioder på grund af sygdom, der ikke længere

påvirker den pågældendes arbejdsevne. For disse personer gælder fortsat, at

de

hurtigst muligt skal tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og i videst muligt

omfang blive i stand til at forsørge sig selv.

Der bør derfor typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse

af den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og

bestemmelsen kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over

perioden som helhed har været marginal.

En person, der modtager kontanthjælp, og som på grund af

jobophør eller afslag på formidling og aktivering, får nedsat hjælpen efter

§§ 38 a og 39, eller hvis hjælp er ophørt på grund af afvisning af

tilbud

om arbejde eller aktivering efter § 41, kan ikke vælge ordningen efter

§ 13, stk. 7, så længe nedsættelsen eller ophøret af hjælpen varer.

Efter sanktionens udløb er der derimod ikke noget til hinder for, at den

pågældende vælger at benytte ordningen efter § 13, stk. 7, forudsat

at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Tillægget foreslås som hidtil fastsat til 2.542 kr. pr.

måned svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år.

Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8,

vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte til høje boligudgifter

eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for

ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning i den nuværende

§ 13,

stk. 6.

Endvidere vil ægtefællen til den person, der modtager

ægtefælletillægget, - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til

pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

4. Konsekvensændringer i lov om aktiv

socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om fleksydelse

som følge af samlingen af reglerne om ydelser og tilbud i henholdsvis lov om

aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder

præcisering af rådighedsreglerne

Lov om aktiv socialpolitik

Anden del af aftalen om »Flere i arbejde« indebærer en

forenkling og harmonisering af regelsættet om beskæftigelsesindsatsen for

forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder at der indføres fælles regler

for kontaktforløb, aktive tilbud m.v. for ledige, uanset deres

forsørgelsesmæssige status.

Harmoniseringen af regelsættene, som det fremgår af det

samtidig fremsatte forslag om en ny fælles lov for beskæftigelsesindsatsen,

medfører, at dele af lov om aktiv socialpolitik og hele loven om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik erstattes af én ny fælles lov, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Forslagene til ændring af lov om aktiv socialpolitik er

derfor ud over de elementer, der er nævnt ovenfor, i dette forslag

konsekvensændringer som følge af samlingen af tilbudene i forslaget til lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om aktiv socialpolitik vil efter forslaget fremover

regulere hele ydelsessiden på det kommunale område samt beskrive

betingelserne

for at modtage ydelserne kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse,

ledighedsydelse og særlig ydelse.

Loven vil endvidere indeholde samtlige betingelser for at

modtage ydelserne, dvs. bl.a. reglerne om rådighed og arbejdsevnevurderingen

til brug for konstateringen af, om en person opfylder betingelserne og i

givet

fald, hvilken ydelse der er den rette for den enkelte.

Samtidig præciseres det, at kontanthjælpsmodtagere, der

alene har ledighed som problem, skal udnytte arbejdsmulighederne ved at søge

åbne jobordrer samt senest én måned efter tilmelding til AF indlægge CV i

Beskæftigelsesministeriets database (C.V.bank). Endvidere præciseres det, at

kontanthjælpsmodtagere skal give besked om sygdom til AF, kommunen eller

arbejdsgiveren.

Lov om fleksydelse

Det foreslås, at lov om fleksydelse konsekvensændres som

følge af, at fleksjobreglerne foreslås overført fra lov om aktiv

socialpolitik

til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidig fremsatte forslag

herom.

5. Beskæftigelsesrådets kompetence på

ydelseslovgivningen

Beskæftigelsesrådet varetager efter lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på landsplan opgaverne i

forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås derfor, at

Rådet tillige får kompetence til at rådgive i spørgsmål om ydelser efter lov

om

aktiv socialpolitik i lighed med den kompetence, som det nuværende

Landsarbejdsråd har til at udtale sig om ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. Tilsvarende foreslås det, at Rådet kan udtale sig om spørgsmål om

ydelser

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og efter lov om fleksydelse.

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

6. Lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (retssikkerhedsloven)

Forslagene til ændringerne i retssikkerhedsloven er en

konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

forslaget

til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Retssikkerhedsloven, der hører under Socialministeriet,

indeholder regler for, hvordan kommunerne og de statslige klageinstanser på

det

sociale område skal behandle sager efter lovgivningen, herunder også sager

efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og

lov om delpension.

Det foreslås, at retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler

generelt fortsat bruges, når sagerne efter Beskæftigelsesministeriets

lovgivning på det kommunale område behandles. Som følge af forligets del om

samlingen af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik i én lov og som følge af de nye regler om kontaktforløb

foreslås det dog, at enkelte sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven

overflyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Endelig indeholder forslaget til retssikkerhedsloven

ændringer som følge af ressortomlægningen den 27. november 2001. Det drejer

sig

om overflytningen af reglerne om de kommunale koordinationsudvalg og om Det

Sociale Råd (Beskæftigelsesrådet) til lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats.

7. Ændringer i integrationsloven som følge af

ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

Udlændinge omfattet af integrationsloven modtager

introduktionsydelse svarende til satserne for starthjælp efter lov om aktiv

socialpolitik. Den gruppe af udlændinge, som kommunalbestyrelsen har

overtaget

ansvaret for før den 1. juli 2002, er berettiget til introduktionsydelse

svarende til satserne for kontanthjælp.

For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til

at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven som for

personer, der modtager kontanthjælp/starthjælp, foreslås det, at udlændinge,

der modtager introduktionsydelse, omfattes af de samme regler om en øvre

grænse

for ydelser svarende til, hvad der foreslås indført for

kontanthjælpsmodtagere

og starthjælpsmodtagere. I praksis vil forslaget typisk kun omfatte

udlændinge,

der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, dvs. udlændinge,

som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002.

Fra og med 1. juli 2005 vil alle udlændinge, der modtager

introduktionsydelse, modtage introduktionsydelse svarende til satserne for

starthjælp, og der vil herefter kun helt undtagelsesvist kunne være

udlændinge,

der bliver berørt af loftet, idet udlændinge, der modtager

introduktionsydelse

svarende til starthjælp, på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke

vil blive berørt af loftet.

Med henblik på at skabe et større incitament for at

påbegynde uddannelse på ordinære vilkår foreslås det endvidere, at udlændinge

under 25 år, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1.

juli

2002, og som modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp i lov om

aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler om nedsættelse af hjælp, som

foreslås indført for personer under 25 år, der modtager kontanthjælp efter

lov

om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens af ændringerne i reglerne om ægtefælletillæg

i lov om aktiv socialpolitik foreslås integrationslovens bestemmelser om

ægtefælletillæg ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

8. Ændringer vedrørende Kofoeds Skole i lov om

social service

Formålet med forslaget er at skabe et tydeligt

hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses-,

forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Kofoeds Skoles elevaktiviteter har over en årrække udviklet

sig til i stort omfang at være erhvervsrettet aktivering primært for borgere

fra beliggenhedskommunen, ligesom elevgruppens problemer ikke længere i

overvejende grad er hjemløshed. Endvidere udfører Kofoeds Skole forsøgs- og

udviklingsaktiviteter. Det er hermed opstået tvivl om, hvorvidt

hjemmelsgrundlaget i § 132, stk. 1, fortsat er tilstrækkelig for

statens tilskud til skolen.

Statsrevisorerne har i beretning nr. 1/2001 om

tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed givet udtryk for,

at Socialministeriet bør tilvejebringe et klart bevillingsmæssigt grundlag

for

tilskuddet til skolens dagaktiviteter.

Med forslaget tilsigtes ikke nogen udvidelse eller

indskrænkning af den virksomhed, hvortil der hidtil er ydet statstilskud

efter

servicelovens § 132, stk. 1, men alene at skabe et klarere

hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 454 af 10. juni

1997 (L 229 1996 1997): Folketingstidende 1996 1997, Till.

A 5008, Till. A 4906, FF 6072, FF

7861, FF 8295, Till.

C 833.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lov om aktiv Socialpolitik

Forslaget om loft over kontanthjælpen

I alt er der gennemsnitlig ca. 13.000 husstande, der

berøres af et loft over kontanthjælp. De mister i gennemsnit ca. 900 kr. pr.

måned efter skat.

Der skønnes gennemsnitlig at være ca. 9.400 ægtepar, der

berøres af loftet. Det svarer til ca. halvdelen af samtlige husstande med

gifte, der har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder. I gennemsnit

mister

de ca. 1.100 kr. om måneden. Der er gennemsnitlig ca. 1.000 samlevende, der

berøres af forslaget. De mister i alt gennemsnitlig 650 kr. om måneden. Der

er

gennemsnitlig ca. 2.500 enlige, som berøres af forslaget. Det svarer til

under

5 procent af samtlige enlige, der har modtaget hjælp i mere end ½ år. De

enlige

mister i gennemsnit ca. 280 kr. om måneden.

Den samlede mindreudgift udgør herefter ca. 142 mio. kr.

Heraf udgør boligstøtte ca. 132 mio. kr. og særlig støtte ca. 10 mio. kr.

Udgifterne til boligstøtte fordeler sig med 104 mio. kr. til boligsikring og

28

mio. kr. til boligydelse. Den statslige refusion for boligsikring udgør 50

pct., og den statslige refusion for boligydelse udgør 75 pct. Kommunerne

afholder 50 procent af udgifterne til særlig støtte.

Økonomiske konsekvenser som følge af loftet.

2003 PL mio. kr.

2003

2004

2005

2006

2007

Særlig støtte

0

-10

-10

-10

-10

Boligstøtte

0

-132

-132

-132

-132

heraf boligsikring

0

-104

-104

-104

-104

heraf boligydelse

0

-28

-28

-28

-28

Mindreudgift i

alt

0

-142

-142

-142

-142

Staten

0

-78

-78

-78

-78

Kommunerne

0

-64

-64

-64

-64

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til særlig støtte

er omfattet af budgetgarantien. Ændringer i kommunernes nettoudgifter til

boligstøtte er omfattet af DUT.

Forslaget om nedsættelse af kontanthjælpssatsen til

visse unge

Forslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige i

form af lavere ydelser til de berørte unge kontanthjælpsmodtagere.

Der var i 2001 gennemsnitlig knap 17.000

kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der havde været ledige eller aktiverede i

mere end et halvt år, hvoraf knap 7.000 tillige havde været aktiverede i det

foregående halvår. Endelig havde godt 1.000 af disse haft mindst en måned i

træk uden offentlig forsørgelse i ledighedsperioden og ville således ikke

være

omfattet af nedsættelsen, idet det forudsættes, at der tælles forfra,

hvis/når

en ydelsesmodtager har været selvforsørget i en måned eller mere.

Dertil kommer, at forslaget alene kan berøre ikke-forsørgere,

som udgør omkring 70 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere.

Endelig er der i forslaget mulighed for, at kommunen i

visse særlige tilfælde kan yde et behovsbestemt tillæg på op til et beløb

svarende til nedsættelsen. Det antages med betydelig usikkerhed, at der ydes

dette tillæg i et omfang svarende til 500 helårspersoner.

Forslaget skønnes herefter at omfatte ca. 3.550

helårspersoner. Ydelsesnedsættelsen udgør 365 kr. pr. måned for hjemmeboende

og

887 kr. pr. måned for udeboende. De to grupper udgør hhv. omkring 1/4 og 3/4

af

de unge kontanthjælpsmodtagere.

Økonomiske konsekvenser som følge af nedsættelse af

satsen til unge

2003 PL mio.kr.

2003

2004

2005

2006

2007

I alt

-16

-32

-32

-32

-32

Staten

-8

-16

-16

-16

-16

Kommunerne

-8

-16

-16

-16

-16

Mindreudgiften skønnes på den baggrund at være ca. 32 mio.

kr. årligt. I 2003, hvor loven har virkning fra 1. juli, skønnes

mindreudgiften

at udgøre ca. 16 mio.kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter

til kontanthjælp. Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er

omfattet af budgetgarantien.

Forslaget om udvidelse af adgangen til at yde

forsørgertillæg

Forslaget vil medføre besparelser for det offentlige i det

omfang, ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ægtefælle opfylder

betingelserne

for forsørgertillæg, selv beslutter at overgå til forsørgertillæg, eller

kommunen tager beslutning herom. Besparelsen fremkommer som lavere månedlig

kontanthjælpsydelse og evt. sparede udgifter til aktivering.

Den eksisterende ordning for forsørgertillæg, som er mere

restriktiv end den foreslåede, benyttes kun i ubetydeligt omfang. Det er

vanskeligt at vurdere omfanget efter de foreslåede ændringer. På den ene side

giver forslaget større muligheder for, at ordningen kan benyttes, herunder

ikke

mindst ved kommunens beslutning herom. På den anden side er der tale om en

meget væsentlig nedgang i forsørgelsesydelse, som det må forventes, kun de

færreste vil ønske, og som de pågældende kan undgå ved, at begge ægtefæller

aktivt forsøger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der er 300

ægtepar, som overgår til forsørgertillæget på 2.542 kr. pr. måned. Det

skønnes

at medføre en årlig mindreudgift på 25 mio. kr. for det offentlige. I 2003,

hvor loven har virkning fra 1. juli, skønnes mindreudgiften at udgøre ca.

12,5

mio.kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til

kontanthjælp.

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er omfattet af

budgetgarantien.

I tabellen nedenfor er sammenfattet lovforslagets samlede

økonomiske konsekvenser, særskilt for stat og kommuner.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Lov om aktiv Socialpolitik

2003 PL mio. kr.

2003

2004

2005

2006

2007

Loftet

0

-142,0

-142,0

-142,0

-142,0

Ungesats

-16,0

-32,0

-32,0

-32,0

-32,0

Forsørgertillæg

-12,5

-25,0

-25,0

-25,0

-25,0

I alt

-28,5

-199,0

-199,0

-199,0

-199,0

heraf

Stat

-14,3

-106,5

-106,5

-106,5

-106,5

kommuner

-14,3

-92,5

-92,5

-92,5

-92,5

Integrationsloven

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet offentlig

mindreudgift på 0,6 mio. kr. i 2003, 8,5 mio. kr. i 2004 og 0,6 mio. kr. i

2005

for de personer, som er omfattet af integrationsloven. Besparelsen vedrører

ydelse og støtte til de udlændinge, som kommunerne har overtaget ansvaret for

før 1. juli 2002.

På det statslige område vil der være en mindreudgift på 0,6

mio.kr. i 2003, 5,3 mio. kr. i 2004 og 0,4 mio. kr. i 2005. Samtidig skønnes

en

mindreudgift på 3,2 mio. kr. i 2004 og 0,2 mio. kr. i 2005 på det kommunale

område, jf. tabellen nedenfor.

Fra 2006 vil der ikke længere være nogle personer under

integrationsloven, som modtager introduktionsydelse svarende til

kontanthjælpsniveau, hvorfor der ikke længere vil være nogen mindreudgift på

integrationsministeriets område.

Økonomiske konsekvenser Integrationsloven

2003 PL mio. kr.

2003

2004

2005

2006

2007

Staten

-0,6

-5,3

-0,4

0

0

Kommunerne

0

-3,2

-0,2

0

0

I alt

-0,6

-8,5

-0,6

0

0

Lov om social service

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Lov om aktiv socialpolitik + Integrationsloven + lov om social service

2003 PL mio. kr.

2003

2004

2005

2006

2007

Staten

-14,9

-111,8

-106,9

-106,5

-106,5

Kommunerne

-14,3

-95,7

-92,7

-92,5

-92,5

I alt

-29,2

-207,5

-199,6

-199,0

-199,0

Forslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles

med de kommunale parter.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om indførelse af loft over kontanthjælpen skønnes

at påføre kommunerne administrative årlige merudgifter på 2 mill.kr. fra 2004

og frem. I vurderingen af de administrative konsekvenser indgår, at

administrationen af lovforslaget bygger på oplysninger, der i væsentligt

omfang

allerede skal indhentes i forbindelse med administration af andre regler,

herunder f.eks. oplysninger til brug for beregning af særlig støtte.

Ungeforslaget og forslaget om udvidelse af adgangen til at

yde ægtefælletillæg skønnes at medføre en ubetydelig meradministration i

kommunerne.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har

vurderet,

at forslaget ikke indeholder væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget om udvidelse af adgangen til at yde

ægtefælletillæg skønnes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, idet

de mulige omfattede personer især må formodes at være kvinder. Omfanget af

faktisk berørte af den lavere ydelse må dog skønnes at blive lavt. Det

skyldes

bl.a., at muligheden for, at kommunen kan vurdere, at den pågældende ikke i

tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forøger at udnytte sine

arbejdsmuligheder, i sig selv kan bevirke, at især kvinders arbejdssøgning og

deltagelse i aktivering forbedres.

VIII. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget, der ændrer lovgrundlaget for

tilskudsordninger m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats, vil blive anmeldt samme med dette forslag til

EU-Kommissionen til godkendelse.

IX. Høringer

Lovforslagets § 1, §§ 3-7 og 9 har været i høring

hos følgende myndigheder og organisationer: LO, DA, KL, Københavns og

Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, De Samvirkende

Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling

af

Handicappede, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Børne- og kulturcheferne,

Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Forbundet for pædagoger og

Klubfolk (BUPL), Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO),

Ejendomsforeningen Danmark, Forbundet af offentlige Ansatte (FOA),

Landsforeningen af forældre til børn i Daginstitution (FOLA), Jyske

Grundejerforeninger og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF).

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Loft over

kontanthjælpen:

142 mio. kr. årligt fra 2004

Ungeforslaget:

16 mio. kr. i 2003, derefter 32 mio. kr. årligt

Forslaget om

ægtefælletillæg:

12,5 mio. kr. i 2003, derefter 25 mio. kr. årligt

Integrationsloven:

0,6 mio. kr. i 2003, 8,5 mio. kr. i 2004 og 0,6 mio. kr.

i 2005.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes at påføre kommunerne administrative

årlige merudgifter på 2 mio.kr.

fra 2004 og frem.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget om

ægtefælletillæg:

Større deltagelse i aktivering m.v.

Forslaget om

ægtefælletillæg:

Lavere ydelser til (få) gifte kvinder

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget, der ændrer lovgrundlaget for

tilskudsordninger m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive anmeldt sammen med dette forslag til

EU-Kommissionen til godkendelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er en følge af, at reglerne om aktivering

ophæves i lov om aktiv socialpolitik, og at aktiveringsreglerne erstattes af

de

nye regler om tilbud i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 3

I § 8, stk. 3, foreslås henvisningen til 8-ugers

vurderingen i retssikkerhedsloven ophævet, idet kommunens pligt til at

foretage

vurdering efter retssikkerhedslovens § 6 indgår i de nye

kontaktforløbsregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om

arbejdsevnevurdering og sagsbehandling i den nuværende § 8, stk. 4,

vil også fremgå af den nye lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, men bevares også i lov om aktiv socialpolitik som

grundlag for, hvilken ydelse den enkelte skal have.

Til nr. 4

Med de nye regler om kontaktforløb m.v. kommer reglerne i

den nuværende § 8 a om AF-tilmelding af arbejdsmarkedsparate ind under

lov

om aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for reglerne om kommunens

pligt til at meddele AF, når hjælpen ophører. § 8 a foreslås derfor

ændret, således at der henvises til reglerne i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Til nr. 5

Reglerne i §§ 8 b og 8 c om virksomhedsservice,

formidlingsindsats og andre aktører foreslås ophævet og indsat i det samtidig

fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats. Reglerne om skriftlige planer og erhvervsplaner i

§ 9 erstattes af reglerne om jobplaner i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Til nr. 6

Efter § 10 skal kommunen løbende følge sagerne for at

sikre, at betingelserne for at udbetale hjælpen fortsat er til stede, og for

at

være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

Opfølgning af en sag skal ske senest 3 måneder efter, at der er udbetalt

hjælp

første gang.

Efter forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

vil det forslåede kontaktforløb skulle ske senest 3 måneder efter den første

henvendelse om hjælp. Det foreslås derfor, at 3 måneders forløbet efter lov

om

aktiv socialpolitik også løber fra den første henvendelse og ikke som i dag

fra

første udbetaling. Derefter sker der opfølgning som minimum hver tredje måned

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De særlige regler i den nuværende § 10, stk. 3,

om opfølgning på planerne for personer på revalidering, fleks- og skånejob

ophæves under henvisning til de nye regler i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Tilbage i stk. 3 bliver derfor kun reglerne om

opfølgning af personer på ledighedsydelse, idet reglerne om denne

persongruppe

forbliver i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 7

I overskriften før § 11 udgår aktivering som følge af

forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 8

Efter §§ 33 og 34 i det samtidig hermed fremsatte

lovforslag til en aktiv beskæftigelsesindsats modtager personer under tilbud

om

vejledning og opkvalificering den ydelse, som pågældende er berettiget til i

henhold til bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Ydelsen bevares også under

tilbud

om SU-berettigende uddannelser for personer over 30 år og - i visse tilfælde

-

for personer under 30 år. Som følge heraf foreslås disse tilbud undtaget i

forslaget til

§ 12, stk. 1

.

Det er således fortsat kun i særlige tilfælde, at en

person, der er under uddannelse, kan modtage ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik fx i tilfælde af sygdom eller skilsmisse.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.

Til nr. 9

Forslaget til nyaffattelsen af § 13 indeholder

følgende nye bestemmelser:

Stk. 1

Ændringen er redaktionel, idet rådighedsvurderingen er

flyttet fra stk. 1 til stk. 2. Det foreslås i overensstemmelse med

hidtidig praksis præciseret, at kontanthjælpsmodtagere aktivt skal søge at

udnytte deres arbejdsmuligheder. For de arbejdsmarkedsparate betyder det, at

de

skal være aktivt arbejdssøgende på samme måde som forsikrede ledige.

Stk. 2

I stk. 2, som er ny, samles dels rådighedsreglen fra

stk. 1, dels udvides den gældende pligt for kommunen til at foretage

rådighedsafprøvning af personer, der alene har ledighed som problem, til også

at gælde de situationer, hvor personen undlader at møde til en

formidlingssamtale i kommunen eller at give meddelelse om sygdom til

arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsgiveren.

Stk. 3

Stk. 3 er det hidtidige stk. 2 uden ændringer.

Stk. 4

Stk. 4 er det hidtidige stk. 3 om betingelserne

for fortsat at modtage hjælp uden at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Forslaget

er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og der er som noget nyt indsat en regel om, at der

ikke

er pligt til at udnytte arbejdsmulighederne under en friperiode efter

§ 23

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er en lempelse i forhold til

de

gældende regler.

Stk. 5 og 6

Stykkerne er de hidtidige stk. 4 og 5.

Stk. 7 og 8

Forslagene til

stk. 7

og

8

er nye og indebærer en udvidelse

af de nuværende regler om, at en reelt hjemmearbejdende ægtefælle kan vælge

at

undlade at udnytte arbejdsmulighederne med den konsekvens, at hjælpen

erstattes

af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle, jf. nr. 23 og 24.

Ifølge forslaget udvides ordningen på 2 områder:

1)

ordningen skal også

kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet

i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet

betingelsen fremover skal være, at den pågældende »udelukkende eller

hovedsagelig

har arbejdet i hjemmet«

2)

den frivillige

ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den

pågældende

ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte

sine

arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til

ægtefællen.

Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den

pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og

det

på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i

hjemmet,

den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt

jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om

eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.

Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der

tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller

hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå

eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der bør typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse af den

pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og

bestemmelsen

kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over perioden som

helhed

har været marginal.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Stk. 9

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

rådighed

og selvforskyldt ledighed for personer, der har ansøgt om eller modtager

hjælp

alene på grund af ledighed.

Der gælder i dag i udstrakt grad samme regler om rådighed

for forsikrede som ikke forsikrede ledige. Rådighedsreglerne er dog på visse

punkter strammere for kontanthjælpsmodtagere end for forsikrede ledige, og

giver mulighed for kommunale skøn. Det betyder, at det er muligt at stille

mere

vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end til

forsikrede ledige. Kommunen kan efter de gældende regler afgøre, at fx

personer

uden små børn eller personer, der har bosat sig meget langt fra alfarvej,

skal

have en længere transporttid for at opfylde rådighedspligten end den 3 timers

grænse for transport med offentlige transportmidler, der gælder for

dagpengemodtagere. Reglerne afskærer på den anden side ikke kommunen fra at

fastsætte mindre vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.

Kommunen

kan skønsmæssigt beslutte, at fx en enlig forsørger, der skal hente børn i

institution inden lukketid, fortsat er berettiget til hjælp, selv om

pågældende

ikke kan påtage sig et arbejde, der medfører en transporttid på 3 timer.

Der har imidlertid været rejst tvivl om, hvorvidt

forskellen i detaljeringsgrad i de to regelsæt har givet muligheder for

utilsigtede forskelle i den praktiske anvendelse. Derfor foreslås det, at

rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i

bekendtgørelsen udformes sådan, at de så vidt muligt bliver identiske med

udformningen af rådighedsreglerne for forsikrede ledige i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf.

De grundlæggende principper i kontanthjælpssystemet - fx om

gensidig forsørgelsespligt - vil være uændrede. Det betyder, at manglende

rådighed for en kontanthjælpsmodtager fortsat vil indebære, at også

ægtefællen

mister sin hjælp eller bliver omfattet af en sanktion. Herved adskiller

rådighedsreglerne sig fra reglerne for forsikrede ledige. Ligeledes indebærer

den højere detaljeringsgrad ikke, at reglerne for arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere lempes på de punkter, hvor rådighedsreglerne for

kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler er strammere end for

forsikrede

ledige.

En præcisering af rådighedsreglerne for

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kombineret med et styrket

rådighedstilsyn på det kommunale område vil tilsammen medvirke til at sikre

en

harmonisering af rådighedsforpligtelsen for forsikrede og ikke forsikrede

arbejdsmarkedsparate ledige.

Til nr. 10 og 11

Med forslagene præciseres, at ledige

kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, efter krav fra

arbejdsformidlingen eller kommunen skal søge konkrete, åbne jobordrer, samt

senest efter 1 måned efter tilmelding til AF skal indlægge CV i Job- og

CV-banken, jf. forliget om Flere i Arbejde. Undladelse medfører sanktion

efter

§ 38 a, jf. nr. 29.

Til nr. 12

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen under tilbud kan fraviges,

dvs.

pligten til at stå til rådighed for formidlet arbejde samt til at være aktivt

arbejdssøgende. Bemyndigelsen udmøntes således, at der kan ske fritagelse,

hvis

personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, og

arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen skønner, at tilbudet medvirker til,

at

personen kan opnå fast beskæftigelse. Bestemmelsen svarer til den hidtidige

bestemmelse for forsikrede ledige i § 35 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, der er foreslået videreført i det samtidig hermed

fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 13

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 14

Hjælp efter § 25 beregnes fra første henvendelse til

kommunen i forbindelse med behovets opståen og kommunens beslutning om, fra

hvilket tidspunkt pågældende er berettiget til hjælp, jf. §11. Beregningen af

den periode, der kan forløbe, før der efter 6 måneder skal ske en nedsættelse

af hjælpen, beregnes ligeledes fra dette tidspunkt.

Det foreslås, at perioden fremover opgøres i

kalendermåneder for at lette administrationen af beregningerne. Der tælles

fra

første hele måned efter første henvendelse til kommunen i forbindelse med

behovets opståen. En kalendermåned er den periode, der forløber fra d.1. i en

måned og til udgangen af samme måned. Nedsættelsen sker, efter at der er

modtaget hjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Hvis der i en hel

kalendermåned ikke er modtaget hjælp, anses perioden med hjælp for afbrudt,

og

der starter derfor en ny periode, hvis der igen ydes hjælp. Perioder, hvor en

person er omfattet af §§ 38 a og 41 om nedsættelse og bortfald af

hjælpen,

opgøres som perioder med hjælp. Såfremt der ses bort fra perioder omfattet af

§ 25, stk. 10, skal der, hvis ægtefællen har modtaget hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 6 sammenhængende måneder, alene ske

nedsættelse med 500 kr. Ændringer i en persons personlige forhold - f.eks.

ophør af ægteskab - mellem to udbetalinger medfører, at ændringen først får

virkning for hjælpen for den efterfølgende måned.

Til nr. 15

Forslaget skal sikre, at det tydeliggøres, at også førtidspensionister

omfattes af målgruppen.

Til nr. 16 og 17

Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at

lette administrationen af beregningerne.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 14.

Til nr. 18 og 19

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 20

Perioder, hvor en person er omfattet af en sanktion,

medfører ikke, at der skal ske en fornyet opgørelse.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9.

Til nr. 22

Til § 25 b og c

Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse - loft - for

hjælp, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager har modtaget hjælp

til

forsørgelse efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. Nedsættelsen sker

første gang ved udbetaling af hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

Loftets svarer for gifte og samlevende til den

kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter § 25,

stk. 1, for personer over 25 år. For enlige forsørgere er loftet 100

pct.

af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer

loftet til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1.

6 månedersperioden beregnes efter samme regler, som gælder

for nedsættelsen af kontanthjælpen efter 6 måneder, jf. § 25,

stk. 8-10.

Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen, som

den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 516 kr. eller nedsat som

følge af sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter

§ 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra

boligstøtte, der ydes til personer, hvor maksimumgrænsen for den årlige

boligstøtte i lov om individuel boligstøtte ikke finder anvendelse, jf.

lovens

§ 23, stk. 2-4. Denne grænse finder f.eks. ikke anvendelse, hvor en

person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf får anvist en

ældrebolig m.v.

Uanset hvem boligstøtten udbetales til, indgår den i

beregningen af den samlede hjælp, hvis der udbetales boligstøtte til et

medlem

af en husstand, som en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 18 år, er en del

af.

Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for

hvert

husstandsmedlem. Hvis boligstøtten nedsættes, sker nedsættelsen i den

udbetale

boligstøtte, også selv om denne udbetales til en anden person i husstanden

end

kontanthjælpsmodtageren.

Det særlige fradragsfri beløb pr. udført arbejdstime, dvs.

det timebeløb pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i

kontanthjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor

supplere hjælpen. Tillæg efter § 26, stk. 5, som følge af at

ægtefællen ikke er i beskæftigelse, indgår heller ikke under loftet.

De ydelser, der herefter kan komme til udbetaling, beregnes

som summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have

været, hvis den ikke var reduceret efter 6 måneder eller begrænset som følge

af

sanktioner, starthjælp, introduktionsydelse og særlig støtte. Herefter

reduceres beløbet med det fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg, som

følge af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det

beløb, der herved fremkommer, skal ligge under loftet.

Undtaget fra loftet er de i § 25 b, stk. 3,

nævnte par. Der henvises herom til de generelle bemærkninger.

Det foreslås, at der indføres en øvre grænse for den

samlede nedsættelse af ydelserne.

For gifte er det et fælles loft, for øvrige er det

individuelt. Den øvre grænse er omregnet til nettobeløb dvs. beløb efter

skat. Det er derfor beløbene efter skat, der skal kunne holdes under den øvre

grænse. Der henvises til de generelle bemærkninger.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende,

følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der først

nedsættelse af hjælpen efter § 34. Hvis der fortsat er beløb over

loftet,

nedsættes boligstøtten.

Loftet opgøres på månedsbasis. Først beregnes, om loftet

efter § 25 b overstiges og i givet fald med hvor meget. Inden støtten

nedsættes, beregnes, om nedsættelsen overstiger de beløb, der er angivet i

§ 25 c, stk. 2. Hvis denne grænse overstiges, nedsættes den samlede

hjælp alene med de beløb, der fremgår af § 25 c, stk. 2.

Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og

maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet taleksempler

for

et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen med 2 gange

516

kr., men har ikke beskæftigelsesfradrag eller sanktion, og de har ikke ret

til

særlig støtte, men får boligstøtte på 2.400 kr. om måneden.

Ydelser mv. efter

6 måneders kontanthjælp

ægtefælle 1

ægtefælle 2

i alt

Kontanthjælp

10.343

10.343

20.686

- kontanthjælp pga. evt. beskæftigelsesfradrag

0

0

0

+ sanktioner, der er fraregnet i kontanthjælpen

0

0

0

+ nedsættelser på 516 kr. af kontanthjælpen

+ 516

+ 516

+ 1.032

+ særlig støtte

0

0

0

+ boligstøtte

+ 1.200

+ 1.200

+ 2.400

= Beregningsgrundlag for loftet

12.059

12.059

24.118

- loftsbeløbet (jf. § 25 b)

- 10.859

- 10.859

- 21.718

= Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum

1.200

1.200

2.400

+ efter skat-værdi af 516 kr. nedsættelser (fast beløb)

632

- maks.beløb for nedgang efter skat, loft og 516

kr.-neds.

- 2.580

= Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte

452

De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på

forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet

overskrides, og hjælpen derfor skal nedsættes, på det tidspunkt hvor

kontanthjælpen for den 7. hele kalendermåned udbetales første gang.

Boligstøtten og hjælpen efter § 34 indgår med de beløb, der udbetales

for

samme måned.

Der regnes med hele kalendermåneder for at fremme en

enklere administration.

Loftet er individuelt. Uudnyttet »loftsrum« kan ikke

overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat.

Satserne er opgivet i 2003 tal, og de vil blive reguleret

som øvrige satser, første gang i 2004.

Til § 25 d

Det foreslås, at retten til at modtage kontanthjælp uden at

være berørt af loftet generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har

modtager kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Perioden opgøres

svarende til ophør af 500 kr.’s nedsættelsen i § 25.

Til § 25 e

Det vil være nødvendigt med bestemmelser, der sikrer så

enkel en administration af den øvre grænse for hjælp som muligt. Det skal

også

være muligt at sikre, at en efterregulering af boligstøtten i det enkelte

tilfælde ikke kommer til at modvirke loftet væsentligt. Det foreslås derfor,

at

direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

herom.

Til § 25 f

Til stk. 1 og 2

Det foreslås at nedsætte ungesatserne efter sanktion eller

senest 6 måneder efter tilbud til SU-niveau. Der henvises til de almindelige

bemærkninger.

Til stk. 3

Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil

være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor

revalidering ikke kan antages at bringe den unge i arbejde inden for en

rimelig

periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan ydes

et

behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige

ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales

tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage

unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en

SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt

supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at

revalidering kun på længere sigt kan antages at bringe den unge i ordinær

beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er

arbejdsmarkedsparate f.eks. fordi de ikke mestrer sproget eller de

færdigheder,

der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de f.eks. har

misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et

ordinært arbejde.

Persongruppen er således snævrere end unge, som har

problemer ud over ledighed.

Til nr. 23 og 24

Forslagene er en konsekvens af forslaget om en udvidet

adgang til at erstatte kontanthjælpen til en ægtefælle, der er reelt

hjemmearbejdende, af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle.

Tillægget foreslås som hidtil fastsat, så det svarer

til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, dvs. 2.542 kr. pr.

måned.

Ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget,

vil - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til pasning af egne

børn

efter § 26 a i lov om social service.

Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26,

stk. 1, dvs. som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er

berettiget til, når den hidtil hjemmearbejdende meddeler kommunen, at

vedkommende igen ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, eller - i de

tilfælde,

hvor det er kommunen, der har vurderet, at den pågældende ikke kan

dokumentere,

at den pågældende forsøger at udnytte arbejdsmulighederne - når kommunen

anser

det for dokumenteret, at den pågældende nu forsøger at udnytte

arbejdsmulighederne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 og 26 og

til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 26

Forslaget er en konsekvens af forslaget om udvidet adgang til

at erstatte hjælpen til en reelt hjemmearbejdende ægtefælle med et tillæg til

den anden ægtefælle, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 23 - 24.

Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8,

vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte til høje boligudgifter

eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for

ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning i den nuværende

§ 13,

stk. 6.

Til nr. 27

Særlig støtte efter § 34 er en ikke-skattepligtig

ydelse, der gives til personer med særlig høje boligudgifter og/eller store

forsørgerbyrder. Særlig støtte gives i lighed med kontanthjælpen efter

§ 25 til personer, som har været udsat for en social begivenhed.

Den ydes oftest sammen med den skattepligtige kontanthjælp

efter § 25, men kan også ydes til personer, der ikke modtager hjælp

efter

§ 25, f.eks. hvis de modtager dagpenge eller har andre indkomster, der

overstiger den hjælp, de er berettiget til efter § 25.

Bortfald af hjælpen efter § 41 sker, når en person

afviser et rimeligt tilbud, og omfatter hele hjælpen såvel

forsørgelsesdelen

efter § 25 som den særlige støtte efter § 34, fordi hjælp efter

§ 34 forudsætter, at man er opfylder betingelserne for at få

kontanthjælp,

nemlig at stå til rådighed.

Efter § 39 sker der kun nedsættelse af hjælpen efter

§ 25 i forhold til omfanget af udeblivelsen, hvorimod den særlige støtte

til høje boligudgifter efter § 34 ikke berøres eller omregnes.

Ved sanktioner ved udeblivelse fra aktivering m.v. efter

§ 38 a nedsættes hjælpen efter § 25.

Der er rejst tvivl om, hvorvidt der skal ske en ny

beregning af den særlige støtte efter § 34, når kontanthjælpen efter

§ 25 nedsættes efter § 38 a.

Det er ikke hensigten, at nedsættelsen i den skattepligtige

kontanthjælp som følge af sanktioner efter § 38 a helt eller delvist

skal

erstattes af særlig støtte.

Det foreslås derfor, at det i § 34 præciseres, at

beregningen af støtten efter § 34 er neutral således, at den særlige

støtte ikke stiger under sanktion efter § 38 a. Det samme foreslås at

gælde for hjælp, der er nedsat efter § 25, stk. 5 10.

Til nr. 28

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 29

Med forslaget indføres sanktion for at undlade at give

meddelelse om sygdom, at søge konkrete, åbne jobordrer samt inden 1 måned

efter

tilmelding til AF at indlægge CV i Job- og CV-banken, jf. forslagene i nr. 10

og 11 samt nr. 20.

Til nr. 30

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 31

Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at

lette administrationen af beregningerne.

Til nr. 32 36

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige

bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 37

Det foreslås præciseret, at efter gældende regler har

personer, der er berettiget til ledighedsydelse, også mulighed for at blive

tilbudt revalidering. Præciseringen skyldes, at der har været usikkerhed om

gældende ret på området.

Til nr. 38 47

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige

bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 48

§ 51 fastsætter ydelser i forbindelse med

revalidering.

Ydelserne ved revalidering i forbindelse med den forenklede

redskabsvifte i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats vil niveaumæssigt svare til de hidtidige regler. Der

sker

imidlertid nogle mindre ændringer af, hvornår man vil modtage henholdsvis

revalideringsydelse eller løn.

I forbindelse med redskabet vejledning/opkvalificering vil

der kunne tilbydes almindelig uddannelsesrevalidering med revalideringsydelse

svarende til reglerne i dag.

Revalideringsydelse vil også blive givet ved revalidering

under redskabet virksomhedspraktik. Efter de hidtidige regler vil den samme

persongruppe også få udbetalt revalideringsydelse i forbindelse med

virksomhedsrevalidering, men for nogle af disse bliver revalideringsydelsen i

dag reduceret med en beskeden løn fra arbejdsgiveren. Der sker med de nye

regler ingen ændring i niveauet for det beløb, de fremover vil modtage, men

beløbet vil fremover alene bestå af revalideringsydelsen.

Til stk. 1, nr. 2.

Efter gældende regler får nogle revalidender i

uddannelsesforhold udbetalt praktik-, elev eller lærlingeløn, og

arbejdsgiveren

modtager ikke løntilskud. Disse personer er i uddannelse og skal derfor

principielt tage deres uddannelse på almindelige vilkår. Af gældende regler

følger, at kommunen trækker løn fra i den revalideringsydelse, som den

pågældende er berettiget til. Dette foreslås ført videre, jf. forslaget til

stk. 2

, dog således at kommunen

supplerer lønnen op til revalideringsydelsen.

Til stk. 1, nr. 3.

Revalidering vil også kunne tilbydes i forbindelse med

redskabet løntilskud efter kapitel 12 i forslaget til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det er uændret en forudsætning, at der i disse

tilfælde

skal foreligge særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den

sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet

eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

I forhold til den hidtidige formulering i § 60 i lov

om aktiv socialpolitik er der sket en sproglig præcisering ved formulering af

forslaget i § 51, stk. 1, nr. 3, således at det er tydeliggjort, at

der skal foreligge særlige forhold, og at disse især kan være, at

revalidenden

er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. I hvert

enkelt tilfælde er der tale om en konkret vurdering, hvor alder,

arbejdsmarkedstilknytning og forsørgerpligt er væsentlige forhold, der

sædvanligvis indgår i denne vurdering. At ansøgeren opfylder et eller to af

forholdene, f.eks. at vedkommende har været tilknyttet arbejdsmarkedet i

nogle

år, giver således ikke nødvendigvis i sig selv ret til revalidering. Dette er

i

overensstemmelse med praksis i Den Sociale Ankestyrelse.

Af

stk. 2

følger, at den løn, som revalidenden modtager i forbindelse med

revalideringen,

skal suppleres op til niveauet for revalideringsydelsen, således at

revalidenden mindst modtager den revalideringsydelse, som pågældende er

berettiget til, dvs. fuld revalideringsydelse til personer over 25 år, og som

hovedregel halv revalideringsydelse til personer under 25 år, jf. lovens

§ 52. Det kan evt. være aktuelt at supplere op, hvis f.eks. revalidenden

under løntilskudsordningen kun kan arbejde på halv tid på grund af sine

forhold

og derfor får halv løn, som er mindre end den revalideringsydelse, som

pågældende ellers ville være berettiget til.

Stk. 3 og 4

svarer helt til nugældende bestemmelser.

Til nr. 49 69

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige

bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen i øvrigt i § 68 a er redaktionel. Ophævelsen

af henvisningen til § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension medfører, at loven ikke automatisk skal ændres, når der sker

ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 70

Såvel beskæftigelsesministeren som socialministeren har

brug for at kunne fastsætte regler om tilbagebetaling og for at kunne

offentliggøre størrelsen af de forskellige satser efter lov om aktiv

socialpolitik. Det foreslås, at de nødvendige hjemler tilvejebringes.

Til nr. 71 - 76

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 77 - 80

Staten skal refundere 65 pct. af en kommunes udgifter til

revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik og ved ansættelse

med

løntilskud. Ved løntilskud tænkes på situationer, omfattet af den foreslåede

§ 51, stk. 2, efter hvilken, der for revalidender, der ansættes

efter

kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager en løn som

er

lavere end revalideringsydelsen, suppleres op til niveauet for

revalideringsydelse.

Forslagene er i øvrigt en redaktionel konsekvens af

forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 81

Den øvre grænse for hjælp og loftet for den samlede

nedsættelse af hjælpen satsreguleres.

Til nr. 82

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 83

De nedsatte ungesatser efter forslagets nr. 22 skal følge

SU-satserne og vil derfor blive reguleret på samme måde som disse.

Til nr. 84

Der henvises til de almindelige bemærkningerne om

Beskæftigelsesrådets kompetence vedrørende forsørgelsesydelserne.

Til nr. 85

Det foreslås præciseret, at der ikke som led i forsøg efter

§ 110 kan ske en fravigelse af lovens regler om ydelsessatser, herunder

reglerne om nedsættelse af satserne efter en vis periode m.v.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at kommunen får adgang til at lade personer

omfattet af §§ 25 b og c i § 1, nr. 22, om en øvre grænse for hjælp

overgå fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp. Forslaget vil kunne

medvirke til at forenkle administrationen af den øvre grænse i §§ 25 b

og

c.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at

reglerne om fleksjob foreslås overført fra kapitel 7 i lov om aktiv

socialpolitik til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2 og 3

Forslagene er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger om

Beskæftigelsesrådets kompetence.

Til § 4

Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at

reglerne om fleksjob og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende foreslås

overført fra kapitel 7 henholdsvis § 74 j i lov om aktiv socialpolitik

til

kapitel 12 henholdsvis § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

det samtidig fremsatte forslag herom.

Til nr. 4 og 5

Der henvises til de almindelige bemærkninger om

Beskæftigelsesrådets kompetence.

Til § 5

Til nr. 1

Med forslaget indføres en hjemmel i lov om individuel

boligstøtte til at nedsætte boligstøtten som følge af, at et eller flere

husstandsmedlemmer er omfattet af loftet over ydelser til

kontanthjælpsmodtagere

og modtagere af starthjælp efter reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik.

Samtidig fremgår det, at nedsættelsen af boligstøtten sker efter reglerne

herom

i lov om aktiv socialpolitik. I forbindelse med efterregulering af

boligstøtte

efter boligstøttelovens § 47 skal den for meget modtagne boligstøtte

tilbagebetales. En efterregulering af boligstøtten kan udløse en ændret

beregning af ydelser omfattet af loftet efter §§ 25 b og 25 c i lov om

aktiv socialpolitik. Denne ændrede loftsberegning kan vise, at der er

udbetalt

for meget i boligstøtte. I forbindelse med krav på tilbagebetaling af for

meget

modtaget boligstøtte, skal der således også tages hensyn til den for meget

udbetalte boligstøtte, der fremkommer ved en ændret loftsberegning efter lov

om

aktiv socialpolitik.

Med henblik på at sikre at personer, der er omfattet af

loftet, på ny får udbetalt boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne

§§ 26 b og c i lov om aktiv socialpolitik, når betingelserne for

nedsættelsen ikke længere er opfyldt, foreslås det, at udbetalingen af

boligstøtte alene efter reglerne i boligstøtteloven, sker uden ansøgning. Det

er herefter kommunens ansvar at sørge for, at boligstøttekontoret får besked

om, at udbetaling alene skal ske på baggrund af beregninger efter reglerne i

boligstøtteloven.

Det foreslås, at boligstøttelovens regel om, at der ikke

kan ydes boligsikring og boligydelse i form af tilskud eller lån, hvis det

beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), eller hvis det

beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), ikke skal finde

anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er

nedsat på baggrund af loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og

modtagere

af starthjælp. Herved sikres, at en husstand ikke yderligere får begrænset

boligstøtten, som følge af reglen i boligstøtteloven om mindsteudbetaling.

Boligstøttelovens regel om udbetaling af kompensationsbeløb

til husstande, hvis boligstøtte nedsættes som følge af ændringer i lov om

individuel

boligstøtte, foreslås ikke at finde anvendelse, hvor udbetalingen af

boligstøtte er nedsat på baggrund af reglerne om loftet over ydelser til

kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Det foreslås præciseret i lov om social service, at

ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, ikke samtidig kan

modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service.

Til nr. 3.

Forslaget sigter på at supplere det gældende

hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole, jf. § 132,

stk. 1, under hensyntagen til den ændring, der er sket i skolens

aktiviteter, og i forholdet mellem dag- og døgnklienter på skolen. Skolens

primære målgruppe er de middelsvært og vanskeligst stillede blandt ledige og

socialt udsatte personer. Indsatsområderne er undervisning, optræning,

beskæftigelse, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner og

erhvervstræning, hvortil kommer et landsdækkende grønlænderarbejde.

I forbindelse hermed gennemfører skolen forsøg med og

udvikling af trænings- og undervisningsaktiviteter og opbygger erfaringer,

der

giver grundlag for at beskrive og formidle socialpædagogiske metoder med

dokumenterede virkninger, således at de også kan tages i anvendelse andre

steder i landet.

Med forslaget skabes der mulighed for, at Kofoeds Skole kan

fortsætte arbejdet med udvikling af metoder til aktivering af den gruppe

borgere, som har den svageste og mest sårbare tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Skolen skal i den forbindelse sikre formidling af disse metoder til relevante

offentlige myndigheder og private organisationer, institutioner m.m.

Kofoeds skole kan fortsat på entreprenørvilkår løse opgaver

for andre efter serviceloven eller efter anden lovgivning.

Den bestående hjemmel i stk.1 finder fortsat anvendelse,

for så vidt angår statstilskud til skolens midlertidige botilbud og de hermed

forbundne udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og

aktivitetstilbud

mv.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 7 skal kommunen senest 8 uger efter borgerens

første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse foretage en vurdering

efter

§ 6. Efter § 6 skal kommunen, hvis borgeren har brug for hjælp i en

længere tid, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en

samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Denne 8 ugers helhedsvurdering foreslås indbygget i 3

måneders kontaktforløbet efter kapitel 6 i lov om en aktiv en aktiv

beskæftigelsesindsats. 8 ugers helhedsvurderingen vil således fortsat gælde

for

personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, men som ikke

er

omfattet af et kontaktforløb.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 6, fastsætter socialministeren

regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen efter lov om dagpenge

ved sygdom eller barsel. Som følge af ressortomlægningen, hvorved loven

overgik

til Beskæftigelsesministeriet, foreslås socialministeren ændret til

beskæftigelsesministeren.

Til nr. 3

Efter § 9 har opholdskommunen pligt til at yde hjælp.

Efter § 9 a har en aktuel opholdskommune ret til at få

sin del af udgifterne til hjælp efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik dækket

af en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden

offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i f.eks. et

botilbud eller almen bolig i den aktuelle opholdskommune. Som følge af

overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats foreslås det, at opholdskommunereglen også finder

anvendelse ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 4

Efter § 13 kan socialministeren efter forhandling med

arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om

uddannelsessteders indberetningspligt til kommunerne om personer, der er i

aktivering i en uddannelsesaktivitet.

Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv

socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at

bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelsestedernes

indberetningspligt

overføres fra retssikkerhedsloven til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren forslås derfor efter forhandling med

undervisningsministeren at kunne fastsætte reglerne om indberetningspligten.

§ 13 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 5

Forslagene er en konsekvens af overflytningen af reglerne

om de kommunale koordinationsudvalg og Det Sociale Råd til

Beskæftigelsesministeriets område. Reglerne vil fremgå af kapitel 6 om

Beskæftigelsesrådet og kapitel 8 om de kommunale koordinationsudvalg i

forslaget til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 6

Når en myndighed overlader opgaver efter bl.a. lov om en

aktiv socialpolitik til andre end offentlige myndigheder, er disse efter

§ 43, stk. 2, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven i

forhold til den opgave, der udføres. Det indebærer, at f.eks. private har

tavshedspligt, notatpligt m.m., og at den pågældende borger har aktindsigt,

krav på begrundelser m.v.

Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv

socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at

forvaltningsloven og offentlighedsloven også finder anvendelse, når den

kommunale opgave er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 7

Et vigtigt styringsinstrument på det kommunale område er de

sociale ankeinstansers praksiskoordinering, der sker gennem

praksisundersøgelser i kommuner og i de sociale nævn. Det er i dag alene

Socialministeriet, der kan anmode Den Sociale Ankestyrelse om at foretage

praksisundersøgelser.

Det foreslås derfor i forslaget til § 77, at også

Beskæftigelsesministeriet får kompetence til at anmode Ankestyrelsen om at

foretage praksisundersøgelser.

Efter § 83, stk. 1, skal kommunerne og

amtskommunerne oplyse Socialministeriet om udviklingen på det sociale område,

herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet modtager

oplysningerne på ministeriets lovområder.

Til nr. 8

Efter § 82 kan socialministeren indhente statistiske

oplysninger m.v. fra kommuner, amtskommuner og de sociale nævn.

Efter § 85, stk. 1, fastsætter socialministeren

regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Efter § 85, stk. 2, kan socialministeren efter

forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om fordeling

mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til

personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

Efter § 86 fastsætter socialministeren regler om, hvem

der skal betale udgifter til lægerklæringer, transport m.v., som en myndighed

pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan betales efter anden

lovgivning.

For Beskæftigelsesministeriets vedkommende er det sagerne

efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, der udløser ønsket om

statistiske oplysninger, anvisning refusion, regnskabsaflæggelse m.v.,

udgifter

til dokumentation i sagerne.

Det foreslås derfor, at også beskæftigelsesministeren får

disse beføjelser.

Til nr. 9

Det Sociale Råd er i lovforslaget om ansvaret for og styringen

af den aktive beskæftigelsesindsats lagt sammen med Beskæftigelsesrådet,

hvorfor bestemmelsen i retssikkerhedsloven foreslås ophævet.

Til § 8

Til nr. 1.

Henvisningen til reglerne om ægtefælletillæg i lov om aktiv

socialpolitik foreslås ændret som konsekvens af lovforslagets § 1, nr.

17-18, der fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om »Flere i arbejde«.

Med forslaget til ændring af reglerne i lov om aktiv

socialpolitik om ægtefælletillæg til ægtepar, der begge modtager kontanthjælp

eller starthjælp, udvides bestemmelsen således, at såvel en ægtefælle, der

udelukkende har arbejdet i hjemmet, som en ægtefælle, der har haft en

kortvarig

tilknytning til arbejdsmarkedet, kan vælge ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder og dermed lade kontanthjælpen eller starthjælpen afløse af

et

forsørgertillæg til den anden ægtefælle.

Endvidere indebærer forslaget til ændring af lov om aktiv

socialpolitik, at kommunalbestyrelsen får adgang til at træffe afgørelse om,

at

hjælp til en ægtefælle skal ydes som forsørgertillæg, såfremt den pågældende

ægtefælle ikke kan dokumentere at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter integrationslovens § 25, stk. 6, 3. pkt,

finder reglerne om forsørgertillæg i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende

anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af

integrationsloven.

Bestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 6,

3. pkt, indebærer, at hjælpen til en udlænding, der modtager

introduktionsydelse efter integrationsloven, beregnes med et tillæg efter

reglen i § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis

udlændingens ægtefælle, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

vælger ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder og i øvrigt opfylder

betingelserne for at lade kontanthjælpen erstatte af et forsørgertillæg.

En ægtefælle, der er omfattet af integrationsloven og

modtager introduktionsydelse, har fortsat ikke mulighed for at vælge at

arbejde

hjemme og dermed lade introduktionsydelsen erstatte af et forsørgertillæg til

udlændingens ægtefælle. Det betyder, at udlændinge, der er omfattet af

integrationsloven og modtager introduktionsydelse, skal stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, medmindre særlige grunde taler herimod, jf.

integrationslovens

§ 25, stk. 3 og 4.

Til nr. 2.

Som en del af forliget om »Flere i arbejde« foreslås det,

at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til

kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. Loftet over ydelser til

kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har til formål at sikre, at

det

samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er

lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet,

og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.

Udlændinge omfattet af integrationsloven modtager

introduktionsydelse svarende til starthjælpen efter § 25,

stk. 12-14,

i lov om aktiv socialpolitik. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har

overtaget

ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse svarende til

kontanthjælpen efter § 25, stk. 1-11, i lov om aktiv socialpolitik.

For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til

at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven, foreslås

det,

at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, omfattes af de samme regler

om

en øvre grænse for ydelser, som foreslås indført for kontanthjælpsmodtagere

og

starthjælpsmodtagere.

De ydelser, der indgår ved beregningen af, om der modtages

ydelser ud over den øvre grænse, er introduktionsydelse, særlig støtte efter

§ 27, stk. 3, i integrationsloven og boligstøtte efter lov om

individuel boligstøtte. Ud over loftet kan udlændingen bl.a. modtage det

særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, som

den

pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Nedsættelsen af hjælpen til udlændinge, der er omfattet af

integrationsloven, kan tidligst foretages, når den pågældende udlænding har

modtaget introduktionsydelse i 6 måneder. Retten til at modtage

introduktionsydelse uafhængigt af loftet generhverves, når udlændingen ikke

har

modtaget introduktionsydelse i 6 måneder.

Bestemmelsen om en øvre grænse over ydelser gælder såvel

for udlændinge som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli

2002, som for udlændinge, kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for

efter

1. juli 2002, jf. dog § 25 b, stk. 3, som affattet ved

lovforslagets

§ 1, nr. 22, stk. 3.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til

starthjælp, vil på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke blive

berørt af loftet.

Til § 9

Til stk. 1

I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Til stk. 2

Det foreslås, at personer, som før l. juli 2003 har fået

tilsagn om eller har påbegyndt et tilbud efter reglerne i lovens kapitel 4,

kan

påbegynde eller fuldføre dette efter de hidtil gældende regler, dog således

at

personerne omfattes af de nye regler om loft over kontanthjælpen og

nedsættelse

af ungesatserne, jf. bemærkningerne til stk. 3 og 4. Der er imidlertid

ikke noget til hinder for, at en person i stedet hvis der er enighed om det

mellem kommunen og den pågældende kan overgå til tilbud efter de nye

regler,

jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Til stk. 3

Som følge af boligforlig, der gælder indtil 1. januar 2004,

foreslås det, at der først fra dette tidspunkt kan ske nedsættelse af den

samlede hjælp som følge af loftet. De perioder, der indgår til brug for

beregning af loftet, gælder fra lovens ikrafttræden, dvs. den første

reduktion

af hjælpen som følge af loftet vil tidligst kunne ske i januar 2004.

Til stk. 4

Det foreslås, at kontanthjælpsperioder før 1. juli 2003

medregnes ved opgørelsen af 6 måneders perioden efter forslagets § 25 f

om

nedsættelse af ungesatserne.

Til stk. 5 og 6

Efter lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik og integrationsloven modtager udlændinge, som

kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4,

fra og med den 1. juli 2002, introduktionsydelse, der svarer til den

starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv socialpolitik.

I samme lovs § 3 er det fastsat, at udlændinge, som

kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er

omfattet af de hidtil gældende regler. Udlændinge under 25 år, som

kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager

således en introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen efter § 25,

stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at udlændinge, som kommunalbestyrelsen har

overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, og som modtager

introduktionsydelse svarende til kontanthjælp efter § 25, stk. 1,

nr.

3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler om

nedsættelse af ydelsen, som foreslås indført for personer under 25 år, der

modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets

§ 25 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der modtager

introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, kan få

reduceret introduktionsydelsen svarende til de regler, der foreslås at gælde

for kontanthjælpsmodtagere under 25 år efter lov om aktiv socialpolitik.

Dette indebærer, at unge under 25 år, der modtager en

introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, får

introduktionsydelsen nedsat til SU-niveau seks måneder efter, at den

pågældende

har påbegyndt et tilbud som led i introduktionsprogrammet.

Endvidere skal ydelsen til unge under 25 år, der modtager

introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, nedsættes

til SU-niveau, hvis udlændingen er ophørt med eller har afvist et tilbud som

led i introduktionsprogrammet uden rimelig grund. Integrationsloven

indeholder

i lighed med lov om aktiv socialpolitik bestemmelser om nedsættelse eller

ophør af introduktionsydelsen, såfremt udlændingen udebliver fra eller

afviser

at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf.

integrationslovens §§ 30 og 31. Den foreslåede bestemmelse om

nedsættelse

af introduktionsydelse til SU-niveau supplerer de anførte bestemmelser i

integrationsloven om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, og

nedsættelse af introduktionsydelsen til SU-niveau ved ophør eller afvisning

af

tilbud som led i introduktionsprogrammet skal derfor foretages efter eventuel

nedsættelse eller ophør af ydelsen efter integrationslovens bestemmelser i

§§ 30 og 31.

Udlændinge, der har fået nedsat hjælpen, kan få tildelt et

behovsbestemt tillæg, hvis personen opfylder betingelserne herfor, jf.

lovforslagets

§ 25 f, stk. 3.

Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til

behovsbestemte tillæg, dvs. med samme refusionsprocent som for øvrige ydelser

efter kapitel 5 i integrationsloven.

Udlændingen, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor, er

berettiget til introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen for unge under

25 år, hvis den pågældende ikke har modtaget introduktionsydelse i seks

måneder, f.eks. fordi den pågældende har været i beskæftigelse.

Bilag

1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse

nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 1066 af 17. december

2002, foretages følgende ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2.

Formålet

med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare

sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle

deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller

aktivering.

Stk. 3.

---

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5,

og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 5.

---

Stk. 2.

Kommunen

kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under

kortvarige ophold i udlandet, hvis

1)

modtageren deltager

i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov,

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5,

og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

2)

modtageren udøver

aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn

under 18 år,

3)

modtageren har brug

for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,

eller

4)

der i øvrigt

foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er

alvorligt syg.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at

modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den

pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.

§ 8.

---

Stk. 2.

Når en

person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan

kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og

aktivering efter reglerne i kapitel 4.

2.

I

§ 8, stk. 2,

ændres

»aktivering efter reglerne i kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3.

Efter lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen

hurtigst muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp

vurdere, om hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan

klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så

vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med

løntilskud eller lignende.

3.

§ 8, stk. 3

og

4,

ophæves og i stedet indsættes:

»

Stk. 3.

Når en

person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter

reglerne, der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen

af den aktive beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af

arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med

påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.

§ 8 a.

Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på

grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger

endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til

arbejdsformidlingen.

4.

§ 8 a

affattes således:

»

§ 8 a.

Kommunen

sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af

ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at

arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.«

Virksomhedsservice

5.

Overskriften

før § 8 b og

§§ 8 b - 9

ophæves.

§ 8 b.

Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri

virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for

personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår

på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til

virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds

behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af

ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens

administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Formidlingsindsats og andre aktører

§ 8 c.

Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud

m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager

formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af

formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre

virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af

tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af

personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2.

Kommunen

kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller

andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og

revalidering.

Stk. 3.

Aftaler

efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt

kvalitetskrav.

Skriftlige planer

§ 9.

Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig plan, når den skønner, at det

vil fremme en sammenhængende indsats. Planen skal ud fra personens egne

ønsker og forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og

fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er arbejde eller

uddannelse ikke for tiden et realistisk mål, kan planen gå ud på at

stabilisere og forbedre personens almindelige livssituation.

Stk. 2.

Ved

aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af

ledighed, skal kommunen lave en plan, hvis kontanthjælpsmodtageren beder om

det.

Stk. 3.

Kommunen

har pligt til at lave en skriftlig plan til kontanthjælpsmodtagere med

problemer ud over ledighed. For kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal

planen laves senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers

kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal planen laves senest

efter en periode med 12 måneders kontanthjælp.

Stk. 4.

Kommunen

skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for en person, der skal modtage

hjælp

til revalidering.

§ 10.

---

6.

§ 10, stk. 2

og

3,

affattes således:

Stk. 2.

Kommunen

skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter,

at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter

§ 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været

vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter § 9.

»

Stk. 2.

Kommunen

skal foretage opfølgning af en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter

første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet

efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal

opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,

eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Der

gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:

1)

Kommunen skal følge

op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.

2)

I sager om kapitel

7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller

ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske

senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Stk. 3.

I sager

om ledighedsydelse efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6

måneder efter, at ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal

opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

7.

Overskriften

før

§ 11

affattes således:

Kontanthjælp, starthjælp og aktivering

»Kontanthjælp og starthjælp«

§ 11.

Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og aktivering.

Stk. 2.

---

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5,

og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

8.

§ 12, stk. 1,

affattes

således:

§ 12.

Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse.

Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte regler om, at der i særlige

tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 2.

---

»Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog

§§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige

tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.«

9.

§ 13

affattes således:

§ 13.

Det er en

betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke

har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der har ansøgt om eller

får hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen

pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for

hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.

»

§ 13.

Det er en

betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke

har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres

arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre

mulighederne for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).

Stk. 2

. Kommunen

har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp

efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte

sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1)

afslår et formidlet

arbejde,

2)

udebliver fra en

formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3)

udebliver fra en

formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4)

undlader at give

meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at

udnytte

deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter stk. 1

eller tilbud efter stk. 2, hvis

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et

rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1)

tilbudet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,

§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

og adoption,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende

modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til

pasning af alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende

aftjener værnepligt,

8)

arbejdet er

omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

9)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 4.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen

vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i

stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at

udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 4.

Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at

udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter

stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis

1)

tilbudet ikke kan

anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets

indhold,

2)

den pågældende ikke

kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3)

afstanden mellem

bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4)

den pågældende har

ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter

bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,

§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

og adoption,

5)

den pågældende er

nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6)

den pågældende

modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn

eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til

pasning af alvorligt sygt barn,

7)

den pågældende er

omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

8)

den pågældende

aftjener værnepligt,

9)

arbejdet er

omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10)

arbejdet omfatter

udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5.

Reglerne

i stk. 1 og 2 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er

under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er

betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 5

. Ønsker

ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller

ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen

vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i

stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at

udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6.

En

person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som

udelukkende har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen

til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og

§ 34, stk. 3.

Stk. 6.

Reglerne

i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under

uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er

betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7.

En

person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som

udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at

udnytte

sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver

hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og

§ 34, stk. 3.

Stk. 8

. Kommunen

kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,

stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1)

ægtefællen

udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2)

ægtefællen ikke kan

dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter

reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«

§ 13 a.

For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene

på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine

arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for

det pågældende område.

10.

I

§ 13 a

indsættes som 2. punktum:

»Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen

eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.«

11.

I

§ 13 a

indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2

. Personen

skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til

arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,

kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde

ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank), jf. § 13 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 13 b.

En person, der ønsker at modtage kontanthjælp,

kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den

første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet

af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund

af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er

tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Der kan

højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i

stk. 1 er opfyldt.

12.

Efter § 13 b indsættes:

»§ 13 c

.

Bes

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte

arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Tilbud om aktivering

13.

Overskriften

før § 16 og §§ 16 - 24 ophæves.

§ 16.

Kommunen tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger til personer, som er omfattet af §§ 11 og 13.

Stk. 2.

Aktivering efter denne lov kan omfatte en eller flere af følgende

aktiviteter:

1)

Kortvarige

vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og

uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.

2)

Jobtræning med

løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

3)

Individuel

jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

4)

Særligt

tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

5)

Særligt

tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb,

erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af

arbejde og uddannelse.

6)

Frivillige og

ulønnede aktiviteter efter personens eget ønske, som kommunen anser for at

have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes

uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.

7)

Voksen- eller

efteruddannelse efter personens eget ønske, jf. § 19.

8)

Ordninger om

jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter

kommunen kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4.

Når en

kommune tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at

vælge i mellem.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om aktiveringsindsatsen, herunder regler om aktivering i

jobtræning med løntilskud og individuel jobtræning.

Om jobtræning og individuel jobtræning

§ 17.

Personer under 25 år, der modtager hjælp, fordi de har afvist et tilbud om

uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan

ikke få tilbud om jobtræning.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1 gælder ikke for dem, der har gennemført et tilbud om aktivering,

og som efter § 24 skal have et nyt tilbud om aktivering.

§ 18.

Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal

svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder

for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden for personer i

privat jobtræning og individuel jobtræning efter aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Personer

i jobtræning og individuel jobtræning er omfattet af lovgivningen for

lønmodtagere. Dog er personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om

ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2, 1. pkt.

Om voksen- eller efteruddannelse

§ 19.

Personer,

der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har

modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse,

som er omfattet af de regler, beskæftigelsesministeren i medfør af § 27,

stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for

dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med

uddannelsesgodtgørelse. Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at

uddannelsen indgår i en skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der

ikke er rimelig udsigt til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den

planlagte uddannelsesperiode.

Stk. 2.

Kommunen

kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er

urimelig i forhold til betydningen for den pågældendes senere

arbejdsmuligheder.

Tilbuds omfang og varighed m.v.

§ 20.

Personer under 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en

sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp eller starthjælp.

Stk. 2.

Når den

pågældende modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være på

1)

18 måneder, når den

pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, og

2)

6 måneder, når den

pågældende har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Tilbud

efter stk. 2 skal have et sådant omfang, at aktiveringen sammen med

eventuelt ustøttet deltidsarbejde er på mindst 30 timer om ugen.

Stk. 4.

Tilbud

til personer under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over

ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det

ugentlige timetal i tilbudet.

§ 21.

Personer, der er fyldt 30 år, skal have tilbud om aktivering senest efter en

sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp eller starthjælp.

Kommunen fastsætter det ugentlige timetal og varigheden af tilbudet.

§ 22.

Personer, der som hjemmearbejdende er omfattet af § 13, stk. 6, er

efter ansøgning berettiget til tilbud om aktivering efter reglerne i

§§ 20 og 21.

§ 23.

I tilbud om aktivering, bortset fra jobtræning, der har en sammenhængende

varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte

aktiveringsperiode indlægges en friperiode på 1 måned, således at

aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode.

Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med den

aktiverede.

Stk. 2.

I

friperioden er den aktiverede ikke omfattet af pligten til at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

§ 24.

Personer under 30 år, som har gennemført et tilbud om aktivering efter

§ 20, skal senest have et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende

har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 3

måneder.

§ 25.

---

Stk. 5

. Ægtepar,

hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2,

stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for

hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6

sammenhængende måneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene

ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle

modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.

§ 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2.

pkt., omfattes ikke af nedsættelsen.

14.

I

§ 25, stk. 5

og

6,

ændres »måneder« til:

»kalendermåneder«.

Stk. 6.

Ægtepar,

der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1

eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp

i 6 sammenhængende måneder.

Stk. 7.

Personer,

der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter

§§ 27, 27 a og 29 eller folkepension efter lov om social pension, får

alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.

15.

I

§ 25, stk. 7

, ændres »eller

folkepension« til: », folkepension eller førtidspension«.

Stk. 8.

6-måneders-perioden

i stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til

at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel

måned ikke har modtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden i stk. 6

beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører.

Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget

kontanthjælp.

16.

I

§ 25, stk. 8, 1.

og

3. pkt.,

ændres »det tidspunkt« til:

»første hele kalendermåned«.

17.

I

§ 25, stk. 8, 2.

og

4. pkt.,

ændres »måned« til:

»kalendermåned«.

Stk. 9.

Ved

beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes

endvidere

1)

perioder med

kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1

eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og

18.

I

§ 25, stk. 9, nr. 1,

udgår

»

og

«,

og i § 25, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »§ 47,

stk. 5«: »og«.

2)

perioder, hvor

personen har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, har modtaget

engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under

forrevalidering, jf. § 47, stk. 5.

19.

I

§ 25, stk. 9, nr. 2,

ændres

»aktivering m.v. efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

20.

I

§ 25, stk. 9,

indsættes som nr. 3:

»3)

perioder, hvor

hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41«.

Stk. 10.

Ved

beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra

1)

perioder, hvor der

er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption

efter § 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,

21.

I

§ 25, stk. 10, nr. 1,

ændres

»§ 13, stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 4, nr. 4«.

2)

perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende

nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt sygt barn, samt

3)

perioder, hvor den

pågældende har aftjent værnepligt.

Stk. 11.

---

§ 25 a.

Kommunen

kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder

betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds

kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil

ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Stk. 2.

Hjælpen

efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3.

For

personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst

udgøre 2.103 kr.

22.

Efter

§ 25 a indsættes:

»§ 25 b.

For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til

forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst

udgøre et månedligt beløb på

1)

10.859 kr. for

gifte og samlevende, der er forsørgere,

2)

8.172 kr. for gifte

og samlevende, der ikke er forsørgere,

3)

13.546 kr. for

enlige forsørgere og

4)

10.859 kr. for

enlige, der ikke er forsørgere.

6 måneders perioden beregnes efter

§ 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

I

beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:

1)

kontanthjælp med

det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været

omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7 10, § 38 a, § 39

og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og

introduktionsydelse,

2)

støtte efter

§ 34 samt

3)

boligstøtte efter

kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der

ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om

individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en

forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i

forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter

§ 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra

ved

beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der

modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens

§ 27, stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c.

Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der

er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det

overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Den

samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen

og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og

enlige, der ikke er forsørgere.

Stk. 3.

Nedsættelsen

af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter

§ 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen

efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem

ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger

loftet. Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen

fuldt ud hos denne ægtefælle.

Stk. 4.

Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2

foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7.

hele kalendermåned. Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med

boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen

for den 7. hele kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for

den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele

kalendermåned.

§ 25 d.

Personer,

der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne

bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har

modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders

perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en

kalendermåned har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse.

Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af

støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i

§ 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den

samlede hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f.

Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller

4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1)

har modtaget

kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud

efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2)

uden rimelig eller

gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en

periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller

§ 41.

6 måneders perioden beregnes efter

§ 25, stk. 8-10.

Stk. 2.

Den

nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1)

4.379 kr. for

personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2)

2.177 kr. for

personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.

Stk. 3.

Kommunen

kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen

efter stk. 1 og 2, hvis

1)

personen ikke vil

være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2)

revalidering ikke

kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode,

og

3)

personen ikke vil

være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke

overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4.

Personer

under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes

ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter

§ 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i

en kalendermåned modtager hjælp efter § 25

.

Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.«

§ 26.

---

23.

§ 26, stk. 5, affattes således:

Stk. 5.

Hvis kun

en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden

ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,

stk. 6, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i

§ 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra

den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen,

at pågældende ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,

stk. 1 og 2. Tillægget kan ikke ydes, hvis den ægtefælle, der har valgt

ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, modtager tilskud til pasning af egne

børn efter § 26 a i lov om social service.

»

Hvis kun en af

ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle

ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8,

beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med

et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i

måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller

kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger

at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.«

24.

I

§ 26

indsættes som stk. 6:

»

Stk. 6.

Der kan

ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social

service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.

stk. 5.«

§ 31.

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i

aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved

beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført

arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25,

stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter

§ 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse.

Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25,

stk. 8-10. For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28

kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke

beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2.

---

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5,

og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 33.

Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

25.

§ 33, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

1)

Invaliditetsydelse,

invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2)

Godtgørelse efter

§ 38.

3)

Vederlag som

tilforordnet ved valg.

»2)

Godtgørelse

efter § 83 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.«.

4)

Ydelser fra

godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos

modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

5)

Børns indtægter og

indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn

efter § 26 a i lov om social service.

6)

Værdien af kost

m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner.

Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages

fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2.

---

§ 34.

---

Stk. 3.

Følgende

personer kan ikke få særlig støtte:

1)

Ægtepar, der er

omfattet af § 13, stk. 6.

2)

Personer under 25

år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12,

nr. 3 og 4.

26.

I

§ 34, stk. 3, nr. 1

, ændres

»stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.

3)

Personer, der får

hjælp efter §§ 25 a og 27.

4)

Personer, der

modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

27.

I

§ 34

indsættes efter stk. 3

som nyt stykke:

»

Stk. 4.

Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 25, stk. 5-10, 38 a og

39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de

pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter

stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for

indtægter.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Særlige ydelser under aktivering

28.

Overskriften

før § 35 og

§§ 35 - 38

ophæves.

§ 35.

Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn.

Hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige

for tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale

85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn.

Stk. 2

. Ved

ansættelse i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen efter

fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den samlede individuelle

hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Arbejdstiden i det enkelte tilfælde i jobtræning hos en offentlig

arbejdsgiver fastsættes under hensyn til lønnen, jf. stk. 2, samt under

hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til

nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes

arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet

der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige

timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle hjælp eller i

dagpengesatsen i ansættelsesperioden.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af arbejdstid

m.v., herunder om lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 2 og 3, nedsættes,

hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

§ 36.

Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der

beregnes efter § 25. Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.

aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre 26,39 kr. pr.

aktiveringstime.

Stk. 2.

Kommunen

yder ud over starthjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr.

aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.

§ 36 a.

Personer, der har ret til at få udbetalt beskæftigelsestillæg, skal have

udbetalt dette uafhængigt af retten til kontanthjælp.

§ 37.

Når en person deltager i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i

dette forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel jobtræning,

modtager den pågældende i disse perioder løn efter § 35 eller ydelser

efter § 36.

Godtgørelse under aktivering

§ 38.

Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller

delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om

aktivering. Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I

individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales til personer, der

modtager starthjælp, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset

omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen

giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

29.

§ 38 a, stk. 1

og

2,

affattes således:

§ 38 a.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25,

stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af

ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om

arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

»

Hjælpen nedsættes

med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp

efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,

alene på grund af ledighed,

1)

uden rimelig grund

ophører med sit arbejde,

2)

afviser tilbud om

arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3)

undlader at give

meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,

jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4)

undlader efter krav

fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne job~ordrer, jf.

§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5)

undlader senest en

måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i

Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 2.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25,

stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af

ledighed, uden rimelig grund to gange inden for de seneste 12 måneder ophører

med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger,

eller indtil den person, der har afvist tilbudet efter stk. 1, har haft

mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Hvis en

person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12

måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med

1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft

mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Kommunen

bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om

arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5,

og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 39.

Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp

alene på grund af ledighed, uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om

aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen

nedsætte hjælpen efter § 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte hjælpen,

hvis en person eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp

på grund af problemer ud over ledighed, uden rimelig grund udebliver fra

tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er

udeblevet.

30.

I

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,

stk. 1, nr. 3,

og

stk. 4

,

og

§ 93, stk. 1, nr. 2,

ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

31.

I

§ 39, stk. 1, 3. pkt.,

ændres

»3 måneder« til: »3 kalendermåneder«.

Stk. 2.

Hjælpen

efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som

den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens

samlede tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning.

32.

§ 40, stk. 1,

affattes

således:

§ 40.

I individuel jobtræning nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter

§ 36, stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig

grund er udeblevet fra.

»Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen

beskæftigelsestillægget efter § 42, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden

rimelig grund er udeblevet fra.«

Stk. 2.

Kommunen

kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 38, når

deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering.

33.

I

§ 40, stk. 2,

ændres

»§ 38« til: »§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 41.

Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser

et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8,

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for

at benytte tilbudet består.

34.

I

§ 41, stk. 1

og

3,

ændres »aktivering efter § 16,

stk. 2, nr. 1-5 og 8« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 2.

Hjælpen

ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har

gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt

omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.

30.

I

§ 39, stk. 1, 1. pkt

., og

stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,

stk. 1, nr. 3,

og

stk. 4,

og

§ 93, stk. 1, nr. 2,

ændres

»tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3

. For

personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,

stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, ophører hjælpen,

hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres

arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund

gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16,

stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering

35.

Overskriften

før § 46 affattes

således:

»Revalidering«.

§ 46.

Revalidering i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering er

erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en

person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på

arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv

og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,

kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det

erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter

med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

36.

I

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

udgår:

»i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.

37.

I

§ 46, stk. 1,

indsættes

efter »arbejdsevnen«: », herunder personer, der er berettiget til

ledighedsydelse og særlig ydelse,«.

Stk. 2.

Kommunen

giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne

eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan

klare sig selv.

38.

I

§ 46, stk. 2,

indsættes

efter »lovgivning«: », herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

Stk. 3.

---

§ 47.

Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således,

at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn

til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved virksomhedsrevalidering

tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og

virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse

på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med

tilsvarende funktioner.

39.

I

§ 47, stk. 1, 2. pkt.

,

ændres »virksomhedsrevalidering« til: »revalidering i form af

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

40.

§ 47, stk. 2,

affattes

således:

Stk. 2.

En

revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:

1)

Arbejdsprøvning,

herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller

private virksomheder.

»Stk. 2.

En

revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af

selvstændig virksomhed efter § 65.«

2)

Erhvervsmodnende

eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i

virksomhedsrevalidering

i offentlige eller private virksomheder.

3)

Virksomhedsrevalidering

i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.

4)

Uddannelse.

5)

Hjælp til

etablering af selvstændig virksomhed.

Stk. 3.

Økonomisk

hjælp til revalidering kan omfatte:

1)

Revalideringsydelse

efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.

§§ 58 og 59.

2)

Helt eller delvis

løntilskud efter § 62.

41.

I

§ 47, stk. 3, nr. 2,

ændres

»§ 62« til: »kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3)

Særlig støtte efter

§§ 63 og 64.

42.

I

47, stk. 3, nr. 3,

ændres

»§§ 63 og 64« til: »§ 64«.

4)

Støtte til at

etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5)

Starthjælp efter

§ 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter

m.v., jf. §§ 58 og 59.

43.

I

§ 47, stk. 3

, indsættes som

nr. 6:

»6)

Tillægsydelser

efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4.

---

44.

§ 47, stk. 5,

affattes

således:

Stk. 5.

Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under

forrevalideringen både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.

»Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under

forrevalideringen.«

§ 47 a.

Kommunen

skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt

andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i

lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

45.

§§ 47 a - 48

ophæves.

§ 47 b.

Der afsættes 95 mio. kr. i 1999 og herefter 145 mio. kr. årligt til

koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme

af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale

initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende

institutioner

m.fl.

Stk. 2.

Midlerne

anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge

virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved

formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller centre, som dækker

et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye

jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt

har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover

anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering

og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen

har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål

midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at

koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets

beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages

af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,

hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan

midlerne ikke anvendes.

Stk. 4

. Der

rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige

redegørelse til kommunen og til Rådet for den sociale indsats på det

rummelige arbejdsmarked. Rådet for den sociale indsats på det rummelige

arbejdsmarked samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene,

regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers

overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse

m.v. af de tildelte midler.

§ 48.

Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og

erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.

Erhvervsplanen

46.

Overskriften

før § 50 affattes

således:

»Jobplanen ved revalidering«.

47.

§ 50

affattes således:

§ 50.

Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det

erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål,

tidsrammer og indhold. Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige,

hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand

til virksomheden.

»

§ 50.

Kommunen

udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. §§ 27 og 28,

stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige

sigte er afklaret for den pågældende.«

Stk. 2.

Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:

1)

Arbejdsprøvning.

2)

Optræning eller

oplæring.

3)

Nødvendig

forberedende undervisning.

4)

Kurser og

projekter.

5)

Uddannelse.

Stk. 3.

Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i

forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens

forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en

uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.

Stk. 4.

Kommunen

skal revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser

for at gennemføre den ændrer sig.

48.

§ 51

affattes således:

§ 51.

Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er

iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse

med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler

arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til

revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til

revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf.

§ 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning

og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen

beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med

omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf

yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning

eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan

perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at

revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af

revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler,

som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.

»§ 51.

Forudsat

at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf.

§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

modtager revalidenden hjælp i form af

1)

revalideringsydelse

efter § 52,

2)

mindste

overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3)

mindste

overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at

revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft

tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle

eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Hvis den

løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end

revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for

revalideringsydelsen.

Stk. 2.

Kommunen

giver dog hjælpen

1)

som helt eller

delvis løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning

eller uddannelse efter § 60, og

2)

som tilskud til

forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.

Stk. 3.

En

revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan

ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 3.

En

revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan

ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4.

En ung

revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de

normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har

betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt

begrænsede erhvervsmuligheder.

Stk. 4.

En ung

revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de

normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har

betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt

begrænsede erhvervsmuligheder.«

§ 53.

Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger

erhvervsplanen.

49.

I

§ 53, § 54, § 56, nr. 1

og

2,

og 2 steder i

§ 57

ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

§ 54.

Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i

revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre

erhvervsplanen med hensyn til mål og indhold.

49.

I

§ 53, § 54, § 56, nr. 1

og

2,

og 2 steder i

§ 57

ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

§ 56.

Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som

revalidenden kan få revalideringsydelse i,

49.

I

§ 53, § 54, § 56, nr. 1

og

2,

og 2 steder i

§ 57

ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

1)

hvis revalidenden

ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2)

hvis sygdom,

pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige

sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre

erhvervsplanen.

§ 57.

Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres.

Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan

forenes med erhvervsplanen.

49.

I

§ 53, § 54, § 56, nr. 1

og

2,

og 2 steder i

§ 57

ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

50.

§ 58, stk. 1,

affattes

således:

§ 58.

Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med

1)

det beløb efter

fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev- eller

lærlingeløn eller som løn under optræning, og

»Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter

fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.«

2)

indtægter fra andet

arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2.

---

Virksomhedsrevalidering med helt eller delvist

løntilskud

51.

Overskriften

før § 60 og

§§ 60

-

62

ophæves.

§ 60.

Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private

eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger

særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er

en betingelse, at revalidenden

1)

er over den

sædvanlige uddannelsesalder,

2)

tidligere har haft

tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3)

har pligt til at

forsørge ægtefælle eller børn.

§ 61.

Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste

overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som

sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

§ 62.

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn

på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 2.

Ved

uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige

praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på

det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 3.

Ved anden

optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til

revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det

aktuelle ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende

arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede

tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere

end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.

Stk. 4.

Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste

overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som

sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos

offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.

Stk. 5.

Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den

mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den

løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private

arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller

sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige

tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed

for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved

revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke

udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.

§ 63.

Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når

revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af

leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig

følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

52.

I

§ 63, stk. 1,

indsættes

efter »funktionsevne«: »efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 2.

Revalidender

skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring,

medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

53.

§ 63, stk. 2

og

3,

ophæves.

Stk. 3.

Kommunen

kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet

undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved

uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Den amtskommunale revalideringsindsats

54.

Overskriften

før

§ 68

og

§§ 68

og

69

ophæves

§ 68.

Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at

tilvejebringe tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke

kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder

amtskommunen rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 2.

De

amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende

eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse. Amtskommunen kan

tilrettelægge revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden

revalidering.

Stk. 3.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter

stk. 1.

§ 69.

En produktion, der udføres i forbindelse med den amtskommunale

revalideringsindsats, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for

produktionen i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats.

Fleksjob og skånejob med løntilskud m.v.

55.

Overskriften

før § 70 og

§§ 70-73 a

ophæves.

§ 70.

Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i

arbejdsevnen har mulighed for

1)

ansættelse hos

private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2)

ansættelse hos

private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3)

støtte til at

fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler

om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige

personer efter stk. 1 og 2.

Fleksjob til personer, der ikke modtager social

pension

§ 71.

Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager

førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller

fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Fleksjob

kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige

samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på

arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den

pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er

åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for

visitationen.

§ 72.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2.

Kommunen

giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af

lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3.

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag

til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan

ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på

det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP

samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4.

Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har

ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.

§ 73.

Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige

arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive

overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I

ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige

områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i

samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2.

Kommunen

har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte

foretrækker deltidsansættelse.

§ 73 a.

Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob

ved flytning til en anden kommune.

§ 74.

Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til

fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

56.

I

§ 74, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »fleksjob«: », jf. kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

1)

i perioden efter

visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2)

ved ledighed efter

et fleksjob,

3)

i perioder med

sygdom eller barsel,

4)

ved afholdelse af

ferie eller

5)

ved midlertidige

afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2.

---

§ 74 a.

Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til

ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for

retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for

visitationen til fleksjob

57.

I

§ 74 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

1)

ville være

berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel,

2)

modtager

sygedagpenge,

3)

deltager i

revalidering efter en erhvervsplan eller

58.

I

§ 74 a, stk. 1, nr. 3

,

ændres »erhvervsplan« til: »jobplan efter §§ 27 og 28, stk. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4)

modtager

ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse

ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter

§ 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

59.

I

§ 74 a, stk. 3,

udgår »efter

§ 71«.

Stk. 4.

---

§ 74 b.

Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at modtageren

opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2)

at modtageren ikke

har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3)

at modtageren tager

imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre

mulighederne for at få et arbejde, og

30.

I

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,

stk. 1, nr. 3,

og

stk. 4,

og

§ 93, stk. 1, nr. 2,

ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

4)

at modtageren ikke

er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Opstår

der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens

rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis

kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob,

mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kan fortsat

udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension.

Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal

tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

60.

I

§§ 74 b, stk. 3,

2. pkt.,

og

74 g, stk. 3, 2. pkt.

, ændres »arbejdsprøvning,

arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4

. ---

§ 74 c.

---

Stk. 2.

Ved

vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller

lignende.

61.

I

§ 74 c, stk. 2,

ændres

»arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende« til: »tilbud efter kapitel

10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 74 f.

---

Stk. 2.

Det er en

betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til

ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen

har været ansat i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter

ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 3.

---

62.

I

§ 74 f, stk. 2,

ændres

»§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 74 g.

Det

er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1)

at personen ikke

har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2)

at ledigheden ikke

kan tilregnes personen selv, og

3)

at personen tager

imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre

mulighederne for arbejde.

Stk. 2

. ---

30.

I

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,

stk. 1, nr. 3,

og

stk. 4,

og

§ 93, stk. 1, nr. 2,

ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3.

Opstår

der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette

kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

60.

I

§§ 74 b, stk. 3,

2. pkt.,

og

74 g, stk. 3, 2. pkt.

, ændres »arbejdsprøvning,

arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4.

---

§ 74 i.

---

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i

kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

63.

I

§ 74 i, stk. 4,

indsættes

efter »kapitel 4«: »og reglerne om tilbud i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Selvstændigt erhvervsdrivende

64.

Overskriften

før § 74 j og

§ 74

j-77

ophæves.

§ 74 j.

Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver

selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige

begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen

i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller

2

/

3

af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for

nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder

anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Skånejob til personer, der modtager social pension

§ 75.

Kommunen giver tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får

førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand

til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på

arbejdsmarkedet.

§ 76.

Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2.

Kommunen

giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med

tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter

til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som

arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige

timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag

til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.

§ 77.

Når kommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og

øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren

og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Kapitel 8

Værktøj og arbejdsredskaber

65.

Kapitel 8

ophæves.

§ 78.

Kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat,

eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og

arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende

betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det

er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer

for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2.

Kommunen

giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning

ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i

arbejdsevnen.

Stk. 3.

Kommunen

giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens

indtægts- og formueforhold.

§ 79.

Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli

1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36

og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, jf. dog stk. 2

og 3.

66.

I

§ 79, stk. 1

og

3,

ændres »§§ 25 og 36 og

§ 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2« til: »§§ 25, 52,

stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 2.

For

personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse

for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse

ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.

67.

I

§ 79, stk. 2,

ændres

»§§ 25 eller 36« til: »§ 25 og efter § 45, stk. 3, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3.

For

personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52,

stk. 1, og 74 d, stk. 2, er det en betingelse for indbetaling af

ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af

ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over

for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp

efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst

udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke

ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80 a.

For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36, § 52,

stk. 1, og 74 d, stk. 2, og som betaler ATP-bidrag i henhold til

§ 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17

f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2.

---

68.

§ 80 a

affattes således:

»

§ 80 a.

For

personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2,

og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som

betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig

pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 93.

Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1)

---

2)

fordi modtageren

ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder,

private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig

forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering m.v.,

30.

I

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,

§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,

stk. 1, nr. 3,

og

stk. 4,

og

§ 93, stk. 1, nr. 2,

ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

3)

fordi modtageren

ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med aktivering

eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5,

og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4)

---

5)

fordi modtageren

har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

1.

I

§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,

stk. 2, nr. 1,

og

stk. 3,

§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,

stk. 5

, og

§ 93, stk. 1,

nr. 3

og

5,

ændres »aktivering«

til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

6)

---

7)

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under aktivering efter kapitel 4 og engangsbeløb efter

§ 25 a.

69.

I

§ 93, stk. 3,

og

§ 94, stk. 2,

ændres

»aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

§ 94.

---

Stk. 2.

Kommunen

kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,

som en person modtager under aktivering efter kapitel 4 og engangsbeløb efter

§ 25 a.

69.

I

§ 93, stk. 3,

og

§ 94, stk. 2,

ændres

»aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre

tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1

i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af

personskade.

70.

I

§ 94, stk. 4,

og

§ 109, stk. 3

, der bliver

stk. 4

, indsættes efter

»Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.

§ 98.

Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved

behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse

efter § 38 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse

med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.

71.

§ 98, 2. pkt

., ophæves.

72.

§ 99, stk. 1,

affattes

således:

§ 99.

Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og

opfølgning, til udarbejdelse af planer og erhvervsplaner m.v. og til

administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.

---

»

Kommunen

afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og

til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.«

§ 100.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter

kapitel 4.

73.

I

§ 100, stk. 1,

udgår »og

løntilskud«.

Stk. 2.

Staten

refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter

i forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5,

7 og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38.

Rådighedsbeløbet opgøres til 12.221 kr. pr. år gange antallet af personer,

der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i

regnskabsåret.

74.

§ 100, stk. 2

, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

75.

§ 100, stk. 3

, der bliver

stk. 2, affattes således:

Stk. 3.

Staten

refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct.

af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter

§ 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager

kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre

uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 3 og 4.

»Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en

kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter

§ 12.«

§ 101.

Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der

ansætter en kontanthjælpsmodtager eller starthjælpsmodtager i en varig

stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid, jf.

§ 48 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

76.

§ 101

ophæves

.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om

administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at

underrette kommunen om uberettiget opsigelse eller bortvisning.

Stk. 3.

Staten

refunderer en kommunes udgifter efter stk. 1.

77.

§ 103

affattes således:

§ 103.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf.

§§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.

»

§ 103

.

Sta

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse,

jf. §§ 52 og 65.

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til

revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering,

jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.

Stk. 2.

Staten

refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i

forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om aktiv

beskæftigelsesindsats.«

Stk. 3.

Kommunen

og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til

erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter

efter § 48.

Stk. 4.

Af

udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1.

pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen

på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 104.

Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

78.

§ 104, stk. 1

og

4

, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

1)

tilskud til

fleksjob efter § 72 og

2)

tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 j.

Stk. 2.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter

§ 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter

til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.

Stk. 3.

Staten

refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter

§ 74 i.

Stk. 4.

Staten

refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter

§ 76.

§ 107.

---

79.

§ 107, stk. 2

, affattes

således:

Stk. 2.

Staten

afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel

4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt

kapitel 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

»Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er

meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter

kapitel 4 og kapitel 6 samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for

opholdstilladelsen.«

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Staten

refunderer til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, i 1 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den

specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.

80.

§ 107, stk. 4

, ophæves.

§ 109.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov

om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:

81.

§ 109, stk. 1, nr. 1,

affattes

således:

1)

§§ 25, 25 a og

26 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper.

»1)

§§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26

om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse

persongrupper, jf. stk. 2.«

2)

§ 27,

stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3)

§ 30 om

indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.

4)

§ 31 om

fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5)

§ 36 om

beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering.

82.

§ 109, stk. 1, nr. 5

, ophæves.

6)

§ 52,

stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7)

§ 79,

stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

8)

(Ophævet).

9)

§ 100,

stk. 2, om rådighedsbeløb.

10)

(Ophævet).

11)

§ 85 a om

efterlevelseshjælp.

83.

I

§ 109

indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»

Stk. 2.

Beløb

efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens

Uddannelsesstøtte.«

Stk. 2.

Den

maksimale timeløn efter § 35 reguleres procentuelt i overensstemmelse

med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

70.

I

§ 94, stk. 4,

og

§ 109, stk. 3

, der bliver

stk. 4

, indsættes efter

»Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.

§ 109 a.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af

ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

84.

Efter

§ 109 a indsættes som nyt

kapitel

:

»Kapitel 14 a

Rådgivning

§ 109 b.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 110.

Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune

tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som

fraviger reglerne i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

85.

I

§ 110

ændres »satserne i

§§ 25, 52 og 61.« til: »reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.«

§ 2

I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov

om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om

kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp

m.v.) foretages følgende ændring:

§ 2

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love.

(Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse,

indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på

døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers

honorering i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7, stk. 2,

indsættes efter

»2003«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2.

§ 7, stk. 5

og

6,

affattes således:

»Stk. 5.

§ 1,

nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager

introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.

Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil

udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer

efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de

være omfattet af de ændrede regler.

Stk. 6.

Kommunen

kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får

forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis

den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder

samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller

samleverens forhold.«

1.

I

§ 7, stk. 6,

som affattet ved

lovens § 2, nr. 2, indsættes som 3. punktum:

»Tilsvarende gælder tillige personer omfattet af §§ 25 b og

c i § 1, nr. 22.«

§ 3

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 1032,

nr. 1033 og nr. 1034 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1.

---

Stk. 3.

Til

personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, yder

kommunen

dagpenge fra 1. hele fraværsdag.

1.

I

§ 1, stk. 3, § 9,

stk. 4,

og

§ 25,

stk. 2

, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til:

»kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 4.

Ret

til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der

1)

---

2)

hvis

uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

2.

I

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ændres

»lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.«.

3)

---

4)

---

Stk. 2.

---

§ 9.

---

Stk. 3.

Dagpenge

til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,

som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den

pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i

aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om

arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for

arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle

indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.

3.

I

§ 9, stk. 3, 2. pkt.

, ændres

»lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4.

Dagpenge

til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes

på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund

ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

1.

I

§ 1, stk. 3, § 9,

stk. 4,

og

§ 25,

stk. 2

, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til:

»kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 25.

---

Stk. 2.

Til

personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, afholder

kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3.

1.

I

§ 1, stk. 3, § 9,

stk. 4,

og

§ 25,

stk. 2

, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til:

»kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 40.

Socialministeren

fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge

under ophold i udlandet.

4.

Efter

§ 40 indsættes:

»

§ 40 a.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758

af 26. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2.

Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren

1)

---

2)

før overgang til

fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv

socialpolitik,

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 2,

ændres

»kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

3)

---

4)

---

5)

---

6)

---

Stk. 2.

---

§ 17.

---

Stk. 2.

Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den

indtægt, som den visiterede person har

1)

---

2)

haft i selvstændig

erhvervsindtægt efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik,

2.

I

§ 17, stk. 2, nr. 2,

ændres

»§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

3)

---

4)

---

5)

---

6)

---

Stk. 3.

Fleksydelsen

beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og

3-6, i de forudgående 12 måneder. Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 74 j i lov om aktiv

socialpolitik.

3.

I

§ 17, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats«.

Kapitel 7

4.

Overskriften

i

kapitel 7

affattes således:

Administration

»Administration m.v.«.

§ 36.

Beskæftigelsesministeriet

varetager administrationen af denne lov.

5.

Efter

§ 36

indsættes:

»§ 36 a.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i

spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, som ændret ved § 3 i lov

nr. 1092 af 16. december 2002, § 1 i lov nr. 1065 og § 1 i lov nr.

1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

§ 42.

Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Socialministeren kan fastsætte regler

om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler,

som er fastsat af socialministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Ved

flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig

boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori

dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en

del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra

den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller

benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 7,

finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt

i kapitel 18 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den

hidtidige bolig.

Stk. 4.

En

boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling

af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje,

ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme.

1.

Efter

§ 42 indsættes:

»§ 42 a.

Udbetalingen

af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere

husstandsmedlemmer er omfattet § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.

Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 2.

Retten

til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter

reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden

ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 3.

§§ 33

og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede

boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 4.

§ 83

finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter

§§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5.

Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som

følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov

om aktiv socialpolitik.«

§ 6

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

755 af 9. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002,

lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov

nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 26 a.

---

Stk. 6.

Det er en

betingelse for at få tilskud efter stk. 1,

1)

at ansøgeren ikke

samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt, og

1.

I

§ 26 a, stk. 6, nr. 1,

ændres

»og« til: »eller«.

2.

I

§ 26 a, stk. 6,

indsættes

som nyt nummer:

»2)

at ansøgerens

ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om

aktiv socialpolitik, og«

2)

at ansøgeren har

opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for

EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

Stk. 7.

---

§ 132.

Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer

efter § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,

beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i

særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller

som rente og afdragsfrit lån.

3.

I

§ 132

indsættes efter stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-,

aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige

sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten

i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.«

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede

afdelinger i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne

samt mellem disse indbyrdes.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 7

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende

ændringer:

§ 7.

Senest

8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal

kommunen foretage en vurdering efter § 6.

Stk. 2.

---

1.

I

§ 7, stk. 1,

indsættes som

2. punktum:

»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet

af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv en aktiv

beskæftigelsesindsats.«

§ 9.

---

Stk. 6.

Socialministeren

fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 7.

---

2.

I

§ 9, stk. 6,

ændres

»Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

§ 9 a.

Opholdskommunen har ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efter lov

om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte

og § 52, stk. 1, i lov om social pension refunderet af en tidligere

opholdskommune, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har

medvirket til, at en person får ophold i:

3.

I

§ 9 a, stk. 1,

indsættes

efter »lov om aktiv socialpolitik«: », lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats«.

1)

Boformer efter

§§ 91-94 i lov om social service.

2)

Anbringelsessteder

for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.

3)

Amtskommunale og

kommunale plejehjem m.v. efter § 140 i lov om social service.

4)

Boliger efter

§ 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v., hvis de er oprettet af eller efter

aftale med amtskommunen.

5)

Institutioner under

sygehusvæsenet.

6)

Institutioner under

Kriminalforsorgen.

7)

Boliger, boformer

m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr.

1-6, herunder hjælp efter § 77 i lov om social service og ophold i

bofællesskaber oprettet efter den tidligere bistandslovs §§ 68 og 68 b.

Stk. 2.

---

§ 13.

Socialministeren

kan efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren

fastsætte regler om, at uddannelsesstederne har pligt til at underrette og

give oplysninger til kommunerne om personer, der er i aktivering i en

uddannelsesaktivitet efter § 16, stk. 2, nr. 4 og 7, i lov om aktiv

socialpolitik.

4.

§ 13

ophæves.

Koordinationsudvalget for den forebyggende

arbejdsmarkedsindsats

Formål

5.

Overskriften

efter § 21 og

§§ 22-29

ophæves.

§ 22.

Kommunalbestyrelsen

nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale

forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Formålet

med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der

er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der

ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

§ 23.

Koordinationsudvalget

følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om

1)

kommunens indsats

med hensyn til aktivering, revalidering, skånejob med løntilskud, opfølgning

af sager om sygedagpenge m.v.,

2)

hjælp til

forsørgelse,

3)

andre former for

hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Koordinationsudvalget

giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks.

virksomheder og faglige organisationer.

Stk. 3.

Koordinationsudvalget

medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter

i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

Sammensætning

§ 24.

Koordinationsudvalget

består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1)

De Samvirkende

Invalideorganisationer.

2)

Landsorganisationen

i Danmark.

3)

Dansk Arbejdsgiverforening.

4)

Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd.

5)

Praktiserende

Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet

praktiserende læger.

6)

Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer,

der er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer

i udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end

det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.

Stk. 3.

Medlemmerne

af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende

lokale organisationer, afdelinger el.lign.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller

private i lokalområdet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

§ 25.

Hvis

det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan

koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer.

Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer

4 forskellige organisationer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i

overensstemmelse med § 24.

Redegørelse

§ 26.

Koordinationsudvalget

giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen.

Redegørelsen sendes samtidig til Rådet for den sociale indsats på det

rummelige arbejdsmarked, jf. § 87 a.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen

giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at

udvalget kan løse sine arbejdsopgaver.

Stk. 2.

Kommunen

betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.

Fælles koordinationsudvalg

§ 28.

Kommuner

kan opfylde deres pligt efter § 22 ved i fællesskab at oprette et

koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i

§ 24. Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine

medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende

kommunalbestyrelser efter indstilling fra organisationerne.

Stk. 2.

Kommunerne

deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf.

§ 29.

Diæter m.v.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne

i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

En

beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan

medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt

eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er

et led i pågældendes almindelige arbejde.

Stk. 3.

Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 24,

stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde

efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og

Praktiserende Lægers Organisation.

§ 43.

---

Stk. 2.

Når en

myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social

service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i

forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der

udføres.

Stk. 3.

---

6.

I

§ 43, stk. 2,

indsættes

efter »lov om aktiv socialpolitik«: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 77.

Socialministeriet

kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunernes, amtskommunernes eller

nævnenes afgørelser.

7.

I

§ 77

og

§ 83, stk. 1,

indsættes efter »Socialministeriet«: »og

Beskæftigelsesministeriet«.

§ 82.

Kommunen,

amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende

statistiske oplysninger m.v., som socialministeren anmoder om.

8.

I.

§ 82, § 84,

§ 85, stk. 1

og

2,

og

§ 86

indsættes efter »Socialministeren«: »og

beskæftigelsesministeren«.

§ 83.

Kommuner

og amtskommuner giver Socialministeriet oplysninger om beslutninger og

forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de

mål, som de har sat for udviklingen.

Stk. 2.

---

7.

I

§ 77

og

§ 83, stk. 1,

indsættes efter »Socialministeriet«: »og

Beskæftigelsesministeriet«.

§ 84.

Socialministeren

kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. §§ 82 og 83, og om,

hvordan de skal ajourføres og indsendes.

8.

I.

§ 82, § 84,

§ 85, stk. 1

og

2,

og

§ 86

indsættes efter »Socialministeren«: »og

beskæftigelsesministeren«.

§ 85.

Socialministeren

fastsætter regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og

revision.

8.

I.

§ 82, § 84,

§ 85, stk. 1

og

2,

og

§ 86

indsættes efter »Socialministeren«: »og

beskæftigelsesministeren«.

Stk. 2.

Socialministeren

kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om

fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser

til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

§ 86.

Socialministeren

fastsætter regler om, hvem der skal betale udgifter til lægeerklæringer,

transport m.v., som en myndighed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke

kan betales efter anden lovgivning.

8.

I.

§ 82, § 84,

§ 85, stk. 1

og

2,

og

§ 86

indsættes efter »Socialministeren«: »og

beskæftigelsesministeren«.

§ 87 a.

Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats

nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den

sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.

9.

§ 87 a

ophæves.

Stk. 2

.

Soc

Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd.

Stk. 3.

De øvrige

medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra

1)

Dansk

Arbejdsgiverforening,

2)

Landsorganisationen

i Danmark,

3)

Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab,

4)

De Samvirkende

Invalideorganisationer,

5)

Kommunernes

Landsforening,

6)

Amtsrådsforeningen

i Danmark,

7)

Københavns og

Frederiksberg Kommuner i fællesskab og

8)

Arbejdsministeriet.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og

opgaver.

Stk. 5

.

Soc

Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd.

§ 8

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som

ændret ved § 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov

nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002,

§ 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29.

januar 2003, foretages følgende ændringer:

§ 25.

---

Stk. 6.

§ 2

og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder

tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som

beskæftigelsesministeren fastsætter i medført af § 14, stk. 4, og

§ 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 6, 1. pkt., i

lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens

ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.

1.

I

§ 25, stk. 6, 3. pkt.

,

ændres »§ 13, stk. 6, 1. pkt.« til: »§ 13, stk. 7-8«.

§ 27.

---

Stk. 2.

Den

månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter

reglerne i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik.

§ 26, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende

anvendelse.

2.

I

§ 27, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 26, stk. 1-3« til: »§§ 25 b - 25 e og § 26,

stk. 1-4«.

§ 9

Stk. 1

. Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Personer,

som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov

om aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbudet efter de

hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil

refunderes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Den øvre

grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår

perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.

Stk. 4

.

Ved opgørelsen af perioden med

kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli 2003

opgjort efter reglerne i § 25, stk. 8-10.

Stk. 5

. § 25

f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende

anvendelse i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget

ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf.

§ 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af

lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Stk. 6.

Staten

refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.

§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til

udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,

2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik og integrationsloven.

Lignende dokumenter