Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om
social service, lov om individuel boligstøtte, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og
lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven)
(Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere,
flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 1066 af 17. december
2002,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2,
nr. 1,
og
stk. 3, § 11,
stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5,
og
§ 93, stk. 1, nr. 3
og
5,
ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Læs alt
2.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »aktivering efter
reglerne i kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
3.
§ 8, stk. 3
og
4,
ophæves og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Når en
person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter
reglerne,
der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats.«
4.
§ 8 a
affattes således:
»
§ 8 a.
Kommunen
sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af
ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen
får meddelelse, når hjælpen ophører.«
5.
Overskriften
før § 8 b og
§§ 8 b - 9
ophæves.
6.
§ 10, stk. 2
og
3
, affattes således:
»
Stk. 2.
Kommunen
skal foretage opfølgning af en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter
første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet
efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal
opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,
eller
der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
I sager om
ledighedsydelse efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6
måneder efter, at ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal
opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«
7.
Overskriften
før
§ 11 affattes således:
»Kontanthjælp og starthjælp«.
8.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
»Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog
§§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige
tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.«
9.
§ 13
affattes således:
»
§ 13.
Det er en
betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke
har
et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres
arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter
§ 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine
arbejdsmuligheder, hvis personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at
udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter
stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis
1)
tilbudet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund
af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,
§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og
adoption,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til
pasning af alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende er
omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
8)
den pågældende
aftjener værnepligt,
9)
arbejdet er omfattet
af en overenskomstmæssig konflikt eller
10)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen
vurdere,
om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4
nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte
sine
arbejdsmuligheder.
Stk. 6.
Reglerne i
stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under
uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er
betinget
af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 7.
En person,
hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende
eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen
til
ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,
stk. 3.
Stk. 8.
Kommunen
kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,
stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når
1)
ægtefællen
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og
2)
ægtefællen ikke kan
dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«
10.
I
§ 13 a
indsættes som 2. punktum:
»Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller
kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.«
11.
I
§ 13 a
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2
. Personen
skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til
arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde
ind
i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank), jf. § 13 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats.«
12.
Efter
§ 13 b indsættes:
»§ 13 c
.
Bes
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte
arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i
tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
13.
Overskriften
før § 16 og
§§ 16 - 24
ophæves.
14.
I
§ 25, stk. 5
og
6,
ændres »måneder« til: »kalendermåneder«.
15.
I
§ 25, stk. 7,
ændres »eller
folkepension« til: », folkepension eller førtidspension«.
16.
I
§ 25, stk. 8, 1.
og
3. pkt.,
ændres »det tidspunkt« til: »første
hele kalendermåned«.
17.
I
§ 25, stk. 8, 2.
og
4. pkt.,
ændres »måned« til: »kalendermåned«.
18.
I
§ 25, stk. 9, nr. 1,
udgår »og«, og i
§ 25, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »§ 47, stk. 5«:
»og«.
19.
I
§ 25, stk. 9, nr. 2,
ændres
»aktivering m.v. efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
20.
I
§ 25, stk. 9,
indsættes som nr. 3:
»3)
perioder, hvor
hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41«.
21.
I
§ 25, stk. 10, nr. 1,
ændres
»§ 13, stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 4, nr. 4«.
22.
Efter
§ 25 a indsættes:
»§ 25 b.
For
personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse
efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et
månedligt beløb på
1)
10.859 kr. for gifte
og samlevende, der er forsørgere,
2)
8.172 kr. for gifte
og samlevende, der ikke er forsørgere,
3)
13.546 kr. for enlige
forsørgere og
4)
10.859 kr. for
enlige, der ikke er forsørgere.
6 måneders perioden beregnes efter
§ 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
I
beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:
1)
kontanthjælp med det
beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet
af § 25, stk. 5 og stk. 7 10, § 38 a, § 39 og
§ 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og
introduktionsydelse,
2)
støtte efter § 34
samt
3)
boligstøtte efter
kapitel 1 9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der
ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2 4, i lov om
individuel boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel
boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte,
herunder
tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18
år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26,
stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved
beregningen
af kontanthjælp.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der
modtager
hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27,
stk. 2, 2. pkt.
§ 25 c.
Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der
er
nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det
overskydende beløb efter stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Den samlede
nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290
kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der
ikke
er forsørgere.
Stk. 3.
Nedsættelsen
af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter
§ 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen
efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem
ægtefællerne
i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der
kun
udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne
ægtefælle.
Stk. 4.
Beregningen
af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første
gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned.
Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den
kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele
kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den
kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele
kalendermåned.
§ 25 d.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne
bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har
modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders
perioden
afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har
modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse. Beregning af perioderne
sker efter § 25, stk. 10.
§ 25 e.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af
støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i
§ 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den
samlede
hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.
§ 25 f.
Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller
4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen
1)
har modtaget
kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud
efter
afsnit IV VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
2)
uden rimelig eller
gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV VII i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en
periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller
§ 41.
6 måneders perioden beregnes efter
§ 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
Den
nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på
1)
4.379 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
2)
2.177 kr. for
personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.
Stk. 3.
Kommunen
kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen
efter stk. 1 og 2, hvis
1)
personen ikke vil være
i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2)
revalidering ikke kan
antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og
3)
personen ikke vil
være i stand til at påtage sig et arbejde.
Den samlede kontanthjælp kan dog ikke
overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 4.
Personer
under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes
ikke
længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25
i
6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i en
kalendermåned modtager hjælp efter § 25
.
Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.«
23.
§ 26, stk. 5,
affattes således:
»Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter
§ 11, og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter
§ 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle
efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter
stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har
meddelt kommunen, eller kommunen anser det for dokumenteret, at den
pågældende
ønsker eller forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,
stk. 1-3.«
24.
I
§ 26
indsættes som stk. 6:
»
Stk. 6.
Der kan
ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
stk. 5.«
25.
§ 33, stk. 1, nr. 2,
affattes
således:
»2)
Godtgørelse
efter § 83 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«.
26.
I
§ 34, stk. 3, nr. 1
, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.
27.
I
§ 34
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»
Stk. 4.
Personer,
der får nedsat hjælpen efter §§ 25, stk. 5 10, 38 a og 39, får
særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de
pågældende
ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
28.
Overskriften
før § 35 og §§ 35 - 38 ophæves.
29.
§ 38 a, stk. 1
og 2, affattes
således:
»
Hjælpen nedsættes med
1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene
på
grund af ledighed,
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
afviser tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 3,
4)
undlader efter krav
fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf.
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller
5)
undlader senest en
måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i
Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2. Hjælpen
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12
måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med
1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft
mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen
afrundes
til nærmeste hele kronebeløb.«
30.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,
§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,
stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4,
og
§ 93, stk. 1, nr. 2,
ændres
»tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
31.
I
§ 39, stk. 1, 3. pkt,.
ændres »3
måneder « til: »3 kalendermåneder«.
32.
§ 40, stk. 1,
affattes således:
»Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter
§ 42, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til
det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.«
33.
I
§ 40, stk. 2,
ændres »§ 38« til:
»§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
34.
I
§ 41, stk. 1
og
3,
ændres »aktivering efter § 16,
stk. 2, nr. 1-5 og 8« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
35.
Overskriften
før § 46 affattes
således:
»Revalidering«.
36.
I
§ 46, stk. 1, 1. pkt.,
udgår: »i form
af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.
37.
I
§ 46, stk. 1,
indsættes efter
»arbejdsevnen«: », herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse
og
særlig ydelse,«.
38.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter
»lovgivning«: », herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
39.
I
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»virksomhedsrevalidering« til: »revalidering i form af virksomhedspraktik
eller
ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
40.
§ 47, stk. 2,
affattes således:
»En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som
følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.«
41.
I
§ 47, stk. 3, nr. 2,
ændres
»§ 62« til: »kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
42.
I
47, stk. 3, nr. 3,
ændres »§§ 63 og
64« til: »§ 64«.
43.
I
§ 47, stk. 3,
indsættes som nr. 6:
»6)
Tillægsydelser efter
kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
44.
§ 47, stk. 5,
affattes således:
»Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen.«
45.
§§ 47 a - 48
ophæves.
46.
Overskriften
før § 50 affattes
således:
»Jobplanen ved revalidering«.
47.
§ 50
affattes således:
»
§ 50.
Kommunen
udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. §§ 27 og 28,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige
sigte er afklaret for den pågældende.«
48.
§ 51
affattes således:
»§ 51.
Forudsat at
revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27
og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
revalidenden hjælp i form af
1)
revalideringsydelse
efter § 52,
2)
mindste
overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3)
mindste
overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende
arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden
er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf.
§ 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Hvis den
løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for
revalideringsydelsen.
Stk. 3.
En
revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan
ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4.
En ung
revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har
betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder.«
49.
I
§ 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2
, og 2 steder i
§ 57
ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.
50.
§ 58, stk. 1,
affattes således:
»Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet
arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.«
51.
Overskriften
før § 60 og
§§ 60
-
62
ophæves.
52.
I
§ 63, stk. 1,
indsættes efter
»funktionsevne«: »efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
53.
§ 63, stk. 2
og 3, ophæves.
54.
Overskriften før § 68 og §§ 68 og 69 ophæves
55.
Overskriften
før § 70 og
§§ 70 - 73 a
ophæves.
56.
I
§ 74, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »fleksjob«: », jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
57.
I
§ 74 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
58.
I
§ 74 a, stk. 1, nr. 3,
ændres
»erhvervsplan« til: »jobplan efter §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
59.
I
§ 74 a, stk. 3,
udgår »efter
§ 71«.
60.
I
§§ 74 b, stk. 3, 2. pkt.,
og
74 g, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
61.
I
§ 74 c, stk. 2,
ændres
»arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende« til: »tilbud efter kapitel
10
og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
62.
I
§ 74 f, stk. 2,
ændres »§ 71«
til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
63.
I
§ 74 i, stk. 4,
indsættes efter
»kapitel 4«: »og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
64.
Overskriften før § 74 j og
§ 74
j 77 ophæves.
65.
Kapitel 8
ophæves.
66.
I
§ 79, stk. 1
og 3, ændres »§§ 25
og 36 og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2« til:
»§§ 25,
52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3,
i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
67.
I
§ 79, stk. 2,
ændres »§§ 25
eller 36« til: »§ 25 og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
68.
§ 80 a
affattes således:
»
§ 80 a.
For
personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2,
og
efter §§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som
betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig
pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
69.
I
§ 93, stk. 3,
og
§ 94, stk. 2,
ændres »aktivering
efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
70.
I
§ 94, stk. 4,
og
§ 109, stk. 3,
der bliver
stk. 4
, indsættes efter
»Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.
71.
§ 98, 2. pkt.,
ophæves.
72.
§ 99, stk. 1,
affattes således:
»
Kommunen afholder
endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til
administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.«
73.
I
§ 100, stk. 1,
udgår »og løntilskud«.
74.
§ 100, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
75.
§ 100, stk. 3,
der bliver
stk. 2, affattes således:
»Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en
kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter
§ 12.«
76.
§ 101
ophæves.
77.
§ 103
affattes således:
»
§ 103
. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf.
§§ 52 og 65.
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats.«
78.
§ 104, stk. 1
og
4
, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
79.
§ 107, stk. 2,
affattes således:
»Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter
kapitel 4 og kapitel 6 samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for
opholdstilladelsen.«
80.
§ 107, stk. 4,
ophæves.
81.
§ 109, stk. 1, nr. 1,
affattes
således:
»1)
§§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26
om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse
persongrupper, jf. stk. 2.«
82.
§ 109, stk. 1, nr. 5,
ophæves.
83.
I
§ 109
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»
Stk. 2.
Beløb
efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens
Uddannelsesstøtte.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
84.
Efter
§ 109 a indsættes som nyt
kapitel
:
»Kapitel 14 a
Rådgivning
§ 109 b.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.«
85.
I
§ 110
ændres »satserne i §§ 25, 52 og
61.« til: »reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.«
§ 2
I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om
kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp
m.v.) foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 6,
som affattet ved lovens
§ 2, nr. 2, indsættes som 3. punktum:
»Tilsvarende gælder tillige personer omfattet af §§ 25 b og c
i § 1, nr. 22.«
§ 3
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 1032,
nr. 1033 og nr. 1034 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, § 9, stk. 4,
og
§ 25, stk. 2,
ændres »kapitel 7
i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 2
,
ændres »lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.
3.
I
§ 9, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
4.
Efter
§ 40 indsættes:
»
§ 40 a.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.«
§ 4
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af
26. august 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
ændres
»kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
2.
I
§ 17, stk. 2, nr. 2,
ændres
»§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
3.
I
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
4.
Overskriften i kapitel 7 affattes således:
»Administration m.v.«.
5.
Efter
§ 36
indsættes:
»§ 36 a.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.«
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse
nr. 696 af 21. august 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1092 af 16.
december 2002, § 1 i lov nr. 1065 og § 1 i lov nr. 1069 af 17.
december 2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 42 indsættes:
»§ 42 a.
Udbetalingen
af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere
husstandsmedlemmer er omfattet § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.
Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2.
Retten til
generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne
i
§§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning,
når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.
Stk. 3.
§§ 33
og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede
boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4.
§ 83
finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter
§§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som
følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov
om
aktiv socialpolitik.«
§ 6
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755
af 9. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov
nr.
1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071
af
17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26 a, stk. 6, nr. 1,
ændres
»og« til: »eller«.
2.
I
§ 26 a, stk. 6,
indsættes som nyt
nummer:
»2)
at ansøgerens
ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, og«
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
3.
I
§ 132
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Socialministeren
kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og
samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale
problemer
i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud
eller som rente- og afdragsfrit lån.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som 2.
punktum:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et
kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
2.
I
§ 9, stk. 6,
ændres
»Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
3.
I
§ 9 a, stk. 1,
indsættes efter
»lov om aktiv socialpolitik«: », lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
4.
§ 13
ophæves.
5.
Overskriften
efter § 21 og
§ 22 29
ophæves.
6.
I
§ 43, stk. 2,
indsættes efter
»lov om aktiv socialpolitik«: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
7.
I
§ 77
og
§ 83, stk. 1,
indsættes efter »Socialministeriet«: »og
Beskæftigelsesministeriet«.
8.
I
§ 82, § 84,
§ 85, stk. 1
og
2,
og
§ 86
indsættes efter »Socialministeren«: »og
beskæftigelsesministeren«.
§ 87 a
ophæves.
§ 8
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som
ændret ved § 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov
nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002,
§ 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29.
januar 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 25, stk. 6, 3. pkt.
, ændres
»13, stk. 6, 1. pkt.,« til »§ 13, stk. 7-8«.
2.
I
§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»§ 26, stk. 1-3« til: »§§ 25 b-25 e og § 26,
stk. 1-4«.
§ 9
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Personer,
som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov
om
aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbudet efter de hidtil
gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil
refunderes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår
perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr.
1,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med
kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25,
stk. 8-10.
Stk. 5.
§ 25
f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende
anvendelse
i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3,
stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv
socialpolitik og integrationsloven.
Stk. 6.
Staten
refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.
§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til
udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.
integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,
2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
og integrationsloven.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidig
fremsatte lovforslag, forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats samt forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. med flere love, som udmønter anden fase af aftalen om Flere i Arbejde.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det
Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.
Det indgår i aftalen, at indsatsen for de forsikrede og
ikke-forsikrede ledige samles. Endvidere indgår en række elementer, der skal
fremme forsikredes og ikke-forsikredes beskæftigelse i dette lovforslag,
særligt en række forslag, som skal medvirke til, at det kan betale sig at
arbejde.
II. Forslagets indhold
Dette lovforslag indeholder følgende elementer:
1.
Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere
og modtagere af starthjælp/introduktionsydelse
2.
Satserne til unge under 25 år koordineres
med SU-taksterne
3.
Udvidelse af mulighederne for at yde
ægtefælletillæg
4.
Konsekvensændringer som følge af samlingen
af reglerne om ydelser og tilbud i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præcisering af rådighedsreglerne
5.
Beskæftigelsesrådets kompetence i
forbindelse med ydelseslovgivningen
6.
Ændringer i sagernes behandling m.m. i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af
forslaget
om kontaktforløb m.v.
7.
Ændringer i integrationsloven som følge af
ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag
8.
Ændringer i lov om social service med det
formål at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds
Skoles beskæftigelses- , forsøgs- og udviklingsaktiviteter.
En række af forslagene vedrører rådighedsbeløbet for
kontanthjælpsmodtagere, og det indgår derfor også i aftalen, at hvis der sker
ændringer
i rådighedsbeløbet for de berørte kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med
fremtidige lovændringer, skal reglerne på dette område genforhandles med
henblik på at sikre denne gruppes rådighedsbeløb.
Forslaget om Kofoeds Skole er ikke omfattet af aftalen om
flere i arbejde.
1. Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og
modtagere af starthjælp
Som en del af forliget om »Flere i arbejde« foreslås det,
at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere.
Loftet over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere har to formål: At sikre at det
samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er
lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet,
og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.
Fastsættelsen af loftet m.v.
Niveauet for loftet afhænger af, om kontanthjælpsmodtageren
er gift, samlevende, forsørger eller enlig. For gifte og samlevende svarer
loftet til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til
efter § 25, stk. 1. For enlige forsørgere er loftet 100 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer
loftet
til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1. Dvs., at
der for enlige lægges yderligere 20 pct. af dagpengemaksimum til loftet for
at
kompensere for, at der kun er en forsørger i familien.
Ægtepar, hvor en ægtefælle modtager kontanthjælp og den
anden starthjælp, omfattes ikke af loftet. Tilsvarende gælder for ægtepar,
der
begge er starthjælpsmodtagere/introduktionsydelsesmodtagere, og
kontanthjælpsmodtagere, der er samlevende med en person, der modtager
starthjælp/introduktionsydelse. De to sidstnævnte grupper ville normalt på
grund af ydelsens størrelse ikke blive berørt af loftet. For ikke at stille
kontanthjælpsmodtagere gift med
starthjælpsmodtagere/introduktionsydelsesmodtagere ringere end øvrige par,
der
tilsammen modtager det samme beløb i hjælp, foreslås, at alle de nævnte par
undtages fra loftet.
De ydelser, der indgår under loftet, er kontanthjælp,
særlig støtte efter § 34 og boligsstøtte efter lov om individuel
boligstøtte. Ud over loftet kan kontanthjælps-/starthjælpsmodtageren modtage
det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb,
pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.
De ydelser, der kan komme til udbetaling, beregnes som
summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have været,
hvis den ikke var nedsat efter 6 måneder eller begrænset som følge af
sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse og særlig støtte. Denne sum
nedsættes med fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg som følge af, at
ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det beløb, der
herved fremkommer, skal ligge under loftet.
Loftet beregnes før skat, således at alle beløb er
bruttobeløb. Loftet vil derfor ikke være påvirket af evt. fradrag og
individuelle skattesatser, ligesom det kommunale skatteniveau heller ikke vil
have betydning.
Loftet træder i kraft efter ½ år med kontanthjælp.
Begrundelsen for, at loftet først sættes i kraft efter 6 måneder, er dels at
øge incitamentet til hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels at
give
tid til eventuelt at tilpasse forbruget til det nye hjælpeniveau.
Da loftet skal øge incitamentet til at vende tilbage til
arbejdsmarkedet, forudsættes det, at nedgangen i hjælpen ikke medfører, at
der
i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af hjælp i særlige
tilfælde eller personlige tillæg.
Retten til at modtage kontanthjælp uafhængig af loftet
generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtaget kontanthjælp i
6
sammenhængende kalendermåneder. Betingelsen svarer til det krav, der stilles
for at ophæve nedsættelsen af satsen for gifte kontanthjælpsmodtagere.
Maksimum for virkning af loftet
Der er fastsat et maksimum for, hvor meget
kontanthjælpsmodtagere kan miste ved loftet og evt. ydelsesnedsættelse på 500
kr. (516 kr. i 2003 Pl.) om måneden. Hjælp i form af kontanthjælp, særlig
støtte og boligstøtte må i alt efter skat højst nedsættes med 2.580 kr. om
måneden for gifte tilsammen, 1.290 kr. for enlige, og 1.290 kr. pr. person
for
samlevende.
For enlige og samlevende er maksimumsbeløbet 1.290 kr.
efter skat, idet loftet for disse grupper altid er lig med eller højere end
den
mulige skattepligtige ydelse, nemlig kontanthjælpen, som indgår under loftet.
De øvrige ydelser under loftet, dvs. særlig støtte og boligstøtte, er
skattefri
ydelser. Da disse grupper ikke omfattes af 500 kr. nedsættelsen efter 6
måneder, kan grænsen på højst 1.290 kr. direkte sættes i forhold til det,
vedkommende mister ved loftsbegrænsningen alene, og det er i disse tilfælde
boligstøtte og særlig støtte, der begge er skattefri.
For ægtepar skal der i opgørelserne tages højde for, at
ægtefællerne hver får den skattepligtige kontanthjælp nedsat med 500 kr. (516
kr. i 2003 PL).
Da maksimumsbeløbet skal begrænse nedgangen i samlede
ydelser efter skat som følge af loftet og 500 kr.-nedsættelse(rne) til 2.580
kr.,
kan beregningerne forenkles ved at bruge et gennemsnitligt beløb for værdien
af
nedsættelsen på 500 kr. efter skat for hver ægtefælle i stedet for at
gennemføre en skatteberegning i hvert enkelt tilfælde. Hermed undgås, at
forskelle mellem beskatning i forskellige kommuner og forskelle i de enkelte
familiers skatteforhold påvirker beregningen af maksimumsbeløbet.
Hvis det beregningsmæssigt forudsættes, at et ægtepar får
en nedsættelse af kontanthjælpen efter skat på 2 gange 516 kr., svarende til
gennemsnitligt 632 kr. efter skat, kan beregningen af virkningen af
maksimumsgrænsen foretages således:
Nedsættelsen af summen af boligstøtten, særlig hjælp og 632
kr. må ikke overstige 2.580 kr. Det svarer til, at nedsættelsen af
boligstøtte
og særlig hjælp ikke må overstige 2.580 minus 632 kr., dvs. 1.948 kr.
I lovforslaget er det valgt at følge denne forenklede
opgørelsesmetode for maksimumsvirkningen af loftet.
Loftet opgøres på månedsbasis.
Arbejdsindkomst og nedsat kontanthjælp
Enhver forøgelse af arbejdsindkomst ved siden af
kontanthjælpen/starthjælpen betyder, at der bliver yderligere »plads« under
loftet til særlig støtte efter § 34 og boligstøtte, idet kontanthjælpen
aftrappes ved arbejdsindkomst. Hvis en kontanthjælpsmodtager er omfattet af
loftet, forbedres incitamenterne til at tage arbejde derfor væsentligt.
Arbejdsindkomst og kontanthjælp/starthjælp, der udbetales
som følge af det forøgede beskæftigelsesfradrag, samt ægtefælletillægget, der
kan udbetales, hvis den ene ægtefælle er hjemmearbejdende, er ikke omfattet
af
loftet.
Satsnedsættelser som følge af sanktioner på grund af
manglende rådighed eller som følge af den særlige satsnedsættelse for ægtepar
efter 6 måneder medfører ikke, at der bliver mulighed for at opnå mere
boligstøtte og særlig støtte. Sanktioner og satsnedsættelsen giver således
ikke
mere »plads« under loftet.
Persongrupper
Loftet omfatter alle, der modtager kontanthjælp. Loftet er
individuelt. Det betyder, at gifte og samlevende i forhold til beregningen af
loftet vil blive behandlet ens. Det betyder endvidere, at det ikke vil være
muligt at overføre uudnyttet »loftsrum« mellem ægtefællerne/de samlevende.
Kontanthjælpsmodtagere, der får ungesatsen, vil typisk ikke
blive berørt af loftet.
Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende,
følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Efterregulering m.v.
For at sikre så enkel en administration af den øvre grænse
for hjælp som muligt og for at sikre, at en efterregulering af boligstøtten
også vil kunne udløse en ændret beregning af allerede udbetalte ydelser
omfattet af den øvre grænse, foreslås det, at der gives en bemyndigelse til
direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte nærmere regler herom.
Administrationen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter.
Ændringer i lov om individuel boligstøtte
I lov om individuel boligstøtte indsættes en hjemmel til at
nedsætte udbetalingen af boligstøtten, hvis et eller flere husstandsmedlemmer
er omfattet af det foreslåede loft i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelsen
af udbetalingen af boligstøtten sker efter reglerne herom i lov om aktiv
socialpolitik. Når betingelserne for at være omfattet af loftet ikke længere
er
opfyldt, generhverves retten uden ansøgning til udbetaling af boligstøtte
alene
efter reglerne i boligstøtteloven.
Det foreslås, at boligstøttelovens regel om udbetaling af
kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte nedsættes som følge af
ændringer i lov om individuel boligstøtte, samt reglen om, at der ikke kan
ydes
boligsikring og boligydelse i form af tilskud eller lån, hvis det beregnede
tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), eller hvis det beregnede
lånebeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), ikke finder anvendelse for
perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på
baggrund
af loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.
Med henblik på at sikre en så enkel administration som
muligt af nedsættelsen af boligstøtten efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik
foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler
herom. Administrationen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale
parter.
2. Satserne til unge under 25 år koordineres med
SU-taksterne
Med forliget om Flere i Arbejde ønskes der skabt et større
incitament for unge til at påbegynde/gennemføre en uddannelse på ordinære
vilkår.
Undersøgelser har vist, at unge under 25 år er
overrepræsenterede i gruppen af kontanthjælpsmodtagere i forhold til deres
andel af befolkningen. Hertil kommer, at mange unge ikke begynder på en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Unge under 25 år modtager i dag en særlig ungesats i
kontanthjælp, der oprindeligt var den samme som SU-satsen. Der er imidlertid
-
dels ved ændringer i SU-stipendiedelen i 1992, dels ved den senere
skattereform
og bruttoficering af kontanthjælpen - opstået en disharmoni mellem ungesatsen
for kontanthjælp og SU-satsen, der betyder, at ungesatsen for kontanthjælp i
dag er højere end SU-satsen.
Tabellen viser satserne før skat
for kontanthjælp og SU (1/1 2003):
Kontanthjælp og SU i kr. pr. måned
Kontanthjælp
under 25 år
SU
Hjemmeboende
2.542
2.177
Udeboende
5.266
4.379
Forliget indeholder følgende punkter vedrørende ydelsen til
unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år:
Såfremt den unge opgiver en uddannelse, som
er et led i et tilbud, eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig
grund, får den unge en sanktion efter sanktionsreglerne. Herefter nedsættes
den
unges ydelse til SU-niveau.
Unge kontanthjælpsmodtageres
kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest
efter 9 måneders ledighed.
Til unge under 25 år, der ikke kan tage en
SU-berettigende uddannelse, ikke er revalideringsberettigede, og som ikke har
reel mulighed for at tage et arbejde, ydes et behovsbestemt tillæg på op til
forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.
Hvis den unge har været selvforsørgende et
halvt år, vil rettighederne til normal ungesats være genvundet.
Det foreslås på denne baggrund:
Nedsættelse af satsen efter sanktion
Det foreslås, at unge, der opgiver en uddannelse eller
dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund, får en sanktion efter
sanktionsreglerne, og at den unges ydelse herefter nedsættes til SU-niveau.
Sanktionen kan bestå i nedsættelse af hjælpen efter
§ 39, dvs. time for time nedsættelse af hjælpen i tilfælde af
udeblivelse
i perioder. Sanktionen kan endvidere bestå i ophør af hjælpen efter
§ 41,
sålænge tilbudet står åbent, hvis personen den unge under 25 år afviser
et
tilbud uden rimelig grund.
Når den unge herefter anmoder om kontanthjælp igen, vil den
unge modtage en nedsat kontanthjælp svarende til SU-satsen.
Nedsættelse af satsen efter 6 måneder
Det foreslås, at unge kontanthjælpsmodtageres
kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest
efter ca. 9 måneders ledighed.
I det samtidig fremsatte lovforslag om en aktiv
beskæftigelsesindsats er det foreslået, at unge under 25 år senest efter en
sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp skal have
et tilbud.
Nedsættelsen af kontanthjælpen vil efter forslaget ske, når
der er forløbet 6 måneder efter, at den unge er påbegyndt tilbud, dvs.
normalt
senest efter ca. 9 måneder med kontanthjælp.
En eventuel forsinkelse fra AF’s eller kommunens side med
hensyn til fremsættelse af tilbud eller fremsættelse af tilbud, der først kan
påbegyndes på et senere tidspunkt, indebærer efter forslaget, at der kan
oppebæres den højere sats i mere end ca. 9 måneder, idet det vurderes mest
rimeligt, at evt. forsinkelser ikke skal komme den unge til skade.
Efter forslaget ses der ved opgørelsen af 6 måneders
perioden i lighed med hvad der i øvrigt gælder for opgørelse af perioder
med
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra perioder med pasning
af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende,
samt perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.
Behovsbestemt tillæg
Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil
være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor
revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden
for
en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et
arbejde,
kan ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den
hidtidige ungesats.
Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan
udbetales tillæg.
Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage
unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en
SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt
supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at
revalidering ikke inden for en rimelig periode kan bringe den unge i
beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er
arbejdsmarkedsparate, fx fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder,
der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de fx har
misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et
ordinært
arbejde.
Persongruppen er således snævrere end unge, som har
problemer ud over ledighed.
Generhvervelse af ret til fuld ungesats
Det foreslås, at retten til normal ungesats genvindes, hvis
den unge har været selvforsørgende et halvt år. Efter forslaget genvinder den
unge ret til normal ungesats, hvis den pågældende i 6 måneder ikke har
modtaget
kontanthjælp.
Efter forslaget ses der ved opgørelsen af 6 måneders
perioden i lighed med hvad der i øvrigt gælder for opgørelse af perioder
med
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra perioder med pasning
af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende
samt
perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.
Unge med forsørger- eller bidragspligt og unge gravide, der
har passeret 12. svangerskabsuge, og starthjælpsmodtagere er ikke omfattet af
de foreslåede ændringer.
3. Udvidelse af mulighederne for at yde
ægtefælletillæg
Efter de gældende regler kan hjælpen til en ægtefælle, der
alene har arbejdet i hjemmet, og som vælger ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, erstattes af et tillæg til hjælpen til den ægtefælle, der
er
til rådighed. Det er en betingelse, at den pågældende udelukkende har været
hjemmearbejdende, dvs. ordningen kan ikke anvendes, hvis den pågældende har
været i kortvarig beskæftigelse eller aktivering. Der er tale om en frivillig
ordning, der ophører, når den hjemmearbejdende ægtefælle tilkendegiver, at
vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Det foreslås, at ordningen udvides på 2 områder:
1)
ordningen skal også
kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet
i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet
betingelsen fremover skal være, at den pågældende »udelukkende eller
hovedsagelig
har arbejdet i hjemmet«
2)
den frivillige
ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den
pågældende
ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte
sine
arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til
ægtefællen.
Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den
pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og
det
på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i
hjemmet,
den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt
jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om
eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.
Kommunen kan endvidere i en situation, hvor den pågældende
efter kortvarig beskæftigelse er ophørt med et job eller har afvist tilbud om
arbejde eller aktivering, vurdere, at den pågældendes
arbejdsmarkeds~tilknytning
og ønske om eller muligheder for at udnytte arbejdsmulighederne er så svag,
at
hjælpen til den pågældende bør erstattes af et tillæg til ægtefællen.
Der kan endvidere tænkes en situation, hvor den pågældende
selv har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglen i
§ 13,
stk. 7, og efterfølgende tilkendegiver, at vedkommende nu ønsker at
udnytte arbejdsmulighederne, men hvor kommunen efter § 13, stk. 8,
vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er
tale om et reelt ønske eller en realistisk mulighed, og hjælpen derfor
fortsat
skal ydes i form af et tillæg til ægtefællen.
Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der
tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller
hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå
eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan
f.eks.
tænkes at være tilfældet, hvis den manglende arbejdsmarkedstilknytning alene
skyldes gennemførelse af uddannelse, perioder med barsels- eller
børnepasningsorlov eller sygdomsperioder på grund af sygdom, der ikke længere
påvirker den pågældendes arbejdsevne. For disse personer gælder fortsat, at
de
hurtigst muligt skal tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og i videst muligt
omfang blive i stand til at forsørge sig selv.
Der bør derfor typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse
af den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og
bestemmelsen kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over
perioden som helhed har været marginal.
En person, der modtager kontanthjælp, og som på grund af
jobophør eller afslag på formidling og aktivering, får nedsat hjælpen efter
§§ 38 a og 39, eller hvis hjælp er ophørt på grund af afvisning af
tilbud
om arbejde eller aktivering efter § 41, kan ikke vælge ordningen efter
§ 13, stk. 7, så længe nedsættelsen eller ophøret af hjælpen varer.
Efter sanktionens udløb er der derimod ikke noget til hinder for, at den
pågældende vælger at benytte ordningen efter § 13, stk. 7, forudsat
at betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Tillægget foreslås som hidtil fastsat til 2.542 kr. pr.
måned svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år.
Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8,
vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte til høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for
ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning i den nuværende
§ 13,
stk. 6.
Endvidere vil ægtefællen til den person, der modtager
ægtefælletillægget, - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til
pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.
4. Konsekvensændringer i lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om fleksydelse
som følge af samlingen af reglerne om ydelser og tilbud i henholdsvis lov om
aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder
præcisering af rådighedsreglerne
Lov om aktiv socialpolitik
Anden del af aftalen om »Flere i arbejde« indebærer en
forenkling og harmonisering af regelsættet om beskæftigelsesindsatsen for
forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder at der indføres fælles regler
for kontaktforløb, aktive tilbud m.v. for ledige, uanset deres
forsørgelsesmæssige status.
Harmoniseringen af regelsættene, som det fremgår af det
samtidig fremsatte forslag om en ny fælles lov for beskæftigelsesindsatsen,
medfører, at dele af lov om aktiv socialpolitik og hele loven om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik erstattes af én ny fælles lov, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslagene til ændring af lov om aktiv socialpolitik er
derfor ud over de elementer, der er nævnt ovenfor, i dette forslag
konsekvensændringer som følge af samlingen af tilbudene i forslaget til lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov om aktiv socialpolitik vil efter forslaget fremover
regulere hele ydelsessiden på det kommunale område samt beskrive
betingelserne
for at modtage ydelserne kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse,
ledighedsydelse og særlig ydelse.
Loven vil endvidere indeholde samtlige betingelser for at
modtage ydelserne, dvs. bl.a. reglerne om rådighed og arbejdsevnevurderingen
til brug for konstateringen af, om en person opfylder betingelserne og i
givet
fald, hvilken ydelse der er den rette for den enkelte.
Samtidig præciseres det, at kontanthjælpsmodtagere, der
alene har ledighed som problem, skal udnytte arbejdsmulighederne ved at søge
åbne jobordrer samt senest én måned efter tilmelding til AF indlægge CV i
Beskæftigelsesministeriets database (C.V.bank). Endvidere præciseres det, at
kontanthjælpsmodtagere skal give besked om sygdom til AF, kommunen eller
arbejdsgiveren.
Lov om fleksydelse
Det foreslås, at lov om fleksydelse konsekvensændres som
følge af, at fleksjobreglerne foreslås overført fra lov om aktiv
socialpolitik
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidig fremsatte forslag
herom.
5. Beskæftigelsesrådets kompetence på
ydelseslovgivningen
Beskæftigelsesrådet varetager efter lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på landsplan opgaverne i
forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås derfor, at
Rådet tillige får kompetence til at rådgive i spørgsmål om ydelser efter lov
om
aktiv socialpolitik i lighed med den kompetence, som det nuværende
Landsarbejdsråd har til at udtale sig om ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. Tilsvarende foreslås det, at Rådet kan udtale sig om spørgsmål om
ydelser
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og efter lov om fleksydelse.
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
6. Lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsloven)
Forslagene til ændringerne i retssikkerhedsloven er en
konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forslaget
til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.
Retssikkerhedsloven, der hører under Socialministeriet,
indeholder regler for, hvordan kommunerne og de statslige klageinstanser på
det
sociale område skal behandle sager efter lovgivningen, herunder også sager
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og
lov om delpension.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler
generelt fortsat bruges, når sagerne efter Beskæftigelsesministeriets
lovgivning på det kommunale område behandles. Som følge af forligets del om
samlingen af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik i én lov og som følge af de nye regler om kontaktforløb
foreslås det dog, at enkelte sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven
overflyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Endelig indeholder forslaget til retssikkerhedsloven
ændringer som følge af ressortomlægningen den 27. november 2001. Det drejer
sig
om overflytningen af reglerne om de kommunale koordinationsudvalg og om Det
Sociale Råd (Beskæftigelsesrådet) til lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
7. Ændringer i integrationsloven som følge af
ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag
Udlændinge omfattet af integrationsloven modtager
introduktionsydelse svarende til satserne for starthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik. Den gruppe af udlændinge, som kommunalbestyrelsen har
overtaget
ansvaret for før den 1. juli 2002, er berettiget til introduktionsydelse
svarende til satserne for kontanthjælp.
For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til
at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven som for
personer, der modtager kontanthjælp/starthjælp, foreslås det, at udlændinge,
der modtager introduktionsydelse, omfattes af de samme regler om en øvre
grænse
for ydelser svarende til, hvad der foreslås indført for
kontanthjælpsmodtagere
og starthjælpsmodtagere. I praksis vil forslaget typisk kun omfatte
udlændinge,
der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, dvs. udlændinge,
som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002.
Fra og med 1. juli 2005 vil alle udlændinge, der modtager
introduktionsydelse, modtage introduktionsydelse svarende til satserne for
starthjælp, og der vil herefter kun helt undtagelsesvist kunne være
udlændinge,
der bliver berørt af loftet, idet udlændinge, der modtager
introduktionsydelse
svarende til starthjælp, på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke
vil blive berørt af loftet.
Med henblik på at skabe et større incitament for at
påbegynde uddannelse på ordinære vilkår foreslås det endvidere, at udlændinge
under 25 år, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1.
juli
2002, og som modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp i lov om
aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler om nedsættelse af hjælp, som
foreslås indført for personer under 25 år, der modtager kontanthjælp efter
lov
om aktiv socialpolitik.
Som konsekvens af ændringerne i reglerne om ægtefælletillæg
i lov om aktiv socialpolitik foreslås integrationslovens bestemmelser om
ægtefælletillæg ændret i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
8. Ændringer vedrørende Kofoeds Skole i lov om
social service
Formålet med forslaget er at skabe et tydeligt
hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses-,
forsøgs- og udviklingsaktiviteter.
Kofoeds Skoles elevaktiviteter har over en årrække udviklet
sig til i stort omfang at være erhvervsrettet aktivering primært for borgere
fra beliggenhedskommunen, ligesom elevgruppens problemer ikke længere i
overvejende grad er hjemløshed. Endvidere udfører Kofoeds Skole forsøgs- og
udviklingsaktiviteter. Det er hermed opstået tvivl om, hvorvidt
hjemmelsgrundlaget i § 132, stk. 1, fortsat er tilstrækkelig for
statens tilskud til skolen.
Statsrevisorerne har i beretning nr. 1/2001 om
tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed givet udtryk for,
at Socialministeriet bør tilvejebringe et klart bevillingsmæssigt grundlag
for
tilskuddet til skolens dagaktiviteter.
Med forslaget tilsigtes ikke nogen udvidelse eller
indskrænkning af den virksomhed, hvortil der hidtil er ydet statstilskud
efter
servicelovens § 132, stk. 1, men alene at skabe et klarere
hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 454 af 10. juni
1997 (L 229 1996 1997): Folketingstidende 1996 1997, Till.
A 5008, Till. A 4906, FF 6072, FF
7861, FF 8295, Till.
C 833.
II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lov om aktiv Socialpolitik
Forslaget om loft over kontanthjælpen
I alt er der gennemsnitlig ca. 13.000 husstande, der
berøres af et loft over kontanthjælp. De mister i gennemsnit ca. 900 kr. pr.
måned efter skat.
Der skønnes gennemsnitlig at være ca. 9.400 ægtepar, der
berøres af loftet. Det svarer til ca. halvdelen af samtlige husstande med
gifte, der har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder. I gennemsnit
mister
de ca. 1.100 kr. om måneden. Der er gennemsnitlig ca. 1.000 samlevende, der
berøres af forslaget. De mister i alt gennemsnitlig 650 kr. om måneden. Der
er
gennemsnitlig ca. 2.500 enlige, som berøres af forslaget. Det svarer til
under
5 procent af samtlige enlige, der har modtaget hjælp i mere end ½ år. De
enlige
mister i gennemsnit ca. 280 kr. om måneden.
Den samlede mindreudgift udgør herefter ca. 142 mio. kr.
Heraf udgør boligstøtte ca. 132 mio. kr. og særlig støtte ca. 10 mio. kr.
Udgifterne til boligstøtte fordeler sig med 104 mio. kr. til boligsikring og
28
mio. kr. til boligydelse. Den statslige refusion for boligsikring udgør 50
pct., og den statslige refusion for boligydelse udgør 75 pct. Kommunerne
afholder 50 procent af udgifterne til særlig støtte.
Økonomiske konsekvenser som følge af loftet.
2003 PL mio. kr.
2003
2004
2005
2006
2007
Særlig støtte
0
-10
-10
-10
-10
Boligstøtte
0
-132
-132
-132
-132
heraf boligsikring
0
-104
-104
-104
-104
heraf boligydelse
0
-28
-28
-28
-28
Mindreudgift i
alt
0
-142
-142
-142
-142
Staten
0
-78
-78
-78
-78
Kommunerne
0
-64
-64
-64
-64
Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til særlig støtte
er omfattet af budgetgarantien. Ændringer i kommunernes nettoudgifter til
boligstøtte er omfattet af DUT.
Forslaget om nedsættelse af kontanthjælpssatsen til
visse unge
Forslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige i
form af lavere ydelser til de berørte unge kontanthjælpsmodtagere.
Der var i 2001 gennemsnitlig knap 17.000
kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der havde været ledige eller aktiverede i
mere end et halvt år, hvoraf knap 7.000 tillige havde været aktiverede i det
foregående halvår. Endelig havde godt 1.000 af disse haft mindst en måned i
træk uden offentlig forsørgelse i ledighedsperioden og ville således ikke
være
omfattet af nedsættelsen, idet det forudsættes, at der tælles forfra,
hvis/når
en ydelsesmodtager har været selvforsørget i en måned eller mere.
Dertil kommer, at forslaget alene kan berøre ikke-forsørgere,
som udgør omkring 70 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere.
Endelig er der i forslaget mulighed for, at kommunen i
visse særlige tilfælde kan yde et behovsbestemt tillæg på op til et beløb
svarende til nedsættelsen. Det antages med betydelig usikkerhed, at der ydes
dette tillæg i et omfang svarende til 500 helårspersoner.
Forslaget skønnes herefter at omfatte ca. 3.550
helårspersoner. Ydelsesnedsættelsen udgør 365 kr. pr. måned for hjemmeboende
og
887 kr. pr. måned for udeboende. De to grupper udgør hhv. omkring 1/4 og 3/4
af
de unge kontanthjælpsmodtagere.
Økonomiske konsekvenser som følge af nedsættelse af
satsen til unge
2003 PL mio.kr.
2003
2004
2005
2006
2007
I alt
-16
-32
-32
-32
-32
Staten
-8
-16
-16
-16
-16
Kommunerne
-8
-16
-16
-16
-16
Mindreudgiften skønnes på den baggrund at være ca. 32 mio.
kr. årligt. I 2003, hvor loven har virkning fra 1. juli, skønnes
mindreudgiften
at udgøre ca. 16 mio.kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter
til kontanthjælp. Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er
omfattet af budgetgarantien.
Forslaget om udvidelse af adgangen til at yde
forsørgertillæg
Forslaget vil medføre besparelser for det offentlige i det
omfang, ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ægtefælle opfylder
betingelserne
for forsørgertillæg, selv beslutter at overgå til forsørgertillæg, eller
kommunen tager beslutning herom. Besparelsen fremkommer som lavere månedlig
kontanthjælpsydelse og evt. sparede udgifter til aktivering.
Den eksisterende ordning for forsørgertillæg, som er mere
restriktiv end den foreslåede, benyttes kun i ubetydeligt omfang. Det er
vanskeligt at vurdere omfanget efter de foreslåede ændringer. På den ene side
giver forslaget større muligheder for, at ordningen kan benyttes, herunder
ikke
mindst ved kommunens beslutning herom. På den anden side er der tale om en
meget væsentlig nedgang i forsørgelsesydelse, som det må forventes, kun de
færreste vil ønske, og som de pågældende kan undgå ved, at begge ægtefæller
aktivt forsøger at udnytte deres arbejdsmuligheder.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der er 300
ægtepar, som overgår til forsørgertillæget på 2.542 kr. pr. måned. Det
skønnes
at medføre en årlig mindreudgift på 25 mio. kr. for det offentlige. I 2003,
hvor loven har virkning fra 1. juli, skønnes mindreudgiften at udgøre ca.
12,5
mio.kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til
kontanthjælp.
Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er omfattet af
budgetgarantien.
I tabellen nedenfor er sammenfattet lovforslagets samlede
økonomiske konsekvenser, særskilt for stat og kommuner.
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Lov om aktiv Socialpolitik
2003 PL mio. kr.
2003
2004
2005
2006
2007
Loftet
0
-142,0
-142,0
-142,0
-142,0
Ungesats
-16,0
-32,0
-32,0
-32,0
-32,0
Forsørgertillæg
-12,5
-25,0
-25,0
-25,0
-25,0
I alt
-28,5
-199,0
-199,0
-199,0
-199,0
heraf
Stat
-14,3
-106,5
-106,5
-106,5
-106,5
kommuner
-14,3
-92,5
-92,5
-92,5
-92,5
Integrationsloven
Lovforslaget skønnes at medføre en samlet offentlig
mindreudgift på 0,6 mio. kr. i 2003, 8,5 mio. kr. i 2004 og 0,6 mio. kr. i
2005
for de personer, som er omfattet af integrationsloven. Besparelsen vedrører
ydelse og støtte til de udlændinge, som kommunerne har overtaget ansvaret for
før 1. juli 2002.
På det statslige område vil der være en mindreudgift på 0,6
mio.kr. i 2003, 5,3 mio. kr. i 2004 og 0,4 mio. kr. i 2005. Samtidig skønnes
en
mindreudgift på 3,2 mio. kr. i 2004 og 0,2 mio. kr. i 2005 på det kommunale
område, jf. tabellen nedenfor.
Fra 2006 vil der ikke længere være nogle personer under
integrationsloven, som modtager introduktionsydelse svarende til
kontanthjælpsniveau, hvorfor der ikke længere vil være nogen mindreudgift på
integrationsministeriets område.
Økonomiske konsekvenser Integrationsloven
2003 PL mio. kr.
2003
2004
2005
2006
2007
Staten
-0,6
-5,3
-0,4
0
0
Kommunerne
0
-3,2
-0,2
0
0
I alt
-0,6
-8,5
-0,6
0
0
Lov om social service
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Lov om aktiv socialpolitik + Integrationsloven + lov om social service
2003 PL mio. kr.
2003
2004
2005
2006
2007
Staten
-14,9
-111,8
-106,9
-106,5
-106,5
Kommunerne
-14,3
-95,7
-92,7
-92,5
-92,5
I alt
-29,2
-207,5
-199,6
-199,0
-199,0
Forslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale parter.
III. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om indførelse af loft over kontanthjælpen skønnes
at påføre kommunerne administrative årlige merudgifter på 2 mill.kr. fra 2004
og frem. I vurderingen af de administrative konsekvenser indgår, at
administrationen af lovforslaget bygger på oplysninger, der i væsentligt
omfang
allerede skal indhentes i forbindelse med administration af andre regler,
herunder f.eks. oplysninger til brug for beregning af særlig støtte.
Ungeforslaget og forslaget om udvidelse af adgangen til at
yde ægtefælletillæg skønnes at medføre en ubetydelig meradministration i
kommunerne.
IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
V. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
VI. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget om udvidelse af adgangen til at yde
ægtefælletillæg skønnes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, idet
de mulige omfattede personer især må formodes at være kvinder. Omfanget af
faktisk berørte af den lavere ydelse må dog skønnes at blive lavt. Det
skyldes
bl.a., at muligheden for, at kommunen kan vurdere, at den pågældende ikke i
tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forøger at udnytte sine
arbejdsmuligheder, i sig selv kan bevirke, at især kvinders arbejdssøgning og
deltagelse i aktivering forbedres.
VIII. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget, der ændrer lovgrundlaget for
tilskudsordninger m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats, vil blive anmeldt samme med dette forslag til
EU-Kommissionen til godkendelse.
IX. Høringer
Lovforslagets § 1, §§ 3-7 og 9 har været i høring
hos følgende myndigheder og organisationer: LO, DA, KL, Københavns og
Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling
af
Handicappede, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Børne- og kulturcheferne,
Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Forbundet for pædagoger og
Klubfolk (BUPL), Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO),
Ejendomsforeningen Danmark, Forbundet af offentlige Ansatte (FOA),
Landsforeningen af forældre til børn i Daginstitution (FOLA), Jyske
Grundejerforeninger og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF).
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Loft over
kontanthjælpen:
142 mio. kr. årligt fra 2004
Ungeforslaget:
16 mio. kr. i 2003, derefter 32 mio. kr. årligt
Forslaget om
ægtefælletillæg:
12,5 mio. kr. i 2003, derefter 25 mio. kr. årligt
Integrationsloven:
0,6 mio. kr. i 2003, 8,5 mio. kr. i 2004 og 0,6 mio. kr.
i 2005.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes at påføre kommunerne administrative
årlige merudgifter på 2 mio.kr.
fra 2004 og frem.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget om
ægtefælletillæg:
Større deltagelse i aktivering m.v.
Forslaget om
ægtefælletillæg:
Lavere ydelser til (få) gifte kvinder
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget, der ændrer lovgrundlaget for
tilskudsordninger m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive anmeldt sammen med dette forslag til
EU-Kommissionen til godkendelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ændringerne er en følge af, at reglerne om aktivering
ophæves i lov om aktiv socialpolitik, og at aktiveringsreglerne erstattes af
de
nye regler om tilbud i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
I § 8, stk. 3, foreslås henvisningen til 8-ugers
vurderingen i retssikkerhedsloven ophævet, idet kommunens pligt til at
foretage
vurdering efter retssikkerhedslovens § 6 indgår i de nye
kontaktforløbsregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om
arbejdsevnevurdering og sagsbehandling i den nuværende § 8, stk. 4,
vil også fremgå af den nye lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, men bevares også i lov om aktiv socialpolitik som
grundlag for, hvilken ydelse den enkelte skal have.
Til nr. 4
Med de nye regler om kontaktforløb m.v. kommer reglerne i
den nuværende § 8 a om AF-tilmelding af arbejdsmarkedsparate ind under
lov
om aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for reglerne om kommunens
pligt til at meddele AF, når hjælpen ophører. § 8 a foreslås derfor
ændret, således at der henvises til reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 5
Reglerne i §§ 8 b og 8 c om virksomhedsservice,
formidlingsindsats og andre aktører foreslås ophævet og indsat i det samtidig
fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Reglerne om skriftlige planer og erhvervsplaner i
§ 9 erstattes af reglerne om jobplaner i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 6
Efter § 10 skal kommunen løbende følge sagerne for at
sikre, at betingelserne for at udbetale hjælpen fortsat er til stede, og for
at
være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.
Opfølgning af en sag skal ske senest 3 måneder efter, at der er udbetalt
hjælp
første gang.
Efter forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
vil det forslåede kontaktforløb skulle ske senest 3 måneder efter den første
henvendelse om hjælp. Det foreslås derfor, at 3 måneders forløbet efter lov
om
aktiv socialpolitik også løber fra den første henvendelse og ikke som i dag
fra
første udbetaling. Derefter sker der opfølgning som minimum hver tredje måned
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De særlige regler i den nuværende § 10, stk. 3,
om opfølgning på planerne for personer på revalidering, fleks- og skånejob
ophæves under henvisning til de nye regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Tilbage i stk. 3 bliver derfor kun reglerne om
opfølgning af personer på ledighedsydelse, idet reglerne om denne
persongruppe
forbliver i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 7
I overskriften før § 11 udgår aktivering som følge af
forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 8
Efter §§ 33 og 34 i det samtidig hermed fremsatte
lovforslag til en aktiv beskæftigelsesindsats modtager personer under tilbud
om
vejledning og opkvalificering den ydelse, som pågældende er berettiget til i
henhold til bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Ydelsen bevares også under
tilbud
om SU-berettigende uddannelser for personer over 30 år og - i visse tilfælde
-
for personer under 30 år. Som følge heraf foreslås disse tilbud undtaget i
forslaget til
§ 12, stk. 1
.
Det er således fortsat kun i særlige tilfælde, at en
person, der er under uddannelse, kan modtage ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik fx i tilfælde af sygdom eller skilsmisse.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.
Til nr. 9
Forslaget til nyaffattelsen af § 13 indeholder
følgende nye bestemmelser:
Stk. 1
Ændringen er redaktionel, idet rådighedsvurderingen er
flyttet fra stk. 1 til stk. 2. Det foreslås i overensstemmelse med
hidtidig praksis præciseret, at kontanthjælpsmodtagere aktivt skal søge at
udnytte deres arbejdsmuligheder. For de arbejdsmarkedsparate betyder det, at
de
skal være aktivt arbejdssøgende på samme måde som forsikrede ledige.
Stk. 2
I stk. 2, som er ny, samles dels rådighedsreglen fra
stk. 1, dels udvides den gældende pligt for kommunen til at foretage
rådighedsafprøvning af personer, der alene har ledighed som problem, til også
at gælde de situationer, hvor personen undlader at møde til en
formidlingssamtale i kommunen eller at give meddelelse om sygdom til
arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsgiveren.
Stk. 3
Stk. 3 er det hidtidige stk. 2 uden ændringer.
Stk. 4
Stk. 4 er det hidtidige stk. 3 om betingelserne
for fortsat at modtage hjælp uden at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Forslaget
er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og der er som noget nyt indsat en regel om, at der
ikke
er pligt til at udnytte arbejdsmulighederne under en friperiode efter
§ 23
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er en lempelse i forhold til
de
gældende regler.
Stk. 5 og 6
Stykkerne er de hidtidige stk. 4 og 5.
Stk. 7 og 8
Forslagene til
stk. 7
og
8
er nye og indebærer en udvidelse
af de nuværende regler om, at en reelt hjemmearbejdende ægtefælle kan vælge
at
undlade at udnytte arbejdsmulighederne med den konsekvens, at hjælpen
erstattes
af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle, jf. nr. 23 og 24.
Ifølge forslaget udvides ordningen på 2 områder:
1)
ordningen skal også
kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet
i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet
betingelsen fremover skal være, at den pågældende »udelukkende eller
hovedsagelig
har arbejdet i hjemmet«
2)
den frivillige
ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den
pågældende
ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte
sine
arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til
ægtefællen.
Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den
pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og
det
på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i
hjemmet,
den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt
jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om
eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.
Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der
tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller
hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå
eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der bør typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse af den
pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og
bestemmelsen
kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over perioden som
helhed
har været marginal.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Stk. 9
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
rådighed
og selvforskyldt ledighed for personer, der har ansøgt om eller modtager
hjælp
alene på grund af ledighed.
Der gælder i dag i udstrakt grad samme regler om rådighed
for forsikrede som ikke forsikrede ledige. Rådighedsreglerne er dog på visse
punkter strammere for kontanthjælpsmodtagere end for forsikrede ledige, og
giver mulighed for kommunale skøn. Det betyder, at det er muligt at stille
mere
vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end til
forsikrede ledige. Kommunen kan efter de gældende regler afgøre, at fx
personer
uden små børn eller personer, der har bosat sig meget langt fra alfarvej,
skal
have en længere transporttid for at opfylde rådighedspligten end den 3 timers
grænse for transport med offentlige transportmidler, der gælder for
dagpengemodtagere. Reglerne afskærer på den anden side ikke kommunen fra at
fastsætte mindre vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.
Kommunen
kan skønsmæssigt beslutte, at fx en enlig forsørger, der skal hente børn i
institution inden lukketid, fortsat er berettiget til hjælp, selv om
pågældende
ikke kan påtage sig et arbejde, der medfører en transporttid på 3 timer.
Der har imidlertid været rejst tvivl om, hvorvidt
forskellen i detaljeringsgrad i de to regelsæt har givet muligheder for
utilsigtede forskelle i den praktiske anvendelse. Derfor foreslås det, at
rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i
bekendtgørelsen udformes sådan, at de så vidt muligt bliver identiske med
udformningen af rådighedsreglerne for forsikrede ledige i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf.
De grundlæggende principper i kontanthjælpssystemet - fx om
gensidig forsørgelsespligt - vil være uændrede. Det betyder, at manglende
rådighed for en kontanthjælpsmodtager fortsat vil indebære, at også
ægtefællen
mister sin hjælp eller bliver omfattet af en sanktion. Herved adskiller
rådighedsreglerne sig fra reglerne for forsikrede ledige. Ligeledes indebærer
den højere detaljeringsgrad ikke, at reglerne for arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere lempes på de punkter, hvor rådighedsreglerne for
kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler er strammere end for
forsikrede
ledige.
En præcisering af rådighedsreglerne for
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kombineret med et styrket
rådighedstilsyn på det kommunale område vil tilsammen medvirke til at sikre
en
harmonisering af rådighedsforpligtelsen for forsikrede og ikke forsikrede
arbejdsmarkedsparate ledige.
Til nr. 10 og 11
Med forslagene præciseres, at ledige
kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, efter krav fra
arbejdsformidlingen eller kommunen skal søge konkrete, åbne jobordrer, samt
senest efter 1 måned efter tilmelding til AF skal indlægge CV i Job- og
CV-banken, jf. forliget om Flere i Arbejde. Undladelse medfører sanktion
efter
§ 38 a, jf. nr. 29.
Til nr. 12
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen under tilbud kan fraviges,
dvs.
pligten til at stå til rådighed for formidlet arbejde samt til at være aktivt
arbejdssøgende. Bemyndigelsen udmøntes således, at der kan ske fritagelse,
hvis
personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, og
arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen skønner, at tilbudet medvirker til,
at
personen kan opnå fast beskæftigelse. Bestemmelsen svarer til den hidtidige
bestemmelse for forsikrede ledige i § 35 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, der er foreslået videreført i det samtidig hermed
fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 13
Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 14
Hjælp efter § 25 beregnes fra første henvendelse til
kommunen i forbindelse med behovets opståen og kommunens beslutning om, fra
hvilket tidspunkt pågældende er berettiget til hjælp, jf. §11. Beregningen af
den periode, der kan forløbe, før der efter 6 måneder skal ske en nedsættelse
af hjælpen, beregnes ligeledes fra dette tidspunkt.
Det foreslås, at perioden fremover opgøres i
kalendermåneder for at lette administrationen af beregningerne. Der tælles
fra
første hele måned efter første henvendelse til kommunen i forbindelse med
behovets opståen. En kalendermåned er den periode, der forløber fra d.1. i en
måned og til udgangen af samme måned. Nedsættelsen sker, efter at der er
modtaget hjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Hvis der i en hel
kalendermåned ikke er modtaget hjælp, anses perioden med hjælp for afbrudt,
og
der starter derfor en ny periode, hvis der igen ydes hjælp. Perioder, hvor en
person er omfattet af §§ 38 a og 41 om nedsættelse og bortfald af
hjælpen,
opgøres som perioder med hjælp. Såfremt der ses bort fra perioder omfattet af
§ 25, stk. 10, skal der, hvis ægtefællen har modtaget hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 6 sammenhængende måneder, alene ske
nedsættelse med 500 kr. Ændringer i en persons personlige forhold - f.eks.
ophør af ægteskab - mellem to udbetalinger medfører, at ændringen først får
virkning for hjælpen for den efterfølgende måned.
Til nr. 15
Forslaget skal sikre, at det tydeliggøres, at også førtidspensionister
omfattes af målgruppen.
Til nr. 16 og 17
Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at
lette administrationen af beregningerne.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 14.
Til nr. 18 og 19
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 20
Perioder, hvor en person er omfattet af en sanktion,
medfører ikke, at der skal ske en fornyet opgørelse.
Til nr. 21
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9.
Til nr. 22
Til § 25 b og c
Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse - loft - for
hjælp, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager har modtaget hjælp
til
forsørgelse efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. Nedsættelsen sker
første gang ved udbetaling af hjælpen for den 7. hele kalendermåned.
Loftets svarer for gifte og samlevende til den
kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter § 25,
stk. 1, for personer over 25 år. For enlige forsørgere er loftet 100
pct.
af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer
loftet til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1.
6 månedersperioden beregnes efter samme regler, som gælder
for nedsættelsen af kontanthjælpen efter 6 måneder, jf. § 25,
stk. 8-10.
Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen, som
den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 516 kr. eller nedsat som
følge af sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter
§ 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra
boligstøtte, der ydes til personer, hvor maksimumgrænsen for den årlige
boligstøtte i lov om individuel boligstøtte ikke finder anvendelse, jf.
lovens
§ 23, stk. 2-4. Denne grænse finder f.eks. ikke anvendelse, hvor en
person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf får anvist en
ældrebolig m.v.
Uanset hvem boligstøtten udbetales til, indgår den i
beregningen af den samlede hjælp, hvis der udbetales boligstøtte til et
medlem
af en husstand, som en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 18 år, er en del
af.
Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for
hvert
husstandsmedlem. Hvis boligstøtten nedsættes, sker nedsættelsen i den
udbetale
boligstøtte, også selv om denne udbetales til en anden person i husstanden
end
kontanthjælpsmodtageren.
Det særlige fradragsfri beløb pr. udført arbejdstime, dvs.
det timebeløb pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i
kontanthjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor
supplere hjælpen. Tillæg efter § 26, stk. 5, som følge af at
ægtefællen ikke er i beskæftigelse, indgår heller ikke under loftet.
De ydelser, der herefter kan komme til udbetaling, beregnes
som summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have
været, hvis den ikke var reduceret efter 6 måneder eller begrænset som følge
af
sanktioner, starthjælp, introduktionsydelse og særlig støtte. Herefter
reduceres beløbet med det fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg, som
følge af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det
beløb, der herved fremkommer, skal ligge under loftet.
Undtaget fra loftet er de i § 25 b, stk. 3,
nævnte par. Der henvises herom til de generelle bemærkninger.
Det foreslås, at der indføres en øvre grænse for den
samlede nedsættelse af ydelserne.
For gifte er det et fælles loft, for øvrige er det
individuelt. Den øvre grænse er omregnet til nettobeløb dvs. beløb efter
skat. Det er derfor beløbene efter skat, der skal kunne holdes under den øvre
grænse. Der henvises til de generelle bemærkninger.
Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende,
følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der først
nedsættelse af hjælpen efter § 34. Hvis der fortsat er beløb over
loftet,
nedsættes boligstøtten.
Loftet opgøres på månedsbasis. Først beregnes, om loftet
efter § 25 b overstiges og i givet fald med hvor meget. Inden støtten
nedsættes, beregnes, om nedsættelsen overstiger de beløb, der er angivet i
§ 25 c, stk. 2. Hvis denne grænse overstiges, nedsættes den samlede
hjælp alene med de beløb, der fremgår af § 25 c, stk. 2.
Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og
maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet taleksempler
for
et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen med 2 gange
516
kr., men har ikke beskæftigelsesfradrag eller sanktion, og de har ikke ret
til
særlig støtte, men får boligstøtte på 2.400 kr. om måneden.
Ydelser mv. efter
6 måneders kontanthjælp
ægtefælle 1
ægtefælle 2
i alt
Kontanthjælp
10.343
10.343
20.686
- kontanthjælp pga. evt. beskæftigelsesfradrag
0
0
0
+ sanktioner, der er fraregnet i kontanthjælpen
0
0
0
+ nedsættelser på 516 kr. af kontanthjælpen
+ 516
+ 516
+ 1.032
+ særlig støtte
0
0
0
+ boligstøtte
+ 1.200
+ 1.200
+ 2.400
= Beregningsgrundlag for loftet
12.059
12.059
24.118
- loftsbeløbet (jf. § 25 b)
- 10.859
- 10.859
- 21.718
= Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum
1.200
1.200
2.400
+ efter skat-værdi af 516 kr. nedsættelser (fast beløb)
632
- maks.beløb for nedgang efter skat, loft og 516
kr.-neds.
- 2.580
= Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte
452
De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på
forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet
overskrides, og hjælpen derfor skal nedsættes, på det tidspunkt hvor
kontanthjælpen for den 7. hele kalendermåned udbetales første gang.
Boligstøtten og hjælpen efter § 34 indgår med de beløb, der udbetales
for
samme måned.
Der regnes med hele kalendermåneder for at fremme en
enklere administration.
Loftet er individuelt. Uudnyttet »loftsrum« kan ikke
overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat.
Satserne er opgivet i 2003 tal, og de vil blive reguleret
som øvrige satser, første gang i 2004.
Til § 25 d
Det foreslås, at retten til at modtage kontanthjælp uden at
være berørt af loftet generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har
modtager kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Perioden opgøres
svarende til ophør af 500 kr.’s nedsættelsen i § 25.
Til § 25 e
Det vil være nødvendigt med bestemmelser, der sikrer så
enkel en administration af den øvre grænse for hjælp som muligt. Det skal
også
være muligt at sikre, at en efterregulering af boligstøtten i det enkelte
tilfælde ikke kommer til at modvirke loftet væsentligt. Det foreslås derfor,
at
direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
herom.
Til § 25 f
Til stk. 1 og 2
Det foreslås at nedsætte ungesatserne efter sanktion eller
senest 6 måneder efter tilbud til SU-niveau. Der henvises til de almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil
være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor
revalidering ikke kan antages at bringe den unge i arbejde inden for en
rimelig
periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan ydes
et
behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige
ungesats.
Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales
tillæg.
Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage
unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en
SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt
supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at
revalidering kun på længere sigt kan antages at bringe den unge i ordinær
beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er
arbejdsmarkedsparate f.eks. fordi de ikke mestrer sproget eller de
færdigheder,
der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de f.eks. har
misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et
ordinært arbejde.
Persongruppen er således snævrere end unge, som har
problemer ud over ledighed.
Til nr. 23 og 24
Forslagene er en konsekvens af forslaget om en udvidet
adgang til at erstatte kontanthjælpen til en ægtefælle, der er reelt
hjemmearbejdende, af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle.
Tillægget foreslås som hidtil fastsat, så det svarer
til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, dvs. 2.542 kr. pr.
måned.
Ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget,
vil - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til pasning af egne
børn
efter § 26 a i lov om social service.
Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26,
stk. 1, dvs. som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er
berettiget til, når den hidtil hjemmearbejdende meddeler kommunen, at
vedkommende igen ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, eller - i de
tilfælde,
hvor det er kommunen, der har vurderet, at den pågældende ikke kan
dokumentere,
at den pågældende forsøger at udnytte arbejdsmulighederne - når kommunen
anser
det for dokumenteret, at den pågældende nu forsøger at udnytte
arbejdsmulighederne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 og 26 og
til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 26
Forslaget er en konsekvens af forslaget om udvidet adgang til
at erstatte hjælpen til en reelt hjemmearbejdende ægtefælle med et tillæg til
den anden ægtefælle, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 23 - 24.
Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8,
vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte til høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for
ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning i den nuværende
§ 13,
stk. 6.
Til nr. 27
Særlig støtte efter § 34 er en ikke-skattepligtig
ydelse, der gives til personer med særlig høje boligudgifter og/eller store
forsørgerbyrder. Særlig støtte gives i lighed med kontanthjælpen efter
§ 25 til personer, som har været udsat for en social begivenhed.
Den ydes oftest sammen med den skattepligtige kontanthjælp
efter § 25, men kan også ydes til personer, der ikke modtager hjælp
efter
§ 25, f.eks. hvis de modtager dagpenge eller har andre indkomster, der
overstiger den hjælp, de er berettiget til efter § 25.
Bortfald af hjælpen efter § 41 sker, når en person
afviser et rimeligt tilbud, og omfatter hele hjælpen såvel
forsørgelsesdelen
efter § 25 som den særlige støtte efter § 34, fordi hjælp efter
§ 34 forudsætter, at man er opfylder betingelserne for at få
kontanthjælp,
nemlig at stå til rådighed.
Efter § 39 sker der kun nedsættelse af hjælpen efter
§ 25 i forhold til omfanget af udeblivelsen, hvorimod den særlige støtte
til høje boligudgifter efter § 34 ikke berøres eller omregnes.
Ved sanktioner ved udeblivelse fra aktivering m.v. efter
§ 38 a nedsættes hjælpen efter § 25.
Der er rejst tvivl om, hvorvidt der skal ske en ny
beregning af den særlige støtte efter § 34, når kontanthjælpen efter
§ 25 nedsættes efter § 38 a.
Det er ikke hensigten, at nedsættelsen i den skattepligtige
kontanthjælp som følge af sanktioner efter § 38 a helt eller delvist
skal
erstattes af særlig støtte.
Det foreslås derfor, at det i § 34 præciseres, at
beregningen af støtten efter § 34 er neutral således, at den særlige
støtte ikke stiger under sanktion efter § 38 a. Det samme foreslås at
gælde for hjælp, der er nedsat efter § 25, stk. 5 10.
Til nr. 28
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 29
Med forslaget indføres sanktion for at undlade at give
meddelelse om sygdom, at søge konkrete, åbne jobordrer samt inden 1 måned
efter
tilmelding til AF at indlægge CV i Job- og CV-banken, jf. forslagene i nr. 10
og 11 samt nr. 20.
Til nr. 30
Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 31
Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at
lette administrationen af beregningerne.
Til nr. 32 36
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige
bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 37
Det foreslås præciseret, at efter gældende regler har
personer, der er berettiget til ledighedsydelse, også mulighed for at blive
tilbudt revalidering. Præciseringen skyldes, at der har været usikkerhed om
gældende ret på området.
Til nr. 38 47
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige
bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 48
§ 51 fastsætter ydelser i forbindelse med
revalidering.
Ydelserne ved revalidering i forbindelse med den forenklede
redskabsvifte i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats vil niveaumæssigt svare til de hidtidige regler. Der
sker
imidlertid nogle mindre ændringer af, hvornår man vil modtage henholdsvis
revalideringsydelse eller løn.
I forbindelse med redskabet vejledning/opkvalificering vil
der kunne tilbydes almindelig uddannelsesrevalidering med revalideringsydelse
svarende til reglerne i dag.
Revalideringsydelse vil også blive givet ved revalidering
under redskabet virksomhedspraktik. Efter de hidtidige regler vil den samme
persongruppe også få udbetalt revalideringsydelse i forbindelse med
virksomhedsrevalidering, men for nogle af disse bliver revalideringsydelsen i
dag reduceret med en beskeden løn fra arbejdsgiveren. Der sker med de nye
regler ingen ændring i niveauet for det beløb, de fremover vil modtage, men
beløbet vil fremover alene bestå af revalideringsydelsen.
Til stk. 1, nr. 2.
Efter gældende regler får nogle revalidender i
uddannelsesforhold udbetalt praktik-, elev eller lærlingeløn, og
arbejdsgiveren
modtager ikke løntilskud. Disse personer er i uddannelse og skal derfor
principielt tage deres uddannelse på almindelige vilkår. Af gældende regler
følger, at kommunen trækker løn fra i den revalideringsydelse, som den
pågældende er berettiget til. Dette foreslås ført videre, jf. forslaget til
stk. 2
, dog således at kommunen
supplerer lønnen op til revalideringsydelsen.
Til stk. 1, nr. 3.
Revalidering vil også kunne tilbydes i forbindelse med
redskabet løntilskud efter kapitel 12 i forslaget til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det er uændret en forudsætning, at der i disse
tilfælde
skal foreligge særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den
sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet
eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.
I forhold til den hidtidige formulering i § 60 i lov
om aktiv socialpolitik er der sket en sproglig præcisering ved formulering af
forslaget i § 51, stk. 1, nr. 3, således at det er tydeliggjort, at
der skal foreligge særlige forhold, og at disse især kan være, at
revalidenden
er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til
arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. I hvert
enkelt tilfælde er der tale om en konkret vurdering, hvor alder,
arbejdsmarkedstilknytning og forsørgerpligt er væsentlige forhold, der
sædvanligvis indgår i denne vurdering. At ansøgeren opfylder et eller to af
forholdene, f.eks. at vedkommende har været tilknyttet arbejdsmarkedet i
nogle
år, giver således ikke nødvendigvis i sig selv ret til revalidering. Dette er
i
overensstemmelse med praksis i Den Sociale Ankestyrelse.
Af
stk. 2
følger, at den løn, som revalidenden modtager i forbindelse med
revalideringen,
skal suppleres op til niveauet for revalideringsydelsen, således at
revalidenden mindst modtager den revalideringsydelse, som pågældende er
berettiget til, dvs. fuld revalideringsydelse til personer over 25 år, og som
hovedregel halv revalideringsydelse til personer under 25 år, jf. lovens
§ 52. Det kan evt. være aktuelt at supplere op, hvis f.eks. revalidenden
under løntilskudsordningen kun kan arbejde på halv tid på grund af sine
forhold
og derfor får halv løn, som er mindre end den revalideringsydelse, som
pågældende ellers ville være berettiget til.
Stk. 3 og 4
svarer helt til nugældende bestemmelser.
Til nr. 49 69
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige
bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen i øvrigt i § 68 a er redaktionel. Ophævelsen
af henvisningen til § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension medfører, at loven ikke automatisk skal ændres, når der sker
ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 70
Såvel beskæftigelsesministeren som socialministeren har
brug for at kunne fastsætte regler om tilbagebetaling og for at kunne
offentliggøre størrelsen af de forskellige satser efter lov om aktiv
socialpolitik. Det foreslås, at de nødvendige hjemler tilvejebringes.
Til nr. 71 - 76
Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 77 - 80
Staten skal refundere 65 pct. af en kommunes udgifter til
revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik og ved ansættelse
med
løntilskud. Ved løntilskud tænkes på situationer, omfattet af den foreslåede
§ 51, stk. 2, efter hvilken, der for revalidender, der ansættes
efter
kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager en løn som
er
lavere end revalideringsydelsen, suppleres op til niveauet for
revalideringsydelse.
Forslagene er i øvrigt en redaktionel konsekvens af
forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 81
Den øvre grænse for hjælp og loftet for den samlede
nedsættelse af hjælpen satsreguleres.
Til nr. 82
Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 83
De nedsatte ungesatser efter forslagets nr. 22 skal følge
SU-satserne og vil derfor blive reguleret på samme måde som disse.
Til nr. 84
Der henvises til de almindelige bemærkningerne om
Beskæftigelsesrådets kompetence vedrørende forsørgelsesydelserne.
Til nr. 85
Det foreslås præciseret, at der ikke som led i forsøg efter
§ 110 kan ske en fravigelse af lovens regler om ydelsessatser, herunder
reglerne om nedsættelse af satserne efter en vis periode m.v.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at kommunen får adgang til at lade personer
omfattet af §§ 25 b og c i § 1, nr. 22, om en øvre grænse for hjælp
overgå fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp. Forslaget vil kunne
medvirke til at forenkle administrationen af den øvre grænse i §§ 25 b
og
c.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at
reglerne om fleksjob foreslås overført fra kapitel 7 i lov om aktiv
socialpolitik til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2 og 3
Forslagene er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 4
Der henvises til de almindelige bemærkninger om
Beskæftigelsesrådets kompetence.
Til § 4
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at
reglerne om fleksjob og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende foreslås
overført fra kapitel 7 henholdsvis § 74 j i lov om aktiv socialpolitik
til
kapitel 12 henholdsvis § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
det samtidig fremsatte forslag herom.
Til nr. 4 og 5
Der henvises til de almindelige bemærkninger om
Beskæftigelsesrådets kompetence.
Til § 5
Til nr. 1
Med forslaget indføres en hjemmel i lov om individuel
boligstøtte til at nedsætte boligstøtten som følge af, at et eller flere
husstandsmedlemmer er omfattet af loftet over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere
og modtagere af starthjælp efter reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik.
Samtidig fremgår det, at nedsættelsen af boligstøtten sker efter reglerne
herom
i lov om aktiv socialpolitik. I forbindelse med efterregulering af
boligstøtte
efter boligstøttelovens § 47 skal den for meget modtagne boligstøtte
tilbagebetales. En efterregulering af boligstøtten kan udløse en ændret
beregning af ydelser omfattet af loftet efter §§ 25 b og 25 c i lov om
aktiv socialpolitik. Denne ændrede loftsberegning kan vise, at der er
udbetalt
for meget i boligstøtte. I forbindelse med krav på tilbagebetaling af for
meget
modtaget boligstøtte, skal der således også tages hensyn til den for meget
udbetalte boligstøtte, der fremkommer ved en ændret loftsberegning efter lov
om
aktiv socialpolitik.
Med henblik på at sikre at personer, der er omfattet af
loftet, på ny får udbetalt boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne
§§ 26 b og c i lov om aktiv socialpolitik, når betingelserne for
nedsættelsen ikke længere er opfyldt, foreslås det, at udbetalingen af
boligstøtte alene efter reglerne i boligstøtteloven, sker uden ansøgning. Det
er herefter kommunens ansvar at sørge for, at boligstøttekontoret får besked
om, at udbetaling alene skal ske på baggrund af beregninger efter reglerne i
boligstøtteloven.
Det foreslås, at boligstøttelovens regel om, at der ikke
kan ydes boligsikring og boligydelse i form af tilskud eller lån, hvis det
beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), eller hvis det
beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), ikke skal finde
anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er
nedsat på baggrund af loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og
modtagere
af starthjælp. Herved sikres, at en husstand ikke yderligere får begrænset
boligstøtten, som følge af reglen i boligstøtteloven om mindsteudbetaling.
Boligstøttelovens regel om udbetaling af kompensationsbeløb
til husstande, hvis boligstøtte nedsættes som følge af ændringer i lov om
individuel
boligstøtte, foreslås ikke at finde anvendelse, hvor udbetalingen af
boligstøtte er nedsat på baggrund af reglerne om loftet over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Det foreslås præciseret i lov om social service, at
ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, ikke samtidig kan
modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service.
Til nr. 3.
Forslaget sigter på at supplere det gældende
hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole, jf. § 132,
stk. 1, under hensyntagen til den ændring, der er sket i skolens
aktiviteter, og i forholdet mellem dag- og døgnklienter på skolen. Skolens
primære målgruppe er de middelsvært og vanskeligst stillede blandt ledige og
socialt udsatte personer. Indsatsområderne er undervisning, optræning,
beskæftigelse, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner og
erhvervstræning, hvortil kommer et landsdækkende grønlænderarbejde.
I forbindelse hermed gennemfører skolen forsøg med og
udvikling af trænings- og undervisningsaktiviteter og opbygger erfaringer,
der
giver grundlag for at beskrive og formidle socialpædagogiske metoder med
dokumenterede virkninger, således at de også kan tages i anvendelse andre
steder i landet.
Med forslaget skabes der mulighed for, at Kofoeds Skole kan
fortsætte arbejdet med udvikling af metoder til aktivering af den gruppe
borgere, som har den svageste og mest sårbare tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Skolen skal i den forbindelse sikre formidling af disse metoder til relevante
offentlige myndigheder og private organisationer, institutioner m.m.
Kofoeds skole kan fortsat på entreprenørvilkår løse opgaver
for andre efter serviceloven eller efter anden lovgivning.
Den bestående hjemmel i stk.1 finder fortsat anvendelse,
for så vidt angår statstilskud til skolens midlertidige botilbud og de hermed
forbundne udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og
aktivitetstilbud
mv.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 7 skal kommunen senest 8 uger efter borgerens
første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse foretage en vurdering
efter
§ 6. Efter § 6 skal kommunen, hvis borgeren har brug for hjælp i en
længere tid, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en
samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.
Denne 8 ugers helhedsvurdering foreslås indbygget i 3
måneders kontaktforløbet efter kapitel 6 i lov om en aktiv en aktiv
beskæftigelsesindsats. 8 ugers helhedsvurderingen vil således fortsat gælde
for
personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, men som ikke
er
omfattet af et kontaktforløb.
Til nr. 2
Efter § 9, stk. 6, fastsætter socialministeren
regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen efter lov om dagpenge
ved sygdom eller barsel. Som følge af ressortomlægningen, hvorved loven
overgik
til Beskæftigelsesministeriet, foreslås socialministeren ændret til
beskæftigelsesministeren.
Til nr. 3
Efter § 9 har opholdskommunen pligt til at yde hjælp.
Efter § 9 a har en aktuel opholdskommune ret til at få
sin del af udgifterne til hjælp efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik dækket
af en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden
offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i f.eks. et
botilbud eller almen bolig i den aktuelle opholdskommune. Som følge af
overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats foreslås det, at opholdskommunereglen også finder
anvendelse ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 4
Efter § 13 kan socialministeren efter forhandling med
arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om
uddannelsessteders indberetningspligt til kommunerne om personer, der er i
aktivering i en uddannelsesaktivitet.
Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv
socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelsestedernes
indberetningspligt
overføres fra retssikkerhedsloven til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren forslås derfor efter forhandling med
undervisningsministeren at kunne fastsætte reglerne om indberetningspligten.
§ 13 foreslås derfor ophævet.
Til nr. 5
Forslagene er en konsekvens af overflytningen af reglerne
om de kommunale koordinationsudvalg og Det Sociale Råd til
Beskæftigelsesministeriets område. Reglerne vil fremgå af kapitel 6 om
Beskæftigelsesrådet og kapitel 8 om de kommunale koordinationsudvalg i
forslaget til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.
Til nr. 6
Når en myndighed overlader opgaver efter bl.a. lov om en
aktiv socialpolitik til andre end offentlige myndigheder, er disse efter
§ 43, stk. 2, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven i
forhold til den opgave, der udføres. Det indebærer, at f.eks. private har
tavshedspligt, notatpligt m.m., og at den pågældende borger har aktindsigt,
krav på begrundelser m.v.
Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv
socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
forvaltningsloven og offentlighedsloven også finder anvendelse, når den
kommunale opgave er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 7
Et vigtigt styringsinstrument på det kommunale område er de
sociale ankeinstansers praksiskoordinering, der sker gennem
praksisundersøgelser i kommuner og i de sociale nævn. Det er i dag alene
Socialministeriet, der kan anmode Den Sociale Ankestyrelse om at foretage
praksisundersøgelser.
Det foreslås derfor i forslaget til § 77, at også
Beskæftigelsesministeriet får kompetence til at anmode Ankestyrelsen om at
foretage praksisundersøgelser.
Efter § 83, stk. 1, skal kommunerne og
amtskommunerne oplyse Socialministeriet om udviklingen på det sociale område,
herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet modtager
oplysningerne på ministeriets lovområder.
Til nr. 8
Efter § 82 kan socialministeren indhente statistiske
oplysninger m.v. fra kommuner, amtskommuner og de sociale nævn.
Efter § 85, stk. 1, fastsætter socialministeren
regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Efter § 85, stk. 2, kan socialministeren efter
forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om fordeling
mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til
personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.
Efter § 86 fastsætter socialministeren regler om, hvem
der skal betale udgifter til lægerklæringer, transport m.v., som en myndighed
pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan betales efter anden
lovgivning.
For Beskæftigelsesministeriets vedkommende er det sagerne
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, der udløser ønsket om
statistiske oplysninger, anvisning refusion, regnskabsaflæggelse m.v.,
udgifter
til dokumentation i sagerne.
Det foreslås derfor, at også beskæftigelsesministeren får
disse beføjelser.
Til nr. 9
Det Sociale Råd er i lovforslaget om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats lagt sammen med Beskæftigelsesrådet,
hvorfor bestemmelsen i retssikkerhedsloven foreslås ophævet.
Til § 8
Til nr. 1.
Henvisningen til reglerne om ægtefælletillæg i lov om aktiv
socialpolitik foreslås ændret som konsekvens af lovforslagets § 1, nr.
17-18, der fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om »Flere i arbejde«.
Med forslaget til ændring af reglerne i lov om aktiv
socialpolitik om ægtefælletillæg til ægtepar, der begge modtager kontanthjælp
eller starthjælp, udvides bestemmelsen således, at såvel en ægtefælle, der
udelukkende har arbejdet i hjemmet, som en ægtefælle, der har haft en
kortvarig
tilknytning til arbejdsmarkedet, kan vælge ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder og dermed lade kontanthjælpen eller starthjælpen afløse af
et
forsørgertillæg til den anden ægtefælle.
Endvidere indebærer forslaget til ændring af lov om aktiv
socialpolitik, at kommunalbestyrelsen får adgang til at træffe afgørelse om,
at
hjælp til en ægtefælle skal ydes som forsørgertillæg, såfremt den pågældende
ægtefælle ikke kan dokumentere at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Efter integrationslovens § 25, stk. 6, 3. pkt,
finder reglerne om forsørgertillæg i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende
anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af
integrationsloven.
Bestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 6,
3. pkt, indebærer, at hjælpen til en udlænding, der modtager
introduktionsydelse efter integrationsloven, beregnes med et tillæg efter
reglen i § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
udlændingens ægtefælle, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
vælger ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder og i øvrigt opfylder
betingelserne for at lade kontanthjælpen erstatte af et forsørgertillæg.
En ægtefælle, der er omfattet af integrationsloven og
modtager introduktionsydelse, har fortsat ikke mulighed for at vælge at
arbejde
hjemme og dermed lade introduktionsydelsen erstatte af et forsørgertillæg til
udlændingens ægtefælle. Det betyder, at udlændinge, der er omfattet af
integrationsloven og modtager introduktionsydelse, skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, medmindre særlige grunde taler herimod, jf.
integrationslovens
§ 25, stk. 3 og 4.
Til nr. 2.
Som en del af forliget om »Flere i arbejde« foreslås det,
at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. Loftet over ydelser til
kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har til formål at sikre, at
det
samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er
lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet,
og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.
Udlændinge omfattet af integrationsloven modtager
introduktionsydelse svarende til starthjælpen efter § 25,
stk. 12-14,
i lov om aktiv socialpolitik. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har
overtaget
ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse svarende til
kontanthjælpen efter § 25, stk. 1-11, i lov om aktiv socialpolitik.
For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til
at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven, foreslås
det,
at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, omfattes af de samme regler
om
en øvre grænse for ydelser, som foreslås indført for kontanthjælpsmodtagere
og
starthjælpsmodtagere.
De ydelser, der indgår ved beregningen af, om der modtages
ydelser ud over den øvre grænse, er introduktionsydelse, særlig støtte efter
§ 27, stk. 3, i integrationsloven og boligstøtte efter lov om
individuel boligstøtte. Ud over loftet kan udlændingen bl.a. modtage det
særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, som
den
pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.
Nedsættelsen af hjælpen til udlændinge, der er omfattet af
integrationsloven, kan tidligst foretages, når den pågældende udlænding har
modtaget introduktionsydelse i 6 måneder. Retten til at modtage
introduktionsydelse uafhængigt af loftet generhverves, når udlændingen ikke
har
modtaget introduktionsydelse i 6 måneder.
Bestemmelsen om en øvre grænse over ydelser gælder såvel
for udlændinge som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli
2002, som for udlændinge, kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
efter
1. juli 2002, jf. dog § 25 b, stk. 3, som affattet ved
lovforslagets
§ 1, nr. 22, stk. 3.
En udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til
starthjælp, vil på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke blive
berørt af loftet.
Til § 9
Til stk. 1
I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at loven
træder i kraft den 1. juli 2003.
Til stk. 2
Det foreslås, at personer, som før l. juli 2003 har fået
tilsagn om eller har påbegyndt et tilbud efter reglerne i lovens kapitel 4,
kan
påbegynde eller fuldføre dette efter de hidtil gældende regler, dog således
at
personerne omfattes af de nye regler om loft over kontanthjælpen og
nedsættelse
af ungesatserne, jf. bemærkningerne til stk. 3 og 4. Der er imidlertid
ikke noget til hinder for, at en person i stedet hvis der er enighed om det
mellem kommunen og den pågældende kan overgå til tilbud efter de nye
regler,
jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til stk. 3
Som følge af boligforlig, der gælder indtil 1. januar 2004,
foreslås det, at der først fra dette tidspunkt kan ske nedsættelse af den
samlede hjælp som følge af loftet. De perioder, der indgår til brug for
beregning af loftet, gælder fra lovens ikrafttræden, dvs. den første
reduktion
af hjælpen som følge af loftet vil tidligst kunne ske i januar 2004.
Til stk. 4
Det foreslås, at kontanthjælpsperioder før 1. juli 2003
medregnes ved opgørelsen af 6 måneders perioden efter forslagets § 25 f
om
nedsættelse af ungesatserne.
Til stk. 5 og 6
Efter lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik og integrationsloven modtager udlændinge, som
kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4,
fra og med den 1. juli 2002, introduktionsydelse, der svarer til den
starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv socialpolitik.
I samme lovs § 3 er det fastsat, at udlændinge, som
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er
omfattet af de hidtil gældende regler. Udlændinge under 25 år, som
kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager
således en introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen efter § 25,
stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at udlændinge, som kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, og som modtager
introduktionsydelse svarende til kontanthjælp efter § 25, stk. 1,
nr.
3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler om
nedsættelse af ydelsen, som foreslås indført for personer under 25 år, der
modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets
§ 25 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der modtager
introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, kan få
reduceret introduktionsydelsen svarende til de regler, der foreslås at gælde
for kontanthjælpsmodtagere under 25 år efter lov om aktiv socialpolitik.
Dette indebærer, at unge under 25 år, der modtager en
introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, får
introduktionsydelsen nedsat til SU-niveau seks måneder efter, at den
pågældende
har påbegyndt et tilbud som led i introduktionsprogrammet.
Endvidere skal ydelsen til unge under 25 år, der modtager
introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, nedsættes
til SU-niveau, hvis udlændingen er ophørt med eller har afvist et tilbud som
led i introduktionsprogrammet uden rimelig grund. Integrationsloven
indeholder
i lighed med lov om aktiv socialpolitik bestemmelser om nedsættelse eller
ophør af introduktionsydelsen, såfremt udlændingen udebliver fra eller
afviser
at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf.
integrationslovens §§ 30 og 31. Den foreslåede bestemmelse om
nedsættelse
af introduktionsydelse til SU-niveau supplerer de anførte bestemmelser i
integrationsloven om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, og
nedsættelse af introduktionsydelsen til SU-niveau ved ophør eller afvisning
af
tilbud som led i introduktionsprogrammet skal derfor foretages efter eventuel
nedsættelse eller ophør af ydelsen efter integrationslovens bestemmelser i
§§ 30 og 31.
Udlændinge, der har fået nedsat hjælpen, kan få tildelt et
behovsbestemt tillæg, hvis personen opfylder betingelserne herfor, jf.
lovforslagets
§ 25 f, stk. 3.
Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til
behovsbestemte tillæg, dvs. med samme refusionsprocent som for øvrige ydelser
efter kapitel 5 i integrationsloven.
Udlændingen, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor, er
berettiget til introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen for unge under
25 år, hvis den pågældende ikke har modtaget introduktionsydelse i seks
måneder, f.eks. fordi den pågældende har været i beskæftigelse.
Bilag
1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 1066 af 17. december
2002, foretages følgende ændringer:
§ 1.
---
Stk. 2.
Formålet
med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare
sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle
deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller
aktivering.
Stk. 3.
---
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5,
og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 5.
---
Stk. 2.
Kommunen
kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under
kortvarige ophold i udlandet, hvis
1)
modtageren deltager
i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov,
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5,
og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
2)
modtageren udøver
aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn
under 18 år,
3)
modtageren har brug
for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet,
eller
4)
der i øvrigt
foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er
alvorligt syg.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den
pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.
§ 8.
---
Stk. 2.
Når en
person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan
kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og
aktivering efter reglerne i kapitel 4.
2.
I
§ 8, stk. 2,
ændres
»aktivering efter reglerne i kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 3.
Efter lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen
hurtigst muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp
vurdere, om hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan
klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så
vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med
løntilskud eller lignende.
3.
§ 8, stk. 3
og
4,
ophæves og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Når en
person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter
reglerne, der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats.«
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af
arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med
påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.
§ 8 a.
Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på
grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger
endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til
arbejdsformidlingen.
4.
§ 8 a
affattes således:
»
§ 8 a.
Kommunen
sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af
ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at
arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.«
Virksomhedsservice
5.
Overskriften
før § 8 b og
§§ 8 b - 9
ophæves.
§ 8 b.
Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri
virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for
personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår
på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til
virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds
behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af
ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens
administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.
Formidlingsindsats og andre aktører
§ 8 c.
Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud
m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager
formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af
formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre
virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af
tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af
personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.
Stk. 2.
Kommunen
kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller
andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og
revalidering.
Stk. 3.
Aftaler
efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt
kvalitetskrav.
Skriftlige planer
§ 9.
Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig plan, når den skønner, at det
vil fremme en sammenhængende indsats. Planen skal ud fra personens egne
ønsker og forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og
fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er arbejde eller
uddannelse ikke for tiden et realistisk mål, kan planen gå ud på at
stabilisere og forbedre personens almindelige livssituation.
Stk. 2.
Ved
aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af
ledighed, skal kommunen lave en plan, hvis kontanthjælpsmodtageren beder om
det.
Stk. 3.
Kommunen
har pligt til at lave en skriftlig plan til kontanthjælpsmodtagere med
problemer ud over ledighed. For kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal
planen laves senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers
kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal planen laves senest
efter en periode med 12 måneders kontanthjælp.
Stk. 4.
Kommunen
skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for en person, der skal modtage
hjælp
til revalidering.
§ 10.
---
6.
§ 10, stk. 2
og
3,
affattes således:
Stk. 2.
Kommunen
skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter,
at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter
§ 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været
vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter § 9.
»
Stk. 2.
Kommunen
skal foretage opfølgning af en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter
første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet
efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal
opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet,
eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Der
gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:
1)
Kommunen skal følge
op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.
2)
I sager om kapitel
7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller
ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske
senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
Stk. 3.
I sager
om ledighedsydelse efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6
måneder efter, at ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal
opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«
7.
Overskriften
før
§ 11
affattes således:
Kontanthjælp, starthjælp og aktivering
»Kontanthjælp og starthjælp«
§ 11.
Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og aktivering.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5,
og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
8.
§ 12, stk. 1,
affattes
således:
§ 12.
Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse.
Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte regler om, at der i særlige
tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.
Stk. 2.
---
»Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog
§§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige
tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.«
9.
§ 13
affattes således:
§ 13.
Det er en
betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke
har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der har ansøgt om eller
får hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen
pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.
»
§ 13.
Det er en
betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke
har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres
arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre
mulighederne for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).
Stk. 2
. Kommunen
har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp
efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte
sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1)
afslår et formidlet
arbejde,
2)
udebliver fra en
formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,
3)
udebliver fra en
formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller
4)
undlader at give
meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 3.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at
udnytte
deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter stk. 1
eller tilbud efter stk. 2, hvis
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et
rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
tilbudet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,
§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til
pasning af alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende
aftjener værnepligt,
8)
arbejdet er
omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
9)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 4.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen
vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i
stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at
udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 4.
Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at
udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter
stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis
1)
tilbudet ikke kan
anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets
indhold,
2)
den pågældende ikke
kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet
forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,
3)
afstanden mellem
bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på
grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,
4)
den pågældende har
ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter
bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7,
§ 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel
og adoption,
5)
den pågældende er
nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,
6)
den pågældende
modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn
eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til
pasning af alvorligt sygt barn,
7)
den pågældende er
omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
8)
den pågældende
aftjener værnepligt,
9)
arbejdet er
omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller
10)
arbejdet omfatter
udvikling og fremstilling af krigsmateriel.
Stk. 5.
Reglerne
i stk. 1 og 2 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er
under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er
betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 5
. Ønsker
ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller
ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen
vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i
stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at
udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 6.
En
person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som
udelukkende har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen
til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og
§ 34, stk. 3.
Stk. 6.
Reglerne
i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under
uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er
betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 7.
En
person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at
udnytte
sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver
hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og
§ 34, stk. 3.
Stk. 8
. Kommunen
kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34,
stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når
1)
ægtefællen
udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og
2)
ægtefællen ikke kan
dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«
§ 13 a.
For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene
på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for
det pågældende område.
10.
I
§ 13 a
indsættes som 2. punktum:
»Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen
eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.«
11.
I
§ 13 a
indsættes som stk. 2:
»
Stk. 2
. Personen
skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til
arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde
ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank), jf. § 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 13 b.
En person, der ønsker at modtage kontanthjælp,
kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den
første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet
af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund
af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er
tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Der kan
højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i
stk. 1 er opfyldt.
12.
Efter § 13 b indsættes:
»§ 13 c
.
Bes
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte
arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Tilbud om aktivering
13.
Overskriften
før § 16 og §§ 16 - 24 ophæves.
§ 16.
Kommunen tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger til personer, som er omfattet af §§ 11 og 13.
Stk. 2.
Aktivering efter denne lov kan omfatte en eller flere af følgende
aktiviteter:
1)
Kortvarige
vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og
uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.
2)
Jobtræning med
løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
3)
Individuel
jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
4)
Særligt
tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.
5)
Særligt
tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb,
erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af
arbejde og uddannelse.
6)
Frivillige og
ulønnede aktiviteter efter personens eget ønske, som kommunen anser for at
have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes
uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.
7)
Voksen- eller
efteruddannelse efter personens eget ønske, jf. § 19.
8)
Ordninger om
jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter
kommunen kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.
Stk. 4.
Når en
kommune tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at
vælge i mellem.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om aktiveringsindsatsen, herunder regler om aktivering i
jobtræning med løntilskud og individuel jobtræning.
Om jobtræning og individuel jobtræning
§ 17.
Personer under 25 år, der modtager hjælp, fordi de har afvist et tilbud om
uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan
ikke få tilbud om jobtræning.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 gælder ikke for dem, der har gennemført et tilbud om aktivering,
og som efter § 24 skal have et nyt tilbud om aktivering.
§ 18.
Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal
svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder
for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden for personer i
privat jobtræning og individuel jobtræning efter aftale med arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Personer
i jobtræning og individuel jobtræning er omfattet af lovgivningen for
lønmodtagere. Dog er personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om
ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2, 1. pkt.
Om voksen- eller efteruddannelse
§ 19.
Personer,
der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har
modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse,
som er omfattet af de regler, beskæftigelsesministeren i medfør af § 27,
stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for
dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med
uddannelsesgodtgørelse. Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at
uddannelsen indgår i en skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der
ikke er rimelig udsigt til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den
planlagte uddannelsesperiode.
Stk. 2.
Kommunen
kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er
urimelig i forhold til betydningen for den pågældendes senere
arbejdsmuligheder.
Tilbuds omfang og varighed m.v.
§ 20.
Personer under 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en
sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp eller starthjælp.
Stk. 2.
Når den
pågældende modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være på
1)
18 måneder, når den
pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og
2)
6 måneder, når den
pågældende har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse.
Stk. 3.
Tilbud
efter stk. 2 skal have et sådant omfang, at aktiveringen sammen med
eventuelt ustøttet deltidsarbejde er på mindst 30 timer om ugen.
Stk. 4.
Tilbud
til personer under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over
ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det
ugentlige timetal i tilbudet.
§ 21.
Personer, der er fyldt 30 år, skal have tilbud om aktivering senest efter en
sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp eller starthjælp.
Kommunen fastsætter det ugentlige timetal og varigheden af tilbudet.
§ 22.
Personer, der som hjemmearbejdende er omfattet af § 13, stk. 6, er
efter ansøgning berettiget til tilbud om aktivering efter reglerne i
§§ 20 og 21.
§ 23.
I tilbud om aktivering, bortset fra jobtræning, der har en sammenhængende
varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte
aktiveringsperiode indlægges en friperiode på 1 måned, således at
aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode.
Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med den
aktiverede.
Stk. 2.
I
friperioden er den aktiverede ikke omfattet af pligten til at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.
§ 24.
Personer under 30 år, som har gennemført et tilbud om aktivering efter
§ 20, skal senest have et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 3
måneder.
§ 25.
---
Stk. 5
. Ægtepar,
hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2,
stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for
hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6
sammenhængende måneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene
ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle
modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.
§ 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2.
pkt., omfattes ikke af nedsættelsen.
14.
I
§ 25, stk. 5
og
6,
ændres »måneder« til:
»kalendermåneder«.
Stk. 6.
Ægtepar,
der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1
eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp
i 6 sammenhængende måneder.
Stk. 7.
Personer,
der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter
§§ 27, 27 a og 29 eller folkepension efter lov om social pension, får
alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.
15.
I
§ 25, stk. 7
, ændres »eller
folkepension« til: », folkepension eller førtidspension«.
Stk. 8.
6-måneders-perioden
i stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til
at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel
måned ikke har modtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden i stk. 6
beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører.
Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget
kontanthjælp.
16.
I
§ 25, stk. 8, 1.
og
3. pkt.,
ændres »det tidspunkt« til:
»første hele kalendermåned«.
17.
I
§ 25, stk. 8, 2.
og
4. pkt.,
ændres »måned« til:
»kalendermåned«.
Stk. 9.
Ved
beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes
endvidere
1)
perioder med
kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1
eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og
18.
I
§ 25, stk. 9, nr. 1,
udgår
»
og
«,
og i § 25, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »§ 47,
stk. 5«: »og«.
2)
perioder, hvor
personen har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, har modtaget
engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under
forrevalidering, jf. § 47, stk. 5.
19.
I
§ 25, stk. 9, nr. 2,
ændres
»aktivering m.v. efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
20.
I
§ 25, stk. 9,
indsættes som nr. 3:
»3)
perioder, hvor
hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41«.
Stk. 10.
Ved
beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra
1)
perioder, hvor der
er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption
efter § 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,
21.
I
§ 25, stk. 10, nr. 1,
ændres
»§ 13, stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 4, nr. 4«.
2)
perioder, hvor den
pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende
nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af
alvorligt sygt barn, samt
3)
perioder, hvor den
pågældende har aftjent værnepligt.
Stk. 11.
---
§ 25 a.
Kommunen
kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder
betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds
kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil
ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.
Stk. 2.
Hjælpen
efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.
Stk. 3.
For
personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst
udgøre 2.103 kr.
22.
Efter
§ 25 a indsættes:
»§ 25 b.
For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til
forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst
udgøre et månedligt beløb på
1)
10.859 kr. for
gifte og samlevende, der er forsørgere,
2)
8.172 kr. for gifte
og samlevende, der ikke er forsørgere,
3)
13.546 kr. for
enlige forsørgere og
4)
10.859 kr. for
enlige, der ikke er forsørgere.
6 måneders perioden beregnes efter
§ 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
I
beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:
1)
kontanthjælp med
det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været
omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7 10, § 38 a, § 39
og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og
introduktionsydelse,
2)
støtte efter
§ 34 samt
3)
boligstøtte efter
kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der
ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om
individuel boligstøtte.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en
forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i
forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter
§ 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra
ved
beregningen af kontanthjælp.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der
modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens
§ 27, stk. 2, 2. pkt.
§ 25 c.
Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der
er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det
overskydende beløb efter stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Den
samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen
og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og
enlige, der ikke er forsørgere.
Stk. 3.
Nedsættelsen
af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter
§ 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen
efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem
ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger
loftet. Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen
fuldt ud hos denne ægtefælle.
Stk. 4.
Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2
foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7.
hele kalendermåned. Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med
boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen
for den 7. hele kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for
den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele
kalendermåned.
§ 25 d.
Personer,
der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne
bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har
modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders
perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en
kalendermåned har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse.
Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.
§ 25 e.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af
støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i
§ 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den
samlede hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.
§ 25 f.
Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller
4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen
1)
har modtaget
kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud
efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
2)
uden rimelig eller
gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en
periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller
§ 41.
6 måneders perioden beregnes efter
§ 25, stk. 8-10.
Stk. 2.
Den
nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på
1)
4.379 kr. for
personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
2)
2.177 kr. for
personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.
Stk. 3.
Kommunen
kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen
efter stk. 1 og 2, hvis
1)
personen ikke vil
være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2)
revalidering ikke
kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode,
og
3)
personen ikke vil
være i stand til at påtage sig et arbejde.
Den samlede kontanthjælp kan dog ikke
overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.
Stk. 4.
Personer
under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes
ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter
§ 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i
en kalendermåned modtager hjælp efter § 25
.
Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.«
§ 26.
---
23.
§ 26, stk. 5, affattes således:
Stk. 5.
Hvis kun
en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,
stk. 6, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i
§ 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra
den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen,
at pågældende ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13,
stk. 1 og 2. Tillægget kan ikke ydes, hvis den ægtefælle, der har valgt
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, modtager tilskud til pasning af egne
børn efter § 26 a i lov om social service.
»
Hvis kun en af
ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle
ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8,
beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med
et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i
måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller
kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger
at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.«
24.
I
§ 26
indsættes som stk. 6:
»
Stk. 6.
Der kan
ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social
service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
stk. 5.«
§ 31.
Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i
aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved
beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført
arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25,
stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter
§ 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse.
Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25,
stk. 8-10. For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28
kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke
beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5,
og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 33.
Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
25.
§ 33, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
1)
Invaliditetsydelse,
invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.
2)
Godtgørelse efter
§ 38.
3)
Vederlag som
tilforordnet ved valg.
»2)
Godtgørelse
efter § 83 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«.
4)
Ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos
modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.
5)
Børns indtægter og
indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn
efter § 26 a i lov om social service.
6)
Værdien af kost
m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner.
Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages
fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Stk. 2.
---
§ 34.
---
Stk. 3.
Følgende
personer kan ikke få særlig støtte:
1)
Ægtepar, der er
omfattet af § 13, stk. 6.
2)
Personer under 25
år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12,
nr. 3 og 4.
26.
I
§ 34, stk. 3, nr. 1
, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.
3)
Personer, der får
hjælp efter §§ 25 a og 27.
4)
Personer, der
modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.
27.
I
§ 34
indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»
Stk. 4.
Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 25, stk. 5-10, 38 a og
39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de
pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter
stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for
indtægter.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Særlige ydelser under aktivering
28.
Overskriften
før § 35 og
§§ 35 - 38
ophæves.
§ 35.
Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn.
Hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige
for tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale
85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn.
Stk. 2
. Ved
ansættelse i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den samlede individuelle
hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Arbejdstiden i det enkelte tilfælde i jobtræning hos en offentlig
arbejdsgiver fastsættes under hensyn til lønnen, jf. stk. 2, samt under
hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til
nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes
arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet
der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige
timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle hjælp eller i
dagpengesatsen i ansættelsesperioden.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af arbejdstid
m.v., herunder om lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 2 og 3, nedsættes,
hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.
§ 36.
Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der
beregnes efter § 25. Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.
aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre 26,39 kr. pr.
aktiveringstime.
Stk. 2.
Kommunen
yder ud over starthjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr.
aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.
§ 36 a.
Personer, der har ret til at få udbetalt beskæftigelsestillæg, skal have
udbetalt dette uafhængigt af retten til kontanthjælp.
§ 37.
Når en person deltager i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i
dette forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel jobtræning,
modtager den pågældende i disse perioder løn efter § 35 eller ydelser
efter § 36.
Godtgørelse under aktivering
§ 38.
Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller
delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om
aktivering. Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I
individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales til personer, der
modtager starthjælp, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset
omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen
giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.
29.
§ 38 a, stk. 1
og
2,
affattes således:
§ 38 a.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25,
stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af
ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om
arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
»
Hjælpen nedsættes
med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp
efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3,
alene på grund af ledighed,
1)
uden rimelig grund
ophører med sit arbejde,
2)
afviser tilbud om
arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
3)
undlader at give
meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren,
jf. § 13, stk. 2, nr. 3,
4)
undlader efter krav
fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne job~ordrer, jf.
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller
5)
undlader senest en
måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i
Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25,
stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af
ledighed, uden rimelig grund to gange inden for de seneste 12 måneder ophører
med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger,
eller indtil den person, der har afvist tilbudet efter stk. 1, har haft
mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Hvis en
person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12
måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med
1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft
mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
Kommunen
bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om
arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5,
og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 39.
Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp
alene på grund af ledighed, uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om
aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen
nedsætte hjælpen efter § 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte hjælpen,
hvis en person eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp
på grund af problemer ud over ledighed, uden rimelig grund udebliver fra
tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er
udeblevet.
30.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,
§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,
stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4
,
og
§ 93, stk. 1, nr. 2,
ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
31.
I
§ 39, stk. 1, 3. pkt.,
ændres
»3 måneder« til: »3 kalendermåneder«.
Stk. 2.
Hjælpen
efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som
den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens
samlede tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning.
32.
§ 40, stk. 1,
affattes
således:
§ 40.
I individuel jobtræning nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter
§ 36, stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig
grund er udeblevet fra.
»Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen
beskæftigelsestillægget efter § 42, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden
rimelig grund er udeblevet fra.«
Stk. 2.
Kommunen
kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 38, når
deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering.
33.
I
§ 40, stk. 2,
ændres
»§ 38« til: »§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 41.
Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser
et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8,
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for
at benytte tilbudet består.
34.
I
§ 41, stk. 1
og
3,
ændres »aktivering efter § 16,
stk. 2, nr. 1-5 og 8« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 2.
Hjælpen
ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har
gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt
omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet.
30.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt
., og
stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,
§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,
stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4,
og
§ 93, stk. 1, nr. 2,
ændres
»tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 3
. For
personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,
stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, ophører hjælpen,
hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres
arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund
gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16,
stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.
Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering
35.
Overskriften
før § 46 affattes
således:
»Revalidering«.
§ 46.
Revalidering i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering er
erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en
person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv
og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp,
kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det
erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter
med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
36.
I
§ 46, stk. 1, 1. pkt.,
udgår:
»i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.
37.
I
§ 46, stk. 1,
indsættes
efter »arbejdsevnen«: », herunder personer, der er berettiget til
ledighedsydelse og særlig ydelse,«.
Stk. 2.
Kommunen
giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne
eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan
klare sig selv.
38.
I
§ 46, stk. 2,
indsættes
efter »lovgivning«: », herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Stk. 3.
---
§ 47.
Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således,
at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn
til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved virksomhedsrevalidering
tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og
virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse
på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med
tilsvarende funktioner.
39.
I
§ 47, stk. 1, 2. pkt.
,
ændres »virksomhedsrevalidering« til: »revalidering i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
40.
§ 47, stk. 2,
affattes
således:
Stk. 2.
En
revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:
1)
Arbejdsprøvning,
herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller
private virksomheder.
»Stk. 2.
En
revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af
selvstændig virksomhed efter § 65.«
2)
Erhvervsmodnende
eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i
virksomhedsrevalidering
i offentlige eller private virksomheder.
3)
Virksomhedsrevalidering
i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.
4)
Uddannelse.
5)
Hjælp til
etablering af selvstændig virksomhed.
Stk. 3.
Økonomisk
hjælp til revalidering kan omfatte:
1)
Revalideringsydelse
efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf.
§§ 58 og 59.
2)
Helt eller delvis
løntilskud efter § 62.
41.
I
§ 47, stk. 3, nr. 2,
ændres
»§ 62« til: »kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
3)
Særlig støtte efter
§§ 63 og 64.
42.
I
47, stk. 3, nr. 3,
ændres
»§§ 63 og 64« til: »§ 64«.
4)
Støtte til at
etablere selvstændig virksomhed efter § 65.
5)
Starthjælp efter
§ 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter
m.v., jf. §§ 58 og 59.
43.
I
§ 47, stk. 3
, indsættes som
nr. 6:
»6)
Tillægsydelser
efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Stk. 4.
---
44.
§ 47, stk. 5,
affattes
således:
Stk. 5.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering.
»Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen.«
§ 47 a.
Kommunen
skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt
andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i
lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.
45.
§§ 47 a - 48
ophæves.
§ 47 b.
Der afsættes 95 mio. kr. i 1999 og herefter 145 mio. kr. årligt til
koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme
af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale
initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende
institutioner
m.fl.
Stk. 2.
Midlerne
anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge
virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved
formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller centre, som dækker
et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye
jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt
har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover
anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering
og formidling som led i et udviklingsprojekt.
Stk. 3.
Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen
har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål
midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at
koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets
beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages
af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om,
hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan
midlerne ikke anvendes.
Stk. 4
. Der
rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige
redegørelse til kommunen og til Rådet for den sociale indsats på det
rummelige arbejdsmarked. Rådet for den sociale indsats på det rummelige
arbejdsmarked samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene,
regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers
overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse
m.v. af de tildelte midler.
§ 48.
Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og
erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.
Erhvervsplanen
46.
Overskriften
før § 50 affattes
således:
»Jobplanen ved revalidering«.
47.
§ 50
affattes således:
§ 50.
Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det
erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål,
tidsrammer og indhold. Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige,
hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand
til virksomheden.
»
§ 50.
Kommunen
udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. §§ 27 og 28,
stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige
sigte er afklaret for den pågældende.«
Stk. 2.
Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:
1)
Arbejdsprøvning.
2)
Optræning eller
oplæring.
3)
Nødvendig
forberedende undervisning.
4)
Kurser og
projekter.
5)
Uddannelse.
Stk. 3.
Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i
forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens
forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en
uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.
Stk. 4.
Kommunen
skal revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser
for at gennemføre den ændrer sig.
48.
§ 51
affattes således:
§ 51.
Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er
iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse
med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler
arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til
revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til
revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf.
§ 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning
og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen
beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med
omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf
yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning
eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan
perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at
revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af
revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler,
som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.
»§ 51.
Forudsat
at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf.
§ 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager revalidenden hjælp i form af
1)
revalideringsydelse
efter § 52,
2)
mindste
overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3)
mindste
overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at
revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft
tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle
eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Hvis den
løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for
revalideringsydelsen.
Stk. 2.
Kommunen
giver dog hjælpen
1)
som helt eller
delvis løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning
eller uddannelse efter § 60, og
2)
som tilskud til
forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.
Stk. 3.
En
revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan
ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 3.
En
revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan
ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4.
En ung
revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har
betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder.
Stk. 4.
En ung
revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har
betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt
begrænsede erhvervsmuligheder.«
§ 53.
Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger
erhvervsplanen.
49.
I
§ 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2,
og 2 steder i
§ 57
ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.
§ 54.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre
erhvervsplanen med hensyn til mål og indhold.
49.
I
§ 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2,
og 2 steder i
§ 57
ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.
§ 56.
Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som
revalidenden kan få revalideringsydelse i,
49.
I
§ 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2,
og 2 steder i
§ 57
ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.
1)
hvis revalidenden
ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2)
hvis sygdom,
pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige
sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre
erhvervsplanen.
§ 57.
Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres.
Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan
forenes med erhvervsplanen.
49.
I
§ 53, § 54, § 56, nr. 1
og
2,
og 2 steder i
§ 57
ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.
50.
§ 58, stk. 1,
affattes
således:
§ 58.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
1)
det beløb efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev- eller
lærlingeløn eller som løn under optræning, og
»Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter
fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.«
2)
indtægter fra andet
arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2.
---
Virksomhedsrevalidering med helt eller delvist
løntilskud
51.
Overskriften
før § 60 og
§§ 60
-
62
ophæves.
§ 60.
Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private
eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger
særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er
en betingelse, at revalidenden
1)
er over den
sædvanlige uddannelsesalder,
2)
tidligere har haft
tilknytning til arbejdsmarkedet eller
3)
har pligt til at
forsørge ægtefælle eller børn.
§ 61.
Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
§ 62.
Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn
på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 2.
Ved
uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige
praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på
det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 3.
Ved anden
optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til
revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det
aktuelle ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende
arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede
tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere
end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste
overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos
offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.
Stk. 5.
Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den
mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den
løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private
arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller
sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige
tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed
for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved
revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke
udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.
§ 63.
Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når
revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af
leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig
følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
52.
I
§ 63, stk. 1,
indsættes
efter »funktionsevne«: »efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 2.
Revalidender
skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring,
medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
53.
§ 63, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 3.
Kommunen
kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet
undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved
uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Den amtskommunale revalideringsindsats
54.
Overskriften
før
§ 68
og
§§ 68
og
69
ophæves
§ 68.
Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at
tilvejebringe tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke
kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder
amtskommunen rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.
Stk. 2.
De
amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende
eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse. Amtskommunen kan
tilrettelægge revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden
revalidering.
Stk. 3.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter
stk. 1.
§ 69.
En produktion, der udføres i forbindelse med den amtskommunale
revalideringsindsats, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2.
Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for
produktionen i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats.
Fleksjob og skånejob med løntilskud m.v.
55.
Overskriften
før § 70 og
§§ 70-73 a
ophæves.
§ 70.
Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i
arbejdsevnen har mulighed for
1)
ansættelse hos
private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,
2)
ansættelse hos
private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller
3)
støtte til at
fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige
begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler
om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige
personer efter stk. 1 og 2.
Fleksjob til personer, der ikke modtager social
pension
§ 71.
Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Fleksjob
kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige
samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på
arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den
pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er
åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for
visitationen.
§ 72.
Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.
Stk. 2.
Kommunen
giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af
lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3.
Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag
til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan
ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på
det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP
samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har
ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.
§ 73.
Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige
arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive
overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I
ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige
områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i
samarbejde med de faglige organisationer.
Stk. 2.
Kommunen
har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte
foretrækker deltidsansættelse.
§ 73 a.
Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob
ved flytning til en anden kommune.
§ 74.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til
fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales
56.
I
§ 74, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »fleksjob«: », jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
1)
i perioden efter
visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,
2)
ved ledighed efter
et fleksjob,
3)
i perioder med
sygdom eller barsel,
4)
ved afholdelse af
ferie eller
5)
ved midlertidige
afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 2.
---
§ 74 a.
Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til
ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for
retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for
visitationen til fleksjob
57.
I
§ 74 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
1)
ville være
berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel,
2)
modtager
sygedagpenge,
3)
deltager i
revalidering efter en erhvervsplan eller
58.
I
§ 74 a, stk. 1, nr. 3
,
ændres »erhvervsplan« til: »jobplan efter §§ 27 og 28, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
4)
modtager
ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse
ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter
§ 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
59.
I
§ 74 a, stk. 3,
udgår »efter
§ 71«.
Stk. 4.
---
§ 74 b.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at modtageren
opfylder betingelserne for at få et fleksjob,
2)
at modtageren ikke
har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,
3)
at modtageren tager
imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for at få et arbejde, og
30.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,
§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,
stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4,
og
§ 93, stk. 1, nr. 2,
ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
4)
at modtageren ikke
er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Opstår
der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens
rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis
kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob,
mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kan fortsat
udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension.
Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal
tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.
60.
I
§§ 74 b, stk. 3,
2. pkt.,
og
74 g, stk. 3, 2. pkt.
, ændres »arbejdsprøvning,
arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 4
. ---
§ 74 c.
---
Stk. 2.
Ved
vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller
lignende.
61.
I
§ 74 c, stk. 2,
ændres
»arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende« til: »tilbud efter kapitel
10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 74 f.
---
Stk. 2.
Det er en
betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til
ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen
har været ansat i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter
ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 3.
---
62.
I
§ 74 f, stk. 2,
ændres
»§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 74 g.
Det
er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
1)
at personen ikke
har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,
2)
at ledigheden ikke
kan tilregnes personen selv, og
3)
at personen tager
imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for arbejde.
Stk. 2
. ---
30.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,
§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,
stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4,
og
§ 93, stk. 1, nr. 2,
ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 3.
Opstår
der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette
kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.
60.
I
§§ 74 b, stk. 3,
2. pkt.,
og
74 g, stk. 3, 2. pkt.
, ændres »arbejdsprøvning,
arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 4.
---
§ 74 i.
---
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i
kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.
63.
I
§ 74 i, stk. 4,
indsættes
efter »kapitel 4«: »og reglerne om tilbud i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Selvstændigt erhvervsdrivende
64.
Overskriften
før § 74 j og
§ 74
j-77
ophæves.
§ 74 j.
Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige
begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen
i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller
2
/
3
af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for
nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder
anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.
Skånejob til personer, der modtager social pension
§ 75.
Kommunen giver tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får
førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand
til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på
arbejdsmarkedet.
§ 76.
Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.
Stk. 2.
Kommunen
giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med
tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter
til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som
arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige
timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag
til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.
§ 77.
Når kommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og
øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren
og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Kapitel 8
Værktøj og arbejdsredskaber
65.
Kapitel 8
ophæves.
§ 78.
Kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat,
eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og
arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det
er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer
for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Kommunen
giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning
ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i
arbejdsevnen.
Stk. 3.
Kommunen
giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
§ 79.
Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli
1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36
og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, jf. dog stk. 2
og 3.
66.
I
§ 79, stk. 1
og
3,
ændres »§§ 25 og 36 og
§ 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2« til: »§§ 25, 52,
stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Stk. 2.
For
personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse
for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse
ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder.
67.
I
§ 79, stk. 2,
ændres
»§§ 25 eller 36« til: »§ 25 og efter § 45, stk. 3, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Stk. 3.
For
personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52,
stk. 1, og 74 d, stk. 2, er det en betingelse for indbetaling af
ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af
ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over
for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp
efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst
udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke
ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
§ 80 a.
For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36, § 52,
stk. 1, og 74 d, stk. 2, og som betaler ATP-bidrag i henhold til
§ 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17
f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
---
68.
§ 80 a
affattes således:
»
§ 80 a.
For
personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2,
og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som
betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig
pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 93.
Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1)
---
2)
fordi modtageren
ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder,
private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig
forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering m.v.,
30.
I
§ 39, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2,
§ 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g,
stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4,
og
§ 93, stk. 1, nr. 2,
ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
3)
fordi modtageren
ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med aktivering
eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5,
og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
4)
---
5)
fordi modtageren
har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,
1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3,
§ 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a,
stk. 5
, og
§ 93, stk. 1,
nr. 3
og
5,
ændres »aktivering«
til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
6)
---
7)
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under aktivering efter kapitel 4 og engangsbeløb efter
§ 25 a.
69.
I
§ 93, stk. 3,
og
§ 94, stk. 2,
ændres
»aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
§ 94.
---
Stk. 2.
Kommunen
kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp,
som en person modtager under aktivering efter kapitel 4 og engangsbeløb efter
§ 25 a.
69.
I
§ 93, stk. 3,
og
§ 94, stk. 2,
ændres
»aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre
tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1
i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af
personskade.
70.
I
§ 94, stk. 4,
og
§ 109, stk. 3
, der bliver
stk. 4
, indsættes efter
»Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.
§ 98.
Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er
bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved
behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse
efter § 38 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse
med de retningslinjer, som kommunen har fastsat.
71.
§ 98, 2. pkt
., ophæves.
72.
§ 99, stk. 1,
affattes
således:
§ 99.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og
opfølgning, til udarbejdelse af planer og erhvervsplaner m.v. og til
administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
---
»
Kommunen
afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og
til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.«
§ 100.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter
kapitel 4.
73.
I
§ 100, stk. 1,
udgår »og
løntilskud«.
Stk. 2.
Staten
refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter
i forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5,
7 og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38.
Rådighedsbeløbet opgøres til 12.221 kr. pr. år gange antallet af personer,
der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i
regnskabsåret.
74.
§ 100, stk. 2
, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
75.
§ 100, stk. 3
, der bliver
stk. 2, affattes således:
Stk. 3.
Staten
refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct.
af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter
§ 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager
kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre
uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 3 og 4.
»Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en
kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter
§ 12.«
§ 101.
Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der
ansætter en kontanthjælpsmodtager eller starthjælpsmodtager i en varig
stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid, jf.
§ 48 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
76.
§ 101
ophæves
.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om
administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at
underrette kommunen om uberettiget opsigelse eller bortvisning.
Stk. 3.
Staten
refunderer en kommunes udgifter efter stk. 1.
77.
§ 103
affattes således:
§ 103.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf.
§§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.
»
§ 103
.
Sta
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse,
jf. §§ 52 og 65.
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til
revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering,
jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.
Stk. 2.
Staten
refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i
forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om aktiv
beskæftigelsesindsats.«
Stk. 3.
Kommunen
og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til
erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter
efter § 48.
Stk. 4.
Af
udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1.
pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen
på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.
§ 104.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
78.
§ 104, stk. 1
og
4
, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
1)
tilskud til
fleksjob efter § 72 og
2)
tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 j.
Stk. 2.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter
§ 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter
til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.
Stk. 3.
Staten
refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter
§ 74 i.
Stk. 4.
Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter
§ 76.
§ 107.
---
79.
§ 107, stk. 2
, affattes
således:
Stk. 2.
Staten
afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel
4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt
kapitel 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
»Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter
kapitel 4 og kapitel 6 samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for
opholdstilladelsen.«
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Staten
refunderer til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, i 1 1/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den
specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.
80.
§ 107, stk. 4
, ophæves.
§ 109.
En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:
81.
§ 109, stk. 1, nr. 1,
affattes
således:
1)
§§ 25, 25 a og
26 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper.
»1)
§§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26
om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse
persongrupper, jf. stk. 2.«
2)
§ 27,
stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3)
§ 30 om
indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.
4)
§ 31 om
fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5)
§ 36 om
beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering.
82.
§ 109, stk. 1, nr. 5
, ophæves.
6)
§ 52,
stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.
7)
§ 79,
stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
8)
(Ophævet).
9)
§ 100,
stk. 2, om rådighedsbeløb.
10)
(Ophævet).
11)
§ 85 a om
efterlevelseshjælp.
83.
I
§ 109
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Beløb
efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens
Uddannelsesstøtte.«
Stk. 2.
Den
maksimale timeløn efter § 35 reguleres procentuelt i overensstemmelse
med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
70.
I
§ 94, stk. 4,
og
§ 109, stk. 3
, der bliver
stk. 4
, indsættes efter
»Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.
§ 109 a.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af
ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.
84.
Efter
§ 109 a indsættes som nyt
kapitel
:
»Kapitel 14 a
Rådgivning
§ 109 b.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.«
§ 110.
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune
tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som
fraviger reglerne i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
85.
I
§ 110
ændres »satserne i
§§ 25, 52 og 61.« til: »reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.«
§ 2
I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om
kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp
m.v.) foretages følgende ændring:
§ 2
I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love.
(Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse,
indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på
døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers
honorering i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter
»2003«: », jf. dog stk. 5 og 6«.
2.
§ 7, stk. 5
og
6,
affattes således:
»Stk. 5.
§ 1,
nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager
introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden.
Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil
udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer
efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de
være omfattet af de ændrede regler.
Stk. 6.
Kommunen
kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får
forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis
den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder
samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller
samleverens forhold.«
1.
I
§ 7, stk. 6,
som affattet ved
lovens § 2, nr. 2, indsættes som 3. punktum:
»Tilsvarende gælder tillige personer omfattet af §§ 25 b og
c i § 1, nr. 22.«
§ 3
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 1032,
nr. 1033 og nr. 1034 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
§ 1.
---
Stk. 3.
Til
personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, yder
kommunen
dagpenge fra 1. hele fraværsdag.
1.
I
§ 1, stk. 3, § 9,
stk. 4,
og
§ 25,
stk. 2
, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til:
»kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 4.
Ret
til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der
1)
---
2)
hvis
uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
2.
I
§ 4, stk. 1, nr. 2,
ændres
»lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«.
3)
---
4)
---
Stk. 2.
---
§ 9.
---
Stk. 3.
Dagpenge
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,
som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den
pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i
aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om
arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle
indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.
3.
I
§ 9, stk. 3, 2. pkt.
, ændres
»lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
Stk. 4.
Dagpenge
til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes
på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund
ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.
1.
I
§ 1, stk. 3, § 9,
stk. 4,
og
§ 25,
stk. 2
, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til:
»kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 25.
---
Stk. 2.
Til
personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, afholder
kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3.
1.
I
§ 1, stk. 3, § 9,
stk. 4,
og
§ 25,
stk. 2
, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til:
»kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 40.
Socialministeren
fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge
under ophold i udlandet.
4.
Efter
§ 40 indsættes:
»
§ 40 a.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.«
§ 4
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758
af 26. august 2002, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren
1)
---
2)
før overgang til
fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv
socialpolitik,
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
ændres
»kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
3)
---
4)
---
5)
---
6)
---
Stk. 2.
---
§ 17.
---
Stk. 2.
Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den
indtægt, som den visiterede person har
1)
---
2)
haft i selvstændig
erhvervsindtægt efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik,
2.
I
§ 17, stk. 2, nr. 2,
ændres
»§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
3)
---
4)
---
5)
---
6)
---
Stk. 3.
Fleksydelsen
beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og
3-6, i de forudgående 12 måneder. Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med
indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 74 j i lov om aktiv
socialpolitik.
3.
I
§ 17, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
Kapitel 7
4.
Overskriften
i
kapitel 7
affattes således:
Administration
»Administration m.v.«.
§ 36.
Beskæftigelsesministeriet
varetager administrationen af denne lov.
5.
Efter
§ 36
indsættes:
»§ 36 a.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om ydelser efter denne lov.«
§ 5
I lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, som ændret ved § 3 i lov
nr. 1092 af 16. december 2002, § 1 i lov nr. 1065 og § 1 i lov nr.
1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:
§ 42.
Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Socialministeren kan fastsætte regler
om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler,
som er fastsat af socialministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Ved
flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig
boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori
dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en
del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra
den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller
benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 7,
finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt
i kapitel 18 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den
hidtidige bolig.
Stk. 4.
En
boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling
af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje,
ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme.
1.
Efter
§ 42 indsættes:
»§ 42 a.
Udbetalingen
af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere
husstandsmedlemmer er omfattet § 25 b i lov om aktiv socialpolitik.
Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 2.
Retten
til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter
reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden
ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.
Stk. 3.
§§ 33
og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede
boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4.
§ 83
finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter
§§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som
følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov
om aktiv socialpolitik.«
§ 6
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
755 af 9. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002,
lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov
nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
§ 26 a.
---
Stk. 6.
Det er en
betingelse for at få tilskud efter stk. 1,
1)
at ansøgeren ikke
samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt, og
1.
I
§ 26 a, stk. 6, nr. 1,
ændres
»og« til: »eller«.
2.
I
§ 26 a, stk. 6,
indsættes
som nyt nummer:
»2)
at ansøgerens
ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik, og«
2)
at ansøgeren har
opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
Stk. 7.
---
§ 132.
Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer
efter § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,
beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i
særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller
som rente og afdragsfrit lån.
3.
I
§ 132
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-,
aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige
sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten
i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.«
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede
afdelinger i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne
samt mellem disse indbyrdes.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 7
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende
ændringer:
§ 7.
Senest
8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal
kommunen foretage en vurdering efter § 6.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som
2. punktum:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet
af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
§ 9.
---
Stk. 6.
Socialministeren
fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 7.
---
2.
I
§ 9, stk. 6,
ændres
»Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
§ 9 a.
Opholdskommunen har ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efter lov
om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte
og § 52, stk. 1, i lov om social pension refunderet af en tidligere
opholdskommune, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har
medvirket til, at en person får ophold i:
3.
I
§ 9 a, stk. 1,
indsættes
efter »lov om aktiv socialpolitik«: », lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
1)
Boformer efter
§§ 91-94 i lov om social service.
2)
Anbringelsessteder
for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.
3)
Amtskommunale og
kommunale plejehjem m.v. efter § 140 i lov om social service.
4)
Boliger efter
§ 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v., hvis de er oprettet af eller efter
aftale med amtskommunen.
5)
Institutioner under
sygehusvæsenet.
6)
Institutioner under
Kriminalforsorgen.
7)
Boliger, boformer
m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr.
1-6, herunder hjælp efter § 77 i lov om social service og ophold i
bofællesskaber oprettet efter den tidligere bistandslovs §§ 68 og 68 b.
Stk. 2.
---
§ 13.
Socialministeren
kan efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren
fastsætte regler om, at uddannelsesstederne har pligt til at underrette og
give oplysninger til kommunerne om personer, der er i aktivering i en
uddannelsesaktivitet efter § 16, stk. 2, nr. 4 og 7, i lov om aktiv
socialpolitik.
4.
§ 13
ophæves.
Koordinationsudvalget for den forebyggende
arbejdsmarkedsindsats
Formål
5.
Overskriften
efter § 21 og
§§ 22-29
ophæves.
§ 22.
Kommunalbestyrelsen
nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale
forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Formålet
med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der
er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der
ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.
§ 23.
Koordinationsudvalget
følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om
1)
kommunens indsats
med hensyn til aktivering, revalidering, skånejob med løntilskud, opfølgning
af sager om sygedagpenge m.v.,
2)
hjælp til
forsørgelse,
3)
andre former for
hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Koordinationsudvalget
giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks.
virksomheder og faglige organisationer.
Stk. 3.
Koordinationsudvalget
medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter
i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.
Sammensætning
§ 24.
Koordinationsudvalget
består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:
1)
De Samvirkende
Invalideorganisationer.
2)
Landsorganisationen
i Danmark.
3)
Dansk Arbejdsgiverforening.
4)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd.
5)
Praktiserende
Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet
praktiserende læger.
6)
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer,
der er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer
i udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end
det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.
Stk. 3.
Medlemmerne
af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende
lokale organisationer, afdelinger el.lign.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller
private i lokalområdet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.
§ 25.
Hvis
det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan
koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer.
Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer
4 forskellige organisationer.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i
overensstemmelse med § 24.
Redegørelse
§ 26.
Koordinationsudvalget
giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen.
Redegørelsen sendes samtidig til Rådet for den sociale indsats på det
rummelige arbejdsmarked, jf. § 87 a.
§ 27.
Kommunalbestyrelsen
giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at
udvalget kan løse sine arbejdsopgaver.
Stk. 2.
Kommunen
betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.
Fælles koordinationsudvalg
§ 28.
Kommuner
kan opfylde deres pligt efter § 22 ved i fællesskab at oprette et
koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i
§ 24. Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine
medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende
kommunalbestyrelser efter indstilling fra organisationerne.
Stk. 2.
Kommunerne
deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf.
§ 29.
Diæter m.v.
§ 29.
Kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne
i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
En
beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan
medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt
eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er
et led i pågældendes almindelige arbejde.
Stk. 3.
Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 24,
stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde
efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og
Praktiserende Lægers Organisation.
§ 43.
---
Stk. 2.
Når en
myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social
service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der
udføres.
Stk. 3.
---
6.
I
§ 43, stk. 2,
indsættes
efter »lov om aktiv socialpolitik«: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 77.
Socialministeriet
kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunernes, amtskommunernes eller
nævnenes afgørelser.
7.
I
§ 77
og
§ 83, stk. 1,
indsættes efter »Socialministeriet«: »og
Beskæftigelsesministeriet«.
§ 82.
Kommunen,
amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende
statistiske oplysninger m.v., som socialministeren anmoder om.
8.
I.
§ 82, § 84,
§ 85, stk. 1
og
2,
og
§ 86
indsættes efter »Socialministeren«: »og
beskæftigelsesministeren«.
§ 83.
Kommuner
og amtskommuner giver Socialministeriet oplysninger om beslutninger og
forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de
mål, som de har sat for udviklingen.
Stk. 2.
---
7.
I
§ 77
og
§ 83, stk. 1,
indsættes efter »Socialministeriet«: »og
Beskæftigelsesministeriet«.
§ 84.
Socialministeren
kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. §§ 82 og 83, og om,
hvordan de skal ajourføres og indsendes.
8.
I.
§ 82, § 84,
§ 85, stk. 1
og
2,
og
§ 86
indsættes efter »Socialministeren«: »og
beskæftigelsesministeren«.
§ 85.
Socialministeren
fastsætter regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og
revision.
8.
I.
§ 82, § 84,
§ 85, stk. 1
og
2,
og
§ 86
indsættes efter »Socialministeren«: »og
beskæftigelsesministeren«.
Stk. 2.
Socialministeren
kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om
fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser
til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.
§ 86.
Socialministeren
fastsætter regler om, hvem der skal betale udgifter til lægeerklæringer,
transport m.v., som en myndighed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke
kan betales efter anden lovgivning.
8.
I.
§ 82, § 84,
§ 85, stk. 1
og
2,
og
§ 86
indsættes efter »Socialministeren«: »og
beskæftigelsesministeren«.
§ 87 a.
Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats
nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den
sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
9.
§ 87 a
ophæves.
Stk. 2
.
Soc
Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd.
Stk. 3.
De øvrige
medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra
1)
Dansk
Arbejdsgiverforening,
2)
Landsorganisationen
i Danmark,
3)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab,
4)
De Samvirkende
Invalideorganisationer,
5)
Kommunernes
Landsforening,
6)
Amtsrådsforeningen
i Danmark,
7)
Københavns og
Frederiksberg Kommuner i fællesskab og
8)
Arbejdsministeriet.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og
opgaver.
Stk. 5
.
Soc
Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd.
§ 8
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som
ændret ved § 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov
nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002,
§ 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29.
januar 2003, foretages følgende ændringer:
§ 25.
---
Stk. 6.
§ 2
og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder
tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medført af § 14, stk. 4, og
§ 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 6, 1. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens
ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.
1.
I
§ 25, stk. 6, 3. pkt.
,
ændres »§ 13, stk. 6, 1. pkt.« til: »§ 13, stk. 7-8«.
§ 27.
---
Stk. 2.
Den
månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter
reglerne i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik.
§ 26, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende
anvendelse.
2.
I
§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»§ 26, stk. 1-3« til: »§§ 25 b - 25 e og § 26,
stk. 1-4«.
§ 9
Stk. 1
. Loven
træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Personer,
som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov
om aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbudet efter de
hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil
refunderes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Den øvre
grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår
perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.
Stk. 4
.
Ved opgørelsen af perioden med
kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli 2003
opgjort efter reglerne i § 25, stk. 8-10.
Stk. 5
. § 25
f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende
anvendelse i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf.
§ 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Stk. 6.
Staten
refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.
§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til
udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.
integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,
2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 191 Retsinformation · 13. marts 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Retsinformation · 4. juni 2003
- Skrivelse med orientering om bekendtgørelse af 24. juni 2003 om udvidelse af anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at omfatte sager, som behandles efter lov om en aktiv beskæftigelsesinsats (Til alle kommuner m.fl.) Retsinformation · 24. juli 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Retsinformation · 26. maj 2003
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) Retsinformation · 10. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Ophævelse af starthjælp, loftet over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelse, 225 timers regel, introduktionsydelse m.v.) Retsinformation · 22. november 2011